Nordisk mythologi: forelæsninger

Source and rights: Internet Archive historical scan, published 1849. The source text below is imported without translation or rewriting.

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project to make the world’s books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that ’s often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book’ s long journey from the publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

• Make non- commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for personal, non-commercial purposes.

• Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google’s system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

• Maintain attribution The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

• Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can’t offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book’s appearance in Google Book Search means it can be used in any manner any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google’s mission is to organize the world’s information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers discover the world’s books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at http : //books . google . com/|

Digitized

by Google

r DEUERLICH’Bche

] BUCHHANDI.UNG

I i o GroitinKen.

o\ /o

ScoArc^SloX

Digitized

byGoO

~Y^r^

r

jV

Digitized by VjOOQIC

Digitized by VjOOQ I

/

l.^«-c .

ølP/L lo’,«!, /<‘7,/’>«’<"’’’’)‘K

NORDISK IHYTHOLOGI.

— — ■ <? < &*

FORELÆSNINGER

N. M. PETERSEN,

PROFISSOR I DB N0RDI8KB SPROG TED KeBHTHATNfl VNIVBR81TBT.

Från fader ar det kommet; till soner tkall det gi 8& langt som unga lijertan Snnn i norden slå.

Geijer.

KeBENHAYN 1849.

DEN SCHUBOTBS^SKB BOGHANDLINGS FORLAG.

s, £. mOLLKnS TRYK.

Digitized by VjOOQIC

Digitized byCjOOQlC

INDHOLD.

Indledning.

Urdet mythe; begrebet, s. 1. Gudelære som tro I lære, billede; billedet som metafor , allegori; symbol og attribut; en mythe fødes med sit billede; religions mythiske udvikling, s. 4. Mythologi er hverken historie, poesi eller filoso6, men indeholder spiren til dem alle. s. 7. Den tilhører ikke et enk- elt folk, men en folkestamtne eller folkeæt. s. 8. Den nordiske roythologis sammenligning med an- dre; hvert folk danner den udaf sig selv, ligesom sproget s. 9. Sammenligning med den græske, s. 13. Nordens mythologi er et drama. s. 15. Dens ideer ere ej tagne fra kristendommen; denjs ironi, Lokasennas betydning, s. 16. Ragnaroksmythen. 8. 17. Nordboens og sydboens betragtning af livet. & 19. Mythologiens anvendelse i skon kunst. s. 22. Den nordiske mythologis ejendommelighed, s. 27. Kundskaben derom er vigtig, vanskelig at erhværve; sproget, s. 30. , Det mythiske stof. s. 34. Mythernes forklaring ; adskilb’ge forklaringsmåder , s. 35 ; den historiske, s. 38; den fysiske, s. 39; den astronomiske o.fl. s. 41; den ethiske,- s. 45; hvilken forklaring skal følges, s. 46. De mythiske navne. s. 50. Be- varing i folketroen, s. 50. Udviklingsperioder, s. 52. Fremstillingen, s. 52. Tre hoveddele: skabelsen.

Digitized

by Google

livet y undergangen, s. 54. Almindelig betragtning over den nordiske gudelæres indhold og betydning. s. 55.

1. Skabelsen og skabningen.

2. Skabelsen. Niflheimr. Muspellsheimr. Ginn- ungagap. Hvergelmir og dens floder. Surtr. s. 57.

3. Hrimthurser. Elivagar. Ymir. Berggelmir. Aurgelmir. s. 58.

4. Gudernes skabelse. Koen Aubbumla. Buri. Burr. Bestla. B6lI)orn. ébinn. Vili. Ve. s. 59.

5. Himmel og jord. Ymers drab. s. 60.

6. Jætteslægtens undergang og fornyelse. Berg- gelmir og hans slægt. s. 61.

7. Almindelige betragtninger om skabelsen, s. 61.

8. Forklaring af Ginnungagap, Niflheimr og Mu- spellsheimr. s. 63.

9. Forklaring af Hvergelmir, Elivagar, og floderne, s. 65. Gj6ll. Gjallarbru. Mobgubr. s. 66.

10. Surts væsen ; den unævnelige gud. s. 66.

11. Forklaring af eitr, af Ymir, Berggelmir og Aur- gelmir; slægtens forplantning, s. 67.

12. Forklaring af Aubbumla; Buri og Burr; Obinn, Vili og Ve; B6lI)orn og Bestla. s. 68.

13. Forklaring af Ymers drab og syndfloden;

slægtens fordærvelse, s. 70* 13. Himmellegemer. Sol, måne, stjærner. Tidens

inddeling. Vinden. Regnbuen. Solen. Mund-

ilfopri. Glenr. Årvakr og Alsvibr. Svalinn.

Natten: Dellingr. NSrfi eller Narfi. Naglfari.

Digitized

by Google

Ubr eller Aubr. Annar eller- 6uarr. Jdrb. Dagr. Hestene : Hnmfaxi og Skinfaxi. DrOsull, Glabr, Fjersvartnir. Svanhildr, Gullfj6br. Ulv- eoe: Sk6lL Uati. Gjgen i jærnskoven. Man- agarinr. Månen: Bil. Hj6ki. Byrgir. Sægr. SimuL Vibfinnr. Vinter og Sommer: Vind- svalr eller Vindloni. Vasabr. Svasabr eller Svasubr. Vinden: Hræsvelgr. Regnbuen: Bifrdst s. 71.

14. Forklaring derover, s. 75.

15. Fornjotr og hans slægt. Hier (CBgir). Logi. Kari. Halogaland og Borgundarholmr. GlOb« Eisa- Eimyrja. Vifill. Veseti. B6i. Vikingr. I)orgerbr H&Igabrubr og Yrpa. (Odin som Bj5rn). Jdkull. FrostL Snær. I)orri. F6nn. Drifa. Mjdll. Norr. Gorr. Goi. Norges be- byggelse. Vanlandi og Drifa. Agni og Skjalf. Finnekongen Snær. Læjætten og kong Snø. Njarbarvdttr. s. 77.

16. Guldalderen. Dværges og menneskers skabelse. Ibavdllr. Askr og Embla. Odin, Høner og Loder. Glabsheimr og Vingolf. s. 82.

17. Forklaring derover, s. 84.

18. Treenhed. Hænir. Lobr. s. 87.

19. Jætter, purs. Jdtunn. Jættenaturen, s. 89.

20. Mfmir. Hreggmimir. Sdkkmimir. Vibblindi. divaldi. {)jassi. Ibi. Gangr. Skabi. (Mib-^ vitnir. Geirvimul). Jættekvinder, s. 94.

21. Jætter hos Saxo. Vagnhoft. Hafli. Rossthjof. Gry tha. Hroar. s. 96.

22. Jætter i folkesagnet, s. 97.

Digitized

by Google

6

23. Alfer og dværge. Ålftieimar. Ljosalfar. Ddkk- alfur. Vibblåinn. (Surlr). Alfe- og dværge- uaturen. s. 09.

24. V5lundr. fvibja. fvaldr. fvalda synir. Brokkr og Sindri. Dåinn og Nabbi. Fjaliar og Galar. 6inn, Andvari og Otr. Motsognir, Durinn, Dvalinn; Lofarr. s. 103.

25. Alfer og dværge i folketroen, s. 106.

26. Vætter. Landvætter, årniabr. bui. Huldr. Trolde: smyl. Vandvæsener: marmennill. nikr. brunnmigL Mara. s. 110.

27. Aser* Ordet ass. Asernes antal; deres heste. Gudinderne} gadeboliger. Asernes væsen: reg- in, b5ndy hdpt; diar; jolnar. s. 114.

28. Vaner. Vanaheimr. Åsaheimr. Vaners og Asers strid og forlig. Njord, Frej, Freja; Mimer, Høner, Kvaser. Vanernes væsen. s. 117.

29. Sprogene. Alvissmål. s. 124.

30. Verdener. Ni verdener. Himmel og jord. Oververden og underverden. Ifing. s. 125.

31. Yggdrasill; tre rødder; beskrivelse over Ygg- drasill: drnen, høgen Vebrfblnir, egernet Rata- tSskr, Nibh5ggr; hjortene Dainn, Dvalinn, Dun— eyrr, Durat)r6r; slangerne i Hvergelmer. Mim— isbruunr. Urbarbrunnr. Mythens betydning. s. 127.

32. MimameiSr. Verdenstræets tre dele gentagne i de gamle love. s. 133.

33. Norner. Urfcr. Verbandi. Sk uld. Asers, Alf- ers og Dværges Norner. Nornernes væsen.

Digitized

by Google

Mdgthrasers møen Nornerne hos Saxo og i sagaerne. Nornagestr. Urbarmåni. Urd og Skuld. s. 135.

34. Forklaring og sammenligning. Skæbnen er uund- gåelig. Norner og Aser. s. 140.

35. Fylgja, hamingja, dis, sæla, gipta, og deres åbenbarelser, s. 142.

36. Hamskifte, s. 148.

37. Gudelivel.

38. Livet i almindelighed, s. 150.

39. ébinn. Hans navn og væsen i almindelighed. Alfader. Hans gaver og virksomhed, s. 152.

40. Odins navne. s. 156.

41. Odins udseende og åbenbarelser, s. 159.

42. Odins attributer: hans hat, kappe , ravnene Huginn og MunioUy ulvene Geri og Freki s. 163; skibet Skibblabnir; Odin som vognhersker

43. 164; hans ring Draupnir; fortællingen om Brokkr og Sindri; ringens betydning, s. 164; hans spyd Gungnir og dets forklaring, s. 168; hans hest Sleipnir, fortællingen om dens fødsel ; hesten Grani; minder om Sleipnir; hesten Blobughofi, Sleipners betydning s. 169« Attri- buternes beskafienhed. s. 174.

44. Odins vandringer; hans rejser og landflygtighed. VaQ>rubnism. Grimnism. Vegtamskv. s. 174.

43« Odin og Mimer. Odins dje^ Mimers brdnd. Odin taler med Mimers hoved. Forklaring over disse myther. s. 176.

Digitized

by Google

8

44. HHdskjålf. Fortælling om Longobarderne. Hvor og hvad Hlidskjalv er. s. 181.

45. Odins hustruer. Himlens forhold til jorden i almindelighed, s. 183. Jorden som J5rd (Hertha og Njorbr). s. 184. Jorden som FjSrgyn. s.

46. Jorden som Hlobyn. s. 186. Jorden som Frigg ; hendes bolig Fensalir ; hendes dnskemø ; Odins billede hos Saxo; Frigg og Freja. s. 186.

47. Fulla; Friggs æske; skoen. s. 189. Hlyn. s. 190. Gna; hesten Hofvarpnir. s. 190. Snotra. VOr eller Var. Lofn. s. 191. Sj6fn. s. 192. Syn. s. 192.

48. Gefjun. Ge^un og Gylve; GeQun og Skjold; Sjællands oprindelse, s. 192. Eir. s. 194. Jorden som Menglob. s. 195.

49. Jorden som Rindr. Hendes formæling med Odin; Billingr; Vali; Rindr og Ran. Mythens forklaring, s. 195. Rind og Hera. s. 199.

50. Odin som skjaldskabs opfinder; formæling med Gunnlob. Bolverkr. Suttungr. Rati. Obrærir. Bobn. Son. Kvasir. Fjalar og Galar. Odin som Hottr hos kong Alfrek. Gillingr. Hnit- bjSrg. Baugi. Mythens forklaring, s. 200.

51. Odin og Saga. Sokkvabekkr. Mythens for- klaring. s\ 209.

52. Odin som runers opfinder. Ordet run. Odin hænger ni nætter på træet, og finder runer. Runers virkning; de ting, hvorpå de ere rist- ede. Mythens forklaring, s. 210. I)undr. s.

53. Odins skildring i Ynglingasaga. s. 217.

54. Odin som krigens gud. Krigens oprindelse.

Digitized

by Google

9

Gullveig; folk vig. Mytheos forklaring, s. 218. Fenja og Menja hos kong Frode. Mysingr. s. 220. Fortællingen om Hildr. Loke stjæler Frejas smykke. Hdgni og Hebinn. Samme fortælling hos Saxo; og i Sdrlal)attr. GSndul. s. 222. Odin fremmer krigen ; hans åbenbar- elser. Gautr. Vibrir. - ValfObr. Hans oska- synir. Troen på Valhal, s. 227.

53. Valholl. Einherjar. Herjafobr. Valhals ud- seende; Glabsheimr; Glasir, Valgrind, I)j6bvit- nir og |)und. s. 230. Levemåden i Valhal: Andhrimnir, Eldhrimnir, Sæhrimnir. Heibrun. Lerabr. Eikl)yrnir. Floderne. Forklaring over Einheriers spise og drik. Beskæftigelse i Val- hal, s. 231. Valhal hos Saxo. s. 233. Om brugen af hjærneskaller til drikkekar. s.

54. Hvo der blive Einherier. Niding må ej komme i Valhal, s. 234.

55. Valkyrjur. Deres navne. Valkyrier i Kraku- mål, Eiriksmål, Hakonarmal, Njåla; hos Saxo. Deres betydning. Valkyrierne i heltesangene: i Vdlunbarkviba; Helge og Svafa; Helge og Sigrun; Helge og Kåra; Sigrdrifa eller Bryn- hilde. s. 235.

56. Blandede bemærkninger om Odin. Odin hos Asmundr. Odin som Harbarbr: kvinderne hos FjSlvar på øen Algræn; Odin, som fælder Hlé- barbr. s. 240. Hagbard og Signe. s. 242. Odin i folketroen: et ondt væsen, en jætte, en thurs; den vilde jagt s. 243.

Digitized

by Google

10

56. Odins s6nner i almindelighed, s. 243. Hermobr s. 244.

Tyr s. 244. Tyr og Fenrisulven ; Tyr og Thor hos Hymer. s. 245.

57. Heimdallr. Hans navne, hest; Himinbjdrg, Bif- r5st; hans hoved og sværd; trætte med Loke. s. 245. Navnets forklaring, s. 247. Mythens forklaring, s. 248. BilrSst. s. 249. Heim- dals mødre. s. 249. Sonardreyri. s. 250. Heimdal i Hrafnagaldr og andre eddiske digte. s. 251. Han er både As og Van. s. 251. Heimdal som Rigr, stændernes stifter, s.

58. Forklaring om Heimdals hoved og sværd; trætte med Loke; Vindler. s. 253; Brising. s.

59. Heimdal og Loke. s. 254.

60. Bragi og Ibunn. Brage som digtekunstens gud; Iduns æbler. s. 255. Bragebæger. s. 256. Idun bortført af Thjasse. s. 256. Brdndagerbækkens dis. s. 258. Thjasses datter Skabi i Asgård. s. 258. Thjasses djne. s. 258. Iduns nedsænk- ning i dybet. Hrafnagaldr. Idun, Nanna og Nj6run. s. 259. Navnets og mythens forklar- ing; Persephone. s. 260. Kelternes Idun. s. 262.

61. Baldr og Nanna. H6br. Vali (Ali) s. 262. Bald- ers udseende og boligen Breibablik. s. 263. Bald- ers død; Odin som Vegtamr; Loke og mist- ilteinn; Hobr fælder Baldr; Friggs sorg; Her- mod rider til Hel; Balders bålfærd; Hyrrokin; dværgen Litr. s. 263. Hermod og Modgud; Hermod bos Hel. s. 266. Loke som {)6kt. s.

62. Odins gåde: hvad han sagde sin s5n i

Digitized

by Google

11

øret, fdr han blev bållagt. s. 268. Balder, Nanna og Hother hos Saxo. s. 268. Forklaring overBalder, ValeogHdder. 8.269. Misteltenen. s. 271. Sammenligning med Kelternes Aeddon. s. 272. med Osiris og Adonis, s. 273. Maj- skikke, s. 274. Baldersmytben er dobbelt, s. 275. Balder er lysets gud. s. 276. Balders- brå. s. 278. Sten- og stålgråden, s. 278. Skibet Hringhorni. s. 278. Litrs død. s. 279. Bald- ers domme. s. 279.

Nanna, datter af Nepr og N6kk?l s. 279. Blomstergudinde, s. 280. Nanna, Nj5runn og Ilmr. s. 281.

60. Forseti, retfærdighedens gud. Hans bolig Glit- nir. Fqsete på Helgoland. Syn. s. 282.

61. I>6rr. Sif. Ullr. Meili. 8.282. Skildring af Thor. s. 283. Hans rige I)rubvangar og hans sal Bilskirnir; hans bukke Tanngnjostr og Tanngrisnir; Okut)6rr; hammefen MjOlnir; bæltet Megingjarbar; hans jærnhandsker; {>jål6 ogRoskva; hans sdnnerMagni og Mobi. Ving- I)6rr, Vingnir og Hlorribu s. 283. Meili. s. 28*. Kormt ogOrmt og toKerlaugar. s. 285. Thor hos Saxo. s. 285. Hans egenskaber og åben- barelser, s. 285.

Sif, Thors kone, jorden; Loke og Sif. s. 287. Ullr, s6n af Sif og Thors stifsSn, vinterens gud ; hans bolig “^dalir; hos Saxo Olier; han farer på et ben over havet. s. 288.

62. Thor og Hrungner. Odin iJotunheim; Guld- faxé; Hrungner i Asgård; striden med Thor

Digitized

by Google

12

på Grjottunagårde; Mdkkrkalfi og Thjalve; Magniy s5n af Thor ogJårnsaxa. s. 280. Henen i Thors pande; v6lven Groa og hendes mand Orvandel den frøkne; Orvandels tå. s. 201. Mythens forklaring, s. 202. Sammenligning med Agdistis. s. 205. Saxos Horvendil, Ger- vendil og Fenge; Sote, Koller eller Snek oli og Sela, samt Egil. s. 206. Mythiske digte hos Saxo om Gram og Halfdan Bjærggram. s. 207.

63. Thor og GeirrSd. Thors rejse til Geirrddsgård; gygen Gnbr, moder til Vidar hin tavse; åen Vimr; Geirrftds datter Gjalp; rSn er Thors redning; Thor hos Geirrod og hans døtre. s.

64. Lignende myther hos Saxo og i saga- erne, s. 300. Mythens forklaring, s. 302. Thor og Stærkodder. 6gn og Bauggerbr. s. 302.

65. Thor og Skrymer. Thors rejse til Udgård; Thjalve og RSskva; blændværk i skoven; idrætter i Udgårdelokes borg ; opløsning, s. 303.

66. Thor og Midgårdsormen. Hymiskviba. s. 312. Thjalve og Egil. s. 314.

67. Thor og Thrym. I)rymskviba eller Hamars- heimt. s. 314.

68. Blandede bemærkninger om Tbor. Harbarbs- Ijob. Harbarbr; Hildolfr; Radseyjarsund; Svar- angs s5nner. s. 317. Thor fortærer sine egne sdnner. s. 317. Thor i folketroen, i og uden- for norden, s. 317. Thor og Loke; Thors- niythen i almindelighed, s. 318.

69. Vibar. Hans moder Gribr. s. 310. Hans egen- skaber; jærnskoen; hans bolig; Vidar og Vale.

Digitized

by Google

13

8. 319* r75jere forklaring, s. 320. Forskellige meninger; Vidar som Typhon. s. 322. Vidar som jærnskovens hersker, symbol på naturens uforgængeligbed. s. 323. Gudmunds udøde- lighedsager; Pan; Persens og skoen. s. 325. Vidar og Walther, s. 325. Kelternes hellige skove. s. 326. Thor og Vidar; Vidar ogVale. s. 327.

9. Vaner. Njorbr og Skabi. Aser og Vaner. & 327. Mjordy gud for havet og søfart; Noatun; rig- dommens gud. s. 328. Giftermål med Skade; vezelsang. Thjasse og Skade i Thrymheim; Sndrdis. s. 329. Skade gift med Odin. & 330. Njord og Øger. & 330. Njords ni døtre; Rab- v6r, Hreppvdr. s. 330. Svanen var Njord hel- liget, s. 331. Njords søster; Nertbus. s. 331. Njord og Saxos Hadding. s. 331. Saxos Ulvilda. s. 332.

10. (Egir og Ran. Sammenstilling af Mimer, Øger og Njord. s. 332. Øger og Hier eller Læ. Gym- ir. Fimafengr eller Funafengr og Eldir. Øgers og Rans ni døtre. Rans næt. s. 333. Forklaring, s. 334. Øgershjælmen. s. 335.

11. Freyr, Njords son. Skibet Skibblabnir; galten Gullinbusti eller Slibrugtanni ; Alfheim gaves ham i tandgave. Byggvir og Beyla. Ingunnar- Freyr. Beljes drabsmand, s. 335. Frej eller Yngve og Frode. s. 336. Saxos Frø. s. 337. Freyfaxi. s. 337. Frejsbilleder ; Gunnar Helm- ing som Frej. s. 338. Frejs galt og Brage-

Digitized

by Google

14

bægeret, s. 339. Forklariog over Frej og hans navn. s. 330.

72. Freyr og Gerbr. Skirnisraai. s. 341. Forklar- ing. 8. 344. Vigdvalinn , Svafr og SvaMogi i Solarljob. s. 346. Frej og Freja, som vække møens og ynglingens kærlighed, s. 346. Andre elskovskvæder: Fridtbjof, Svanhvide, Frøgerde. s. 347. Saxos Frode og Fridlev. Snorres Fjol- ner. Vafrlogi. s. 347.

73. Freyja, Njords datter. F61kvangr ogSessrym- nir. Bnsingamen. Hendes mand Obr; døtrene Hnoss og Gersimi. Frejas gråd. Adskillige navne. Hendes galt forfærdiget af Dainn og Nabbl Hendes falkeham. s. 348. Freja hos Snorre; bendes bæger. De elskende komme efter døden til Freja. s. 349. Torklaring, s. 349. Freja opkaldt i dyr og planter, s. 351. 6br og éttarr; Orvaroddr; Saxos Sigrid og Oltar.- s. 351.

74. Tilbageblik. Mythologiens opfatning af menne- skelivet, s. 352.

75. Loki. Hans væsen i almindelighed. Loder og Lopt; formæling med Angrboba. Hans egenskaber og navn. s. 355. Faderen Far- bauti, moderen Laufey eller Nal; broderen Byleiptr eller Byleistr. Helblindi. s. 358. Lokes deltagelse i Asernes foretagender, s. 358. Odin, Høner og Loke hos Hreidroar; ringen And- varanautr. s. 359. Loke som kvinde. Hveb- rangr. 8.361. Asaloke og Udgårdsloke. s. 361. Loke erTyphon. s. 361. Hans væsen. s. 362.

Digitized

by Google

15

76. Lokes bdrn. Fenrir eller Fenmulfr. Mib- garbsormr eller JOriDungandr. Hel. s. 362. Fen- risulvens fængsling; Lebing, DnSmi, Gleipnir. Tyrs hånd. Gelgja, J)viti, Von, Lyngvi, o.s.v. s. 363. Mythens forklaring, s. 366. Midgårdsormens forklaring, s. 366.

Hel. Heljarheimr. Helvegr. Gamir. Hendes følge, bolig og udseende. Hesteniø. Helsko. s. 367. Helhest, Helrakke, Helspætter, Helvede. s. 368. Sammenligning med sydlige og øster- landske forestillinger, s. 369. Troen på en tilværelse efter døden. Sjæle- vandring. Forbindelse mellem døde og lev- ende, s. 369.

77. Lokes straf. (Egisdrekka. Frånangrsfors. Loke som lax. Hans sdnnerVali og Narl eller Narfi. Skabi. Loke og hans kone Sigyn. s. 372. Sammenstilling, med Typhon og Prometheus. Jordskælv og ‘revolutioner, s. 375.

78. Blandede bemærkninger om Loke« Lokes opfatning i folketroen^ Lokes havresæd, s.

79. Afbildning, s. 377. Loke i folkesagn.

81. Undergang og genfødelse.

82. Denne verdens guder ere forgængelige, s. 382.

83. Undergangen. Jættekvinden i jærnskoven. Man- agarmr. Ornen Egbir. Tre håner: Fjalar, Gultinkambi og den sodrøde hane i Hel. s. 385.

84. Fimmelvinter; slægtstrid og naturen i oprør. Alle bånd briste. Mimers sSnner og Heimdal.

Digitized

by Google

16

Odin ved Mimers brdnd. Hrym styrer Nagl- far. Midgårdsormen og Fenrisulv.en. Loke med Hels følge. Muspels sdnner og Surt. Alle væsener i oprør. BifrSst brister. Kamp- pladsen Vigribr eller Oskopnir. Odin fældes af Fenrisulven, o^ hævnes af Vidar. Frej fældes af Surt. Thor strider med Midgårds- ormen; begge falde. Tyr og Garni fælde hin- anden. Heimdal og Loke ligeså. Himmel og jord forgå. s. 387. Betragtning derover, s. 391. Naglfar og Vidars sko. s. 393. Lignende skild- ringer af verdens undergang i sagaer, digte, hos Saxo og i folketroen, s. 394. 82. Fornyelsen. En ny himmel og en ny jord. Balder og Hdder. Høner. Vidar og Vale. Mode og Magne. De gyldne tavler på Ida- volden, s. 395. En ny sol. En ny menne- skeslægt: Lif ogLeifthraser i Hoddmimersholt. Boliger for de gode: Gimle, Sind re, Briiner. Straffesteder : Vadgelmer ; Nåstrand, Hvergelmer. s. 396. Stordommen og den unævnelige gud. s. 397. Betragtning derover. • s. 398. Evig l6n og evig straf? s. 400.

Slutningsbemærkninger s. 402. Tillæg, s. 406. Oplysninger til steder i eddiske digte. s. 414. Mythernes åndige forklaring, s. 415. Mythiske folkeforestillinger s. 426. Mythologiens an- vendelse, s. 433.

Digitized

by Google

Indledning^.

Hvad det er for et fattigt sprog, vort kære modersmål, og hvor forlegne vi ere for ord, når der skal tales om nog- et, som der er en smule gejst i! Overalt have vi ladet det fremmede fortrænge vort eget; det er vor skødesynd. ;Nordisk mythologi! hvilken forbindelse! fortil nordisk og bagtil græsk. Var det ikke bedre, om vi sagde: borealsk mythologi, thi et dansk udtryk er næppe at få. Nordisk gudelære (eller guderlære, thi jeg ser med forundring, at man foretrækker denne form) kunde vi vel sige, sk6nt my- thologien handler om mere end om guderne; eller Edda- lære, i det vi tage hensyn til mythologiens kildeskrifter; en de( af det mythiske stof ligger i Edda ; det er vor olde- moders gamle fortællinger. Men dermed ere vi endnu ikke hjulpne. Thi sagen er den, at vi mangle et ord til at ud- trykke mythe. Nogle sige sindbillede ; men så er det atter et tysk ord, som vi have overflyttet med samme tankeles- hed, som vi have overflyttet dOrslag o. lign.; vi sige’ ikke, at der er godt sind i noget, når vi mene, at der er god meniog deri; sindbillede skulde altså hedde tankebillede. Men betragte vi ordet mythe , og se os om i vort eget sprog, så have vi i sandhed et godt gammelt dansk ord dertil ; der er kun det i vejen, at vi ikke kunne bruge det. Mythe, ji.iJS^os’, betyder ord, tale, fortælling, o. s. v.; der- efter fabel, snak ; staroordet at mumle, hviske. Dertil have vt et fuldkommen tilsvarende nordisk ord: run, fl. runar,

(1)

Digitized

by Google

hemmelig tale, fortrolig samtale; og deraf at ryoa, t. raaoen, tale hemmelig, h\iske. Runlære udtrykker altså oetop det samme som mythologi ; men man har givet ordet et andet stempel, man forstår ved runlære læren om runeskrifteo* Således komme vi i samme forlegenhed som rigsforsamling- en med sit udskud og udvalg ; dens medlemmer . havde ingen hevidsthed om den egenhed i vort gamle sprog, al mangfoldige udtryk have en dobbelt betydning, at ordene ere tveeggede sværd; udskud vilde de ikke være, de ud- valgte kunne de vel ikke kalde sig selv; så bliver det vel Ted kommitteen, derved kan man tænke alt hvad man vtl» Fra ordet gå vi over til begrebet Hvad en mytheer, • vide vi alle; jeg vil ikke definere det. Den, der ikke forud véd, hvad en ting er, lærer det ikke af en sammenskruet definition; véd han det, så behover han den ikke. Mythen er sandhedens ældste form ; mythologien er oldtidens kund- skab om det guddommelige. Dens hensigt er at komme til gud, at finde ham. Og dette kan ske på to måder, enten ved at nedsænke tanken i os selv, thi han er i os, eller ved at nedsænke den i naturen udenfor, thi han er i den. Om en gud udenfor os og udenfor naturen havde de gamle ingen klar forestilling, kun anelse. Deres gud var en naturlig gud og en menneskelig gud, en person. Uden personlighed kan ingen poesi være til; og mythologien, hvis den nogenlunde har fuldendt sig selv, er et fuldendt digt; den indeholder sandhed, men i skønhedens klædebon; den tillægger alt hvad der sker en personlig årsag. Når de gamle herte genlyden fra skoven, så tænkte de ikke som vi, at lyden blev kadtet tilbage, men at der stod en nymfe, som gentog den ; og hvad kunde bevæge hende dertil? det måtte besvares med en mythe. Når de herte tordenen, tænkte de ikke som vi på en opdyngning af electricifet i skyerne, som måtte udlades, men på et mægtigt væsen, der på sin tordenvogn ruller igennem skyerne, og slår med sin hammer. Deri er noget, som fantasien kan begribe, som

Digitized

by Google

3

deD kan tage fat på; lydens tilbagekastning, electrisk ud- ladning er kun tOr forstand, mathematik og fysik.

Om denne ferste udvikling af religiøs tro, kunne vi, der ere blevne abstractionens trælle, næppe gOre os nogen forestilling; det lykkes os kun, når vi tage forstanden fang- en under fantasiens herredomme. 1 den finder ingen abstraction sted, men de modsatte forestillinger, tingen og tanken, det menneskelige og det guddommelige, flyde aldeles sammen. Det er just det , som giver al poesi sin inderlighed; det ophæver abstractionen, og forener mod- sætningerne. Hver for sig blive de enten til en tom anelse oden fylde eller til en kold forstand uden hjærte. Filosofien ferer menneskene bort fra gud; jo mere dybt nogen filoso- ferer, desto ugudeligere bliver ban, nemlig i sin tanke; poesien farer ham igen tilbage til gud. Dette giver sig ogsi tilkende i livet: jo mere dets almindelighed går op for nogen, desto herligere er hans liv, jo mere han for- dyber sig i dets lave enkeltheder, desto nyttigere, men desto uslere; ynglingen og enhver, der bevarer sit livs ungdom, er poetisk, han farer et liv i gud, gud udvikler sig i ham; manden derimod fordyber sig i verden, hans liv er ganske verdsligt, ugudeligt, han tænker på penge, vexler, o. desl. sjælden eller aldrig på gud. Modsætningerne forskyde hin- anden, ligesom den dade natur forskyder den levende. Men oldtiden har, som bekendt, opnået foreningen derved, al hele den dade natur bliver levende, hele den oversanse- lige bliver sanselig. Der er intet skillerum imellem dem; den ene verden griber over i den anden, de ere ett. Og oldtiden er siledes ved en lykkelig imagination kommen til det, som endnu er al filosofis endemål: mangfoldighedens enhed.

Den er kommen fertil, sagde jeg; nej^ den har ikke nået endemålet, men den sigtede dertil, higede derefter. Midlerne vare skrabelige, de gik itu under grublerens hånd. Men alligevel er det lærerigt, at betragte dem og hvad der

Cl’)

Digitized

by Google

med dem lod sfg udrette, ligesom det er velgdreAde for gubben, at se tilbage til barnet og at beskue hvad det i sin uskyldighed vilde og mægtede.

Geijer har allerede bemærket, at der i enhver gude- lære fiades tre hovedbestanddele : tro, lære og bSlede ; troeo, thi der er DOget, der uimodståeligl drager mennesket heo til sit ophav ; lære, det er troen forplantet ved overleyernig,. sædvanlig i præstelige stammer og deres lærlinge; begges form er billedet. Forplantningen er Qoget hrøtorisk og derved tilfældigt ; begrebets væsen Uggér i begge de andre. Ganske kort sagt er.mythe en tro og e| billede, der flyde sammen.

1 sin aUersimpl^te skikkelse træder billedet frem som metafor (taget ganske almindelig), forsætning (med tonelesi for) kunde man kalde det. JUtao tager f. ex. den mest i 5jne faldende egenskab, giver .den et navn, og gCr den derved til en person; så heidder det, al sommerens fader er Svaaa^r, den behagelige viften, vinfcereøs Vindsvalr, den kolde vind^ Egenskaben træder ud fra tingen, og fremstilles som dens personlige årsag. Her er tanken aldeles yderlig hængt fast ved tingen; men udtrykket har dog noget af mythen ved sig, thi der er en tanke, om end en meget simpdi bemærkning, som er udtryktved handfing: blidhedeo avler soron»eren, derfor er sommeren så venlig. — Metaforen fortsættes, og Miver til en allegori elier lig«else. 1 aiie*^ gorien geimemitrænge væsen og form l^Her ikke abselul hinanden (hvilket er sk^^nhedens fuldendelse), men formen har kun væsenets betydning. En gaoske almindelig og dagUgdags begivenhed, sædvanlig en naturbegivenhed, men også en t>egivenhed i menneskets indre, udtrykkes som ea handling af flere personlige væsener, hvorved det hele får noget gådeagtigt^ Det er en gåde, man opgiver, og spCrger så: hvad er det? Loke skærer engang for lOjer håret af Sif, men guderne tvinge ham Ul at skaffe hende nyt hår; og han får. nogle dværge til at smede et guldhår, der gror fast af sig selv« Hvad er det? Ilden afsvier græsset, men

Digitized

by Google

samsie oplivende krafl sttUer de udviklende jotéknefter I bevægelse, nyt frisk græs med guldfarve, det vH sige lysfarve, skyder op. Det IræfTende ligger her i de handlende personer, og i hårets e^enskab^ at det grer fast af sig selv. Sådanne myther eller mythiske småtræk stfi på poesiens laveste trin, svarende omtrent til de poetiske omskrivninger, der i vor gamle poesi «re så hyppige;: men vel udforfe have de •ifigével noget tækkeKgt, noget sindrigt, som tiltaler den barnlige forstand. ^— Da personliggOrelsen er en så væsentlig egettskab, at mythen uden den næppe kan blive til, så formærkes den, og det især ved symbolet, jærtegnet kunde man kalde det, attributerne, lillæggene. Odin bar to ravne, Hugin og Munin, eftertanke og hukommelse; de sidde på hans skuldre, de hviske ham i ^ret; det er den tænkende ånds ytringer. Thora styrke foroges, når han spænder Megingjarftir, styrkens bælte, omkring sig; men hans handsker sigte til det samme, ja, det var så Vigtigt at udhæve denne hans grundegenskab, at den endog træder frem i et helt væsen, hans s&n Magne. — Disse og lignende midler ere såre simple; de ere heller ikke andet end forarbejder; der mangler endnu mythens inderste væsen, den religiøse tre. Forarbeideme alene kunne ikke vække den (undertiden blive de endog til kold forstandsklogt eller lom ordklogt); men ved deres forbindelse med selve den fra det indre poetiske gemyt udgående tanke tjene de tH al danne et fuldendt billede, en i sit væsen ren og i sin form afrundet personlighed, hvis handlinger i fuldkommen overensstemmelse dermed fremstilles i en sattimenhængende Føkke af mythér, en personlighed, der, fodt og båren i menneskets hoved og bryst, springer ud fra deti, og som en mægtig ånd vender tilbage til det. Når så dette biHede er ffl^rdigt, er der (natuHigvis altid i forhold til folkets kulturtrin) en gud til, som det er værdt at tro på og at tilbede. Thi i dette billede ligge de æ^este tanker, de reneste felelser, men tillige tanker og følelser, der ej kunne komdie tål at tøte sig uden ved hjælp af billedet. Det

Digitized

by Google

6

guddommeliges udvikKng i mennesket (rieder frem i den gud han dyrker.

På ganske simpel vis kan denne billedets nødvendighed oplyses ved det legende barn; glutten pynter sin dukke ud og taler med den, som med et levende væsen; hvo der kun herer, ikke ser heiide, forklarer sig let hendes fsrd ved at sige til sig selv: hun leger med sin dukke. Hun gentager et liv, som hun har oplevet, hun skaber mangfoldige scener af et liv, som hun skal opleve; alle elementerne dertil ligge i hendes bryst, men uden billedet kunne de ej blive hende levende. Men der er en forskel: her have vi et barn for os, hist et folkeslag, her en dukke, hist den hele verden.

Mår vi fra vort standpunkt betragte en mythe, så ad« sl&ille vi idéen og billedet ; det er altså falsk. Når vi stille os på oldtidens standpunkt, så kunne vi slet ikke tale om billede, billedlig fremstilling , billedlig indklædning ; for den var billedet selve idéen. Når hvilkensomhelst guddomsidé blev fedt, fedtes den tillige i sit legeme, med denne eller hin legemlige skikkelse. Dette gik endog så vidt, at mao, for at have selve guddommen for 5je, drog den i himlen svævende form ned til jorden, og skabte selv et træ- eller stenbillede, eller opsegte den i en dyreskikkelse. Dersom gudebilledet ikke var til, billedet på de uendelige tanker,’ . som ligge deri, så vilde hedningen ikke knæle ned og tilbede; ligesom katholikken med deden for Oje ikke kao bekende sin synd, uden at have noget at bekende den for, selv om det kun var en træsplint. Dette ligger dybt grundet i menneskets natur. Det vil ikke have en abstract gud, men en levende gud, en synlig gud, et synligt tegn på hans nærværelse. Det er derfor også en af de ting, som Geijer (Svear. hSifd. s. 348) allerede har gjort opmærksom på, og som ved betragtningen af mythens fedsel aldrig bOr tabes af sigte : at begrebet var ikke foryd, og gik omkring for at finde sit billede, roen at det J^ar tvårtom ifrån borjan framstdtt såsom bild*^ ; eller som Hammerich (om

Digitized

by Google

ftagniroksiaythen s. 50) udtrykker det: ^fiu mgtkt «r Mi’be idéens klædm$fg^ som den i/øreey men dens legeme^ hvormed den f^dee.*’

Bette skal ingeo icgge oldtiden til last; tlii hver religion er i sin udvikling mythisk , kristendommen, siledes som den har åbenbaret sig , såvel som enhver anden. Overalt vil man drage det guddommelige ned til jorden, for med det igen at stige op til himlen; når gud lider med os, så bliver Tor lidel«e let; når han forløser os, så bliver vor salighed viss. Overalt se vi ham kun igennem et glar. Ikke åsyn til åsyn. Ingen dedelig kan lefte Isissleret; iogefi kan omfayne Zeus i hans guddomsvclde uden at dø døden; ja ikke engang sig sehr, sin egen idé, kan nogen, Ifolge folketroen, omfavne; når nogen vover at påkalde den, så kommer, den, omfovner sin virkelighed, og dr«ber den i sin favn. Så almindelig er troen på idéens. uadskille« lighed fra dens legemlige form. —

Hythologien viser os folket på dets første udviklings- trin. Det er almindeligheden, hvorfra enkelthederne efter- hånden skyde ud. Den er hverken folkets historie eller dets poesi eller dets filosofi, udviklede hver for sig, men den indeholder på én gang spiren til dem alle, den er dem alle i deres oprindelighed. Den er historie, thi den bandler om begivenheder, men den er ikke historie, dens personer have aldrig været til. Den er naturlære, thi den efterforsker naturens ophav, men den er ikke naturlære på vor måde, thi den forguder naturen. Den er metafysik, thi den grub- ler OTer væren og vorden, men den er ikke metafysik i ▼er forstand , den springer rask over alle kategorier. Den er poesi i sit inderste væsen, men dens billeder ere strOm- me, der flyde samroen. Så er da mythologien historie, men hverken bunden til sted eller år, poesi, men uafhæng- ig af rhythme og taktslag, filosofi, men uden abstraction og syllogisme. (.Jeg henviser til Svend Grundtvigs Tillægs « bemærkninger til anden udgave af hans prøve af gamle folkeviser, s. 23). Og hvorfor er den så fri og ubunden ?

Digitized

by Google

8

forcU menneskets skabende evne, fantasien, er 4ens foster- moder. Jo mere den har overhåod, desto ældre er myihetk ; jo mere den fortrænges af forstanden, desto yngre. (^BiHedet er det spejl, hvori ånden skuede sandheden, medens hjært- «t tilbad. Sjælen følte, men følelsen vaktes igennem fan- tasien; den troede, men kun hfad fantasien malede for den; den tilbad, men kun med fantasiens læber; den tænkte, men dens tanke var en morgendrOm i fantasiens vugge.^’ (Viborg, Nordens myth. s. 8.)

Mythologiens almindelighed fører. da det med sig, som enhver vil have bemærket, at den ikke tilhører aoget enk- elt folk, men en hel folkestamme eller endnu rettere en hel folkeæt« Man har ingen attisk eller dorisk mythoJogi, men en græsk, ingen dansk eller svensk, roen eii nordisk; ja nordisk er endnu for indskrænket, dejt er egentlig en gotisk; og at vor roythologi ikke står således for os, er kun en mangel i overleveringen: kristendommen har fejet’ en stor del af den tyske bort fra folkets overflade, og der ligger kun en del levninger tilbage i grunden, der med mdjsommelighed må graves op. Dersom vi havde dem begge fuldstændig, så vilde vi også se, at de faldt sammen, lige- som sprogene, sete i deres almin<jeltghed , fal(fe sammen. Imellem Nordboer og Germaner er strid, skønt den i virke-f> ligheden kan være nødvendig, i grunden en unaturlig ting, et foster af vor vanartige tid , der ikke har andet at tage sig for, end at opløse alt. Af hin almindelighed følger dog ingenlunde, at jo en enkelt mythe. hos ett folk, på etenk« elt sted, kan have fundet stdrre indgang, vundet en tyde^ tigere udvikling, end på et andet, at flet ene folk jo kan have opfattet den med stOrre hengivenhed, have ligesom klæbet sig fastere ved den, end et andet; mythens enhed bliver alligevd den samme; enhver local mythe har altid nn dybere grund i en almindelig folketanke. Frej blev især dyrket i Sverrig; men den svenske Frej er den sani-» me som vor og den islandske. Det tordner vistnok ander- ledes imellem de norske fjælde end på vore sletter, men

Digitized

by Google

9

Norges Thor og vor T4ior er ligefuldt den samme; det er étB samme gud, hvad enten han, hOj som et Qæld, med d^æg som tjOrnebuske, går éers^rkegaag imellem klipperne, eUer ban vandrer som en guUokket yngling med fine du« på hagen ved havets brædde. Og når vi se ud over en hel folkeæt, så lAiwe vi just dens enhed var i visse gen- nemgribende anskuelser^ f. ex. i kosmogooierne, i læren om sjælevåadriBgeB , om verdens oplior, o. desl. Menneske- slægtens almindelige tanker udpræge sig pi forskellig vis hos folkeætterne, og ligeså, som guldbracteater eller regne* penge, hos folkene, når de blive til. Dersom vi derfor komme udenfor folkestammen, så komme vi også 6jeblik* lig ind i ea anden verden. Hukommelsen, Mnémé, derhos Grækerne er en af de tre ældste Muser, er hos nordboerne Munin, en af Odins ravne; den mandlige Heimdal bliver til en kvindelig Iris; nordens Balder til en græsk Adonis, Frigg serger over sin sdn, Aphrodite over sin elsker; Gerde, der modstår alle kæriigfaedens indbydelser^ bliver en mar- morhjærtei Myrrha; tordenguden^ der hos os kun ér him* lens og jordens beskermer (Mibgarlb^ veorr) bliver til Zetis, alle guders og menneskers fader. Grækeren har ondt ved« at rive sig les fra dien yndige jord; Zeus med sine gdder har aU sæde |>å Olympos, på bjærgets top, i skyen; men $å mene vi nordboer ej, Odins Valhal ligger i himlen, j» Odin selv er ikke den højeste, der er en anden, en unævn-^- •lig, der er endnu b<)jere end ham. Og når man i al^ mindelighed antager, at menneskeånden ved navthernes^ skabelse har bevæget sig indenfor tvende hovedkredse: i den ene gOr den det menneskelige til guddommeligt, og det, siger man, skal især være græsk methode; i den anden stiger det guddommelige ned i mennesket, og det ska^ T«re den østerlandske; så kunne vi måske, når vi have tilbagelagt vor vej, spdrge os selv, om begge disse ^ke have fundet deres forening, deres forsoninig, t norden? — ^ Våen tvivl vil Oe herved komme til at tænke på det forsøg man* har gjort, at sammenligne ror mytfaologi tiod

Digitized

by Google

il terdens andre mythologier, og at Tise overeossteromelsén imellem deo og alle de andre. Dette storartede forsag er især udfort I Finn Magnusens Eddalære. Ddforelseo af en så dristig tanke kan ikke finde sted uden en bundles lærddom (gelahrtheit) , en sådan betragtning egner sig derfor aldeles for en grundlærd mand ; og ingen kan se på ud- fareisen uden beundring, uden beundring af den masse af kræfter, der ere satte i bevægelse, af den indtrængende forstandskløgt, hvormed de ere satte i bevægelse — men heller ikke uden sorg, uden sorg over de spildte kræfter. Hvorledes kunde denne tanke falde noget menneske ind -* uden en lærd (ved lærddom mener jeg den slags lamper, som oplyse en* plet uden omkring sig , men lade hele stuen være mOrk); hvorfor skulde alle mythologier være ens, det er jo netop smukt, at de ere så forskellige. Det har derfor også vist sig, at undersogelsen måtte hænge sig fast i det ydre, i blotte tilfældigheder; endog samme ord- klang har ledet til at genfinde samme tanke (alt hvad der ligner Odinsf navn er fejet sammen i én dynge, fra det japanske hav af indtil Mexicos kyster); men imellem dem kan der ligge et åbent svælg. Har ikke Stolberg på lig- nende vis villet godtgøre kristendommens sandhed (her var det en sygelig gudsfrygt, der greb tanken) ved at eft- ervise dens dogmers udbredelse hos alle folkeslag på jordens kreds. Men han har ej kunnet oplyse mere, end at skallerne af den ligge vidtadspredte på jorden, de samme skaller, som også vi samle på, og mangen gang holde hojl i ære som dens væsen. Han har ikke derved bevist krist- endommen, han har kun vist, hvor adsplittet den er; og alt hvad man deraf kan slutte er kun det: at menneske- slægten, sålænge den har været til, har anet og villet vir- keliggøre den, men virkeliggjort er den, vel i visse øjeblikke i et fromt hjærte og i mangt et stille ubemærket liv, men i intet land og i ingen kirke.

I al .mythologt må der findes noget almindeligt, noget beslægtet, det menneskelige og guddommelige er over den

Digitized

by Google

11

hele jord det samme ^ idéerne ere lige evige oreralt eg I sig selT fl; ligeså håbet, frygten, bekymringen, lidenskaberne. Sagnet om en oyersvftmmelse, efter hvilken den nuværende slægt er fremstået, Gndes fjærn og nær; det er ingen tra- dition, der er bragt om fra det ene sted til det andet, det er et naturligt udtryk af samme tanke, samme forsag på at forklare landets og slægtens oprindelse. På Sandwichs«* øerne nedstyrtede overguden Rono ildguden i en hule, hvor han raser endnu, ligesom vor Loke; ligesom Skef kommer hos os til Slesvig på en båd, således lander guden Kutka på Kamtshatka på en båd, for at forsyne jorden med men- nesker. Kamtshadalerne (så fortæller Kotzebue i sin Ny rejse omkring verden> tilbede deres underguder, sålænge deres 6nsker blive opfyldte, og skælder dem ud, naar det ikke går efter deres hoved, ligesom den simple Italiener, når han ærgrer sig over et vanheld, tager sin hue af, nævn- er så mange helgennavne, der vil falde ham ind, ind i den, og træder den så under fadder. På OWahi blev gudinden Opuna utro, ligesom vor Frigg; hendes mand blev rasende af skinsyge, og iiiyrdede hende, og uddelte I sin smerte arGgener til alle de mennesker, han madte, og drog bort fra aen, men lovede at komme ii^en, ligesom Lykui^; de vænte nu på ham, ligesom i sin tid de kristne, og da Kotzebue kom, troede de det var ham; også de ville lære at skyde forvæntningen ud til den yderste dag.

Men ligeså stor som ligheden er i grundtanken, ligeså stor er forskellen i udtrykket; billederne ere forskellige som sjælene og ligeså mangfoldige. Hvert folk danner ud af sig selv sin mythologi, ligesom det ud af sig selv dan- ner sit sprog. Grækernes Kaos er det samme som vort Ginnungagap, deres Tilaner ere vore Jætter, og de Meliske Mymfer kunne stilles sammen med vore Alfer; men næppe længer går ligheden, i ophav, udvikling og færd blive de after forskellige. — Den hårde sten udgyder tårer. Beravet sine s6nner og datre forvandles Niobe til sten, men ved- bliver desuagtet sin gråd, — et lacrimas etiamnum mar-

Digitized

by Google

12

mora maoanL Over Balders ded sørger den hele nattir, selve stenene begræd« ham , grata Baldr. Det er samme tanke, men under hvor forskelGge omgivelser! — De rige, så lyder det hellige sagn, lagde deres gaver i templets kiste, men en fattig enke lagde to skærve deri , og dog, hedder det, har den fattige enke givet inere end alle de andre. En rig Thessalier ofrede i Delphi hundrede oxer med forgyldte horn; en fattig borger fra Hermion tog så meget mel af sin pose, som han kunde, holde imellem to fingre, og kastede det i ilden, der br«ndte på alteret Pythia sagde : at den fattiges ^ave var mere velbehagelig for guderne, end den rige Thessaliers (efter Por|)hyr). Håvamål (str. 145-146) * siger: Véd du hvordan man skal bede, véd du hvordan man skal ofre (biiSta)? Bedre intet bedet, end for meget ofret (ofbkStit), heller intet sendt, end for meget fældet (ofsdit, slagtet som offer). Disso simple ord sige det samme som hine parabler*

Hvad sammenligningen skal fare til, må nu være klart.^ Hvo der I et heldigt Ojeblik har opfattet livets udvikling hos ett folk, har derved fået en levende fornemmelse af det, der ad andre veje udvikler sig hos andre folk, under andre om«^ givelser. Og ligesom enkelthederne derved blive ham klar- ere, så vinder han ved fortsat granskning indsigt og over- sigt over de herskende grundtanker og de biifeder, som de holde af at iklæde sig. Kun ved på én gang . ret at lev- endegøre den vidt udbredte forestilling om vandets gud- domme, og dobbeltheden i disse væsener som urvæsener og senere elementarvæsener, vindes der nogen indsigt i forholdet imellem nordens Mimer og Vaner; og fortællingen om Kvaser bliver forst ret klar, når man ved siden deraf stiller den kretensiske mythe om Zagreus. Men vel at mi^rke, sådanne overensstemmelser ere ingenlande blot ud- Yortes ligheder i nayne, men overbevisende sammentræf i

‘) i den norske eller Manchs adgave af Sæmandar-Edda, Christia- nia 1817. Alle anførelser lier vise hen til denne udgave , ligesom Snorra*Edda anferes efter Eigilssons udgave, Reykjavik 1848.

Digitized

by Google

13

tanke. -^ FMindelee, når saroinenligoingen kun går ud på at genfinde de nordiske myther i andre folks, må man vel spdrge, om det da er så rart at de ere unorditke ? Er ikke deres oprindelighed netop noget fortrinligt. Yggdrasill, Brage eg Idim, Ragnarok o. s. fr. findes ikke såledos ud- prægede på noget andet sted ; men det er just gliedeligt^ hvis det lorholder sig så. Nfir man Til sammenligne mytbo- logierne, skal man l«gge mærke til enheden i tanken, for- skellen i udtrykket Hver har sil præg. Deri kender man folkenes ånd^ hvad der bos dem er mest herskende,, gransk- ning eller Célelse, kraft eller svaghed, dyhsind eller lotsind. Mår .man vil sammenligne vor mythologi med andre, må’ man ikke blot spOrge, hvad den har tilMles med dem, roen hvorved den skiller sig fra dem. Hvad for tanker ynder den, hvilke vende gerne tilbage, hvilke indtage det største rum ? Ynder den krigersk færd eller fredelig syssel, idelig virksomhed eller drømmende dorskhed, undseelig kysk- bed eller sanselig vellyst? Hvilke billeder holder den mest af, stærke eller milde? Er deten alpevæxt eller en mose- planle ? Af disse sammenligninger er der ansttttet altfor få, ja, når jeg ser mig om, finder jeg kun enkelte korte, rigt- ignok stondnm træffende, men dog kun forbigående bemærk- ninger; ingen har ret oplaget undersøgelsen i sin helhed.

Mest tiltrækkende for os måtte en sammenligning være Imellem den nordiske mylhologi og den græske^ De ligge os nærmest. De gribe , hver fra sin side, mest ind i del erropæiske liv, i den ewopæiske udvikling. (Thi jeg for- moder, at De vHie være enige< med mig 1, al om> nordisk udvikling endnu ikke er, så vil den dt^g engang med dét ferste blive betragtet som en del af evropæisk udvikling, eftersom vi ikke ligge udenfor den dannede verden , og at alte enfang’ vilte 8ande>, al de mi fov^å- Hesiod og Homer bedte, siden de have lært at fbrstå’ Edda)« Bftersom for- skeUen imeKenv græsk og nordisk’ anskuetse er I Ojne fald-^ ende-, viUe jeg Onske, al jeg^ irttérede nu kunde give e» n^iettlunde fuMstæodlg skildrkig deraf; men jeg tOr ikke

Digitized

by Google

14

,#ngaDg tilegne mig nogen dom; den Tilde rel anses for partisk, kanslie for bornert; jeg stelter derfor mine A bemærkninger derom til andre forfattere, og vælger dem med \iUie fra forskellige sider.

Hauch bemærker (Die nordische mythenlehre s« 165) : ^^Han kan yel overhovedet sige, at den nordiske mythe- verden danner en skærende ‘modsætning til den græske. Hos Grækerne er der næppe tale om det heles betydning, thi betydningen ligger fornemmelig i det enkelte, og en- hver gruppe har sit eget midtpunkt, drejer sig i sin egen kreds, og uddanner sig dér til sin egen plastiske fuldend- else. Alt det enkelte er smukt og yndigt, men det bånd, der skulde forene grupperne til et helt, er svagt; ja, i den brogede mangfoldighed, der formede sig bestandig friere og friere, så længe den græske ånd formåede at virke levende i sin kreds, blev det endog efterhånden revet itu^\ — Bryd- er ikke den samme ånd ud overalt? Giver ikke det sam- roe sig tilkende i den græske stat: enkelte, hver i sin kreds stærkt og ejendommelig uddannede stater, men intet bånd, der med nogen varighed kan holde dem sammen, og derfor splid og oplosning. I nordens historie derimod (hos Goterne overhovedet) udtaler euhedsidéen sig med sjælden styrke, den vender bestandig tilbage, den kan ikke forgå, og al genvordighed udgår derfra, at lidenskaben for- dunkler den. Når Grækerne samles, så gå de under; nord- boerne leve kun for at samles. — ^J den nordiske mythe- kreds derimod (vedbliver Hauch) tåles sådanne afsondrede grupper kun sjælden ; heller ikke har den den episke brede, som findes hos Grækerne; meget mere danner den et strængt sammenhængende drama med en allerede fra be- gyndelsen af forberedt og n^vendig katastrofe; altså eo tragedie, hvor hver enkelthed kun har sin betydning som ledd af det hele ; hvor de blege skikkelser allerede fra be-* gyndelsen af og ved deres egen skyld ere indviede til d^en, og hvor såvel den jordiske som d^n guddommelige herlig-* hed gir tilgrunde under storartede kampe; men hvor tUlig«

Digitized

by Google

15

en højere idé, måske den højeste , der nogensinde udtalte sig i en tragedie, skinner frem af den sjunkne heltealders ruiner/’

Grundtvig (Hyth. 1808, fortalen) har allerede den sam- me tanke: ,«Asalæren, siger han, der i fem akter udfolder det herligste sejersdrama, som avledes og kunde avles hos en dødelig digter’. Og Hauch bestemmer nOjere de fem akter: .^Skabelsen danner den ferste, tiden fOr Balders død den anden. Balders død den tredie, tiden efter Balder den fjerde, og den femte dannes endelig af katastrofen, den sidste kamp’*.

På lignende vis ytrer Wagner sig (Ideen zu einer all- gemeinen mythologie. 1808); efter at have fortalt verdens undergang vedbliver han : .^Således slutter denne Shakespea- reske digtning om verdens oprindelse og undergang. Uagt- et den forskellige anskuelsesmåde er den dog dramatisk, som den Persiske, men tillige langt mere poetisk end denne, fuld af frihed med en objectivitet i billederne, som Zoroa- ster er langt fra. I baggrunden, bærende og holdende den hele seene, står i uigennemtrængelig hemmelighed Alfader, Zoroasters grændseløse tid, og ud fra ham går oprindelse og tilværelse frem med skæbnenødvendighed som en tids fylde. Kun hos Inderne og Perserne viser verdensidéen sig så historisk fattet som her, og derfor hele verdensanskuelsen så dramatisk; de andre kosmogonier bekymre sig langt mere om begrændsning i rummet, end om afslutning i tiden’*.

Norden har intet drama; den gjorde selve sin mytho- logi til et drama.

Æmnet er tragisk, men det er tillige, om De vil, ko- misk; livet er på en gang begge dele. Når vi le aller- hjærteligst få vi tårer i ajnene, og den højeste smertes udbrud er vild latter. Og ligesom i en Shakespearesk tra- gedie står det komiske element i den nordiske mythologi ikke som en ydre tilsætning, men ligger allerede forfra deri. Det er en ny bekræftelse på opfatningens helhed.

Der er lo ting, som ligge åbenbart for aUet Ojoe i

Digitized

by Google

16

Yor mythologi, og hvilke man dog bestandig bar trbejdei på at få ud af den. De atferfaOjeste idéer, uden kvilke det hele synker sammen i et rædsomt fortvivlelsens ^krig,. har man sagt, vare indsmuglede fra kristendommien^ Og ironien, den eneste tr^st, men også den stærkeste udtalelse af forgængelighedens uværdighed, har men betragtet som’ ytringer af en eller anden spotter, der vilde gOrd nav «f det hellige. Så forholder det sig ikke; det er ikke ironiens mening. Kun den fatter livets* hbjeste, som i visse* øje- blikke kan hæve sig over, kan se ned på og smile ad det virkelige liv.

Mange have opfattet Lokasenna på samme måde som Luctans dialoger; det er i mine tanker en misferatåetse. Ben, der digtede Lokasenna, står ikke udenfor som en kold spotter; han troede på Loke, og opfattede ham just fra en ligeså ny som trælfende side: lorstandskulde er ondskab* ; og han troede på guderne, han ender med deres sejer, han slutter med Lokes straf. Lokasennag betydning er ikke spot, men dyb alvor. Digteren^ stiller guderne for os i deres ædle skikkelser, og griber derpå i stærkt og’ fyndig udprægede træk deres modsætning”, hele verden, som ellrrs er en alvorlig ting t sig sehr, vender alle sme latter-^ ligheder, hele sin komiske side, imod os. Loke er deo

*) Den oplåser nemlig alle minder og felelser i dunst. Den siger f. ei. : hvad skat nu det tlT, at bolde Jul, og at tale til bdrnene om barnet i Béthlehem ? Det er jo noget, mm alle vide^ at hin ikke blev fedt på den tid af året, Ja at man i grunden slet ikke \ééi når^ og at selve År^^ som maa regner eder^.er en åJMnbør fegmDgisboaomert. Og hvad skal det til, at holde lytår og at farstevHDe sig; selv og andre med allebåode f&lsomme indfald? Enhver anden nat klokken tolv går der Jo et år ud og et andel begynder. 1 enhver anden kreds af forestillinger kan man finde lignende anvendelse; denne blev mig levende, fordi jeg skriver dette nytårsaften, i det J’eg bevæget skuer tilbage på det henrundne år, der bragte den ehé genvordighed og lidelse efter dm atiden, og i dét jeg siger inéd ydtoy|[t hitofU: )», min gud, send lididse^, thi it% ser, de a^cke of forødltv

Digitized

by Google

17

kolde forsUfid, der i sio ligegyldige natur nedrir^ tit det hdje og sk^QDe, som den forskende visdom og det svul- mende hjerte bave skabt ; den griber ind deri med sin kolde hånd, og forsøger i det mindste at kaste det altstmmen overende, ligesom den fremmede, der ingen medfolelse har med barnet, river korthuset om, som det med så megen omhu har opfort, noget en fader aldrig kunde n»nne. Og hvorfor fremstiller digteren os dette? Denne sang går lige forud for, er forberedelsen til verdens undergang. Vi må se guderne i deres fortabte tilstand, for at forsones med deres død, ligesom adel og kongedømme ikke kunne for- gå, farend de have vist sig i sine pjalter. Raider er ded, åndens lys er slukket; det er den åndelige død eller fim- melvinler (fimbulvefr)^, der i digtet går forud for den na- turlige. Ligeså i menneskelivet. Når den unge Fantasus er ded og borte, så er det også snart ude med det samme menneske. Det lever i det hOjeste et koldt og ligegyldigt forstandsliv; og ligesom guderne først igen komme i deres kraft ved den sidste kamp, så blusser menneskeånden kun endnu engang op I dødskampen, thi i den ligger allerede fornyelsens spire.

Om Ragnaroksmytben siger Hammerich (s. 142) : ^^Da forestilliagerne om det underordnede i den polythelsme, tom dyrkedes i forfædrenes templer, havde samlet sig til et selvstændigt liv, og, i kraft af deres liv, havde sktbt sig eo ktrtkterfuld tkikkelse af folketroens endnu ikke opløste elementer, da ejede gudelæren sin store, ædle, tragiske mytfae om den allersidste kamp, hvor Valhals guder og Ein- herier sonedes i deres eget bbd. Det er en evig dyb og heundringsværdig mythe: så dyb og dog så folkelig. Således faldender hedenskabet eUers aldrig sin digtning om afgud- erne; i ingen mythologi bliver polytheismen sig så kraftig selvbevidst som her. Derfor berOmme vi den mythologi,

) Det danske ord har Jeg dannet overeossteminende med sv..Oiii- melsUngy og t. fimmeinnsftel. Horer det frisiske fljnelthing hertil?

Digitized

by Google

18

der véd det, hvorom de andre kun drOmine urolige morgen- drømme, der hæver sig over sin barndoms snævre verdens- betragtning med en dyb ironi, og dog hverken bliver kold eller trøstesløs. Man har ofte nok declameret om den nordiske gudelæres fortræffeligheder; men man har sjælden grundet sine lovtaler på dens første dyd : hin overlegenhed over sit stof, hvormed den i Yggdrasilsmythen overskuer de gamle verdenskræfter og i Ragnaroksmythen gennem- skuer dem. Disse myther er det hedenske nordens stOrste bedrifter.^^ Hertil slutter sig nu som modsætning bemærk« ntngerne om Grækerne, at ««der hos dem ingen mythe find- es om verdens undergang’’, at ..Titanerne, de gamle guder i dybet, kunde mythologien have løst af deres fængsler og have hentet op, at stride den sidste strid med guderne; men om en sådan strid høre vi ingen mythe’’ ; at ^^enkelte anelser flagrede omkring som skyer på den sydblå himmel, uden at dog uvejret ret vil bryde løs*% anelser, der jo hos ethvert folk nødvendig må opstå, thi hvad der kan fødes det må forgå. Men de vare for adspredte til at samles i ett billede; Grækeren var for fængslet i livet til at han kunde enten se ret tilbunds i det eller hæve sig over det Når livets herlighed var forbi, blev der derfor heller ikke andet tilbage, end et tomt skyggebillede deraf, en verden under jorden, hvor de blege svævende skygger, ligesom nonner, der ere indsluttede i et afsides kloster, ingen stOrre lyksalighed kende, end at høre noget fra det bevægede liv. Alt drog tanken tilbage til det brogede velsignede liv, næ- sten intet fremad. Også Wagner har samme anskuelse, der overhovedet ligger så nær; efter at have betragtet Zoro- asters verdensdrama, udbryder han (s. 455): .(Ligeover for dette drama står den græske gudelære som et æventyr (mfthrchen). Selve opstandelsen bærer karakteren af en scene i verdensdramaet, imedens skyggelivet i det græske Hades, Idumæeren HiobsScheol, som et æventyr forspind- er dette livs historie^’.

I norden derimod fører selve begyndelsen nødvendig

Digitized

by Google

19

til enden. Herom siger Hammerich (s. 132): ,<Det er den Eddiske mythologis uskatérllge ejendommelighed, at den, foruden at begynde sit gndedigt med en tbeogoni, også ender det med en theoktoni. I andre mythologier savner dramaet den sidste akt, og man herer kun i en prosaisk epilog, hvordan folket blev ked af sine guder, og forlod dem, da de bleve det for gamle og svage ^ men norden har en theoktonsk mythe, hvori Asernes heltedåd besynges med samme digterånd, som deres ungdoms sejre og bedrinen Ligesom nattens ånder, der flygte for morgenreden, således måtte Valhals guder synke i jorden, da den idé, at en af- gud er intet i verden, sendte sine ferste anelser over af- gudsdyrkerne. Men med denne idé var uvilkårlig hele Ragn- aroksmythen skabt; thi alle elementerne til dens mythiske skikkelse vare forud givne i den tidligere kreds af oldnord- iske forestillinger^\ Allerede ved skabelsen blev det ud- talt; selve guderne udgå fra Jætternes verden, derfør var det altsammen for stridigt ({)vf var })at alt til atalt, hedder det, ligesom hin indskrift i Roms katakomber: nil rnise** rius vita).

Det er nu det samme som Grundtvig for længe siden har sagt (Om Asalæren. 1807): ..Gerne rækker Nordboen prisen til Grækeren, når der spOrges om figurernes be- stemthed og det udvortes smykke; men er talen om ind- vortes kraft og hojeste betydning, da peger Nordboen rolig pi Ragnarok, og Grækeren må tie^’.

Hvad der nu ligger i disse bemærkninger, er, hvis jeg ret har forstået dem, omtrent dette : Nordboen trængte livet sammen, Sydboen splittede det ad. Norden havde ingen filosofi ; det nedlagde den smule, det havde, hel og holden, fix og færdig i sin mythologi, og så var der intet mere derom at sige. Sydboens er ligeså broget-mangfoldig som hans mythologi, en mangfoldig blanding af systemer, der intet hold have af hinanden, fortræffelige åndsevelser, men uden stette for Uvet, nok så broget, om ikke så kroget,

Digitized

by Google

20

nok så snild, om ikke så vild, som vore dages tyske filosoft^ Eller om jeg tOr sige det i stærkere udtryk: den græske mythologi har mere letsind, den nordiske mere dybsind. Det lette sind lever i øjeblikket , det dybe ser tilbage og fremad. Det lette sind leger gerne med det nærværende, det iklæder sig de yndigste former, breder sig ud deri, hvil- er deri, hyller sig ind deri, ligesom nfarken, når den iklæd- er sig blomsternes brogede fylde, og derfor hviler beskuer- ens dje med glæde derpå , med henrykkelse ; men til den- ne fortabelse i Øjeblikket har det dybe sind ikke stunder, heller ikke ro, det aner bestandig noget, som kommer bag- efter; dets bevidsthed kan aldrig således trænge ind i det nærværende, just fordi denne bevidsthed tilligemed det nær- værende gennemtrænger det forbigangne og det som skal komme. Det tager livet som en god gave, men det véd, at denne gave er kun et flygtigt lån; over hvert øjeblik hænger det truende sværd, som i næste øjeblik skal dræbe. Ingen time horer det til. Nutidens Norne er Vordende. Og dette er jo netop det nordiske heltelivs særkende, ind- præget det fra fedselen af, og intet er stærkere indpræget i oldtidens tro, end den bestandige, hurtige, uafladelige af- vexling af liv og ded, og den tanke, soin felger dermed, at livet er ikke værdt at holde på, thi ingen véd hvilket Øjeblik deter forbi; livet selv har intet værd, men det, det kommer an på, er at de med ære. ^.Sålænge livet er os

‘) Wagner siger herom (s. 15): ,,På delte trin (del tredle udvik- lingslrin) spirer bele den græsl^e reflexionsfilosofi, som begynder med : om gader cre lil, véd Jeg ikke; og som helt igennem bevarer den eleatiske skoles karakler, og i Pyrrhonismen vilde have nået sit bajeste f hvis ikke orienlalsk ånd med varm livsånde \é efter andeo havde besjælet (tisse begrebsmomier ^ og denne reflecterende erkend-* else er ganske i overensstemmelde med €rr9}cernes kolde objecUve anskuelse, der skabte en legende religion, og i kunsten på mang- foldig vis mishandlede guderne. Forst i Platos tidsalder, da ester- landske idéer havde bragt Grækerne i splid med sig selv, skabte Phidias den olympiske Jupiter,*’ o. s. v.

Digitized

by Google

2i

loruDdt, lad os Icgge vind på at de med hsdcr,’ hed- der det i Bjarkemålet (hos Saxo s. 107). ^^Vol have vi stredel, siger Bamder, vi stå på mændenes eggtrætte val som Crne på kvist, om vi nu end skulle åe idag eller i morgen; ingen kvæld lever en mand efter Nornernes bud^ (Hamdismal str. 31). Men om der nu end er noget dybt i denne livsanskuelse, indeholder den end, som det forekom« mer mig,, en gruQdtanke, der under et anderledes grovt ydre er den samme som den kristelige (den kristne siger: livet kommer det ikke an på, men på at de I gud, som et guds l>arn), så undrer det mig dog ikke, om de Heste foretrække den lette, thi livet er så skOnt og mængden er letsindig*

Der må i det felgende gives lejlighed nok til at betænke, bvor forskellig fremstillingen må blive, når den bestandig samler eller ligesom fortætter sig, og ndr den opleser sig i en stor mangfoldighed; men jeg vil ikke dér have tid til af dvæle derved. Derfor skal jeg forsege at oplyse det ved endnu et exempel. Begrebet synd er hos Nordboeo an- derledes sammentrængt end i Sydboens lange synderegister. Han kender kun et par synder, h5jt tre: mened, mord, ægteskabsbrud ; mod gud i verdensforbindelsen, mod manden i statsforbindelsen , mod kvindeii i ægteskabet. Og disse tre ere i grunden ett: falskhed, lumskhed, bedrag. Lige- så sammentrængt er straffen. Når nordboen vil fremstille den ondes, forfererens, morderens, menederens lidelse i underverdenen, så stiller han os Nåstranden^ for Oje, hin uhyre hule, bygget af slangerygge, med lyren (åbningen) i loftet, bvor slanger udspy deres gift, og lader os se synder- en svdmme i denne gift uden håb, og han viser os Nid- bugger, den flyvende drage, der slider ligene i sønder, og flyver med dem på sine vinger. Dermed er han færdig, og bar ikke mere at sige. Tanken er givet, og billedet er

) SSledes må ordet hedde på dansk, af når, lig, og str6’nd, strand, og analogt med nåly3> et Tarse! for lig (Vid. selsk. ordb )j i alt fald nastrand, lig nabo. Når ville vore digtere lære så meget af vort famle sprog, at vi kamie blive fri for tankelese vanskabte ord.

Digitized

by Google

22

endt. Men dermed lader en let bevfigelig Græker sig ikke nøje; han omformer kvalens mangfoldighed efter syndens. Tartaros er fuld af fortvivlelse o^ tårer, synderne lide for- skellige pinsler; gribbe sOnderslide deres indvolde; andre drejes p§ brændende hjul , som Ixion ; Tantalos står I eo strQm, der skyller ham op til læben, og forgår af terst, når han yil læske sin tunge, flyer vandet; saftfulde frugter hænge over hans hoved, og han forgår af hunger, når han vil gribe frugterne, fare de tilbage; Danaiderne fylde et kar, som har huller i bunden, hvad der kommer deri, løber lige- så hurtig ud; Sisyphos vælter svedende og stønnende sin sten opad bjærget, når den har nået toppen, ruller den tilbage. Tanken er bestandig den samme, men ett billede er ikke nok; jo mangfoldigere de ere, desto smukkere. Den græske mythologi er derfor så rig, thi denne billed- fylde er rigdom ; den nordiske ser så fattig ud, fordi den er så stærk, den sætter sin kraft i tankens fylde. Den nord- iske er stærkere i det hele, den græske smukkere i det enkelte. Den ene er styrkens, den anden skønhedens re- ligioir. —

Jo lettere, jo roere bevægelig en ting er, desto nem- mere er den at anvende; jo dybere den stikker, jo fastere den står, desto vanskeligere. Man svinger ikke så let med en dampvogn, som med en fransk fiacre. Det bringer mig til ^t berøre den strid, der engang herskede hos os, og måske endnu ikke er uddød, om den nordiske mythologis anvendelighed i de skønne kunster. Når en ny ting be- gynder at komme frem, at ytre sig , kan man være viss p8, at der hæver sig et almindeligt skrig imod den fra hele den middelmådighed, der udelukkende har fordybet sig i det engang herskende. Menneskene ere i denne he/iseende (også i andre) myrer. Når en red myre kommer ind iblandt de sorte , så falde de alle over den ; thi den tanke har nu engang dannet sig iblandt dem, at en myre nød- vendig må være sort; de selv have alle deres dage været sorte, og så vare deres fædre for dem. Således var det

Digitized

by Google

23

^sS en stSende artikkel, at mythologi nødvendig skulde ymte gr»sk ; nian havde aldrig kendt eller brugt nogen and- en. • Da der nu mældte sig en anden , blev den modtaget med grovhed; skcldsord og drillener regnede ned over den. Jeg henviser til de småskrifter, som i sin tid (i årene 1820, noget (6r og noget efter) bleve vexlede herom imel- lem Finn Magmiseo og hans modstandere. J. Heller og P.£. Moller havde anbefalet den nordiske mythologi; Finn Magnusen vilde gOre den gældende blandt selve kunstnerne. Så bred uvejret les. G. L. Baden (Afliandlinger, fortalen til i og 3 b.) beklagede, at den fædrelandske histones stu- dium Tar gået i stå, ^.og endnu mindre, mener han, tOr adbyttet blive for fremtiden, ifelge den forkerte retning vort oMstodlum har fåei, siden en viss fanatiker (Finn Magnusen) i nordens mythologi vil have fundet noget, jeg véd ikke hvad, ophojet og betydningsfuldt.’^ Hvilken formastelse I Han taler om .^de l^rde og videnskabsmænd i hOjere og lavere stilling, som al en til Kebenhavn arriveret islandsk procura- tor lode sig til en tid binde på ærmet, at vi Øanske have en egen original oldliteratur at opvise.’ Hvilket barbari I Endelig knuser han fanatikeren med ett slag: ^^Hvad var ikke salig Ole På for en kari, hyad ikke den store island- ske kunstner, som har opfundet oliemaleriet. Således be- læres jo nu vore unge kunstnere på Chariottenborg.’ Finn Magnusen måtte tage til genmæle mod et skrift, der hed: ^Prof. Finn Magnusens bevis for, at vore kunstnere ved rejser til Island kunde nå dei samme som ved at rejse til* Italien eller Rom.*’ J. Meller havde skrevet en afhandling om den nordiske mythologis brugbarhed for de skthine teg- nende kunster (Skand. literaturs. skr. 1812); nu skrev T. Baden om den nordiske mythologis ubrugbarhed for de skOnne kunster (1820) ; om dens kilder (1821). Man finder i disse skrifter horrible sætninger, som den: ^fie skOnne kunster faave, som bekendt, intet moralsk Ojemed’\ (Som om der gares nogen ting i verden uden det; selv en svovl- stikke har jo til hensigt at tænde lys, og lyset at beskinne

Digitized

by Google

24

en ren dM, og deo fromme dåd at forherlige guds Dayø). Men især går det ud over Edda: 4,Det står endau derbeo, om der gives en nordisk mythologi; latterlige sagn øg utrolige æventyr, den såkaldte nordiske mythologis indllold, udklækkes ikke af nationer, men opspindes i fblkestuerne^. ^(Mangen lærd mand tvivler om Eddaemes ægthed og alder’\ ;,De eddiske fabler ere plyndringer fra den hellige skrift og de gamles mythologiske digtninger*\ ^^Yanskabt, lor fantasien ubrugbart, er alt hvad den nordiske mythologi indeholder’\ ^^En afsmag er og i navnene : -* Gitraudul, Falbrfnir, Rhrist, Hlank, og tusinde deslige uudsigelige navne, hvoraf den nordiske mythologi vrimler’\ ^^Det eneste be- vis på nordiske guders tilværelse er — slibestenen^’ (i Hrung* nersmythen). ,^Hvem kan finde smag i denne med øll og flæsk nærede Odin ?^’ (De erindre, at Odin slet ingen nær* ing tager tH sig uden vin). Et andet lille skrift fra 1821 hedder: De nordiske guders bælgmOrke. Det er begyndel- sen af fortalen: ^^Den nordiske mythologi er alt for længe siden undergået i gudernes tusmOrke. Forgæves bestræbe sig Eddaemes og Sagaernes udgivere at bringe den for lys* et igen. Tusmørket er blevet til bælgmdrke’\ Det er be« gyndelsen til pjecen : ^^Thor var stor i småting. Det burde hedde: en nar i folio"; og slutningen går ud på: ^^den nordiske mythologi er bensuppe og hestekød’\

Der ligger noget ret sargeligt, . noget menneskeydmyg« ende i at se, hvorledes råhed og uforstand således kunne strides om at overbyde hinanden; en slags råhed, mener jeg, må det kaldes, at fordomme en ting, som man næppe endnu selv har kigget ind i; og nogen uforstand, formod- er jeg, må have indblandet sig fra den anden side ved at ville fremhæve det ny for meget, ved denne snak om oUe- maleri o. desl. Der gives kun én måde, hvorpå en sag bdr fremmes: at stille den frem, og lade den tale for sig selv; der skal hverken vindes tilhængere eller hværves for noget godt i verden, det skal sejre ved sin egen kraft, og det vil det« Falken stiger i luften, medens ænderne snaddre.

Digitized

by Google

25

Hyad den nordiske mytiiologis aoYeiideUe i poesteii an* gir, da har den i sio tid m^t dér ligeså stor modstand, sooi nu i kunsten; erfaringen har imidlertid vist, at når først digteren er der, så kommer anvendelsen af sig selv. Det samme vil udentvivl gælde om de skOnne kunster; når først kunstneren er der, så vil det vise sig, at vore mylhiske æmner kunne behandles med held af maler og billedhugger. Men adskillige ting må vistnok forinden stilles i deres rette lys. Der må ikke kræves, at vor mythologi netop skal vere og opnå det samme som den man allerede bruger y det er ved selve modsætningen den belærer og opliver« Nær derved Kgger den advarsel, ikke at gå til et nordisk kunstværk med hovedet fuldt af græske myther, endnu mindre at overfore dem derpå; det vil Jigeså lidet lykkes, som oogen kan skrive ordentlig dansk, når han har hovedet fuldt af den latinske syntax. Al den dannelse, det fremmede kan vække, er elskelig, mep del li^nunede selv må blive ndenfor det nordiske. Så har også allerede Gråter bemærk- et, at det er ikke efterligning der kræves, men en kunstner, der selv kan skabe. Af den græske mythologi er anvend- elsen sket så tit, så ypperlig, at efterligningen, gentagelsen, er let; hvo der vil drage den nordiske frem må fremfor alt selv være digter. Og hvilket rigdoms væld vil der da , åbne sig for haml Men han skal tillige bryde en ny bane; thi han ^1 digte for os nordboer, og vi ere en kysk slægt. Den modbydelige græske nogenhed holde vi ikke af; nagpe former ville vi ikke have pdcsn dem, hvori der åbenbarer sig dyb følelse eller sublim tanke. ^ EndeUg

13 ^^^ *^ iogen skal antage denne ytring for snerperi, ml Jeg gdre opmsrksom på, at nord og syd også i denne henseende ere stik modsatte. Allerede kvindens stilling viser det. Ingen nordisk kvinde vilde lade sig udelukke fra det selskabelige liv, endnu mindre deltage deri som Hetære; kun skager måtte i Athenen bære d# prægtige stoffer, hvormed man beklædte gudernes billeder. I da •iTorligste og dybsindigste græske myther drejer hovedtanken sig om k<Snsde1e (Uranos^ Attes, Agdistis, Priapos), og vellyst blsf Ul

Digitized

by Google

26

mS kundskaben om vor mythologi og indsigten deri er- hværves i h()jere grad end hidtil. Af Finn Magnasens for- klaringer skal der visselig ingen levende sans vækkes derfor i denne retning. Der kræves af kunstneren et selvstudium, som han ved den græske bedre kan undvære, fordi si mange dygtige tænkere have arbejdet ham i hænderne. Hen kundskaben må også udbredes og lutres hos folket; af dets modtagelighed afhænger indtrykket. Vi have du en tid lang arbejdet i bunden og ubunden stil efter den nordiske mythologi, uden ret at kende den; det er pfi tiden at ese af kundskabens rene kilder, ligesom det var på den hoje tid for hin dommer at påbyde tavshed: Vær dog engang stille I sagde han, nu have vi påd()mt ti sager, uden at kunne hore dem.

Han har tit sagt: der mangler æmner, der mangler attributer ; men der mangler kun en kunstner til at behandle dem. Grater havde allerede den for tidlig nedkomne idé, ved at forbinde sig med flere store kunstnere at udgive et stort værk over dén nordiske mythologi. Det skulde ud<- komme i Paris. I året 1807 udgav han en indbydelse til kunstnerne, og meddelte en fortegnelse over de scener og karakterer han (ønskede fremstillede; af disse 48 æmner må i det mindste nogle være brugbare. Når jeg her nævner nogle, så siger jeg kun hvad jeg tænker mig, måske ind- bilder mig, ikke noget jeg véd eller forstår mig på: Ran kunsten ikke behandle hovedfigurer som Odin, Thor, Frej; eller grupper, som Nornerne ved Urds kilde, eller Urd og Verdande, der udspænde deres væv fra ost til vest, hvilken Skuld river itu; Valkyrierne under slagets hede, eller når de fore Hakon Adelsten til Valhal ; Oger og Ran med deres dotre bolgerne; kan ikke et stort maleri omfatte guderne ved Ogers gæstebud, f. ex. i det Ojeblik Thor kommer

CD hellig handling 5 Edda, og det kan den yngre, har kun en eneste sådan mythe, men det er Loke, som kommer frem dermed. Ti bortvise alt sådant fra riddersalen til borgestaen eller endnu laver« kreds«.

Digitized

by Google

27

tilbage, eller alle yæseoera foraamKog ved Balders ligferd, o. fl. 8. Selv det korte digt Hamarsheimt yder flere situa- tioner. BegyDdelseD: Thor vågner og savner sio hammer; han griber omkring efter den, han studser, hans bryn rynkes, hans hoved skelver. Fra luften ser Loke ned pft ham ; skelmen sidder i hans dje, han vilde gerne skoggerie, men tOr ikke; men han ler indeni, og deraf kommer den sitrende bevægelse i luften, som man kalder Lokes havre- 8«d; han sår Lokes havre, vild havre, klinte i hveden. Lader det sig male? Midten: alleereifærd med at forklæde Thor som Freja. Han er en rank gullokkel yngling, fine r^de dun dække hans hage, lyn fare ud af hans 6jne; i det Fulla ordner Brisingamen på hans bryst, kæmper han med den mandlige skam, han ej kan overvinde. Loke er halv færdig som tærne, ordner hans lokker, og står halv- bedækket af det store brudesier, der skal dække Thors åsyn. Der må Tære et ualmindeligt liv heri, thi dem alle er del vigtigt at listen kan lykkes. Slutningen: Jætterne have lagt hammeren i bnidens sked, Thor griber den, og i det han slår sieret tilside, ser man ham livagtig voxe i sin guddomsvælde. Loke som tærne kender hammerens Tældige slag, og dukker sig ned. Tbryms begerlighed, Jætternes døsige forundring, Jættesesteren , der fik-^lag for skillinger, alt det må jo være en scene til at male. Endnu tilfdjer jeg af Hammerich (Om Ragnaroksmythen s. 128) Lokes fængsling: ^^Den plastiske kunst finder ikke let nogen sk()nnere gruppe, end Loke strammet tilbage mod klippestykkerne, og hans hustru, den kæriige Sigyn^ der læner sig frem over ham med den skål , hvori hun fanger den neddryppende eglegift, som skulde fordot>le hans kvaler." —

Fra denne lille digression eller udvigelse (thi i tank- ernes verden, som i tonernes, er det lige kedeligt, altid at dvæle I samme tonart) vender jeg tilbage til modsætningen imellem nord og syd og den nordiske mythes ejendomme- lighed. Norden er mOrk, tåget, barsk, syden lys, broget,

Digitized

by Google

28 '

mild. Hvo løngpet ikke efter syéeas venlige himmel og kme viode, men ingen mere end nordboen. . Han, som har ruget over sine egne tanker i vinterens lange nat, hilser vårens sol med henrykkelse. Denne længsel, denne sogen efter Balder, drev fordum nordboerne i store flokke mod syden ; og hver flagrer jo endnu ud , der k^n- Men alle de, som der er noget i^ vende dog utilfredsstillede tilbage ; der reS være npget i hjemmet, som ej kan fmdes udenfor det. Dette noget er den dybe inderlighed, som norden fostrer i sit sked, denne naturens kamp, som avler tankens troskab og fordybeisen i den, som lægger trofasthed i hjærtet, og bevarer sædernes renhed; og som fordum, da norden, upåvirket af det fremmede, trådte frem i sin egea kraft, avlede hine store, stærke biUeder, fulde af alvor og forfærdelse, der i heltelivet blive til slor og rædsom dåd. Hvilken digter i nord har ikke felt sin sjæl gennembævel deraf I ^,Det er iskæmper, der vandre, og når de smælte er det som skybrud.’* ^^Skjaldene fortælle ikke et gaanmell æventyr til skæmt, men stirre selv med gru og rørelse hen på det store sørgespil, de aQ)ilde’\ (Grundtvigs Optrin af kæmpelivet, fort.)

1 det gamle norden finder man Ikke nær så almindelig milde og venlige billeder, som i syden ^ nok- hengivenhed, men sjælden tårer, nok mildhed, men ingen følsomhed, nok fantasi, men ikke denne lette fugl, der flagrer om i den spraglede sommerfugl verden; nok hjærte, men ingen ynde. Næppe vil man dér finde en mythe som hin om Eros og Psyche, eller en elskovsfortvivlelse, der kunde frem- kalde det leukadiske spring. Ja, lad os kun sige det med sorg: vi have ingen Muser og ingen Gratier. Og dog ligger der jo en rørende ynde i Nannas billede, hvis vi kun have Oje derfor. Og dog hviler jo Idon ved Brages bryst. Og når mythen om Gunnlød som poesiens virk- ning udtrykker opvækkelsen af det religiøse sind, når den fremhæver forsoningen og hengivelse til guderne som mythens formål, altså i begejstringen ser menneskets for-

Digitized

by Google

29

bindelse med gud, og i Gunnlød, der orergiver sig ti) Odin, det jordiskes overgivelse til det bimmdske og derved dets forædling, så ligger der jo så dyb en tanke deri, at den rel kao opveje hint udtryk af jordisk skOnhed, om det end i Charitindernes billede (hvilket jo ingen nægter) fremtræder under de yndigste former.

Denne fordybelse i idéen fremkaldte under nordens barske himmel det, som vi genfinde overalt, i mythologien som i hele poesiens rige og i folketroen: det «tore, uhyre, jætteagtige, og tillige det uhyggelige, det rædselfulde. Hos almuen, især hos de mindre folk og på afsides steder, hvor beboerne mindst have indgået blanding med den moderne kultur, viser sig overalt hang til at bevare og gentage disse store billeder, der have deres forbillede i mythologien. Man finder således endnu hos Friserne gamle sagn om ^^kæmpe« skibet Mannigfual, et sasidestykke til verdenstræet Yggdras^ ffl: masterne ere bjærgspidser ; befalingsmanden må ride om på skibet til hest; matroserne krybe unge op i takke«* lagen, for at beslå sejlene, når de komme ned igen, have de gråt skæg^*. (F. Hammerich Danm. i Valdemarernes tid, 2, 28). Der ligger en dyb betydning deri; dette skib er verden, alle færdes vi derpå, enhver på sin måde har nok at gOre med at beslå sejlene, og inden vi vide deraf have vi grå hår; flet er jorden, det er det skib, hvorpå Balder blev brændt’. Når A. W. Schlegel (Om Btirger) skildrer de spanske romancer, den stille lyrændende kærlighed, den forvovne skinsyge, det fantastiske galanteri, som overalt toner igeniiem dem, så tHfOjer han: ^^Det er mærkeligt^ at i disse sydlige digtninger findes der ingensteds et spor af spagelser eller andre fantasiens skrækkebitleder, da derimod i de nordiske ballader. Især E^)gellændernes, Skotternes og de Danskes, al åndeverdenens gysen kold og sagte, og så meget mere rystende, vifter over i livet". Det er en arv fra Edda, fra den gamle oldemoder ; det er den samme ånd^

O Skdnt jeg ikke tvivler om meningen, gad Jeg dog gerne vidst, om det fris. (Qal er det oldn. fold, Jorden.

Digitized

by Google

30

som skabte hine fortalliDger om gengangere, der komme flokkevis til huse: Urds måne viser sig pi væggen, og da begynder landfarsotten ; de døde komme tilbage ved hOjlys ^^Si o^ forjage de levende fra deres egen arne. Der dan- ner sig ligesom en dobbelt husholdning ; de levende må ty ben til andre værelser, medens de dede sætte sig om den forladte arne, og blege, gustne, nogle fulde af muld, andre dryppende af væde, fryde sig ved ilden, og ryste sine klæder imod den; og hver gang tage de en eller flere af husets beboere med sig, indtil hele huset er ade og tomt. Så begynder vandringen til det næste. (Eyrbyggjasaga.)

Også gentager sig i folketro og folkeskikke den hoved- tanke, der ligger til grund for al gudelære, og i vor er ud- trykt måske endnu stærkere, end i andre folks: at naturen og menneskene ligge hinanden nær, og hvad deraf ligefrem udvikler sig: det sind, hvormed vi udstrække vor kærlig- hed til lidende naturvæsener, og serge for dem som for os selv. Det var godt, om noget af denne tankes renhed endnu viftede over til os, der efter Grimms bemærkning have opgivet ofringen, for at give rum for havesygen (die habsucht nahm zu, als die opfer aufhdrten). I Danmark som i Norge, på Men og i Gudbrandsdalen, findes samme hertilherende skik: .,man satte juleaften tre kornbånd pS ster under åben himmel ved laden og fæhuset til spurvens fede". I vore dage tænker man på ænder og gæs, men hvo tænker på vor herres små uskyldige og nødlidende fugle. Ja, forhen lå man nærmere ved naturens bryst; nu er hjærtet blevet hårdt i staternes jernåg. Det er godt, at blive mindet derom. — «

Dersom det nu er visst, som det er, at folkenes op- rindelige ånd går igennem hele deres liv (ligesom der i hver slægt ligger noget medfødt), så vil kundskaben om mythologien, ja den klareste indsigt deri, også være vigtig for nutiden, for enhver, der vil kende og med glæde be- tragter folkeånden, for enhver, der vil komme til selvkund- skab igennem sit folk. Gudelæren er begyndelsen, det er

Digitized

by Google

31

kodens forste rerelse bos eohver folkestamme; dea bsr gennemtrængt folkene^ og bevarer sig derfor, hvor den en- gang har været, til de sildigste tider. £ndnu den dag i dag nævne vi jo de gamle guder næsten i alle vore ugedage. Og det er da indlysende, at nutiden må kunne opklare sig selv ved at skue tilbage til oldtiden, ved på ny at optage den i sig, men i en ædlere skikkelse, ved på ny at anvende den med smag og med frihed. Digteren gOr det hver dag ; suger han ikke næring af sin egen, så søger han hen til en anden, undvære den kan han ikke; og vedet menneske, der ikke i det mindste I visse djebllkke i sit liv er digter; for haai er livet en ede mark, og eftertiden, der skal afmeje hans dåd, høster kun golde strå. Nutiden vinder I ro og klarhed ved at dvæle ved minder; ^jien nest bon et sain åla longue comme de vivre avec les morts*\ Det er derfor en urimelig, skOnt gammel bebrejdelse, man har gjort dem, der fordybe sig i oldtidens betragtning, at de foragte livet, tværtimod de forædle det. Hauch har besvar- et den (Nord. mythenl. s. 5): ^,Man har, siger han, be- brejdet de mænd, der gave sig af med den gamle tid og de gamle sagn, at de vendte sig bort fra det friske og fulde liv, for at skænke døden og forrådnelsen al deres opmærk- somhed. Men vi mene, at hvad der virkelig fortjener at leve, derpå har tiden tabt sit krav; hvad de^ bærer den sande livssplre i sig, det dør aldrig, og det er i h()jere forstand ligegyldigt, om noget har tildraget sig idag eller igår eller for tusende år. Ofte kommer det, som sker Idag, dødfødt til verden’’ (vi have jo selv set, hvorledes den ædleste enthousiasme hos unge og gamle, hos det hele folk, Ted forholdenes magt og lidens flåvhed blev opløst til et tomt tågebillede) Jmedens det, som fjærne tider frem*> bragte, ikke blot som de gam]e græske helte på de saliges øer vedbliver at leve, men vedbliver at virke, så at den yngste slægt derved opflammes til handling og til levende dåd. Således føder det forsvundne liv et nyt liv, og tidens træ vilde for længe siden været udtdrret? hvis dot ikke dag-

Digitized

by Google

32

lig med nyt vand blev forfrisket af Urds br^^nd**. Er det kun hos Grækerne man finder en afgjort tilbøjelighed til »I sammenknytte og ligesom samménsmælte fortid og nutid ?^ Hvergang digteren skaber et stort værk gOr han jo den hele verden over det samme. Og uendelig har OehlenschUger virket 4ios os just’ derved, at han førte oldtidens minder, nordens mylhologi, over til nutiden. Han sagde : vSgn op, du træl, som ligger dér og dovner i århundreders aske! Og hvad fremmed mythologi og latinske stile ikke kondø udrette i tre århundreder, det formåede han i mindre end et halvt: at vælike folkebevidstheden, der nu skuer op imod frihedens sol. Gud velsigne haml ^—

Hen kundskaben om vor mythologi er yanskelig al erhværve. Den ligger begravet i dunkle ord i et gammelt vanskeligt tungemål. Ingen oversættelse kan fuldkommen gengive de gamle sange, ja ikke blot enkelte ord og ud- tryk ere dunkle, der gives endog hele sange, om hvis men- ing man tvivler. Alt det er sandt. Men det er ligeså Ti^st, at kundskaben med hver dag skrider fremad, og heller ikke er den glæde ringe, at følge dens fremskridt, at se lys dér; hvor der forhen var mOrke, at finde klarhed i det, hvori der forhen ikke var nogen mening. Just deri at en ting er dunkel h’gger der en spore til at opklare den. Vild« man sætte det oldnordiske studium tilside, fordi det er ubearbejdet, så vilde det jo aldrig blive l>earbejdet.

Da de klassiske skrifters studium t>egyndte at udbrede sig overEvropa, i hvilken forlegenhed vare ikke^da de før- ste granskere, hvor forlegne for at udfinde enkelte ords betydning, hvor forlegne for at finde sammenhæng i det hele. Havde de den gang sagt til sig selv: vi ville opgive det, vi ville lade det ligge , hvorledes skulde dette studium

) 4^>ic griechische pocsic hat einen entsdiiedenen hang, die ver- gangenbeit und die gegenwart zu verweben ond za verschnielzen*^ siger A. W. Schlegel i anledning af Hermesianaxr der anferer kitter bUledar cif heatjrdoinger tU d# »Idre.

Digitized

by Google

33

da have opnSel det lys og den klarhed, hvormed det nu er udbredt OTer hele den dannede verden.

Tiden nærroer sig et afg()rende fremskridt. Den vil ned det forste nedrive skillerummet imellem den såkaldte koglærde og den kun real dannede mand, ligesom den har rykket den sidste pæl op af skellet imellem adelsmand og borger. Der var en tid, da kun adelen ansås for tapper, og enhver, der i krigen udmærkede sig, blev adlet, og kun adelsmænd kunde blive befalingsmænd i hæren; det ser man nu ned pi som på dårskab. Således var også klas- sisk dannelse kun til i en snæver kreds af udvalgte; hvad der lå udenfor denne kreds lå i mOrke. Men jo mere gold og ufrugtbar lærddommen viser sig, desto mere vil dens anseelse synke^ og en omformning vil blive nødvendig. Da vil det også vorde klart for alle, at et folks sprog herer hele folket til, at kundskaben om dets eget gamle tungemål nå vorde en folkesag. Og da ville kræfterne samle sig fra alle sider. Fremtiden vil ikke alene oplyse Eddaernes, Sagaernes, Lovenes sprog af sig selv; den vil opsøge det i dialekterne, der længe have lydet, og lyde den dag i dag over hele norden. Og efterhånden vil dunkelheden svinde.^

^) EgilssMi har allerede betrådt den vej , at oplyse vort gamle sljaldesprog af dialekterne: innleiO i GaOrénarkv. donnr str. 22 sam- stiRer han med srask inlet, inglet (intestiniun) ; joU (eller jdll, Jøll) i CPgisdrekka str. 3 oplyser han af gi. d. jdrl (spektakkel) og dan- ske, SYODske, norske og fsreske dialektord: at jolle , Joller, jolira, •• 8. T. ; kélisjakar konnr i Fjeisvinnsm. str. 22, som man hidtil for- klarede om kvinder, der ci| knnde fode, oplyser han af norsk bryst- kel, l^jcrteaogst; det betyder da: elskovssyge kvinder. Topi (eller ttfpt) sindsforyirriDg, i Skimism. str. 29 kan måske Isvoferes med kempevisemes tabesTende, d. e. tåbesvende, gale, forstyrrede svende. PI et andet sted har jeg allerede bemsrket, at ordet tå er det sven- ske intetkOnsord tå» vej, det samme ord, der danner slutningen i vort forioug (og spiltoag); det betyder den åbne plads udenfor en gård. Berved er der bragt mening ind i Gudranarbvdt str. 9, hvor det hedder: gekk hon tregliga k tåi sitja ; og i Sigardarkv. Fafnisb. dnnur

L

Digitized

by Google

34

Men ikke b!ot sprogkundtkabeo vilvoxe; selve sioflet yil udvide sig og derved forklare sig selv. Sædvanlig an- tager man, at det mythiske stof er samlet i Eddaeme, meu det ligger vidt adspredt i alle folkeåndens åbenbarelser, i mangfoldige ytringer af statens og kirkens liv, i poesien, i historien, overhovedet i literaturen, og i folketroens levn^ inger. Vilde man blive stående ved Eddaerne, så vilde man aldrig komme til at forstå dem; vilde man sætte demi tilside, kom ?naB aldrig til at forstå det evrige« Geijer har allerede bemærket, at ^^Bdda endast i sammanhang med isUndska literaturens hela år begriplig^\ Til det allerede samlede stof må derfor endnu fejes de mangfoldige, enkelte, adspredte ytringer, der findes histog her, mangen gang dér, hvor man mindst falder på at sage dem. Naglen til

str. 21 : ef |>u ert ut nm koniinn ok er å braat buinn, två {>u 4itr å tåi standa brddrfusa bali. Hidtil forklarede man dette ord ved ban- kdnsordet en tå, og fandt intet foninderltgt i, at Gadran satte sig på sin tå, eller mafT antog’, al det betydede samtale (enten af at tjå eller af tå, der efter Sn. s. 108 er en samling af to ; dette tå, mente man da, kunde let betyde samtale, eolloquium, ((Oam dao homines ad id agendnm safQciant; ita nolo proverbio: tres faciunt coUegiiim addere vellem illdd Eddicum x dtio coUoquium") uden at betænke, at Gudrun ej kunde holde samtale med nogen, da hun, efter at hendes sdnner vare dragne bort, sad ganske alene> og udbryder i sin klage- sang. -> Som exempel på, hvorledes meningen af en bel sang efter- hånden klarer sig, vil Jeg nevne Grdugaldr. Man har hidtil forklaret denne sang om en rejse til en me Mengldd, men dette ord er intet egennavn, og den rejse, der tales om, er den, hvorpå vi alle færdes : rejsen igennem livet med dens fristelser og farer. Da nu også Ham- merich (Om Ragnaroksmythen s. 160) siger, at ^jGroa giyer sin sdn trolddomshjælp mod den fare, som skæbnen kan sende ham imade på den lange rejse igennem livet"^ og digteren (J. L. Heibergs saml. skr. I, 183) har opfattet hovedtanken på samme måde, så tvivler jeg ikke det mindste om, at denne forklaring er den eneste rette, hvor- ved tillige et forhen totalt urimeligt digt viser sig at indeholde en skdn og vel gennemfort idé. Dette exempel kan da også vise, hvor opmærksomt granskeren bør lytte til digterens opfatning; den mest poetiske forklaring er altid den ægte.

Digitized

by Google

35 •

en åt mytherae om Thor ligger i et famineU norsk folke- sagn. Nordmændene ville genoemvandre , ja de gennem- vandre jo allerede nu, aine klippedale, og når de komme tilbage fra denne vandring ^ ville de bringe os si bundt af gyldne nagler.

Heller ikke digteren vil stå tilbage. ^^Han sidder sjæld- ’ «n stille, når sligt er påfarde/^ Mythen er hans arvegods, og han vil sige^s, ikke blot hyad man har forstået derved, men hvad der kan tænkes, må tænkes derunder. Ingen mythe er bleven stående på sit forste trin, den har mod- taget en udvikling, og skrider som al laoke frem i tiden. Enhver senere digter har uddannet den, og enhver har lov dertil, når han (elger sandhedens og sk(^nhedens love; og da modtager det gamle, der måske er forvansket, nyt lys under haas behandling. Den lærde, der sidder ved sin stille lampe, hvis beskedne lys skinner i nattens m()rke, tænker kun sjælden på, at digteren ved denne lampe tænder sin strålende fakkel, der lyser for hele folket, også for ham.’ I poesioDS tilegnelse af det mythiske stof ligger jo endelig dets væsentligste anvendelse for vor tid , der ikke længer tror på de gamle guder. — •

Hvor alt således skrider fremad vil også mythernes forklaring vorde klarere; hver folgende slægt plOjer den foregåendes sæd ned, for at nedlægge en ny og bedre ud- sæd. Engang vil h^&sten være forhånden. Hvad jeg her skal bemærke om mythernes betydning er kun en forbe- redelse dertil, ligesom mine forgængeres«

Hvad vil det sige, at forklare en mythe?

En ting, tænker jeg, vi ere enige om, at der i al •nythologi ligger en religies tro. Lad der end i vor, som i alle andre, være indkommet meget, der kun ser ud som, ja er ordspil og tankeleg, oldtidens mening var dog stedse at frembringe en religies digtning. Ligesom vi den dag i dag, hver på sin vis, sege gud ved speculation, ved bevægede følelser, ved gode handlinger, elier ved dem alle tilsammen^

Digitized

by Google

36

og når han er fandeo, hælde vort boved til ham, endAøDt der aldrig i vore forestillinger kao opnås fuldkommen en- hed (liver har i grunden sin gud, ligesom hver ser sin regnbue), således sogte også oldtiden ham overalt, i stenen, i den rislende kilde, i det korntunge ax, i den strålende himmelhvælving og i solens glans« Og sk6nt den eodnu mindre kunde komme til nogen enhed, så var det dog overalt det guddommelige selv, som den higede efter, dets åbenbarelser, den vilde gribe. Den fordelte derfor alle naturens virkninger, ja selve sjælens ytringer, på væsener, der udgik fra den ene , og i di^se væsener så den på sin vis ham selv.

Hen forholder det sig. således, så må det religiese element være grundelementet, fra hvilket man stedse må gå ud, og til hvilket man bestandig må komme tilbage. Og mythologien er da hverken et landkort eller en almanak eller en runestav eller en stjærnekalender ; det er de gamles lærebog i religionen.

• Når vi altså spGrge : hvad det er at forklare en mythe

(^hvis den overhovedet igennem en billedrække har uddannet sig til en idé), så er det simple svar: at angive dens reli- giøse betydning. Og bestemtere udtrykt: det er at angive, hvorfra den går ud, og hvor den vender hen. Hvorfra den går ud, det er den genstand eller overhovedet den anledning, som frembringer et indtryk på menneskets sind; hvor den går hen, det er selve det indtryk, den frembring- er, den tanke og fornemmelse, den fremkalder. For exempel (jeg skal tage et ganske simpelt) : Hos alle folk fremkalder synet af regnbuens tegn i skyen tanken om den gud- dommelige nåde. Heri have vi klart for os såvel genstand- en, der har fremkaldt indtrykket, som indtrykket selv. Men hos os har dette indtryk tillige formet sig på en ganske ejendommelig vis: Heimdalsmythen knytter sig til det bekendte luftfenomen; Loke siger også om ham, at det er et bedra^veligt liv han ferer, da han må stå så meget ude i regnen, og altid har en våd rygg; dermed vil jeg

Digitized

by Google

37

ingenlunde sige, at Heifodal er regnbuen sely, men han er fenomenets personlighed, ban er regnbuens vogter, og som sådan er han menneskeslægtens yelgOrer. Ligesom himlens velsignelse igennem regnen, der forgyldes af solens stråler, falder ned til jorden, og lader den frugtbargjorte sæd stige op, således •stiger Heimdal ned fra de himmelske boliger som forkynder af den guddommelige nåde, og når ban som Rig vandrer fra hus til hus ad de brede veje, så stiger slægt efter slægt, trællens og bondens og jarlens og kongernes slægter, frem efter hinanden i hans (jed, det er den gr^de, som han lader voxe og trives« Og dermed, forekommer det mig, at Heimdalsmythens væsentlige ind- hold tilstrækkelig er forklaret.

Dernæst: oldtidens udtryksmåde er hel forskellig fra vor; ofte er dog meningen nogenlunde den samme. Ide- lig og idelig taler den i billeder, medens vi bestandig af- sondre tanken fra dens form; men det, som vi på vor vis fornemme og tænke, ipå dog have en viss grundlighed og stede sammen med oldtidens, om den end fornemmer og tænker alt med svagere bevidsthed og i dunklere ud- iryk. At forklare en mythe, kan man derfor også sige, er at overføre den fra oldtidens sprog til vort.

En sådan oversættelse vilde det f. ex. være, når vi lade symbolerne , attributerne , der i oldtidens forestillinger træde ud fra og stå udenfor genstanden eirer personen, oår vi lade dem træde tilbage i genstanden og gå op i den. Når vi lade alle Thors attributer, den rullende vegn, hammeren, handskerne, bæltet og begge hans s6nner, modet og styrken, der netop ere hans to hovedegenskaber, — nar Vi lade alle dem træde ind i Thor selv, og opfatter alt det som en enhed, så kunne vi på vor måde ikke have den mindste tvivl om hans væsen : guddomsmagten i tordenvejr- et. Ligeså: Odin og hans sønner tilsammen udtrykke den højeste guds egenskaber: Odia selv er visdommen, Balder godheden, Thor styrken, Heimdal nåden. De ere her

Digitized

by-Google

38

splittede ad i personer; Balles lærebog splitter dem ad i paragrafer; på begge steder mi vi forene dem.

Vi betragtede her sagen ganske i almindelighed; vi må endna gå noget ind i de forskellige forklaringsmåder. Det tredobbelte indhold synes især at medføre tre: den historiske, den fysiske og den ethiske, eftersom mytherne nemlig antages at vedkomme enten folkenes historiske liv eller naturens fenomener eller rareiser i menneskets indre. F. ex. Thors rejser, hans kampe med jætterne, betyder ud- bredelsen af denne guddoms dyrkelse fra et land eller land- skab til et andet; det er historisk forklaring. Thors rejser og strid med jætterne er den naturlige kamp imellem sky- himlen med dens lynild og bjærgene på jorden; det er fysisk. Thor er styrkens og modets gud og som sådan besidderen af den ærlige djærvhed; jætterne er ladheden og hovmodet i sin afmagt; kampen imellem dem er en kamp i menneskets bryst; det er ethisk.

Enten kan man nu forsege at felge én af disse eller lignende forklaringsmåder helt igennem, og derved danne sig et afsluttet system, eller man kan anvende nu den ene nu den anden efter omstændighederne, eller på én gang dem alle. Derved fremkommer det brogede maleri, som mythologerne rulle op for os, og som man kan få ondt i djnene af at stirre på.

Efter den historiske forklaringsmåde antager man^ at guderne vare mennesker, der bleve forgudede, at Odin, Thbr o. s. v. vare præster, der udbredte disse guddommes dyrkelse, som de selv havde fundet på, for at holde deres undergivne i ave eller desl.; at de mythiske verdener ere virkelige lande, de mythiske væsener virkelige folkeslag, lande og folk, som kunne vises på landkortet; at f. ex. Aser og Vaner vare virkelige folk, der i sin tid boede ved Donfloden, og dér farte krig med hinanden ; at floden Ifing, der efter mythen danner grændsen imellem gudernes og jætternes land, er den bekendte flod Elbing, o. s. v. Denne historiske opfatning er ikke oprindelig, den strider imod

Digitized

by Google

39

mytheos begreb; men åen er meget gammel. Vi fiDde deo hos Snorre, bos Saxo, bos andre historieskriTere ; den var overhovedet herskende i middelalderen, og det er let at begribe, efterdi den døde betragtning da trådte istedeo for den levende anskuelse. Den var senere en tid lang så godt som den ene herskende; hos Suhm ble? den til et historisk system, hvor tre Odiner nøjagtig eftervises i hi- storien; Rask hyldede den endna næsten udelukkende, og derfor findes der en anvendelse deraf på flere enkelte my« Aer i min båndbog i den gammelnordiske geografi; den -^’^^ sterke sjæl behersker altid den svage. — Denne historiske " forklaringsmåde er uden tvivl nu opgivet af alle. Det er FioD Magnusens store fortjeneste. Ja, man går nu snarere til den modsatte yderlighed^ og forklarer selve de historiske sagn som mytber. Det går så med enhver fremgang; den gør et stærkt sving til den modsatte side. At opsøge den rette grændse, grændsen imellem mythe og historie, kan terst komme til bevidsthed, når den historiske forklaring aldeles er opgivet, og når oversvinget har nået sin fulde bdjde, når man har set, hvorvidt man kan komme i sagn- ets forvandling til mythe. Vi må oppebie tiden.

Når den historiske forklaring forkastes, s8 menes na- turligvis dermed ikke gudelivets, den gamle gudetros, ind- virkaiog på og åbenbarelse i heltelivet; det er ingen for- klaring, det er en afgjort begivenhed.

Den historiske forklaring blev hos os afløst af den fysiske eller naturforklaringen. Den er i h6} grad bleven uddannet, især af Finn Magnusen. Der er ingen der tvivler om, at den jo er anvendel^, at netop den er nøglen til de fleste af Eddas gåder; det er aldrig faldet nogen ind at nægte naturmylher. Naturen er jo den moder, af hvis bryst vi alle suge næring; den måtte i oldtiden, hvor færselen under åben himmel var langt almindeligere end nu, nød^ vendig blive genstand for beskuelse, ja for tilbedelse. Der kan ingen tvivl være om, at himlens beskuelse har bidraget til at forme mytherne om Odin, at tordenvejret har frem-

Digitized

by Google

40

kaldt forestilUngea om Thor, o. 8« fr. Ja, man kan gå endno videre: der er iotet urimeligt I, at selv stjærnebetragtning, tidsregning o. lign. bar udgjort en vigtig del af præsternes lære pi den tid, da religion og videnskab vare inderlig for- bundne« 1 alle mytbeforklaringer bar man derfor stedse baft naturen for Oje , og det er just i dens opfatning my- thologierne især stede samme: Argos med de hundrede djne forklarer man om den lyse stjærnehimmel , og den vandrende lo, som Hera har sal ham til at bevogte, om den i natten vandrende måne (Stuhr, s. 44. Eckermann, 2, 40); heller ikke kan der være tvivl om, at betragtningen af edderkoppens væv har fremkaldt mythen om Arachne, der hos os uden videre er bleven stående som kOngrvåfa; Hera og Zeus som jorden, der formæler sig med himlen, falde sammen med vor Frigg og Odin. Hen hvad man med rette kan indvende imod mange naturforklaringer er den indskrænketbcd og tomhed, hvormed de træde frem. I en- hver tro må der være fylde og varme. Det er ikke den rå kolde natur, man skal blive stående ved, det er den friske, varme, levende natur, den som taler til sindet, der er my- themes genstand. Bet er ikke blot kilden, der tales om, men tillige om mennesket, som spejler sig den. Det, hvori nu ingen længer kan finde sig, er, som Hammerich ud- trykker sig, ^,at tro på de fortolkere, der, når de gOre os nordens guder mest himmelske, sublimisere dem til det, hvortil Thor i Hrungnersmythen sublimiserer Orvandels frosne tå, til stjærner eller til kometer, men forresten op- løser dem til vind og vand, skypumper og meteorstene, og deres guddommelige bedrifter til tovejr og tordenbyger, til solhverv og månedsskifte, altså forvandler os nordens kære mythologi til en almanak^\ Netop i det en sådan forklaring fremstiller sig selv som udtømmende og fuldendt, så at tanken nu skal blive stående og ikke gå videre; bliv- er den mager og t6r. Som exempel skal jeg tage mythen om Frej og Gerde. Denne dejlige mythe fortæller, hvor- lunde Frej engang satte sig i Hlidskjalf, og så ud over

Digitized

by Google

41

åUe verdener. Da så han jættemeen Gerde, af hvis hvide arme himmel og jord gave genskin , og havde ingen ro i sit sind, forend han vandt hendes kærlighed. Han sendte sin tjener Skirner til hende, efter at have givet ham> sit eget 8v»rd, hvilket han siden selv hårdt må savne. Og ved sine besværgelser bringer Skirner hende til at love Frej sin kærlighed, og ni nætter derefter skulle de elskende medes i Barre eller Barey, spirernes, løvets eller væxternes lund. Lad os nu bare forklaringen: Frej er solen. Hlid- skjalf er zenith. Når Frej sætter sig i Hlidskjalf , så er han en bisol. Den skinnende nymfe, han ser, er nordlyset, der fedtes i jætternes rige mod nordpolen. Frej beseger hende ikke selv, thi solen kunde ikke ret vel på den tid tra&nge frem til de nordlige strækninger. Men han sender Skirner, den klare luft, og giver ham sit sværd, solstrålen. Siden den tid har Skirner beholdt sværdet, th| solstrålen viser sig J^nn i den klare luft. Medet i lunden Barre sigter til, at u^ommereos, her sommersolens, egentlige herreddmme ferst begynder efter at dagens skin i ni nætter ikke ganske er forsvundet af himmelhvælvingen". Jeg vil nu slet ikke tale om andre besynderligheder i denne forklaring, men apCrger blot: men hvad kommer der så ud af alt dette, af denne kærligbed imellem solen (bisolen^ sommersolen) og nordlyset? hvortil ferer denne formæling, som skulde finde sted i de spirende blades lund? Hvorledes kunde dei falde nogen ind at digte et så indholdslest digt?

Endnu tommere blive forklaringerne, når de vælge ganske ensidige retninger, den astronomiske, den kronolog- iske, mathematiske, electro- magnetiske, kemiske o. desl. Nogle exempler vil jeg nævne derpå; en omstændelig ud- Tikling er næppe forneden. Nogle fortolkere have med forkærlighed dvælet ved den astronomiske forklaring ; hvor- for skulde vi ikke have en himmelsk dyrekreds ligeså godt som andre? Henneberg (Hvad er Edda, s. 76) .mener end- og, ,,at den Odinske guderiære har sine astronomiske guder ligesom de Ægypters, Chaldæers, Grækers, Rommerea,

Digitized

by Google

42

Pheniceri og andre folkeslags, og grunden til deos hele lærebygning er intet andet end Sabæbme’’. Han mener f. ex. (s. 148) at ..SklrnisfOr lader sig let forklare om plane- terne Mars’s og Venus’s conjuoction , hvor de have dækket hinanden eJler den sidste er passeret uoder den første i et visst år, efter at planeten Mercurius havde været sendebud mellem dem’\ skOnt han må tilstå, hvad uden tvivl sandt er^ at ^^det er en svær opgave for en astrononi at beregne, i hvilket år Gerdur eller Venus kunde geocentrisk komme i sådan stilling for Freyr eller Mars. Man fik derved imid- lertid at vide, når Freyr holdt bryllup med Gymis datter på Gulland, hvor Barey lå på himmelen o. a. m". Alt dette lod sig nu rigtig nok ikke genoemfere, men man fandt i Grimnismål, der opregner gudeboligerne, en altfor fristende anledning til at anvende dets ord på dyrekredsen. Her findes rigtig nok tretten boliger, og der er kun tolv him- meltegn; desto stdrre klagt måtte der anvendes, på at få den ene bort Hver gjorde det på sin måde. Heonc^rg, efter hvis system Balder nødvendig måtte være løvens tegn, skyder Frejs Alfheim ud; guderne havde i tidens be- gyndelse givet Frej Alfheim i tandgave; ,,så felger deraf, at Freyr havde fået Alfheim forlods ud ; dette sted tælles ikke, men overspringes i den øvrige optælling*’. Finn Magnusen eliminerer den første bolig, Thors Tbrudheimf ved at opløse str. 4 i to dele, således at de tre første linier, der tale om det land, der ligger Aser og Alfer nær, have hensyn til vinteren, vinterhimlen > de tre sidste om Thrudhetm til Thor som udtryk for sommeren, sommer- himlen ; den hele strofe sigter altså til årets trende hoved- dele, og Thor med samt hans bolig bliver således udenfor legen. Mone endelig skærer den sidste bolig bort, Vidars i str. 17; den tavse Vidar, til hvis bolig Odin intet navn vidste (boligens navn forsvinder, når man læser: land ok vibi) er nemlig årets stille afsked og derfor uden tegn. Artigt nok er det nu at se, hvorledes hvert system, hvor forskellige de end ere, lår de øvrige omstændigheder til

Digitized

by Google

43

at toje sig. Heimdal f. ex. hersker efter Mones i skytten i november ; det er den Diende måned efter jævndOgn, og Heimdal blev fadt af ni mødre. Hos Finn Magnusen deri- mod hersker Heimdal i krebsens tegn fra 21 juni til 21 juli, og forklaringen over Heimdals natur, .^betragtet som månedgudens, falder sire let og naturlig efter hans system, men ellers anser han den for umulig at ud6nde: hans bo* lig Himmelbjærg er solens hGjeste standpunkt; hans navn Hallinskeide betegner, at solen på sin årlige bane begynder at hælde nedad; han sover ikke underen nordlig himmelegn, da dagen eller dagslyset stedse hersker i den hele måned ; han ser så godt om natten som om dagen, da begge her ere, så at sige, lige lyse, en klar nat er endog i en høj grad lysere end en mCrk og tågefuld dag’’ o. s. v. SkGnt alt dette nu forekommer mig hel ufrugtbart, vil jeg dog ikko foregribe nogens mening; og må derfor bemærke, at Munch (Nordmændenes gudelære s. 76) bifalder Finn Hag- nusens system, og anser Grimnismål for et gammelt kalen- darisk kvad; De må derfor ikke blive stående ved mine bemærkninger, men tage kvadet selv for Dem, og se med egne 5jne. — En kronologisk anvendelse findes i den nordiske almanak, der slutter Finn Magnusens Lex. mythol. Den gamle almanak bliver dér forsynet med mythiske navne, ligesom vor med helgeners; og det koster næsten samme hovedbrudd, at få de gamle navne ind, som det koster vor tid at få helgennavnene ud. Så blive de tolv navne, som Odin ferte i Asgård (Sn. s. 2) til de tolv måneder; hans 52 navne, som han selv opregner i Grimnismål, til de 52 Dger^; de tretten Valkyriers navne i samme sang til 13

^) For at det ej skolde gi som i den bekendte anecdote om fisken, fildt det mig ind at tælle disse navne efter ^ men hverken efter Rasks eller Manchs adgave vil det slå tll^ nogle navne stå to gange (bevis Dok på, at denne nomenclatar ikke har stort at sige)^ tæller man dem kan én gang, er der for lidt, tæller man dem to gange, er der for mange. I kalenderen slår det til, det skolde Jo; den ene Grimr er bleven Grimar, O^nn og ]^andr ere slåode sammen. Det

Digitized

by Google

44

månemSneder. Så blive dyærgenes tre hevdinger, Diirenn, Modsogner og Lofar, at forklare som årets tre afdelinger, vinter, vår og sommer (hosten kendte de gamle ej, hvilket allerede Tacitus har bemærket); og de simple dværge, 73 eller 72 i tallet, ere årets femter (uger eller samlinger af fem dage), hvilket nogenlunde slår til. I Rasks udgave af Sæmunds-Edda findes der rigtig nok en dværg mere, end der skulde være; ,,han må da efter al sandsynlighed hore til skudåret". Hvad er dog mennesket og menneskelig gerning I Den morgenstund da den utrættelige gransker opdagede dette, fandt han så mærkværdig, at dagen måtte opbevares for efterslægten; det var den 7 dec, 1827. Da jeg nu netop -skal berere tallæren, slår det mig, at det hellige syvtal findes både i dagen og året« — Visse tal ere hos alle folk hellige, og vende idelig tilbage. Dejri kan måske ligge en dybere grund, men den anvendelse, der ved mytherne gOres deraf, forekommer mig ofte uheld- ig. Således skOnner jeg f. ex. ikke, om der skulde vsre andet end tilfældig overensstemmelse imellem tallet 432000, der er omfanget af en såvel indisk som keltisk tidsrække, og produktet af Valhals 540 døre multipliceret med de 800 Einherier, der på én gang kunde gå ud af dem. Eodoa mindre kan jeg finde nogen smag i Mones forklaring af i oxe, 8 lax og 3 mål mjod, som Thor fortærede efter Ham- arsheimt, at summen deraf, 12, nemlig betegner Srets tolv måneder, og at meningen deraf er, at Thor optager hele årets fede i sig, for at den kan blive frugtbar; eller at Mokkerkalve, som Thjalve overvandt, just siges at være 9 alen hOj og 3 alen bred, hvilket også gOr 12, for at ud- trykke, at denne snemand, vinterkulden, egentlig var be- stemt for det hele år, men tillykke blev han edelagt af Thjalve. • — Så have vi endnu den elestro-kemiske forklar- ing af Trautvetter, forfatter til en schltissel zur Edda og

sande af tingen er, at der i disse opregneiser af navne i Grimois- mål, ligesom i dværgenavnene i Ydluspå, er lagt til og taget fra, som det kunde falde sig; deres antal kan derfor ingen betydning have.

Digitized

by Google

45

flere Isrde skrifter. Efter ham ere de tre lige bdje guder^ Hår, Jafnhår og pribi^ naturens tre grundttfnner: syovI, kvægsølv og salt; Odin, Vile og Ve de dertil svarende tre Terdenslove: tyngde, bevægelse og aflinitet. Thor er elec- triciteten, hans bælte den electriske condensator, hans hand- sker ledere. Urungner, som han strider med, er forstening, Hokkerkalven magnetnålen. Freja og Sif er kulstof og sorstof. GunnlOd er kulsyren, Kvaser sukkerstoflet, jætten GilHng er bærmen, der bundfældes, og hans kone, der knus- es af mollestenen , vinstenen , o. s. v. Dette vil formod- eotlig være nok. Hvo skulde tro, at det for alvor kunde falde nogen -ind, med denne negel at ville oplukke de hemmelige læddiker i Edda?

Ethisk forklaring er for indskrænket et udtryk; jeg vilde heller sige mental eller åndig, så at derved forstås alt hvad der angår indtrykket på menneskets sind. Denne forklaring harer med, thi tænkning og felelse, overhovedet alle sindsbevægelser med deres produkt sædelighed er jo al tros endemål. Og i vor mythologi er dette (øje- med, at viriLe på sindet, meget fremtrædende. Det skulde være et besynderiigt menneske, der ej skulde finde sig be>- væget ved Skirnisf6r, der ikke kunde fele noget ved faderen Njords bekymring for hans s5n, da han ser ham lide af elskovslængsel , eller ved Skimers kærlighed til sin herre, med hvem han er voxen op fra barnsben, eller ved Frejs sidste ord, hvor han i forvæntning af medet med den elsk- ede udbryder: lang er nat« længere to, hvor skal jeg tre odholde? Et endnu forunderligere menneske måtte det Tære, som man behevede at sige til: dette digt om Bald- ers dOd er et vidunderlig dejligt digt; den, der har digtet det, har ikke tænkt på vind og vejr, men på de inderste bevægelser i menneskets sind* Det er overhovedet en stor fejl, når man i denne henseende tiltror oldtiden for lidet; dens skjaldskab viser netop ved sin fyndige korthed, at den, ofte langt anderledes end vor tids vandede vers, greb men-

Digitized

by Google

45

nesket lige ind i ejælen, l^esom den greb tanken udeo omsveb lige ud af sjælen.

Det er unægtelig på tiden at opgøre Edda, at se efter, livilken sum der endelig, efter at si mange have regnet og atter regnet, til syvende og sidst kommer ud; og jeg har da spurgt mig selv (thi jeg skulde jo g((re Dem rede derfor): hvilken forklaring skal man da folge? eller skal man felge snart den ene, snart den anden, og hvad er da rettesnoren ? Derpå har jeg ikke vidst andet at svare end dette: Der ligger i al poesi de to ting; naturen og åndeo. Hen disse to særskilte sider ere i grunden kun tvende i hinanden gribende ytringer af en og samme kraft. Men- neskets liv er ikke et helt for sig; naturens liv ikke better. De gribe ind i hinanden som sauflieosfRIede hjul, det ene bevæger det andet. Menneskets ånd er kun et afpræg af en hiijere naturånd ; det er den, der med sine takker griber ind i dets indre, og det er denne indre bevægelse, der, efter at have gennemvandret alle sjælens gemmer, atter bryder ud. Altså gudernes liv er naturens og menneskets liv som en enhed ; og det er det liv, mythologien vil skildre. Dens væsentlige indhold er denne verdens liv, d^nne tids liv i hele sin fylde, i sin virkelighed og i sine håb. Der- som nu vi på vor måde opfatte dette fra sine to sider, forst den ene, så den anden, enten den ene eller den anden, naturens liv for sig og menneskets indre liv for sig; så lader os .betanke, at oldtiden slog dem sammeji; lader os altså forbinde dem i vor tanke, så forstå vi oldtiden.

Mit nærmeste hværv er at meddele mytheme, men hvo skulde ikke tillige dvæle ved deres betydning. Når jeg g6r dette, så lægger jeg i felge heraf to forklaringsmåder til grund: den naturlige og den åndige, men begge som en- hed. Hvis jeg kun nævner den ene, så underforstår jeg bestandig den anden. Når jeg f. ex. oftere, ved andre lej- ligheder har sagt: Thor er tordenen, Heimdal er regnbuen, så mente jeg derved tillige, at disse guddomme udtrykte alle de fornemmelser, som de fenomener, de forestille, frem-

Digitized

by Google

47

kalde i meDseskets sind. Hvor forskellige oldttdeos meone« sker end monne yære fra nutidens, del samme menneske* Mge væsen have de tilfælles med os. Når altså vi, i det vi se den tordensvangre skymasse dynge sig sammen, i det lynet bryder ud, og hele skoven dækkes af et mdrkt slår, og dyrene fly og skælve, også gennembæves af en unævn- elig ærefrygt for ham, der taler i skyen , så gjorde oldtid- ens mennesker netop det selv samme; og det var ikke blot tordenvejret, men dets mægtige indtryk på alle væs- ener, de 1 Thor vilde udtrykke. Eller når y\ bore regnen falde, og se den over jorden udspændte glimrende bro, og da lade alle andre tanker fare, for i dette velsignede syn at beundre den gud, der på en så herlig måde minder os om hans velsignende nåde, så folte oldtidens mennesker ikke mindre derved, og just derfor segte de at forherlige dette fenomen med al den klogt, de kunde opbyde. Hvor altså en naturvirkning forenes med et indtryk på sjælen, dér må nodvendig begge forklaringer, den naturlige og åndige, på én gang anvendes ; <men det er ikke altid tilfældet ; mythen går ikke nodvendig ud fra naturen, den er undertiden blot en åndig opfatning eller anvendelse, en poetisk fiction. Thors væsen går ud fra tordenen ; men Odins tjener Hermod svarer ikke til noget naturfenomen , det er kun én side af Odins maogfoldighed, det er kun Odin som krigens gud, og atter koB hans krigerske sind, der er stillet ud fra alle de andre og gjort til en egen personlighed. Ligeså ere Valkyrierne, der af Odin udsendes, for at fore de udvalgte helte (valen) to Valhal, ikke andet end nodvendige poetiske forbindelses- midler imellem krigens gud og heltene; og ligeså urigtigt, som det vilde være, ikke at gå tilbage til den naturlige op- rindelse, hvor den ligefrem er givet, ligeså sogt vilde det være, at forklare som naturmythe hvad der kun er udforelse af en poetisk tanke; man vilde derfor fejle, når man, for at blive ved exemplet, vilde g5re Valkyrierne til ^Jldkugler, der skyde ud fra himmelhvælvingen*’. Hvis Odin er him- melhvælvingen, så er det ingenlunde som sådan, men som

Digitized

by Google

48

krigens gud ban udsender Valkyrierne. Det er så simpelt, at det ingen oplysning behavede, hvis ikke slige misgreb fandt sted. Dersom fortolkerne ikke så hyppig vare blevne stående Ted naturforklaringen, uden at skride frem tilden åndige betydning, Tilde det heller ikke Tære n^Tendigt at dvæle Ted, at lægge Tægt på denne, .at minde om, at druen ikke alene må knuses, men den gejstige saft må udperses, for at den kan gære, og bliTe til en liflig drik. Når Danaiderne i falge K. O. MlUler (Prolegomena zu einer wissenscb. myth. s. 185) efter den naturlige opfatning ere kilderne i landskabet Argos, så ere de Tel tillige, eftersom oldtiden antog deres Ut i underverdenen for en straf, bil- leder på noget åndigt, på den sjælekval, hTori sjælen ruger OTer det uundgåelige eller uopnåelige, og bestandig lader samme ufrugtbare tanke, som en evindelig genkommende dæmon, strømme igennem sig uden mål og uden TirJLning. Og når Stuhr (Die religionssysteme der Hellenen, s. 177) i anledning af kampen imellem de jordbårne Titaner og de olympiske guder, hvilken han Til haTe forstået om det ånd« ige liTS udTiklingshistorie , siger: ^^det er en aldeles falsk, uklar bestræbelse, der ej forstår sig seW, at Tille overfere hine anskuelser til den ubevidste tilværelses kreds, og uden hensyn til åndig opfatning i Grækernes bevidsthed at tyde dem ligefrem om naturliTets område"; så er det såre glød- eligt, at Tore jætter ganske åbenbar ikke blot træde frem som personificationer af den ydre natur, men tillige som billeder på menneskets tanker, der træde udenfor sindet og ifere sig jætteskikkelser. OTerhovedet vil det ikke Tære af Tejen, altid at haTe samme forfatters ord for Oje (sst. for- talen): ((Mythens Terden er ikke andet end en Terden af åndige forestillinger, i hTilken den indre åndsfylde (der geist des innern reichthums) bliTer sig sit sjæleliTS historie he^ Tidst HTerken en ydre naturgenstand eller en ydre histo- risk begiTonhed danner eller udfylder en mythes indhold; men den er en frembringelse af det i boTægelse satte indre sjæleliT^’. Når Stuhr derefter går ind på den evindelige

Digitized

by Google

49

1)ev»ge]lgbed, som derved finder sted, sft er deo naturlig- Tis langt stdrre hos et så lunefuldt folk, som Grækerne we^ end hos os, og man kan deraf let forklare sig mytho- logernes til alle sider udgående forklaringer, der næsten g6r al sammenhængende tænkning og al stræben efter en- bed umulig, imedens Yor fattigdom, som man kalder det, g6r det muligt, at hoMe tanken Indenfor Tisae kredse, og denred al give det bele noget sammenhold. Det gode har i det mmdste den fattige, at han k«n finde rede i sin ejen- dom, medens den rige har sine kapitaler udestående på så mange, tildels usikre, steder, at han tilsidst seh hver- ken véd ud eller ind, hvad han da egentlig besidder, hvad der da egentlig er hans. — Det der nu ligger udenfor deone fiorkkringsmåde , udenfor seWe Uvet, det som går forud og det som felger efter, er kun grublen og anelser, der til alle tider, under ’ mangfoldige former, har bevæget menneskets sind, når det spurgte: hvorfra er alt kommet, og hvorhen skal alt gå.

Med megen kunst har oldtiden, ved at opfatte naturen og g5re den til personligheder, frembragt digtninger, der måske ere udgåede fra en local hovenhed eller en enk- elts indfald, men efterhånden have formet sig til almindelige billeder, ligesom flere åer forene sig til én flod; og hvad der kun forhen var en naturbegivenhed, er blevet til en ktndllng imeltem personer, der have hver sin karakter. I tisse Ulleder er noget nodvendigt, det hører til billedet, og har ingen betydning udenfor det. Ved forklaringen vilde det derfor være latterligt, at rive bflledets dele fra hinanden, og forklare hver del for sig. Når himlens og jordens herre esgang forestilles som en gubbe, så følger det afsig selv, at han har et langt skæg, men det følger ikke af sig selv, at ban just bærer en sid hat. Det ene hører ligefrem til billedet, det andet fojer endnu en særegen betydning der- tO. Når denne gubbe hurtig gennemfarer hele naturen, så må han have en dygtig hest; men selv om han antages

(4).

Digitized

by Google

50

for et billede på iiret, berettiger det Ikke oogeo til at for* klare hestens otte fadder om vinterens otte måneder. Også det er en simpel ting, men fortolkerne have i denne hen- seende gjort sig skyldige i mange misgreb.

At de mythiske navne have en bestemt betydning, og at denne kan vejlede til mythens forklaring, er allerede ofte blevet bemærket. Ligesom man i ordene Eros og Psyche, kærligbed og sjæl, har mythens genstand ligefrem for sig, således er også hos os i navnet Gdllveig, gulddrik- ken, mythens anvendelse givet på guldtorsten i menneskets sind og det menneskelige samfund. Navnene Thor, f>UDr, hvoraf Thors dOn, torden, og Frej, Fra, vise ligefrem ben til væsener, der herske over tordenvejret og jordens frugt- barhed. Undertiden viser navnenes overensstemmelse endog, hvorledes samme tankegang hos forskellige folk har ledet til at danne samme mythiske væsen, som Aphrodite og Hardall (Freja), der begge stige op af havets Når dette nu på den ene side ikke må forlede nogen til at tro, at der i navnet er givet alt, den hele mythe i sin udvikling og blomst, thi der er i almindelighed i navnet kun givet den spire, hvoraf mythen udvikler sig ; så opfordrer det på den anden side til, at sege pålidelige etymologier til de navne, der endnu ere dunkle. Desværre er vejen her, ved hvert fjed man går, fuld af brokker, hvorover man snubler, og fuld af huller, som standse bevægelsen. Mange af disse ord hore til de ældste og dunkleste i sproget; desto nød- vendigere er det, overalt at holde sig fast til sprogets ufra- vigelige love og deres indre, dybe sammenhæng.

Der gives endnu et middel til at tydeliggøre sig de gamle mythers mening, det er deres bevaring i folketroen. Den lærde drukner undertiden i sin megen lærdom, ligesom Kvaser sprak af sin megen visdom, men folketroen fejler

*) Etkermann (Lebrbach der religionsgesch. and mythol. 2, 37) anser afledningeo ar ordet Aphrodite af dtpgoi, havskum, for „ein etymologischcr witz", og gætter på a^^wtj overensstemmelsen med det nordiske Marddll, af mar, har, synes her at være afgørende.

Digitized

by Google

51

Ikke; den kan forvanske de enkelte omstændigheder, og formindsker undertiden, ligesom sproget,^ det hdje, mon grundtanken ^æfler den på en prik. Lad os f. ex. spOrge folketroen, hvad dvsMrge og alfer ere for noget, og den siger os, at de ere til endnu den dag i dag ligesom for tusinde if siden. Det er natunræsener, men de tage tillige den inderligste del i menneskets liv; hvad der rorer sig deri finder sin genklang i dværgenes sysler. Endnu den dag I dag folder altså naturlivet og menneskets indre liv i folke- troen sammen. Dette vil jeg forsage et anskueliggøre ved et exempel, som Hammerich allerede har anført: På een Fur i Limfjorden findes en mærkelig sten, kaldet Furstenen ; i denne Furstens hule havde endnu i mandsminde småfolket, hvori folketroen indbefatter dværge og alfer, deres tilholds* sted; men den megen kristendom eller andre særegne omstændigheder bevægede dem til at vandre ud ; hulen var tom, og blev derved mere og mere forglemt. Nu traf det sig, at Kristian den ottende som prins aflagde et besøg på een, og vilde da bese stenen som en naturmærkværdighed. Ved denne lejlighed kom bjærgpusllngerne tilbage, for at udpynte stenen til hans modtagelse. Hvad var nu det, som kaldte dem tilbage? teboernes egen festlige stemning. Sådanne prinselige stjærneskud ere ikke noget særdeles for os, men for Furboeroe er det en livsbegivenhed. Be’* hove vi nu videre at sp6rge, hvor mythen om dværge kom fra? Det er menneskenes egne tanker ved naturtingene, der træde ud som levende væsener, og befolke dem. Lad 08 nu ved siden deraf fremstille den lærde forklaring: så ere de 72 eller 73 dværge årets mærkelige dage. Mon vi nu skalle tro, at det var disse dage, femter og epakter og jævodogsdage og. skuddagen med, hvis det var et skudår,

*) r. ex. blQPja^ lageo, er skmmpet ind til en ble; ^Ilr, tr», Ul en tF9told; ^Ur, eo aCdeling, fortftHing, Ul en tot; kldtr fra æ<lel betfdniogy som sutar klAtar, sergelin^ til en klud; kåtr> glad^ tr, til kåd^ o. s. ¥.

(4*)

Digitized

by Google

52

der kom saroraen for at fejre priosens aokomst? Og hyad folketroen antyder, det finde tI endelig igen hos enhver digter, der har lyttet til oldtidens mening. Hvad er Tiecks Alfer andet end en vidunderlig dejlig udfort mythe? —

Det mytbiske stof er ikke blevet til på én gang; det bar her, som overalt, udviklet sig i visse perioder. Viborg har forsogt at adskille tre sådanne; han kalder den forste ren symbolik, den anden heroiske myther, den tredje alle- goriske. Bestemmelsen beror især på «,at iå ^n klar aa- skuelse af ^ hvorledes den bevidste sjæl (ånden) finder sig bestemt, når den vågner i naturens arme’\ Til en sådan afsondring af hele det mythiake stof har jeg ikke tordet vove mig ; den har også det ubekvemme, at mytherne, som vi kun kende som fuldendte, næsten alle rives over i flere stykker; og hvor er da grændsen for vilkårligheden?^

Hvad fremstillingens form angår, da folger det vel af sig selv, at mytherne må gengives i deres renhed, uden at forvanskes ved tilsætninger eller forstyrres ved reflexion- er. Pertil horer da også, at de, så vidt muligt, må gen- gives i deres eget gamle sprog, alvorlig, når de ere al- vorlige, lunefuldt, når de ere lunefulde, men uden nogen- somhelst forstyrrende bitanke. I denne henseende forekom- mer Viborgs behandling mig lidet tiltrækkende, når han f. ei. i mydien om Thors kamp med Hrungner fortæller os

^) En betragtning over kilderae Til måske her savnes. Næsten alle fortælle os, at der gives en ældre eller Sæmands Edda og eo yngre eller Snorres. Det er snart sagt, men siger heller ikke meget. Undersogelsen må ikke alene trænge ind i forholdet mellem disse^ men tillige i Snorres og Saxos, hvis gamle sange er en ny mjtbolo- gisk kilde, og de mythiske sagaers forbold til hele det evrige stof, og endelig omfatte digternes anskaelser. Dette må jeg adsætte til betragtningen af den nordiske literatar i almindeligbed. Det» der forst må g6res, er at erbværve stoffet. — « En anden sag, som jeg også engang dnskede at henvende opmærksomheden på, er vore digt- eres anvendelse og benyttelse af mythologien, dels enkeltvis, dels i hele digte. Både for mythologien og for poesien selv måtte en sådan nndersogelse være frugtbringende.

Digitized

by Google

53

Hrongners ophold i Asgird med disse ord; ((Aserne vare fine folk; de bede ham indenfor, og man kan tænke sig deres aristokratiske heflighed mod den plumpe jætte: med skarp ironi satte de Thors drikkekar for ham , og — jæt- ten følte sig smigret, og drak som en bOrstenbinder , idet han kun havde til hensigt at drikke som Thor. Han fik sig da en blyhat så tung som nogensinde et hjæmelast hoved kunde bære den, og ved den lejlighed trumfede han I bordet, og truede med at føre hele Valhal til JOtunheim, nedsænke Asgård, slfi guderne ihjel som fluer^’ o. s. v. Ugeså uægte er endog tanken, når der tales om ^^Frejas skælmske miner og blikke, medens hun skænliede for jætten^’; den blotte forestilling om en forbindelse med ham mitte jo fylde hende med rædsel og afsky (det vidste Hamarsheimts digter nok, der ved den blotte tanke lader hende foyse, så Brisingamen brast). Ved Thors rejse til J6tunheim kunde det gamle æventyr friste til overgivenhed ; men den måtte da skabe et eget seWstændigt digt, i alt fald gå igennem det hele, og ikke bryde ud i tirader som disse: ,.Thor råbte: drikke, drikkel det véd man dog hvad er, det andet véd man ikke; deri har min ven, værten i de Brutale klappere, ret’’. — (^Midgårdsormens dødsfjende satte sin hånd under kattens bug; men alt som han løftede, skød Kater Munis frænde einen anmuthigen katzenpuckel, og Thor mægtede ikke at løfte den hOjere, end at den slap jorden med det ene ben. Dooner und wcUer,-brølte Thor, jetzt bin ich b^^se; og Loke, som så temmelig kunde Tysk, fattede vinket^’ o. s. v. En sådan behandling, endog i et skrift, hvis hensigt er at gOre andre bekendt med de gamle royflier, har i mine tanker, hvis jeg t5r sige det, kun én fejl, men det er en stor fejl: den er smagløs.

Jeg tilf^er endnu kun nogle ord om det heles ord- ning. Ved et foredrag som dette, der tillader nogen af- vigelse fra en sbræng systematisk ordning, findei^eg det ufornødent at binde mig til nogen forud bestemt og ufra-

Digitized

by Google

54

ligelig regele i den forunderlige blanding og TexHng af forestillinger, som y\ kalde tanker, i det kaleidoskop, hyori \i tid efter anden opsamle allehånde genstande, der ved et giyet stød danne et nyt billede, er det en stor behagelighed at kunne forfelge en eller anden tanke, der skyder sig ud fra hovedtanken, eller måske endog ligger i skjul bag ved den, og kun behover et lille ryk for at komme frem. Imid- lertid lader så meget sig sige forud, at det hele af sig selv ordner sig i tre hoveddele : skabelsen, tilblivelsen, og alt det, som horer til livets forberedelse; livet selv, gudelivet, det er naturens liv og menneskenes liv, denne verdens, denne tids fenomener; og undergangen med dens nødvendige føl- gesvend fornyelsen. Det er indlysende, at den midterste af disse tre hoveddele må være den mest omfattende, den rigeste på indhold. Derfor også den vanskeligste at ordne. Men spdrger man om det mest fremtrædende i livet, så bar også det sine tre hovedmomenter, der fremstilles I Odin, Thor og Frej, de tre nordiske folks hovedguder; om De vil: dansk tænkning, norsk kraft og svensk belevenhed (jeg er her forlegen for et godt dansk ord til at udtrykke det oldn. kurteisi, fr. courtoisie). Omkring Odin ordner en kreds af guddomme sig, der ere udstrømninger af hans grundvæsen. Thor står næsten ensom i sin ubændige kraft Om Frej samle de vise Vaner sig. Som modsætning til alle, til alt det gode, træder Loke frem, og slutter skild- ringen. Dodens spirer, der allerede ligge i alt det skabte, udvikle sig igennem ham, og livet er under sin udvikling tillige gået frem mod sin opløsning. Endelig begynder kampen selv, den lange dødskamp ; guderne forgå, og gen- fødelsen stiger op af dybet. Hellige anelser om den unævn- elige gud svæve hen over genfødelsen som hvide duer over de klare strCmme. . —

‘} Heller ikke kan jeg det^ da jeg, ifelge omstæodighederoe, her skal torsé^e, hyorvidt Grimms måde, i hvilken Jeg ellers er ganske uerfaren, kan lykkes: at forfatte et skrift, medens det endna er ander pressen.

Digitized

by Google

&5

Forend vi du begite os til Tandringen igennem den brogede roythesamKng, der ligger for os, ville vi endelig forsege at stille den for os som en helhed, og spOrge : hvad er i almindelighed dens indhold , hvor skulle vi sege dens betydning? hvad er den gået ud fra, og hvor sigter den hen 7

Det er da det første, der stiller sig for os, at gudernes liv er menneskets, at gudelivet er noget, som menneskene selv have skabt, for i det at afbilde sin egen natur, sit eget liv. Og eftersom denne natur og dette liv igen er udgiet ftra en vexelvirkning imellem den ydre natur og den indre, så li^er der netop i gudelivet udtrykket for denne vexelvirkning. Deraf følger da, at mythemes betydning kun kan blive os klar, når vi have begge dele for Oje, naturens iodvirkning på ånden, det indre sind, og åndens opfatning deraf, dens virkning udad, hvorved den udenfor sig skaber af naturlivet et ganske andet liv end naturlivet.

Naturlivets virkning på sindet er begyndelsen til al religion, ligesom dets anslag på sansen er begyndelsen til det første ord. Men såsnart religiøs tro er til, skaber den et samfund blandt menneskene, først en slægtforbindelse og siden en stat.^ Disse tre ting reflektere sig i gudelivet: naturen, det huslige liv og staten. Hen hos enhver folke* stamme ytrer anskuelsen af dette liv sig på forskellig vis. Vi må derfor endnu søge det nordiske udtryk derfor.

Udtrykket derfor er den simple sætning: Livet er en kamp.

Nordboens liv er en kamp med naturen ; han må samle alle sine indre og ydre kræfter, for at vinde bugt med den, for at besejre og beherske den. Det er den samme kamp, som hans guder kæmpe. Men livet er tillige en menneske- kamp; når nordboen trådte ud af sin barndom, begyndte strax hans kamp med menneskene. Ligesom ånden måtte besejre det rå i naturen, måtte den ædelbårne overvinde det rå i samfundet. Derfor stå hans guder rundt omkring barn i heltelivet. Nordens guder ere altså kampguder;. livet er lige det modsatte af ro , stagnation ; livets udtryk ere

Digitized

by Google

køkke bedrifter, sjelden helteriådy Itooen derfor er at samles méd guderne; og Hauch taler dwfor med rette om ^^de urolige, fremadhigende nordboer ; hos dem skydes den salige ro s8 langt bort som muligt i den d«mrende, ubestemte fremtid’\ (Hauch Om Oere af den »Mre verdens. religiese myther, s. 36 fgg.)

Hen al kamp forudsætter omskiftelse. I alt det skabte ligger spiren til forgængelighed. Det er livets andet udtryk. Ligesom træet gnaves af orme, ryrtes i sin krone af storme, og når det har nået et visst mål, hærdes i sine rødder, sit udspring, og taber sin bark, sin forbindelse med den ydre verden, således går det også verdenstræet. Og således går det med alt hvad der har fået ånde,, med staten, med familien, med slægten, med mand og kvfnde. I en- hver nydelse ligger dens undergang. Hver livets form har sin Loke.

Kampens guder ere altså forgængelige, kampen selv skal jo høre op. 1 alt hvad der er skabt er der en uforgængelig spire, der udvikler sig på ny i en renere tilværelse. Gud- erne begyndte med fred, og de vende tilbage til fred. At forgå er kun at omskiftes, at vorde bedre; undergangen er kun en nattestorm, der hæver sig, førend morgenen op- rinder. Det er livets tredie udtryk, udtrykket for det evige liv.

Det er meningen af Eddas dunkle gåder. Lad dem nu være udtrykte med stOrre eller mindre klarhed, under mere eller mindre heldige former; når det er vor mythologis indhold, hvad behøve vi da at spOrge om dens betydning. Vore hellige bøger give genlyd deraf fra en hojere sfære ; de opmuntre os til at stride den gode strid, for at vinde helliggOrelsens palme.

Digitized

by Google

57 I. SKABELSEN. SKABNINGEN.

1. Skabelsen. TilstaDden fOr skabelsen odirykkes nægt- ende: der yar intet af det som bteT. Denne overgang fra tomhed til væren kræver bele menneskeslægtens opmærk- somhed; derfor begynder Valaen sin gådefulde sang således: ^Om lyd (stilhed, opmærksomhed) beder jeg alle hellige slægter, de stOrre og mindre, Heimdals bOrn (d. e. menne* skeslægten} ; jeg vil forkynde Yalfaders kunstige værker^, mftndenes ældste sagn, dem som fremst jeg mindes. Det var tidernes begyndelse (årle morgen) dér hvor Ymer byg- gede; der var hverken sand eller sø eller svale bolger; jord fandtes ingensteds, heller ej ophimmel; et svælgende gab (Ginnungagap) var til, men ingensteds græs^. (YOl- ospå str. i. 3).

Begyndelsen var denne: Fra utænkelige tider, fOr jorden blev, var der allerede to verdener; pt den ene side, neden- til, var Niflheimr (tågens verden), på den anden side, oventil, var Muspellsheimr (ildens verden) ; imellem dem var Ginn- ungagap (et åbent svælg). De tvende verdener berørte hinanden, og Ymer, grundæmnet til himmel og jord, dan- nedes imellem dem i Ginnungagap. Således hedder det i

) Ordet vél (i sætDiogen: vildak Yalfddurs vél framtelja} tages af fortolkerne på to m&der: Odios gerninger eller haps list og rænker. De, der foretrække det sidste ^ have ordets senere betydning for sig, og mene 9 at det netop her har denne betydning, fordi Valaen er gudmes Qende^ han fremtræder i modsætniig til dem; gaderne gjorde hvad de ej skulde have gjort, og deraf fulgte deres andergang (Haadi Nord. mytb. s. 14); men ordet yél betyder enhver ypperlig udfort kanstig gerning; s&ledes brages det om YiHonds kunstværk (Tdlondarkv. str. 18), om faglehalen, norsk vél hos Scbytte (Slut- ningen af gåderne i Hervarars.) om et kunstigt fiskegarn {væl til at taka fiska^ Sn. s. 39) om belejringsmaskiner (Konungs skaggsjå s. 88, i kvartudg. s. 411). Og om Valaen end vår udsprungen af jætte- slægten, så vare guderne det jo også; og om hun end stiller sig I en viss modsæUiing til Odin, så sker det med en så sky ærefrygt, at bon visst ftke for al verden tdr kalde hans gemiuger svig.

Digitized

by Google

58

Sd. s. 3 : (^at mange tidsaldre fOrend jorden blev skabt blev Niflheimr til (var gOrr), og ferst var den verden mod syden, som hedder Muspell eller MuspellsheimrCSn. s. 5). 1 midten af Niflheimr ligger brOnden Hyergelmir, og fra den udstrOmme (tolv) floder, som hedde: SvOl, GunQl)r6, Form, Fimbul, J>ul, SIftr, Hrib, Sylgr, YIgr, Vft, Leiptr og GjOll, der er nærmest ved flelgrind (HelVerdens port). Verdenen Muspell er lys og hed, luende og brændende, og ufor (ufremkom- melig) for dem, der ej dér have hjem og odel. Surtr hed- der han, som med et luende sværd sidder ved landsenden (grændsen) til landværn^\

2. Jætteslægten. Hrimthurser. De ferste skabninger eller væsener bleve således til : 1 Vafl)ru%nismål str. 29-33 hedder det: .(Edderdråberne fra Élivågar (de fra Hvergelmer udgående strømme) standsede (og størknede), og det voite til det bhev til en jOtun 0’ætte)^\ Efter én læsemåde til- føjes : Gnister fløj der fra den søndre verden, og ilden gav rimet liv’^; efter en anden siger jætten Yafthrildner (Sn. s.^: (^Dér ere alle vore ætter komne sammen, og derfor er det alt for stridigt (eller vildt, grumt: I)vi er I)at allt til atalt)’\ Fremdeles spørger Gangråd: ijiyo var den ældste af Aser eller af Ymers slægter i dagenes morgen V^ Yafthrudner svar- er : ((Utallige år før jorden blev skabt blev Bergelmir fedt ; hans fader var |>rubgelmir. hans farfader Åurgelmir*’. Gang- råd spørger: ^^Men hvorledes avlede hin stærke jøtun børn, da han ej havde Gyges (jættekvindes) gammen ?^^ Vafthrdd- ner svarer: (^Under armen (hønd) på Hrimthursen voxte sammen pige og dreng (mey ok møgr) og den vise jættes fod avlede med den anden fod en sexhovedet søn (sexhøfft- a%an son, eller en søn med hoved, hvis man læser: sér- høf&aian son)*\ Også i Hyndlulj6% str. 32 hedder det: (^at alle jøtner ere komne fra Ymir".

Udferligere fortælles dette i Sn. s. 3 således: «,Da de floder, der kaldes Éiivågar (de heftige strømme) vare komne så langt fra deres udspring, at det eddérstof (eiirkvikja, kulde- eller froststoO^ som var i dem, hærdedes (eller

Digitized

by Google

59

sK^koede), som snider, der leber ud af ilden, da Uev det til is. Og da denoe is fæstede sig, og holdt op at riode, da lagde dampen eller tSgen, der stod op af edderen, sig derover, og fres til rim, og rimet dyngede sig op, det ene lag oyer det andet, i Ginnungagap. Og siledes fyldtes da Ginnungagap på den side, som vender imod norden, med tunge og svære dynger af is og rim, omgivne af tåge og blæst; men den søndre del af Ginnungagap blev let af de gnister og funker, der flOj did fra Muspellsheimr. Og lige- som kulde stod ud fra Niflheimr, og alt ad den kant var barskt, således blev derimod den sOndre side, der vendte mod Huspell, hed og lys, og Ginnungagabet så let som vindlos luft. Og da nu rimet og hedens pust dier livs- ånde madte hinanden, så at isen smæltede og dryppede, kom der liv i livsdråberne ved hans kraft, som sendte hedeo derhen, og det blev til en mands legeme (en menneske- skikkelse). Han hed Ymir; men Hrimthurserne kalde ham Aurgelmir. Derfra ere alle Hrimthursernes slægter komne. Tmir var ingenlunde nogen gud ; han var ond (illr) og alle hans efterkommere. Da han sov, faldt han i sved; da Toxte under hans venstre arm inand og kvinde, og hans ene fod avlede en sOn med den anden, og derfra kom Hrimthursernes slægter’\ Men hvad levede han af? måtte man vel sp6rge. ^^Da rimet dryppede, blev også deraf den ko, som hedder Åu&humla ; fire mælkefloder udstrdmmede fra hendes yver, og således ernærede hun Ymir." Men hvorfra fik koen sin næring? t^Hun slikkede rimsténene, der vare 8alte’\ — Det var altså den forste slægt , Hrimthursernes, eller, for at udtrykke det med andre mythologiers ord, det var det første gudedynasti. Da Ymer er den samme som Aurgelmer, så omfatter det kun tre væsener: Ymer eller Aurgolmer, Thrudgelmer og Bergelmer.

3. Gudernes skabelse. En sammenhængende fremstil- liDg findes i Sn. s. 4-5: ^.Koen Au%humla slikkede de salte rimstene; den første dag, da hun slikkede stenene, frem- kom om aftenen af stenen en mands hår, den næste dag

Digitized

by Google

GO

en maods hoved, og den tredio dag yar det en bel loand (allr Dia%r). Han hedder Buri ; han Yar fager at se til, stor og mægtig. Han avlede en stfn, der hed Burr eller BOrr. Burr fik til kone en kvinde, der hed Bestla (Belsta, Beslå, Beyzia), en datter af jætten BOlt>orn (Bcl)>6r, B0lt>urs?). De havde tre sOnner: Obinn, Vili (VHir) og Vé (Ve), him- lens og jordens styrere"’. Hentydninger hertil findes på flere steder: i Hyndliilj6& str. 29 kaldes Balders fader Odin: Burs arving (Burs arf^egi) ; i Hévaroål str. 141 siger Odin, runernes opfinder: ^^Ni fimmelsange (fimbullj6%) lærte jeg af hin berOmte sOn af Bdll)6r (eller Bdll)orn), Bestlas fader^% altså af Bestlas broder. Oprindelsen fra jætteslægten angives endelig i Sn. s. 3, hvor Gangleri spdrger, hvad Alfader tog sig for, forend himmel og jord blev skabt? og Hår svarer: ,,da var han hos Hrimthurseme’\

4. Himlens og jordens skabelse. Guderne, Burs tre sdnner, dræbte Ymer, og dannede af hans legeme himmel og jord. Således hedder det i Vafi)ru%ni8m. str. 20-21: ,,Hvorfra opkom forst jorden eller ophimlen? Af Ymers ked blev jorden skabt, af den rimkolde jættes ben bjærgene, af hans hjærneskal himlen , men af hans blod havet^\ Og i Grimnism. str. 40-41 : ,,Af Ymers ked blev jorden skabt, af hans blod havet, bjærgene af hans ben, træet af håret, men af hjærneskallen himlen. Og af hans brå (eller Ojenhår) dannede de blide magter Midgård (den befæstede jord) for menneskenes sOnner; men af hans hjæme skabtes alle de hårdsindede (eller mismodige) skyer (in har%m6%gu skf tfll)". Udferiigere siger Sn. s. 5 : ^^BOrs sOnner toge Ymer, og Oyttede ham ud midt i Ginnungagap, og dannede af ham jorden; af hans blod havet og vandene, jorden af kadet, men bjærgene af hans ben, de små stene (grj6t, grus) og de store stensamlioger (urbir) gjorde de af tænderne og kindtænderne (jaxlir) og af de ben , som vare brudte. Af det blod, der lab ud af sårene, og strammede last om- kring, dannede de havet, og fæstede det til jorden, og lagde det i en kreds uden om den; de fleste vil det tykkes ufare

Digitized

by Google

61

at komme deroTer. Så toge de hans hjæineskal (haass, hovedets beobygning) og dannede deraf himlen, og satte den op orer jorden med fire skad eller kanter, og ander hvert hjdrne satte de en dværg: AustrI, Vestri, Nor%ri, SuirL De funker og gnister, der fore låse omkring, og vare kastede fra Muspelsheim, satte de midt på Ginnunga- himlen både oTen- og nedentil, til at oplyse himmel og jord. Så toge de også Ymers hjæme (heilO« og kastede den op i luften, og gjorde skyer derar»

6. Jaetteslægtens undergang og fornyelse. Jætten Vaf- thmdner siger selv herom, yaf)>ru%nism. sir. 35: .^Ctallige vintre fOr jorden blev skabt , blev Bergelmtr båren ; det er det første jeg mindes, da denne hin Tise jotun blev lagt på ark (yar k Inbr um lagibr ell. å var lubr of 1agi%r)’’. Sn. s. 5, der anfører det samme sted, siger udførligere: ((Da BOrs sOnner dræbte Ymer, løb der, i det han faldt, så meget blod ud af hans sår, at al Hnmthursernes æt’ druknede deri , og der undkom kun én med sin familie (hyski); ham kalde jætterne Bergelmir. Han f6r op på tin ark (f6r upp å lubr sinn) tilligemed sin kone, og holdt sig der; og af dem ere Hrimihursernes ætter komne". Denne begivenhed, siger Yafthradner, er den første han kan mindes; det var begyndelsen til hans slægts oprindelse. Edda har vel derfor taget fejl; det var ikke Hrimthurseme, der Ueve til, roen den egentlige jætteslægt, jordens jætter, bjærgriseme og deres slægtninge.

7. Skabningens begyndelse er her, som i alle mytho- logier, en kosmogoni, der i Tisse måder er noget vanskelig at komme igennem. I>en naturlige videlyst spOrger om ophavet til alt; og da al begyndelse er uforklarlig, forsøger den på at tilfredsstille sig selv ved så langt som muligt at gå tilbage til udspringets første former og ernæringens forste kHder. Også Ti forfølge træets fødsel til frøet og i frøet til spiren , men lige ubegribeligt bliver det, hTorledes en eg kan Tære til i en prik; Ti undersøge endog med mikroskopei den før^ udvikling, og se den gå for sig,

Digitized

by Google

62

roeo det Ti erkende er kun ytringerne, ikke den indre kraft. De gamle erfarede noget lignende, når de spurgte om verdens oprindelse; de havde samme higen efter klarhed, men vare nødte til at tage grovere fat på tingen. Deraf den uendelige mængde af forestillinger om tingenes farste former.

Det Idnner sig næppe .af meddele en udf&rlig sammen- ligning imellem andre kosmogonier og den nordiske, h?is det skulde fare til at oplyse dennes oprindelse. Samme hovedtanker med yderst forskellige enkeltheder findes i dem alle. Den nordiske udmærker sig ved en rosværdig kort- hed, medens man f. ex. i Hinduernes finder en broget blanding, ligesom fremkommen ved en tilstrømning fra alle sider; og meget deraf findes igen i brudstykker hos de andre. Med ingen af dem har den nordiske gennemgrib- ende lighed ; den har udfert grundtankerne på sin ejendom- melige vis. Sammenligningen kan derfor kun gå ud på, at opfatte tankegangen i den nordiske kosmogonl^ og at sammenstille den med nogle af de grundtræk, der hos andre folk ganske eller tildels svare dertil.

Fremtrædende er i denne henseende især følgende: Den dunkle anelse om en ubekendt gud, der bor i det høj- este lys, minder om Hinduernes Pårabrahma og Ægypternes Kneph. Mørket og lyset, kulden og heden, der ere skilte fra hinanden \ to verdener, minde om Persernes Ormuzd, hvis billede er lyset, og Åhnman, mørket Også hos Ægyp- terne udgår fra Kneph Phtah (Hephaistos) , hvis tjenere Kabirerne kunne lignes med Muspelssønner. Det første jordæmne bliver til ved varmens virkning på de kolde vande som en jætte i Ginnungagap; det minder ligefrem om Grækernes Kaos. Koen, der ernærer Ymer og frembringer gudernes stamfader, kan sammenlignes med Hesiods Gaja, almoderen; måske ordene gaja, gé og ku, ko, endog ere de samme; også Ægypternes Åthér var en ko og koen hende helliget. Det er et bekendt, ofte forekommende billede, der udtrykker den første n8»ende form. Saltet er

Digitized

by Google

63

OTeralt el billede på findens kraft, den åndige næring. Begge forenes for at frembringe en gudealægt. Jordens og him- lens dannelse af Ymers legeme er kun et forstOrret billede af verdensægget hos Hinduer og Grækere. Efter Hinduernes Veda^s blev ægget spaltet; den ene halvdel af skallen var guld , og blev til himlen , den anden af selv blev jorden ; af æggets dele dannedes havet, bjærgene o. s. v., ligesom af Tmers legeme. Hos Berosos er det guden Bel, der skærer en kvinde Homoroka midt over. At himmellegemerne opstå af Muspelsheims gnister svarer ligefrem til den ægyp«* tiske forestilling, at Phtah, den ferste skabelses ild, delte sig i enkelte, glinsende, lysende dele, der bleve til sol, måne og flammende stjærner. Endelig er jo den store flod eller de første gigantiske væseners undergang en over hele verden udbredt mythe; jeg behever kun at minde om, al Bergelmer svarer til Babyloniernes Xisutbros, til Noah med hans ark, og Midgård til Babelstårn. Enhver Mjove betragt- ning vil imidlertid vise, at de nordiske mythcr i deres ud- terelse bære et ejendommeligt nordisk præg.

7. . Såsnart tanken henvendte sig på verdens oprind- else, farie det ene spOrgsmål bestandig til det andet: Hvoraf blev verden til? Af en jætte Ymer. Hen hvoraf levede jætten? Af en kos mælk. Hvoraf levede da koen? AfsaH. Hen hvor kom saltet fra? Afrimet. Og rimet? Af kuldens vover. Og kulden? Den stod ud af Niflheim. Hen hvad oplivede kulden ? Heden. Og hvorfra kom varmen ? Fra ham der udsendte heden. Her standsede tanken.

De ferste forestillinger vare altså: Ginnungagap, Nifl- heimr og M6spelsheimr. Betydningen af det ferste er sik- ret, skdnl ordet ginn kun forekommer i sammensætnihger: ginnregin (om Vanerne, Alvfsm. str. 21), ginnheilagr, o. desl. Ginn betyder vid, stor, vidt udstrakt, måske tillige tom, udstrækning alene uden tanke om fylde (angels. gin, vid; ginnung, gab, tomt rum). Nærmest synes man at have haft det vide luftrum, det udstrakte hav for Oje; ginnungr betyder hos digterne både en heg og en 6sk; ginnungagap

Digitized

by Google

64

kiftes (So* ft. 99), i de geografiske fragmenterbbaret Nogle antage formeD Gfnangagap, af gfoa, gabe; da er betyd- ningen iigefrem. Måske er gfna og ginna, bedrage, op- rindelig af samme rod; tomhed er bedrag (jf. t. enginnan, at &bne, gi. d. begynn«, åbenbare). Mone holder sig til betydningen at bedrage, og forklarer ginnungagap Ted schlund der tåuschung, og udleder deraf, at skabelsen selv var et bedrag, et blændværk. At gS ind derp& férekommer mig ufornødent, ja sagt. — Miflheimr er tågens, mOrketa yerden, af nifl, vs^IXiq, nebula, nebel. Som modsætning dertil er Muspellsheimr ildens, lysets verden, og om denne betydning kan næppe være nogen tvivl, skOnt ordet muspell er dunkelt. Dette for resten tabte, men ældgamle ord genfindes I det oldsassiske digt Heliand og det af Schmeller udgivne brudstykke af et baiersk digt, som han kalder Mutspilli (jf. Nord. tidsskr. for oldk. 3, 174) under formerne : muspelli, muftspelli, mutspelli, der efler sammenhængen be- tyder den ødelæggende ild^ Slutningen af ordet kan hen- feres til at spilla, odelægge, spjall, spjoU, ødelæggelse, og hvis begyndelsen betyder jord eller træ eller lignende, vilde det hele være en omskrivning på ilden. Denne forklaring af Grimm er ej usandsynlig. I alt fald stå begge disse verdener som hinandens modsætning, og den første uord* nede masse udviklede sig ved varmens kraft, som bragte

} r. ex. i Heliand: mudspelles megio obar man ferid, ildens krafl farer over menneskene; mntspelli cumit an tbjastrea naht (2 Pctr. 3, 10)5 i digtet Mutspilli: dar ni mak denne måk andremo helfan vora demo modspille, da kan den ene shegtning ikke hjælpe den aoden mod’MuspeU (eller IfilspillirX Uvisst er det, om ordet kan henfores til det ægyptiske mu, math, moth, stammen til ordet moder, og Sanchaniathons mdt (Bunsen, Åegypten I, 391. Movers, Die Phoe- nizier» 1, 134) 5 men mærkeligt er det, at Sanchaniathons Mdt er selve lysets hjem^ hvorfra laflen blev opfyldt med lys : (^Mdt blev dan- net som et æg, og i Mdt skinnede sol og m&ne, små og store sfjærner*’« Grundtvig (Græsk og nord. myth. s. 164) forklarer mudspell ved trold- dom, af madr^=mannr, mand? men derved dannes ingen god mod- sætning til kaldens verden.

Digitized

by Google

65

isen til at smælte. Have de gamle mSskeret? Den natur^ kfiKlige Hauch siger: ,J begyndelsen var jorden en dråbe, der holdtes flydende ved ildens virkning; det er indholdet af hvad natidens forskere i denne henseende lære**. De tvende verdeners beliggenhed, imod syd og nord, vise hen til nordisk oprindelse, Hgesom grundæmnet til alt i norden måtte blive til is, hos Ægypterne derimod til Nilens dynd. 8. bvergelmir foiklares af de ældre fortolkere som en omsætning for Hvergemlir, hvilket udledes af gamall, ganiinel, og det oversættes da ved: den gamle kedel; men gelmir mfi udledes af galm , der endnu findes i den jyske diaHt, og betyder stærk blæst, træk (Molbechs Dialektlex. jf. golmsted, et sted, der har meget vindfang, og at golme, tade, blæse) ; gelmir er da ligefrem den , der frembringer galii) (gelmingr er også navn på sværdet, Sn. s. il5). Flod« erae, der udgå fra Hvergelmer, Élivégar, af él, en byge, iHog (efter Grundtvig Nid våger, afelja, medbejlerske) skulde i tallet være tolv ; men læsemåderne ere uvisse , da nogle kunne sammensættes eller stå som to navne (fimbul, ])ul eller fimbul})ul, den stærke strOm). De forekomme med Bere i en temmelig forvirret blanding i Grimnism. str. 26-28. De enkeltes betydning er ikke af megen vigtighed ; de ud- trykke kulde, heftig bevægelse, o. desl. SvOl, hunk. af svalr, den kolde; Gunn})nS, kamptrug; Slfir nævnes også i Voluspå str. 40, hvor den fremstilles som fuld af dynd og sværd (eller grOnsværd); Sylgr, af at svelgja, den slug« eade; Iflgr, for flugr, af at fla, den tudende; Leiptr, der betyder glans, skin, forekommer også i Helgakv. Hundingsb. Onnur str. 29^, hvor der tales om eder, der svores at inu Ijiisa leiptrar vatni ok at érsvOhim unnar steini (man svor ved denne flod som ved Styx); Gj6ll, d. gjald, hunk. af gjaHr, klingende, egentlig både lys og klingende (at gjalla, *t glinse og at klinge, om alt hvad der er lyst og klart for syoet ^ller hereisen). De mærkeligste af disse floder ere Leiptr og GjOlI ; de siges i Grimnism. str. 28 at lebe nær-

(5)

Digitized

byGoogk

66

mest ved meoDeskeoe, og falde derfia til Hel eller under- verden (|)ær falla gumDum nær, en falla til Heljar hébao). Over GjOU forte en bro Gjallarbru, som Hermod efter Bal- ders ded red over for at komme til Hel ; den siges at være tækket med det lyse guld (l)i)kt lysigulli), og en me M&b- guir bevogter den (su er gætir bruarinnar). Sn. 8. 38. Denne bro forekommer endnu i Sturla Thordsens sang om ’ Skule jarls ded : kongens svoger gik over Gjaldbroen (ok })ar gekk å Gjallarbru ræsis magr) Fms. 9, 533. Horisont- ens yderste stribe, der ofte riser sig som en bred, strål- ende strOm, måtte let kunne fremkalde denne forestilling.

9. Surtr (svartr eller svertr) betyder sort, sortebrun, sort af brand; navnet har to former: Surtr, ejef. Surtar, eller Surti, ejef. Surta. Betydningen af dette væsen er sikret ved Surtarbrandr, et vulkansk fossil, og den vulkanske klippehule, der kaldes Surtarhellin I Landnåma, Islendingas. 1, 199, fortælles om en Thorvald, at han drog op tilSurts- hulen (til hellisins Surts), og kvad dér den drapa, han havde digtet om jætten i hulen (um jOtuninn i hellinum) ; en ildjætte, som vor Surt, tænktes altså at bebo den tuI- kanske hule. Det må bemærkes, at Surt er vogteren, som står på grændsen af Muspelheim , han er ikke selve her- skeren over denne verden, ligesom Heimdal er vogteren ved himlens ende, ikke Odin, himlens herre; som slutningen af ildverdenen er han sort af forbrændingen, medens Mu- spelsOnnerne selv, der bo midt i lyset, ere blanke og skin- nende. Heller ikke skaber han, men guderne, himmelleg- emerne af de gnister, der fare ud fra ildverden. Derred bortfalder tillige tanken om; at han jskulde være selve den hOjeste gud, den ubekendte gud, der just ^Jordi han var ubekendt, kaldtes sort". Denne mening udtrykkes rigtignok i en læsemåde i Sn. Rasks udg. s. 75: å Gimli me(r Surti; men den højeste gud har hos os intet navn; og Surt er ingen gud, men en ildjætte fremkommen i ildens verden, ligesom frostjætterne i kuldens ; hans navn står også blandt Jættenavnene (Sn. s. 111).

Digitized

by Google

67

Han, som seodte heden derhen eller udsendte den, forklares i almindeligbed om Suri; heller ikke det kan bHliges, når man læser stedet i sammenhæng; denne om- skrifDiog var lidet n^vendig ; men der ligger just i den en hentydning til det ^æsen, som man ikke yildp eller ikke tidste at nævne. Denne unævnelige gud fremtræder kun her i den yngre Edda , og forekommer først atter efter verdens undergang; hans herredomme lå udenfor tiden, denne verdens tid.

10: Af edderstoflet opstå Hrimthurserne eller frost- jstterne; ordet edder, eitr, udtrykker den stærkeste kulde eller frost; sv. etterkalt om stærk, bidende kulde; norsk eiterå. Talemåden er også keltisk : i digtet Marwnadd Aed- don o V6n forekommer, at der udbredte sig bare gifl (det er, der herskede uafbrudt frost) i fire nætter efter hinanden (Eckermann, 3, 174).

Tmir, den larmende, stridende, af at ymja, umdi, sam- menstilles af Grimm med mhd. om, ome (rubigo) der også bruges om en uting Crecht ein oin, du glichest einem omen. Grammat. 3, 733), af andre med Ymisland (i Hervarars.) og den finske Jumo, Yme, efter hvem byen Umeå er op- kaldt (Ganander Myth. Fennica s. 27). I Aurgelmir, af aur, dynd, ler, jord, overhovedet det faste grundæmne, prvlb^ gelmir, af l)ru%r, stærk, sammentrykket, og Bergelmir (lig Berggelmir), af berg, bjærg, udtrykkes materiens gradvise TCit og fortætning, indtil den endelig bliver til et bjærg.

Forplantningen af Ymers slægt, i det han faldt i sved, og der fremkom en s(5n under hver arm , og den ene fod avlede med den anden, udtrykker en udvikling af edder- stoffet i ydre former ved tilvæxt. Læsemåden sérhof&a&an forudsætter en begyndelse uden hoved, som vel kunde passe med slægtens natur; den mener, ligesom Sindbad i Aladdin, at fadderne ere langt fornuftigere end hovedet, thi de holde sig smukt ved jorden , og egentligt hoved kan der ikke være tale om hos disse istappe. ^ Læsemåden sexhdf&aban forudsætter derimod en flerho vedet slægt; og der mangler

(5*)

Digitized

by Google

68

heller ikke aadensleds eieinpler på jetter med måoge hoY- eder (kun ere boYederne derefter), hTerken i eller udeBfor norden. Pisse små og store Hrimtburser ere naturiigyis dannelser af isen fra det simpleste islag til de uhyre syOro- mende isbjærge^ Forplantningsmåden minder om sia mod- sætning, f. ex« om hine højere væseoers, som Thibetaoerne kalde Laber: nogle avle bOrn ved deres blik (ved elskovs- pile som sneglenes), andre ved deres smil, andre ved at berare hinanden med hænderne, andre ved et kyss (Wag- ner s. 193); man kan næsten ikke undgå at tænke på GOtbes Pbiline , der fandt det smukkest at ryste bOrDeoe ned af træerne.

11. Koen Åubbumla forekommer- kun her. Navnets forklaring er meget uviss, da begyndelsen aubrkan betyde både ede, tig på noget, og som forstavelse let, og slutoiog- ens rod hum både m6rke og hav. Finn Magnusen foretræk- ker forklaringen af au6r, tom, og hum, mOrke, og udtrykker navnet ved aér noctumus vel obscurus; han tænker nemlig på atmosfæren. Grundtvig (Myth. Z udg. s. 250) bemærker, som det forekcnnmer mig med rette, at det mærkelige jusl ligger deri, at det er en ko, og benviser til sagneoe om kodyrkerne, kong Ogvald i Norge (Bkr. Olafss. Tryggrass. kap. 713 og kong Eisten Beli i Sverrig (Saga Ragnars Loib. kap. 8 i Fomaldars. 1, 254) samt den danske kp (i Rim- krOnnikea under Fridlev hin snare, jf. Pontopp. Orig. Hafo. s. 77) med den træffende bemærkning, at pingen håndgrib- elig ting vil blive dyrket, hvis navn ikke ferst har været et sindbillede på noget åndeligt"^^ Talen er åbenbar om

^) På et sodet sted (Grssk og nord. rajth. s. 136) forklarer Grnodt- vig Åndhumla ved mamlersken, af at umla, nramle, og Tmer ved skråleren 5 ^,eo sådan mumlen og skrålen er nemlig deo dunkle bag- grand i ethvert folkeliv"’ (en spådom om vore dages færd?) Da der na ere så mange gætninger om dette navn, t6r jeg også vove en: skKningen kunde da være for favinh, afhvim, let bevægelse, ogAad- iNUMla, dea let bevægeligt, dtn tetste luftige^ åndige reretee^ den samø^ rod fMå da fiades i d, at bunme, bar^ge til siilMi, Ja i

Digitized

by Google

6ft

begyndebeii 61 det åndige Kf s ndyikiiog. LtvMpireo ligger aOeiede I saltstenene, men den får nu efterhånden bestemte former ved koens sUkning. Dette biHede er ikke smukt, nen man havde vel ikke noget bedre ved hånden. Hver ser det må ligge, kan iblandt andet ses af en ganske lig- nende anyendebe hos en nyere d^ter (A. Dnmas i romanen Feroande, 2 d. 16 kap.); han taler nemlig om, hvorledes 8J«Ien, når den vil tage en beslutning, forst forkaster de forestillinger, der ligge langt borte, og se ganske urimelige ad, men ved bestandig at stiUes frem, tabe de noget af den skræk, de indgåde, aflægge tilsidst deres modstridige former, og se od som en ganske naturlig Ung, Jigesom hine ttfor«> tteKge masser, som bjdminden bringer til verden, og af Mke det lykkes* den utrættelige moder ved sHkning at gOre iifige bjOme^. Hvis dette er træffende hos en ny fransk digter, så er det vel heller ikke stygt hos en gamnd Bordisk.

fiuri og Burr betyde næppe andet end den avlende og den tedte, faderen og sOnnen. Herskeren Odin er ånden, dea levendegørende kraft i alt det skabte ; hans br^re ere ytringer af denne kraft. Vili eller Yilir, ejef. vilja, er lige- frem villie; i den betydning forener roden sig med alle af- ledninger: vil, behag, glæde; vildr, behagelig, kler (i al- muesproget viUere , villest) ; at vilja, ville. Hverken iqXior, sol, eUer ylr, varme , stå i nogen forbindelse dermed. Ve eller rettere Yé, hvis fuldstændige form er vig, vie, er den MBge, forbindende kraft; det ses også af det afledte al vigja, vie, indvie. Vé betyder helligt sted og den fi*ed, der hviler derover, derefter bolig i almindelighed; det ud- trykker husfreden, tiogfreden, kirkefreden; deraf vébdnd, iadenfor hvilke tinget blev holdt; Vibjærg eller Vlgbjærg (senei^ Yiborg). Guderne kahkes yéar, ligesom de kald^ tes b<)nd, bånd. Ikke uden grund kan man derfor sammen- ligne guddommen Vé med Rommernes Vesta, den ældgamle,

plntentTaet hamle (t. bopfen), Inrormed endnu kan jævnléres d. hompe og oldn. at hdpa.

Digitized

by Google

70

ogsS pelasgteke guddom, der forenede menneskeoe om ar- nen, værnede om dens fred, og oyerhoyedet var ligesom enhver forenings inderste sjæl , det bånd , som holdt deo sammen (Stuhr 8.341.343). Hvis deri er noget, så have vi i Odin, Vile og Ve tænkningen/ villien, og det hellige bånd, der må forene dem for at frembringe det gode. ^^Ånden beliver, viliien ordner, helligdommen bortfjæmer det urene og onde^’ (Keyser Nordm. religibnsforf. s. 21). Da nu hele denne kreds af navne må forklares på åndig vis, så tænker jeg det samme må være tilfældet med BOl|)om og hans datter Bestla. BOl]>orn (eller BolJ>urs, thi man har ligeså megen ret til at læse så) forklares af Finn Magnoseo ved spina vel stirps calamitosa, af bOl, elendigbed; ved Bestla eller Belsta ere læsemåderne så uvisse, at der slet intet lader sig sige derom nied sikkerhed^; der må i alt fald udtrykkes, at den åndige kraft, det gode, udviklede sig efterhånden af den legemlige, døde materie; der fremkom liv, der måtte skille sig fra det dode, for at virkeliggOre sig selv og efterhånden hele verden.

13. Da Ynier er den rå uformede masse, måtte den dræbes, det er slås istykker (den oprindelige betydning af at drepa er slå), for at hver enkelt del kunde lå sin bestemte form. Hensigtsmæssigheden af den nordilke ord- ning er øjensynlig. StOrst lighed findes imellem den og en mythe fra Cochinchina, hvorefter verden skabes af jæt- ten Banios legeme, himlen af hjærnen, sol og måne af Øj- nene, jorden af kodet, klipper og bjærge af benene, væxter af håret (Lex. myth.) De nordiske skyer af den drøm- mende hjærne har fuldendt billedet. Cartesius har sikkert ikke kendt den nordiske mythe; efter hans Principia philo- spphiæ gaves der fOr verdens skabelse en usædvanlig hård klump, som gud ved sin almagt slog i stykker; derpå gav

1. Hvis fiestla lod sig benfere til bestr^ bedst, vilde den simple mening være, at B5rr forbandt sig med den bedste del af den elend- ige materie, bvis grandlag gaderne ligeså lidt som noget andet kmide undvære.

Digitized

by Google

71

hto disse dele bevægelse; de beVttgede dele gnede pi hin- aoden, deraf kom smS kugler o. s. t. Den hele forestilling ml ligge forsianden nær.

Ved Ymers drab fremkommer storfloden (t. sinfluth, ^=:oldn. sf, hToraf fordrejet syndflod). Det hedder, at alle Hrimthurser druknede, men slægten er ingenlunde ud- deet. Ordet I6br betyder ethvert hult legeme, en kasse, en kiste; det bruges om en kasse Ted dé gamle håndmeller (Félagsrit 2,154), om Olkarret (hroståluir, mæskekar) og om krigsbasunen, l(%rhorn, lur; Grimm anforer oht. ludara, en vugge. NIr Bergelmer t6r op på siti lur, så må altså denned menes enten en hule på bjærgets top eller en ark, et slags skib, ligesom i middelalderens latin laudus.

Slægtens fordærvelse er hos os stærkt udtrykt; i syden har man haft tanken, men ej givet den så meget rum: af Tilanemes forbandede aske gik menneskeslægten frem, og hos Ovid hedder det jo: genus durum — et docnmerita damus, qua simus origine naii.

13. Himmellegemer. Tidens inddeling. Vinden. Regn- bnen. Himmellegemerne bleve til af de gnister fra Hu- spelheiro, der fore løse omkring i himlen og under himlen. Guderne skabte dem ikke, men de ordnede dem og deres gang (skOpuftu gOngu )>eim) og satte dem til at oplyse himmel og jord. Derved blev dag og nat og årsregning ordoede. Sn. s. 5. ^^Solen vidste ikke, hvor hun havde sale; månen vidste ikke, hvor han havde fast ophold (hvat haan megins åtti), stjærnerne vidste ikke, hvor de hatde steder. Der var ingensteds græs, forend B6rs sOn- aer, der skabte det herlige Hidgård, opløftede kloderne. Da skinnede solen fra sOnden på salens stene, og grunden blev bevoxen med gr5nne urter. Hånen gik forud, og solen fulgte efter, og kastede sin hdjre hånd om de him- melske heste (um himinjddfr, eller himmelens*porte, him- iojodyr). Vdluspå str. 3-5 ^

^) megin betyder rimeligvis her ikke styrke, men, efter Egilsson, fist sted. Himinjddyr, bimmelhesleDS ddr, er osten; solen kom

Digitized

by Google

72

MSoens og soleos foder hctdder Muoéiiropri (Vft^rvA- mam. str. 22-23). HuDdilfopri, tHfCjer den yngre Edda, hatde to bOra ; de vare så fagre og smukke , at ban kaldte del ene MAoe, det addet Sol, og hende (solen) giftede haa med en mand, der hed (ilenr (eller GléBr, den skkioende). Men guderne blere vrede over deUe overmod, og toge begge søskende, og isatte dem vp pS Mmlen. Sol lode de kere de heste, som drage solens kerre. (Sn. s. 7). Disse heste hedder Årvakr (den årvågne) og Alsvibr (deo faar- tige eller kloge); de vare milde eller smækre (svasligir ell. svangir); under deres bove skjulte de milde gader jærnkulde (isamkoi, eller efter den yngre Edda, vindbdge« vinnbelgir, til at kele dem). Svalinn (sYalen) hedder skjold- et, der står for solen, den skinnende gud; bjærge og ha? vilde brænde, hvis disn falder fra (Grimnism. 8tr.37-3& Sn. 3. 7). Sigrdrlfumél (str 15) laler om hugruner, der vare ristede på det skjold, der står fot den skinnende gud, samt på Arvakrs ere og på Aisvinns hov.

Natten er dagens moder. Dellingr hed Dags fader, men Ntftten var fedt af NOrve (n6tt var NOrvi borin, Vaf- (»rulbniism. str. 25. n6tt in NOrva kenda , Alvissm. str. 30). EHer efter den yngre Ædda: I^rfi eller Narfi hed en jette, der byggede i Jdtunbeimar; han havde en datter Nat (nétt); hud var sort og m&rk efter !sin æt. Hun blev gift med en mand, der hedNaglfari; deres sto hedUir (eller Åuir). Derefter blev hun gift med Annarr (eHer Onarr) ; deres datter hed Jord (j5rli). Sidtt tog Dellingr hende tilægte; han var af Asaæt; deres 66n var Dag (dagr), og han var lys og fager c}fter sit fædrene« 8n. s. 7. Alfader gav Nat og Dag to heste og to k^rer^ og safte déra ep rpå him- len, ftt ide hvert dOgn skuHe fare om jorden; Nat rider foiaft. iHdmfalxi (med timihanke) hedder he^en, der eét-

søndenfra y fra lysets b]em, og begyndfe nu sin vandring fra esteo. Læser man jadar, kant, egn, for Jddjr, falder billedet bort. D<^ billedet findes i syden: Horaeme åbne himinelens ddre> og lukke dem ?ed at Isgge en sky for.

Digitized

by Google

73

en&a drager nalleo hen orør de Telg^rende magter; hver morgen fdder han dråber fra sin mUe (méldropar)) deraf kommer dugg over dale. Skinfaxi (med skinnende manke) hedder hesten, der drager den lyse dag over folkenes skar« er; han tyUes den bedste trøst blandt farende nusnd (me6 leiigotum), og loft og jord lyser af hakis manke. VaQirui- aism. str. 11-14. Sn. s« 7. Dags hest hed, efter det tabte AlsvinnsmåU DrOsiill; Skinfaxi hed ogsåGlair; nattens hest flrlrofaxi også FjOrsvatnir (den som formørker livet). Sa. 8.98. I Hrafnagaldr (str. 24) omtales også DelliagB s6n eg hans hest i be^rivelsen over solens opgang: ^^Dellings sdn drev hesten frem, der er besat med kostelige ædelstene; hestens manke skinner over Mannheim, og DrOsulI drog D?alins leg (solen) i sin vogn*\ Om Finnalf hin gamle hedder det, at han var gift med Svanhildr, kaldet GallQMr tøildi^eder)^, en datter af Dag DelKngS sCn og Sol; Sd var en datter af MundilfarL Fornaldars. 2, 7.

Månens og solens hnrdge teb forårsages af forfelgende nive. ,,SkOll (den jagende^ af at skella; sv. skail) hedder nlveo, SOD) forfølger den åsynstrålende (skirieitr) gud til havneskoven (havet); Hati (haderett), en sOn af Hro%- vitolr (adelaeggeren) , hedder den anden, som skal fare foran himlens klare brud’\ Grimnism. str. 39. I den yngre Edda siger Gal^leri: ^^Solen farer hurtig, næsten som x>m hun var ræd , og hun kunde ikke fremskynde sin gaag mere, hvis hun frygtede sin død^\ Hår svarer: ,«Det er ikke underligt, at hun farer så stærkt; den «r nær, som s^r bf»de, o^ hun har lingen anden udi^ejv, end M fly. Ber er to ulve^ den, som farer efter hende,: hedder /SkOll; ham er hun bange for, og han vil tage hende, men den^ der lober foran hende og vil ’tage månen ^ hedder Hati Hrobvitnisson. Disse uWe ere fedle østenfor Midgård i Jien^kovea af en Gyge (jættekvittde)^ den mægt^ate af

‘) Navnet GaidQeaer eplyseis ved dét nedersflfxiske ven, soto bdrø synge, når det regner^ gå bort, rego, med dia lange nftsei^ Icøm^soly med dbi goidl^sderi (W. Miller AHdeotsclæ Teli^. s. 16»). >

Digitized

by Google

74

dem kaldes Managannr (måoeslageren), der mæltes med alle de menneskers liv, der de, og engang vi! sluge månen". Sn. 8. 7.

Om minen hedder det, men kon i den yngre Edda, af han engang tog to børn fra jorden, de hed Bil ogHjuki; de gik bort fra brønden Byrgir, og bare p8 sine axler sfieo Sagr med stangen SImul. Deres fader hedViftfinnr; disse bOrn følge månen , som man kan se fra jorden. Sn. s. 7. 8dl og Bil regnes blandt gudinderne. Sn. s. 22.

Måne styrer månens gang, og råder for ny og d» (nib), som de velgørende magter skabte til årsregning for menneskene. Og de mægtige guder gave navn til nat og næ (nib, nattens mørkeste tid), til morgen og middag, for- middag (undorn) og aften, til år at tælle. Sn. s. 7. Vaf- |)ru&nism. str. 25. VØluspå str. 6. Der nævnes kun to års^ tider, vinter og sommer, så at vår og host gå ind under dem: Vinterens fader hedder Vindsvalr <den yindkolde), Sommerens Svasair (Svåsuir, den milde); vinter og som^ mer skulle bestandig fare årene om, indtil magterne oplåses. yaf|>r6%nism. str. 26-27. Sommerens fader Svasu%r er så sæl (sælKfr), at efter ham kaldes alt det svasKgt, som blidt er. Hen Vinters fader kaldes enten Vindldni eller Vind- svalr, der er en sOn af Vésair (som bringer slud); disse stægtninge vare barske og svalbrystede, og Vinter har deres sindelag. Sn. s. 13.

Vinden, der farer over vove, og hvem selv man aldrig ser, kommer fra en jætte, Hræsveigr (ligsluger), der sidder ved himlens ende mod nord i Orneham ; ud fra hans ving- er står vinden over alle mænd. Vari)ni]!^ism. str. 36-37. Sn. 8. 13.

Om regnbuen hedder det i Sn.8.8: ^Gangleri spurgte: hvor går vejen til himlen fra jorden 7 Hår svarede smilende: det er ikke klygtig spurgt; har ingen sagt dfg, at guderne byggede en bro til himlen fra jorden; den hedder Bifrdst (den bævende, gyngende vej, gyngebroen, afatbifa, bæve, og røst, et længdemål, rast). Den må du have aet, og

Digitized

by Google

75

klinke do laMer deo regnbue. Deo bar tre ianrer, og er D^et stæri^, udfort med stOrre kuilst og snille, end andre Tærker; men så stærk hun er, m& hun dog briste, når Huspeis sOnner komme farende og ride OTer den’\

14 At Åsalsren ikke er kommen ren og ublandet fil os, men dannet af flere elementer, viser en del af dei her anforte. Himmellegemerne, der forhen vare gnister fra Huspeiheim, have her forældre; jorden, der blev dan« net af Ymers legeme, stammer her fra natten. Meget heraf er dog kun simple metaforer, hvori tingenes egenskaber træde frem som personer, og dersom vi forsiode alle navn- ene, vilde måske det meste vise sig som sådant. Solens heste, vinterens forfædre, o.desl., af deslige myther kan man digte så mange det skal være; Grækerne have ikke ft af samme slags.

Alsvi&r forklarer Finn Magnusen tillige som Alsvibr, den sviende, og oversætter det ved albrænderen; det går ikke an, da formen Alsvinnr er viss« Den oprindelige be-* tfdmng af sviSr, svinnr, er hurtig (f. ex. i råbsvlbr), norsk svind, t. geschwind (jf. Bergmann, Poémes isl. s. 414: at iviia, étre rapide). — Dunklere er H undilfopri , der kan henferes til mund, hånd, eller mund, bestemt tidsmål; sedvanlig forklarer man det af mOnduU, håndfang, axe (d. mandel, hvoraf ved fordrejelse manglestok); der må da tftnkes på et væsen, der drejer himlen om sin axe. Måske dermed kan sammenstilles den græske mythe om himlens- omsving, men som her forårsages ved de to yderste sol- heite. — Dunklere endnu er nattens slægt; og mærkelig er dog, som flere have bemærket, ligheden med Hesiods kosmogoni. Faderen hedder NOrfi eller Narfi, ejef. NOr£i (også i Hrafnag. str. 7: at kundar NOrva, hos NOrves datter, natten); hensynsf. NOrvi viser dog også hen til en nævne- form NOrr (lig hjdrr, i^Orvi). Fortolkerne tænke på lat. nervus, t. narbe, og forklare det ved den bindende kraft; også skrammen, sige de, samler eller binder såret. Sikkert er t. nare, narbe (det har begge former) det tilsvarende

Digitized

by Google

76

ord, men skrammen er iotet bånd, del er en TordybDtng; og betiiagter man det, hvori alle -betydninger af ordet narbe samles, så er det just en ioréybbing, en kleft (den der bliver tilbage, når såret er legt; den, hvori æggets spire ligger o. s. v.). Hvis man du behertg fbrstOrrer billedet, ‘så fremkommer den simpleste forklaring: nisten er dybets datter; fra dybets klofter opstiger natten. NOrfi erEreboi, den underjordiske eller dybets nat, ligesom Nyx er deo jordiéke^ Hermed stemmer også, at^Marfi eller Nan er en af Lokes sOnner. -t— Ved nattens trende giftermål lig- ger vanskeligheden især i navnenes usikkerhed. Fortolkerne tænke på nattens tre dele C^yktir) , ved sdnnen Au%r pi nattens ede og tavshed, ved Annarr på Onn, arbejde, eller ved 6narr (d^ine form forekommer i det af Finn Hagau- sen anførte vers af Halfred: d6ttur 6nars vi%i gréna, Ooars skovbegroede datter, jorden) på det græske ord, som be- tyder drdmmen. (Edda Sæm. 1, 16). Men Gråter har allerede erklæret sig imod de tre nattevagter, som en tvung- en og t6T forklaring. Finn Hagnusen forklarer NaglCiri, quasi clavatus incedens, om stjærnehimlen , hvis stjæmer kunne lignes med glinsende B6m\ Au%r nrinder da om den strålende rigdom, dens syn yder; og Onar betyder midnats6vnen, der formj^delst den befrugtende dugg og den styrke, sOvnen yder, vel kunde kaldes jordens fader. Bet forekommer mig at heller ikke heri er noget hold. Andre have bemærket, at navnet Naglbri viser hen til det af negle forfterdigede skib, der kommer frem ved verdens .under- gang (Sn. s. 41)’. Nattens tredie mand DeUhigr forklare næsten alle som degUngr, og forstå derved UMrgenraden; ddg har Grimm allerede bemærket, at deglingr måtle være

^) Stir v%(^tQO%, inferi, i nogen forbindelse benned?

*) Er naglfari sefareren, og naglfur det med sdm beslåede skib? ligesom negltd i Héliand er skib (Grimm, Gesch. der’ dentscbeo apcaehey 2, 65&). Er U9r bavet, ligesom Hesiod bar PonUis?

Digitized

by Google

77

Dags efterkoanner, ikke fa^er^ — At uWe forMge aol og måoe er eo almindelig folketro ; nw. soltai^ betyder eD bid- sel. — Ligeså almindelig I folketroen ere aUehinde forklar- inger af mAnens pletter. Kanske der i den yngre Edda^ sprænglærde opregning ligger skjult en hentydning til mån- ens aftagen og tilvæxt (Bil kan forklares af at bilask , tage af) eller til ebbe og flod (so>gr er en poetisk benævnelse for havet, Sn. s. i02)$ men nærmest må dog månapletterne haves for Oje, da den svenske almue endnu forklarer disse som to mænd, der bære en så på en stang. Andre dapof deraf en jæger med sin hund, en mand med en busk, en dreng med en kålstok, ikke at tale om andre måoesværme- rier. SeLv på Taheiti have kvinderne en sang til gudinden O-Hinna, der bor i månens pletter: Te-Uv(^a note malama, Te-Uwa te hinarro, den lilte sky i måncffi, den lille sky jeg elsker (A. W. Sdilegels Såmmtl. verke 7, 154).

iSw Fomj^tr 6g hans slægt h Asalæren er ikke blot flere elementer blandede; men der må tiUige have været en endnu ældre lære, hvad enten den qu har bestået mest af finske eller keltiske bestanddele , hvilke nu næppe med nogen sikkedied kunne udsondres fra hinanden. Den står^ Ugesom deri ays betragtede, på det laveste udviklingstrio. 1 sin forbindelse med nordens ældste befolkning fremtræder den især på ^e steder, i Finland (der synes at tages i en meget udstrakt betydning) på de danske eer eg i He%e- land. Mindet har især bevaret sig på eer og i de Qærnere landskabei, men deraf kan ej sluttes, at den jo i oldtiden har været videre udbredt. Asalæren har fortrængt disse forestillinger, men af og til gå de dog igen hos digterne.

SkOnt det gamle saga (FråFornjéti ok hans ættmtoQ-*- ima i Fornaldara. 2 d. og i tillægget til Rasks udg. af Snorira-Edda) har adskillige afvigelser, ¥il dog folgande Tære det væsentl^ deraf.

) Kan Dellingr, tilligemed (attr, ^<H1, henferes til et gerningsord (dta, at springe ftem, dtyée frem? tigesom bos Rorameme: Msae^ éM priaoipinm,. qnia tum manat dies ab onestep ]t horae* ThalM«

Digitized

by Google

78

Slttgteris stamfader hedder Fomjdtr. Ordet kin op- loaes på to måder: som for-oj6tr, deo første oyder eller besidder (således P. E. MOlIer, Uhland o. fl.) eller forn-jétr, deo gamle Jot (således Thorlacius, Grimm o. 0.) Men hvtd er J6tr? uden tvivl forskeUlgt fra jotuon, jette; men J6tr og J6ti kunne vel være dobbelte former, som Surtr og Surti, Imr og Imi; og så erFornjdtr den gamle Jute, deo gamle Jyde. Også Ångelsaieme kende ham, da der, efter Grimm, i en angels. lægebog forekommer en plante, kaldet Fomeotes eller Fornetes folme, Fomjots hånd. Navnet minder om, atPelasgos var en sOn åf Paiaichthon, der står i spidsen for den argiviske gudelære.

Fornjdtr havde tre sOnner: Hlér, Logi og Kari, ber- skere over havet, ilden og. vinden. De forekomme ogsi hos digterne. Vinden kaldes Fornjots sOn, broder tQ havet og ilden, og digteren Sveinn siger i Notftrsetudråpa, at Fornjots hæslige sOnner begyndte med snefog. Sn. 8.67. (Lignende i Hrafnag. str. 17. i ^rsdrépa, Sn. s. 61. ogFom- j<Sts burr, vinden, i gåderne i Hervarars.)

Hlér kaldes rigtignok også QEgir, begge ere havets faer- skere; men selve udtrykket ,,Hlér, som ri* kalde OEgir,** viser hen til en dobbelt oprindelse. Hlér er det kymriske ord Hyr, hav, hvorimod QEgir, af at 6ga, er nordisk. 1 sagnet er hans sæde een Læsø, Hlésey, hvor også Thor stred med jættekvinder (Harbarftslj. str. 37—39).

Logi, lue, er kymr. Uwg; det sammenstilles af flere med den nordiske Loki, men disse navne udgå fra forskel- Kge redder. Om Logi hedder det, at han var af jætte- slægt, og kaldtes formedelst sin h6je væxt Hålogi, og efter ham er den nordligste del af Norge kaldt Hélogaland, Helge- land. Han var gift med Gloi, gled, og havde med hende to detre, Eysa og Eimyrja, glødende aske og emmer. Så siges der fremdeles, at Hålogi havde to jarler, VIfill og Yeseti, der friede til hans døtre, den første til Eimyrja, den anden til Eysa, men da kongen gav dem afslag, bort- forte* de hans døtre. Veseti nedsatte sig på Borgundar-

Digitized

by Google

70

hdlmr, BomfaoliP) og havde en sOd Bui; Vf^ sejlede leoger est på, og nedsatte sig på øen VIfilsey ved kysten af Sver- rig, og tiavde en sOn Yfkingr (fiorsteinss. Yfkingss. kap. 1, i Foroaldars. 2, 384). Når nu begyndelsen til denne for- teliinger mythiske forestillinger, så er fortsættelsen det vel også; det hele er kun mythiske sagn, der udtrykke den feiste nedsettelse og opdyrkning ved ilden. Vffill er den, som tager sig en viv, vif; Veseli beboeren ved ve, arnen eller det ferste hdlige sted (lig landseti, o. desl.) ; sOnnen Bui er den der sætter bo, bu, tager fast bopæl, ligesom Vikingr på øen forestiller vikingslivet Og så er det vel også kun en fortsættelse, en ret smuk fortsættelse af sam- me mythiske forestillinger, når det (s. 388) hedder, at Yifill og haos kone Eimyrja, da de begge vare blevne gamle, om aftenen sade ved den indsunkne arneild, livet var brændt od med ilden og synet var sløvet: bdndi sitr vil eld ok husfreyja, folski var fallinn å eldinn, ok så eigi gl5ggt. (Så- ledes Uhland, Thor s. 58).

Den samme Hålogi eller Hdlgi, efter hvem Hålogaland er opkaldt, var fader til j^orgerftr Holgabrubr (hOrgabru&r); man dyrkede begge; om hans hoj (haugr Holga) siges^ at deo dels var dannet af det guld og selv, der var ofret til ham, dels af muld og sten. Sn. 83. Thorgerde og hendes sesterYrpa dyrkedes af Hakon Hladejarl, og stode ham bi i det berOmte slag med Jomsvtkingeme (Olafss. Tryggvas. i Fffls. 2, 108. 3, 100. Jémsvikingas. i Fms. 11, 134. Njåla 8. 131). Thorgerde blev også dyrket på Island, og huo ha^de en broder, vikingen S6ti, hvis hoj fandtes i Gaut- laDd. Da Islænderen HOr&r vilde opbryde denne h6j^ fandt kao en mand ved hdjen, der kaldte sigBjOrn, men det var OdJD (han var også i blérendrl heklu), som gav ham et svftrd til at opbryde højen, og altså var fjendtlig sindet mod denne slægt (Hardars. kap. 15. 19. i Islendingas. 3, 44. 59).

Den tredie sOn Kari (Kåre) havde en talrig slægt. Hans sOn hed enten JokuU, isstykke, isbjærg, eller Frostl^

Digitized

by Google

80

frost, sOonesOnnen Sosr, sne. Hån havde tgeo en sOn {lorri, barfrost, efter hvem måoedeii t>orraiiiåoubr (slotniDg* en af januar og begyndelsen af februar) er opkaldt, og døtrene FOnnr, tæt sne, Drib, snedrive, MjOH, fin sne (mel). {lorri havde to sOnner Norr og Gorr, og en datter Géi, der tillige er navn pS den næstfølgende vrateroiAned. Denne slægt havde hjennne i IiHland eller Gotland og Flnnland. Géi forsvandt, og hendes brødre droge ud for at opsøge hende; hun var bortrøvet af en konge i Hedemarken, Hr6ltr f bergi. Gorr tog vejen til søs, Norr tH lands. Gorr sejl- ede nemlig forbi de svenske skær og øer, og kon tH Dan- mark, hvor han fandt sine frænder, der nedstammede fra den gamle Hlér på Læse; derfra sejlede han videre nord- pfl. Norr derimod drog fra Kvenland helt op til LappinariL- en, derpå til Køfen, indtil han kom til den store Qord, der nu kaldes Throndhjemsfjord. Efter at brødrene havde underkastet sig mange landskaber, mødtes de endelig i Nora* fjord i Sogn« Herfra drog Norr til Hedemarken, hvor han traf kong Hrolf, en sOn af jætten SvalM (en fjældelv?) fra Dovte. Norr ægtede en søster af Hrolf, og Hrolf ægtede G6i. Det var anledningen til Norges bebyggelse. (Frå Fom- jdti og hans ættmOnn.)

Heri kan man, efter begyndelsen, ikke vænte at finde andet, end roythiske navne. Måneden g6i skrives også gie (Landn. ilslendingas. 1, 154) og er uden tvivl det samme som norsk gjø, der efter Hallager betyder nyfalden sne samt det andet ny efter nytårsny; Kgesom gjøQære, g(Sf- straumar, betyder den hojeste havgang, som indtræffer i marts (jf. su%r um géi eNer go> og géibeyttH, padderokke, i Islendingas. 1, 223-226). Hvad betyder Norr, hvoraf Nor- vegr, Norsvej, og Gorr? højlandet og søkysten? thi pi nord kan man næppe tænke. — Han mindes ved denne fortælling om Eadmos, ordneren, der drog ud for at opsøge sin søster Evropa.

Denne mythiske slægt genfindes i adskUllge andre sagn. Mærkelige ere især fortællingerne i Ynglingas. kap. 16. 22.

Digitized

by Google

81

ora koog VaBlandi, der tog vioterophold i Finland hos kong Sojar hinn gamli, og ægtede hans datter Drifa, samt deres sOn Yisburr; og om Dags sOn Ågni, der krigede med kong Frosti, og bortforte hans datter Skjålf (rysten af kulde, sy. skalya) og bendes broder Logi; Skjålf hængte ham i det halsbånd, som Visburr havde ejet. (Også i Eadmosmythen forekommer et fordærvende halsbånd). Man fristes til at forklare alle disse navne som mythiske. — I fortællingen om Halvdan den gamle tillægges der Snær hinn gamli en alder af 300 år. Fomaldars. ^,8. — Den fabelagtige Stur- laugr hinn starfsami sendte sin plejebrod^r Frosti til Finn- mOrk, for at han skulde kaste en kevle i skadet på Finne- kongen Snæs datter MjOil. Da han nu. finder hende viiUg til at felge qaed, fare de 6å hurtig bort, at Frosti næppe kan folge hende. Hun sagde da : du er meget senfer, min Frosti, tag du fat i mit bælte; og da tyktes ham, at han blev ganske vindtiild, så fast f6r hun (Fornaldars. 3, 634). — Endelig hører hertil de bekendte sagn om kong Snjo, del er Sne eller Sne, og om Læjætten. Saxo (s. 415) fortæller, hvorledes Snjo elskede en datler af Gothernes konge. Han sender et bud, der hemmelig hvisker til hende: Snjo elsker dig; hun svarer: jeg elsker også ham. Og hun lover at mede Snjo ved Becherer (beykihreyrj ved begyndelsen af vinteren. Når således sne og frost, thi et lignende væsen , må bruden have været, fik herredOmmet i Danmark, så kan man begribe, at der opstod hungersned, og at Longo- barderne måtte udvandre. Hertil slutte sig forskellige sagn om Læjætteo, der sender et par handsker Ul kong Sne; han sad nok så strunk på Viborg ting, men da han trak handskerne pi, udvældede der så mange orme, at han blev fortæret af dem. (Petrus Olai hos Langeb. 1, 80. Annal. Esrom. sst. 1, 225. ErikskrOnniken i Ny D. Jffag. 5, 166. o.fl. jf. Uhlånds Thor s. 35). SkOnt stedet endnu den dag i dag kaldes Lusæhegh, ere handskerne dog hverken mere eller mindre end svampene, der ere forlebere for oripenes

(6)

Digitized

by Google

82

udvikling (de genfindes i NjarianrOUr, spongia manus, og vinteren er bani orma, ligesom sommeren er Hkn orma, Sn. s. 67), og det hele er ikke andet end en mager mythe om savindens indflydelse på sneens smæltning. Kong Sne (eller, som vf i skolen have lært, kong Snio) kunne vi derfor vel ikke forvise fra vort land , men vel fra vor hi- storie, tilligemed kong Roe, som vi siden skulle se. Der- ved går da en stor del af vor gamle historie tabt? ja, hvad skulle vi sige? historiens ferstefadte bOrn opløse sig i myther; ere ikke Somiramis og Sardanapal også blevne til mythiske væsener?

16. Guldalderen. Dværges og menneskers skabelse. Vi vende tilbage til Aserne. Da guderne havde ordnet tid- en, mødtes de på Idasletten, l&av5llr, og hOjtOmrede harge og hov; de anlagde esser, smedede kostelige ting , dannede sig tænger og allehånde redskaber. De tavlede i tun, og vare glade, og der manglede dem intet af guld (alt hvad de havde var af guld), indtil tre mægtige møer kom fra J5tunhetm. Da gik de hellige guder til deres domstole, og rådsloge, hvo der skulde skabe dværgenes skarer af det blodige hav og de blå ben. Og der dannedes da mange menneskeskikkelser (mannlikun), mange dværge af jord. Derpå kom tre mægtige og kærlige Aser ved stranden (?)% og funde på landet Askr og Embia, lidet formående og uden skæbne. De havde hverken ånde (dnd) eller sind

“) Det vanskelige sted er i lexten forvirret, og forklares derfor hel forskeUig. Ordet unz anses for en sammentrækning af: am ^at es 5 men Olafsen (de bapt.) benferer det nden tvivl rettere Ul for- holdsordet und, under, hvoraf det da ligefrem er ejeformen; således forekommer også ; til ^ess unnz (unds) i Islendingabdk (f slendingas. 1, 364)$ det udtrykker, at en virksomhed standser, er forbi, i det der indtræder en anden. — 1 læsemåden: at husi eller at susi kan jeg ikke se andet end en læsefejl 3 der må aden tvivl menes stranden, siden den yngre Edda udtrykkelig har forstået det således. Man kunde da tænke enten på angels. æt hy5e (Beowulf v. 63, af hyd, strand) eller på: at su«i, da su«r er et flodnavn (Sn. s. 116).

Digitized

by Google

83

(mos, 6%r) eller væske (blod, lå) eller lader (bevægelser, iæti) eller gode farver (litu gébaO Ånde gav Odin dem; sind gav Heoer; væske gav Loder og gode farver. Således Voluspa str. 7-18.

Nojere oplysning herom gives tildels i den yngre Edda (s. 8-9. 6), men der er indløben en omsætnings I det men- neskenes skabelse her går forud for livet på Idasletten, og dog må dette være det forste, thi det var i begyndelsen (i upphafij. I begyndelsen, hedder det nemlig, indsatte Alfader slyrere til at rådslå med ham om menneskenes skæbne og råde for borgens indretning. Det skete på det sted, som hedder Idasletten, midi i borgen (Åsgård). Det var deres forste værk, at bygge hov (hoO, hvor deres sæd- er kunde stå i, tolv foruden hOjsædet, som Alfader har; det bus er det ældst og størst byggede på jorden , uden- og iodentil er det som bare guld. Dér er et sted, miin kalder Glabsheinir (glansens og glædens hjem, af glabr, klar, glad ; egentlig hed den hele sal således). En anden sal byggede de; det var en harg (hCrgr), som gudinderne ejede, og den var meget fager. Det hus kaldes Vingélf (venne- gulv). Dernæst anlagde de esser, og gjorde sig hamre og tænger og ambolt, og derpå alleslags andre redskaber; så smedede de malm og sten og træ, og i sådan overOedighed den malm, der hedder guld, at de havde alle husredskaber af guld. Denne alder kaldes guldalderen (gullaldr), indtil den spildtes ved kvindernes ankomst fra JOtunheim.

Fremdeles om dværgene: Guderne satte sig i deres sæder og mindedes, hvorledes dværgene havde fået liv i mnlden og nede i jorden, ligesom maddiker i kød. Dværg- ene havde nemMg først forniet sig og fået liv i Ymers ked, og vare da maddiker. Hen efter gudernes bestem- melse fik de nu mandevid og menneskeskikkelse, men bo dog i jord og I stene.

Endelig om menneskerne: Da BOrs s5nner gik langs- med stranden O^et sævarstrOndu) , fandt de to træer; de

(6’)

Digitized

by Google

84

toge dem op, og skabte mennesker deraf. Den (ersCe gar åem finde og liy (Ond ok Hf) ; den anden yid og rerelse (Tit ok hro^ring) ; dén tredie Ssyn, mæle, hørelse og syn (åsj6o, målit, heyrn ok 8j6n). De gave dem klæder og navne; manden hed Askr, kvinden Embla. Og dem fedtes men- neskeafkom, som bygden blev givet under Midgård.

17. NSr man nu for det ferste vil skaffe sig en al- mindelig furestilling om sammenhængen I dette, så kan dertil tjene den bemærkning: Gudernes liv er menneskets liv, er folkets liv. Gudernes guldalder er altså barnets gyldne alder og folkenes Frodealder. Penne alder er uskyld- ig og lyksalig, fordi virksomheden med den største frihed kun bevæger sig om væsenets egen udvikling uden nogen bestemt retning udad. Denne herli^ed var det ude med, da guderne måtte til at skabe dværge og mennesker, og fik i dem en hel verden af omsorg og bekymring ; ligesom den er forbi for barnet, når det skal tiltræde livets færd, og for slægten, når den skal træde ind I samfundslivet med alle dets forviklinger og sorger.^

Ved IftavCllr tænke nogle på bjærget Ida, andre for-, klare det af i%, 0. i%ir, d. id, avelse; (man måtte da, som ved forstavelsen i%, tænke på gentagelsen af samme hand- ling); eller af i&i, lig inni, bolig, hvorved der da skulde tænkes på de opferte templer. Gudernes ubekymrede liv udtrykkes ved ordene: de legte tavl i tun og vare glade (tefl%u i tuni , teitir våru) ; når de vare kede af at smede eller at sidde og tale sammen, gik de ud i gården og legte.

*) Ved at forklare denne tid som en gdldalder har Jeg ftilgt Finn Hagnasen o. fl. Da den rette forestilling herom har megen interesse, må Jeg berosrke, at Hauch (Hythenl. s. 76) betvivler denne forklaring, fordi det dog vilde vsre altfor underligt, om guderne just den gang skulde have gennemlevet deres gyldne, d. e. deres térste uskyldige periode, da Loke blandede blod med gudernes overhoved; de havde just tabt deres uskyldighed, da de segte at skaffe guldet ud af det gamle jsttelegeme, o. s. v. Det kommer herved an på, hvorledes opfatter forholdet imellem Odin og Loke.

Digitized

by Google

85

Det forekommer mig at v«r8 et barokt iodbid, nlr deoDO Asernes legeo m^ed guldtavl forklares .^om stjsrnerDes lig- nende bevægelser^% de samme himmellegemers, som de nys havde givet en bestemt gaog eller faste steder. Guldaldereo er oskyidigbedens, fredeos, ubekymriogens tid; det rene gedigne guldtavl er uskyldighedens symbol; og dette er så meget tydeligere, da det er det samme, som de gyMne tavler (eller tavlbrikker, gullnar tOflur; tafl er samt- lige brikker) der efter verdens undergang, efter at denne verdens tummel og færd er endt, genfindes i græsset, hvor de lå forglemte og foragtede (VOluspå str. 59); jf« Hauch Hytbenl. s. 23.

Hvis nu guldalderen opfattes således, så ere de tre meer, med hvis ankomst den ophørte, de tre meer, de^ ikke vare jættekvinder (thi det siges ingensteds) men udgik fra jætteverden , ligesom guderne (også Morerne vare jo nattens døtre) hverken natten, Ångerbode og Hel, eller andre jætlekvinder, som Skade, Gerde o. fl., hvilke guder senere ægtede; disse væseners fremkomst eller forbindelse med guderne hører til tiden efter menneskets skabelse. Heller ikke. kom det onde til verden med de tre møer, men de gave gudernes virksomhed en bestemt retning; umiddelbar derefter gave guderne sig til at rådslå om skabelsen af dværge og mennesker. Det er altså de tre skæbnens gud- inder, de tre Norner, der ifølge nødvendighedens loy , der kos os fremtræder med ligeså megen styrke, som i syden, fremkaldte de væseners udvikling, hvis skæbne de sid^o, tMder gudernes milde styrelse, skulde bestemme.

Dværgene vare allerede til, guderne skabte dem ikke, men bestemte, at de skulde have umenneskelig skikkelse. Om Alfer og Vaner, der vistnok også i deres grundæmne måtte være til, er der endnu ikke tale; de træde først i virksomhed efter at menneskene ikke blot rare blevne til, men hasrde udviklet et liv, hvor netop Alfer og Vaner kpnde træde i forbindelse med Aserne.

Mennesket blev skabt (udviklet) af træer. Det ene er

Digitized

by Google

86

aslr, asken, æsketræet; det andet embia, hvilket de fleste forklare ved ælm, t. ulme; Reyser (Nordmænd, religionsf. 8. 23) derimod ved hunæsken ; måske ordet kan genfindes i dialektsproget. De tre virksomme guder kendes på de-’ res gaver: Ond er som i alle sprog &nde og ind, det er selve livet, Ond ok lif, og det er Odins gave, den alminde- lige og den ferste ; 6&r, af at tafta (ligesom mens af roeare) er sind, indre sans, den indre bevægelse, Tit ok hro^ring, og det er Høners gave; lå er væske, safter, her nærmest blodet, og litr, farve, blodbevægelsen fremkalder livsvarmen, og giver smukt åsyn, åsj6n, ydre udseende ; læti udtrykker vel lader i almindelighed, men også mæle (læti heitir rOdd, Sn. s. 11(X), der også findes udtrykt ved mål; og når der endeKg tilføjes herelse og syn, heyrn ok sj6n, så er iei klart nok, at den tredie guddommelige gave, Loders, er den ydre sans, alt det, hvorved mennesket træder i nær berer- else med den ydre verden. Uden at det nu kan falde nogen ind, at de gamle så skarpt som Vi skulle have af- sondret livsytringerne, vise dog selve ordene, at der i dem ligger: åndedrag, nervestrOmning og blodbevægelse (respira- tion, innervation og biodcirculation), ydre sans og indre og livsånden, der svæver over og strOmmer igennem det hele. De fleste folk lade mennesket blive til af jord eller stene; den nordiske anskuelse at lade det udgå fra træer står på et hOjere trin. Sammenligningen har en særegen interesse; mangesteds finder man hentydninger, men intet der falder sammen med vort. Hos Perserne bevares sæden af verdenslegemet Kajomorts i 40 år; da udgik derfra et træ Keivas i dobbelt form, og deraf bleve de dødelige, mand og kvinde, Meshiah og Meshianeh ; de vare bOrn af jorden, som havde båret træet, og af himlen, som havde befugtet det. Grækernes Meliai ere jævnførte af Finn Magnusen. — Hos Thibetanerne rådslå de tre guder, hvorledes Thibet kunde blive befolket. Den ferste viste i en tale, at men- neskeslægtens forplantning ikke kunde tilvejebringes ud^n at en af dem forvandlede sig til en abe. Det gjorde den

Digitized

by Google

97

sidste af de tre guder, og man overtalte gudioden Kadroma til at forvandle sig til en abinde. Så lykkedes det, og de have efterladt sig eo talrig afkom. (Wagner s« 192).

18. Treenhed. Ho’nir. L6lr. Den almindelig ud* bredte forestilling om tre personlige guder, der tilsammen danne den guddommelige magt, findes også i norden ^ Tre væsener meddele i Gylfaginning kong Gyhe gudelærens indhold; de hedde Hår, Jafnbår og {>nbi, den hOj>, den ligeså haje og den tredie, hvilket, som en gentagelse af før- ste grad, tilsammen udtrykker den hOjeste. I bestemtere forroer fremtræde de tre væsener, ved verdens skabelse •soDD Odin, Vile, Ve, ved menneskets skabelse som Odin, Høner, Loder. Det er vel klart nok af sig selv, al Odins bredre i djsse sammenstillinger ere blotte udstrømninger af Odins væsen; de udgå fra ham, og forestille kun andre sider af den guddommelige magt. Deraf følger tillige, at de afledte væsener ikke ere de samme, Vile ikke den samme som Høner, Ve ikke den samme som Loder. Når de vare de samme, var der ingen grund til at give dem forskellige navne, men dette var naturligt, når der skulde udtrykkes forskellige virksomheder. På lignende måde deler den in- diske Trimurti sig i to rækker: Brahm, Maja, Atma; og Brahma, Yishnu, Kudra eller Shiva. Forestillingerne falde ikke sammen, men |)erøre dog nær hinanden: Maja, siger man, er den guddommelige vil]ie, begering, Atma skal være det store lysvæsen. Maja er altså Grækernes Eros, attrå, og vor Yili , villie. Når det hedder, at Zeus selv forvandler sig til £ros, når han vil skabe verden, så er det jo det samme, som om man vilde sige, at Odin satte sig selv som Vili; og når Eros tillige er en Axieros, hellig Eros, så er det det samme, som at Yili bliver til Ve, o.s.fr.

Ingenlunde kan jeg derfor give dem medhold, som

) Ej uinærkelig er den bemærkning, ^ der g(Sres i J^kUr Bkitéknw svarta kap« 4 i Fms. 10, 171 om den gamle tro: ^eim hdfdu Aviu ordit, at så er einn ok f»rir er baztr er, ok høfda ^& spam af {»renn - Digunni, og snéru {»vi i villu.

Digitized

by Google

88

anse Hener for den samtne som VMe\ og begge for lyset, samt Lodet for den samme som Ve, og dem begge for ilden. Yili kan vél forklares som den behagelige, dog er betydningen behag afledt, det som er en til villie; men Hopnir kan ihgenlunde forklares som Rei^iiir, den opklarende, redderne må være ganske forskellige. , AfgOrende er det endelig , at de jo hver for sig fremtræde i en bestemt virk- somhed, og derefter næsten forsvinde.

Hopnir er et a^ dé ord , hvis rod n^an ej med sikker- hed kan angive. Han forekommer nogle gange i selskab med Odin og Loke, skOnt det også hedder, at han blev givet Vanerne til gissel. Ved denne lejlighed fremstflfes han som enfoldig, som en, der ej vidste at tage fat på noget, at gribe nogen verdslig ting an, uden han havde Mimers råd. t samtalen mellem Ivar Vidfad me og HOrd, hvor kong Hfffirek sammenlignes med ham, siges han at være den ræddeste af Aserne (hræddastr Asa. SCgubrot I Forn- aldars. 1, 373). Deri ligger samme grundtanke; han er ganske som hin konge. I |)<Srsdråpa kaldes også Loke Høn- ers ven (Hopnis vinr. Sn. s. 63. 64). Men især formår han intet uden Odin, derfor kaldes han Odins ledsager og sel- skabsbroder (sessi eller sinni eller måli Obins), ifelge den dadskillelige forbindelse imellem ånden og sansen; han hed- der også den hurtige As og den lange fod (hinn skj6ti åss, hinn langi f6tr) uden tvivl fordi han farer med lange fjed, tned store spring som en springende funke; samt aur- konungr, hersker over det materielle stof, thi det er ham, der bringer ra^relse i materien ; andre læse 5rkonungr, pile- kongen , så er det kongen over tankepilene. Sn. s. 56. Dette er i det mindste det bedste, jeg véd at sige om dette dunkle væsen.

L6&r (eller Lc)&r, thi der er nogen uvisshed i navnet) henfores til tlodern, lue; i en variant hedder han Loptr (og er da den samme som Loke) rimeligvis formedelst den forbindelse, hvori de tre væsener, L6%r, Loptr og Loke stå i til hinanden. Loder er Loke, medens han endnu i tidens

Digitized

by Google

8»

begyndelse, som det hedder, yar Odtns foitbfoder, fOrend han fremtræder som den jordiske forterende ild. Loder udbreder sig som deo stille^ milde, usynlige flamme igen- nem menneskets årer; Loko som den fortærende ild Ijord- ens indre. Begge ere sanseligheden; men Loder er den sanselige kraft, der »i sit udspring fremkalder og udvikler Ihret; Loke er den uregerlige sanselighed, som fordærrer og ødelægger det. Når Hener ikke er hos Odin , så er han dum; da Loke forfod Odin, blev han ond.

i9. Skabningen. Jætter. Efter at hare betragtet; skab* elsen fra begyndelsen af indtil mennesket, gå v\ over til eo almindelig betragtning af de væsener, der træde frem i livet, og den verden eller de verdener, hvori de iærdos. Livet er kun en kamp imellem disse væsener, tU den ånd« ige magt søger overalt at trænge ind i og at beherske den legemlige, men den møder også overalt modstand. Aserne , herskere over himmel og jord , forbinde sig med vandguddommene Vanerne. Thurser og Jætter stride med Aser og Vaner; Alferne slutte sig nærmest til Vaner og Aser, Dværgene ligge nærmere ved Jætternes verden, men de arbejde i Asernes tjeneste. AfgOrende er altså kampen imellem Aser og Jætter.

Jætteverden kommer frem i to slags væsener: I>ur8 elier I>oss, fl. I>ursar, I>ussar; og jGtunn, fl. jotnar. Det forste henferes af Grimm til mesog. t)aursus, t5r, ))aurs- jan, tørste, og det skulde da udtrykke: den tørstige, drik- lystne. På dansk er ordet gået over til tosse (tossegreven kildes thursen i den danske kæmpevise, sdm er en over- forelse af I>rymskvi6a; Softerap anforeir talemåden: vogt dig, at tossen ikke tager dig!) De Svenske sige tosse, de Norske tuss^, tussel, tusllng. Ritneligvis findes ordet i d. tosmOrke, måske i skruptusse (grim som en tusse, en ond tosse, siger almuen) om også i Tusseherred? Dét andet, jette, jotunn, angels. eoten, etcn, henføres af Grimm til al eta, æde (af roden et, med brydning jat, som folder sam- men med kymrisk ith, iath, hunget), <og betydnitigeti ViMe

Digitized

by Google

90

da ymte: åen gridige* Hymer var si (kostméSr j6tuon kaldes han i Hymiskv. sir« 30). Andre danske og norske former ere: Jotul^ Jutul, Jotul (oldhL ezal, edax). Det hyppigste kvindelige navn er gfgr, en gyge, norsk gyvri. 1 kilderne falde foreatillingerne om disse væsener tildels sammen , og jOtunn bliver ligesom et pelles navn for dem alle (Ymer selv kaldes inn hrfmkaldi j6tunn. yaf))r. str. 21. og alle jotner fores tilbage til ham: j6tnir aliir frå Ymi kom- nir. Hyndlulj6& str. 32); ikke desmindre er der al grund til at adskille dem i to slægter: hrim])ur8ar og de egent- lige jOtnar, hine de oprindelige med stamfaderen Ymer^ disse de senere med stamfaderen Bergelmlr, der atter nær- mest er stamfader for en mindre afdeling: bergrisar, bjærg- riserne (af at risa, stå op, i vejret). Samlede nævnes begge hovedarter ved siden af hinanden i besværgelsen i Skir- nisfOr str. 34: Heyri jdtnar! heyri hrim])ursarl synir Sutt- ungal 9jålfir åslibar! I Alvissm. tales der bestandig om jOtnar, aldrig om l}ursar; overalt findes også en verden j6tnaheimr, ingen ])ursaheimr. Det er rimeligt, at hine oprindelige hrimthurser, havets mægtige oprindelige kræfter, i tanken måtte træde tilbage for de egentlige jætter, jordens mægtige væsener.

Deres legemlige og endelige beskaffenhed træder ej utydelig frem i adskillige skildringer. De danne ligesom et eget folk, en egen race, adskilt i flere stammer (de have en hersker: ‘{>ursadrottinn i {>rymskvi%a; l}iirsa l}j6bar sjOt omtales i begyndelsen af FjOlsvinnsm.) Deres, legeme er overmenneskelig stort med flere hænder og hoveder (Stærk - odder havde sex arme; l}urs {>rihOf&abr omtales i Skirnisf. str. 31 ; sexhOfda&r i yaf[>r. str. 33 ; Hymer havde f61kdr<$tt QdldhOf&a^a, Hymiskv. str. 35) og hovederne vare af sten eller ligeså hårdo (om’Hrungner hedder det: så inn stér- 6&gi jOtunn, er or steini var hOfu%it å. Harbarbsl. str. 15; om Hymers pande, at den var hårdere end nogen kedel, har&ari kaiki hverjum. Hymiskv. str. 30). Kvinderne bolde sig også i denne verden til yderlighederne; snart ere de

Digitized

by Google

91

skrækkelige uhyrer, snart fortryllende skOnne: pS Læsa kæmpede Thor med nogle (vargyojur våru })ær, en varia koDur. Harbari^sl. str. 39) ; Hrimgerde kaster skibene om med sin hale (brettir sinn Hrlmgerbr hala. Helgakv. HjOrv. str. 20) ; moderen er stygg og har ni hundrede hoveder, datteren er gylden * og har hvide bryn (algullin ok brun- bvft. Hymlskv. str. 7-8); Gerde var fagerv hendes arme lyste, s§ at luft og hav gav^ genskin deraf (Skirnisf. str. 6). Hen i almindelighed tænkte man sig Thursemes udseende som uhyggeligt og ligblegt: Thor siger til dværgen Alvis: hvi er du så bleg om næsen? lå du i nat hos lig? du ser mig jo ud som en Thurs (hvi ertu svå folr um nftsar? farta i n6tt mel nå? ])ursa liki |)ykki mér å I)ér vera* Alvfssm. str« 2). Kulde og tusmOrke hare til deres natur (inn Hrfmkaldi siges både om ])urs og jOtunn. Vafj^t. str. 21. Hrafnag. str. 13). Som mOrkets bOrn færdes de helst om natten ; sollyset og især lynet forfærde dem. Og denne kolde, mOrke, rugende natur udtrykkes vel, som Grimm bemærker, ved : ])urs^r ])reyja (Hrafnag. str. i).

Deres boliger i hav og på jord ere store buler, klipper og fjælde ; jætters og bjærgrisers natur hænger især sam- men med sten og fjæld; heraf benævnelserne: bergrisi, bergbui, hraunbui, hraunhvalr, bergdanir o. desl. Da Bryn- hilde på vejen til hel verden kommer til en gyges bolig, træder denne hende imode med de ord: ej skal du her gå igennem mine stenbygte gårde (grj6ti studda garia mfna. Helreil^ Brynh. str. 1). Deres våben vare, som de felgende fortællinger ville vise, stene og klipper; de havde keller og skjolde af sten ; Hrungners våben var (lintesten , hén (hein). De havde også husdyr: Thrym sidder på hOjen og lægger guldbånd på halsen af sine hunde, og han stryger manken på sine heste ; ved hans gård gå guldhornede køor og kulsorte exne (Hamarsh. str. 6. 23.) De besidde rigdom- me og mange JLostbarheder (fjdlb meidma og menja sst.); Olralde var meget guldrig (guNaubigr. Sn. s. 47).

Jætten er gammel: forn jOtonn om Hymer; stærk og

Digitized

by Google

92

mægtig: om Arngrim hedder det, at bano haf&i afl sem jOtnar; om Stærkodder, at hano var komibn af I)ussum, haon var |>eim ok Ifkr at afli ok eMi« Hervarara« i Fomaldars. i, 412; 100: åmåtlki.j6tuoD om Vafthrudoer; baDr jdtnno om Hymer; meget kyndig og vis (inn fr6bi, ion alsvinoi jotuno om Vaftbrodoer; hoodvfss jOtuno om Hymer), men tillige stræog, barsk, stoli, bovmodig og pralersk (I)ruina I)U8siao, siger Ivar Yldfadme ti^ Hdrd. SOgubrot i Fornald- ars. 1, 37^; Hruognir ion st6ru{^, I>jassi ion ^t&bméhgl Harbarbsl. str. 15. 19. o. s. t.) ; gygen er beflig, lideoskab- elig, fræk (gnir, gffr, o. desl.)- 1 sio dorske og plumpe ro bar jætten eo viss godmodighed ; han kao være glad som et barn (bergbui barnteibr. Hi^miskv. str. 2) meo han fOjer sig ikke gerne (han kiddes i Nibelungenlied og andensteds: unge- vnege), eg tirret eller opirret bliver han frygtelig vild, heftig og lumsk. Denne jættevrede kaldes jOtnami^r, mod- sat åsamé{)r, og udtrykker det samme i det uendelige svævende »od, der kæmper imod guderne, som hos Grækerne ‘u7ulp5i)(jLo$’ , der bruges om Japetiderne. Ligesom Gigan- teroe bestorme også vore jætter himlen; men til grund derfor ligger en viss ubevidst længsel efter den hOjere natur; de attrå Freja, sol og måoe. Og ligesom mange folkesagn tale om, hvorledes disse væsener kunne forædles ved kærlighed, så finder man allerede deooe taoke udtrykt i Helgakv. Hj6rvar%ss. str. 24: eioa oétt koå hoo hjå j6fri sofa, ])å befir hon bOlva bo>tr.

Efter alt dette kan det ikke være vanskeligt at opfatte jætteverdens natur. Den forestiller den gamle natur, der indslutter visdom, fordi alle skabningens elementer ligge i den; det er den vilde, utæmmede, uordnede natur, som ikke er gennemtrængt af den hOjere åndige virksomhed; d^t er det mCrke og dorske og fjendtlige i naturen, der ikke uden mOje lader sig betvinge og beherske, der idelig forstyrrer, selv uden at vide det, og ^.modsætter sig alt hvad der gdr himlen mild og jorden beboelig^*; det er alt hvad der udgår fra natten og mærket, og endou ej er besjælet

Digitized

by Google

98

åf en hOjere ånde. Det er allså del slere UTcgb«re vilde hav, hvor stormene hyle i ijæMklefteme, dea^goe UTejbere klipper, de skybOje ufrugtbare bjstige, det lannende og skumfnende vandfald, den riveoée adelæggeilde bjiergstrOia, det alt forstyrrende urejr. Bånd og lænker tåler det ikke, men seger idelig at sprænge ’enhver, der lægges på det. Derfor er det ikke heller noget uuder, at man i middelal- derens historiske opfatning kunde antage diåse vledener for landets ferste vilde kærmpehcje beboere, der med hårdnak* kel mod modsatte sig enhver indvirkning af civilisationen*

Jætteyerden er nærmest den legemlige rå natur ; men del er en vigtig bemærkning , sfom allerede Uhland C^bor, s. 17 anm.) har gjort, at deto ikke udelukker en over« ferelse på åndeverdenen. Hvad dér i den er råt og vildt, hvad der i’ tanken mangier klarhed og fylde, henhorer også til jættentatoren« HOjst tiltrækkende vilde det være , hvis man med bestemthed hos de gamle kunde finde åndens slette sider udtrykte, ved jætter, ikke blot i almindeligbed, thi det er da tydeligt ndi, men ved særegne væeenef; det er ikke aildét, end hvad digterne nu g6re, og hvad de forhen ligeså vel ’ kunne have gjort* Uhland abferer scan exempel: tvivlen ^r en’*|ætte, nemlig Imr eller Imi i yaQ>r. str. 5 CJf. Imi i Sn. s. 112 og jættekvinden Imd sst saml I Helgaky. Hundingsb. l.-str. 22); Vafthrudner var Ims fader, jætten, som var mester i ordvæv, er fader til tvivlen. Det er trteflendénok, men dér kan måske endnu være tvivl om narvoets betydning. Derfor tilfo^r jeg el andSk exempel: Dengyge, der i Helreift Brynhildar hilder samtale med BrynfaUde, og foreholder hende alle hendes fivs misgerninger, og mod hvis bebrejdelser hun s^er al forvare sig, er den straOende samvittigheds r^st. Det er en Erinnys. Dette er klart.

20. Når jætterne ere de rå vilde naturkræfter, så knone de ordnende guder kun tæmme dem eller holde dem i ave på to måder. Den ene er at slå dem ihjel, og at benytte deres levninger til at befordre naturens frugtbare

Digitized

by Google

94

udTikling; den aodeo er at foreae flig med dem eller, som det udtrykkes, tage dem tilsgte. Dette er geDStandeo for en stor msngde myther, der, når man ferst engang har opfattet hovedtanken, næsten ingen forklaring videre bebeve. Odin dræber Sokkmfmir, havets ødelæggende maktrOm, Thor knuser Hrungner, det ufrugtbare Qæld; Odin ægter Gunnlad, Njord Skade, Frej Gerde o. s. fr.

En kort betragtning over nogle af disse væsener vil gdre dette mere anskueligt Det vilde hav træder frem i flere personligheder: Hovedmanden er selve Mimir eller Mimr, Mimi (som jætte nævnes han Sn. s. i 11)^ vogteren ved kilden under den rod af verdenstræet, der går hen til Hrimthursernes slægt, havets oprindelse og udspring« Hodd- mimir er bevarer af dybets skat (af hodd, t hort^), thi i vandet ligger grundæmnet til alt Mimer, det yderste stor- hav, og de mindre strømme mødes (strauma mét ok Mfmis i }>érsdråpa), og bølgerne ere hans enker (Mimis ekkjur). Himlen kaldes hos digterne Hreggmimir (Sn. s. 96) ; det er en bekræftelse pS at han er et vandvæsen. Sokkmimir (af sOkk, sænkning, svælge) var en sOn af Miivitnir; Odin besøgte ham under navn af Svibr og Svibrir, stillede ved sine besværgelser (duldi) den gamle jætte, og blev haos enbane (Grimnism. str. 50) ; derved udtrykkes enten bero- ligelse af den fordærveode malstrOm, eller søgte Odin visdom dér i dybet, eftersom man på Island, efter Finn Magnusen, spåede af vandfaldets lyd (jf. Islendingas. i , 291) og Germanerne toge orakler af flodhvirvlerne og strømmenes brusen (Plutarebs Caesar kap. 19). En anden jætte hed Vi^blindi; han drog^valer ud i havet som fiske ; hvaler kaldes hans galte (Vi&Uinda geltir. Sn. s. 85); det er nu hans iuisdyr. — En anden vaa^jætte

‘) To ord mS vel adskilles: hodd = hort; og hddd (um hodd goda i Grimnism. str. 27) efter Egilsaon norsic hadd, bidde, skrå- liggende egn, afhætd (Hallager).

*) Hermed kan jævnfor es i Molb. Dialektlex. at sdkke, synke; det sak i ham, det rerte ham djbt (bevægede sig dybt i hans ind- re); sakvande, synkvaode, skylregn; eg sdkket onder ordet donkel.

Digitized

by Google

95

pi jorden findes uden tvivl i Olyaldi. Edda fortiriier oai ham, at han var meget rig pS guld. Da han var død, og hios tre sønner, I>J88si, Vb\ og Gaogr, skulde skifte arv, inllte de guldet således, at hver skulde tage en mundfuld, eg alle lige mange. Deraf kaldes hos digterne guldet disse jstters tale eller ord (munntal, mål, or%. Sn. s. 47. Guld kaldes rOdd jOtuns. Sn. s. rø). Denne Olvaldi , fader til Thjasse, kaldes i Harbarbsl. str. 19 Allvaldt; det er uden tvivl en fejl for Avlvaldi , Olvaldi (jf. Ålufossar og OUbssar 1 Hervarars. kap. 1. Fornaldars. 1, 412). Ogsl han besid- der, som Mimer, en skat; guldet er overalt skjult i vandet, i havets sked og i den rindende flod, Rhinen. Zeus fald- er jo også som en guldregn i Danaes skød. Efter Finn Hagnusen skal denne Alvaldi betegne vinteren, hans guld er nordlyset, hans tre sOnner de tre vintermåneder. Dér ere vi igen komne ind i tidsregningen. Uhland (Thor s. 119) antager Olvaldé og hans tre sOnner for vindene; 01- valde selv, der bringer øll eller drik, er regnvinden ; guld- et, han opdynger, er skyerne; betydningen af Tl^sse er dunkel, men Idi, den travle, og Gang, gang, tummel, ere let forståelige navne på vinden. Hen disse benievnelser, Thjasse derhos (for ])jarsi, den larmende) og hans boHg I>rymheinir (det dundrende hjem) passe ligeså godt på det dondrende og styrtende vandfald. Hans datter Skabi, der bliver gift med NjOr&r, er den vilde bjargstrOm, der for- msler sig nied det rolige hav; og den vdgOrende fredelige Njord har ganske rigtig taget fejl, da han tog den ødelæg- gende QældstrOm tilægte ; og det er ganske rigtig Skade, der fæster sin kolde edderorm over den lænkede Loke. Her forekommer det mig nu, al meget bliver klart, når man først engang er kommen på den rette vej. Uhlabd har uden tvivl ret i, at begyndelsen af navnet (Vivaldi er oli, ligesom begyndelsen af Hibvitnir er mjød; den brune mjød og det skummende øll have a%ivet billedet Slutningen af Geirvimul , en af Hvergelmers floder, er ligeledes norsk vemul, der efter Hallager betyder tyndt øll. Og dette be-

Digitized

by Google

m

kræfter sig mrica eaaadeo side: GHmin har i sin Geschicble der deutsohen sprache 2, 657 oplyst Davneoe.pS HedofulH, der osvnes i Veseregsen, som mjabarfulK mj^bægeret, og pS Me&way i Keot aom mjabarveig , rojeddrikkeo. Fore- stittiogen er jo også rigtig: de vilde floder og strOmaie ere jætteraes vandkøukker , når de valte dem, skyller der eo flod ned over de fredelige marker. Såledas ere også Baaaideme kilder i Argos, og deres atrafii underverden de andeijordiske kilder, der aldrig ophere at rinde. Natur- myther ere overhovedet altid . de »Idste. Med heosyn fil guldrigdommeo kan endelig berosrkcs, at man jo endnu, efter folkesagnet, ser metalårer, tykke som tommerstokke på bunden af blankvandet (AsbjOrnsens Huldresagn 1,140); og de rige guldminer i Californien opdagedes jo ved, at man ved et vandfald vilde bygge en savmolle.

Fjæld- og bjærgjætter ville forekomme i det folgende. Ode Orkener og vilde skove beherskes især af gyger. Ed sådan gyge bor #stenfor Midgård i JinmskoveQ, Jårnviir,

• hvor de troldkvinder bo, der hedde jérnviSjur, beboerinder af skoven; denne gamle gyge foder mange sOnner, alle i ulveskikkelse, deriblandt dem, der forfølge sol og måne. Sn«8. 8. £t levende billede på en jættekvinde, der fserdes om natten (kveldr%ur kaUes de), bridge hagl og andet uvejr, vælte hele flåder o. desl. er jætten Hates datter Hrim- gerde; disse væsener kunde ikke tåle dagens lys; når de overraskes deraf, blive de forvandlede til sten; Atle siger til’ Hrimgerde: nu er det dag, sinket har jeg dig til din dod, og et llijerligt havnemærke skal du være, når du står dér i sten. Helgakv. HjOr^r&ss. -str« 12 fgg.

21« Saxo kender også jætteslægten, skOnt Jiele hans betragtning har fået et . historisk udseende. Han taler (s. ‘36) onr to slags væsener :’ det forste af overmenneskelig størrelse vare jætter (monstraosi generis viri, gigantes);. 4let andet havde spådomsgave, og overgik de forste ligeså meget i vid , som de måtte vige for dem i legemlig stør- relse (irtem possedere pythonicam; vivaci mentis ingenio

Digitized

by Google

«7

præsfiterunt; ban kalder dem magi). Imrtlero dem og jstteroe yar der megen strid ; og del tredie slags fremkom ?ed en blanding af begge. Det er samme anskuelse som de islandske sagaers.

Saxos forste historiske sagn ere derfor en rig mythisk kilde; og endel af hans jætter genfindes lEddaeme: Vagn« ophtus og Haphlius, der opfostre Grams sOnner, og den ferstes datter Harthgrepa (Saxo s. 34. 36. 45) ere ligefrem jcttenavnene YagnhOfibi, Hafli, Hari&greip (Sn. s. 111. 112); Rostiophus phinnicus i fortællingen om Rinda (Saxo s. 126) er samme navn som Hrossj)j6fr (Hyndlnlj^ft str. 31) og Geruthas er GeirrObr. Går man nu videre, sh er det van- skeligt at sige, hvor jætteslægten horer op: moderen til Hombleog Lother, Grytha, summæ inter Theutones digni- taUs matrbna (Saxo s. 22) bærer ligeledes et jættenavn Gdftr. Grams opfostrer, Hroar, og Roeskildes anlægger, Hroe (Saxo s. 26. 80) er ogs8 et jættenavn (Sn. s. 112); og betænker man, at der ved flere af vore købstæder findes en Roes kilde elier Roers dam ^, s8 kan det vel ikke falde nogen ind, at det var en virkelig kong Roe, der drog om- kring og anlagde stæder ved de anseeligste kilder, men ak navnet er aldeles mythisk. Det er tilfældet med Oere, og nir forst opmærksomheden er henvendt derpå , vil mango tf Saxos sagn fS et ganske andet udseende end de nu have.

22. Skulde der endnu være tvivl om jætternes be- tydmng , så ville de aldeles hæves, når man betragter deres ndseende og færd i folkesagnet fra den ældste tid af til den seneste. Overalt er det klippe, Qæld, bjærg o. desL der har fået personlighed, og disse personers handlinger ere store naturforandringer. De have en overmenneskelig

O Ved Kebenhavn findes Rosbæk, til hyilken græsgangene strakte sig, som herte til Serritslev by (Biskop Jacobs og kong Frederik den ferstes privilegier i Pontopp. Orig. Htfn. s. 12. 52. 128) j udenfor Odense ligger byens vigtigste kilde, den hedder Roersdam } ved Vej- Mi Ift fordum en Roaborg.

Digitized

by Google

96

•lOrrelte; mu øer deres uhyre fodspor i morgendaggeB; deres styrke er overnaturlig, de oprykke træer med rode, slyoge uliyre klippestykker, flytte hele bjærge; alt det fryg- telig ødelæggende i naturen tillægges dem; civilisation og kristendom er dem en afsky. For at anskueliggøre dette vil jeg kun minde om nogle af de ældre og yngre sago, hvori det udtaler sig: Fra Thelemarken meddeler Hammerich sagnet om en jntul , der engang havde fået noget i <!jet som stak. Han vilde gnide det ud med fingeren, roen deo var altfor firskåren til det brug ; så tog han et kornneg, og dermed fik han det lykkelig frem« Det var en grankogle. Jætten klemte den imellem fingrene: hvem skulde troet, sagde han, at så lidt kunde gOre så Yondt? Hos os kaldes Lommestenen ved Fårevejle strand således, fordi en kæmpe engang på sin vandring fandt den, og stak den i lomroeo, for ved lejlighed at bruge den ; den har tyve alen i ooiftng. En af Islands landnamsmænd Grim IngjaldssOn havde en sOd Thorer; da han var bleven gammel og Mind, og en afteo silde var gået ud, så, han en stor stygg mand komme roende på et jæmskib til mundingen af Kaldå; han gik på land, hen til en gård, og gav sig til at grave på pladsen ved . gården (C stOiulshlibi) ; næste nat opkom der en jordild, hvorved gården forgik (Landn. i Islendingas. 1, 78). Da kong HjOrleif formedelst modvind lå iJyllands hav, og ved solens opgang vilde sejle videre, så han imod nord et stort Qæld komme op af soen, dannet som et menneske (jafot vaxit sem mann). Det kvad: jeg ser for Hringja en høj opkastet, men Here gennemboret med spyd; jeg ser for HjOrleif strikker snoede, men for Hreidar rejst en galge. Skibet kunde ikke gå af stedet, og kongen befalede sine folk at tage til årerne. Endel af spådommen opfyldtes strax: dronning Hringja blev syg, og døde næste dag på samme tid. (Hålfss. kap. 6 i Fornaldars. 2, 30). Her taler sagnet lige ud, og lægger ingen skjul på sin mening. Og dette bekræfter Grimms bemærkning om de gængse forestillinger, i felge hvilke man tillægger bjærget legemsdele: hoved,

Digitized

by Google

101

teoke på kegrebet hvid CM. albus) pS de snedækte Alper og de klare elve. Begrebet udvikling ttgger iigefrem i adtrykket: ålfar skilja (Hrafnag. str. 1), de skille, adskille, gOre skfl. Æsir og Ålfar (hvormed der menes lysalfer) sammenstilles idelig i de eddiske sange soiA Indbegrebet af de hdjere skabende og opholdende væsener : et land ligger Aser og Alfer nær (Grimmsmål str. 4) ; hverken Aser eller AUer viBe billige Frejs kærlighed til Gerde (Sklrnism. str. 7); Aser og Alfer samles hosOger (Lokasenna); hvor gSr det Aser? og hvor går det Alfer? hedder det ved verdens mdergang (Yolaspå* str. 52); Thjodreyter gol for Dellings dOre: styrke (afl) for Aser, held (frami,* fremme, udvikling) for Alfer (H&vam. str.. 161) o. s. v. Deres verden, Alf- heimr, gave guderne I tidens begyndelse den jordiske frugt- barkeds gud Frej til tandgave (Grimnism. sir. 5). Når dette laod træder frem historisk, så ligger det imellem elve, som det norske Alfheimar imellem Raumelv og Gantelv. Overalt fremstilles de som lyse og smukke: det er bekendt af alle gamle firasagn, at det folk Ålfar er meget smukkere, end andre skabninger (SOgubrot i Fomaldars. 1, 387); smuk som alfekvinde (fri% sem élfkona) udtrykker den hojeste kvindelige skCnhed. Der blev ofret til dem, ligeså vel som tø Aserne (ålfabl6t) : Der var en hOj, som Alferne boede i ; denne h6j sagde Thordis til Thorvard, der had hende om Iftgedom for sine sår, skal du bestryge me^ blodet af en tyr, og af dens kod gOre et gilde for alferne (gOra ålfum Yeida. Kormakss. s. 216). Sighvat skjald kunde på sin esterrejsé ikke komme ind i et hus, thi husfruen stillede sig i dirren for ham, og bad ham ikke gå ind, da de havde ålfibl6t for (Hkr. Olafss. helga kap. 92). HOrkalfer fore- koihme sjælden i de eddiske sange (udtrykket svartålfar slet ikke); deres virksomhed var underordnet; dværge og mOrkalfer sammenstilles i Hrafnag. str. 25: gygjar, ]>ursar, niir, dvergar ok ddkkålfar. Uden dette sted måtte man fristes til al holde mOrkalfer og dværge for samme slægt.

Digitized

by Google

102

si meget mere som der kun ghret to norner, en for alfer og en for dværge.

Oprindelsen til ordet dvergr (formen durgr forekomoEier i Alvissm. str. 9 i Rasks udg., og af den kommer faunkOn- net dyrgja), angels. dveorg, t. twerc, zwerg, er uviss; de redder, der lade sig formode, såvel som tiere dværgeoaTne, vise hen til noget lukt, dedt eller til noget larmende. Men om ordet end er dunkelt, deres færd er klar nok. Dværgen bor nede i jorden, i jord og i stene (i j5r%u ok 1 steinum, Sn. s. 9); Alvis siger om sig selv, at ban bor nedenfor jord, og har sit ste^ under sten (Alvfssm. str. 3) ; Svegder, der drog ud for at opsege Go^heimar kom til et sted, der hed Sten (å steini) og var som et stort bus, og dværgen, som havde sit hjem dér, lokkede ham ind i stenen (Yng- lingas. kap. 15); i Thjodolfs vers herom kaldes dværgen den dagsky bevogter af dværgættens sal (dagskjår Dumis ntija sal-vOri)u&r). Thi dagens lys kunde dværgen ej vel tåle: Thor skuffede Alvis, der, medens han udkrammede al sin visdom, glemte dagens frembrud (uppi ertu, dvergr, um daga&r, nu skfnn s61 i sali. Alvfssm. str. 36). Hertil sigter uden tvivl også den dolgehjælm, hulizhjålmr^ som folketroen tillagde dem; hulizhjålmr hedder skyen i Hel (Alvissm. str. 19) ; de måtte vel indhylle sig i en tåge, nåf de vilde færdes om dagen. Og hvad der overalt kom- mer tilsyne, når dværge omtales, er det, at de ere kunstige smede; de forfærdige til guderne allehånde kostelige ting, som herefter ville omtales. Ekko er deres råb, som gen- iyder i bjærgene; det hedder derfor dværgmål, dvergmél; Sigurd slog så stærkt på harpen, at alt genlad deraf, at dvergmåli kvab å Ollu (Herrauliss. kap. 12 i Fomaldars. 3, 222).

Der kan da ingen tvivl være om disse væseners be- tydning. Det er naturkræfterne, forsåvidt de virke i gud- ernes tjeneste , altså til menneskenes bedste. De ere af dobbelt art: naturen, som virker nedentil under jordens overflade, og naturen, der skyder op og udvikler sig i lyset

Digitized

by Google

09

hab, rygg, og er tiibojelig til at opfatte basalteos og lig- neode formatioDer som aæbomme meoneskeligé sktkkeker. Oreralt i Danmark ylaes store stene, som jætter have slynget imod hioanden eller * imod kirker. Store sandhoje frem- komme, i en viss orden, fordi jætten har fyldt sin handske ned sand, og rystet det ud af fingerhalleme. Oen Borre fremkom, fordi der gik hull på en hexes forklæde, da hun fløj med en høj i det, som hun vilde flytte over fra Yord- iDgborg til Men. Hvenild flyttede efterhånden adskillige stykker af Sjælland over til Skåne; men engang tog hun forklædet for faldt, forklædebåndet gik x>ver midtpå håret; siledes Mev Ryen fil. Modsætningen imellem jætter og agerdyrkere udtrykkes i det vidtudbredte sagn ojn en jæt- tepige, der engang forundret traf på en mand, der gik og pl6|ede, og bar ham med ploT og oxer hjem i sit forklæde som noget knriost legetøj; men den gamle jætte skændte på hende, og befalede hende strax at bringe det kravl, de maddiker bort igen; for dem vilde jætteslægten snart komme til at vige.

23. Alfer og dværge. Ligesom det ved jætterne var meningen, at de gamle i dem udtrykte deres tanker ved oahiren i dens storhed og vildhed, således vil det samme T»re tilfældet ved alfer og dværge; det er naturen opfattet fra mildere sider. Jætterne arbejde imod Aserne, ere deres Qender; men alfer ere overalt n6je^ forbundne med Aserne, og dværgene virke i deres tjeneste. Det er en væsentlig forskel. Hine ere onde, det er disse ikke; hine må betvinges eller slås ihjel, disse ere Asernes venner eller medarbejdere.

Andre have allerede bemærket, at disse væsener i kilderne ere blandede: i opregningen af dværgene i VOluspå finder man selve navnet Ålfr, og i Håvamål str. 144 siges OD dværg Dåinn (efter en anden læsemåde Dvalinn) at have ristet runer for alferne; men begge disse steder synes ej pålidelige; y<^kispås uordentlige opregning er en senere

Digitized

by Google

100

tilsieUiing, dg det tDdel sted er ligelede« trivlsonl. I Al- vfosDi. daoDe alfer og dværge to forskellige staMmer, hver med sit tungemål. SkOot de derfor grændse luer til hio- åndes uden noget skarpt grasodsekel, er det dog nedyeod- igt, at drage et sådant. De ere aUe tilhobe naturens ud- viklende kræfter, men nogle ivirke over jorden, i lysets I^em, og det er Lysalfer, andre nede i jorden, og det er Svartalfer, navnlig i muld og stene, og det er Dværge. Det er altså kun de tvende sidste, der grændse nær sammeo. Overhovedet ere de selvvirkende væsener alfer, de blot tjenende derimod dværge; derfor henferes selve ny og næ og de væsener, der bære verdenskanterne, til dværgene.

Hovedstedet om Alferne i Sn. s. 12 lyder således: Der spOrges, om der i himlen er flere hovedsteder, end ved CrdsbrOnd; derpå svares, at ^.der er også et sted kaldet Alfheimar; dér bor det folk, som hedder Ljésålfar (lysalfer)« men DOkkålfar (mdrkalfer, af dokkr, mOrk, dunkel) bo nede i jorden , og de ere de andre ulige i udseende, mea endnu mere i færd. Lysalferne ere fagrere end solen, men DOkkalferne ere sortere end beg^\ Derpå tales der om stederne i himlen efter verdens undergang, og det hed- der om den anden himmel, der hedder Andlangr, og om den tredie himmel, der hedder VibMåinn, ^^^ Lysalfer ene, trp vi, l>ebo nu disse steder’\ Det har givet anledning til, at man har forestillet sig alferne som overhimmelske væs- ener, så at deres virksomhed blev unddraget jordeq; mes der tales heri åbenbar om en seoere tilstand, da de gode mennesker skulde komme til Gimle, og de hvide aite til endnu højere og herligere boliger. En endnu frygteligere fejltagelse er det, når Lex. myth. på grund af dette sted gOr Surtr til lysalfernes everste herre, og således forvezler eller blander dem med Muspellssynir, der skulle adelægge verden.

Ordet ålfr (angels. ælf^ t. alp, elb) kommer rimelig- vis af at ala, nære (jf, gr. aX^o», aX»voO ; det betegner da naturens fedende, nærende, udviklende kræfter. Andre

Digitized

by Google

103

Eftersom du ålt begyoder oedenfra ogskyderiTejiret, greodser deres væsen også så nær sammen. Frajordens skød stiger egen op, fra jordens sked bryder guldåren frem; under jorden formes de af dværge; når de udbrede sig i lysets glans, blive de til velsignelse for menneskene. Dværgene sti Qæmere, da de arbejde i dybet, i mOrket ; de ere ringe, nsle skabninger, og træde sjælden guderne nær, hvorimod den snilde Loke er forbindelsesmidlet imellem dem og gud- erne; alferne derimod ere som lysets bOrn nOje forbundne med Aserne.

24. Det lader sig nu også fatte, hvorfor næsten ingen særegne tilfer nævnes; de beskæftigede sig nemlig med selve natartingenes udvikling, og deres virksomhed var kun en underordnet retning af Asavirksomheden; dværgene derimod forterdigede allehånde redskaber for guderne, og digterne behovede netop dem som nødvendige attributer. Som alfer nævnes kun VOlund og hans brødre, han selv kaldes alfekonge, Tfsi alfa (VOlundarkv. str. 13), men her ere vi allerede komne over i romantikken. Derimod høre rime- ligvis blandt de væsener, som de mythiske sange kende, Ividierne, fyiSjur, med deres verdener ivibir (Yoluspå str. 2. jf. Hyndlnlj6% str. 45) til alfeætten, eftersom det hedder: elr iviija (Hrafnag. str. 1), og de vilde da i den frugtbare iMitur være det samme som jårnvibjur ere i den vilde og ofrogtbare^. Der sammenstilles netop: elr ivibja, aldir bera, den frugtbare natur nærer, tiderne føde. Endnu en ting, som taler derfor, er det vel, at der må være slægtskab imellem disse Ivibjur og Ivaldr, fader til Idun, de foryng-

‘) Her er et af de tilfælde, hvor avisse læsemåder og asikre ord gOre den ærlige forsker det broget nok. Ividr forklares af Egilsson ▼ed sylvi (forte perpetao florens) ^ forstavelsen \ tager ban for ey, al- tid ; i Ydlundarkv. str. 26 læser han ivid granra, i Mancbs Edda s. 199 antages derimod en anden læsemåde og forklaring, hvorved ividja bliver en ond troldkvipde; ividja står virkelig også blandt JO’tnaheiti, Sd. s. 112 y men det samme gdr Sattangr, hvis sdnner dog ^ ere jetter (Sklmlsiar str. 34).

Digitized

by Google

eode »biers vogterinde af aUéttt (Hrafoag. tir. 6)^ og denne Ivaldr er atter den samme som Ivaldi, hvis sOnoer, ’ I?alda syoir, Sn* s. 27 rigtig nok på sio uordentlige måde kalder svart«|ffr, men som dog nødvendig må bryde frem fra m^A^tB hjem til lyset, siden de forfærde håret til Sif, spydet GuDgner til Odin og skibet Skllbla^&nir til Frej, hvad enten man nu ved dette vil tsnke sig hele den på havets belger gyngende e med sine taglagte hOje og skove, pi hvilken alle guder kunne færdes, eller kun den skæltagte grankogle og den sejlende frefjeder, der kun har Fre alene ombord (thi Sn. har fuldkommen ret, at skibet kan være stort og lidet, skOnt den på sin noget prosaiske vis udtryk- ker det sidste med , at man kan stikke det i lommen). Ivaldr, der, efter Grimms bemærkning, hos Beda skrives Hevirald, i den angels. oversættelse Heåvold, og er det samroe som det danske navn Evald, kunne vi Danske også have god anledning til at henfare til lysets bOm, thi vor skjaldesmed var visselig ingen dværg, men en strålende alf. Vindalfen tæller YOluspå også blandt dværgene, men ved ham kunne vi dog være viss på^ at han svæver let og fri Igennem luften. Overhovedet kunne vi ikke fejle, når vi tænke os disse væsener så lette og fine og svævende som muligt. Kun når de have en lang rejse eller hOj flugt for, forfærdige de sig, som VOlund, store kunstige vingepar; ellers hæve de sig af sig selv i luften uden susende ving- eslag; og hvo kender ikke af egen indbildning det hen- rykkende i denne alfeflugt.

Andre synes rigtig nok ligefrem at være dværge, som Brokkr og Sindri, der forfærdige galten med guldberster, ringen Draupnir og hammeren MjOlnir (Sn. s. 79); Dåinn og Nabbi, der smede galten til Freja (Hyndlul. str. 7); Fjalar og Galar, der dræbe Kvaser (Sn. s. 47). Og hertil hare da også de, der som gedder eller oddere leve i vandet; som dværgen Andvari i Andvarafors og hans fader Oinn (Sigurl&arkv. Fafnisb. Onnur str. 2, jf. Andvari og Otr i

Digitized

by Google

10(»

Vdteuogas. kap. 14), bt^temle til al vade i vandet og af en frygtsom og sky natur (jf. andvar i Molb. DialeeHez.)*

Vi skulle endnu betragte det vanskelige sted om dvarg- enes hevdii^er, som omtales i Voluspfi str. 10-16 og Sn. 8. 9. Begge kilders sammenligning synes at vise , at der opriodeKg var tre afdelinger, hver med sin hevdiog: H<M- s6gDir, den største af alle dværge, Durinn og Dvalinn ; men af Dvalins flok (i Dvalins libi) foretoge nogle en vandring fin stenen over moldvange til kampens marker (frå salar steini anrvanga sjot til jOruvalla), og fra dem nedstammer Lovars uforgængelige æt (langnibja tal Lofars). Mærkeligt ook forekomme blandt dem Alfr og Yngvl eller Ingi. Det skulde da være en slægt, som bævede sig op fra dybet, og udYiUede atfenatur i lysets verden. Men meningen er uviss, fordi man ikke ret forstår ordene, og af Sn. bliver ikke meget oplyst. Man finder her nogle dværge, der bo i muld, •ådre, der bo i stene, og atter andre, der her siges at komme fra Svarins hoj (fré Svarios baugi til aurvanga å jdmvollu), hvorpå der tilføjes i flertallet: ok eru kommr ^ilbdin Lovarr, som om man skulde tænke på lofår eller lofårar eller lignende (yndige åer eller yndige ånder) ? Mod taaken selv kan ingen have noget at indvende ; det er jo smukt, at selve de mørke dværge ved en højere udvikling kunne forvandles til lysende småengle, og det gléeder mig, at Grundtvig (Myth. 2 udg. s. 263. 271) allerede har for- klaret Lovars æt som stråleslægten (Ijdma kindar), lys- aiteme^.

‘) En skarp teitkritik bliver eDdnu i begge Eddaeme og flere digte at ‘anstille med hensyn til ordene: mdt, injøt^ mjQh’, deri flere navne are fomnderlig blandede imellem hinanden. Hen forklarer métsognir ved saft- eller kraftsageren; Darinn kan benferes til dur, slummer^ eller til norsk darr, larm^ Dvalinn er dvalen*, og det er Jast hans slagt der vågner ep som Lovtrs afkom. For ijdna Undom, som man ellers forklarer om mændenes slægter, læser Grundtvig Ijdma kindum; (la )j6nar egentlig ere de mæglende« forligstiftende (IJénar heita f»eir

Digitized

by Google

106

25. Også her rådspOrge vi fotkesagn og folketro^ om vi skulle sege alferne i feslotte over skyerne, og hvad Ti overhovedet ved dem skalle tænke. Både de og dværgene, om end ligeledes noget indblandede imellem hinanden, ere bevarede i almaens tro indtil den dag i dag. Fordetferste finde vi dem i sagaerne: det var med en alfkone, smuk- kere end nogen kvinde, han far havde set, kong Helge avlede Skuld, og hun var så galdrekyndig, fordi hun i sin m^dreneæt var kommen af alfer (Hréifss. kraka kap. 15. 47 i Fornaldars. 1, 30.96); en alf kommer ind i huset, skOnt alle dOre ere lukte (Nornagestss. kap. 1 i Fornaldars.

1, 313); Gange-flrolf kommer til en hOj, der fibner sig; der kommer en gammel alfkone ud i en blfi kfibe (i blåm tyglamOtli); han har jaget en hjort, der er hendes, og hvilken hun netop har udsendt for at lokke ham hen til hajen ; han får en ring, et fingerguld, af hende, så at han ej kan fare vild (Gaungu-Hréifss. kap. 15 i Fornaldars. 3i 276). Ligeledes finde vi dværgen boende i stene, kunst- færdigere end andre (hagari enn abrir menn) og smedende kostelige våben, som sværdet Tyrfing, til An en bue, og Sindri blæser en lås op (SOrla]). kap. 1 i Fornaldars. 1, 391. Hervarars. kap. 2, sst. 1, 414. Ånss. bogsv. kap.

2, sst. 2, 327. 396. |>orsteinss. Vikingss. kap. 22, sst. 2, 446. 457); dværgen Mdndull beskrives som sort og stygg (svartr ok Ijdtr), lav og undersætsig (lågvaxinn ok mi&digr), han var klædt i skarlagen med et guldbånd om panden (( skarlatsbunaii ok skarband um enni af gulli gert) ; han var både ypperlig læge og smed (Gaungu-Hréifss. kap. 25 i Fornaldars. 3, 307; jf. saga Egils ok Asm. kap. 11, sst

3, 388).

Folketroen på Island kalder alferne Ijuflingar, på andre steder de gode drenge, det stille folk, de gode naboer, de hvide viv (albæ nymphæ) o. desl. På Island have de

menn, er ganga am sættir manna , Sn. s. 107) så kande man måske beboide læsemåden, og alUgevei forklare det 6m disse væsener, der ere midlere imellem lyset og mdrket.

Digitized

by Google

1#9

denb. der neder). mVth. under AlvM) bo de ikke blot i hoje, meo også i kilder og yando; Dår o»aQ ser tooiBit »ggeskaile drive om på vaodet^ så er det alferne, dergOre 8ig eo lille sejltur; de ba opå i de opstigende vandblæreri og kunne forvandle sig til svaner. Også efter svenske sagn ser /nan dem i fulde svanehamme komme susende igeDDem luiten, og at slå ned i et sund for at bade sig; Dir de komme i vandet, blive de strax til de fogreste m^^er. Pi Island og flere steder tilliegger man også. dem, bvi^l der ellers siges om dvæp’gene^ at de lægge skiftinger, um-» Bkiptiogar, bytingar, vecbselbålge, I vuggen (F. lob. ant at* Vao den Berg under Wilte wijven).

Dvftrgene have i folketroen t^oldt deres navn, men kåldes også underjordiske, de brune maond i mosen, o. desl. De ere små, vanskabte (på nogle ateder have de gase- éUer aodefedder)! og gdre sig usynlige ved en hat eller hætte (uddebat, nebelkappe, tarnkappe, i danske sagn: iaders gamle bat), der svarer til sagaernes huUJ^hjålmr,. kuQshOttr, hyilke udtryk også forekomme om skjvl i almindelighed (Fomaldars. 1, 9. 3, Zi9h . Kviqderne spinde og væve) mændene smede ; bjærgkrystal hedder pfl norsk dværgatein^ det er dværgene, der have hamret den til; visse stene i jorden kaldes i Panmark dværghamre; spindelvæv heddei^ hos de Svenske dvårgsnftt; markens flyvende spindelvæy om besten tillægges såvel dem som .alferne. De ty til meooeskene for at låne allehånde ting, for at hente råd, is9r om hjælp ved deres kvinders forlesning; alt sådant betonne de. Men de lamme også kvæget, dét kaldes -da dværgslaget, pg de drille gerne og ere tyvagtige, når qog^t stikker dem i (ijnene. De bortføre undertiden m^ar, bj^g- tagne meer (hvis ikke det især tiU^ommer troldene), og man har exempler på, at dværginder have ægtet mennesker? og fået bOrn med dem.

Det er vanskeligt at bestemme om de mangfoMige sagn om skatte, der er^ skjulte i jordens skød, og aldr^ kunne bæves uden tiende, eller som skinne fr^m under

Digitized

by Google

110

jordhcjene, når de juteaften stå rejste på piller, eller som klare luer slå op af marken, eller endelig ved midnat bræode som lys i søerne, angfi dverge eHer alfer eller de st5rre trolde« De jjrske smedehOje Borhdj og hojen ved Sundby minde om VOlundr og smeden Wayland. Man ser ilden fart ud af hOjens top og ind ad siden ; man hører smedens vældige hammerslag, og ser ham ved midnat ride fra det ene værksted til det andet på en hest uden hoved, med hammeren i hånd og fulgt af svende og drenge. Vil nogen have noget smeddet til, så lægger han det på højen med en salvskilling ved siden} næste morgen er arbejdet færd- igt, men skillingen borte.

Uden tvivl hører lygtemændene til denne slægt, uagtet folketroen har gjort dem til udøbte bOrn, der ej kunne koinme i himlen; i Nederlandene hedde de dwaaUichten (van den Berg under dette ord). Om dagen sørge de på ede pladser, om natten vandre de om; når de møde nogen, bede de om at blive døbte. Engang kom tre af dem til en mand med deies gamle bOn, men næppe havde han udtalt dåbens hellige ord over dem, førend en hel flok kom hoppende omkring ham, og han måtte blive hele natten pi stedet til haneskrig. Det tyske dwerlicht, dwelltcht, elflicht, og eng. elffire vise ligeledes, at disse lysvæsener vedkomme dværge og alfer. Men jeg må her standse, materien er hartad uudtOmmolig.

S6. Ved siden af disse væsener må jeg endnu hen- vende opmærksombeden på andre naturvæsener, der fore- komme i sange og sagaer, og derefter under mange for- skellige former i folketroen. Et ganske almindeligt navn er Vætte eller Væt, som vi endnu have i vættelys, vætteset o. desl. Det gamle ord er vætt, vættr (t. wicht, hvoraf nicht) en ting, en uting. Det bruges om allehånde ting i naturen, f. ex. om alt det, der ei måtte såre Balder (Veg- tamskv. og Sn. s. 36), ligeledes i Alvissm. str. 9, hvor Al- vis siger, at han har gennemfaret alle ni verdener, ok fitat vetna hvat, og lært at kende hvert væsen. Det er gode

Digitized

by Google

107

to koDger, der årlig ined -nogle af sioe iMulersltter skiftet til at drage over til Norge, hvor overkoogeo bor, koftgeme for at aflagge ham sin hylding, understUeroe for at g6re rede for, hvorledes deres ivrighed har handlet ned dem (F. Johaanæi Hist. eccl. Isl. 2, 368). 1 det evrige norden ere de noksom bekendte som Elv^folk, EUefolk, Elfwor^ der bo i Elverhdje. At det er de samme vcsener, som de gamles alfer, bekrsftes deraf, at man, efter Afzelius, eodau i Sverrig finder elfattere, hvor der ofres for syge. Deres væxt er liden eller af menneskehOjde, men sp»dere og finere, og is»r er elverooen usselig dejtig, smekkersom en mUe, hvid som sne, og hendes rast er lokkende og liflig. Når vandreren lægger sig i sommerkvæld til hvile ved elv- erhOj, så herer han deres barpeslag og liflige sang« Vil ^epigen forbinde sig med en menneskelig slægt, så flyder han med solstrålerne ind igennem en eller anden åbning, t ex. igepnero et kvisthull på tOmmervæggen, og når hun, efter at have levet i ægteskab med en mand og avlet bOro med ham, enten fordi han har fortOmet hende -eller fordi bon lenges efter sin egen verden, atter går bort, så for- svinder hun ligeså pludselig. Flyvende ellefolk forekomme sjølden, men de omtales dog; de have små vinger på sine snehvide skuldre, men det er dog en lånt ham, de have ifort sig. Man kan også bere dem , når de komme flyv-^ ende igennem skoven i hurtige vindhvirvler, hvorved træ- erne bruse og brage. At komme dem for nær er farligt; et slag af dem lammer eller bringer anden sygdom ; fra Inften skyde de pile, deraf bliver man eUeskudt, elleyild. De bade sig gerne i solens stråler, men kommer man da ellemanden for nær, udspiler han sine kæber, og hans pust bringer sygdom. Fra solnedgang til hanegal danse de i laåneskin på enge og hOje, i grOnae lunde og dale; om morgenen ser man d^res spor i duggen, og græsset voxer ^^gt og mOrkegrOnt derefter i rundler. Det er farligt ak sove på élverhdjen, hvis sindet er tilbOjeHgt til elskovstank- ^r, og ellepigens sang lokker og bedårer yngBngea. På

Digitized

by Google

112

kap. 37). Lindfttltenie kunde dog også være iodskrank- ede til enkelte egae eller personer; de nittnd, der yare synske (dfreskir) kunde se, hvorledes land?ætteme fulgte Hafr-^m til tings, men hans brodre fulgte de med på fiskeri (Landn. i Islendingas. 1, 271).

Særegne arter af vætter ere: årmabr, skytsånd (årr, fl. årar og ærir, ^ener, engel); der omtales en sådan, der boede i en sten, og som Kodran og hans frænder længe havde dyrket (Kristnis. kap. 2). — Den nysnævnte Hafr’ bjOm drOmte en nat, at der kom en bjærgbo, bjargbiii, til ham, og tilbed sig at gå i fællig med ham; og da ban sagde ja dertil, viste der sig en buk blandt hans geder, og nu trivedes alt så ?el for ham, at han snart blev en rig mand. Her have vi en bui, der blander sig i husboldBtng- en, en norsk gårdbo eller tomtevætte, vor nisse. Sagnet om nissen, der flytter med, og som på det sidste Im stik- ker hovedet op af betten, og siger: i dag flytte vi, behøver jeg kun at minde om, for at oplyse, at vi også i disse skabninger have noget åndeligt for os: vi flytte, for at komme ud af vore gamle folder, men vore gamle nykker flytte med. — Et dunkelt væsen er HuMr, der omtales som en seidkvinde (Ynglingas. kap. 16) ; nogle bringe navnet i forbindelse med de såkaldte Huldufdlk, Huldumenn, de skjulte, og den tyske frau Holde, vor Hyldemor?

Trolden, trdll, trOllkona, forekommer hyppig i sagaerne (f. ex. i FrSf)l)j6fss. kap. 6. Ketilss. hængs kap. 7) , som det almindelige navn for stygge, begsorte væsener, mindre og stOrre, der henhøre til jættenaturen, og i sangene kaldes med mangehånde andre navne, som skass, hunk. skessa, iorat, flag%, fåla, smyl o. s. v. Det sidste ord smyl minder om dansk smøl, sv. sm6le, aflald ved forfærdigetsen af al- lehånde ting; det er ligesom det der faldt af ved verdens skabelse. Selve ordet trOll er giammelt, thi So. s. 95 har opbevaret et vers af Brage den gamle, digtet da han silde om kvæld drog igennem en skov, og traf på en troMkviode ; hun forkynder selv heri mt væsen.

Digitized

by Google

Vaodvæseoer ere : marmennill, havmanden^ hunk. mar- gygr forekommer i Kongespejlet. Ed af Islands landnams- mænd, Grim IngjaldsOn, opfiskede en marmennill, mea denne vilde kun spfi om sOnnen, der lå i et sælskind i stavnen (Landn. i Islendingas. i, 77). To af kong HjOr- leifs mænd roede om hesten ud for at fiske; de fangede eo marmendill, og bragte ham til kongen. Denne befalede en hirdkvinde at drage omsorg for ham; men ingen kunde iå et ord af ham. Endelig kom engang kertesvendene op at brydes, og slukkede lysene; og da viste sig det had, som kongens to dronninger bare til hinanden; den ene kastede et horn hen på den andens kåbe; kongen slog Ut den sidste, men da hun sked skylden på hunden, der lå på gulvet, slog jLongen hunden. Da lo havmanden. Hvor- for ler du? sagde kongen. Fordi du slår dem, der skulle frelse dit liv, sagde havmanden. Derefter var han> atter •tum, indtil kongen lovede, at lade ham bringe tilbage til havet. Da spåede han på vejen i sange om krig fra Dan- mark. Og da han nu skulde til at fare overbord, tog em mand ham i hånden, og spurgte: hvad er bedst for men- nesket? Da kvad havmanden: Koldt vand for Ojne, mert ked for tænder, lærred for kroppen; lad mig nu i seeni logen mand drager mig nogen dag herefter op i skibet fra havets dybder (Hålfss. kap. 7 i Fornaldarsv 2, 31). I seer og floder findes nikr, nykken. En af landnamsmændene, Odun Stote, så engang om hesten en abildgrå hest (vatns- hestr, er nu kalla sumir nikurhest) komme lebende ned fra seen Hjarbarvatn hen til hans stodheste. Ødun fangede den, og spændte den for en slæde, og dagen over gik det godt, men efter solens nedgang sled den tojet itu, og leb til seen, og blev aldrig set mere (Landn. i Islendingas. 1, 93). Det er den hvide damhest hos os. — £n slags thurs eller trold, som boede i en kilde, brunnmigi (hvis læsemåden er rigtig) omtales i flålfss. kap. 5. Kong HjGrleif sked den i Ojet med et broddspyd, han havde hedet i ilden.

Digitized

by Google

114

Endelig er det ikke umærkeligt , at maren, mara, al- lerede forekommer i Thjodolfs digt i Ynglingas. kap. 16. Hun trådte kong Yanlande ihjel. Når hans mænd, der vildp hjælpe ham, toge ham oppe ved hovedet, trådte hun fodderne, så de næsten bredes ; da de så toge til fødderne, kvalte hun ham i hovedet, og så døde han.

27. Aser. Det gamle navn er éss (for ans), fl. æsir; hunk. er.ésynja, gudinde. Oprindelsen er ej klar; kun er det visst, at det var det almindelige navn på den gudeslægt, hos Jornandes Anses, fra hvilken Goternes konger udledte deres æt; og at det ikke har noget at gdre med Asien, skOnt nogle sagaer kalde guderne Asiæmenn^.

Det synes noget besynderligt, at man ej med bestemt- hed skulde kunne angive Asernes antal. Grunden er uden tvivl, at når de anføres, findes undertiden Njord og Frej regnede med, hvilke egentlig ere Vaner, og om Loke hed- der det, at han fremdeles er regnet med til Aserne. Der siges udtrykkelig, at de gudslægtedc Aser ere tolv (t6lf eru æsir go%kunnigir. Sn. s. 13) og de anføres derpå således: Odin, Thor, Balder, Njord, Frej, Tyr, Brage, Heimdal, Hød- er, Vidar, Vale, Uller, Forsete, Loke. Her er fjorten, men Njord og Frej ere egentlig Vaner; blandt dem er hverken Vile eller Ve, hverken Høner eller Loder, der vare

) Man jævnfører Etraskernes aisoi, gader; og forklarer det nord- iske ord enten som ands^ lat. ens, væsen (landåss lig landvættr) eller af åss ([senere fl. åsar) bjærgås eller bjælke, stotte ([bjærgtoppen var det ældste alter; gadebilleder vare udskårne på stetter), og end- elig (Grimm, Gescb. der deatscben sprache 1^ 114) af lat. ara, der tidligere led asa y anså , og det skalde da betegne det ferste af en tni^tamroe dannede alter ^ således som de trunci, Tacitus omtaler i d^erman^ske lande 5 jf. Geijer Svear. båfd. s. 287, om Heraclits bebrejdelser mod dem, ^^der bede til gadernes billeder, som ‘om man kande tale til bjælker’*. E^er Munch forklares det ved : de bellige, de strålende. — På dansk skulde navnet hedde Ås, Æser^ hvilket Manch også bruger 5 da det er så usædvanligt, bar jeg ikke her tordet anvende det^ i flere navne, om just ikke altid i den forbindelse, er også overgangen å til å ikke hos os iagUaget.

Digitized

by Google

115

Tirksofnme ved skabelsen. Ligeledes siger IIyndlulj6%) str. 28, at der efter Balders ded yare elleve Aser (våru ellifu ^ir taldir, Baldr er bné yib baDa})ufu). Når Odin som Hrosshårsgraoi åbenbarer sig for Stærkodder, hedder det også, at der på tinget sade elleve mænd på stole, og den tolvte var ledig; på denne satte Odin sig (Gautrekss. kap. 7 i Fomaldars. 3, 32). . Derimod taler Snorrp (Yngiingas. kap. 7) om Odin og hans tolv høvdinger, som man ofrede til, og troede på, hvor da Frej er regnet med; men der siges også Sn. s. 8, at der i hovet på Idasletten vare tolv sæder, foruden hdjsædet, som tilharer Alfader, skOnt del er for tidlig til at Frej kunde regnes med; her må altså Honer og Loder (der senere er Loke), som snart skulde tage hånd i med ved menneskets skabelse, have fyldt tal- let. Endnu på to steder anføres Aserne: ved gildet hos Oger tolv Aser, der skulde være dommere (Sn. s. 45); blandt disse tolv regnes ej Odin, men Njord og Frej; Bald* er og Hdder mangle, de ere døde, derimod findes her Haner; og i åsaheiti (Sn. s. 112), hvor der nævnes fjorten^ men Uller og Haner mangle.

Han. skulde tro af gudernes heste at kunne finde gud- ernes antal ; men på et par nær, vides ej, hvilke guder de harte til : ,,kun hestenes og ej rytternes navn står på dæk- kenet^^ Deres navne ere efter Grimnism. str. 30 og Sn. s. 10: Sleipnir (Odins), Gla^r (den klare), Gyllir (forgyld- eren), Glær (^eller Gier, den glinsende), Skeibbrimir (den raske laber), Silfrintoppr (salvtop), Sinir (senestærk ?), GIsl (strålen^, eUer Gils), Falhéfnir (bleghov) , Gulltoppr (guld- top, Heimdals), Léttfeti (letfjed); jf. Sn. s. 98, hvor der endnu siges, at Frej red på Bldbughéfi (reib bani Belja B\6fh ugh6fa). Der er da tolv; men Balders hest blev brændt ned ham, og det kan ej ses, om det er en af de nævnte (salvtoppen eller strålen?); og Thor har ingen, han vader

*) gisl lig geisl, gisti og geisli, stang, stråle.

(8*)

Digitized

by Google

116

eller k^er med bukke ; de aodre fare igennem luften, han kan ikke godt undvære sine skyer.

Gudinderne antares i Sn. s. 21 : Frigg, Saga, Eir, Gef- jon, Fulla, Freja, Sj^fn, Lofn, Var eller VOr, Syn,. UHd, Snotra, Gnå; tolv foruden Frigg; men her mangle adskil- lige, der endnu anfores s. 113: Ger%r, Ska&i, JOr&, I%udd, Umr, Bil, Njérunn (NjOrunn), Nanna, Hnoss, Rindr, S6I, Sigyn, t>ru&r, Bén ; på dette sted mangler Eir, så der nævnes kun 26.

Gudernes boliger anferes iGrimnism. str. 4-17: Thon |>rubheimr; Ullers Ydalir; Frejs Alfheimr; Yalaskjålf, som iss byggede sig i tidens begyndelse; Sokkvabekkr, hvor Odin og Saga drikke sammen; Glabsheimr med Yalhdll, hvor Hroptr vælger de våbendøde mænd ; {>rymheimr, hvor Thjasse fOr boede, nu Skade; Balders Brei&ablik ; Heimdal« HiminbjOrg; Frejas Féikvangr; Forsetes Glitnir; Njords N6atun, Vidars Landvibi, hvis den ellers har noget navo. Af disse tretten boliger tillægges da Odin ire, og to tilhøre gudinder, nemlig Skade og Freja.

Asagudernes betydning, således som den fremgår af en almindelig betragtning, er klar nok. Det er verdens skabere eller ordnere og opholdere; det er tænkningens og livets ånder, der gennemtrænge og oplive hele den døde natur, og søge at bOje den under den åndige villie. Daglig samles de for at rådslå om verdens skæbne. Der tillægges dem menneskelig skikkelse og færd, men alt i en højere og ædlere måde; de høre og se skarpere, de fare med uendelig hurtighed (når de nævne Thors navn, så er han der strax). Odin tillægges der ligefrem almagt; alle kaldes blide, hulde, velgørende, vis^, hdje, hellige : bli& regin, hold regin, n^t go& eller regin, ginnregin, ginnheilOg go%; regin eller rOgn er det almindelige udtryk for alle de indre kræfter, der røre sig i noget De kaldes også (jf. Sn. s. 96) bOnd

• og hOpt , bånd , fordi de sammenholde skabningen ; dfar, guder, herrer; j61nar (eller jølnar, Hrafnag. str. 15) der

Digitized

by Google

117

udledes af jtfl, jyl (I>éttr Hfilfd. svarU kap. 4 i Fm9- iO, 171) o. 8. V.

Hvad der her till^ggea Aserne gælder tildels ogti Vanerne; de have forbundel sig sammen, og ere i livet uadskillelige.

28. Vaner. Det gamle navn er Vanir i fl.; om Frej forekommer Våning! (Skimism. str. 37). Uagtet disse væs- eners nøje forbindelse .med Aserne^ adskilles de dog åben- bar fra dem; der gøres i Alvlssm. forskel på vanir og æsir, vanir og gob, gihnregin og go%; ligeså i yaf|)ru%nism. str. 39 imellem gob og vanir, i Skirnisro. str. 17 og Sigrbrffum. str. 18 iraellem ålfar, æsir og vanir; i Hfmiskv. str. 4 imellem tivar og ginnregin. Det er den ferste sætning, vi ville gOre os klar, at Aser og Vaner danne en viss modsætning.

Dernæst sp6rges, hvorledes skulle vi da opfatte dem? mythisk eller historisk? Snorre har (i Ynglingas. kap. 1-4 11-13) laget dem og deres land aldeles historisk (hvilket har forledet mange). Vanaland eller Vanaheimr, siger han, ligger imellem Vanakvlslar, armene af floden Tanais (Don), der fordum kaldtes Tanakvfsl eller Vanakvisl, og falder i det sorte hav. Åsaland eUer Asaheimr med hovedborgen Asgardr li astenfor Tanakvisl. Odin drog med en hær Imod Vanerne; lykken var forskellig, og de hærgede hin- andens lande. Endelig bleve de kede deraf, sluttede fred, og gave hinanden gisler. Vanerne gave sine berOmteste mænd, Mjord hin rige og hans sOn Frej; Aserne derimod Honer, som de sagde var vel skikket til høvding, han var stor og meget smuk. Hed ham sendte Aserne tillige Mimer, der var meget vis; men Vanerne gave igen for ham den klogeste i deres flok, han bed Kvésir. Da Hener kom til Vanerne, blev han strax gjort til høvding; Mimer gav ham alle gode råd; men var nu Haner stædt pi tinge el- ier stævne, og Mimer ikke var nær, og der forekom en eller anden vanskelig sag , si svarede han bestandig : råder nu 1 andre, sagde han. Da fattede Vanerne mistanke om, at Aserne havde skuffet dem i mandeskiftet. De toge da

Digitized

by Google

118

Mimer, halshuggede ham, og sendte hovedet tir Odin. Odin tog hovedet, smurte det med urter, der ej kunde rådne, kvad galdre derover, og tryllede det så, at det talte med ham, og sagde ham mange skjulte ting. Imedens Njord levede hos Venerne, havde han haft sin sester til ægte, thi det var lov dér, og deres bOrn vare Frej og Freja, men hos Aserne var det forbudet at ægte i så nært slægt- skab. Njord blev efter Odins d^ hersker over de Svenske, og forestod blotene; efter hans dod Frej, der rejste det store hov i Uppsala, og grundlagde Uppsalaskat ; og i hans dage begyndte Frodes fred, og der var gode åringer i landet (det samme, som Landn. i Islendingas. 1, 336 udtrykker ved Freyr, eonditor). Efter Frej fulgte Freja, der nu var den eneste, der var tilbage af guderne. Hun udbredte forst blandt Aserne seid, der var i brug hos Vanerne.

Betragter man nu denne fortælling nOjere, så er det åbenbar mythiske forestillinger, der ere fremstillede på historisk vis. Vanerne med deres land Vanaland er gjort til et folk på samme måde som Aserne med deres land og borg. Men er der nu intet Asgård, hverken ved Assov eller andensteds, at soge ved det sorte hav, si lå der hel- ler aldrig noget Vanaland; når Aserne ere guddomme, så ere Vanerne det ligeså. Og således, aldeles mythisk, taler også Edda derom: i Sn. s. 15 hedder det, at ^^Njord var opfedt i Vanaheim, men Vanerne gave ham som gissel til guderne, og fik som gissel fra Aserne ham, der hedder Høner; han blev til forlig mellem guder og Vaner^\ Her have vi det samme som i Vnglingasaga : Njords og Høners stilling imod hinanden, men intet om Mimer. Og om Kvaser finde vi ligeledes en åbenbar mythe; thi ved skald- skabs oprindelse, Sn. s. 47, hedder det, at ^^guderne havde ufred med det folk, som hedder Vaner, men de bestemte et fredsstævne, og satte hinanden tryghed således, at de gik begge til et kar, og spyttede deri^ ; da de skiltes ad,

} de gave begge kvintessensen af^eres væsem Billedet er ikke

Digitized

by Google

119

vilde guderne ikke lade detle fredsmærke forgå, de toge og skabte deraf en iDand, som hedder Kyåsir. Nu er det jo aldeles visst, at Kvaser er frugten, hvoraf den begejst- rende drik udpresses, at Njord er gud for havet som vel* standens kilde, Frej for jordeos frugtbarhed og Freja for menneskeslægtens. Den historiske Vanekrig med sit forlig oplaser sig altså til en forening af stridige elementer, Van- ernes herredomme til den ferste grundlægning af et ordnet samfund, i hvis begyndelse der herskede fred og velsign- else, der, når Vanerne havde måttet råde, vilde have varet ved, men som ophørte, da guldtersten (Gullveig), som vi siden skulle se, tog overhånd blandt menneskenes bOrn. Og det er da indlysende, at ligesom Aserne, himmel- og jordånderne udgOre én side i den åndige virksomhed, så må Vanerne udgOre en anden.

Hvad vare de da? Dertil svare nogle, at det er noget ingen ret kan vide; andre, at de ere skyluftens fredelige beherskere, Frej navnlig solens gud og Freja månens (Finn Hagnusen) ; andre, at striden er elementernes ferste kamp med det ordnende princip, og freden blev sluttet, da Njord, herre over vindene, der rense luften, steg op til dehOjere guder (Hauch) ; andre, at kampen og freden synes at tyde hen på en historisk begivenhed i den forhistoriske tid: et sammensted imellem agerdyrkernes og krigernes stammer (Hammerich); andre, at Aser og Vaner ere havguder (hvad for noget? begge?) men kun fordi havet fremstiller det bølgende og stormende menneskeliv; de ere idealer for den åndelige følelse i begge sine skikkelser: kraftig og kærlig, mandlig og kvindelig (Grundtvig); andre, at så mycket år tydligt, Vaner åro med vattnet beslågtade vås- enden; krig uppstår mellan Asar och Vaner, det vill saga, eld- och vattengudar, eller tvenne åt hvarderas dyrkan i synnerhet egnade religioner, strida med hvarandra ; en fdr-

smakt, men det er endnu styggere, når Apollon spytter Kassandra i munden.

Digitized

by Google

120

likniiig slutar striden, genom hTilken Njord upptages ibland Asaraa, — det viil sdga, religtonerna blajodas ; och nu frarogi ^iir eldens och vattnets forening fruktbarbefens gudomligheter (Geijer). Når vi såtedes have gennemgået den hele cyclus af meninger; når det er indlysende, at luften ikke kan udrette så store ting, og i ingen mythologi har gjort det, og det heller ikke går an, i erkendelse deraf, at fare op til sol og måne: og når vi så en gang for alle kaste al tanke bort om historiske ting og stridige religionspartier, så er det allerede i og for sig klart nok, at ligesom Aser forestå himmel og jord, så udgå Vanerpe fra havet. Fisk- eriet, den ældste levemåde, er knyttet til havetog sa^nie, jordens frugtbarhed kommer fra vandene, fra elvene; den tanke skabte Vanegudernc.

Hvorledes stemmer nu dette overens med Eddas lære og med sædvanlige mythiske forestillinger? Hrafnag. str. i begynder så: alfObr orkar, ålfar skilja , . vanir vita; overalt kaldes Vaner de vise; også Kvaser var meget vis (Sn. 8. 47). Altså vid horer Vanerne til. Da jeg stillede dette sammen, slog det mig, at man på Færoerne, i det mindste på Debes’ tid, sagde: havet er vittigt; ja ganske rigtig, viddet, det er saften og kraften af enhver ting, det er den rette humor, de ægte havmænds humour; humor calorqae concipiunt, siger Ovid ; vandet er det bedste, Pindar. Vand- guderne ere orakelguder: Metis en datter af Okeanos; Nereus, forvandlingernes og spådommens gud, en sOn af Gaja og Pontos. Kulturen kommer fra havet; fra havet steg Oannes op hos Babylonierne, i fiskeskikkelse, og lærte dem skrift, videnskab, at bygge templer og stæder; hos os kommer Skef på sin båd som et slumrende baro hvilende sit hoved på et kornneg; avlen og foden over- hovedet udgår fra vandet i skikkelse af fiske eller skOnne kvinder eller Lotos. Zeus og Poseidon delte herredømmet ligesom Brahma (ånden) og Visnu (vandet); den gamle Okeanos, af hvis strOm alle ting ere blevne til, stod i samme slægtskab til Poseidon, som vor Mimer til Njord (Mimer

Digitized

by Google

121

er det yderste oprindelige hav, Øger det vildtstormende, hvor sejladsen ej kan trives, Njord det ved kysten i N6atun, skibenes land). Theseus var en s5n af havguden Ægeos (Poseidon) og lysgudinden Ætbra. Poseidons datter Pallas Athene, Athenens besky tterinde , er kvindelig det samme som Frej conditor i Uppsala. Muserne gik frem af vandet* (Stuhr, 8. 203), ligesom den vise Kvaser, der af Aserne modtager sin bestemte legemlige form. Udsprungen af vandene ovei^iver Athene sig til Zeus, der antager hende som sin datter; i denne mythe, siger Stuhr (s. 335) ,,wird wasser mit geist verkniipft^^; på lignende vis optoges Van- erne blandt Aserne. Men det er ikke et enkeltvæsen, det er en hel sammenhængemie slægt, der smukt fremadskrid- ende udvikler sig fra Njord som havet, fiskeriets og sejU adsens ^jem, til Frej, jordens frugtbarhed, med hans tjenere Alferne, hvorved menneskene knyttes sammen i st6rré samfund, og til Freja, der forbinder hjærterne til slægtens evindelige ophqldelse. Hvo der overhovedet forklarer, hvorfor Nereus er spådommens gud, forklarer med det samme, hvorfor Freja indfarer seid; hvo der forklarer, hvorfor Aphrodite stiger op af havet, forklarer med det samme, hvorfor Freja er Njords datter. Hauch siger (om relig. myth.s. 37), i det han taler om forestillingen om en fra havet opstegen gudinde, alt det levendes moder: ,.at den fra havet opstegne Aphrodite npåtvivlelig må betragtes som et billede, hvori den natursandhed er udtrykt, at det hele organiske liv fra forst af har udviklet sig af bølgerne, lige- som enhver enkelt organisme endnu den dag i dag begynder sin tilværelse i et med Vandet beslægtet element”. Der menes ikke blot havet, vaodet, men stoffet i sin flydende tilstand, som indeholder den ferste, bevægelige og svævende begyndelse til alt ; medens det er skabelsens faste, bestemte kræfter i himmel og jord , der giver tingen sin faste, fuld- endte form. Og det er nu aldeles det samme, som om jeg med andre ord vilde sige: Aserne ere tænkningen. Vanerne felelsen; hine ere den fuldbevidste, klare, faste,

Digitized

by Google

122

gruodmurede tanke, disse åen bevægede betgegang, der går op og ned i sjælen, og ikke engang kan blive til bind- ingsværk, førend den optages i tankens verden.

Nu kunne vi også forstå, hvorfor Vanerne og deres tjenere Alferne ikke strax komme tilsyne. Wagner (Ideen s. 213) har allerede bemærket, at vandguderne i flere mythoiogier forst komme frem efter den store flod. Mimer sidder som vogteren af havets dybe kilde yderst imod nord ; men det sejlbare hav og de velgørende floder kunde forst komme frem efter Ymers drab; og de frugtbare åringers og den velsignende kærligheds guddomme kunde ikke træde i virksomhed, f5r menneske knyttedes til menneske i ord- net samfund. Da det blev tilfældet, måtte Aserne, de ånd- ige grundkræfter, hvem herredOmmet overalt tilkommer, forene sig med Vanerne, og optage dem iblandt sig. Forst da blev menneskelivet til i sine fuldendte former.

Så kunde man vel endnu gå videre, og sige: det lader sig da også tænke, hvorfor broder og soster tage hinanden tilægte hos Vanerne ; det er vel ganske nodvend- igt hos disse ensformige stofler, medens Asernes giftermål fordre Qærnere, mere heterogene dele. Udtrykkene: ålfar skilja, vanir vita, fore mig endelig tilbage til en sprogbe- mærkning, som jeg allerede forhen har slået på : de gamles sprog er fuldt af udtryk, så mangfoldige, men tillige så stærkt begrændsede, at de nu næsten ere uoversættelige. Vanerne vide, grundviddet ligger skjult hos dem ; men Alf- erne skilja, thi dér hvor de herske er udviklingen i fuld gang, og det ensformige har skilt sig i flere former.

Der udbreder sig også i sprogene en stor ordslægt, som udtrykker klarhed, venlighed, skOnhed, kærlighed, håb, og udgår fra samme rodder som vore^ Vaner, om end overgangene ikke altid ere lige klare. Man henforer Van- ernes navn (hvorved man, som ret er, tænker på de hvide, klare strømme) til gæl. hån, hvid, klar, vælsk gviryn, lat. Venus, vort vænn, jf. kvan, kvinna; angels. van, klar, old- sass. wanum, der ligefrem er lat. venustus ; vort vinr, ven.

Qigitized.by VjOOQIC

123

er t. wine, ægtemand, wineschaft er ægteskab, o. s. t. (De derimod, der antage Vaner for luftguder, forklare det af Yanr, tom, som forer til forstavelsea van- un- u-, en ufrugt- bar slægt). Ben finske elskovsgud hedder VttiDdmOinen ; og alfebenævnelser træffe samroen med roden til Vanerne. Jeg henviser herom til de bekendte sprogskrifter og de nyeste bemærkninger i GrimmsGesch. der^eutschen spr. 2, 653; og slutter med det, som samme forfatter på andre steder har udtalt, hvorledes der åbenbarer sig hos de gan.le en anskuelse af dobbeltvæsener med hensyn til de herskende naturkræfter og de sædelige roreiser; samt at der er en oprindelig overensstemmelse imellem Kelters og Germaners roythiske forestillinger i alt hvad der angår milde gudinders, vise kvinders og et underjordisk fredeligt folks forhold til mennesket, roedens derimod slavisk, finsk og tysk sagn stemmer mere overens i jætternes anskuelse.

Sk6nt dette nu kan anses for afgjort, og Snorres hi- storiske fremstilling ingen vægt kan have derimod, er det dog ikke uden interesse at efterspore, hvorledes mythen har kunnet gå over til historie« For det forste kan man dertil sige, at Vanerne ere blevne historiske netop ligesom Aserne, og at udledningen fra Troja og njærliggende egne, en i middelalderen herskende historisk tro, står i forbind- else dermed ; men der synes at ligge en endnu bestemtere angivelse i Snorres bemærkning, at floden Tanais hed Tana- kvisl eller Vanakvisl. Hvad kunde bevæge ham til at sam- menstille så forskellige former, og af hvilken kilde har han taget denne bemærkning, som han ej kunde ose af nordisk historie? Påfaldende er da. ligheden med flod- og kærlig- hedsgudinden Aphrodite Tanais efler Anaitis, Tanath, AfviQ, itig Ahrig (Vanadfs), der også hos Jamblichus combineres med floden Tanais (Geijers håfd. s. 366. Movers Die Phoenicier, i, 618. 624-626); og det er uden tvivl ikke andet end middelaldersk lærdom , der har bragt Snorre til at fore Aser og Vaner sammen ved floden Tanais. Så ende vi da vor historiske forskning med samme udråb, som

Digitized

by Google

124

Herder livet : o, mein yerfebltes streben ! Vort ældste histo- riske grundlag rives op med rode, rub og stub. Vaner ere hverken det ene eller andet folk, hverken Joner eller Ven- der ; deres sammenst^ med Aser ved Donfloden har ingen historisk betydning; kun Trojas nærhed har flyttet scenen derhen. Historisk kan ingen indvandring godtgOres til norden fra det sorte hav. En indvandring har fundetsted, men kan ej forfelges. Man satte den nærmest fra Vestblen, fordi man vidste, at Odin dér blev dyrket; man gav den sit sæde i Uppsala, fordi man derfra kunde felge slægten til Norge. Om det, der lå imellem, vidste man intet; guderne komme fra Fyn, og deres efterkommere søge God- heim mod asten. Historisk betragtet er der lutter tomhed ; kun den mythiske opfatning kan lægge nogen fylde deri. Men i denne, som i enhver vildfarelse, ligger der en stor vinding; Gdthe hap ret, ^^dafs man aus dem irren tich wie erquickt vi’ieder zu dem virahren hinvirendet*’.

29« Sprogene. Det er en i mange henseender mær- kelig sang, som Edda har efterladt os i Alvfssmål; den lærer os at kende alle de anferte væseners sprog. Der forestilles, at en dværg Alvis havde forelsket sig i Thors datter; det skulde da være {>r(ibr, så hed hun; han vilde vel engang have sig en ordentlig sky at hylle sig ind i, i steden for den simple jordtåge han ellers måtte tage tiltakke med; men det bekom ham ilde. Thor bragte ham ud på glatis ; han spOrger ham ud , hvad himmel og jord , sol og måne, sky, vind, hav, ild, skov, nat, korn og drik hedde på de forskellige tungemål, og det var altfor fristeode til, at dværgen ej (som en skoledreng) skulde udkramme al sin lærdom; men han glemmer derved sig selv så ganske, at dagen overrasker ham ; i håb om den ny brud, glemmer han at passe på sin gamle kappe, og står på en gang i det fulde solskin. Sangen nævner de væsener vi allerede kende: Aser, Vaner, Alfer, Dværge og mennesker; men vi lære også at kende dværgene under navnet uppregin (de opadvirkende kræfter, str. ii, jf. 12); Vanerne under navnet

Digitized

by Google

125

ginnregio (ttr.Si); degoden forekomme halir eller mønd i helju (de underjordiske, str. 15« 29) bvitke grændse til dvørgene, men dog skilles fra dem (str. 27); påfaldende er det^ at guder og Aser adskilles (go& og åsa synir str. IT), som om hine udgjorde et mellemled, en balrgudeslægt, mellem de ringere mennesker og Aserne; men da dette kun forekommer én gang, er det sandsynligt, hvad Finn Hagnusen allerede har bemsrket, at der ved de sidste mi forstis Vaner (isa vinir?) Hest tiltrækkende er betragt- ningen af selTe ordene, men det er en sprogundersegelse, der herer hen til det nordiske sprogs oprindelse. En gan- ske kort bemærkning må jeg dog tillade mig: De ord, der here til guders og menneskers sprog, ere ofte »Idgamle ord, hyis oprindelse yanskeligen kan angives^ men som genfindes i Tirkelige sprog (tyske og nordiske) medens de andre Y»seners sædvanlig ere simplere ord eller tropiske og omskrivende udtryk; skønne ere især Alfernes; f. ex. hos mennesker og guder hedder jorden jOrb og fold, him- len himinn og hlymir, månen mani og mylinn, solen sél og sonna, ilden eldr og funi, natten nétt og nj61, kornet bygg og barr, drikken Ol og bj6rr; derimod kaldes jorden hos Vaner veje (vegar) thi deres herredomme forudsætter samfærsel, bos Jætter attergrOn (igræn), hos Alfer groende (gréandi) ; solen hos dværge Dvalins legetOj (Dvalins leika), hos lætter immerglo (eygl6) hos Alfer fagerhjul (fagrahvel) ; komet bos Vaner væxt, bos Jætter æde (æti, oprindelig havre), hos Alfer væskestav (lagastafr) o. s. v. Endelig er det interessant at bemærke, at Homer også gOr forskel p8 guderoes og menneskenes sprog, og anferer ord af begge (II. 14, 291. 20, 74. Od. 10, 303. 12, 61 o. D. st.); an- feres der hos Grækerne også ord af andre væseners sprog, som hos os? det kunde måske oplyse den ledende grund- tanke.

30. Verdener. Der tales overbovedet om ni verdener. Valsen mindes ni verdener og ni værkskove (niu heima, nCu ivibi); dværgen Alvis har gennemfaret dem alle og

Digitized

by Google

12«

gestek alle yæseaer; ligeså VafthrudBer (Vdluspå str. 2. AlvCsam. str. 10. Vaf{>. str. 43). Ingensteds anferes disse verdener samlede; man kan derfor spOrge, hvilke de erel Herved må jeg advare mod den åbenbare fejl, at regne Gimle o. desl. dertil ; her tales kun om denne tids verden. Og da frembyder der sig ved betragtningen af de forhen nævnte væsener af sig selv tre rækker: Muspellsheimr, Asaheimr, Lj6sålfahetmr; Yanaheimr, Mi%garbr, Jdtunheimr; Svartålfaheimr^ Helheimr, Niflheimr (jf. Bergmann Poem. isl. s. 222). Efter verdens undergang , da der naturligvis ingen skyer var, men kun et vidt, åbent luftrum, nævnes også Yindbeimr (YOluspå str. 61). Også digterne kalde luften en verden : me%a1heimr, ve%rheimr (Sn. s« 99) , roen den tilhører i fællesskab Aser, Alfer, Yaner og Thor. An- dre ni verdener, som ej særskilt nævnes, fik dadsgudinden Hel herredomme over (Sn. s. 18); og opad antog man, tildels senere, ni himle, der navnlig anfores (Sn. s. 119 jf. 12. 96).

Himlen var, som vi have set, en hvælving båren af fire dværge. ,, Jorden er kredsrund (kringlétt utan), og udenom den ligger den dybe se; alle landene dér gave guderne jætterne til bebyggelse.^’ Det er altså Jdtunheimar eller lltgarSr, de yderste ubeboede egne. ^^Og indenfor på jorden dannede guderne af Ymers brå en borg (befæst- ning) imod jætternes ufred ; denne borg kaldte de Mi&gar&r, hvor menneskene fik boliger’’. Det er jorden som menne- skebolig eller Hannaheimar. (,Selv byggede guderne sig en borg midt i verden; den kaldtes Asgar%r; dér boede guderne selv og deres ætCer’\ Det er Åsaheimar. Sn.s.6.

Jordens navn Midgård findes i de tyske dialekter: midjungards, mittilgart, middangeard o. desl. I S6lar]j<i% str. 30, 33 kaldes jorden CEgisheimr, t. mergarten ; den er som en ø, der svømmer i det oprørte hav.

Strax under jordens overflade begynder Dværgenes og Hels verden; derunder strækker sig igen Niflheimr. Nedgangen til underverden er dels over Gjallarbroen ved

Digitized

by Google

127

GjOll (S 8); <i^l8 ned igenoem jorden: Brynhilde går ned igennem Gygens klipper (Helr. Brynh.) ; Hading feres ned uoder jorden , forst igennem tyk tåge , derpå kommer han tO en slette begroet med urter , og til en flod , hvori der flod Tåben, som i Sli%r, og en bro, der forte over den; hin synes at have standset ved Hels mur (Saxo s. 51).

Sammenligningen med Homers og Hesiods forestillinger ligger nær.

Imellem gudernes og jætternes (menneskenes) land er en å, der åben skal rinde i tidernes lob, og der bliver aldrig is på den å; den hedder Ifing (yaft>r. str. 46). Tages ifing, tnvl, i naturlig betydning, så er det luften, der svæver frem og tilbage, og aldrig fryser til ; tages det ånd- elig, som hos Grundtvig, så er meningen, at «,den store trætte imellem guddomsgnisten i os og det dyriske, selv- rådige element kan aldrig bilægges; ligeså lidt den skarpe modsætning mellem åndelige og dyriske naturkræfter’\

31. Yggdrasill. Verden forestilles også under billedet af et træ, Yggdrasils ask. „Ask véd jeg stå (siger Valaen), som hedder Yggdrasill, et hOjt træ (ba%mr), begydet med det hvide ler (ausinn hvita auri) ; derfra komme duggenc, som falde i dale; det står altid grOnt over Urds brOnd. Derfra komme (eller udgå) tre megetvidende moer (Norn- erne) fra soen, som står under irtBeVK Vdluspå str. 19-20. ((Tre rodder stå ad tre veje ud fra Yggdrasils ask; Hel bor under den ene, under den anden Hrimthurserne, under ^ den tredie de, der have menneskelig skabning, mennskir menn’’. Grimnism. str. 31. ,,Der sidder en 5rn i askens grene, som er vidende om meget; imellem hans 6jne sid- der hogen Ve%rf5lnir. £t egern Ratat5skr render bestandig op og ned ad asken ; og bærer Ornens ord (arnar or%) ned og siger dem til NibhOggr, der gnaver roden forneden, eller bærer avlndsord (6fundaorb) imellem Ornen og Ni&- hOggr. Der er derhos fire hjorte, der krumhalsede gnave af de fremstående grene (af hefinga rå) eller lobe om i askens grene og bide’ lev (barr); de hedde Dåinn og

Digitized

by Google

128

DyalioD, Duneyrr og Dura[)r6r. Heo i Hvergelroir . hos NibhOggr ligge så mange orme, at iogen tunge’ kan sige det, flere end ukyndige aber tænke på: Géinn og Méinn, som ere Grafvitners sOnner, Gråbakr og Grafvdllubr, Ofnir og Svafnir, der bestandig slide træets kviste. Ja, Yggdras- ils ask, har stOrre besvær (drygir erfidi) end mæod vide; hjort gnaver for oven, men på siden rådner træet, og ned- enti! giver Ni%h6ggr det 8kår^\ Grimnism. str. 32-35. Sn. 8. 11-12.

.,Deft er det stOrste og bedste træ; dets grene udbrede sig over hele verden, og nå op over himlen. Det har tre redder,. der strække sig overmåde vidt. Den ene rod er hos Aserne, den anden hos Hrimthurserne, dér hvor for* dum Ginnungagap var, den tredie står over NiOheimr. Til hver rod hører en kilde: Hvergeimir er under den rod, der står over Niflheimr, og hvor NibhOggr gnaver rodeo forneden (her bor Hel). Mimers br5nd, Mimisbrunnr, er under den rod, der går til Hrimthurserne; i den er klagt og mandevid skjult; han, som ejer den, hedder Mimir, han er fuld af spådomme (af visindum), thi han drikker af brOnden af hornet Gjallarhom. Did kom Alfader, og be- gerede en drik af brCnden, men han fik den ikke fOrend han satte sit 5je i pant. Askens tredie rod står i himlen, og under denne rod er den meget hellige brOnd, der hed- der Urbarbrunnr. Det er gudernes hellige sted; ved Ygg- drasils ask holde de dom hver dag, dér have de deres domsted ; hver dag ride de derhen over Bifr6sft eller Åsbru, undtagen Thor, som må vade over flere åer. Der står en fager sal under asken ved br5nden, og fra den sal komme tre møer: Urir, Verbandi, Skuld. Disse norner, som bebo Ur%arbrunnr, tage hver dag vand i brOnden tilligemed det fine dynd (jordstof, aurinn), der ligger om brønden, og eser det op over ask^n, at dens grene ej skulle blive træede eller rådne. Det vand er så helligt, at alle ting, som komme i brønden, blive så hvide, som æggehinden (skjall), der ligger indenfor æggeskallen. To fugle fedes i brOoden;

Digitized

by Google

129

de hedde syaner, og fra dem stammer den fogleslægt, der hedder så. DuggeB, som falder fra træet pfi jorden, kalder man honningfald, og deraf næres bierne (^^flugur). Sn* s. 10-12.

Et yderligere bevis på den forestilling, man havde om Urdkildens klarhed, renhed, hellighed, er den anvendelse senere skjalde gjorde deraf på Kristus: Eilif GudrunsOn sang om ham, at han sad mod sOnden ved Urds kilde, su&r at Ur&arbninni (Sn. s. 92).

Dette er den i sin helhed ophOjede, i sine enkeltheder fuldendte verdensmythe, om hvilken Hammerich (OmRagn- aroksm. s. 101) ytrer sig således: J det den speculative sans gennemtrængte den verdensanskuelse, der ulmede i den mythiske folketro, ligesom frugten ulmer i blomstret, opleftede den sig mer og mer til en altomfattende oversigt Et symbol, der samler den umiddelbare mythelogis grund^ faetorer så at sige i et poetisk system, er Yggdrasill. — Måske det oprindelig alene havde været, hvad det siden vedblev at være, et tingtræ, hvorunder guderne, ligesom menneskene, forsamlede sig til fælles råd; her er det be* QDdringsværdig nyttet til at symbolisere det åndelige uni* versam i verdenstræet, som har rod fra folketroens modsatte magter, som trues af vold og list, men dog bliver bevarett nordboernes bevidsthed om de store modsætninger i tilvær^ elsen og deres gensidige forhold, således som alt åetåe havde klaret sig for dem under livets mangfoldige afson- drede erfaringer, er sammenfattet III et billede, der i spe- culativ dybde seger sin mage blandt aHe raythologier^^ Mærkelige ord af en mand, der er indviet i den klassiske oldtids mysterier.

Jo klarere mythen er, desto mindre oplysning behever den. Navnet Yggdrasil! udledes af Odins navnYggr, grub- leren (den frygtelige) og drasill (drOsull) bærer, hest; Odin hang på træet i ni nætter, fdrend han opfandt runer (træet som offertræ bar hans billede). Derved tænkes da nærmest

(9)

Digitized

by Google

lao

pft den del af træet, som barer Ul gudernes og menneskeoes verdea; Idun sank ned derfra til underverden. Det er et esketr«; Grimm fremhæver, at billedet er aldeles taget af naturen: Virgil (Georg. 2, 291) lader æsken stige ligesi hOjt i luften, som den skyder radder i jorden ; og skysværme af bier kaste sig over æsketræets søde saft I Yeftrfdlnir ligger tydelig ordet vebr, vejr; men om slutningen kan henferes til fOlr, bleg, at fOlna, er uvisst; i RatatOskr lig- ger samme ord som i Odins bor rati, af at rata, gå, fare om; men om slutningen herer til at tauta, hviske, eller taska, en taske (rendetasken, siger Grundtvig! er uvisst 1 de fire hjortes navne synes der at ligge en modsætning jaf naturens virksomhed: den stille og den stdjende; den første kan ligefrem udtrykkes ved Dåinn og Dvalinn ; Bun- eyrr og Dura[)rér kan henfores til dunr, dOn, og norsk dur, knald, at dure, brage; eyrr kan være a>rr, af samme betydning som ))r6r, stærk, heftig; ellers forklares Dural)rdr ved dOrstærk, af dyr, dør, åbning. Slangernes navne ere almindelige slangeuavne. Ni&hOggr kan henføres til ni&i mOrke, eller nf%, nid (angels. uhtsceaba^ og ni%draca, Beow. 4537. 4540). Ved at tage hele dyrerækken for sig, har man levende billeder på naturens virksomhed fra øverst til nederst: Ornen i den hojeste ælher, høgens eller falkens flugt i den nedre skyluft, egernets vævre travlhed i træet, hjortenes dvælen ved de klare kilder og deres flugt gennem skovene, slangerne nede i jorden. Det vimse egern, der bringer avindsord fra toppen til roden, viser, at den åndige opfatning ikke er sat tilside. Han kan let fortolke alle disse dyr om visse bestemte naturting; men lader os tage bele billedet, så er det klart nok; lader os ikke skære det i strimler, så fordærves det.

Mythens oprindelse have mange henført til det gamle offertræ med dets kilde, hvoraf tingtræet endnu er en for-

‘) mdrkets sUnge^ begyodelsen af dette ord, ohta, nat, tosmSrkc^ er det; som findes i kcmpevisens: Olav ban rider om votte.

Digitized

by Google

131

mindskelse. Han har adskillige beretoioger om slige offer- træer i og udenfor norden i. Hen det er indlysende, at der i offertreet kun ligger en del af verdenstræet, nemlig den, som vedkommer den menneskelige verden ; vor mythe derimod omfatter den hele verden som et sammenhængende organisk helt. Interessant vilde det vistnok være, da Mimer også findes i middelalderen som et væsen i seer, om det kunde oplyses, at der ved offertræet vare flere kilder eller seer, foruden Norneseen : en Mimers kilde , og en bedie, som forestillede underverden. Da trådte samme billede klart frem, formindsket og forstOrret. Man har også and ensteds søgt oprindelsen til den nordiske mythe, men finder kun antydninger: Hammerich ha^ bemærket, hvorledes He* siod omtaler Jordens og det. ufrugbare havs redder, piCat’* hvori Ugger begyndelsen til tanken, men den er ej fuldfert; bekendt er det, hvorledes æsketræet hos Grækerne ansås for den kraftigste ytring af vegetationen. Det er især hot Østerlændtrne man finder tilsvarende myther, som Thibe« betanemes og Indiernes underfulde træ Zampoh eller Gia* mun, hvis lange redder dels gå ned til havet, dtb lebe nnder jorden imod esten, og ved hvilket fire store stene give udspringet til fire hellige floder o. s. v. (Wagner s.

*) F. ex. tf schol. Ul Adam tf Bremen Ted beskrivelsen oyer hovet i Uppsala: .^Prope tcmpliim est arbor maxima, late ramos extendens, MUte et bjeme semper virens; ei^iiis illa generis sit, nemo scit. Ibi etiam est fons, obi sacrificia pagaaoram solent exerceri et homo vims immergi, qai dam immergilur, ratam erit votam popoli"« OiB Saxernes Irmiosal: ^^Truocam qaoque ligniy non panræ magni- tudinis in altam erectam sub dio colebaot, patria emn UDgua Irmin- sol appeHantes, quod latine dicitar universalis colamna, qiiasi susti- Dens omnia" (Pertz 2, 676). Andensteds kaldes træet robar Jovis. Hermed kan også sammenlignes træidolet Aschera i det gamle testa- mente, symbolet på den kanaanitiske naturgudinde , og mangfoldige lignende symboler hos andre tolk i skUckeUeafet brædti en trægren, en stette eller atilhngget stang^ en cmcis stipes o. s. fl. (Movers die Phoeaizier I, 568. 582).

Digitized

by Google

132

I; ja, de tre stimmer og slangen i dybet skulle gen- indes hos lodieine (Lex. myth. og Eddalæren). Ligeså finder man hos Finnernoi der overhoredet oprejse udskårne træer og kæppe langt inde i store urer, for Veralden rad (verdens mand) oprejst ^^et tregrenet træ til at stette yerden på"; og var ikke Veralden rad, mente de, så måtte verden forgå ; hao er den gud, som efter Finnernes tro giver men- neskene sjælen, altså vor verdensgud Odin (Kildal i Skand. liter. skr. 1^7^ 2, 471). Også Kelterne, siger et gammelt vidnesbyTd (Maximus Tyrius anfert hos Grimm) dyrkede Zeus, og hans billede (uYOLkp^oO var et hojt træ (vi/nqX^ 5(Kilc)- Men her viser sig, i et digt af Taliesin (Eckermaoo 3, 17) verden tillige under billedet af et dyr, ,,hvis gab er så vidt som Hynnansbjærgene, og der har ett 5je i hov- edet løvende som blå is. Tre kilder udstrOmme fra dets svælg; den ene er saltstr(Hnmens plante, når den hæver tig op Imod himlen over den bølgende sø, for at fylde strdnmene; den anden lader ^g ned til os i uskyldighed, nlr det regner, Igennem den ubegrændsede luft; den tredie sprudler frem af bjærgkftdemes årer, som et gæstebud fra åt finthårde klipper, der bydes af kongernes konge’*. Også her have vi et smukt og stort billede: vandet i sine tre skikkelser, som havet, regnen og de underjordiske vande, svarende til Mimers brOnd, Urds kilde og Hvergelmer.

Hvad der Især må beundres i den nordiske mythe er det fuldendte, det altomfattende deri. Hvor ærværdigt er ikke synet af et hOjt træl Dets storhed i rummet, dets mosbegroede stamme, skyhOje krone og dybe redder, kalder vor tanke hen til tidens uendelighed; det har sét århund- reder henrinde, i hvilke vi endnu ikke vare til. Vi hvile om aftenen i dets brede skygge efter en anstræogende dag, og mindes derved om lise og lindring, som vænter os efter enhver raOje. Vinden suser i dets hoje toppe; det er himmelske ånder, der tale til os om det, der foregår deroppe, ovenover denne sorrigspændte jord^. Men træet

) jf. Berntfrdin de St. Pierre, Etades de la nature 1809, 3, 60.

Digitized by VjOOQ IC

133

er kuD begyndelsen til billedet Til det knytter sig de dtort seer, den klare kilde med sine æggehvide vover, havets Qæroe udspring, hvorfra alt er gået ud, og de stærfcskyl- leode strOmme i jordens indre. Med tanken om udviklingen må vi forbinde forestillingen om de farste forroer, eohedeo i sine tre skikkelser. Og det er ingenlunde nok. Hvis treets ro og vindens ensformige susen i dets grene stem- mer sjælen til hvile, så forer dyrerigets uafladelige bevæg«- else i mangfoldige former tanken ben på den aldrig hvil- ende og aldrig trætte natur. Træet knager og sukker under sio byrde; dyrene færdes i det og om det; hver dyreart har sit sted*og har sin bestemmelse; Ornen suser hen med sioe brede vinger over dets krone, slangen slår sine bugter i dybet, svanen svOmmer i kilden ; og imedens dyrene færdes, drysser duggen ned for at forfriske og svale jorde« selv og menneskets hjærte. Ja, billedet er endnu ikke fuldendt. Der er en, som har plantet træet, og der ere mange, som vogte og bevare det; hdjere væsener beskerme det Guder og mennesker, alt hvad der har liv og bevidst- hed, ja alt hvad der kun har halvbevidst rorelse, har sit hjem deri, og har sin gerning at gdre. Nornerne forfriske det uafladelig af deres kilde. Alferne omsvæve det, Heimdal oploflier sin bue under det. Balders glans overstråler det; Mimer hæver i det fjærne sit taleode hoved, og den blege Hel vogter sine skygger, der svæve hen igennem ni ver- dener. Billedet er i sandhed så ^ort, at kun den uendelige sjæl kan fatte det ; ingen pensel kan afbilde det, ingen farver kunne gengive det. Intet er her i ro eller hvile, men alt i bevægelse, som tanken, der aldrig herer op at rinde, og felelsen, der aldrig herer op at bruse. Det er hele verden, og den kan kun rummes i menneskets sjæl, i digterens tanke og i det rastles strammende ord.

33. Foruden Yggdrasill omtales et træ kaldet Mlma- neS&r, men desværre kun i det dunkle Fjdlsvinnsmål (str. ^9 fgg). Vindkaldr spOrger, hvad det træ eller den lund hedder, der breder sig og sine grene om alle lande? og

Digitized

by Google

134

FjOisTibr skarer: Det hedder MimameiSr; få mæod vide, af hvilke rødder det render, hvorhen det vender sig, og hver- ken ild eller jærn kan skade det. Der sidder en hane Vibofnir i træet, o. s. ▼• Dette Mfmameidr er na ligefrem Mimers stamme (meibr, en stok, en bom, o. deslOi meo det er «n temmelig almindelig mening, at det er det samme som Yggdrasill. ^^Ved dette træ, som udbreder sine grene over alle lande, her Tel blot de hellige kredse, menes sand- synligvis et helligt træ på eller ved oflTerpladsen , som har skullet forestille Yggdrasill eller det træ, hvorunder guderne holdt deres rådsforsamlinger**; så usikkert udtrykker Finn Magnusen sig derom (Ældre Edda 3, 60). Derimod siger Grundtvig (Myth. 2den udg. s. 240) : ..Vel har man draget i tvivl, om Mimerstræet var det samme som Yggdrasill, men det var uden al grund, thi Yindkold spOrger udtryk- kelig om navnet på det træ, der udstrækker sine grene over alle lande, og får da til svar: Mimerstræet^ o. s. t. Herved må bemærkes, at ordene i FjOlsvinnsm. lyde: hvat I)at barr heitir, er breiddisk um l5nd Oli ok limar, det tne eller den lund, der udbreder sig om alle lande; om Ygg- drasill siges derimod i Su. s. 10: limar hans dreifask yfir heim allan, grenene udbrede sig over hele verden. For- skellen imellem disse udtryk er iøjnefaldende. Men også uden alt hensyn hertil, forekommer det mig at være ganske simpelt, at Yggdrasill og Mimameiibr må være to forskellige ting, eftersom det ene erYggs eller Odins, det andet Mim- ers« Og så slutter jeg videre, at Yggdrasill, der bærer Odin, er den del af verdenstræet, som står over Urds kilde; Mimameidr må da være den del, som slynger sig om alle lande, og horer til Mimers kilde, (nSr vi lære at forstå FjOlsvinnsmål , ville vi måske IS mere at vide om forholdet imellem begge); og den tredie del have vi da i VCluspå str. 2 i skabningstræet nedenfor muld (mjdtviir, af mj5t, fabricatio, concinnatio).

Og nu er det overmåde smukt at se, hvorledes deoDS gamle forestilling har vedligeholdt sig langt hen i tiden, er

Digitized

by Google

135

trsDgt iod i selve samfandgordenen, og har tjent tit at be- styrke samfundets hellige fred; thi netop disse tre dele at verdenstræet nævnes som tryghedens, fredens, bevarere i den formular, hvormed man tilsikrede hinanden fred (grib); hele verden værnede om freden : .^nu heldr j5rd gribum upp, en himin varbar fyrir ofan, en hafit rauba fyrir utan, er liggr um lOnd Oli, ])au er vér hOfum tfbindi ar, jorden holder freden oppe eller stetter den nedenfra, men himlen beskermer den foroven, og udentil det rede hav, der ligger om alle lande (Grågås 2, 166).

33* Norner. Nornerne ere skæbnens gudinder. Øeres navne ken<le vi allerede ; de hedde Urbr, Verdandi og Skold, fortid, nutid og fremtid. Navnene forekomme også i Vdl« uspå str. 20 i de åbenbar senere tilf6jéde linier; Urb héfu eina, abra Verbandi, skåru åskibi, Skuld ena ])ribju ; adtrykket t de skare på ski eller brædt, er her kommet akavet ind, for rimstavenes skyld; det er indlysende, at nSr de, hvilket går lige forud, havde hele deres opmærksomhed henvendt på Yggdrasill, kunde de ikke sidde og udskære runer. De udgå fra seen under Yggdrasils ask, fra vandet (sø er den rette læsemåde, ikke sal). De sidde her ved søen, ved Urds kilde , og forfriske asken med kildens vande og jordæmne. Det er deres vigtigste forretning^, at vedligeholde verden, den guddommelige og menneskelige verden. ^} hine få ord, siger Hauch (Om relig. myther s. 31) udtaler den dybsindige mythe den hemmelighed, hvorpå jordlivets ud- vikling og bestandige foryngelse beror^\ Urds kilde er for- tidens væld, af den vorder tidens træ forfrisket. ^.De lagde lov, bestemte hvad bestemt skulde være (lOg lOgbu); de valgte livet (lif kuru); og forkynde skæbnen for tidens b5rn (alda bOrnum dridg at segja). Voluspå str. 19-20.

So. 8. 11.

Der er dog flere end tre norner. ^^Disse møer be- stemme menneskenes levetid (skapa mOnnum aldr); men der ere Oere norner, som Éomme. til hver mand, når han er født, at be’^temme hans levetid, og disse ere af gude-

Digitized

by Google

136

»Nst (goMuHiiiigar), men andre ere af alfesbegt (eru åUi- »ttaO og det tredie slags af dværgeæt (dvergasttar) ^ så- ledes som det hedder (Fafnism. str. 13):

Sundrbornir mjCk

hygg ek at nornir sé,

eigu-t ))ær ætt saman;

somar eru åsfcuonar,

sumar eru ålfkunnar,

snmar doptr Dvalins. Dertil bemærker Gangleri: Hvis norbeme råde for m»ods sksbne, da skifte de den grumme ulige, eftersom nogle fare et godt liv og have et stort herredomme, men somme have kun lidet len eUer lov, somme lan^t liv, og somme stakket. Hir svarer: Gode og velættede norner bestemme en god levetid (skapa g6%an aldr), men når mænd have ulykke med sig (fyrir usk6pum ver%a), så volde det onde norner (ilhr mornir). Sn. s. 11. Jf. Ij6tar nornir, stygge nom^, ^uriarkv. I>riija str. 7« Menneskenes norner ere altså de guddommelige, alferne have sine, dværgene sine, jætterne ingen.

Deres bestemmelse kaldes dom, udsagn (démr, kviir); de skabe eUer bestemme nødvendigheden, det uundgåelige (nornir heita ))ær, er nau% skapa, Sn. s. 113, hvilket også modsættes : Vélur heita }>ær, sem vil spå) ; de vise, anvise hvad dér skal være, og volde, forvolde. , Således Fafnism. str. il: Doma dém }>u mant fyr neisumhafa, norners dom vil du holde for spot; Hamdism. str. 31: kveld lifir mair ekki epfir kvib norna, ingen mand lever en aften efter nornernes kald; HraCnag. str. 1: Alfd^r orkar, ålfar skilja, vanir vitu, visa nornir; Helgakv. Huodingsb. Onnur str. ^: )>6 kvei ek ndkkvi nornir valda; Atlakv. str. 16: nål naub- fOlva nornir grata, norner begræde (hilse?) nadblege lig; jL domir nau%g<^nglar i Fafnism. str. 12, hvor der sikkert er tale om nornerne i almiodelighed og ikke om jordemødre. For øjeblikket kan jeg ikke få^andet ud af dette sted, end

Digitized

by Google

137

at oornerae idelig skabe oaud og befri mæod fra besrsr

1 scrdelesbed er detUrbr, hvem bestemmelsen tillæg- ges j hendes navn står ikke sjælden for skæbnen i almind« elighed, og i flertallet for selve nornerne; hun bevogter begejstringens kilde. Således FjOlsvinnsm. str. 47: Url^ar orlbi kve%r engl mabr, ])6tt ])at sé vi!) lOst lagit, Urds ord kan ingen modsige, hvor byrdefuldt end det falder; Sigurb- arkv. Fafnisb. I>ribja str. 5 , hvor det om Brynhilde hedder, at hendes liv hidtil var uden daddel, men desimellem ginge de grumroe urder, gengu I)ess åmilli grimmar uriir; Hrafn- ^. str. 2: 0%hro>ris skyldi Urir geyma, måttig at verja niestum }>orra, Uri skulde have vogtet, givet agt på, Od- rerer (skaldskabets kar}, hun som er mægtig til at værge den mod den største mængde (?).

Her må jeg endnu anfere det meget omtvistede sted i Yufj^T, str. 48-49 om M6gthrasers møer, som forklares om nornerne, og af hvilket i det mindste slutningen er tydelig nok: hamingjur einar ))eirra i heimi eru, ])6 ])ær med jotnum alask, de ere skæbnesgudinder for alle dem, der i verden ere, skdnt de opfedes hos jætter^.

Allerede fra fedselen af bestemte nornerne ethvert væsens liv, færd og stilling* Således klager dværgen And- vari om sig og hans fader Oinn, at en ussel noru bestemte dem fra begyndelsen af til at vade i vandet, aumlig norn skép oss i årdaga, at ek skyida i vatni vaba (Sigur&arkv* doour str. Z). Men især kom nornerne ved berOmte heltes

‘) Gangr&d sp(>rger: hvilke de møer ere, der forsynlige fare over folkebavety Ifda mar; dette udtryk forstår Jeg med Finn Magnusen om noroeroes sø 5 og Yafthrudners svar om de tre flokke ({»jddar, da versemålet nnppe tillader at læse f»j6dår) som falde over MØg- thrasers møers torp, forstår jeg med Egilsson om de tre slags norner, som ovenfor ere omtalte: Asers, Alfers og dverges. Vi lære d« Ullige ber (hvis der er tale om deme verdens norner) at kende deres fader; han hedder Mdgfirasiry efter Egilsson cupidas filioram (mdgr, n ung sdn; mey ok m&gr, Vaf^r. str. 33).

Digitized

by Google

138

fednel, og vævede den storvæv, der afgjorde hele deres følgende liv. Således ved Helge Huodingsbanes: Det bier nat i borgen, og nornerne kom, de, der kongens liv bestemte (aldr um sképu) ; ham bede de vorde den berømteste kriger og den bedste konge. Med kraft snoede de skæbnens snore (OrlOg})åttu), medens det stormede om borge (7) i Brålund; de udviklede det gyldne tov (greiddu gullinn sima) og fæst- ede det midt under månens sal. Mod est og mod vest skjulte de enderne; dér imellem fik kongen land; og mod nordlandene (å norl^rvega) kastede Neres sester^ et fæste, det bed hun stedse at holde (Helgakv. Hnndlngsb. fyrri str. 2-4). De udspændte altså deres væv fra ost til vest, fra solens opgang til dens nedgang, fra livets morgenrøde til dets aften ; og et fæste kastede nornen mod nord ^ dér skulde han have sit rige. De tre norner udspændte væven imod tre verdenshjørner.

Hos Saxo (s. 272) fremtræde nornerne på samme måde: Det var skik hos de gamle, siger han, at rådspørge nornerne (Parcarum oracula) om sine børns tilkommende hændelser (eventus, skøp). ^ Efter disse ord fortæller han, hvorledes Fridlev, for at erfare sin søns skæbne, gik til hovet (deoram ædes) og i sanghuset (sacellum, koret) så tre nympher sidde på ligeså mange sæder (ternas sedes totidem nymphis occuparj cognoscit). Den første, som var af et mildt gemyt (indulgentioris animi) tildelte sønnen skønhed og yndest blandt mennesker, den anden gavmildhed, men den tredie, der var barsk og frastødende (protervioris ingenii inviden- tiorisque studii) vilde fordærve sine søstres gaver, og til- delte derfor sønnen karrighed , der siden blev en plet på hans liv. Nornerne kaldes her søstre (sorores). De sidde

I) Her stede vi atter på et dunkelt ndtryk, som Jeg dog ikke t5r rorblgåi da det vedkommer nomen, der kaldes nipt Nera. Hvor fHst- ende det end er, at antage det for det samme som nipt Nara, Nares sester, i HøMlansn (Egilssi, s. 440), s3 må vel dog Neri, hvis læse- måden er pålidelig, være et andet væsen, og have sproglig sam- roeohæng med nom.

Digitized

by Google

139

på stole, ligesom guderne på domstole (rOkstélar) ; i Solarlj. sir. 51 sidder den døde, fOr vandringen begynder, på norn- ernes stol (å noma st6li), imedens han lå lig?

De samme forestillinger bevares i sagaerne, kun at Domeme her blandes med valaer og spåkoner (vOlvur og spåkonur), der ligesom hine spåede menneskene liv og skebne (spå%u mOnnum aldr eller 0rl5g). Herved vil De udentvivl komme til at tænke på nornernes gæst, Nornagestr. Volveme kom; barnet lå i vuggen, og lys brændte over det. Da de to forste havde tildelt det gode gaver, stod den tredie og yngste vred op, og råbte: jeg skaber, at barnet ikke skal leve længer, end lyset brænder hos ham; men hurtig greb da den ældste vOlve lyset, slukkede det, og gav moderen det med den formaning, ikke at tænde det igen forend på hans sidste levedag (Nornagestss. kap. 11). Nomagest førte siden dette lys med sig> og da han var bleven kristnet og havde opnået en alder af 300 år, blev det atter tændt og brændte ud på hans dødsdag. Mythen har her fået et kristeligt anstrøg. Lyset er hans livs lys; som hedning vandrede han i m5rke, men det blev tændt på ny, da han blev kristen, som fromhedens kærte. Grimm har allerede gjort opmærksom på den mærkelige lighed med mythen om Meleager hos Apollodor: Morerne spå ved hans fødsel ; Atropos bestemmer, at han skal leve så længe til branden på arnen er brændt ud; hans moder AUhæa tager den ud af ilden* I grunden findes her den grund- tanke, der i det store udtales ved Balders død ; med lysets død går gudeverdenen under.

Her var det, og vel tillige, hos Saxo, den yngste norn, altså Sknid, der er barsk og stræng; ellers er det Urd som den ældste der viser sig således. Det onde, der jo allerede bar sin spire i fortiden , tillægges hende. Således kalder Guldrand Brynhilde kongernes Urd eller onde skæbne: ur&r Oilinga hefir ))u æ verit, rekr {)ik alda faverr illrar skepnu (Gu&runarkv. fyrsta str. 24). Også varslet for landfarsot, der viser sig som en måne på ræggen, kaldes Urdsmåne,

Digitized

by Google

140

UrSarmåni (Eyrbyggjas. s. 270). I den kristelige tid (1237) åbenbarer hun sig for en mand SnebjOrn om natten fOr jul ude i tunet som varsel for et stort slag ; hun viser sig som en stor, mOrk kvinde, med redt åsyn, i en mørkeblå kjole og med et stokkebælte om livet (])rlstilig, daprlig ok raubleit, i dOkkblåm kyrtli, stokkabelti hafbi bon um sik); hun kvæder en sang, som slutter med, hvorlunde hun sor« rigfuld f6r did for at vælge mand til deden (harmI)rungiD fér ek hingat heljar ask at velja). Hun farer hårdt som den sorte fugl hen over hojder og hOje, og kommer i dal- en , hvor hun skjuler sig , til dødsagerens måne (li%k um h61 ok hæbir hart sem fuglinn svarti; kemk i dal, I)ar er dyljumsk, dånar akrs til måna. Sturlungas. i d. 2 afd. s. 212). Hun åbenbarer sig altså som valkyrie, hvilket ellen kun gælder om Skuld, der udtrykkelig nævnes blandt dem. 34. Ordet norn viser sig allerede ved sin form som et af sprogets ældste^ ; det ^r kun bevaret på Island, Fær- eerne og i Norge, men er tabt i Danmark og Sverrig, og skal heller ikke findes i nogen tysk dialekt. Ur%r (d. Urd eller Urde, thi begge former ere gode danske, som væt og vætte, Ragnhild og Ragnhilde) oldsass. wurth, angels. wyrd, fl. wyrdas (skæbne i almindelighed, f. ex* i udtrykket: me thSit wyrd gewdf, skæbnen vævede mig det så) udledes af at verba, dat. varb, ur%u, og betyder da, ligesom ordet,

) Det hører til dem, der har tabt afledsendelseDS selvlyd, som barn, kom, horn, {»om, bJSrn, fim o. s. v. og tydelig skille sig frt de senere med fdldstcndig endelse (-an, -in, -nn). Oprindelsen må engang ved et lykkeligt fund kunne afgi^res. Interessant var det altid at vide, hvad grundbegrebet er: at sno og væ?e eller det mdrke^ dunkle. Ligesom oldn. logn kommer af at lega (liggja) t. zoro af ziran, kunde nom tænkes afledt af et gerningsord nira, nera, lig lU^rra (multiplici vinculoram nexu impllcare) og da have sammenhæng med NJ(Jrdr, NjOrunn; eller, da s ofte tabes (bragi, sprache) af t. snirfaD, g6re mtjrk; da blev Neri formOrkeren og nom den i mdrket skjulte. Hertil harer da vel også Njaradrottinn i TBlondarkv. , der sikkert ikke har noget at gtfre med landskabet Nerike. Dette må blive gen- stand for en ndjere undersøgelse.

Digitized

by Google

141

den Tordne, fortiden. Yer&andi (ikke VerandiJ ligeledes af at Ter%a, er den vordende, nutiden ; thi nutiden vorder kun, den er ikke; når den er, er den allerede forsvunden ; hel* ler ikke herer man noget om denne noms særegne virk« somhed; Urd og Skuld forekomme handlende for sig, Yerd- ånde derimod kun i forbindelse med dem. Skuld, af at skulu, er da den der skal, vil vorde; den skyld, der ifølge den foregående virksomhed må komme. Denne norn er, som nys bemærket, tillige valkyrie.

Andre mythologier tilbyde flere sammenligningspunkter. Nærmest stå Grækernes Moirai. Grundtapken er aldeles den samme. De ere oprindelig detre af natten. Et sted ’ i de orphiske sange forklare nogle så, at Mo irerne sidde ved den himmelske se med de hvide vande; det er et påfald- ende sammensted, hvis fortolkningen er sand. Der er bos Grækerne ikke figefrem tænkt på de tre tider, men tidsfelgen Kgger dog nedvendig også i Hoirernes for- retning: den ene uddrager tråden, den anden styrer den, den tredie skærer den over. Den samme modsætning, som vi så tidt stede pS, meder os også her: de græske norner spinde, vore udspænde deres væv fra est til vest; hines spind er et arbejde som flittige huskvinders i faderens hus, disses væv er et værk af verdens mægtige ånder; ved deres komme kommer hele naturen i oprer* .

Hele denne digtning er udgået fVa troen på ^h forud- bestemt, uforanderlig skæbne; hos os, som overalt i den hedenske verden, har enhver skabning sin Themis, sin virk- somheds lov. Denne tro, der endnu er almindelig hos vor almue, mede vi overalt i vore gamte kilder: alt er forelagt, tilskikket, alt vil ske, som det forud er betænkt (lagt er allt fy rir; }>ér var )>at skapat; })at mun ver&afram at koma sem ætlat er; koma mun til min feig%in hvar sem ek em staddr, ef mér verbr I>ess auiit). Der ligger heri en for- nemmelse af den sammenhæng, der finder sted f hele na- turen og den n6je forbindelse imeDem den lejgemlige og Sndige; intet væsen ^består for sig, ingen hændelse udgår

Digitized

by Google

142

alene fra nogen enkelt*; enderne af de tråde, hvoraf livets væ? bliver spunden og vunden , ligge skjulte dybt nede i begyndelsens svælg; selvbevidsthed er kun en abstraction, det selvb)evidste enkeltvæsen kun et blad, der bilder sig ind at være noget, men i gerningen kun er et skud, der skyder ud og falder af, på albe vidsthedens træ. At disse tasker nu kunde forme sig som en uundgåelig, en kold og stræog nødvendighed ligger ligefrem i den for hedenskabet uoploste og uopløselige modsigelse imellem naturnødvendigheden og den fri villie. Og derpå beror forholdet imellem Noroer og Aser. Denne modsigelse fylder hele gudelæren. Nom- erne udgå fra jætteslægten, fra den rå natur; i deo lig- ger der en nødvendighed, en uigennemskuelig udvikliog, som villien idelig søger at komme efter, og at beherske. Aserne ere bevidstheden, der ligeså nødvendig vil gOre sig gældende, men modstanden ligger i naturen. Odin søger overalt at bemægtige sig den; han taler med Mimer, med de vise jætter, med valaen i underverden, men fremfor alt gælder det om at vide Nornernes villie, at kende natur- kræfternes natur, hvor den vil hen, hvad den har for; kan da kan den overvindes, beherskes og formes efter villieos lov« Der er altså to forskellige virkende magter (ligesom lo electriciteter, en negativ og positiv) der drages imod hinanden; og kun i det de forbindes bliver noget avlet; digteren skaber kun i det hans ånd formæler sig med det givne stof. Nornerne komme til Aserne ; da først begynde de at skabe. Den oprindelige enhed har spaltet sig, og forener sig atter i det den frembringer. I hele livets ud- vikling gælder det samme; alt hvad der sker fremgår af de tvende modsatte kræfter, de forsones i det de forgi* Det er nordisk tro. Det er den dualistiske strid, som filosofien bestandig arbejder på at opløse, og som fromheden ene kan løse.

35. Fylgier. Hamingier. Diser. Lykke. Med norø’ erne nærbeslægtede væsener ere Fylgier og Hamiogier. Nornerne ere hele verdens, hele tidens skæbne; Fylgi^nie

Digitized

by Google

143

ere bundne tål personer. Det er enten en bel slægts (ætt- arfylgja) eller enkelte personers (f. ex. konunga fylgjur i SOgubrot, Fomaidars. i, 367. Fylgja Odds i Orvaroddss. kap« 4, sst. 2, 172).

Fylgja (den medfølgende), Hamiugja (af hamr, en ham) betegner ligesom selve ordet ham menneskets billede eller omrids, afbilledet af dets væsen ; når tanken udfylder dette omrids til personlige skabninger, bliver deraf ledsagende ånder.

Bisse væsener ere milde eller vrede, de beskytte og advare eller fordærve og odelægge* Derefter åbenbare de sig i forskellige skikkelser. Nærmest er det kvinder, også for mænd ; men ofte vise de sig som dyr, i det dyrs skik- kelse, med hvis tænkemåde menneskets har mest lighed, og gerne i samme dyrs, da menneskets karakter er en. Store høvdinger havde anseelige fylgier: om Ingemunds sCnner hedder det, at de havde stærke fylgier, rammiir fylgjur (Vatnsdo*las. kap. 30); om kong Frode, at store og mægtige fylgier gik forud for ham (Hréifss. kraka kap. 2). Thi når nogen væntedes, kpm hans fylgier forud, og kyndige folk kunde se dem : Svan, som væntede et overfald af Osvif, siger: nu søge Osvifs fylgier hid, nu sækja at fylgjur OsvlCs (Njålakap. 12). Et sådant varsel kaldtes ats6kn, an- fald, hjemsøgelse. Pudsigt er det, når drengen falder over sin egen fylgie; det kan ske, eftersom hun går forud. Da Thorsten Oxefod endnu var en dreng på syv år« kom han engang, som bOm j>leje, hurtig farende ind i stuen, og faldl på gulvet. Den gamle vise Geiter så det, og brast i latter. Knøsen gik siden hen til ham, og spurgte, hvorfor det forekom ham så latterligt, at han faldt. Jo, sagde gubben, thi jeg så det, som du ikke så: da du kom ind i stuen, fulgte dig en hvidbjdmeunge , og løb foran dig ind på gulvet, men da han fik Oje på mig, blev han stående, og da du så kom farende, faldt du over ham. Det var Thor- stens egen fylgie, og Geiter sluttede deraf, at han ikke var af simpel æt (Fms. 3, 113). Fylgien følger mennesket fra fødselen til døden, og forbindelsen var inderlig son et ægte^

Digitized

by Google

144

skab; men Ted omskiftelse af tro (religion) måtte den oa- turligvis oploses: Om den bekendte skjald Halfred Vand- rådeskald fortælles i hans saga, at da han havde antaget kristendommen og i en farlig sygdom man-kede dodens nærmelse, Ønskede han ikke sin dises felgeskab til deo anden verden. Da så folk en kvinde gå langshen ad skibet, anseelig at se til og ifert en brynje ; hun gik over bølgerne med samme færdighed, som om hun gik på landjorden. Halfred betragtede hende, og så, at det var hans fylgjukona. Han sagde til hende (med de samme ord, som ægtefolk brugte, når de erklærede ægteskabet oplost): nu erklærer jeg os skilte ad. Da gik fylgien :hen til en anden mand, og spurgte ham: vil du have mig? Han sagde nej. Hen skjaldens sOn Halfred den yngre sagde: jeg vil tage imod dig. Så blev hun i slægten. (Lex. myth.). FOrend Hall fra Sida vilde lade sig debe, måtte præsten Thangbrand love ham, at hovedengelen Michael skulde være hans fylgju-engill (Njala kap. 101 ell. 100). Efter at være skilt fra sin ejer, seger fylgien sig en anden allerhelst i samme slægt : Vigaglum havde felgende drOm : han stod udenfor gården , og så od imod fjorden: da så han en kvinde komme op fra havet langsad herredet, og hun stævnede hen mod Tværå; hun var så h()j, at hendes skuldre nåede over Qældene på begge sider. Det forekom ham, at han sdv gik hende imode fra gården, og bod hende til sig, og dt^rpå vågnede han. Han fortolkede selv sin dr(Vm således, at ha^is morfader Yigfus måtte være død, og at denne kvinde var hans hamingja; faun ragede frem over f[ældene, thi den afdøde var i alle henseender en hædersmand; og nu søgte hans hamingie 8ig bolig (staftfesta) hos ham (Vfgagl6mss. kap. 9). Fylgiens skikkelse gengav altså mandens færd. Det viser sig endna tydeligere i åbenbarelserne i dyreskikkelse, der ere mangfold- ige og af mange slags. Da Gunnar fra Hlidarende rejste om som Eaiipahedin, så Hdskuld i en dr&m en stor bjGm gå ud fra gården, og sluttede selv, at det ikke kunde være andet end Gunnars fylgie (Njåla kap. 23). Njal og Thord

Digitized

by Google

145

vare engang ude; der plejede at gå en buk i tonet, som ingen måtte jage bort På en gang sagde Tbord : Underligt kommer det mig nu for. Hyad ser du da, sagde Njal, som forekommer dig så underligt. Hig tykkes, sagde Tbord, at bukken ligger her i slaget (dalen) og den er ganske blodig* Njal sagde, at det ^ar hverken en buk eller noget andet Hvad er det da? spurgte Thord. Njal svarede: Du må være døden nær (feigr ma%r) og må have set din fylgie; tag dig derfor i agt! (Njåla kap. 41). Heraf ses tillige, at det at* se sin egen fylgie er et varsel for døden. Kostbera ser i sin dr6m en Orn komme flyvende igennem buset, som overstænker dem alle med blod, og mente, at det måtte være Atles ham, hamr Atla (Atlamål str. 19, jL Volsuogas. kap. 34 i Fornaldars. i, 213). Hedin mødte en juleaften en troldkvinde, der red. på en ulv, og havde slanger til tCmme; hun bød sig til at følge med ham, men han vilde ikke have hendes følgeskab. Det skal du aadgælde ved Bragebægeret, sagde hun. Og om aftenen da der aflagdes løfter, lovede han at ville eje sia broder Helges kæreste, Svava. Men han fortrød det strax efter så hårdt, at han vandrede sydpå ad vilde veje, indtil han traf sin broder. Denne anede nu sin forestående død, thi hifn mente, at den gang da Hedin så kvinden ride på ulven, måtte det have været hans, Helges, fylgie, der åbenbarede sig for ham (Belgakv. fiJjOrvariss.)* Her er det en mands egne onde tanker og lidenskab, der åbenbarer sig som broderens fylgie. Man kan sammenligne hermed den tro hos Friserne, at når hustruerne se sig selv sidde sørgende på kirkegarden, så- slutte de deraf, at deres mænd ere om-»> komne på søen. Overhovedet får mån et klart indhllk i den gamle tro ved at bemærke, hvorledes disse varslende ånder ere menneskenes tanker, mannahugir, der iføre sig en legemlig form. Forud for åbenbarelsen gik en viss bedøvetee, deres nærhed virkede allerede i frastand: Om Thord Hreda fortælles, at ban følte sig søvntung, og sagde,

(10)

Digitized

by Google

146

it ofredsfylgier du segte mod bam, krab sopkja at sér éfriiir fylgjur ({xSrftars. hre%u i nord. oldskr. a. 32)« Han drOmte, at han ble? overfalden af ulve, som han stred med; og da han fortalte sin fostersOn drCmmen, sagde denne: det er let at skOnne, at ])etta eru mannabugir illir til ^in (sst. s. 17). Tanken selv, bugr, forestilledes som et mennesket iboende, men også udvandrende væsen; det ligger også i den hyppige talemåde: svå segir mér bugr, så siger min bu mig. Vore forfædres bugr var da det samme som Grækernes dæmon. Vi have allerede set, at ordet bamingjur bruges om selve nornerne (Vaf])r. str.49); også guderne have sine; Balders bamingjur omtales i Vegtamskv. eller Baldrs draumar (tillæg s. 195).

Endelig kaldes nogle nærbeslægtede væsener diaer, spi- diser, disir (gudinder), spådisir; og selve lykken fremtræder som et personligt væsen: sæla, heill, gipta, hun som giver eller tildeler gaver. Disse udtryk forekomme allerede i de eddiske sange: grumme, vrede diser, uvar eru disir(Grini- nism. str. 53); når helten snublede i kampen, så var det svigefulde diser, talar disir, der stode på begge sider af ham, og vilde se ham såret (Sigurbarkv. Fafnisb. Cnnor str. 24) ; var det ude med lykken, sagdes menneskets diser at være d^e: GlaumvCr drOmte, at der om natten kom dede kvinder i slette klæder, der vUde vælge hendes maod Gunnar, og indbøde ham til, snart at komme til deres bænke; deraf sluttede hun, at hans diser vare lemlæstede, dede (ek kve% aflima orbnar ))ér disir. Atlamél str. 26). At lykken er svunden udtrykkes ved: heill er mér horfinn, og i flertallet anvendes det om Balders drOmme (beillir i svefni horfnar sfndusk. Baldrs draumar, tillæg s. 193); mOrk fylgie og géb heill modsættes hinanden (Sigurbarkv. Fafnisb. Onnur str. 20) ; om lykken, sæla, bruges udtrykket skabe, som om nornerne (sst. str. 6). Hyppigere forekom- mer det samme i J sagaerne: Spfidiseme stå usynlige ved heltens side, og beskerme ham mod fjendens våben (Vols- ungas. kap. 11 i Foroaldars. 1, 144). Udsten siger, al de

Digitized

by Google

147

med deres hjælmdækte diser ere komne til IhmmtriL, hforlit hans modstander svarer, at alle deres <Ilser ere dede (Hålfes. kap. 15 f sst 2, 47). Asmaod var forsagt, da han skulde stride med elleve, indtil hans diser i sOvne sagde, at han skulde vove kamp€« (Asmundars. kappab. kap. 10, sst. 2^ 487 jf. kap. 8, s. 483, hvor de kaldes spådiser og viste sig med hærvåben). Begge navne, fylgier og diser, ombyttes i samme fortælling: Thidrande lå en nat i sin gode sOvn; da blev der banket på dOren, og da han gik ud, harte han aogeo komme ridende; fra den ene side kom ni kvinder, alle i sorte klæder og med dragne sværd i hånd , fra den anden ni kvinder i lyse klæder og på hvide heste. Han Tilde gå ind , men de sortklædte kvinder anfaldt ham ; om morgenen fandt man ham liggende såret, og han dode om natten i dagbrækningen. Dette forklarede man således, a^ disse kviader vare frændernes fylgier, at det var varsel for troskifte (siftaskipti), men deres diser, der fulgte den gamle tro, vUde dog forst have en afgift af frænderne, fbrend for- .andringen foregik ; de hvide diser derimod, der vilde hjælpe barn , havde ej kunnet sejre (Olafss. Trygvas. kap. 215 i Fms. 2, 195; INjéla hedder det også, at disemerog ham). Gisle SursOn havde to drOmkoner, der viste sig for ham i drOrome. En nat drOmte han, at han kom til et hus, hvor han traf mange frænder og venner; de sade ved arner, hvor ilden brændte forskellig, snart med klar iamme, snart tar den nær ved at slukkes. Hans drOmkone kom , og sagde, at hun efter flammernes antal kunde beregne de år, ban havde tilbage at leve i. I en anden drOm kom htm til ham ridende på eii grå hesty og bad ham drage med til sin boKg; hun farte ham ind, og han så mageBge hynder på brede hvitebænke og alt vel indrettet. IMd, sagde hun, skolde han koimne når han dede (Gtslas. Sårss.). Hovding’^ ^mmen i Yatnsdal havde sin fylgie, der havde fulgt frænd* (rne. Da høvdingen Thorsten engang vilde drage hen til ea kvinde, Groa, der meiites ved troMdom at have tilvendt

Digitized

by Google

148

sig^tuins kærlighed, ibeobarede fylgm sig for ham i eD drOm, og advarede ham. Han sagde, al hao havde jo lovel det; hun svarede, al del var uforataDdigl , og vilde blive baiii til fordaenr. (HaQs egoe tanker airide med hioaiulen). Således gik det i tre netter, al hun kooi og advarede ham, og sagde, at det vilde ej gfi ham godt; og hun rørte ved haps 6jne <for al oplade hans syn). Han opgav rejsen; og Groa fandt, at disse frænders lykke, gipta, var uimod- ståelig (Vatnsdoplas. kap. 36). Han kunde lade sin fylgie eller hamingie felge roed en anden, og ligesom låne ham hende: Hjalte SkeggesOn bad kong Olav den hellige, at ban vilde give ham og hans ledsagere sin hamingja roed på en farlig færd (Hkr. Olafss. belga, kap. 68); på lignende vis gav den daende HOskuld sin stegfreds6n Olav sin og sine frænders lykke, gipta (Laxdælas. kap. 26). Til diserne of- redes der som til andre guddomme Cdisablét); de synes derfor at have været betragtede som højere væsener, medens fylgierne slutte sig nærmere til nornerne.

36. Hamskifte. Næsten alle de væsener, vi hidtil have betragtet, og af hvilke man tænkte sig naturen be- sjælet, kunde, såvel som selve menneskene, forandre deres •kikkelse,’ påtage en anden ham. En sjælelig forandringer allerede forhen omtalt, en forbojelse af sjælekraften, uden at dermed udvendig tænktes forbunden en forvandling af legemet; den kaldtes méftr (jotnamél&r, åsamé^r) og svarer til heltenes bersærkegang. Herved brød ligesom det rette sind frem, den rette kraft, der lå skjult i et væsen ; jetten og guden viste sig i sin fulde storhed , og legemet var, formedelst tankens overherredomme, hærdet mod ydre Ind- tryk. Men der kunde også foregå ep anden, en legemlig forvandling, når et væsen påtog sig en fremmed skikkelse, med hvilken der da tillige foregik en forandring i tænke- måde, en forhOjelse af sjælekraften, ja en omskiftning. Det er egentlig hamskifte, hamaskipti; den, der således kunde- forvandle sig, var hamstærk, hamramr, og kaldtes hamløb- erske, hamhleypa (et ord, der også bruges om mænd. Forn-

Digitized

by Google

149

aldan. 2, 890); og lofUge refior i en fremmed ham kaldtes bamfarir.

Gaderne forrandlede sig ofte p& denne måde; is«r Ysr Odin en mester deri. Det var just en af hans stttrstt idratter, at han kende skifte M og skikkelse på hyilken måde ban vilde; når han skiftede ham, lå legemet ligesom riamreode eller dedl, medens ban var fugl eller dyr, Ask eller orm, og i et Øjeblik for hen til de ijærneste lande (Yngliogas. kap. 6-7). Thor viste sig som gubbe og yng« ling; Lolce påtog sig allehånde skikkelser, snart tloj ban i folkebam, snart svam han som en lax i vandet« snart var han kvinde, snart flue. Andre væsener ifore sig en frem- med ham: valkyrierne fldj igennem luften i svanehamme, og aflagde dem ved saen, når de vilde bade sig (VOlund- arkv.); Brynhilde klager over, at den modige koi^ lod hendes og hendes søstres hamme bære hen under en e§ (HelreSb Brynh. s^. 6). Hen Især fore troldkvinderne om om natten i allehånde uhyggelige skikkelser: snart omskabe de sig til ulve, som kong Siggeirs moder, der forvandlede sig .til en ulvinde (ylgr) for i ti nætter at kunne hjemsøge sine fjender (Vølsungas. kap. 5) ; snart lagde de sig i hval- skikkelse omkring skibet (Fri%})jéfss. kap. 6). Fafner lå som en slange rugende på guldet (jf. Snogskilde hos Thiele 2, 31). Hamramme mænd afgjorde deres trætter i dyre- skikkelser, som Dufthak og Storolf; hvo der var synsk (^freskr) kunde se, hvorledes de anfaldt hinanden, den ene som en stor bjCrn, den anden som en tyr (Landn. i Islend- ingas. i, 344). Heltene viste sig som vilde dyr i kampen, Bodvar Bjarke f. ex. som en bjOrn (Hr6lfss. kraka, kap.50); ja, de byttede skikkelse med hinanden, som Sigurd Fafoers- bane og Gunnar; og man kunde påtage sig dod mands bælg (någHma. Herrauiss. kap. 12 i Foroaldars. 3,233).

Foruden den senere tros omskabeber, forgOarelser^ hvorved hexe pålagde andre en dyreskikkelse (Hr6lfss. kraka kap« 26) hører også hertil de i overtroens rige noksom bekendte varulve (mandulve): Sigmund og SioQMle kon

Digitized

by Google

150

i skoven til et hus, bvor der Ifi tb sovende mænd; deret ulveharoroe (ulfaharoir) bang over dem, thi det var fortryl- lede koogesOai^r, der kun hver tiende dag kunde komme ud af deres ham. Sigmund og Sin^jOtle fore i hammene, og fik ulvelader og ulvesterome; således forvandlede stif- tede de megen ulykke i deres fjenders land. Og da tiden var kommen, da de atter skulde fare ud af hammene, toge de dem og brændte dem i ilden CV6lsungas. kap. 8.^ Her viser hammen sig legemlig nok; jf. spageiset, der går od af sit skind, hos Thiele 2, 130; skindet bliver liggende, krymper sig sammen , da solen skinnede derpå, og kryber længer og længer ind i skyggen*

Derimod er den nDje forbindelse imellem det sjælelige og legemlige udtrykt i Håvamil str. 156, hvor Odin taler om runeroes magt, og siger: det kan jeg for det tiende, når jeg ser hexe (tdnri&ur) lege i luften , sfi udvirker jeg, at de fare forvildede fra deres l^mlige, hamme, fra deres hjemlige tanker (ek svå vink, at ^eir villir fara sinna heim- hama, sinna heimhuga), fra deres sind og skind, deres rette legeme og sjæl.

2. GUDELIVET.

37.. For at fatte livets mangfoldighed er det nødvend- igt, at fere det Jien til sin enhed: guderoes liv er et gen* skin af verdens, af menneskenes liv. De skabte væsener træde i virksomhed, stride og forsones, og ny væsener udvikle sig i denne kamp, alle bestemte til at bestå den sidste strid.

Dersom jeg skulde ordne dette indhold som et episk digt, et forsag, der er meget fristende, vilde det ene i en ordnet tidsfalge udvikle sig af det andet, det ene led, den ene ring gribe ind i den anden, og intet stå afsondret for sig. Hen hertil udfordres en allerede udviklet og begrundet inddgt i hver enkelthed, i hver guddoms væsen ; videnskab- elig draftning går forud for fuldendende kunst. Mit hværv

Digitized

by Google

151

siår på det lavere trin. Derfor kan jeg kun i almindelighed gOre opmærksom på de vigtigste rækker, i hvilke udvik- lingen skyder ud og kommer tilsyne, og derefter underkaste hver enkelthed en betragtning, for at alt det enkelte, f6rend det former sig til enhed, kan stå klart for alles Ojne. Der- som en digter så vil danne et kunstværk deraf, vil nydelsen blive stdrre. Der viser sig da to udviklinger ved siden af hinanden og tillige gennemtrængende hinanden: naturens og samfundets. Mytherne have dem til genstand. Og der viser sig især tre udgangspunkter: Asernes forhold til jæt- terne, deres forhold til Vanerne, og Lokes forhold til Odin. De to ferste ere hinanden modsatte, og gå ud på forening : Asernes med jætternes kan ikke ret komme i stand, Van-* ernes noed Asernes går strax for sig; det tredie er en enhed, og går ud på en adskillelse. Gudernes krig med jætterne begynder, med den begynder naturudviklingen; jætterne bestorme himlen, og drives tilbage ; ny væsener udvikle sig for at bekæmpe dem ; hertil horer Sleipncrs fedsel og flere myther; og denne kamp varer ved igennem hele livet. Noget senere indtræder Asernes krig med Vanerne og deres forlig; dermed begynder samfundsudviklingen; denne går derpå hånd i hånd med naturudviklingen, og begge give anledning til en række af de skønneste myther, der have bensyn til krigen, der er en varig kamp med samfundets jætter, til den forædlede, dyrkede jord, til de milde, velgdr- ende vande, til sjælens forhOjede udvikling, kundskab og kærlighed, mildhed og fred, og hvis mål er forsoning op- nået igennem strid. Men allerede tidlig bliver der splid i selve Asamagten : Odins forbindelse med Loke bliver hævet* I det gode ligger det onde; det udgår derfra ved en af- sondring, ved et overmål, ved en skæv retning; åndens enhed tabes, når noget river sig los fra den, og stiller sig selvstændig lige overfor den. Loke skiller sig fra Odin, og udvikler sig på egen hånd: han handler som Odin, han trænger som han igennem hele naturen og menneskets ijæl, men han g5r det på egen hånd, og nu går det onde

Digitized

by Google

152

ud over jorden som Lokes frygtelige bOrn. Alt bli? er yildt. Ilden farer i sin vildhed frem som Fenrisulven ; ha?et hæyer sig i sin vildhed som Midgårdsormen ; fejgheden bemægtiger sig hjærtet, og avler den blege Hel, deden uden kamp, livet som et skyggeliv. Og således går det med alt : klog- skab er et gode, men den bliver på egen hånd til under- fundig list og lumskhed; drab er ærligt, men det bliver på egen hånd til det lumske mord; at bryde en pagt, der ikke længer kan bestå, er ærligt, men på egen hånd bliver bruddet en mened. Overalt træder modsætningen frem imellem lys og mOrke ; Loke svæver imellem begge ; mere og mere forlader han lyset og forbinder sig med mOrket. Nattens m()rke fortrænger dagens lys, vhfiterens den klare sommers. Guderne fole at de kunne ældes; den foryng- ende Idun synker af og til ned i dybet. Op fra dybet stige blege anelser om, at hele livets lys kan udslukkes. Loke begynder sin kamp med Balder; endelig sejrer hans list, og hele naturens sorg er forgæves. Loke fængsles, men Balder kommer ej tilbage. Livets ende er nær; men Yale bar hævnejt sin broders dod ; mOrket er dedt og Loke forgår.

38. Obinn. Odins væsen i almindelighed. Det ligger allerede i navnet. Alle de, der have forsagt at forklare det, udlede det af at va%a, dat. 6%, at gå, fare frem (meare, cum impetu ferri) ; ligeså konimer af t. watan, wuot, ordene wuth, vf^Uthen og Wuothan, Wodan. I 6br forener sig be- gejstring og raseri, men det senere sprog er, som ellers ofte, blevet hængende i den slette betydning; og en tidlig folketro har hængt sig fast ved den samme side af Odins væsen. Allerede Adam fra Bremen siger: Wodan, id esl furor. På samme måde udtrykker de Yælskes gwyd tænke- måde, gemyt, lidenskab, raseri, og deres Gwydion er dog en hersker over ætheren og stjærnehimlen. Grundtanken er altså heftig bevægelse ; den fremkalder liv og ånd , og det er Odins væsen. Han er det altgennemtrængende væs- en. Man kan derfor på ham anvende netop de selvsamme

Digitized

by Google

153

ord, som Stuhr (s. 268) brager om Zens: ^^wie eio geisU eshauch durchrauscht er das leben, and waltel in demsel- ben^\ Han skaber ikke tingenes begyndelse, men ordner og opholder alt; livet udgfir fra ham, og for såvidt kaldes ban skaber (gautr, mjotubr) ; alle findige Tesener modtage fra ham deres livsånde; med Vile og Ve skaber han him- mel og jord, med Høner og Loder mennesket, og selv giver ban det ånde, livets begyndelse. Al begejstring udgår fra bam, begejstring i freden og begejstring i kampen; han er krigens ophav, men også opfinder af skjaldekunsten. Han opfinder runerne, hans er al kundskab, som vnkker livet og beskermer det. Som livets ånd trænger han igennem alt hvad der er dedt og materielt; han er den evige van- drer, bans åbenbarelser ere mangfoldige, og ligeså mange hans navne.

Hans virksomhed udtrykkes i Urafnag. str. 1 med ordene: AlfObr orkar. Alfader virker, bevirker. I alminde- ligbed siges om ham (Sn. s. 6): Alfader må han kaldes, fordi han er fader til alle goder og menneker og til all det, som blev fuldgjort af ham og hans kraft; og (s. 13) Odin er den hOjeste og ældste af Aserne; han råder for alting, og så mægtige de andre guder end monne være, så tjene de ham alle som bOrn deres fader. Selv gentager han i yafl)r. : meget jeg f6r og meget jeg fristed og meget jeg magterne prøved. Med rette kalder Saxo ham (s. 128) den utrættelige vandrer C^iator ihdefessus). Når han vender tilbage i sin guddommelige heriighed, modtages han af alle folk som lyset der er gengivet verden (redditum mando lumen) og der er intet sted i verdens kreds, der jo adlyder haos guddomsvælde (nec ullos orbis locus exstat, qui hu- minis ejus potentiæ non pareret Saxo s* 131). Så fuld- kommen har folketroen opfattet hans væsen endnu på Saxos tid.

Det almkideltge udtryk Alfader kan tages på to måder: enten således^.at det er den everste, eneste gud, der var til fra begyndelsen af, og som overiever alle guders tinder-

Digitized

by Google

134

gaog; mea det er ikke Eddes meoiog; eller siledes, at Alfader er alle de enkelte guder tilsammen, er selve det lys, af hvilke de andre kun ere enkelte stråler ; og det er det, Edda vil sige, Alfader er selve Odin. Som aversta gud, som alle guders og menneskers fader, er han på den ene side en modsætning til jættelivet, på den anden ligger i ham, som livets enhed, alle de enkelte forholde, tilstande og forandringer, som finde sted i livet« I det han træder ind i tiden, hvor det ene felger efter det andet, kan hao derfor betragtes som enhver anden guddom, som en gad ligesom de andre, nu som krigens, nu som skjaldskabets, DU som ægteskabets beskytter. Men hans væsen er tillige derved forskelligt fra de andres, at ban er ikke bunden til nogen enkelt virksomhed, men omfatter på en gang alle, er ikke lænket eller indskrænket til nogen tid, men har hele tiden i sig, er selve tidens konge og herre. Derved er han den rette Alfader. ^^Så forholder han sig til de øvrige Aser som urbilledet til sit afbillede og genbillede ; og Asernes rige skOone krans i Valhal er ikke andet end gen- tagelse af Alfaders rige mangesidige natur*’ (Frauer die Walkyrien s. 43). 1 denne henseende falder Odin aldeles sammen med Kelternes Hu. Hvad hver As er . for sig i sit rum, i sin tid, i sit forhold, det er han i dem alle, i hele rummet, i hele tiden, i alle forholde, så vidt som liv og ånd går igennem dem alle«

Odin er denne tids, denne verdens gud, og i den er han almægtig og vis og afhængig kun af sig selv. Hans almagt udtrykkes i den sædvanlige edsformular, hvor ban betegnes som hinn allmåttki åss (Islendingas. i, 335). Han véd alt, thi han erfarer alt; selv jætterne erkende det; den overvundne Vafthrudner udbryder: du er evindelig den viseste af alle væsener, ^å ert æ visastr vera (yafl>r. str. 65). Han giver sig selv hen til sig selv; han går ud fri sig selv og vender tilbage til sig selv: han er gefinn sjillir sjålfum sér (Håvam. str. 139); })ar hann upp am reis, er hann aptr of kom (sst str. 146).

Digitized

by Google

155

Mangfoldige ere de velsignende gaver bao uddeler til aHe: Yalaea giver han ringe og smykker og spåatave, aA tt hun aer vidt ud over alle verdener (Voluapå str« 23); Sterkodder giver han akjaldakab, så at han med samme fsrdighed skal digte (yrkja) som tale (Gautrekss. kap. 7). Lad os ride til Valhal, siger Freja, og til den hellige stad ; lad os bede haerfader om hans yndesti Han giver og yder vagtholdet’ gold; hjaelm og brynje gav hap Hermod, men Sigmund sværd. Sejr giver han s6nner, snilde rigdom, storroaead veltalenhed, ungdommen klegt, bOx de sejlende og skjaldene sang, og mangen kæmpe giver han manddom* (Hyndlul. str. 2-3). Især ere heltene idelig genstand for hans omhu. Han styrer og vogter den udmærkede helts hele liv; er virksom ved hans fødsel og ved hans opdrag- else, giver ham underfulde våben, lærer ham tiy krigs- måder, giver ved påfaldende begivenheder hans skæbne en ny vendiag, ledsager ham, når han er fredles, og døver hans fjenders våben; og når belten endelig er gammel og svag, sørger han for, at han ikke dør på sotteseng, men falder i hæderlig kamp. Endelig beskytter han samfundsordenen og indvirker på menneskets sind: han hævner frændemord, våger over edens helligbed, han stiller had, og fjærner. be- kymringer og sorger^.

O Jeg leser yerdanga ligesom i Helgaky. Handingsb. str. 9; deraf er rerdugum fremkommet ved en urigtig oplosning af forkortelsen.

) Efter Hallenberg har ordet gud samme oprindelse som Odins Barn 5 ordet god vilde da Y«re ndg&et fra den esUige gotiske side, ligesom det andet ord for gud, tiTi, der er sens, deus, fra den Test- Uge. Paulus Diaconus beretter, at Wodaa eller Gwodan dyrkedes af tUe Gennaniens folkeslag. Siden har man segt og tanéti ham ridt og bredt, i den ^ythiske Zahnoxis, i den indiske Buddha, i Kelternes Bodd, ja endog i Mexicaneraes Yotan. Zaimoiis, afledt af CalftoSf Uahn, minder om Odin som bjelmbører (Grimm, Gesch. der deut- lehen spr. 1, 121). Om buddhaismens udbredelse ikke blot over aorden, men til selve Kymreme, sammenstillingen af Indernes Buddha, Tis, med Kymrernes Bndd, sejer, vinding der er en fSorm af over- gndeo Hu eller Hy (Huon^ Hu gadam, den møgtige Hu) under skik-

Digitized

by Google

15<

39. Odins oaTae. 1 Asgård hinl gamle havde Odin tolv na?ne^ ; inen der tillægges ham langt flere« GruDden hertil angives at have været : al eftersom der ere så mange grene af tungemålene i verden, mente alle folk, at de måtte forandre hans navn på sit tungemil , for al påkalde barn og bede lil ham (Sn. s. 2. 13-14). Del er en hislorisk op- fatning ; de fleste af disse navne høre ligefrem tfl del nord- iske sprog; de forskellige folk ere i all iald de forskellige væsener, og hans mangfoldige navne udtrykke hans maog« foldige virksomhed. Omtrent de samroe og endnu flere forekomme i Grimnism. (str. 46-50. 54); også her hedder del: med samme navn kaldtes jeg aldrig siden jeg fér om blandt folk. Hen mærkeligere er det, al der nævnes ved hvilke lejligheder han kom til at bære nogle af disse navne’; og at der var en fremskridende udvikling: først hed bao ^undr,‘så Yggr, så Obinn. Og endelig siger han: alle de, lænker jeg, ere blevne til af mig alene. Tydeligere kao det ej siges, al alle disse navne kun ere at betragte som udstrdmninger af hans væsen.

Føjer man hertil de navne, der forekomme hos digt- erne, så stiger antallet til henimod 200.

Uden tvivl har ethvert af disse navne haft en betyd- ning, der for oldtiden var fuldkommen forståelig; mi er

kelse af en abyre slange, benviser jeg til Coqaebert-Hootbrety Con- jectures sur la religion des aoc. babitans de la Grande-Bretagne i Ifémoires de la soc. roy. des aotiqaalres de Franee, t. 7; samt ind- ledningen til Ritter, Torballe eorop. vfilkergescb. I felge sagnet påstir en slægt i Gaatemala i Mexieo at nedstamme fra en (fremmed bærfarer VoUn (Hnmboldt/ Yaes des Cordilléres, 1817. 1, 208); om det, som nogle mene, er vor Odin, om brem sagnet sknlde være bragt over ved nordboernes tidlige sejladser til America, er en nnder- segelse, der ligger for langt borte f^a nærværende æmne.

1. Alfddr, Herjan, Bnikarr, HnikoOr;, FjdUrfr, Oski, 6mi, Billfndi, Svidr, Sridrir, Yi5rir, Jéikr.

*) Grinmir at GelrrdJtor, Jålkr at Åsmondar, KJalar er ek kjélka drd, ^rdr |>iBgam at, Tidr at ?igam, Oski og Omi, Jafkihér off Bif- lindl, G^ndlir og HarfoarOr me4 godum.

Digitized

by Google

157

forktortfigeii ikke i^dcin uviøs..: Oe,. 4er Ifgøfreiii eller i det jniodste: med nogen sandsynUi^ed lade. sig forklare^ kiiiifie heofares til viase aUelinger: De bave: h^DByn til Odins hoje guddomineligbed, of betegne bam aom Bkaber« ordner, styrer, bersker over guder og mennesker^. Eller ti! hans kundskab , . de. vandrmger , bvorved ban erbvi^rrer den, de skikkelser, ban påtager sig, og den magt hm ud- ever i hele naturen; da han genneætciafiger den, yiserhan sig også i alle dens forroer, især som Crn og slange^. Eller

^) Hår, den hdje, Jafobår, den ligesåbdje eller Tveggi, den aDden, ]^ridi, den 4redie (ligesom ZevQ alXos og TQiroi); Alfadir, Aldafadir^ tidernes og skabningernes fader 5 Yerat^r, væsenernes berre; allvaldr aldar, tidens megtige bersker j R6gnir, styreren (ragn^ regin); Gautr og Åldagantr« skaberen (instillator« af at gjdta, gaut> at gyde, stebe, forme, en ypperlig forklaring, som Jeg skylder en endnu ikke ud- kommen afbandt, af Prof. ]tf unch ; et exempel på, bvor meget sprog- indsigten er skreden frem; forhen forklarede man gautr af at gaeta, costodire; om sprogovergangenes love var der ingen bevidstbed); mjotudr, skaberen, f. ex. er mér roeir mjdtudr målrum gæfi (SigurSar* kv. Fafnisb. {»rid. str. 68); nema m]dtu5r spilti (Oddrunargr. str. 17); dette ord er angels. meotod, metod, og betyder egentlig skærer, derfor også sværd; t mezzer, thi skære og skabe ere synonymer 1 vil ek nu, at pu skerir einn og skapir okkar åmilli, siger Hedin til Hope (Fornaldars. 1, 403), jf^ mJ6t, tilskæring, formning, og at iQjaUa, skære småt, sv^ oskapader, om klæde der ej er tUsUuret^ o* 8.T. Hertil barer uden tvivl ogs& Hroptr, der også betyder sværd, Hroptatjr^ gudernes herre; Haptagod, gudernes gud, o. s. v.

‘) SviØr, den bm-tigeb kloge, og Fi^lsTidr eller FjiilSvionr; Gaogleri og Gangrå&r og Yegtamr, vandreren, den vejvante; Svipali, den om^ skiftelige. Loptr hedder både Odin og l^ke, Odin siom dea altgen-* aemtrængende luft i dens milde susen, i dens stormende fort, hvoraf folkesagnet har gjort den vilde jagt. Hertil herer Tel også Yåftidr* „die webende, wabernde luft’’; og BiflHti eller Biflindi, som frem- bringer den sagte bevægelse i luften (med mindre man læser.Bifl)rndi, di har det hensyn til sandet); jf. G’rimm Gesch* der dentscben spr,

1. 120. 2, 762. Yidrir som vejrhersker, med mindre der sigtes ta luonpvnJret: ^vi er hann kalladr Vidrir» at ^eir sfigdu hami vedritm r^da (^åttr Hålfd. sr. kap. 4 i Fms. 10, 171). Hléfreyr, af hlé, 1«,

Digitized

by Google

158

til den legemlige form, hTorunder man tænkte sig ham, hans side hat, lange skæg, hGje pande, stærke bryn, skarpe Oje; eller til hans alder, som gubbe og yngling eller til hans skjulte yæsen og listige sind, o. desl.^. Eller til hans enkelte Tirksomheder som opfinder og eyer af runer og galdre og al’ kundskab, handel og Tandel, som poesiens gud, som de hængtes og genfærdenes og dybets herre, o. desl.^. Og da i særdeleshed som gud for kamp og sejer’. Ad-

og Udr kanne have heDsyn til hans herreddmme OTer Tinden og bayet. Ari hinn gamli, den gamle dm, og Arnbefdi, med 5meho?ed; samt slangenavne, som Oftoir, Syafnir. Sigdir, den segelbæreode o. desL STidr eller svioor betyder, som forhen er bemærket , hartig, derefter klog, snild, vakker. Da det na hedder, at ligesom Goterne kaldes sft efter Odins Navn Gantr, ligeså kaldes Svfar efter hans navn STidr (Sn. s. 107), så frembyder sig en vakker etymologi til Svenskefolkets navn Sy{f>j<5d, det er det Takre folk.

) Grani, Sfdgrani, Hrosshårsgrani , Sfdskeggr, den skæggede, sid- skæggede, med tyk og strid skæg som hestehår | Bréni, hos Saxo Bmno, med stærke^bryn; Hjålmberi, hjælmbærer, H6ttr (Fomaldars. 2,25) og Sfdb(jttr, med sid hatj Eonibrattr, medh6J pande 5 Båleygr, med brændende (jje, Byleygr (hvis man læser så) med stormende, lynende dje« Grimr, Grimnir, med skjnl eller maske (grima)^ Glap- sYidr, erfaren i list (at glepja}. Karl og Earl af bergi, gubben fra bjærget $ Jåikr og Ungr, yngling, hvis jåikr er st, jolk, en dreng uden skæg; andre forklare det som gelk, en vallak.

*3 Farmatfr, af farmr, ladning, byrde, forklares som ladningernes (skibets og vognens) gud, eller som poesiens, der hedder farmr Odins, Odins byrde. Siinngetall, den sande forsker. Timbglt^ (Yfiluspå 8tr. d8) kaldtes han uden tviTl som ranrøiester, angels. fymble, hemmelig kandskab^ jf. finri>al|»a1r. Hangatfr, de hængtes gody thi ban oprakte den hængte, og talte med ham; BraogadrottioD, genfærdenes herre.

) HerfaSir, HerJafaSir, Hei:fan, Herteitr; SigfaSir, Sigtfr, Sigarr, Sigrhdftandr, Sigmnndr, Sigrminr, Sigtryggr, Sig^dr; Valfidir, Yal- gantr; Geiradrottinn ; Skilfingr, som bringer tU at skælve, Atridr eller AtriAi, som gOr anfald , Hnikarr og HniknSr, som bdjer og knækker (så kaldtes han, da han glædte ravnen, Ytflsongas. kap. 17; det kan derfor ikke henferes til nikr, nokken, eller fiskenes tegn).

Digitized

by Google

159

skiHige af disse navne Tille yel altid Mire fyetydige eller dunkle 1 ; samroenligningeo medZeu8*8 er ikke aden interesse.

40. Odins udseende. Odin er en gammel, hGj, enOjet mand, med langt skæg, med en bred, sid hat og en vid, blå eller rendet, spraglet kappe, med spyd i hinden; han bærer guldringen Draupnir på armen, to ravne sidde på hans skuldre, to ulve ligge ved hans fødder, og karlsvognen ruller over hans hoved. Han sidder på en hoj stol, således som han var afbUdet i Uppsala, og ser ud over verden; ener han farer hen I stormen på sin, hest Sleipnir. Her ere attributer nok, når kunstneren, der vil afbilde ham^ nu kan træffe hans dybsindige grublende åsyn.

Hed dette legemlige udseende åbenbarer han sig ved mangfoldige lejligheder. Som tirimnir Viser han sig i en blå kappe, i feldi blåm (Gdmnism.’).;’ Hos kong VOIsung skulde være gilde. Store ilde brændte langsad hallen, og i midten af hallen stod en stor eg, hvis grene med fagre blomster ragede ud over hallens tag (vi mindes herved om Tggdrasill); de kaldte dette træ, som kong VClsung havde ladet sætte, brandstokken ^. Da mændene nu om aftenen sade ved itdene, kom der en mand ind i hallen, hvis ud- seende var dem ubekendt; hans dragt var således: han havde en broget kappe (heklu flek6ttu) over sig, han var barfodet, og havde knyttet sin linnede brog på benet, og havde på hovedet en sid hat; han var meget hoj, så garn-

‘) 6mi (Hrafnag. str. 22), aogels. véma, forklares af émr, lyd, o^Dogle betragte ham da som luftgud, andre som tordeogud. dski, i* wonsch, af dsk, (Jnske, kan forklares som den der- opfylder hvad ■MB Ønsker, yder yelsignelse, eller som herre over die wiinschelrntbe. (andr forkiartt man af at ^ei^a, |>aDdi, om den udstrakte himmel- bvdving, mep det mitte vel vere af at ^yoja, ^di (jf. flodnavDet ijn) af fuBT, dimr, dfin^ farst var han Jmndr og tét i den susende loft, s& blev han yggr, den grublende tænker » og endelig den be- gejstrende ddinn?

*) branstokkr; man forklarer navnet deraf, at ilden vel var an- bragt omkring det; men brandr, sværd, er tillige Odins navn, og navnet betyder da Odins træ, ligesom Tggdrasill.

Digitized

by Google

l«0

mel ud, og var eo6jet (eins^nn); et sværd bavde ban i håoden. Manden gik hen til brandstokken, og stak sil sværd med en sådan kraft ind i stokken, at det sank i til bjaltet. Ingen dristede ^ tU at hilse på denne mand. Da tog han til orde, og sagde: hvo der drager dette sværd ad af stokken, skal have det som en gave fra mig, og skal sande, at han aldrig bar bedre sværd i håod. Derpå gik den gamle mand ud af hallen, og ingen vidste, hvo hao var eller hvor han gik hen. Nu foraegte alle, at drage sværdet ud, men det vilde ikke rerea af stedet, f6rend Valsungs sOn Sigmund trådte til; ban trak det ud, thi for ham sad det som ganske løst (V^lsungas* kap. 3). Kong Sigmund var bleven gammel, og krigede med kong Lynge; hans spådiser beskermede ham , så at han ej kunde såres. Da kom der under slaget en mand med sid hat og blå kappe; han havde ett 6je, og spyd i hånden. Manden svang sit spyd imod Sigmuujd, Sigmunds sværd brast itu; lykken var ^egen fra ham, ogbstn faldt (sst. kap, 11). Sig* munds sOn Sigurd sejlede mod HundingssOnner på et stort drageskib. Der opstod en stærk storm, men Sigurd befiail- ede, at man ikke skulde 8tf7ge sejlene, om de end rer- nede, men heller hejse dem hojere* Da de kom foibi en bjærgpynt, råbte en mand ud til skibet, og spurgte, hyo der rådte for skibe og folk* De svarede, at det var Sigurd Sigmunds<U[i , den djærveste af allø uøge mænd* Maoden sagde: Alle ere enige i at berdmmeham; stryg sejlene, og tag mig ombord I De spurgte efter hans navn ; han svarede: Hnikar hed de mig, da jeg glædede ravnen efter kampen; kald mig nu Karl fra bjærget eller Fengr eller Fj5lnir; med Til jeg fare. De lagde til land, og toge ham ombord ; vejret lagde sig, og de sejlede til de kom til HundingssOnneroes land; da forsvandt FjOlnir (sst. kap. 17}. Som en gammel mand med sidt skæg lærer han ligeledes Sigurd at grave flere grave, for at overfalde Fafber (sst. kap. 18)«

Mærkelig er Odins fremtrædelse som et ondt væsen. Hrolf Krake, der med sine bersærker drog bort fra kong

Digitized

by Google

161

Adils, traf på en eolig gird, hvor bonden Hraiii modtog dem, og tilbod dem vfiben, som de foragtede, fordi de så for uaoseelige ud. Berover blev bonden fortørnet, og de rede bort, skCnt det var m5rk nat. Men de havde ikke redet langt, fOrend Bodvar Bjarke indså fejlen, og at de ved deres afslag havde berøvet sig selv sejren; og kong Hrolf selv sagde: det samme aner mig, thi denne bonde må have været Odin hin gamle, og tilforladelig var manden eoGjet. De vendte hurtig om, men alt var forsvundet, gård og oMtnd. Da sagde kongen: det nytter ikke at lede efter ham; det er en ond ånd, illr andi (Hr^lfss. kraka kap. 46). Her har en senere tro virket tilbage på fortællingen, som derimod er på sit rette sted i hin kostelige fortælling om Odins åbenbareise for kong Olav TryggvesOn (Olafs Tryggvas. kap. 197 i Fms. 2, 138). Den første aften, da kong Olav holdt påskegilde på Ogvaldsnæs, kom der en gammel mand, som var meget ordsnild, enøjet, så mOrkt ud af (øjnene, og havde en sid hat på. Han fik kongen i tale, som fandt megen fornOjelse i at tale med ham, thi ban kunde sige tidender fra alle lande, gamle såvel som ny. Kongen spurgte ham ud om Ogvald, efter hvem næsset og gården var op* kaldt, og den gamle fortalte ham om Ogvald og koen, som han dyrkede, og krydrede sin fortælling, med gamle ord- sprog. Da de således havde siddet til langt ud på natten, mindede biskoppen kongen om, at det var tid at gå til sengs. Men da kongen var bleven afklædt og havde lagt sig i sengen, kom den gamle gæst igen, og satte sig på fodskamlen, og talte endnu længe med kongen; thi jo længer han talte, jo mere fik kongen lyst til at hørei Da mindede biskoppen atter om, at det var tid at sove. Hvor nødig kongen end vilde, thi han var meget utUJTreds med at skulle høre op med samtalen, så bøjede han dog sit hoved tilbage på puden, og gæsten gik ud. Men næppe var kongen vågnet op, fOrend hans første tanke igen var gæsten, og han lod ham kalde; men han var forsvunden

Digitized

by Google

162

og mgeosteds al finde« • Nu kom del også op^ «t da der lavedes til gilde, var der kommen eo aldrende mand, som ingen kendte, til stegeren, og sagde, det var noget slet kød de dér kogte ; det sOmmede sig ikke at SKtte sligt på kongens bord ved en så stor h6jtid; derimod gav han dem to tykke, fede sider af et ned, og dem kogte de med det andet ked. Kongen befalede dem at brænde det tilhobe og kaste asken i seen, og lave anden mad; thi nu gik det op for ham, at ‘gæsten havde været hin falske Odin (hinn udyggi 0%inn), som hedningene længe havde troet på, og nu indså ban hans rænker. Hvilken dybde ligger der ikke i denne digt- ning! I det Odin her for den kristne træder frem som en ond ånd , søger han at virke på de samme to in&der, som hedenskabet opfattede ham på fra den gode side ; han virker legemlig ved fortryllet fede, åndelig ved at fremkalde urolige tanker. Kongens egne tanker, hans gamle minder træde ud i Odins skikkelse ; og det er ganske fortræffeligt, at denne bestandig vender tilbage, medens kongen er oppe, da han har lagt sig, og strax i det han vågner; hvad der her er en scene på en dag, det er kong Olavs livskamp. Hvor lidet er ikke denne skildring benyttet af digteren, der lader åbenbarelsen foregå én gang og 1 skoven (ånden i Hamlet og Banquo i Macbeth kunde dog have vist, at gentagelsen er uundværlig); og hvor lidet have de skdnnet på den, som ikke engang vilde have den; kældermænd have de forstand på, men ikke på nordisk poesi ; i tankens legemlige åbenbarelse se de ikke andet, end et spøgelse. Og dog ligger der i denne gamle fortælUng mere poesi, end i mangt et sørgespil ; der ligger den dybe tragiske tanke deri om kong Olavs kamp med sine gamle minder, og dens modsætning, Hakon jarls kamp med hans sjæls dunkle anelser om noget højere.

Hos Saxo viser Odin sig som i sagaerne: hvor han tager sig af Hading er han grandævus quidam, altero or- bus oculo (Saxo s, 40), og i Bjarkemålet siger Bjarke:

Digitized

by Google

163

El nime Ule ubi sit^ qui vulgo dicitur Oihta armipotens, uno semper cootentus ocellø? (Saxo s. 106). Det er ikke klart heraf, om Saxo tænkte Ng, at hao havde mistet det ene dje eiier af naturen var enOjet Dér hvor han lærer Harald Hildetand at fylke hæren er han senex præcipuæ magnitudinis sed orbus oculo, his- pido etiam amiculo circumactus (Saxo s. 363) ; og hvor ban frier til Rinda hedder det : Othinus os pileo^ ne cuitu pro- deretur, obnubens (s. 126); her skulde altså hatten tjene til at skjule ham, at gOre ham ukendelig.

41. Attributerne. Odins hat (Hropts hOttr) har mange navne (de anfores i Sn. s. 116), der betegne den som skjul og som hjælm. Man kan gerne derved tænke sig himmelhvælvingen. Da er hans blfi kappe (hekla) den blå skyluft; men kappen er også et symbol på beskyttelse (jf. kæmpeviserne), og således, som en beskermende sky, viser den sig i fortællingen om Hading, som hin enOjede mand førte på sin hest. Hading sad ganske bange under mandens kappe, og da han så ud ad en sprække på den, så han til sin store forundring, at hesten gik på havet, og han tog strax igen Ojnene til sig (Saxo s. 40-4:1). I de tyske sagn om den vilde jæger hedder denne Hackelberend (den kappe- bærende, af hOkkuU).

Odins ravne hedde Huginn og Muoinn (tænkning og hukommelse). De sidde på hans skuldre, og sige ham i øret adle de tidender, de se eller børe. Han sendei; dem ud når det dages, at (lyve over hele verden, og de komme tilbage ved dagverdstid. Smukt siger han selv om dem: for Huginn er jeg bange , at han ej kommer igen , men endnu mere frygter jeg for Muninn (Sn. s. 24. Grimnism. str. 20). At Odin havde lært dem at tale (Ynglingas. kap. 7) er et senere tillæg. Huginn forekommer også under formen Hugr, tanke (Hrafiiag. str. 3. Fornaldars. i, 323). Odins hu er den Oyvende ravn; han er åndens hersker.

Odins ulve hedde Geri og Freki (den grådige og den

(in

Digitized

by Google

164

glubske); al éen fede, der stir på haos bord, giver bio dem, og ingen bebayer han selv; bærfader leTer altid af Tin alene ; vin er barn både drik og spise (Sn. s. 23. Giim- nism. str. 19). At made en uiy var et lykkeligt varsel; Hans Sachs kalder ulvene vor herres jagthunde. Odin legende med en af sine ulve er et æmne for den plastiske kunst.

. Gudernes skib Skfbblabnir till«gges sædvanlig Frej; i Ynglingas. kap« 7 hedder det, at Odin ejede det. Bet er i sin orden; alt hvad guderne have, tilherer også ham.

Odin er også vognhersker; på himlen ruller hans Togn og farer hans slæde. Himlen er vognlandet (vagnaland, vagnbrautar land, vagnbrautar veldi. Sn. s. 64. 65); dér forer han på de funklende s^æmer. Karlsvognen kan have navn efter ham, thi karl er gubbe. Odins Yogn, Woeos- waghen, forekommer i et nederlandsk håndskrift om s^ærne- billedet bjOrnen, samt om syvstjæmen (van den Bergh s. 874). Der kan da ingen tvivl være om, at der tales om Odins stjærnevogn, når det hedder, at runer vare ristede på det skjold, som står for den skinnende gud, på sol- hestenes ere og hov, og på hjulet, som ruller under Rdgners karm, å ))vf hveli er snfsk undir rei% ROgnis (SlgrddfunL str. 15). ROgnir og R6gnu6r er Odin^. Kjalar hed Odin, da han kilke drog; var det en slædefart ned ad den sne- fanklende mælkevej?

Odins ring hed Draupnir. For at erfare mere om den ville vi aflægge et beseg i drærgenes yerden. Loke havde

) RdgDir i Hrafnag. str. 10 er uvisst, men ikke Heimdal; om den Jordiske hersker bmges det i Atlakv. str. 83. At karis?ognen i den senere middelalder i Srerrig også tillsgges Thor, er formodentlig ea lialge af denne guds finske dyrkelse og forhlanding med den htijeste guddom. Forresten er Thor naturligvis også vognbersker^ Kj^a valdi (Hfmiskv. str. 19), af kjdlr, en kol, en kerre; men hans vogn er en sky vogn. Også i Sonartorrek str. 21 (Egilss. s. 640) kaldes Odia vagna runni, hvilket nogle læse Yagnar runi og forklare om en Vfigiiy som Odin skal have haft til hustru; jf. Olafsen, Nord. digtek« s. 50; men man kender ellers ikke denne Ydgn, og i Ålvfssm. str. 3 er vagna ver vognværgeren Thor.

Digitized

by Google

165

.engang af ondskab klippet håret af Sif, Thors kone. Oa Thor blev det var, greb ban Loke, og vilde have knust hvert ben i ham, hvis han ikke havde svoret, at få svart-* dfeme til at gOre Sif et hovedhår af guld, der skulde voxe sooi aodet hår« Loke f6r da til de dværge, der hedde Ivaldes sønner, og de forfærdigede hovedhåret, og skibet Ski%bla%nir, og det spyd, som Odin ejede, der hedder Guhgnir. Så væddede Loke om sit hoved med den dværg Brokkr, om hans broder Sindri kunde gCre tre kostbar- heder ligeså gode som hine. - Bredrene gik til smedien ; Sindre lagde svineskind i essen, og bad Brokk blæse og ej holde op , før Sindre tog det ud af essen , han havde lagt deri. Men næppe var denne gået ud, fCr der satte sig en flue på hans hånd og stak; dog blev Brokk ved at blæse, og det, lom Sindre tog ud, var en galt med guldberster (rygberster, burstin). Atter lagde Sindre guld i essen ; nu satte fluen sig på Brokks hals, og stak stærkere, men han blev ved at blæse, og det, smeden tog ud, var guldringen DrOpner. Så lagde Sfndre jærn i essen, og bad sin broder endelig blive ved at blæse, ellers vilde alt fordærves; nu satte fluen sig imellem hansOjne, og stsk ham i øjenlågene, så at blodet leb ned og han ej kunde se; da slap Brokk blæsebælgen, for i en fart at jage fluen bort. Det, som smeden nu tog ud, var en hammer. Sindre gav sin broder disse kostbarheder, og bad ham tage til Asgård, for at lese væddemålet. Da nu Loke og Brokk kom hver med sine sager, satte Aserne sig på deres domstole, og den dom skulde gælde, som Odin, Thor og Frej afsagde. Oa gav Loke Odin spydet, som aldrig vilde fejle, Thor hovedhåret, der strax vilde gro fast på Sifs hoved, og Frej skibet, der havde bdr, såsnart sejlet var udspændt, hvorhen man end vilde fare, men man kunde også lægge det sammen som en dug, og have det i sin pung, hvis man vilde det Derpå kom Brokk frem, og gav Odin ringen, og sagde, at hver niende pat vilde otte ligeså tunge ringe dryppe af den. Frej gav han galten, og sagde, at den kunde lebe i luft og hav.

Digittzed

by Google

166

nat og dag, stærkere end nogen anden hest, og aldrig var natten så mørk eller andre verdener så dunkle , at der jo Tar lyst nok hvor den f6r, så stærkt skinnede dens herster. Thor gav han hammeren, og sagde, at han med den kande slå så stor en ting han vilde, hvad der end kom for den, den vilde ej svigte, og når han kastede den, skulde han ej frygte for at miste den, thi aldrig flOj den så langt, at den jo kom tilbage i hans hånd, og hvis han vilde, blev den så liden, at han kunde gemme den i sin barm, men der var den lyde ved den, at forskaftet var blevet noget kort. Efter gudernes dom var hammeren det bedste klenodie som værn imod hrimthurserne. Dværgen, der havde vundet vædde- målet, vilde nu have Lokes hoved. Loke vilde lose det, men det vilde Brokk ikke gå ind på. Så tag mig da, sagde Loke, men I det samme var han langt borte; thi han havde sko, hvormed han kunde rende i luft og hav. Da bad dværgen Thor at gribe ham, hvilket han også gjorde ; roen da dværgen vilde hugge hovedet af, sagde Loke: hovedet er dit, men ikke halsen. Da tog dværgen tråd (l)vengr) og kniv, og vilde stikke hull på Lokes læber, for at sy munden sammen, men kniven bed ikke. Nu var det godt, om jeg havde min broders syl, sagde han, og i samme Ojeblik var den der, og den bed; s8 syede han læberne sammen, og rev remmen af for enden. Den tråd, som Lokes mund blev syet sammen med, hedder Vartari (Sn. 8. (>9). Dværgene vise sig her som smede for guderne; i evrigt er det hele et æventyr. Han kan se, at der i navnet vartari ligger ordet vCr, læbe, ej stort mere; og i åndig henseende er der for det meste lidet udbytte at vænte fra den yngre Eddas æventyr; man kan benytte den til på dunkle steder at oplyse den ældre, men isteden for, som bOro, at more sig ved dens æventyr, er det bedre, som mænd, at sænke åndens blik ned i de eddiske sanges dybder. Dét er det værdt at angle.

Kendemærket på DrOpner var, som vi have set, jde af den dryppende ringe; desuden bød Skimer Gerde den, for

Digitized

by Google

167

«t bevsge bende til at elske Frej; Odio lagde den på bålet med bans uoge sdn Balder (Skirnisf<Mr str. 21). På ett sted bedder det, at den siden, derpå, fik dén natur, at der byer Biende nat dryppede af den otte ligeså tunge ringe (Sn. s. 38), som om det ikke var dens oprindelige. Ba Hermod besegte Balder bos Hel, sendte Balder endelig ,Odin ringen til minde, til minja (Sn. s. 39).

Forundertig er den mening, at DrOpner skulde være månen i dens trende . synlige skikkelser (Ældre Edda 2, 200 og Lex. mytb.). Bværge skulde da bave forfærdiget månen, der jo allerede var skabt af Muspelbetms stråler. Derimod er det smukt, når Grundtvig siger: ^^Hvad de gamle bave ment med den ring skal jeg lade være usagt, men det kunde klæde Odin godt, at bave noget, der lignede den bistoriske sammenbæng imellem tider ogbegivenbeder; og i en bast véd jeg ikke noget synligt, der ligner den mer, end sådan en guldring, der be^andig formerede sig, natur- ligvis med ring i ring; det må være blevet en dejlig lang gttldkede fra arildstid indtil os’\ Det ligger i mine tanker ikke langt fra det, de gamle bave tænkt på. £n roytbe b6r aldrig forklares for sig alene, men i sin sammenbæng ; således må man^ beUer ikke ber blot se på ringen, og gætte les på den alene. Da Balder sendte Odin ringen, sendte bans hustru, blomstergudinden Nanna, Frigg et tæppe og Fulla et fingerguld. Men så er det vel klart, at Odin med DrOpner træder ind i rækken af de guddomme, der serge for jordens frugtbarbed. Hans væsen gennemtrænger alt Ringen er frugtbarbedens symbol ; Balder sender den tilbage sooi et mindesmærke om den skOnne tid, då ban virkede i forening med sin fader, og minder bam, altings fader, om, at ban endnu må oplive naturen. Og så er Odins ring natur- ligvis tillige symbolet på den åndige frugtbarbed, på den digterske skaberkraft, på ideernes udstrømning fra en ferste idé, på tænkningens vidunderlige kede.

Det felger vel af sig selv, at denne ring var en af de hellige ringe, som leber tilbage i sig aelv, ^r sluttet, og ikke

Digitized

by Google

168

en spiralriDg af deo slags, som brugtes til iiaiidel. Der er rigtig nok mange, som kun bruge deres ånds frugtbarhed til at drive handel med; men intet giver anledning til at tænke på dem. Og de dryppende ringe udgik jo fra Drdp- ner som dråbe fra dråbe. Ideerne hænge ikke fast i hin- anden, men blive selvstændige når de fedes,

Odins spyd hed Gtingner; det gungrede i en, når haa blev truffen deraf. Det var, som vi nylig så, forfærdiget af Ivaldes sOnner. Odin rider til kamp med guldhjælra og (ager brynje og sit spyd Gungner CSn. s. 41 , jf. s. 51 : f6r Hroptr met> Gungni). Ed blev aflagt på Gungners odd (Sigrdrffum. str. 17). Da krig begyndte, kastede Odin sit spyd, hvilket dog ej nævnes, ud i mængden (fleygbi Obinn ok i f6lk um skaut. Voluspå str. 28).

Dette sit spyd låner Odin heltene. Dag blotede Odin til faderhævn ; Odin lånte ham sit spyd, hvoraied han gen- nemborede Helge (Helgakv. Hund. Onnur). StyrbjOm landede i Uppland på Fyrisvolde, og opbrændte sine skibe^ for at der ingen mulighed skulde være i at fly. Kong Erik begav sig til Odins hov, og gav sig til ham for sejer, dog så at han skulde have ti års frist. Kort efter så han en stor mand med en sid hat; denne gav ham en rerstængel Creyr- sproti) i hånd, og befalede ham at skyde eller kaste den hen over Styrbjdms hær, og i det samme sige: Odin ejer eder alle (6bino å y%r alla). Derved vandt han sejer; jnan så et spyd fare hen i luften over StyrbjGms hær, og han blev slagen med blindhed og faldt med hele sin hær (St^bjarnarl). Fms. 6, 250). Hermed står den gamle skik i forbindelse, sig til held at kaste et spyd hen over sine fjenders flok (SteinIxSrr skaut spj6ti at fornum si% til heilla s^ yfir flokk Snorra. £irbygg|as. kap. 44« Låti svå Oiinn flein fljuga, sem ek fyrimæli. Hervarars. kap. 18 i Fornaldars. 1, 602). Udtrykket reyrsproti forekommer også i Gautrekss. (kap. 7 i Fornaldars. 3, 33): Odin befalede Stærkodder at sende ham kong Vikar, og gav ham dertil en rerstængel; og da Stærkodder havde lagt strikken om

Digitized

by Google

169

t

Vikars hals, stak ban koogen med sliBogelefl, og sagde: ou giTer jeg dig til Odin ; rørstængelen blev til et spyd , og stod Igennem kongen. Enhver må her tænke på Balder, som fældes af mistiltenen, der kun er en svag snylteplante. Odins spyd var ikke som et andet med træskaft og metal- odd; det kom ikke an på redskabet, men på hånden som forte det, og på tanken som lå deri.

Man antager Odins spyd for et luftfenomen, krigssværdet (v^abrandr) der viser sig som varsel for krig. Men del er også her rimeligt , at blive ved jorden. Som krigsgud^ der kaldte heltene til sig, og som den, der hævnede frænde- mord, måtte Odin have et symbol. Spydet er symbol på roagt og herredomme. Han sætter mærke på sin ejendom, ligesom på træerae ved grændsebestemmelser. Når Odins spyd blev kastet over nogen eller rerte ham, blev han der- ved hans. Den jordiske Odin lod jo sig selv mærke med geirsodd, for at give sig selv til den himmelske. Når Odin gav kæmperne spydet i hånd, så indgav han dem de. tanker, som vakte og styrede deres dåd«

Odins hest Sleipnir (den som er elltr gOr smidig) var den ypperste hest. Også Hermod red på den. Runer vare mdsk&me på dens tænder eller tOmme (Sn. s. 10. 87. Grim- nism. str. 44. S^rdrlfum. str. 16).

Om dens fédsel haves folgende mythe, hvortil der bentydes i yoluq>å str. 29-30: Guderne overvejede, bvo> der havde blandet luften med svig (fyldt den med kulde) og givet Ods me (Freja) til jættens æt. Kun Thor svulm- ede af mod; ban sidder sjælden stille, når han herer sligt; eder og ord og svorne lofter bieve brudte, alle de stærke forpligtelser, de .havde indgået. Også Hyodlulj6% str. 37 siger, at Loke fedte Sleipnir med Sva&ilfari. Udferligere fortæller Sn. s. 23: Det er en ting, som nok er frasagn værd. Det var i begyndelsen af gudernes værk, da de bavde dannet Midgård og opfort Valhal , da kom der en ubekendt stned til dem, som tilbed sig på tre halvår at opføre en borg, der skulde være trygg og trofast mod

Digitized

by Google

170

bjærgriser og hrinithurser, selv om de kom iod oyer Mid- gård. Heo til l6n vilde han have Freja til eje, saml sd og måoe. Aserne gik ind på denne handel, dog så at han skaffede borgen færdig på én vinter, og hvis der den lerste sommerdag manglede nogen del på borgen, fik han iotet for sit arbejde; heller Ikke skulde nogen hjælpe ham med arbejdet. Smeden bad dem dog om, at han måtte brage sin hest Svaiilfæri; det rådte Loke til, og det blev ham tilstået. Den ferste vinterdag begyndte han at opføre borgen, men om nætterne drog han sten dertil på hesten. Aserne undrede sig hOjKg, hvilke store bjærge den hest drog, og den udforte dobbelt så meget af det uhyre arbejde som smeden. Ved denne handel vare der stærke vidner og maoge eder, thi uden forsikring om tryghed fandt jætten det ikke sikkert at være hos Aserne, hvis Thor skulde komme hjem; han var faren til Østerlandene, for at slå trolde ihjel. Mod enden af vinteren var det -gået rask frem med bygningen, og den. var så h6j og stærk, at den kunde modstå ethvert anfald ; da der var tre dage tilbage til sommeren, manglede kun borgledet. Da satte guderne sig på deres domstole, og spurgte hinanden, hvo der havde rådet til at gifte Freja bort til JOtunheim, og at odelægge luften og himlen ved at tage sol og måne derfra og give dem til jætterne. De mente alle, at det var kommet fra ham, som råder næsten til alt det onde, Loke LevasOn ; sagde, at han fortjente en ond dod, hvis han ej fandt på råd, så smeden tabte; og de angreb ham. Loke blev ræd og svor på, at han nok skulde mage det så, at smeden tabte, hvad det end skulde gælde. Og samme aften, da smeden 6g ud efter sten med sin hest Svadelfore, kom en hoppe lebende fra skoven, og vrinskede ad hesten. Hesten blev galen, og sled rebene itu, og lob til hoppen, men hun ad skoven til, og smeden bagefter. Hele den nat måtte arbejdet hvile, og næste dag led det heller ikke som fOr. Da smeden ser, at arbejdet ikke kan blive færdigt, f6r han I sit jættemod. Hen da Aserne nu grant så, at det var en bjærgrise der var kom-

Digitized

by Google

171

men, så skånede de ikke deres eder, meo kakKe pi Thor; og i samme 6jeblik kom han, og så f6r hammeren Mj5lner i luften; betalte han da jætten sin lOn, men ikke med sol og 4Dåne ; ja han forbod ham at bygge og bo i JOtuiiheim, thi han slog sit farste slag, så at jættens hjerne sprang i snnå smuler, og sendte ham. ned uoder NiOhel. Noget efter fedte Loke et fell; det var grfit og havde otte fadder; det er den bedste hest hos guder og mennesker.

Blandt gåderne i Hervarars. forekommer også denne: Gest spOrger: Hvo ere de to, som til tings fare? TreOjne have de tilsammen, ti fedder og én hale; og så fare de hen over lande. Heidrek svarer: Det er Odin, der rider på Sleipner; han har ett Oje, hesten to; hesten træder med otte fedder, Odin på to; kun hesten har hale. — Her be- tragtes de næsten som en helhed, som en centaur.

Sigurd Fafnersbanes hest Grani stammede fra Sleipner. Odin kom også her selv som en gammel mand med sidt skæg, for at lære sin yndling, hvorledes han skulde vælge sig hest (Volsungas. kap. J3). Og langt hen i tiden be- varedes mindet om Sleipner; hvilket ses af den naive for- tælling om smeden på Næs i Norge, der måtte smede en skogang til Odins hest; gudens åbenbarelse var her et varsel for det store slag ved Lenar i Vestergetland (Fms. 9, 65). Også den blinde^ hedningekonges syn i et slag med Tæringerne, da han så en mand på en hvid hest ride foran deres fylking, minder om Odins hvide hest, skOnt manden her er Olav, den hellige (Haraldss. harbr. kap. 7 i Fms. 8, 145). Saxo (s. 107) kender den; Bjarke siger: si potero horrendum Friggæ spectare maritum, quantumcunque albo clypeo sit tectus et album (ikke altum) flectat equum’.

*) Det er anden gang vi have exempel på, at den blinde har syner. Når det legemlige lys er slukt, brænder åndens endnu klarere.

*) Strax foran findes et msrkeligt træk, da Ruta siger til Bjarke, at han for at se Odin skal se igennem åbningen mellem hendes arm og side: adde oculum propins et nostras prospice chelas. Det samme forekommer i det af Grimm anførte sagn om Odenberg i Hessen,

Digitized

by Google

172

OdiD Invde flere hesle; som kopge måtte han jobaYe et he\i stutteri. BI6(ughéfi hed besteoi som (»ærer deo it«rke Atrilbi (]MSrgriin8))ula i Sn« s. 98)« Benne hest med den blodige hov er altså hans stridshingst; og det forekom- mer mig ikke tardt at gå ind på den fore^lling, atAtrSM skal være Fr^, solen, og hestens navn snart sigte til him- melens blodrede farve ved solens opgang og nedgang, snart til hestenes åreladning ved juletider. Frej kan ligeså godt låne Odins hest, som han kan sætte sig i Hlidskjalv. Når vi Ude dette fare, vinde vi endnu mere: Sleipner er altsi ikke krigshesten ; så meget desto bedre, det er åndens kooge der farer på den.

Betydningen af Sleipner med de otte ben bar givet fortolkerne nok at tænke på. Ganske simpelt er det, at tænke sig vinden derved, men derfor behever man ikke just at forklare de otte fedder som de otte hovedvinde; hvorfor skal Sleipner just være et kompas. Henneberg antager den for stjæmebilledet Bootes, som de gamle (de andre gamle) tillægge otte stråler; Trautvetter derimod for krebsen med de otte ben ; men det er at gore s^æme- billederne for megen ulejlighed, at lade dem komme ned for at fere helte over havet Grundtvig mener, at Sleipner er ånd^is ganger, altså poetisk talt verset, der var et octO’ meter. Alle disse herrer holde sig til benene, Grundtvig har dog tillige tænkt på gejsten, hvor kunde han andet Sleipners otte fedder udtrykke dens hurtighed, ligesom Stærkodcters otte arme hans styrke. 1 mine tanker ml man skille to ting fra hinanden: lortællingen om Sleipners fedsel og den almindelige forestilling om Sleipner. I ¥61- uspå tales der ikke om slutningen, om fedselen, men vel om den fare, som Freja, sol og måne vare i. Vinteijætten

hvor kejser Karl huser og hvorfra han farer ud med sin hær. Engang gik nogle folk ved bjærget, og harte trommeslag , men så intet , fSr der kom en mand til dem, og sagde, at de skulde se igennem den ring 9 hån dannede ved at sætte armen i siden ^ da si de hæren i ferd med v&benevelser gå ud og ind af bjærget.

Digitized

by Google

178

kom med sin hest Svadelfere, der ferer slud med eig. Da gaderoe havde fået Midgård færdig og en borg til sig seir, gjorde de den ferste erfaring af en nordisk vinter, der tmer med it få al jordisk ‘skOnhed i sin magt og at for- mørke sol og mfine; da måtte tordengaden yel komme, for at rense laften fra dette jættetoj. Og den senere digt^ Bing fojede til, at varmen bragte isbygningen til at smælte, og di fedtes den sasende forårsvind, som bortfører de skadelige dunster. Til den fetste del af digtningen svarer ligefrem den græske mythe om Demeters datter Despoina, som blev rovet af titanen Anytos. Despoina betyder hus«- fruen, netop ligesom Freja; og Stuhr (s. 356) forklarer også Despoina ^^som den pragtfulde urte- og blomsterverden, og Anytos som doden, som den ved tOrke frembragte ode- laeggelse, miske som vinteren^’; en af delene er imidlertid nok. I den græske mythe ferer jætten hende bort; i vor ISr han hende dog ikke. Slutningen har ogs8 sit tilsvarende: Poseidon forfølger Demeter, da hun sorger over sin tabte datter Persephone, og tvinger hende til elskov; de formæle sig i hesteskikkelse, og Demeter foder hesten Areion <den stærke, krigerske, Vali) og Despoina. Man forklarer denne formæliag som den Vinterlige jords forbindelse med vandet, hesteno om sky og storm (Stuhr s. 353). Sammenstødet med de græske myther viser i det mindste, at man ikke oden videre kan forkaste naturforklaringen , og f. ei. sige med Viborg, at Odin ikke rider paa vind. Han rider natOl^ Rgvis på en hest, men denne kan være syait>ot på den

• snart susende, snart stormende fart, hvormed han gennem- farer luften. Er ikke det meningen af foikesagnene om hans vilde jagt? Han farer ved høsten på sin hest, men også pS en vogn, der med vældig larm farer hen over kom- loppene (van den Bergh s. 376). I Skåne og Meking lod man ved hosten et neg Uive stående til Odins heste (et offer til ham som høstgud) ; på Møn henlagde man et neg havre til hans hest, at den om natlen ej skulde nedtræde sasden. Efter tyske sagn måtte man på Odins dag ikke

Digitized

by Google

171

lage bOr, da vilde hios hest tr»de sæden ned. Men hao Yiser sig ogsfl alene: i lolvdagene (mellem jul og bellig* Irekonger) mi man ikke spinde eller lade hdr sidde pi rokken ; hvorfor ikke ? ^^der Wode jage hiodurch’\ og for- terder dem, der glemme tidens hellighed* Så kommer ban på alle måder som en levende ånde susende igennem luften, for at minde om sin ncrværelse. Og nu ligger deo tanke ganske nær: når åndens konge farer på sin luftige ganger, så er den eh Pegasos« Pegasos svang sig fra jorden op imod gudernes boliger; Sleipner kommer frt himlen, farer helten uskadt igennem livets farer, og lofter digteren, der tror på ånden, op til hans himmelske hjem«

Efter at have betragtet Odins attributer, henvender jeg for et Ojeblik tanken på deres beskaffenhed ; på hvilket trin stå de? I nogle mythologier forenes attributeme med selve den menneskelige skikkelse, så der .af det hele fremkommer et uformeligt billede; andre forene det menneskelige med enkelte fremtrædende dyredele; de, som komme videst, skille endelig begge fra hinanden. Man har rost Grækerne, fordi de lode menneskeformen sejre, skOnt man også hos dem finder Demeter med hestehoved og manke o. desl ^ZeuB fremstilles ikke med et hegehoved som Osiris, men beholder dog Ornen ved sin fod. Artemis som månegud* inde fremstilles ikke med horn som Isis, men bærer dog månebilledet som en udvortes prydelse svævende over sia pande. Visdomsgudioden Athene har intet fuglehoved som Theut, men uglen folger hende dog som attribut"« Pi samme trin stå de nordiske billeder«

42. Odins randringer« Hvad der var udtrykt ved Sleipner, ravnene o.s.v. udtrykkes på en anden måde ved Odins vandringer (fer%ar). Vore kilder tale næsten ganske historisk derom : Der er mange frasagn derom, og den kan ej kaldes en vis mand, der ikke kan fortælle om disse stortidender (Sn. s. 14) ; han f6r om blandt folk (Grimnism. str. 48). Endnu stærkere i Ynglingas. kap. 2-3. 7, hvor Odin omtales som en, der foretog lange rejser (var n\j6k

Digitized

by Google

175

TftC5rull) bemægtigede sig maoge riger, ja eodog engang rejste sS langt bort og udeblev så længe, at hans bredre Vile og Ve skiftede anr efter ham, og begge toge hans kone Frigg tilægte, o. 8.y« Ligeså går han hos Saxo (s* 43. 129) en gang i landflygtighed, en anden forvise guderne ham, og tage Olier i hans sted. Alle disse rejser ere kun adtryk for hans åndige virksomhed igennem hele naturen« HsD stiger ned i jætternes verden og til underverdenen, og ned i det yderste havs dybder for at hente visdom, til jorden fot at friste og preve menneskenes sind. ^^Som den levende ånds guddom gennemforsker han rastles verden, og styrker gudernes sag ved overalt at vække åndigt liv, og drager den jordiske helteånd til sin hal, til et hOjere kald, til deltagelsen i den store gudekamp**^ (Chland, Thor 8.21). Det er blandt andet genstanden for digtningerne i ya(])ru%- Dismål, Grimnismål,yegtamskv. o.fl. Disse digte ere smukke, når man ret forstår dem., I det ferste gæster han jætten, og overvinder ham i ordkamp. På den sidste gåde erkend- er jætten ham , og betages af ærefrygt og skræk ; nu må ban forgå, da han har vovet sig i kamp med Odin; det materielle forgår, når ånden bererer det, det kan ikke længer bestå i sin grove natur. Når jætten ser Odin , erkender ham, så bliver han sig sin egen slette natur bevidst, og så véd han, han skal de; ingen usling kan udholde den ærlige mands klare Oje. I Grimnersmål gransker og prever han menneskets sind» FostersOnnen , som han selv har opdraget og dannet, viser sig for ham i sin uværdighed; ingen hund vil anfalde ham (thi hvad mennesket ej kunde se med sin forstand, det felte dyret ved sit instinkt: for- nemmelsen af hans hcjere naturj, fostersOnnen derimod sætter ham imellem to ilde. Og her begynder sangen, i hvilken Odin forherliger sig og sine Asers magt, ynkes over sin faldne fostersOn, men tillige forkynder ham deden, i det han giver sig tilkende. (^Meget sagde jeg dig, kun lidet deraf har du bevaret; dine venner svigte dig, og jeg ser min udvalgte yndlings sværd ligge dryppende af blod.

Digitized

by Google

176

Eo srærdinat ral skalTgg nu modtag«; med dit liv er det ude; gramme ere dig diser $ nu kao do se Odio, kom mig Dær, om do kan^. Også denoe sang er et faldendt digt, men den er forvansket ved senere tilsætninger ^

43. Odin og Mimer. Efter Vegtamskviba rider Odin ned til underverden, og vækker vataen, for at »fare sin sOns skæbne; han rådfører sig også med havets yderste udspring, og lytter til rosten fra dybet. Bet er genstand for mytheme om hans Ojes pantsættelse i Mimers brOnd og hans tale med Mimers hoved.

Til den forste mythe herer Valaens ord om sig selv: Ene sad hun ude, da hin gamle kom, grubleren blandt Aser, og så hende I Oje. Hvorom spOrger I mig? hvi frister I mig? jeg véd nok, Odin, hvor du skjulte dit Oje: i Mimers hin klare’ brOnd ; Mimer drikker mjod hver morgen af Valfaders pant. Forstå I det end eller hvad? (YOluspå str. 21-22). Sn. s. 10 udtrykker det, efter at have telt om Mimers brOod, hvori visdom var skjult Cjf- $31) således: Did kom Alfader, og bad om en drik af brOnden, men han fik den ikke, fOrend han satte sit Oje i pant (lag%i aogi sitt at v^i, for en tid lod det blive i Mimers værge)’.

Odins Oje er solen. Også Rommerne kaldte solen Ja- piters Oje ; Shiva i menneskeskikkelse har verdensojet, solens symbol, i sin pande. Når det er fattet, er forklaringen let: ^(Såsom skuggornas drott och de dodas gud år Odin ock

) Efter str. 17 må man læse str. 42. 45. 51 til enden, og springe sit det avrige over.

*) Et tredie sted sætter jeg her, fordi det er mindre klart^ det er Hrafnag. str. 5. Nattens udbrud skildres : det Mif er dygtigt hos dværge, eU. dværgene komme til kræfter (dogff med dvergum; jf. str. 25, hvor de efter dagens fk-embrud atter gå til hvile), mem verdener dviae (dvina beimar, det er den beboede jord^ Jf. str, II), ned de synke til ginnnngsmdrke; solhesten daler, luften faldes med miSrke 5 også hed- der det: mæruro dylsk i Mfmis brunni visa (eller vissa) vera. Titid enn eda hvat? Her, tænker jeg, at visa vera, menneskenes opklarer- inde eller dronning, må være solen, s& at meningen er, at solen skjolar sig i Mimers klare brfind.

Digitized

by Google

177

den sol, som ej mer« lyser fOr dageDS barn, deo Dedglngnå, UDderjordiska, natUiga solen; ocb denna fkr det Oga, som han mast pantsfltta i djupet’* (Geijer Svear. håfd« s. 347), (^Himer bevogter havets dybe udspring; dér skjules Odins Oje, solen^ hver nat, og hver morgen nyder havjætten deraf den guldrede mjød , morgenroden’\ ^^Til bavjctten Mimer pantsatte Odin sit Gje, solen nemlig, thi således skildres den af alle oldtidens folkeslag, for at erhværve sig dybets visdom, og underrettes om afgrundens hemmeligheder". 4^Nfir morgenroden forgylder havet, forvandles Mimers hvide kilde til den brune mjød^’ (Finn Magnusen). .^,1 morgen- rodens glans, når solen atter stiger op fra jdtnemes verden, drikker kundskabsbrOndens vogter af gyldne horn den klare mjad, der strømmer over Odins pant« Himlen og under* verdenen meddele hinanden gensidig deres vbdom^* (Eeyser, Nordm. religionsf. s. 26).

Lad os nu strax vove os til den anden mythe: Odin. taler med Mimers hoved. Derom finde vi følgende: I SigrdHfum. (str. 13-14) tales der om hugrunernes opfindelse ved Hroptr, Odin; og det hedder da: På bjærget han stod med flammende sværd ^, og havde på hovedet ty’ælm; da talte Mimers hoved viseligt det første ord (på roælti Mfms hOfu% fréblikt it fyrsta or%, ok sag%i sanna stafi). Her må man nu efterlæse stedet i hele sin sammenhæng, og vel lægge mærke til, at han, for at udtænke sindsrunerne, uden tvivl de vigtigste af alle, rådfører sig både med himmej og hav. Dernæst siger Voluspå (str. 47), da verdeus under- gang forestår, da Mims sOnner begynde at lege (storhavet rejser sine svære bølger), da himlens vogter, som står ved himlens rand og mærker uråd, blæser bOjt i sit horn: at Odin taler med Mims hoved (mælir ()iiinn vi% Mims hOfub). Men når Sn. (s. 41) fortæller det samme, så hedder det dér: da står Heimdal op, og blæser stærkt 1 (jjallarhornet, og vækker alle guderne, og de holde ting sammen. Da

‘) her felger jeg indtil videre den scdvanlige oversættelse.

(12)

Digitized

by Google

178

rider OVlin til Mimers brOnd , og tager råd af Mimer for sig og sine folk« Her have vi altså to lignende myther, den ene sat isteden for den anden ; at Odin taler med Mimers hoved udtrykker det samme som at han rider til Mimers brOnd og rådterer sig med Mimer. Men da vi oa vide hvad Mimers brOnd er, det er havets yderste kilde hos Hrimthurserne , så vide vi med det samme, hvad det er at tale med Mimers hoved; det er at lytte til^ at hore efter storhavets oprørte balger, for at erfare hvad det bærer i sit sked, med hvilke farer det truer eller trues, hvorfor naturen er i oprør. Ligesom man tog orakler af den ris- lende kildes susen, af malstrømmens heftige brusen, så måtte ydermere himmelkongen, og kun han kunde det, tage dem af det vildt oprørte storhav, altings begyndelse og ophav. Odin hører det, det taler, og han taler med det. Mimer er hans ven. Denne havets tale er os jo heller ikke noget ubekendt billede: når Gaja sender sin søn, giganten Typhoeus med de mange lioveder, imod Zeus, så tale jo også disse hoveder; der udgår fra dem stærkt og vildt lydende, mangfoldige stemmer, snart kunne guderne forstå dem, snart lyde de som løvens brøl, snart som en hvinende piben. Og have vi aldrig selv stået ved det brusende hav, grebne af dets røst, og tænkende på, hvad der rører sig dér nede i dybet.

Lad os nu forene begge mytherne sammen, deres grundbetydning må være den samme; lad os ret levende stille det store verdenstræs billede for os I Der var éa kilde ved Yggdrasils rod i himlen, hvor Nornerne sade; alt hvad dertil hører vedkommer os mennesker. Aser, Vaner, Alfer og Dværge. Af denne kilde øser Odin kundskab; himmelkilden ligger ham nær; Nornerne sige ham alt om denne del af verden. Men der er en anden storkilde hos Bnmthurserne, hvorfra alt er gået ud, hvorfra Odin selv er kommen ; dér sidder Mimer. Alt hvad der foregår dér, må han også kende ; han slutter sig fra det, som dér rører sig, til meget af det, som vil ske. Han har sin opmærk-

Digitized

by Google

179

somhed heDTendt derpå både dag og nat; om dagen stiger han op på bjærget, ser ud over de bevægede balger, og taler med Mimers hoved ; om natten nedsænker han sit 6je deri, og gennemforsker alle dybets hemroeligheder.

Men eftersom nu alle ere enige om, at Mimer er erindriogen, mindet (angels. meomor) ; eftersom jeg virkelig tror, at de gamle, der havde en så liflig og livelig forestil- ling om sagas væsen, ikke ere blevne stående ved den legemlige betragtning ; da de ydermere selv sige, at valkyrien SkOgul fyldte hornene i Valhal med Mimers eller mindets mjed CMimis eller minnis mi&i)^ og det i alt fald er visst, at heltene hos Odin levede i erindringen om deres gamle bedrifter; så tilfojer jeg endnu: ja, vor mandlige Mimer er Hesiods kvindelige Mnemosyne, der bærer al tilkommende videnskab uudviklet i sit indre ^. Nornernes kilde er dette vort livs og vor verdens virksomme færd, Mimers er erind- ringens. Ånden sænker sig ned i mindets, erindringens dyb, hvor udviklingens stoffer ligge skjulte; hver dag vi fatte en ny tanke skylder den minderne sin fedsel, hver dåd vi ave har sin grund i fjærne, måske kun halvbevidste minder, og fremfor alle skuer Sagas yndling idelig tilbage to oprindelsen. Og nu vil jeg ikke sige et ord mere herom; det måtte dog være en underiig prås, der aldrig ved Mimer- mythens forklaring havde felt sig greben af disse forestil- linger’.

) HrtfiMg. str. 19; mioois er vel eo senere forklarende læsemåde | stedet er Ymgdlfy men Skdgal skænkede for Einherierae efter Grim- nism. str. 36.

*) Også Grækerne sige det samme i to myther; thi det hedder jo også, at Zens slagte MeUs, en datter af Okeaoos, og hun sad ham onder fatjærtet, for stedse at forkynde ham godt og ondt^ endelig sprang PaHas Athene ad af hans hoved.

‘) Ligesom jeg overhovedet ingenlande tilegner mig nogen fortjen- este af, i dette skrift at have sagt noget nyt (jeg har kan forsøgt at bringe det, som jeg fandt halvt lyst og halvt dankelt for mig, til nogen klarhed) således vil det også let skdnnes, at ovenstående for-

(12-)

Digitized

by Google

180

Her \ilde jeg nu helst standse; nSr man har knast druen og perset den og nydt drikken^ er det noget kede- ligt at begynde forfra igen. Det er imidlertid nødvendigt, thi vi have mythen under endnu en form« Vi have allerede hørt, at Mimer blev givet Vanerne til gissel, at de afhug hans hoved, at Odin balsamerede det (§ 28), og det hedder, at Odin havde Mimers hoved hos sig, og det sagde ham

klaringer ere andres , som jeg har segt at give samhold og randing. Meget forskellig tale fortolkerne derom: W. Miiller (Altd. rel. s. 184) giver to forklaringer om Odins ^je^ enten er den på himlen stående sol det af Odin i pant satte 6Je, eller solen, der spejler sig i vandet, er det 6je, der blev gaden beravet; den sidste, siger han, er dea mest adbredte og den sandsynligste. Haaeh (s. 27) mener, at mythen sandsynligvis har en natarbetydning : hint dje, der skinner dybt i brønden med svagt lys, er månen, det andet, hvormed han overskuer bele verden, er solen. (Altså har Odin to 6jne ; han lakker dem dog sjælden op på en gang}. Men ved siden af naturbetragtningen Ugger vel ogs& noget højere. For at se skarpt, må Odin bortgive halv- delen af sit syn; da ser han rigtig nok vidt, men kun halvdelen af det hele! Mimers brønd ligger under den gren, der går til Hrim- thurseme, altså er visdommen af en mørk og underjordisk nator. Men den gamle tids uskyld, da Odin endnu erindrede den skjulte guds runer, er mere vsrd, end denne visdom, som han har kobt med tabet af sit øje, og som ofte udartede til list og grusomhed. Grundtvig (s. 476. 481) kender alle 5 jeg uddrager derfor kun nogle få sætninger: Mimer betyder hukommen; som mythisk person er han en sand gåde; ingen kan sige, om han er en as, jætte, alf eller hvad. Han stilles sammen med Heimdal, de ligge i klammeri om Gjallarhomet. ^, Hukommelsen betinger forstanden, og historien mister livet, når den går ud af munden og balsameres i blæk*’ (dette har hensyn til det afskårne hoved). Yiborg (s. 84) kan ikke finde sig I, at Mimer hver morgen drikker sig en snaps. Det er ikke mjed han drikker, men mjdt, kundskab (der menes mjøt). Mimer er verdens- historiens gud. — Endnu må Jeg bemærke, at den spående Mimer i middelalderen undertiden er en skovgad, hvis det er Saxos Mimingus, sylvarum satyrus; men sædvanlig et sevæsen, der forekommer i for- bindelse med Yiland og Yade. Mimiså forekommer i en svensk foUtesang, om Mimis sjø i Småland haves sagn« Navnet på staden Mimster forklares af Mimigardiford, o. s. v.

Digitized

by Google

181

mange tidender Ara andre verdener (Ynglingas. kap. 7). Soorre fortæller det; Edda véd ikke noget deraf. Det er eo senere vending, som mythen har taget. Manden med det dybe blik har allerede set det (Grundtvig, Myth. 1808, a. 136); vi have samme mening derom, men under en anden form: Mimer er ded, Odin har bevaret sin vens’ hoved’, og det forkynder ham mange tidender. Det forer os hen til den gamle skik, at fere den overvundnes hoved med sig C^xempler nok derpå findes i Grimms Gesch. der deutschen spr. i, 140), til den hos flere folk bnigelige skik, med megen omhu og kunst at balsamere sine fjenders hoveder, til erindring om ^vede bedrifter, men også sine venners, for ligesom altid at have deres minde hos sig, og ved synet deraf at jenkalde sig det forrige samliv. Derom henviser jeg ydermere til livet i Valhal {% 53). Også her feres vi tilbage til erindringen, til mindet; og siledes er jo også denne mythe ligeså simpelt som betydningsfuldt forklaret.

44. Hlibskjålf. Siden vi nu have betragtet de måder, hvorpå. Odin vandt kundskab, så slutter sig dertil, at han fra Hlidskjalv så ud over al verden. ^^DeT er et sted, som hedder Hliiskjålf (hedder det i beskrivelsen over Asgård), når Odin satte sig dér i hOjsædet, så han ud over alle verdener, og så hver mands foretagender, og vidste eller forstod alt hvad han så. Sn. s. 6. ^^Der er (i himlen) end et stort sted, som hedder Valaskjålf ; det sted tilhorer Odin, guderne byggede det, og tækkede det med det skære sølv, og dér er Hlibskjålfin i denne sal, det hOjsæde, der så hedder^ og når Alfader sidder i det sæde, ser han ud over hele verden.^^ Sn. 8.12. Men han ser ikke blot, han lytter også, herer alt hvad der lyder: hlustar O&inn Hlib-

^) Det bør ikke overses, at ?ed verdens undergang er Mimer (eller hans sdnner) ikke Asernes fjende; bevægelsen begynder bos Mimers sønner, ved GJdll; donred vckkes Heimdal. Det oprindelige venskab er ikke hævet; og den ny menneskeslæ^ udgår fra Hoddmimers holt (V^spå str. 47. Yaf^r. str. 45).

Digitized

by Google

182

økjålfu i (HrafDag. str. 10). Frigg sidder også hos ham (Grimnism.) ; og Frej satte sig engang i Hli%skjålf (SkirDism.). Udsigten derfra må da have været stor og vid ; det skarpe syn havde naturligvis guderne. Og ligesom Odin hver morgen udsender sine ravne, synes det at have været høDS første forretning, som en god husfader at se ud over sin verden, om alt står vel til, hvad der går for sig og hvad han nu skal serge for. Det ligger i det mindste i den bekendte fortælling hos Paulus Diaconus: Wodan havde lovet dem sejer, som han først så ved solens opgang. Da gik Gambara til hans kone Frea (Frigg), og bad om sejer for sit folk Vinilerne. Frea gav det råd, at Vinilemes kvinder med udslaget hår, som om det var langt skæg, tidlig om morgenen (mane primo) skulde i forening med ’ mændene stille sig således , at de måtte ses af Wodan, nemlig ligeover for den egn, hvor han plejede at se ud igennem sit vindue mod osten (per fenestram orientem versus). Det gjorde de. Og da nu Wodan så dem ved solens opgang, sagde han: Qui sunt isti Longobardi? Hvorpå Frea sagde, at siden han nu havde givet dem navn, måtte han også give dem sejer.

Skdnt der just ikke ligger megen magt på, hvad og hvor Hlidskjalv har været, eller overhovedet på det him- melske bygningsvæsen, er det dog Onskeligt også heri at komme sandheden så nær som muligt; der er i det mindste ingen grund til at bygge Asgård om. Der har dannet sig en temmelig almindelig mening, hvor den end er kommen fra, at Hlidskjalv er højsædet i Valhal; men det forholder sig ikke så. Odin har to boliger ; som Hroptr hersker han 4 Gladsheim, og her er Valhal, en hal, hvor han modtager valen; men som åss har han tidlig bygget sig den selv- takte Valaskjalv (Grimnism. str« 6. 8), og her er Hlidskjalv med sit hojsæde eller hojsædet Hlidskjalv (efter de nysanf. st. af Sn.). Hvilket der er meningen, kommer an pi havnets betydning. Efter Grimm betyder det thtirbank, af hlib, en d(Jr, åbning, og skjjJlf, en bænk, en mindre bænk

Digitized

by Google

183

ted siden af den stOrre, angels. scylfe, eng. shelf. Medl Valaskjålf må skjålf jo udtrykke en bygning eller eki del denf, en mindre ved siden af hoyedbygningen? Hlift kan være side (hli&yeggir, sidevægge) eller åbning, led (FjOl- svinnsm. str. 10, hvor giind er selve ledet og hlib åbningen) ; jf. det nysanf. fenestra. Da de himmelske boliger visstnok ere formede efter de jordiske, må Atlakviba str. 14 her komme i betragtning: Der fortælles, at Gjukungerne droge til Atle, og så hedder det: de så Atles land og liJ^skjålfar djupa (tårne dybomgivne elK mure med bævende poKe, efter Ældre Edda) og på den h6je borg (så de) Bikkes svende stå, salen om sydlandske folk omsat med bænke og prydet med skjolde til krigeres’ værn, men dér drak Atle vin i Valhal. Her er det vel meningen, at de ferst så hoje (djupar?) tårne; sidetåme eller tårne med vagt- huller, derefter selve Atles borg med krigerhallen. Og da må man vel forestille. sig> at Odin i himlen havde sin borg Giadsheim, deri en hal Valhal, hvor han sad med sine helte, og drak vin; men desforuden for sig selv en hOj tårnbyg- ning Valaskjålf og på dens hdjeste tinde var Hlil^skjélf, hvorfra han så ud over alle verdener; men hvad var den? en udbygning på tinden eller et hojsæde eller hvad? Der- ved bliver den tanke mig levende, hvilken lang, dyb og udholdende granskning der herer til at forstå Edda, og hvor lidet fortolkerne hidtil have forstået den, endskønt det var de lærdeste Islændere, af hvilke nogle endog næsten hele deres levetid have beskæftiget sig dermed ; det sprog, hvori den er forfattet, tilhører i sandhed en tidsalder, da ingen endnu dr6mte om, at der var et Island til.

45. Odins hustruer. Jdrb. FjOrgyn. Hlébyn. Frigg. Gå vi nu over til Odins virksomhed opfattet i dens enkelt- heder, så er det vel det nærmeste, at betragte hans forhold som himmelgud til jorden. 1 alle raythologier finde vi det: Uranos og Gaja, Zeus og Demeter, o. s. fr.; og ligervis indgår hos os himlens og jordens skaber og herre formæling med sin egen skabning. Forholdet udtrykkes på tre måder :

Digitized

by Google

184

Odin er gift med JOrb, med Frigg og med RIndr. Opbtte vi disse forhold ganske i almindelighed, så er J6r& den op- rindelige jord , jorden i sin første skikkelse uden hensyo til beboelse af menneskeslægten; Frigg den beboede, dyr- kede jord, skuepladsen for menneskesamfund; og Rindr den ufrugtbare eller til ufrugtbarhed nedsunkne jord, der Tel er skikket til dyrkning, men som længe modstår Odins kærlige favntag. Dette forhold træder nu også frem i deres bOrn : Odins sOn med JOr% er Thor, med Frigg Balder, med Rindr Vali. J6rb er Gaja, Frigg Demeter, hvad svarer til Rindr? De lykkelige! de behøvede hende ikke, de kendte ikke vor lange strænge vinter.

JOr%, jord, i den angivne bestemte betydning forekom- mer ej ofte ; som mythisk væsen er hun langt mere frem- trædende som Frigg; men tydeligt er det, at det er to væsener, af hvilke det ene har udviklet sig af det andet Hos digterne kaldes JOrb Ymers ked (hold), nattens og Anars eller Onars datter, Auds og Dags søster; hun hører altså til de ældste naturvæsener. Hun er Odins datter og hustru eller brud , og moder til Thor , som er jarbar burr eller jardar sunr (Sn. s. 6-7. 22. 65. Hamarsh. str. 1. OBgisdr. str. 58. Haustl. i Sn. s. 59). Omskrives kan hun som de andre jordguddommes medbejlerske (elja), og som Sifs svigermoder , sværa SiQar (Sn. s. 65).

I vor ungdom indsuge vi en utaHig mængde halvfalske forestillinger (de svæve om i skoleluften ligesom cholera- fluer), som den modnere alder og en selvstændig gransk- ning nøder os til at forkaste. Dertil hører vel også den, at jorden under navn af Hertha, fOrend Asalæren blev ind- ført, dyrkedes i Herthedalen eller Ertedalen i Sjælland. Han grunder det, som bekendt, på det sted hos Tacitus, hvor der berettes, at visse germaniske folk, ikke alle (Longo- barder, Avioner, Angler, Variner) dyrkede Nerthum, id est terram matrem, hvilken dyrkelse han derpå beskriver: det er på en ø; hun føres om på en vogn, trukken af køer, og der hersker imidlertid festlighed og fred; derefter vaskes

Digitized

by Google

183

goddoiniDeQ i eo hellig se af tnelle, som søeo opf luger. Her har mit kaleidoskop fået et sted, og der er kommet et usædvanligt bUiede frem^ som jeg kuude have lyst til at betragte ret længe, og lade de andre gamle guder være hvad de ere; men jeg må nOjes med at kaste et flygtigt blik på det. Hvad der da står for mig, det er, efter Grimms bemærkninger og især efter de lærerige granskninger af Munch, omtrent folgende: Delte billede er ikke jorden, j5r%, der læses i håndskrifterne Nerthum, i ett Nehertum, og det er det nordiske Njdrftr, Ner%r, Mirbr« Navnet kan tages som mandligt og som kvindeligt. Der tales ikke om en jordguddom., en As, men om en vandmagt, en Van. Det er en fredsguddoro, og I denne henseende aldeles den nordiske Frej, der også på en tildækket vogn drager om igennem landet (Fms. 2, 74), den guddoi(fei, hvis billede langt nede i syden under Athanarik på en tildækket vogn blev fart omkring (Sozomenus, hist. eccl.6,37 hosGrimm>. Så er Taeiti Nerthus vel da vor Njdrd opfattet mandlig og kvindelig, som han viser sig i sine bOrn, Frej og Freja. Eller er nerthus, njOr&r, dog j^r& med et tilsat n? den bogstavforbindelse har endnu noget uopklaret ved sig; kunde det ikke gå hermed, som med jél, jul, årets mdrkeste tid, ognjél, natten; angels. uhta, vorn6tt? o. s. v. Men nu, thi billedet forvirres for mig, giver jeg mit kaleidoskop et sted ; jeg vil ikke se længer på dette billede; lad det falde fra hinanden, indtil jeg har bedre lejlighed. Mit kaleidoskop har noget trylleri ved sig ; det jeg vil have frem, det kom* mer frem.

Jorden hedder også Fjdrgyn (Sn. s. 118); Thor er bendes s6n, Fj6rgynjar burr (VOluspå str. 55). I Har- barbsl. str. 56 viser Harbard Thor hen til Verland (menne- skelandet) ; dér vil FjOrgyn hitte sin s6n Thor, og hun vil here ham slæjpingers veje til Odins landet Det er som

‘) Harbard begynder ined, at det er en lang vej at fare: stund er til stokksins, tfnnur til stetnsios. Det er det samme som Erik den veltalendes rejse over stok og sten hos Saxo s. 205.

Digitized

by Google

186

om maD Yilde sige, at Thor forst skulde fore til det hojesté bjærgland, og derfra vilde man vise ham vejen igeDoem bjærgene til de steder, hvor Odio herskede med Frigg. Ordet fjOrgyo forekommer også som fællesord: ek fylgM })ér é fjOrgyDJu (Oddrunargr. str. 1^). Og hos Ulfilas er fairguni simpelt hen et bjærg (f. ex. ana fairguni hauhata, på et hOjt bjærg). Ordets udledning af QOr, liv, og at unna, er aldeles uantagelig; fjOrg-yn, fjOrg-vtn, er dannet som BjOrg-vin, Bergen^ (jf. fjarghus, Atlakv. str. 39. 42).

Denne guddom er også mandlig (så at ordet haves i alle kOn , hos Ulfilas^ er det intetkOn , hos os mandligt og kvindeligt) ; FjOrgynn (FjOrgynr) , ejef. FjOrgyns og FjOrg- vins, er fader til Frigg, FjOrgvinsdéttir eller FjOrgyns ro«r (Sn. s. 6. 63. OEgisdr. str. 26). Det ufrugtbare bjærg bliver til dyrket land.

Jorden hedder også HI6%yn (Sn. s. 118); ThorerHléb- ynjar mOgr (Voluspå str. 55). Navnet udledes af at hla8a, lade, hl6d, dynge og arne. Forholdet imellem hende, J5r% og Frigg er mig ikke ganske klart, om hun falder sammen med FjOrgyn eller det er Frigg som en dea fornax. Mær- keligt or u’dtrykket: jOrb, grænnar Hlébynjar beina, jord, den grOnne Hlodyns forfremmerske (auctrix) i brudstykket af Volusteinn (Sn. s. 97 , hvis denne ordforbindelse er den rette). Ved landsbyen Birten ved Nedrerhinen har man fundet en sten med indskriften: Deæ Hludanæ sacrum C. Tiberius Veras (Fiedler, Geschichten und alterthttmer des untern Germaniens 1824, 1, 226); denne tyske Hludana anses for at være vor HI6byn, hvilket Skule Thorlacius ferst har oplyst (de Hludana, Germanoram gentilitium dea i hans Ant. boreal. obs. spec. 3). Den tyske Tanfana eller Tamfana sammenstilles medVorDanpr, Dampsta%r. Her er endnu meget at oplyse.

Frigg (eller Frygg) er, som vi have set, en datter af

^) I Nibelnngenl. er Vergen stedsnavnet Yeringen (efter Zeane i V. d. Hagens Geraiania 1^ 105).

Digitized

by Google

187

Fj6rgynD og OdiDS hustru (også hos Saxo s. 42: Othiui coDJUDX Frigga). Af dem er gudeslægten koromeD, som har bygget Asgård det gamle og de riger, der ligge dertil. Hud er den ypperste blandt gudinderne, Asers og Asyniers droDDing. Odin er hendes inderlig elskede herre, Fryggjar angaptyr (Sn. s. 6. 21. ($3. Voluspå str. 53). Hun sidder med ham i HlidskjaW , og aer ud over alle verdener , og over deres s6ns, den lyse Balders, død sergo de med hele naturen. Frigg kender menneskenes skæbne, skOnt hun ikke selv siger noget derom eller spår (OBgisdr. str. 29. Sn. s« 13). Hun har en falkeham, ralshamr, som Loke en- gang lånte (Sn. s. 60. 63). Hendes bolig hedder Fensalir, hvor hun sad og begræd Valhals ulykke efter Balders dad ; det er en meget prægtig gfird. (Voluspå str. 47. Sn. s. 21).

Odins og Friggs forhold er da klart nok; det er den hellige formæling mellem Zeus og Hera. Boligen Fensale kommer af fen , fenn , der endnu i Slesvig betegner det indhegnede og fredede marskland (Molb. Dialectlex. dg Outzen), ligesom den lænkede Fenrisulv er den lænkede ild over jorden.

Frigg hersker over hele naturen på jorden; fOr Bald- ers ded tager Kun ed af alle væsener og skabninger, at ingen skal skade ham (Sn. s. 36); men i særdeleshed er hun ægteskabets gudinde ; koner dnske hendes og Frejas velsignelse over dem, som hjælpe dem i barnsnød (Oddrunargr. str. 10) ; og tilligemed Odin herer hun barnløse ægtefolks bOnner. Kong Rerer havde længe været gift, og fik ingen bOrn med, sin kooe; de bede indstændig til guderne. Da bønhører Frigg og Odin dem; hun sender sin Onskemø (dskmey) til ham; han giver hende nemlig et æble, og befaler hende at bringe kongen det. Tjenerinden tager æblet, ifører sig en krage- ham, og flyver hen til det sted, hvor kongen er. Han sidder på en hoj, og hun lader æblet falde på hans knæ, i hans skød. Kongen bringer det hjem til sin dronning; hun spiser det, og bliver snart derefter frugtsommelig. Barnet,

Digitized

by Google

188

tom huD feder, men først efter sex års lidelser, er VGlsuDg (VOlsuDgas. kap. 2).

Her ha?e vi atter Zeus og Hera eller Demeter. Gra- natæblet var hos Grækerne den ægteskabelige frugtbarheds symbol^ og er det endnu. Når almuen i Sverrig, også i Fyn og vel flere steder, kalder stjæroebilledet Orion Friggs rok, så have vi også her den spindende, huslige husfrue. Efler Lex. myth. hedder planten orchis odoratissima Frigg- jargras og tillige hj6na grås (ægteskabsgræs).

Frigg er Odins hustru, men hun er ham ikke altid tro: Loke bebrejder hende, at hun altid har været mand- lysten (vergjOrn) , og engang taget både Ve og Vile i sin favn (GEgisdn str. 26, jf. Ynglingas. kap. 3). Og Saxo (s. 42) har en underlig fortælling om Odins billede, som nord- ens konger lode støbe af guld med mange prægtige guld- armbånd, og sendte til Byzanz (Asgård); men Frigg lod nogle smede hente, for at tage guldet af støtten. Odin lod smedene hænge, og satte støtten in crepidine, og gjorde den talende (vocalem reddidit) når man rørte ved den; men Friggs begerlighed var så stor, at hun bolede med en af Odins tjenere, og ved hans snildhed fik billedet edelagt, for at hun selv kunde bruge guldet (Jf. fortællingen om Brisingamen, hvor det er Freja, der er begerlig efter guld- smykket). Hvad man derved skal tænke sig, véd jeg ikke, hvis ikke den første mythe udtrykker himlens flersidige kæriighed til jorden , og Saxos fortælling , at jorden smyk- ker sig med himlens guld og ifører sig| dens forskellige larver.

Frigg og Freja ere undertiden blandede, ligesom ord- rødderne løbe sammen. De strides om Fredagen, ligesom om smykket og om Orion. Frigg er en udvidet form af Frea ; af at fria Csk fær er frfar. Håvam. str. 91) ; at frua, fr6a Øf6n^ land) fører til fortnen Frygg; jeg er tilbOjelig til at antage denne form for den oprindelige. Hera er jo også fruen, og i begge sprog knytter sig dertil forestilling- erne om trøst, lise, beskermelse. Friggs og Frejas væsen

Digitized

by Google

189

konoe i yirkeligheden ikke let forvexles : Frigg er Asadron- oing, Freyja er Vaoadis; åen eoe er moderkærKgheden, den andee elskoT ; her have vi atter, som i Vaner og Aser, modsætoiDgen imellem det svævende og det faste, kærlige heden i sin bølgende begyndelse og i sin ædle varige form.

46. Fulla« Hlfn. Gnå. Snotra. VOr. Lofn. (SjOfn). Syn. Ligesom Odins væsen bliver tydeligere ved sammen- stillingen med Friggs; ligeså lærer man også nOjere at kende hende i hendes tjenerinder; thi de ere kun sider af hendes yæsen.

Fulla er mø, og går med udslaget hår (ferr laushår) og med guldbånd om hovedet; hun bærer Friggs æske, og passer hendes skot6j, og véd lOnråd med hende. Hun kaldes derfor Friggs æskema, eskimey (Sn. s. 21. Grimnism. indledn.). Guldet kaldes hendes hovedband (hofuftband Fulla); således kvadEvind Skjaldespilder: Fullas hovedbånd skinnede på skjaldens hænder i hele kong Hakons levetid (Sn. 8. 71. Hkr. Haraldss. graf. kap. 1). I Hkr. læses her isteden for Fullu Fullar eller Fyllar, ejeform af full, fyll, der også bruges som et fællesnavn, jorden (Errubeinn féll til fyllar. Islendingas. 1, 306). Da ordet betyder fuld, fylde, så er jordens fylde Friggs tjenerinde, og sættes isteden for hende selv. I Merseburgerdigtet er Voila søster til Frigg; det siger det samme. Hun er den fulde jord, ligesom fiill i intetk. det fulde bæger. Efter Grundtvig er Fulla Onsket, men det er vel Ikke nok; hun er ikke Onsket, men opfyld- elsen. Det viser jo også bendes flagrende hår og hendes guldbånd.

På det anførte sted i V6lsungas. kap. 2 om Rerer om- tales Friggs 6skmey, det er vel Fulla som eskimey; hun nævnes ikke (thi navnet der står er vel uvisst), men han er en datter af jætten Hrimnir. Også det går an ; jordena fylde har jættefrosten til fader. SkOnt vi her ere komne udenfor Edda, genkende vi dog dens tanker i den sener« digtning; thi hun ægter’ V6lsung , og bringer altså ikke blot

Digitized

by Google

190

æblet, men er selve ægteskabets velsigRelse og fylde; de bave ti sOnner og eo datter.

Da Balder fra Helverden sendte Odin ringen DrOpner, sendte hans lone Nanna Frigg et tæppe, Fulla en guldring (Sn. s« 39). Slægtskabet imellem disse væsener er heraf tydeligt nok, men de ere ikke de samme ; Nanna er en del af fylden, som lever og d^r med Balder.

Fulla gemmer Friggs æske, hvori hun har sine gaver, som hun ved sin Ijjenerinde sender ud over jorden. Samt hendes sko; dette vedkommer ægteskabet. Skoen er sym- bol på^ætledning: den, som ætleder, skal gdre et gilde, slagte en oxe, og gOre en sko af huden på dens hojre fod. Denne sko tager forst han på, som ætleder, derpå den, som i æt er ledt, derefter deres frænder (Gulathings* loven i Norges gamle love 1 , 31). Brudgommen bragte bruden en sko; når hun tog den på, var hun hans: hov- dingen tog en sko af det hvideste sølv, satte kongedatteren på sit knæ, og trak skoen på hendes fod, den var hverken for stor eller for liden, men netop som den kunde være gjort til hende ; derpå tog han en anden af det rede guld, og den passede endnu bedre (Didrik af Berns saga kap. 61). Den norske konge Magnus sendte den irske konge sine sko, og befalede, at han juledag skulde bære dem på sine skuldre til tegn på hans underkastelse (Chron. reg. Manniæ i Langebek, Script. 3, 220. jf. Grimm, Rechtsalterth. s. 155). Skoen er altså symbol på underdanighed og lydighed i al- mindelighed og på den ægteskabelige i særdeleshed.

Hlf n eller Hlin er sat til at vogte de mænd, som Frigg vil hjælpe og beskerme (forba) ; deraf den talemåde ; at så er forbask hleinir (Sn. s. 21). Frigg selv kaldes med dette navn (VOluspå str. 53); det udledes af at hlua, hlyja, lune, vederkvæge. 1 Fulla havde vi Frigg som den, der giver velsignelse og fylde; i Hlyn have vi hende som den be- skermende, der befordrer legemligt og åndeligt vel.

Gnå (Gnå) sender Frigg i sine ærender til forskellige verdener. Hun har en hest, som farer gennem luft og hav;

Digitized

by Google

. 101

den hedder H6fvarpDir(hoyka8ter). Det (Kendtes engang, daiuin kom ridende, at nogle Vaner så hendes fart i luften; da sagde en af dem: Hvad er det, der flyver ? hvad er det, der farer og iluft- en lider? hYortil hun svarede: Ej jeg flyver, men jeg farer og i luften lider på H6fvarpnir, som Hamskerpir (den der hærder huden) fedte med Garftrofa (den der bryder gårde). Af Gnå kommer det udtryk : at >fki gnæfi er hått ferr (Sn. 8. 21). Grundtvig finder, at Gnav turde vel svare til vores kneps ; hun er dronningblikket (Frigg som Juno) eller i alt fald noget, der ligner knipskhed, thi det ligger i fortællingen og i at gnæfa, at stikke i sky Q’f. at gnapa). Er det spøg dier alvor? Gnå torde også være den milde luftning, avlet af den skarpe storm ; Frigg sender hende ud for at formilde vejret Vanerne kende hende ikke; hun herer ikke til deres slægt

Snotra er forstandig og har smukke lader (låtpruS); efter hende kaldes forstandig og dannis kvinde og svend snotr (Sn. s. 21)d.snut; jf. sn6t, kvinden som forstår at f6je sine ord (thi det kan de bedre end vi) Sn. s. 108.

V6r eller Var herer eder og pagter, som kvinder og mænd indgå med hinanden ; disse pagter kaldes derfor varar (at veitask varar siges om ægtefolks gensidige lefter); hun hævner også deres brudd. Hun er forstandig, og efter- forsker, sS at man ikke kan skjule noget for hende; det er en talemåde: at kona verbi vOr I}ess er hon verl^r vis (Sn. s. 21). Hendes deltagelse i den ægteskabelige vielse ses af Hamarsh. str. 30, hvor Thryro siger: vigit okkr saman varar hendi. Navnet er, som også ses af forestående, hun- kOn af tillægsordet varr, var, forsigtig. Men jeg ved ikke, om ordet vOr, læbe, fl. varar, ikke klinger med i talemåden at veitask varar; det var i det mindste smukt om denne ferste bererelse af læbe mod læbe, ånde af ånde, var en evig pagt for livet her og hisset.

Lofn er mild og god at påkalde ; hun får lov af Alfader og Frigg, at de må få hinanden, kvinder og karle, hvis forbindelse ellers var forbudet eller tilintetgjort; efter hendes

Digitized

by Google

/

192

navD kaldes lof (lov, tilladelse og pris) og det, som af men- nesker meget toves og prises (Sd. s. 21). Det viser tyd- elig nok navnets oprindelse af at lofa, og at hun horer til Friggs kreds. Hvorimod SjOfn, som sørger for, at men- neskets sind, kvinders og karles, vendes til elskov, og efter hvis navn elskov kaldes sjafni (Sn. s. 21) nærmere horer til Frejas.

Syn vogter dOren I hallen, og lukker for dem, der ej ml komme ind. På tinge er hun sat til værn (til varnar) for Asernes sager. Deraf den talemåde: at syn sé fyrir tett, er hann neitar, at der nedlægges afslag, når nogen nægter (Sn. s. 21). Som sådan kan denne gudinde vel også henfores til Forsete, men Odin er ogsfi øverste for- stander for rettergangen, og som dOrvogterinde ved guder- nes hal herer hun også nærmest til Frigg, alles herskerinde*.

47. Gefjun. Eir. Mengldb. Fremdeles omtaler jeg her Gefjun eller Gefjon, der i flere henseender, hvis jeg skønner ret, berører Friggs væsen. Som asynie viser hun sig tydelig i QEgisdr. str. 21, hvor Odin siger om hende, at hun kender hele tidens skæbne (aldar 0rl6g), ligeså nOje som han. Det er som om det var Frigg selv. Loke be- brejder hende (str. 20), at hendes sind blev bedåret af hin hvide ungersvend, der gav hende et halsbånd (sigli), og hun nød hans favntag. Deri ligner hun jo også Frigg. I Sn. s. 21 anføres hun blandt gudinderne ; hun er mø, siges der, og hende tjene de, der dø som møer. Herved er hun altså en modsætning til Frigg. Høer svore ved GeQon

^) Finn Magnaseos tilbdjelighed til, overalt at iodblande himmel- legememe, m& have bevæget ham til at forklare de fire sidstnævnte gadinder om månens fire phaser, hvilket just skal have været deir oprindelige betydning. Når sådant ikke kan ske, uden ved at g6re sjdfn til sjofn og det igen til sjdn, som skal være det første syn, så véd Jeg i sandhed ikke hvad Jeg skal sige om denne behandling af det gamle sprog (brydningen sjafnl viser Jo noksom at navnet hedder SJ«fn).

Digitized

by Google

193

(j^u sver ek yil GeQon ok yib gobin |<)DDur , tiger en norsk ma).

Hest bekendt er foriælliogeo oiq Gefjun og GyWe. DeD findes i Sn. (s. 1) dog ikke i alle håndskrifter, og i Yoglingas. (kap. 5). Den første fortæller, at kong Gylve i Sverrig gav en rejsende kvinde et plovsland i sit rige, A meget som fire øxen kunde drage op dag og nat. Denne kTiode yar af Asa»t, og hed Gefjon. (Der er da ingen grund til at antage hende for en anden end gudinden). Hun tog fire oxer fra Jdtunheim, sOnner af en jætte og hende, og satte dem for ploven; men ploven gik så hSrdt og dybt, at den laste landet op. Oierne droge dette land ud i havet, vesterpå, og standsede i et sund. Her satte gtt^uden landet, og gav det navn, og kaldte det Selundr (Sjiiland). lien dér hvor landet var taget fra, blev der en 80, der nu kaldes LOgrinn (saen) i Sverrig, og vigerne i soen ligge ligesom næssene i Sjælland. Derpå anfares Brage doD gamles vers: Den glade Gefjun (glOb GeQun) drog fra den guldriga Gylve Danmarks foragelse, så det rag af de labende axne; axnene havde otte Ojne (ennitungl) og ire hoveder, da de gik for venneaens (vineyjar) vide mark- brudd. 1 Ynglingas. hedder det, at Odin sendte hende fra OMosey f Fj6ni over at ops^e lande ; det var syv sOnner hun havde med jæiten, hvilke hun forvandlede til axne, og kun drog landet Selundr over mod Odinsa. Dér boede hun siden; hun blev gift med Skjold (SkjOldr), og de toge deres sæde i Lejre (at Hleibru).

Navnet er dunkelt ; udledningen af græsk yiq og nord- isk Q6n (terræ separallo) ser foranderlig ud; Grimm kan endnu i Gesch. der deutschen spr. 2, 655 ikke få bugt med det; han jævnfarer ddsass. geban, angels. geofon, gifan, havet; Grundtvig siger, at det betyder glæde, af angels. gefean, og at Gefjon er Fyn (fean, glæde, en benævnelse af min yndige fadea, som jeg visst nok ikke bOr modsætte <^ig); mythen skal s^e^ at Fyn og Jylland med forenede

(13)

Digitized

by Google

194

kr«fler rev Sjællaod fra Sverrig. Meget muligt mao også kao have tænkt på noget sådant. Navnet tOr jeg iogen forklaring gire p8, men kunde Gefjun og Gefn, Frejas navo, henferes til at gefa, give, gj5f, gave, så vilde giverindeo være et passende udtryk både for havet og en agerdyrk- nings gudinde.

Hed fortællingen om Sjællands oprindelse sammenligner man andre fra syden og norden : Titanen, der tæmmer oxer, og siddende på en stærk tyr pldjer Bosporus frem; GrOn- lændornes fortælling om en jætte, der flyttede een Disco; og man forklarer s8 jætterne i deslige sagn som stærke strømme og vandfloder, hvilket jo ej er usandsynligt; de hore da til Thjasses og Skades slægt.

Mig forekommer det, efter alt det foregående, at deo pløjende Gefjun må være en agerdyrknings gudinde. Hun forbinder sig med jætteslægten, og betvinger den, forbereder altså landets dyrkning, flun pløjer det ufrugtbare fjældland ud i det velgørende hav, og forvandler det til en yndig e. Øen er et mindre billede af den frugtbare jord, der jo også forestilles som en a svømmende i havet. Derfor hedder een just selunden eller salandet, ligesom jorden haven i havet (S 30). Så er da Gefjun Friggs tjenende forbered- ende tærne; derfor er hun ma, ej frue; meen skal vorde frugtbar, men er det endnu ikke. Som møers beskytter- inde udfylder hun Friggs væsen, og berører Frejas. At hun må tænkes som én guddom, der gør landet skikket til opdyrkning, viser jo også giftermålet med Skjold ; den be- drift, man egentlig kender til ved ham, er at han bandt bjørnen med sit bælte, tæmmede de vilde dyr. På den måde er han Sjællands første konge, ikke på historisk vis. Her er mythen for klar til at man kan tage fejl af den.

Uden tvivl hører også lægegudinden Eir (eyr eUereir?) til denne kr^ds. Navnet udtrykker mildhed, skånsel. Und- ring, fred. Sn. (s. 21) siger ikke andet om hende, end at hun var den bedste læge, og det er jo allerede meget sagt: en læge for det stakkels legeme, og en læge for det syg6

Digitized

by Google

195

stod, hvUkeo velgdrende guddom I 1 Fjdlsvinosm. sit. 37*40 findes hun blandt de møer, der sidde fredelige sammen foran MenglOds knæ. De hedde : Hlif, HHf[)mr8a, t>j6&yarta, Bjdrt, Bl(&, BlC&r, Fri%, Eir og Aurbo&a. Alle disse navne adtrykke b^skermelse, blidhed, klarhed, ynde o. desL; og det hedder om dem, at hver sommer, når menneskene blote dem pandet staldhellige sted, kommer der ikke si sv«r fordsrvelse <forat) over menneskenes sdnner, at de jo fri dem fra nåden.

Her kommer jeg da til at omtale MenglOd i Fj<)lsvinns- mål« Sangen i sine enkeltheder er gådefuld. Rammen forekommer mig at være denne: Mengldb er jorden i hele sin herlige sommerpragt, omgiven af hine beskermende guddomme, altså endnu en åbenbarelse af Frigg; hun er mengloi, glad og glimrende af smykker som glob GeQun og selve Frigg^ hua sidder på sit yndige bj«rg (Ijufa berg) og vænter på Svipdagr, en s5n af S<Sib||artr, der længe har liret om ad kolde veje, fdr han fandt til hendes boligø bvw de nu i hinandens favn skulle tilbringe dåres liv. Om au FjOlsviniir er Odin ogSvipdagr.en udstr^^mning af Bald- er, Yedkommer os her mindre ; det er nok , når vi have fondet Frigg under en ny form som Uengldb. Og således forekommer netop menglob, jorden, som fællesnavn, i Gr6u- gtldr str. 3 (hvor jeg med flere læser meoglobu for men-^ gloium) ligesom ^6rgYn, der både er egennavn og fæl- lesnavn.

48. R|ndr. Under dette navn forekommer alter jorden i en anden form. Bindr foder en sOn i vintersale (elL Yeslersale) , og denne Odins sdn kan, kun én nat gammel, stride; han tor ej bånd eller kæmmer hoved, fOr han læg- ger Balders ^ende på bål; Sønnen hedder Ali eller Vali (Baldrs dr. str. il. Sn. s. 17. 2Z). Om Odins gentagne bejlen til maen taler Håvam. (str. 94-101) omtrent således: ^Sindet ene véd hvad der bor bjærtet nær, det alene sig selv kan styre; ingen sot er værre for daAnis mand, end

(13’)

Digitized

by Google

196

aldrig yeå noget at kunne Cft lise og ro« Det m&tte jeg erfare, da jeg sad i rer (f reyri), og y»ntede på min elskot; ked og bjærte (legem og fljel) var mig den yakre roe, enddog jeg hende ej kunde få. Billings snehvide me fandt jeg sovende på lejet ; ingen jarls lyksalighed tyktes mig så stor, som med den skabning at leve. Længer hen mod aften må du komme, Odin, (sagde de til mig) hvis du med meen vil tale; det herer ej til dagens lys hvad ene to må vide. Uagtet min kærlighed vendte jeg tilbage fra mit visse forsæt; jeg tænkte, at jeg nok skulde vinde hele hendes gunst og gammen. Så kom jeg atter; men da var kriger- skaren vågen med tændte lys og bårne spåner (fokler) ; så blev den lystvej mig forbuden. Og nær imod morgen, da jeg end var kommen , var salvagten sovet ind ; en hund fandt jeg da, hin gode kvindes, bunden på lejet. Hangen god me, når ret hun preves, er vægelsindet mod mænd; det erfarede jeg, da jeg segte at gilje den rådspige me; alskens håding C^pot) tilføjede den vakre me mig , og intet kunde jeg få af hende.^’ Meen nævnes ikke, men hoo kaldes Billings datter (thi der er dog vel ingen grund til at absorbere navnet). Denne Billingr kan nu forklares som birlingr, blanderen, eller som bil6ngr, der da vilde være t pilver, et væsen, som edelægger og forstyrrer kornet (bil- bitzen bruges hos Hans Sachs om at forvikle håret), et sådant væsen vilde da forberede Rinds senere tilstand.

Det som vi nu have lært at kende af Håvamål, er åben- bar det samme som Saxo (s. 127) fortæller os på sio måde. Her nævnes Odins elskede, hun hedder Rinda, og bar et hårdt sind (acre atque intractabile ingenium). Odin segte at få hævn over sin sdn Balders ded. Da forkyndte en Rostiophus phinnicus ham, at han med Rinda, Ruthe- norura regis filia, skulde avle en anden s5n, der skulde hævne sin broders ded. Odin tog sio beskyggende hat pi, Og gav sig i hin konges sold, og vandt ved sine bedrifter, thi som hærferer slog han en hel hær på flugten, kongens venskab; han åbenbarede ham sin kærlighed, men da han

Digitized

by Google

197

båd pigen om et kyss, fik hao et ^rfigen. Næste år kom ban f om smed, ksMte sig Rosterus, og b^ pigen et prægt- igt armbånd og ypperlige ringe; men fik atter et erfigen. Tredie gang kom han som ung kriger; men hun stedte ham så he.ftig fra sig, at han faldt næsegrus til jorden. Endelig kom han som kvinde, kaldte sig Vecha, og udgav sig for la^ekvinde. Som Rindas tæme toede han om aft- enen hendes fedder; og da hun blev syg, lovede ban at belbrede hende, men lægedommen var så bitter, at hun lérst måtte bindes; han forestillede hendes Cader, at den, selv imod hendes villie, måtte virke med hele sin oplesende kraft, og gennemtrænge alle hendes lemmer, f5r hun kunde koflime sig. Således vandt han meen, efter nogles mening med faderens hemmeb’ge samtykke. Men guderne forjoge Odin fra Byzanz, og antoge i hans sted en viss Ollerus, som de endog gave Odins navn. Denne Olier havde et ben, som han ved galdre således havde fortryllet, at han på det kunde fore over havet som på et skib. Olier blev atter forjaget af guderne, og drog over til Sverrig; men Odin kom igen tilbage i sin guddommelige værdighed, og opfordrede sin sdn Bous, som Rioda havde fedt, og som Yiste en stor Kyst til krig, til at hævne broderens ded. Troskyldig fortæller Saxo alt dette, uden at have nogen an- ebe om det mytbiske indhold.

Saxos Rosthioph genfindes i Hyndlul. str. 31: Heilbr ok Hro8s))j6fr, Hrimnis kindar, heden og hestetyven ere tf frostens slægt. Saxos Yecha er Odin, hvad enten det na er hunkønnet Yck af Odins navn Vakr eller det fris. Wedke (F. Hammerich, Banm. i Valdem. tid 3, 23). Den sidste åbenbarelse som lægekvinde, hvilken mangler i Håva- mål, hvor mythen ikke er sluttet, har en træffende over- ensstemmelse med et brudstykke af skjalden Kormak (Sn« s. 50 og 96), som ender med, at Odin øvede seid mod Rind: seib Yggr til Rindar^

‘) Bnidsiykket hedder:

Eykr med •nniduki

Digitized

by Google

198

Og nu kan der om Rinds eller Rindes betydning ikke være nogen tvivl. Det er jorden (Hrafnag. str. 23) dog ikke i almindelighed, men jorden, der efter Balders ded er overgivet i vinterens magt. Rindi (ordets nyere form) bruges endnu i det estlige Island om et stykke ufrugtbar jord (Lex. royth.); d. rind (ikke ring) er skorpen på bradet, t. rinde barken på træet. Det minder ligefrem om den hårdfrosne jord. Hårdt og længe modstår hun Odins ksr- lighed; forgæves tilbyder han hende sommerens smykker, forgæves minder han hende om krigerdåd, sommerens her- ligste øvelse. Ved sin stærke seid må han oplåse og lige- som smælte hendes hårde sfnd. Endelig feder hun Yali, den stærke kriger. Besynderlig nok, hvad der i Edda hartad synes at stå som en dunkel gåde, til hvis opløsning der kun hentydes ved den uvisse læsemåde f vetrsGlum, i vio« tersalene, det står hos Saxo med klare og tydelige ord: Odin frier til Rinda, men hans kærlighed er forgæves, bao må vige for Olier, vinterens gud, indtil denne flyer over til Sverrig. Da kommer Odin tilt>age i sin herlighed som verdens lys, og Rinda føder ham den stærke sOn.

Opfatningen af Balder og Vale fører til en dobbelt

jardhlatr dia Qardar

breyti hén så er beioao

bindr. Seid Yggr til Rindar. Finn Magnuseo har i Kormakss. s. 259 meddelt en meget kanstig fortolkning deraf, som sikkert er urigtig; den drejer sig imidlertid om Rinds og Odins kærlighed. I den Arnamagn. udg. af Sn. 1,257 giTes der en anden forklaring, hToraf meningen er, at jorduddeleren, som binder bjCmeangen, giver sl^alden et paodebåDd; og Tgg evede seid for at vinde Rind. Men hvad har de to ting at gOre med hin- anden? Dette lille brudstykke er mig af megen vigtighed i mythisk henseende; thi det vilde jo være fortræffeligt, om en gammel skjald tydelig havde adtalt mythen om Rind i sin helhed 5 men da jeg ikke véd, om den bjdrneunge (hunn} kunde undværes, og om der kande komme det ud deraf: at hun sjå er beinan bindr var Rind, og ennidukr fjardar isen, så har jeg ovenfor kun optaget slutningen, der i det mindste er tydelig.

Digitized

by Google

199

opfatniDg af Riod; vinteren kao være den, der hvert fir vender tilbage, men også den store fimmelvinter, der slutter verdensåret; Vati er i begge tilfælde forløber for genfødelsen«

i Grougaldr str. 6 er den første galder, som moderen synger for sin sOn, den, som Hindr gol for Rån: at du skyder bort af din skulder det som svært (utåleligt, hårdt, ataltj dig tykkes^ selv du »tyre dig selv (vær en fri mand I). Hvad er det, som både Rindr og Rån her finde så tryk- kende, og begge skyde af deres skuldre for at få deres frihed? Hvad andet end isen; da Rindr havde afkastet den, opfordrede hun havgudinden Rån til at gOre det samroe ^.

Grækerne have en mythe, der ligefrem svarer til vor: Himmelguden Zeus nedsænker sig i regnen i Heras skød. Da Hera ikke vUde hengive sig til ham, lod Zeus en regn- byge falde, imedens hun sad på en bjærgtop, og forvand- lede sig selv til en gøg (et billede på våren). Da optog Hera medlidende den våde fugl i sit skød. Her ses da også forskellen; Hera er strax medlidende, men vor Rind gdr en fortvivlet modstand. Ofte ser det ud som Odin bar aejret, men møen vender strax tilbage til sin vildhed. Det må vi mangen vår bekende.

Således som vi nu have opfattet Odins forhold til Frigg og Rind, indeholder det rene naturmyther. Himlen og jorden formæle sig. Jorden udvikler sig (som Jdrb), og viser sig derpå i sine tvende hovedformer, frugtbar og velsignet, ufrugtbar og lænket i kuldens bånd. Som årets konge omfavner Odin dem begge. Men Odin er også åndens konge, der formæler sig med menneskets, med det jordiske sind. Han finder det råt og udannet, men mod- tageligt for alle indtryk. Rene tanker og milde følelser

^) Finn MagDUseo har haft samme tanke, men har forladt den, for at gå over til en anden: at storhavets belger lede eller bevæge sig selv oden luftens eller vindens påvirkning, og at de kaste alt hvad man kommer i dem bort som noget Qendtligt (Ældre Edda 3, 181. Lex. myth.). Det sk(>nnes imidlertid let, at hvad der siges om Hån skal også g»lde om Rindr.

Digitized

by Google

200

udvikle sig deri, og Uive til blorostreode dåd. Hen si kommer atter den stiye kulde, den hårde trods, og lægger sig over det, og hemmer deo åndige klarbed. Det er en sergelig tid, når fortvivlelsen hver nat lægger sit tunge bly på det arme menneskes hoved. Hen det er kon en prøvelsens stund. Kærlig og udholdende tager det vise forsyn det atter i sin favn; ryster det ved påfaldende til- skikkelser, opter med sin milde ånde det frosne hjrørte, indtil det smælter, og sender så på ny sit. rige væld af himmelske stråler. Det ligger også i vor gamle mytbe. Hvad der fOr var året, det er nu menneskelivet; hvad der fOr var afvexling af sommer og vinter, det er nu omskift- ning af lyse og mOrke livsperioder, der må og skulle aQose hinanden, fremmende og hemmende den åndige udvikling, som aldrig hører op.

49. GunnlOb. Odin som skjaldskabs opfinder. My- thens indhold er i korthed dette: Skjaldskab (poesi) fore- stilles som en begejstrende drik; hvo der nyder den er skjald. Den bevaredes hos hrimthurserne eller jætterne, hvor GunnlOd bevogtede den. Odin stiger ned, trænger igennem alle hindringer, vinder Gun’nIOds (eller Gnnlads) kærlighed, og får lov til^ at nyde drikken. Han ferer den op til oververden, og meddeler menneskene den. Således opstår og udbredes skjaldskab. Her have vi ham altså som åndens konge, der formæler sig med de jordiske elementer, for at forædle dem til velsignelse for de dedelige.

Vi ville ferst betragte mythen i sin ældste og reneste skikkelse. Glemsels hejre (éminnis heyri) hedder fuglen, der suser hen over drikkegilder, og stjæler menneskenes forstand (geb); med den fugls fjedre blev jeg lænket i Gunn- lOds gård. Drukken blev jeg, overstadig drukken hos hin vise Fjalar; derfor er drik bedst således, at hver far til- bage (beholder) sin forstand. Således taler Odin i Håvam. str. 12-13; det er en antydning af den stærke driks (poe- siens) virkning, og advarsel om dens mådeholdne brug. Vi dnske, at enhver digter også vil have den for Oje.

Digitized

by Google

201

På et andet sted siger hsB : Jeg hjerosegte den gamle jsette (Suttung) ; bu er jeg kommen tilbage. Lidet vandt jeg dér ved tarshed , med mange ord talte jeg i Suttungs Mie, for at nå mit øjemed. Siddende på den gyldne stol giv GunnlOd mig en drik af den dyrebare mjød; ond Idn gt? jeg hende igen for hendes troskyldige sind og stærke bengivenhed. Rates mund lod jeg få ram, og gnave igen«* nem sten; over og under stode mig jætters veje, så satte jeg mit hoved i vove. Den vel købte drik^ bar jeg vel Dydt; få ting mangle den vise; thi nu erOSroprir kommen op til den ttmdige boligs egne. Jeg, tvivler om, at jeg vilde være kommen ud af jætternes gårde, hvis jeg ikke hiTde haft bistand af GunnlOd, den gode kvinde, som jeg tog i min favn. Den næste dag ginge hnmthurseme at spOrge etter den højes tilstand; i den hOjes hal spurgte de efter Boherkr, om han var kommen tilbage til guderne eller Suttong havde ombragt ham. Ed på ringen (dét må vel være jætterne, der sige det) tror jeg Odin har svoret; men hvad kan man tro på hans løfter; Suitung har han sveget drikken fra, og bragt GunnlOd til gråd. Håvam. $tr. lOå-llO.

Odin kaldes her Bol verkr; ordet kan være den, d^ Tirker ondt, besvær, det kunde han siges at gOre med hen- syn til jætterne; eller den, der overvinder besvær, udfarer vaaskelige ting; det kunde være hentydning til vanskelig* beden af skjaldskabs udøvelse. Uden en hård kamp vinder isgen sejer i digtekunst, mindst i den gamle nordiske; sprogets rå elementer ere vanskelige at forme. GnonlO& (tf gunnr, kamp, og late, indbyde) indbyder ham til denne kamp. Hun sidder stærk bevogtet I en- jættebolig; 8ten<» Bure omgive hende, og han må bane sig vej med boret Rtti (af at rata). Karret, hvori drikken var, hedder Oh^ nnir, den som rører sindet, vækker ånden, det er begejst-

‘) Ordet Htar, Uf»ar antager jeg for liO, drik, som Yi have i lit- k«b, om eod fbrmen er uSftdTanlig.

Digitized

by Google

202

ringens kar. Så simple, som disse oayne ere, så klir er mytheo.

En udfarligere, men også langt senere frerasliUiiig 6ndes i Sn. s. 47; jo længer yi skride frem I den, jo ubetydeligere bliver dens indhold i åndig henseende. Skjald- ene må have dvælet med en viss forkærlighed ved deDoe mythe, og have opgivet hinanden gåder i den tids smag. Han blev ikke stående ved drikken; man gennemgik hele deus skæbne. Han måtte ikke blot se dens oprindelse af frugten ; mosten måtte gære og tappes af og bevares; og ved alt det fik man en uendelig mængde omskrivninger på poesi. Hen — når dette drives alt for vidt, så bliver det omsider lidt — tyndt

Brage fortæller, hvad vi allerede kende, hvorledes Aser og Vaner krigéde, og ved forUget i fællesskab dan- nede et fredsmærke, hvilket Aserne toge, og skabte eo mand af, som hedder Rvésir ($ 28). Derpå vedbliver han om samme Kvaser: Han er så klog, at ingen spOrger ham om noget, som han jo kan give forklaring på; og han drog vidt om i verden, for at lære mænd visdom, men da nogle dværge, Fjalar og Galar, havde budt ham til et gilde, kaldte de ham i enrum med sig, og dræbte ham. Hans blod lode de Wbe i to kar og en kedel; kedelen hedder Oi- rcprir, men karrene S6n og Bo&n; de blandte honoing i blodet, og deraf blev den drik ^ ved hvis nydelse enhver, som drikker deraf, bliver skjald eller kundskabsmand (skåld e%a frcp%ama%r). Til Aserne sagde dværgene, at Kvaser var bleven kvalt i mandevid (i bare visdom), fordi ingen var dér så klog, at han kunde sætte ham med spOrgsmål (eller hamle op med ham) i det«

Lad os nu forst klare dette for os. Af Asers og Vaners forenede kraft (spyttet) kommer Kvaser; det er frugten, hvoraf mosten perses, som blandet med honoing giver den begejstrende, gejstige drik. Den modne frugt er frembragt af Aser og Vaner i forening; dens første ud- vikling er fredsmærket imellem dem. Aserne fuldeode den.

Digitized

byGDogle

203

Deo er, for «i brage Humboldls udtryk om det grsske landskab (Kosmos 2, 130) ^^en iDderfig samroensrattltoing af det faste og flydende^; ligesom samme forfatters he^ msrkning om .jeddelingeo i landets skikkel^e^ minder om AUimies yirksomhed« Det er ikke ueffent sagt, at Kråser forgår i sin egen visdom; frugten brister af sin megen saft. Drærgene Fjalar og Galar (i Sn^ s. iii stfl de blandt jot- naheiti) sigte til Kvasers d^ ved fragtens persnin^. Det hedder, som vi siraz skulle se, at Odin først drak Oiroprir, derpS Bo&n og endelig S6n, og havde da hele drikken. De to kar forklarer man således : boftn, den bebudende eller bølgende, og s<5n, lig sonus, lyd, klang; derved skulde da komme den mening ud : ^^at O&rorir er begejstringen, Bo%n den derved, og, si at sige, ved en bølgende tænkegang frembragte digtning, men S<5n dens fremsigelse eller reci- tatJOD**. Så skulde s<Sn da være lyd , fordi den på latin hedder sonus; det kommer mig underlig for. Bobn er jo tilbydelse, ofring (oblatio), og s6n forsoning. Den tydelige betydning af det fyrste og sidste kar viser jo, at det andet må børe Ul samme tankekreds, og at de tre kar have ben«- syn ikke til poesiens legenaUge åbenbarelse, men til den virkning den frembringer på menneskets sind. Så ligger der i O%roprir begejstringen, sindets opløftelse til det gud- dommelige, i Bo&n hengivelsen, sindets overgivelse dertil, i S6n forsoningen, sindets fuldkomne gennemtrængning deraf. Det er poesiens guddommelige virkning på hvert menneske, hvem det er givet at nyde den, og på hvert folkeslag, som virkeliggør den i sit liv: det jordiskes for- tabelse i det himmelske. Når ikke det er meningen, hvad skolde da bevæge de gamle til at brage netop disse så stærkt betegnende ord. Hermed have ^ vi også udperset den bedste saft af mythen om Gunnløds og Odins omfavnelse. Hen det er min pligt at blive ved.

Der findes i Håliis. (kap. i, Fornaldars. 2, 25) en for- tælliDg om k<Hig Alfreks dronninger, som ^ener til at op- lyse noget af vort æmne: Kongen kunde ikke beholde

Digitized by VjOOQIC

204

begge tine drooninger, Sigoy og Geirhild, thi de kuode ikke eoes; haB sagde derfor, da han drog i leding, athao Tilde beholde den, der ladede ham del bedste all. Sigoy gjorde da lefle til Freja, men Geirhild til H5ttr, Odin, der allerede før hayde åbenbaret sig for hende, og han hjalp hende nu ved ellbrygniogen, i det han gar sit spyt istedeo for fod (lagSi fyri dregg hråka sinn ; han gav altså de jord- holdige dele), men til lOn vilde han’ have det, som var Imellem hende og karret (barnet, hvormed hun var fmgt^ sommelig). Da kongen kom hjem, stod det ell sig i prov- en. Alfrek kvad: Geirhild gettel (gentel), godt ell er dette, o. s. y.

Brage fortæller videre: Dværgene indbede en jætte til sig, ‘som hed Glllingr, og hans kone. De foresloge jætten at ro ad med dem på seen, men de roede pi et skær, og kæntrede ; Gilling kande ikke syOmme, og omkom, men dværgene roede til land, og fortalte hans kone hans ded, hvoroyer hun græd højt. Så spurgte Fjalar hende, om det ikke kunde være hende nogen trest at se ud på seen, hvor hendes mand var omkommen; og da hun Oo- skede det, sagde han til sin broder Galar, at han skulde fare op over dCren, når hun gik od, og lade en kværnsten falde i hovedet på hende, thi han yar ked af bendes skrig. Det gjorde broderen, og så omkom hun med. Da Gillings søn eller brodersøn, jætten Suttung, spurgte det, drog han hen og greb dværgene og ^tte dem på et af seen oyer- skyllet skær; og de måtte nu lese deres liv ved at give ham den kostelige mjed. Suttung (drikkens conditor, mes. silpan, condire) forte rojeden hjem, og gemte den på et sted, der hedder Hni(bj<)rg (de tætfOjede bjærge), og satte sin datter GunnlOd til at vogte den. — Her ere vi da komne ned i en lavere kreds. Norsk gil, d. gilkar, nordeng. gtnle- fat, karret, hvori drikken går, og svales (hos Hallager og Molbech) viser os, at Gilling og hans kone haye hensyn til drikkens tillavning; og Hnitbjærgeoe er da steakælderen und^ jorden, som efter den oprindelige mythe derimod

Digitized

by Google

205

som GuDotods bolig er billedet på hde deo jordiske j»Ue- oitor i dybet.

Hyoriedes fik nu Aserne inj^en? Odin drog hjemme- fra, og kom til et sted, hvor ni trælle gik og sloge he. Han tilbed sig at hvætte deres leer; og da de gerne vifde «bafe det, tog han sin hvøttesten (heln) frem af sit bælte, og brynede leerne. Dem tyktes, at teerne nu bede meget kedre, og vilde kebe henen af ham. Øan yilde imidlertid have en god betaling derfor; og da alle vilde have deo, kMtede han henen op i luften; alle vilde gribe den, og så bare de sig således ad, at de skare halsen over pfi hin- anden med leerne. — Odin var en mester også i poesiens ydre; han havde en ypperlig hvættesten. Den ydre færd- ighed besad han, men vilde tillige det hOjere; han attråede selve drikken, den indre begejstring. Det havde trællene mtet begreb om. De gå og slå he, det friske græs g6re de til tOrre strå, og sætte livet til, medens de gribe efter henen; del er de slette mekaniske digtere ^ der forgå i deres slette higen efter kunstens ydre former. Deres livs- gerning er at slå he, stroh droschen, siger Tysken.

Odin segte sig nu et natteherberg hos jætten Bauge, en broder til Sottung. Bauge klagede sin ned for Odin; hans ni trælle havde dræbt hinanden, og han sfi ikke, hvor kan skulde få værkmænd fra. For ham kaldte Odin sig Bolverkr (altså den der kan virke det sværeste), og tilbed ng at udfere ni mænds gerning for ham, men p§ det vil- kår, at han så fik en drik af Suttungsmjeden. Bauge svar- ede, at han havde ingen rådighed over den, Suttung vilde have den ene ; men han vilde drage med ham, og forsege, om de kunde få den. Om sommeren udferte Odin ni mænds værk for Bauge, men da vinteren kom, vilde han have sin \6n. De toge afsted sammen ; og Bauge sagde sin broder Suttung hvad de vare blevne enige om, han og Bolværk; men Suttung afslog det rent ud, ikke s§ meget som en dråbe fik de af mjeden. Så må vi se at finde på en list, sagde Bolværk til Bauge. Han drog den naver

Digitized

by Google

200

frem, som hedder Rali, og sagde Ul Bauge, at baa Aulde bore ind i bjærget, hvis navereD Tilde bide. Bange gjorde så ; og sagde, at nu var der boret igennem ; men BOWærk blæste i naverhullet, og spånerne floj ud imod ham. Hto mærkede da, at den anden vilde svige ham, og befalede ham at bore helt igennem. Bauge borede atter, og da. Bolværk blæste anden gang, fag spånerne indad. Så for- vandlede Bi^værk sig til en orm (sUnge) , og skred iod i naverhullet, for at komme til GunnlOd. Bange stak efter ham med naveren, men fejlede ham. — Her have vi atter Odin som værkmand (poesien er et værk, og at digte hed- der at yrkja); han går i tjeneste hos Bauge, der er ea modsætning til Suttung. Bauge var trællenes herre, altså stærk i den ydre kunstfærdighed, hvori Odin viste sig som den ypperste, der kunde ligeså meget som ni andre. Sot- tung derimod var ejer af sehre drikken. Baii^e, der dikker efter Odin med boret, da han har måttet bane ham vijeo til det hojere, er jo bekendt nok; det er Noureddin, ^er misunder Aladdin,

Bdlværk gik nu derhen hvor GunnlOd var, og sov hos hende tre nætter ; og da tillod hun ham at tage tre drikke af mjeden. 1 den fyrste drak han alt ud af Odrarer, i den anden af Bodn , i den tredie af Son ; og havde da al mjaden. Derpå forvandlede han sig til en Om, og flOj hur- tig bort. Men da Suttung så Omens flugt, påtog han sig Orneham, og flOj efter ham. Hen da Aserne så Odin komme flyvende, satte de sine kar ud i gården. Da Odin kom ind i Asgård, kastede han mjøden op i karrene; men da Suttung nær havde nået ham, lod han noget af mjeden gå den anden vej. Det brød ingen sig om, men hver kunde tage det som vilde, og det kalder man de slette skjaldes drik (skéldfifla lit) eller Oroeler, skarn. Odin gav Aserne og de mænd, der kunne digte (yrkja), Suttungemjaden. Der- for kaldes skjaldskab Odins fund og drik og gave og Aser- nes drik. — Det er et smukt træk, at Odin baner sig vej til GunnlOd som orm, men efter at have nydt4rikken flyver

Digitized

by Google

207

bort som eo diti i deo hurtigsU flugt; men man hår igen 8T»kket det ved strax derpå at lade jætten ifére sig sin Onieham. Slutningen er s8 grov, plump, og uagtet den bidende satire på de slette digtere sS anstødelig, at den strax Tiser sig som en senere tildigtning. Suttungs for- MgeUe findes heller ikke i Håvamål ; hrimthurserne komme iorst den næste dag (hindra dags).

Ser man nu hen til andre mythologier, så findes der ikke få myther med samme grundtanker som Tor, om end uoder andre former. Jeg udhæver kun nogle få. Hed Odins Reneste hos Bauge efter at ban havde dræbt hans trælle, og for at vinde adgang til Gunnk^d, kan man sammenstille nythen om Kadmos, der, efter at han ledet af koen havde fimdet det sted, hvor han vilde nedsætte sig, dræbte slang- en, af hvis såede tænder der opvoxte vilde Sparter, som sloge hinanden indbyrdes ihjel. Og til l>od for slangens drab måtte Kadmos ^eoe den stridbare Åres et stort år, forend han kunde få Harmonia« Nær ligger også Apollons trældom hos Admetos. Når man forklarer denne mythe om det åndige livs nedstigning til Hades, det blot fysiske jord- liv, som det meddeler sin velsignelse (jf. Stuhr.s. 212); så stiger Odin på lignende vis ned til jætterne; han lader dem edelægge hinanden, der ej ere modtagelige for det hojere lir, men han forædler og forvandler det, som kan modtage begejstringens ånde, til en udødelig drik for det menneske- lige samfund. Nærmest vor mythes grundtanke ligger imid- lertid den kretenaiske mythe om Zagreus, en sdn af Zeu» og Persepbone. Zeus fattede kærlighed til Persephone, men moderen holdt hende skjult i en hule, ligesom Suttung GoDnlOd. Zeus forvandlede sig, ligesom Odin, til en slange, smattede ind i hulen, og omfavnede Persephone, og avlede med hende Zagreus. Drengen voxte op. under Kureternes varetægt, men Titanerne lokkede ham til sig, og sandor- me ham« Hans endnu bankende hjærte bragte Pallas til Zeus, der lod det begrave på Parnasset, eller, som det også hedder, af hans hjærte fremkoqi en ny Dionysos (it.

Digitized

by Google

208

Stuhr t. 425). Sluhf. giver over deane mythe en forklar- ing, som jog ikke ret kan finde rede i, men som ender med: ^^so geht Im kampfe mit dem fleische der geist durch den tod hindureh in endlicher Dberwindung.^’ Og klarere siger Hauch (Om relig. myth. s. 50) : ,,Denne mythe kan modtage en naturlig og en højere forklaring, i det druea må knuses, fOr dens rette liv og begejstrende kraft km udvikle sig, hvilket da tillige kan betragtes som et billede på sjælens udvikKng i deden^. Derimod er der nu vel i sig selv intet at indvende, men nok i denne sammeahsDg: udviklingen igennem døden har også sine myther, men Dio- .nysos herer til denne verden og en lignende udvikliDg i den. Den ældgamle dionysiske skik, hvorved el ungt dyr blev sønderrevet, af hvis kod alle nede (Eckermano 1, 334) kan vel ikke Tære andet end poesiéns åndige meddelelse i et legemligt billede. Dermed er anvendelsen for os givet: Zagreus er, ligesom Kvaser ^ frugten, en sOn af blomster- gudinden Persephone ; hans bankende fajærte svarer til Goiiii- lodsdrikken, der er Kvasers forædlede blod ; begge bringes til Parnasset eller Asgård, for derfra at blive til velsignelse for menneskeslægten. Ligheden er stor nok til at gen- kende grundtanken, forskellen stor nok til at godtgøre, at den ene mythe ikke er taget af den «nden,

• Hos Hinduerne finder man lignende billeder i mytheme om Shiva som Esvara. Shiva bar kun ett øje (verdens- Ojet, solen), med sit flammende blik forstyrrer han rit; han berører altså en side af ‘Odins væsen. Som Esvara bor han på et selvbjærg ; ad syv stiger kommer naan op til en flade, hvor der står et selvbord, på bordet en selv- klokke og en lotosblomst; i blommen er der to piger, spæde og hvide som perler, og de prise bestandig guden med deres lovsange. Midt i blomsten har guden sit evige sæde. Han er altså blomsterkonge, eg som sådan MIede på al avling , legemlig og åndig ; også heri lignende Odin. Es- vara havde fire sOnner; den tredie af dem har sex ansigter og tolv hænder. Thi da Esvaras hustru engang badede

Digitized

by Google

209

sig i en dam, kom der sex yævere C^lfer, dværge) til hende, og han bley frugtsommelig ved deres blik; men da hun frygtede sin mands yrede, spyttede hun på jorden og blev denred forlast; af spyttet bier der strax et barn, hvis sex ansigter lignede de sex væveres. Disse vævere toge barnet hjem med sig, og opdroge det, og lode det undervise i al visdom. Og engang da det kom til at ordtviste med Es- vara , beundrede han dets visdom, og erkendte det for sin sdD. Det rider på en påfugl (Wagner, s. 167. 172). Have vi na ikke andet i dette barn, så er det i det mindste den livagtige Kvaser, der ligeledes er avlet af spyt og er fuld af visdom; og med det samme have vi den forfængelige digter, der nok så strunk rider verden rundt på sin påfugl.

dO. Odin og Saga. Ved siden af Odin som digte- kiiDsiens opfinder betragte vi ham som fortællingens, histo- riens, ynder og beskermer. Hovedstedet derom er Crim- Dism. str. 7: ^^SOkkvabekkr hedder den fjerde bolig; hen over den suse de svale bølger; glade drikke dér Odin og Siga aDe dage af gyldne kar*\ Nogen yndigere beskrivelse kan der næppe gives af historiens fortryllende virkning.

Desto uhyggeligere er det, når fortolkningen vil have, at vi ved siden af disse ord skulle tænke på forårsjævndøgn og fiskenes tegn, og isens smæltniug og måneden Goe, som dog ikke er alle dage, og Urds kilde, og Proteus og Mimer og Sirenerne og Nckken og Rinfloden, og gud véd hvad mere; eller at vi skulle antage Saga for samme gudinde som Idon. Sdkkvabekkr er dybenes bæk; fra dybet stige tankerne op, og rulle hen som svale vederkvægende balger i talens strOm gennem gyldne ord. Saga véd at fortælle, Odin kan tænke derover; således sidde de hos hinanden, dag ud og dag ind, og kvæge sindet ved at nyde af histo- riens kilde*

Saga står b^jt iblandt gudinderne. Sn. s. 21 sætter hende næst efter Frigg, og hendes bolig er et stort sted. Historiens strOm er vid af omfang, vfd og dyb. Hythen

(10 .

Digitized

by Google

210

udmsrker sig ved sin overordentlige simpelhed; billedet la så nær; man behøvede kun at stille levende væsener ved tidens strdm, for at vise dens virkning på tidens b6rn.

Hvilken anden mythologi har givet historien sin egen gudinde? Klio (den fortællende ligesom Saga) udvikler sig som en blomst i Musernes krans ; i norden står Saga alene, kun knyttet til Odin , alle bedrifters fader. Hendes gaost var ynglingens håb og gubbens vederkvægelse. Hvilken vanartet slægt ere da vi! Gives der noget andet folk på jorden, der i sit eget sprog mangler et udtryk for historien?

51. Odin som runers op6nder. Det er et vanskeligt stykke, jeg nu skal gå til ; sandheden bliver ikke på én gang funden og vunden ; og her er der noget jeg gerne vilde forstå og forklare: Odin i nætter ni på det vindige træ.

Odin som runemester forer os tilbage til ordet run, 0. runar; det betyder hemmelighed, hemmelig lærdom (mes. rAna, hemmelighed), hemmelig sang, hemmelig tale, heoi- melig skrift ; det er jo den naturlige udvikling. uRun, som i det gamla språket betyder både sang eller tal och bokstaC elier skrift", siger Geijer (Svear. hSifd. s. 135). ^^Troslær- dommene selv benævnes i de gamle digte hyppig runar el- ler stafir; den ferste benævnelse betegner oprindelig tale, den anden skrifttegn, hvilken sidste betydning ordet ruoar også senere fik"; ^^ofte benævnes selve tryllesangen eller trylleformularen runar’’; således Keyser (Nordm. religions!. 8. 59. 133). Intet er jo heller almindeligere, end at kalde manden konens runi (confabulator) og hustruen mandens runa (confabulatrix) o. s. v. Dette er vel noksom bekendt, men vi måtte dog klare det for os, for at forstå åén del af Håvamål, som vi skulle betragte, og som kaldes Runa- talsl>åttr (Håvam. str. 139 fggOi Q^^n indbefatter tillige galdre og stave.

Odin selv siger: Jeg véd at jeg hang på det vindige træ hele nætter ni, med spyd såret og givet til Odin, selv til mig selv, pS det træ, hvorom ingen véd af hvis (ell. hvilke)

Digitized

by Google

211

T«dder det ud8pringer’^^ De gave mig hverken ler eller horn (bred eller drik) ; spejdende så jeg ned, og tog runer op (dybets hemmeligheder, lærdomme) ribende (højt kvæd- ende) tog jeg dem, og sank atter ned derfra.

Mi fimmelsange lærte jeg af hin berOmte sOn af Bol- )>orD, Bestlas fader; og jeg fik en drik af den dyrebare mjed, ost af Odrerer. Da begyndte jeg at spire (eller tætte fre, frcpvask) og vorde vis (fr<Sbr) og at voxe og vel at trives (vel hafask); ord af ord avlede mig ord, værk af værk avlede mig værk.

Runer skal du finde, forklarede stave, store stave, stærke stave, som fimmeltaleren malede (fimbul])ulr fåbi), som de hOje guder gjorde (ginnregin gOr&u) og magternes hersker ristede (rOgna hroptr reist; jf. str. 79, hvor de samme udtryk forekomme om fimbuit>ulr og ginnregin). Odin (risted) for Aser, men Dåinn for Alfer, og Dvalinn for dværge, Asvidr for JCtner; selv risted jeg somme. Véd du, hvordan man skal riste dem? Véd du, hvordan man tkal råde dem? Véd du, hvordan man skal male dem? Véd do, hvordan man skal friste dem ? — Så ristede (>undr (6t folk bleve til (fyr J>j<S%a rOk, til folkenes udvikling?); dér stod han op hvor han atter kom hen.

Herpå følge de sange (Ij6b) han kan, som kongens hustru ej kan og intet menneskes barn: hjælp mod sager ag soirer og syger; den, som de behøve, der ville være læger; den, hvormed kaa døver sine fjenders egge og for- virrer deres list Når mænd lægge bånd på hans lemmer, di galer han så, at fjæddren springer af hans fødder^ lænken af hans bånd. Farer farlig skudt pil i f ylking , den flyver ildrig så stint, at han jo kan standse den, får han den forst i sigte. Vil mand ham såre med vildt træs rod, da tæres den mand, der vil skade ham, mere end han af menet. Ser han den hOje sal stå i lue om kæmperne, det brænder •Idrig så bredt, at han jo kan bjærge den. Voxer had

‘) renn, siger Edda^ s&ledes siger man endna at rinde (humleii rinder, når dtn viser sine l»lomsterknapper. Ifolb. Dial.)

(14*)

Digitized

by Google

212

blandt hildings sOnner, da kan han brat udrydde det. Stsdes ban i nod , og skal bjærge sit fartOj på bølgen , da stiller ban vinden på vove og dysser seen i 86vn. Ser han trold- kvinder lege i luften , da virker han , at de forvildede fare fra deres egen ham, deres egen hu. Skal han fere sioe langvenner (gamle venner) til slag, da galer ban uoder skjoldene, at de med vælde fare karske til krigen, karske fra krigen og karske fra hver en fare. Ser han på tr« (i galgen) svæve vidiekvistens lig (den hængte dedning) da rister og maler han i runer så, at den mand går, og taler med ham« Skal han med vand besprænge (debe) ung tbego, ej skal han som mand falde, sk6nt han kommer i strid, eller segne for sværd« Skal han i mænds forsamling optsUe gaderne, så kender han vel skel på alle Aser og Alfer, det få ukyndige kunne (han kender alle naturkræfter). DeQ femtende er den, som dværgen {>j6breyrir (folkevækkereo) gol for Dellings dCre : han gol Aserne styrke (afl), Ålferoe fremme (frami), Hroptatyr tanke (hyggja). Vil han ende- lig have den vakre kvindes hele hengivenhed og gammen, da vender han den hvidarmede møs hu, ^g omskifter hele hendes sind; og virker, at sent hun fra ham vil fjæmes.

Disae sange meddeler han menneskene. Dfsse sange, hedder det, må du længe have savnet; men na Tilie de være gode for dig, hvis du fir dem, nyttige, hvisdutertr dem, til din tarv (tarvtige) hvis du forstår dem. For jaet- ternes s6nner, hedder det i slutningen, er hele sangen noget unyttigt.

Men dér er en, som han forbeholder sig selv, thi ^.deD attende er den, som jeg aldrig lærer nogen me eller nsands kone (alt er bedre, hvad én kender, det følger sangens slutning); Ingen uden hende, som i arm mig favner eller er min søster’’. Det er Frigg, jorden, der også kender skæbnen, men tier dermed. .^Der er meget mellem him- mel og jord , som vor filosofi ikke drømmer om’’.

Hertil kommer endnu det klassiske sted om runeroe i Sigrdrifunofll (jf. Vølsungas. kap. 20) hvoraf jeg udhæver

Digitized

by Google

213

det om hiigrunerne) lænkningsninerne, hugrunar (str. IS- IS), thi dem udtænkte Hroptr af deD væske eller éø, som var dryppet fra Heiddraupners hes og fra H5ddropoers horn. På bjærget stod ban ; da talte Hims hoved og sagde sande stave« (Hei&draupnir er vel her, ligesom geden Heil^nia, den hdjeste klare luCt; HOdddropnir den lavere skyluft, seen om hddd goba. Odin ag Mimer, himlen og havet, forbandt sig sammen). De vare ristede på skjoldet, der slår for den skinnende gud, på Årvågs are og på Alsvinns hov, på hjulet som ruller nnder Rdgners vogn, på Sleipners tommer og på Chimmel*) slædens fjæddre; på bjOrnens bbb og på Brages tunge, på ulvens klecr og på Ornens næb, på blodige vinger og på broens ende, på forløsning! hiod og på lægedoms spor; på glas og på guld og på mænds skytsmidler (amuleter), på vin og på urt (øllets urt) og på Viles hjærte (eller Valas sæde) , på Gungners odd og på Grånes bryst, på nornens negl og på uglens næb. Alle bleve de af skrabede, de som vare på ristede, og mængede med den heUige mjød, og sendte på vide veje: de ere hos Aser, de ere hos Alfer, somme hos de vise Vaner, somme 4iave de menneskelige mænd.

Efter nu at have stillet Eddas udsagn for os, er det ferste, som vi skulle forsøge at g6re os klart: hvad er Odins runer? Hvad andet end et nyt udtryk for hans væs- en. Odins runer er den magt og den visdom, hvormed ban beherskc^r hele naturen, endog dens mest skjulte fe- nomener, endog det, der gQr mest modstand og synes sværest åt betvinge. Odin som runemester er ånden , der tvinger og hersker over den materielle magt. Det er tyde* Kgt nok af Håvamål; hver strofe, vi have anført, handler om noget af naturen, hvis herre han er; hele den livløse natur: vinden, havet, ilden; men også menneskets sind: fjendens had, kvindens kærlighed. Alt bOjer han i sin mægtige hånd. Ligeså i Sigrdrffumål: runerne vare ristede på alle mulige ting i naturen, i himlen og på jorden. Han er verdensånden, som gennemtrænger alt, himlens og jord-

Digitized

by Google

214

ens almægtige skabere, vilde jeg baye sagt, bvis det Tar passende at bruge et kristeligt udtryk , guders og meooe- skers fader, for at bruge et græsk.

Men se vi nu nOjere på hine gamle dunkle gådefulde ord, så synes der at være. to måder, hvorpå hans runeknft spirer og voxer. Ni fimmelsange lærte han af Bestlas brod- er, og ban ned en drik af Odcorer. Og runerne bleve jo atter aftagne, for at blandes med GunnlOds begejstrende drik. Så have vi jo to udviklinger for os: den ene strax i tidens begyndelse, den anden senere, den forstes fuldend- else; den ene den ferste rå naturudvikling, i det ånden blander sig med stofTet, der endnu ikke er underordnet dea bdjere harmoniske tanke, den anden stoffets opløftelse til det himmelske, dets sammensmæltning dermed. Poesien er denne oploftelses naturlige udtryk, og religion er poe- siens fuldendelse.

Og ydermere: skOnt Odin kun er ett uadskilleligt væs- en , så træder dog også han under sin udvikling , det er åndens udvikling og åbenbarelse i verden, frem under flere former, som f^^undr, somHroptr og som Odin. Der antydes ikke utydelig tre ting i udviklingen : ved 6mbul])ulr (er det Bestlas broder?), ved ginnregin (der udentvivl er Vanerne) og ved rOgna hroptr (Asernes hersker). Og åbenbar er Odin selv i sine to yderste modsætninger en dobbeltgæng- er : der er en forud fdr folk bleve til, en anden, den rette Asa-Odin. Der er en, som stod op^, og vendte tilbage

‘) nemlig den samme ]^andr, som ristede tbr folk bleve til. Ser må jeg tilføje den bemærkning, at der på farste sted i: svå ]^andr am reist, må læses reis^ ligesom på det andet. Der er ingen y der tdr sige, at ban tilfulde har forstået Håvamål; mange bemærkninger må derfor gdres, fdr man træffer dén retteø reist kande let komme ind formedelst det foregående; |^andr ristede ikke, det gjorde Hroptr og Odinn: når man derimod læser: svå ^andr nm reis fyr {»jdda rdk, ^ar bann app um reis, er hann aptr am kom, så er der klar sammenhæng imellem sætningerne, der nedvendig begge tale om |^andr. Da der nn heller ikke kan være to meninger om,

Digitized

by Google

215

til tig selv, altså en, som nedsænkede sig i verden, og vendte tilbage i sig selv, et dobbeltvæsen: i og udenfor verden. Så synes det. Således har Ormuzd også sin Fer- ver; han tænker sig selv i ordet, og dette aftryk af ham selv er hans Ferver’*. Med dette for Oje tOr vi måske nu vove os til forklaringen af den gådefulde begyndelse.

Hvad vil det sige, at Odin hænger på sit træ i ni nætter, selv givet (ofret) sig selv? Det er noget som vore mjlhologer næsten slet ikke indlade sig på. Den ældre Edda (3, 163) forklarer det således (jeg refererer; ikke min tilbCjelighed, men videnskabens strænghed kræver det) : Den der taler er guden Odins præst, der beskriver sin til- blivelse i moders liv. Det vindige træ er hans moder; de ni nætter de ni måneder, hvori fostret udvikles; spydet er den ægyptisk-græske phallus. Han gives sig selv, i det den fra ham udsendte livsånde forenes med legemstoflTet, 0^ det vordende menneske helliges til hans dyrkelse i verd« eoslivet. I moders liv rakte man det spæde foster hverken bred eller bæger. Ked af denne tilstand (jeg vil have luft, jeg vil ud, sagde det) segte det at komme derfra, og så Dysgerrig ned, efter digterens udtryk. Strax i eller efter fedselen horer barnet de første runer som tale betragtet. I det om Bolthorn, Bestla og Odrerer handler den talende person om sin opdragelse i sin barndom og ungdom.

Det forekommer mig noget magert, hvis her kun skolde tales om Odins præst, hvorledes han blev fadt og lerer at snakke og bliver opdraget, ligesom alle og enhver den dag i dag bliver fedt og opdraget. 1 en så ældgam- mel sang , der fra slægt til slægt har gået som en dybsindig

jom, ligger der en dybere betydning*.

itj^ODdr må komme af et gerningsord I>7DJa, ^nuåi (ikke af |>eDJ8» (andi), så bave vi derved en hertil passende betydning : adstrdmmeren. *) Imidlertid må jeg dog bemærke, at der gives en sang af Tali- «8in, der begynder med: Vand ec den store kraft, der skaber vel- sigoelsej og derpå skildrer, hvorledes ban ferst havde hjemme i Cherabim’s land , var ni måneder i Ceridwens (den fragtbare Jords)

Digitized

by Google

216

Hine dunkle ord ere iDgeoluode sfi dunkle i sig seir, når man sætter sig ind i dem. Der er tale om en fedsel, men ikke om Odins fedsd, men om runernes. Der er tale om en fodelse, men ikke om den materielle, men om deo åndige. Odin som runemester er ånden, der genoemtræoger alt; runernes opfindelse er det åndige herredammes hæTd. Dette herredomme kan ikke vindes uden anstrængelse, udeo kamp, uden offer, uden at |iengive sig selv ; det har enhver erfaret, der nogensinde med sin ånds kraft har segt at beherske det ydre. Spydet, hvormed han er såret, er det, hvormed han mærkede sig selv, selv til sig selv; spydet, vi have jo set det, er overgivelsen. For kampens skyld ofrer ånden sig til sig selv ; den véd, hvilken kamp, hvilke lidelser den har at bestå, men den giver sig selv hen til denne kamp, den vil den, det er dens storhed, dens her- lighed, dens magt. Der er tale om to væsener, som er det samme; det ene er forud, det andet kommer deraf; det sidste giver sig selv til det forste; det ene er Odin fOr verden, det andet er Odin i verden. Denne udvikler sig af hin ; derfor hænger han på det himmelske verdenstræ i ni nætter ; fadsel har sin tid, ingen avling foregår strax (om den naturlige vide fysiologerne det), heller ikke den ånd- ige. Han nyder hverken spise eller drikke, han faster; og spejdende skuer han ned i dybet, som han vil erhværve og gennemtrænge med sin magt; han råbte, fik rest. Da fandt han runer, og did synker han ned, som Iduo, fra lysets verden til mOrkets; han nedsænker sig i materien, ægter Bestla og omfavner Gunnl5d. Og nn er skabningen sikret, hans runer beherske den, den er gennemtrængt af åndens beskermende kraft; Aser og Alfer og Vaner have lært hans runer, de bOje sig under hans mægtige villie. Således, forekommer det mig, er der mening i sangen;

sked, o. s. V. (Eckermann 3, 193), hvilket uaa»gteljg kande lede til hin forklaring, når man forstår denne sang Uge efter ordene; meo også den har noget dybere for dje.

Digitized

by Google

5M7

man må fatte helheden, så forstår man enkelthederne, alle enkeltheder skulle gå op i den«

Vil nogen sige, at heri ligger kristelige ideer, som jeg iKgger ind i Edda, så kan jeg dertil kun svare : sådanne ideer ere ældgamle hedenske forestillinger, der vare til, forend de hieve kristelige ; i sin billedlese renhed vilde kristendommen vanskelig have banet sig vej igennem verd* CO. Verden vil have en verdensgud, mennesket vil have en menneskegud; men sandheden er det evige lys, hvori der ikke er skygge af omskiftelse. —

Hos Snorre (Ynglingas. kap. 6-7) finde vi Odin mere som en jordisk , ligesom troldkyndig “^onge , end som en gud, og hele hans væsen indfattet i en historisk ramme. Ikke desto mindre kan man dog også her genkende ham, hvorom £dda taler. Vi finde ham her på én gang som skjaldskabs, runers og krigens gud: Odin med sine Diar begyndte og udbredte alJe de idrætter, man siden har avet. Han var den ypperste , og af ham lærte de andre. Han var så fager og velsignet af udseende, at hjærtet lo på alle, lår han sad blandt sine venner, men var han i krig, tyktes han frygtelig for sine uvenner. Han talede så snildt og flydende, at alle, som herte derpå, tyktes det alene sandt, hvad han sagde. Han talte alt i hændinger (vers), således som det nu kvædes, der kaldes skjaldskab: han og hans hovgoder hed sangsmede; thi den idræt begyndtes af dem i nordlandene. Det kunde han end gOre med sine ord alene, at slukke ilden, stille søeif, og dreje vindene hvor- hen han vilde. Stundum vakte han deåe mænd op af jord* en, eller satte sig^ under hængte ; derfor kaldes hab drauga- drottinn eller hangadrottinn. Alle disse idrætter lærte han fra sig med runer og sange, som hedde galdre; derfor kaldes Aserne galdresmede. Han kunde også den Idræt, som mest magt fulgte med og han selv avede, den som hedder seibr ; og . af den kunde han vide mænds skæbne og uskete ting, samt give mænd bane eller ulykke eller vanhilsen, så og tage vid og styrke fra mænd, og give dem

Digitized

by Google

218

til andre. Men med denne trolddom felger, når den eves (her komme vi over i middelalderen) så megen arghed, at det ej tyktes skamløst for karimænd at give sig af dermed, og derfor blev den lært præstinderne. Odin vidste om alt jordgods (jar%fé, gods skjult i jorden) og kunde sange, ved hvilke jorden lukkedes op for ham, og bjærge og stene og hdjene, og han bandt med ord alle dem, som boede dér, og gik ind og tog hvad han vilde. Af disse kræfter blev han meget berømt; hans uvenner frygtede for ham, men hans venner lede på ham, og troede på hans kraft og på ham selv.

52. Odin som Érigens gud. Krigens oprindelse. Som krigens og kampens gud træder Odin ind i menneskelivet; krigen er hans værk; han opvækker den ; han hidser konger og jarler mod hinanden, de krigende ere drevne af en hOj- ere ånd; han befordrer den ved at lære sine yndlinge oy midler til sejer: han kommer selv frem under kampen, for at hjælpe eller hente dem til sig. Alle de, der dø for våb- en, høre ham til. Lutter ædlinge samler han om sig, at der kan være helte nok, når den sidste store kamp er forhånden.

Krigens oprindelse skildres således i Voluspé str. 25-28: Yalaen mindes som det forsle folkdrab (féikvig) i verden, da de gennemborede Gullveig med spyd, og brændte hende i den højes hal (Hårs høU). Tre gange brændte de den tre gange fødte , tit og ofte , og dog hun lever. Hvor hun kom til huse, kaldte man hende Heibr og en velspående vala; hun tæmmede ulve, var øvet i seid\ og altid var hun onde folks attrå og lyst. Alle magterne (regin, Aser og Vaner) ginge til deres rådstole, og de højhellige guder (gino-

^) Om disse ord meddeler jeg nogle oplysninger efter Egilsson, der dog tager det bele noget anderledes: vitti (aden accent) bon gaoda, hun fortryllede nive, af vitt, vett, trolddom. Læser man strax efter: sei5 bonLeikni, så betyder det, at bun ved sin seid fortryllede (seiS, dat. af si8a) jættekvinden , den onde kvinde (om Tbor hedder det: leggi brauzt ^u Leiknar, dn brod jættekvindens ben, Sn. s. 54).

Digitized

by Google

219

hfil6g go&) rådsloge, om Aserae skulde straffe denoe uger* Ding (bfivoe skaden) eller alle guderoe skulde modtage forsoDiog (bære braden). Aseborgens vero bley brudt, og de kampspieude Vaner kuode fare heo over marken ; Odio kastede (sit spyd, fleyg&i) og skad ud blandt folk. Det Tar end folkedrab det første i verden ^

Herved er nu at bemærke: Det var menneskene, ikke guderoe, der dræbte Gullveig (tager man det, med Hauch 8.79, om en voldsdåd, som guderoe avede, så får bele mytheq et ganske andet udseende); hvor kunde det også ellers kaldes et folkedrab i verden (félkvfg i heimi, et drab blandt folk, det er menneskens b5m, i vor, den menneske- lige verden). Og der var to drab: GuUveigs det ene, og den egentlige krigs det andet; det sidste fulgte af det terste. Mythens forklaring er da simpel, og alle, tænker jeg, ere om den enige: Gullveig er guldstrOmmen , guld- drikken. Hendes tredobbelte drab er guldets- lutring i ilden og dets forarbejdelse. Da hun kom ud blandt folk, vakte huD strid iblandt dem, thi hun fortryllede alle. De kaldte kende Hei%r, den klare, glinsende, den ydre glans; hendes magt på sindet var stor, og især vakte hun de ondes be- gerlighed’. Guderne rådsloge, men Odin vidste jo hvad

) I str. 28 er ordenen i håndskrifterne forskellig: nogle sætte, som ovenfor / bruddet p& Asaborgens værn først, og derpå kastede Odin sit spyd^ andre omvendt. Er det meningen, at himlen åbnede sig og derpå kastede Odin sit spyd? Det synes så; i det mindste finder man i syden et merkeligt paralelsted dertil: Plntarch (Fabios Max. kap. 2) fortcUer adskillige krigsvarsler, som viste sig da Hao- nibal drog mod Rom 5 deriblandt at man så himlen åbne sig, blive brodt (j^yijvaiy, der bruges netop samme udtryk, og på en af de nedfaldende sedler (yga/å/åUT^a) stod : Åres svinger sit spyd , ““A^^c ra lavrov onla oaXdtå. Det samme: et stort gab på himlen, et stcrkt skin derigennem, og indskriften : Mavors telum suum concutit, hos Livius 22, 1.

*) Ti se den gamle mythe livagtig gentaget i vore dage: næppe have menneskene samlet sig om Californiens guldminer^ fdr alle lid- enskaber lades les, og mord felger på mord.

Digitized

by Google

220

der måtte ske; han kastede sit spyd, og gav derved tegn til kampen; han vakte den, thi den yar uundgåelig, men han står også alle tapre bi i den. Vanerne, der ligeledes anede, at den vilde felge med deres velgerninger, udbredte sig over landet. Uskyldsaldere n og dens fred herte op for- medelst vindesyge og gerrighed ; det er krigens kilde. Hi- storisk har jo (som Hauch også bemærker) vore forfædres guldtorst tit nok fremkaldt den. De havde grund nok tii at digte denne myChe; og de have jo, forekommer det mig, formet den smukt og sindrigt.

Atter 6nde vi Aser og Vaner samlede ; her træde just Vanerne i virksomhed , hvilket ydermere ses af ordet Ulk, hvilket både sém folkesamling og som fylking udtrykker et samfund. Vanerne ere, for atter at gentage det, gader for søfart, agerdyrkning, handel, hele det huslige liv; vedGuU- veigs drab begyndte det travle men kæmpende liv, som falger med familie og stat, med handel og vandel kom krigen. Ligesom Asernes guldalder herte op, da hioe tre meer kom, og det nu var forbi med deres stille ensform- ighed, da de begyndte at virke og skabe; så gik det ou med Vanerne, således var det også nu ude med menne« skenes guldalder, da Gullveig ytrede sin magt på dem ; så begyndte de at virke på deres måde, at skabe familier, stater, handel og vandel og hvad der videre udgOr dette virksomme men møjsommelige liv. Med kulturen tlOj freden og herligheden sin vej. Det er jo det, som Ovid allerede ly^r sunget : sine militis usu mollia securæ peragebant otia meo- tes; — effodiuntur opes, irritamenta malorum; — etvirgo cæde madentes ultima coelestum terras Astræa reliquit. Det er jo det, som Rousseau har udviMet med. sin veltalende melankoli. Vor gamle vala vidste det også.

For at vi nu så meget mindre skulle tvivle om rigtig- heden af denne forklaring , finde vi den tillige udtrykt i mythen om Frodefreden, der kun er en anden form af samme tanke. Frode lod male guld og fred ved jættekvin- derne Fenja og Menja ; men hans begerlighed var så stor,

Digitized

by Google

221

at de aldrig Gk hvile (Gréttas^^Dgr i Sn. s. 78) eller, for at udtrykke det i krdooikernea prosa, han plagede side Dodersåtter med at udgrave moser og deslige arbejder, der bave heosyo til kulturen. I disse bjærgrisernes meer, der male fred og guld, udtrykkes landets opdyrkning under freden og den velsignelse, som følger dermed; men vel- signelseo avlede begerligbeden , og den fremkaldte krigen. Sekoogen Mysingr overfaldt og dræbte Frode. Og med det samme fik man, sindrigt nok, havet gjort salt; Mysing bed meerne at male salt, til skibet sank; havsvælget eller malstrCmmen , der falder ind i Ojet på kværnen, arbejder bestandig på at give havet den behørige bevægelse. Det er imidlertid et senere tillæg til mythen , tbi eft^r sangen selv sprang kværnen, da de havde malet krig, hvilket jo er fuldkommen i sin orden. Det er måske ikke uden be- tydning, at Frode får disse møer af Fjdlnir, som er et af Odios navne. Og hvad Frode er for Danmark, er Vanen Frej for Sverrig; deres død holdtes i tre år skjult, for at freden og gode åringer kunde bevares; Frodes hg førtes tre år om land, som om han endnu levede; om Frej fore- gav man at han endnu levede, og al skat af landet blev ydet 1 hOjen. (Saxo s. 256. Ynglingas. kap. 12). Frode er Frejs tilnavn (inn frébi, Skirnism. str. 1); og Frodes fader Hadding er NjOrir. Frode har fået sit hjem hos os, men mythen har også været til i Tysklantl (i Baiem); Grimm slutter det af navnene Fanigold og Hanigold ; og vi se jo tillige, hvorfra guldet kom (fani er vort fen; mani, vort men, opskåren græstørv, jariarmen, jordstrimmel) ; det er ngdommen og velsignelsen af den til agerland forvandlede mose og af den med furer gennemskårne ager; Fenja Dttvnes også først, alt er just som det skal være. Og ikke alene vil heraf bekræftes, at den betydning, jeg har tillagt ordet fen iF^nsalir, er den rette; men Grottesangens men- ing vil tillige være klar: først vare møerne vilde jætte- m^er, der slyngede store stene, nemlig i jættetiden, tor agerdyrkning begyndte; så kom de til Sverrig, ogblandii^en

Digitized

by Google

222

begyndte mellem jetter og mennesker; nu medens de mal- ede hos Frode vare de betvungne, og havde intet med Tal at skifte, indtil kongens umættelighed nøder dem til at male krig.

Guldtørsten var én årsag til krigen; det sagde mythen os, og heltelivets færd bekræfter det. En anden var ær- gerrigheden, tørst efter uhørt dåd, og kvindekærlighed; også det siger heltelivet os, og en anden mythe bekræfter det. Den giver tillige et levende billede på kampens uaf- ladelighed. Denne mytfie er fortællingen om Hildr, der haves i forskellige sagn, som alle ere mythisl^e, endsk6nt de ere iførte en historisk dragt. De findes i Sn. s. 89, i Rasks udg. af Sn. s. 354, i SOrlaI)éttr (Fornaldars. 1, 391} og hos Saxo s. 238.

Med den historiske indklædning have vi intet at gOre; men vi forsøge igennem det klædebon, som en senere tid har omgivet mythen med, at gennemskue den selv. Efter den ene af disse fortællinger var det Frejas begerlighed der vakte krigen; den var altså også her i Vanernes følge. Efter Stasinos’ Kyprier er det også Aphrodite, der opvakte heltenes strid om Helene for Ilion. Sagnet lyder, at Odin elskede Freja; hun var hans frille (fribla). En dag kom hun til en sten, hvor der boede fire dværge, Alfrig, Dvalin, Berling og Grer. Stenen var åben, og dværgene i færd med at smede et halsbånd af guld (gullmen), der næsten var færdigt« Freja syntes godt om smykket, og dværgene syntes også godt om Freja« Hun vilde købe det af dem, men de havde selv gods nok; de vilde ikke have andet derfor, end hendes kærlighed. Nu var det tungt nok for Freja at omfavne en dværg ; men fristelsen var stor. Efter fire næt- ters forløb fik hun smykket, og drog hjem til sin skemme, som om intet var sket. Men den listige Loke fik denne handel at vide, og fortalte Odin det. Odin befalede ham at skaffe smykket. Det var ingen let sag, thi der kunde Ingen komme ind i Frejas stærke skemme uden hendes villie. Klynkende gik han sin vej , men de fleste vare

Digitized

by Google

223

glade, når de så ham i betryk. Han kom til den låsede skemroe, men kunde ingensteds komme ind. Det var kulde- vejr, og han begyndte at fryse. Han forvandlede sig da til en flue, og prøvede ved alle åbninger, men forgæves; ingensteds var der så megen luft (den måtte Loptr have) at han kunde komme igennem. Endelig finder han på taget et hull, men ikke større end et nålestik ; dér smutter han iod. Og da han var kommen ind , spiler han Ojnene op Og spejder, om nogen er vågen, men alting sov. Han titter ind i Frejas seng, hun har smykket om halsen og ttseo Tender nedad. Loke blev så til en loppe, sætter sig på Frejas kind, og stikker så hun vågner; men hun veodte sig om, og sov atter ind. Så drog han sin ham af, tager forsigtig smykket, lukker skemmen op, farer bort, og bringeir Odin det. Om morgenen, da Freja vågner, ser huD ddren er åben, uden at være brudt op, hendes smykke er borte, og nu begriber hun nok sammenhængen. Da bun DU havde klædt sig på, går hun til Odins hal, og be- brejder ham, at han har stjålet bendes gode smykke fra hende, og vil have det igen; men Odin svarer, at hun al- drig skal få det, med mindre hun kan vække strid imellem to konger, så mægtige, at tyve konger tjene under dem, og denne strid skal vare evindelig (thi at den skal hæves af en kristen mand, der selv er så dristig , og har en herre med så stor lykke, at han tdr gå i denne kamp og standse den, er naturligvis en senere smiger for den norske konge). Freja lovede det, og fik smykket.

Så begynder Hjadningernes uvejr, thi således kaldes krigen, ligesom våben hedde Hjadningernes ilde eller vænd- er. Kong HOgni havde en datter Hildr; hun blev rovet i krig af kong Hébinn, en sOn af Hjarandi. Faderen forfolger Hedin til Orkenoerne, og træffer ham ved Håey (nu Hoy). Forlig er umuligt; forgæves tilbyder Hilde «in fader på Hedins vegne et gnidhalsbånd ; han vil ikke modtage det. Kampen begynder imellem begge hære, og varer den hele dag; Hilde sidder og ser derpå. Og om natten går hun

Digitized

by Google

221

til valeo, og vakker den op. Næste morgen begynder kampen på ny ; og så ^arer den ved dag for dag, så at alle, der falde, nir det dages stå op, og alle våben, der om natten blive til sten, om morgenen ere brugbare. Gamle kvæder sige, at kampen varer således ved indtil gudernes undergang. Brage skjald kvad derom i Ragnar Lodbrogs drapa. Brodstykket, som haves deraf, taler også om smyk- ket, som Hilde forgæves tilbyder sin fader (rimeligvis Frejas smykke); kampen var afbildet på et skjold, som kong Ragnar havde foræret skjalden. I folge denne krigens op- rindelse kaldes den Hildes leg (Hildar leikr).

I Saxos fortælling findes det ejendommelige, at kong Frode (og det skulde jo da være Frej) soger at vedlige- holde landefreden, og at forsone Hedin og Hogne med hin- anden. Her holdes kampen på Hithini insula (Hiddensee ved Rtigen); og Hildes kærlighed og længsel efter hendes mand bevæger hende til om natten, ved sange at vække de faldne.

I Sdrla])åttr har sagnet taget en anden vending. Det er valkyrien Gdndul (altså Odins udsending) der vækker ærger- righed og kvindekærlighed i Hedins bryst. På sine toge find- er Hedin Gdndul i en skov i Serkland. Hoj og smuk sidder hun dér på en stol ; hun hilser ham venlig, og spOrger om baos navn og bedrifter. Han fortæller dem, og spørger så: kender du nogen min lige ? Kong Hogne i Danmark, siger hun, giver ikke efter for dig i noget; han har ligeså vel som du tyve konger under sig. ^^Vi skulle preve hvo der er stærkest^^; med denne beslutning drager Hedin bort.

Han sejler på sit drageskib til Danmark, og prever styrke med Hogne i alskens idrætter; de ere hinandens lige, og indgå fostbroderskab. Hogne drager i leding, og Hedin bliver hjemme, for at vogte hans rige. En dag da ban går i skoven finder han samme kvinde. Hun var mild og venlig, og havde et drikkehorn i hånden; han blev ganske indtaget i hende, og da hun bed ham hornet, og han var ton^ig, thi det var varmt i laften, tog han det og drak.

Digitized

by Google

225

Men da Imb faairde drakket, Mev han underlig tilmode ; ban kiifide ikke miodes mere hrad der fOr Tar hæodeto ham, men satte sig néd, og talte med hende. Na, sagde hun, har du nu frbtet Hognes idrætter og styrke? Ja, svarede han, og vi ere bioandeos lige i alt. Lige ere 1 dog ikke^ sagde hun ; Hogne har en dronning af hOj byrd , men du har ingen. Jeg yil bejle til hans datter, sagde Hedin, og han vil strax give mig hende. Bejle vil du og bede? sagde bno, vil det ikke være et skår i dia hæder. Bedre er det^ at ave en dåd, som kan hores og spOrges. Dræb hans drooning, lad din sni^ke, i det den skydes ud, fare over kende! Og så betagen af glemsel og ondskab var Hedin af den drik, han havde drukket, at det kom ham fore, han ikke kunde gdre noget andet i verden end netop det, og han tænkte ikke på, at han og Hogne vare fostbrødre.

Han befalede sine mænd at gOre drageskibet færdigt; selv gik han til kvindestuen , tog dronningen ved den ene biadj Hilde ved den and^i, og ferle dem ud. Ingen vov* ede at sige noget til ham, thi han var meget ophidset. Kun iilde spurgte, hvad ban havde for, og han sagde det. Hun bid baæ lade det være; hendes fader vilde jo give ham hende, når han bejlede. Det vilde ban ikke. Er du ub6}e- lig, sagde hun, så far mig bort; min fader vU endda slutte forlig med dig, når du kun ikke dræber mia moder. Det vilde han. - Gdr det i det mindste ikke nu, bad faun ham, du er ikke dig selv mægtig. Alt forgæves. Hedin gik til spanden; drønnin^n lod han kaste foran dLfbsbardet, så at hendes legeme blev skåret over. Men da alt var rede til afreffien^ påkom ham en uro; ham tyktes y han måtte atter i land ag hen til skoven. Og her fandt han Gdndul sidd^de p& sin stol, og de hSste hinanden som gam|e ven- ner. Han lortaUe sin færd, og hun ytrede sin tilfredshed. Hun havde det samme horn, og b5d ham dét atter. Men da han havde drukket, sank sOvn på ham, og han hældte •ig op ty hendes knæ. Hen da han var falden i sOvn, trak

Digitized

by Google

226

huD sig tObage fra hans hored, og sagde t Na Tier jag Ag, under alle de bestemmelser og pålæg, som Odin lagde eder på ^ dig og Hogne , og hele eders mandskab. Og i det G5ndul forsvandt, vågnede Hedin, og så endnu et glimt af hende ; men nu tyktes han ham stor og sort, og han mind- edes alt; og tyktes sig selv såre elendig.

Børen stod fra land, og han sejlede bort med Hilde. Da Hogne kom hjem, og fandt sin dronning ded, og hørte, at Hedin havde rdnet hans datter, sejlede han etter ham, og fulgte ham fra havn til havn. En dag styrer bao iod i en havn, som Hedin havde forladt, og hans sejl vare endnu at se på havet ; han sætter strax efter ham ; og m fik Hedin modbOr, men Hogne medbOr. De medes ved Håe; kampen var uundgåelig. Således fremkaldte aørger- righed og kvindekærlighed den blodige krig.

Alle disse fortællinger vise os i baggrunden Odio som krigens ophavsmand. Freja og GOndul slynges ind i hand- lingen. Frejas begerlighed efter Brisingamen bliver den ferste anledning til kampen. I GOndul træde de onde tank- er ud som et personligt væsen. Selve forbrydelsen tfl- lægges Odin. Således lægger også Dag skylden på baø, da han har fældet Helge med Odins spyd : ene volder Odio al ulykken; thi han bar sagruner imellem frænderne (Helg- akv. Hundingsb. dnnur str. 32). Mennesket, der iU^ kan begribe , hvorfra de onde tanker komme , tillægger eo hOjere magt dem ; og der hercr en Viss grad af udvik- ling til at latte, hvorlunde de udgå fra hjærtet, at vi avle dém selv og at vi selv kunne beherske dem.

Ingen ting kan være simplere end dette : al menneske- lig dåd er hOjere væseners værk ; de stige ned i menne- skets sjæl, og vende den hid eller did; det er en tilbøje- lighed, som hele oldtiden råber på: at lægge sin skyld på en anden, at lade guderne bære brøden. Ligeså simpelt er dette: hvor der er kærlighed, avles også had; hvor der ér hæder, er der også misundelse; hvor der er guld, ^’ der også begerlighed; tørst efter ejendom, ære, magt siBt-

Digitized

by Google

227

ter 9ifM i familierne, og det er den ferste kdg; helteHvet ferstOrrer den, og det er den anden. Desto underKgere er det snille, som af disse fortællinger kan bringe ud, at de oprindelig ikke ville sige andet, end striden imellem dagen og natten, og at det, man ved foirste Ojekast holder for menneskedTets evige kamp, er striden imellem him- meUegemerne, der slukke hinanden ud, og atter opvækkes til lys. H<)gni er så egentlig hugni, s^m vederkvæger sind- et, dagen; hans datter Hilde er glansen, som bortferes af nattens dæmon Hedin, den skjulende ; smykket er mån- en; og hdjeen, Håey, er åbenbar himlen, der altså siden sank ned til at blive en af Orkenoerne. Hvad vi således have antaget for en skildring af menneskelige lidenskaber, er i granden fysisk-allegoriske myther, der have hjemme oppe i himlen! Så forskellig er menneskens tankegang ; hvo kan forklare den?

Odin har ikke blot vakt krigen ; han vedbliver at fremme den, at vedligeholde den på jorden. Krigen er også vejen til hæder; sejeren bringer en udedeltg ihukommelse; at Ude i kampen er lyksalighed. Som Harbard siger ‘Odin om sig selv (Harbarbslj. str. 24 jf. str. 40): ^^Jeg var i Va^and (krigslandet) og fulgte kampen; jeg eggede kong- er mod hinanden, men forligte dem aldrig. ’ Odin ejer Ale de jarier, der falde i val; men Thor ejer trællenes ^gt” Ben store nordiske krig imellem kong Ring og Harald Hildetand var Odins værk; som Bruni (Bruno) vandt- han k6ng Haralds hengivenhed, og brugte den til som sende- bud imellem kongerne at sætte splid imellem dem , og der gives ikke utydelig at forstå, hvoriunde han ej vilde, at hans yndling kong Harald som en udlevet gubbe skulde da på sotteseng (Saxo s. 374). Det gentages ved en gan- ske anden lejlighed: Nogle lensmænd og især Gautr Jons- son havde sat splid imellem kong Hakon Hakonsdn og her- tug Skule. En dag spurgte hertugen den bekendte histo- rieskriver Snorre SturlasOn : Siger I ikke, at han, som hid- Os’)

Digitized

by Google

228

tede åe gamle konger imod bfaandeo , med et andet bbyo bed Gaatr? Jo, herre, svarede Snorre, og digtede en m derom, der begynder således: Gautr, som eoe skaber krig- en (bjaldrs elnskOpulbr) opbidsede Ring til kamp mod Hilde- Und (Fms. 9, 455).

Ligesom ban ledsager sin fredlese »6n (Vdteungas. kap. 1) og overbovedet beskermer beltene , si lerer hao også sine yndlinger ny måder at stride på og at fylke bsr- en. Ba Hadding sejlede forbi Norges kyst, vinkede en gubbe ad ham med sin kappe, og da ban var kommeo ombord, lærte ban Hadding en ny måde at fylke på; og da siden kilefylkningen i slaget var dannet, stillede han sig bagved den , og tog en bue frem (ballista) , der så ganske liden ud, men da den blev spændt, voxte den og b/er stor ; og han lagde ti pile på den , der på en gang sårede ligeså mange fjender (Saxo s. 52). Ligeså lærte han Har- ald HHdetand den berømte fylkning til lands, og en ny mide at ordne skibe i søslag cSaxo s. 363. 365). Hamder og SOrle lærte ban at fælde fjender, som våben ej kunde bide på, med stene (Volsungas. kap. 42). Som nærværende i kampen hed ban Vibr eller Vi&rir (Vi6r at vigum, Grim- nism* str. 49, jf. Sn. s. 14) hvad enten nu derved tages bensyn til kampen som hans vejr (vebr) eller til sejereo (at yfba^ vinna). Sejren tillægges ham. ^^Han var så sejer- sæl, at han vandt i hvert slag; sendte ban sine vatBod ud i krig eller anden sendefærd, så lagde ban sine hænder på deres hoveder, og gav dem sin velsignelse (bjanak); da troede de, det vilde gå dem vel. Så var det og med hans mænd, hvor de vare stædte i ned, på se eller land, og de påkaldte ham, tyktes dem altid at få lise deraf; hvor hao var, dér tyktes de at have fuldkommen tryghed” (Ynglingas. kap. 2). Og ligesom al begejstring er Odins, så er også den krigerske det, bersærkegangen (berserksgangr). Ved den bliver ka&mpen bamstærk (hamramr) og galen (6&r)j så at våben ikke bider på ham, ja ban går uskadt gennem ilden, hans styrke foreges, og han glemmer alt uden kamp-

Digitized

by Google

229

eo (sst. kap. 6). Er endelig liyels stund ledeo, så bevirker Odio, at helten enten dræber sig selv, som Hadding, hvem hao forudsagde, at han ej skulde falde for fjendehånd, men dræbe sig selv (Saxo s. 53. 59); eller han lader ham fælde ved en anden, som Vikar, der allerede var givet ham i moders liv. Stærkodder foreslog Vikar, at de skolde efter* ligne et blot; han knyttede kalvetarme til en svag fyrre* kvist; troskyldig steg Vikar op på stubben foran trs&et, og lod snaren lægge om sin hals; men da Stærkodder stak ham med Odins vånd, og slap kvisten, blev vånden, som vi have set, til et spyd, laf mene bleve stærke bånd, og kviden bar sit offer (Gautrekss. kap. 7). Eller han laeld^ selv den udmærkede helt, som Harald Hildetand, hvem han styrtede ned af stridsvognen og dræbte med hans eges kolle (Saxo s. ;^0). Thi så vanfinrende som d^en var på sotteseng, så hæderligt var det at falde i kamp, og i mangel åenS for våben. Ved at lade sig selv mærke med spyds^ odd, tilegnede han sig alle våbenfaldne mænd, vépnbitna meon; somme gav han se^er, somme bod han til sig, og begge kår tyktes gode (Ynglingas. kap. 10). Heraf da mangfoldige ytringer, som v»e, hvor 6nskeligt (f^sMigt) det var i de dage, at fare Hl Odin, gæste Odin, hjemsøge Odin, bre til Valhal« være gæst i Valhal, som Rerir og Hjalmar ogHjalte; heltene viste hverandre til Valhal (Fornaldars. 1, 106. i 18. 423. 424.) Odin hedder ValfCbr, thi hansOnske* sODoer, 6skasynir, ere alle de, som falde i val (Sn. s. 13) ; de vare hans antagne (adopterede) sOnner eller snarere hans lykkelige, saKge sOnner (osk, t wunsch, af wunja, wonne, det er enhver art af fuldkommenhed, et ideal; og Oski er giveren deraf).

Troen pi Odin og hans Valhal, plejer man at sige, opflammede nordboerne til krigersk dåd, og gjorde dem uforfærdede i dåden. Denne tanke må man vende om. Mythologien er et folkedigt. Nordboernes tapperhed og uforfærdethed skabte læren om krigsguden Odin og hans Valhal.

Digitized

by Google

230

’ 53. Valhdll. Uto der - var falden i strid kom efter deden til Odio i Valhal, begyndte dér kampeo på ny, bidt og stod atter op. Herligt var livet i Valhal.

Valhalleo kaldtes saleo, af valr, valget , deo eller de udvalgte, ligesom Odin hed Valfader, og moeme, han ud- sendte for at kåre valen. Valkyrier. Denne hal må, som forhen er bemærket, ikke forvexles med den salvtakte Vala- skjalv.

Einherjar kaldtes beltene dér (ent. einher^, den ud- mærkede kriger, af einn og at hetja) ligesom Odin hed Her- jan , krigeren , og HeijafOir, heltenes fader (Sn. s. 13-14). Det hedder også, at Odin anviste Einherierne ValhOll og Ving4Slf (Sn. s. 13), hvilket sidste ellers var gudindernes; havde skjoldmøerne dér deres bolig?

Lad os nu aflægge et besøg i FjOlners hal, for at kende dens ydre og indre og heltenes færd. Den femte hiremel- bolig hedder Gladsheim, hvor vid (og rummelig) den gdd- skinnende Valhal sig hæver (eller larmer, {>rumar); dér vælger Hropt hver dag de våbenfældte mænd. Let er saleo at kende for dem, som komme til Odin: med spydskafter er huset bjælket (raftet, skCptum er rann rept), med skjolde er salen tækket, med brynjer ere bænker strøde. Let er salen at kende for dem, som komme til Odin: ulv hænger vesten for dirren, 5rn derover svæver (Grimnism. str. 8-iO> Tækningen med skjolde omtales også i en vise af Tbjodolf hin Hvinverske (Sn. s. 2. Hkr. Haraldss. hérf. kap. 19), hvof skjolde kaldes nævre^ på Odins sal, Svafnis salnæfrar. For indvendig oplysning er der sørget: ligesom guld i Øgers hal, så tjente i Valhal sværde for ild (Sn. s. 68)« Storreisen kan man få et begreb om ved at høre: Fem hundrede dftre og fyrretyve tror jeg i Valhal være ; otte hundrede Einherier gå på en gang ud af én-ddr, når de fare til kamp med ulven (Grimnism. str. 22). Udenfor Val- hals dOr eHer Sejrgudens sale står (den strålende) hmd

1. næfr, fl. næfrar^ norsk never^ birkebark; som bruges til tøkniog-

Digitized by VjOOQIC

231

Glasir (jf. Giasis- dier GlaeslsTOUr), alt dens løv er hiot røde gold ; derfor kaldes guldet Glasers lev. (Sn. s. 69). Og borgeo har sit hegn og sin port: Valgribd står på mark«- en, hellig udenfor de hellige dOre; gammelt er ledet, og fft Tide, hYorhinde det i lås er lukket (Grimnism. str. 22). Og uden tvivl slynger sig til værn om borgen den brusende strdm ; thi Tbund tuder, Thjodvilners fisk fryder sig i flod- en, og åstrémmen tykkes for ^tor for valhesten at vade (Grimnism. str. 210*

Levemåden i Valhal, spise og drikke, beskrives så- ledes: Gangleri siger; Siden aHe de mænd, der ere faldne i slag fra verdens begyndelse af, ere komne til Odin i Val- hal, hvad har han da at give dem Ul fede? det må være en betydelig mængde« Ja, en betydelig mængde er det, svurer Hér, og flere ville komme endnu, og endda er der for få, når ulven kommer. Men aldrig er der så mange i Valhal, at de jo kunne få flæsk (fede) af galten Sæfarimnir, den bliver hver dag kogt, og er om aftenen atter hel. Stegeren hedder Andhrironiry kedelen Eldhrimnir. Så hed- der det i Grimmsm^.: Andhrimnir skaffer Sæhrimnir, det bedste flæsk (den ypperligste næring), kogt i Eldhrimnir; men få vide, hvormed Einherier fedes. Fremdeles spørger Gangleri: Hvad have Einherier til drik? drikke de vand? Hvortil Hår svarer: Underlig spørger du nu; skulde Alfader byde konger, jarler og andre mægtige mænd til sig, og grve dem vand at drikke; skOnt der kommer mangen en til Valhal, der vilde give meget for en drik vand, hvis der ikke var bedre vederkvægelse at få, de nemlig som lide af

^) NSr man stmmenligoer udtrykket |>ftr ]^åiMi (]^andr?) med det i Holsten og andre steder i Nedersaxea brugelige: de Wode tiit^ når det tuder i luften, så kunde det vel her udtrykke vindens susen hen over åen; og ^jédvitnis fiskr kunde vel være den brusende slyng- ende vove; Odins fisk i str6mmen ved hans bolig som Midgårds- ormen i det store hav? I alt fald må der efter sammenhængen være tale om noget ved Valhal, og hverken om den lænkede Fenrisniv eller sligt (Ældre Edda 1, 248).

Digitized

by Google

232

iir eller åéåens 8Vie« Men jeg kan nge dig andet derom: geden Heidrun ^ (den klare strøm) står oppe på Tattial, og bider af et meget naTnkundigt træs grene; det hedder Le« rabr (Htoråbr, som yder eller råder for 1») ; og af gedens yver udstrtframer den klare mjed, hvormed hun hver dag fylder skaftkarret (bollen) ; det er så stort, at alle Einherier have fuldt op af drik, og drikken går aldrig op. Og mærke- ligere endnu, tilfdjer Hår, er hjorten Eik|)yniir (den eg- tornede, med stærke knudrede horn), som står på Valhal (Hærfaders hal) og bider af Læråds grene; af hans horn blive dråber, så det drypper ned i Hvergelmir; og derfra komme alle vande (Sn. s. 23. Grimnism. str. 18. 2d-26). Opregningen af floderne (jf. % 8) er temmelig forvirret; samme navn findes endog på to steder. Der syses at skulle være tre afdelinger, tolv i hver: en for gudernes hind, en for menneskenes, en for Niflheim.

Vore forfædre, det må vi tit nok bere, vare rå bar- barer; det viser noksom deres forestillinger om Valhal, hvor heltene spiste flæsk og drak mjød. Men hvad ere da vi, som gentage dette, den ene efter den anden, uden selv at tænke noget ved deres klare og tydelige ord. Sp»e kaldte de flæsk og drik mjød, disse udtryk ere naturligvis tagne af livet; men de tænkte sig noget langt hOjere ved deo himmelske næring. SkOnt få kun vide, hvoraf Einherier næres, så horde vi dog vide det. Ved Ambrosia tænker man på en meget fin næring , sk6nt man nok ikke ret véd hvad det var; det bruges om rent vand (II. 14, 170). Vore udtryk ere ligeså simple: hrim er, ligesom endnu, deo første fineste overgang fra flydende til fast form; hrimoir er den, som bevirker denne overgang; spisen blev tH ved (^od, ånde, luft; eldr. Ild; og sær, sø, vand; der udtrykkes altså den fineste dannelse af de fineste elementer, ikke en- gang noget jordholdigt var optaget deri; grundstoflet er vandet (ligesom ved Ambrosia). der koges ved ilden, som

) For ged i almiodeligbed forekommer HeiSron i HjiMilaU. s^<

43. 44. 455 men det er kan en poetisk anvendelse af navnet.

Digitized

by Google

333

Børet af luft«. Og driUen er des Idare »trOoi, sdm ud^ rinder fra himmeleDt liajesle egne, den rene ætherflod, som kommer hisset fra , hror ikke engang nogen luftning vifter^ ligesom Amaltheas m»lk; der kan altså næppe engang tænk- es på egentlig drik, men på den fineste luftstr5m, der fylder de udødeliges lunger, (jf. Ældre Edda 1,237. 23». 251).

Dagen går hen med kamp og fortrolig tale. Ganglen siger: Stor mandestjrrke er der i Valhal, og Odin er sand-* Cvfdig en stor høvding, da han styrer så stor en hær; men hvad erEinheriers skæmten, når de ikke drikke? Hir STarer : Hver dag , når de have klædt sig på, hærklæde de sig, og gå ud i gården, og kæmpe, og den ene fælder den anden ; det er deres leg. Og når det lider mod dagverds- tid ride ^e hjem til Valhal, og sætte sig til drik (Sn. s. 25). Ædlere siger Vaf])r. str. 41 : Alle Einherier hugges hver dag i Odins tun ; val de vælge, og ride fra kamp, og sidde så enige sammen.

Hinder om Valhal og dens lamp findes også hos Saxo, skOttt ha« flytter den ned under jorden; Odin er ham Hutoog guderne tartarei dii. På sin vandring i under- verdenen ser Hadding to kæmpende hære, om hvilke hans ledsagerske siger, at de således bestandig kæmpe og fælde hinanden, og fortsætte den i deres liv øvede dåd. Og hal- len selv træder ei utydelig frem i den gamle sang, med hvilken dronningen rækker Hagbard drikken, der indvier barn til døden : itnrus in redusam Ditis severi regiam (Saxo s. 51. 344),

Efter således at have gengivet skildringen af livet i Valhal, vil jeg endnu berøre et meget omtvistet sted i Kråkn- mål sk. 25, hvor kong Regner fryder sig ved at lænke på Balders faders bænke, som ere beredte til at modtage ham, og hvor han snart skal drikke mjød ur bjfigvibum hausa. De sidste ord oversættes: af hjærneskallers krumtræer, og fori^Uires om drikkehorn ; man vilde ved denne forklaring undgå den afskyelige tanke, at nordboerne plejede at drikke af deres fjenders hjærneskaller, thi således have man§^ for^

Digitized

by Google

234

stået stedet, i det de hsse 6r bjégribum hsusa, af bjsroe- skallernes krunmie halbed (6r bjugyftam hatisi?). Ganske nylig har Grimm (Gesch. der deutschen spr. 1, 145) for- svaret den sidste forklaring; at drikke af horn, mener han, Tilde i sangen yære et mat adtryk, hYorioiod det andet ud- tryks Tildhed jost Tilde Tsre på sit rette sted. Han ben- Tiser til Yolund, der indfattede Niduds sOnners hjæmeskaller i seW, og sendte faderen dem som drikkekar; og oplyser Ted klare Tidnesbyrd, at det Tar skik, at indfatte fjenden hjærneskal, og Ted festlige lejligheder at lade dem drikke deraf, der havde fældet en fjende på åben mark; og lige- ledes af Tenners hjærneskal at lade forfærdige drikkekar, således indfattede i guld og ædelstene, at man kun på et skjult sted kunde skyde noget af oTertrækket bort , for at se det indvendige. I Trier bevarede munkene den heffige Theodulfs hjærneskal indfattet i salv, og gave febersyge at drikke deraf; endnu i året 1465 viste man i Neuss den hellige Quirinus’ hjærneskal, og lod de besøgende drikke deraf. Vi have altså her et sidestykke til bevareken af Mimers hoved ; og følger man denne forklaring, er Regner Lodbrogs vildhed i alt fold ikke stOrre end de kristne hel- lige biskoppers og munkes.

Nylig så vi, at Odin ejer de jarler, som falde i vd, men Thor har trællenes sli^t Det gjentager hele oldtiden. Einherier blive kun kodger og jailer, ædelbåme, mægtige Og rige Hænd med deres falge ; kun de vare værdige og dygtige til at stride ved gudernes sidste kamp, hvortil ovei- sen i Valhal var en forberedelse. Rustning og vogn og hest eller begge dele fulgte med ihdjen; Harald Hildetand blev aget på sin vogn til hojen, med sin sædvanlige strids- hingst, som derpå blev dræbt, og sadelen blev lagt i hOjen; så kunde han vælge hvad han vilde, age eller ride til Val- hal (SOgubrot kap. 9, Fornaldars. 1, 387). Rigdom måtte erhværves, thi den blev lagt i hOjen med sin ejer (Vatns- do^las. kap. 3). Ligeså siger ^jarkemålet: En, maxime Rol- vo, magnates ceddere tui, pia stemmata eessant Non

Digitized

by Google

235

hQODile obscurumye genus, non funera piebis Pluto rapti Tilesque animas, sed fata potentum implicat, et claris com- • plet Phiegetoota figuris (Saxo s. 104). I falge de gamle love torde heller ikke træl komnie pi bondes rorbænk, eller OTerhovedet i leding uden som opvarter ; ligesom en senere saga (Gautrekss. kap. 1, Fornaldars. 3, 8) finder det tænk* eligt, at Odin i Valhal gik træl imade, når denne var i sio herres felge« Niding kom aldrig indenfor Valhals dOre: BeB onde Hrapp stak ild på Hakon jarls og Gudbranck gadehus. Morgenen efter kom disse til brandstedet, og finde de tre gudebilleder, berøvede deres prydelser, uden« for hovet. Gudbrand så heri et bevis på gudernes magt; megen magt, sagde han, er given vore guder, da de selv ere gåede ud af ilden. Men jarlen var klogere; guderne volde ikke det , sagde han , en man.d må have sat ild på hovet, og båret guderne ud; de hævne ikke alting strax, men den mand, sdm har gjort dette, vil blive jagen bort fra Valhal og aldrig komme der (Njåla kap. 89).

54. Valkyrjur. Som krigens gud udsender Odin sine moer, for at vsdge valen (kj6sa val) ; de kaldes derfor også Val* meyjar (i ent også Valgerbr), Oiins meyjar. Herjans nOna* nr (travle moer), og Obins 6skmeyjar, ligesom Einherieme ere hans 6skasynir.

Valkyrierne vise sig under to skikkelser, som himmel- ske og som jordirte. De første have atter to bestillinger: de tjene i Valhal, og udsendes efter valen. To af dem, Hrist og Mist, bringe Odin drikkehornet; andre bære Eln* herieme øH>, vogte bordboned og drikkekarrene , o. desl. Navnh’g siges Sk^gul, medens de samlede guder mætte sig

^) Skeggjtfld, Skdgul, H16kk, Her(j6tr, Hildr, ]^rn3r, Goll, Geir- 61al (men dette navn, Geiraalul, er nvisst, thi Sn. s» 22 læser Geira- handy Geirahod) RandgriS, RåSgrfd, Regioleif. Flere ere: Rdta eller Résta (navnet nyisst), Hrand, Hjålm^rimul, Geir^riful, ^rima o. fl. (Sd. s. 113. 114). Da jeg ikke tOr forbigå noget væsentligt, anferer jeg endnu en hentydning til Valkyrierne i Valhal, som findes i Helgakv. Hnndingsb. fyrri str. 38: Sinfjdtle ordtvister med Gndmand, og de

Digitized

by Google

236

af Serimaer, af Odins akaflttar at fylde boroene med Mim-

• ers mjad. Men de odsendes også til hvert slag , hvor de bestemme, bvilke msnd der skulle de (rk^B feigft å meoD), og råde for kampens gang og sejer ; navnlig siges det om Skuld, Gunnr eller Gabr, Hildr, GOndul og GeirskOgul (Sn. s. 2Z. Grimnism. str. 36. Hrafnag. str. 19. VOluspå str. 24). Navnene antyde deres krigerske viiiLSombed*

Denne forherliges ofte af skjaldene. Den døende helt Téd, at Valkyrierne ere sendte efter ham, for at indbyde barn til Odins bal, og glad hilser han deres budskab. Så ender Regner Lodbrog i Kråkumål : Hjem. byde diserne mig, som Odin har sendt mig fra Heijans hal; glad skal jeg i hdjsædet drikke all hos Aser; ledne ere livets stunder, leende doden jeg favner. 1 Eiriksmål, som Gunhilde kooge« moder lod digte til Erik Biodaies ære, vågner Odin op af drdmme, i hvilke det forekom ham, at han beredte Val- hal til faldne krigeres modtagelse; han vakte Einherieme, bad dem stå op, strå bænke og skure bordkar, og Val- kyrierne at bringe vin, SQm om der skulde komme en konge. I Håkonarmål se vi GOndul og Sk6gul midt i slag- ets bede. Gandul taler stattet på sit spydskaft; og kong- en harte, hvad maerne tale fra hestens rygg, medens de betænksomme sade med hjælm på hovedet og skjolde foran sig; derpå falge de ham til Valhal. Og i Darradskvædet (i Njåla) fifide. vi dem, tolv i tallet, vævende, som norner, den blodige kampvæv, med mandehoveder til vægter, tarme til rending og islæt, sværd til slagbord og pile til væver- kamme. Hildr væver, Hjdr|)rimul, Sangribr og Svipul, med blanke sværd, og Gunnr og G6ndul falge kongen. Og genklang heraf finde vi endnu to hundrede år efter; thi en mand drOmmer, at der i et stort hus sade to blodige kvinder, der ligesom roede, medens blod regnede ned igen-

overvælde hinanden med skældsord. SinC^tle, der vil odgyde al sin galde, siger da: Da var en afskyelig talkyrie, fræk og ttforskaminet hos Alfader; alle Einberirør, din falske kvind , sloges med hinaadeo for din skyld.

Digitized

by Google

237

nem Ijree; deo eoe kvad: Vi, Geftr og Gondol, ti ro og TI ro, det regoer blod, til fald for ouend (Sturluogaa. i d. 2 afd. 8. 9).

Ved at efterse drøse fortællinger om varsler steder jeg også pi to ravne (s. 217), der sltså her vise sig son oiyk* kesfogle, medens vi hidtil kun have lert at kende Odira ravne soai tegn p& tænkningens gud. De falge ham ttU Ugenied Valkyrierne til Balders bålfærd (Sn« s. 38), hvilket ogsi forekommer i Ulf UggasOns Husdråpa: Ben vidtbe* rOmte Hroptatyr rider til sin sOns uhyggelige bål; med den vise sejrvolder felge det hellige byttes valkyrier og ravn- ene (Sn. s. 50. 51, jf. Laxdo’las. s. 386).

£ndelig finde vi vore meer bos Saxo (s. 112); det er skovroaer (silvestres virgines), som Hother træfler i de* res skovhus (condave^ et udtryk, der minder om ordet dyngja i Darradssagnet) ; de lede og styre kri^lykken, bi- vane slagene usynlige for alle, og skafle ved skjult hjælp deres venner lykke. Efter åbenbaringen forsvandt de med bas og tag, og Hotber stod pludselig alene under åben kimmel.

Om disse valkyriers^ væsen har jeg allerede i Indled- oingen ytret mig : jeg kan ved dem hverken tænke på ild- meteorer eller flammende nordlys. De ere ^.weibliehe stell- vertreterionen Odins, anklånge an alle wesentliohen seiten, die wir in Odin vereinigt finden’’ (Frauer, die Walkyrien s. 85). Det er sine tanker og sin villie, som krigsguden sender ud til slagets tummel som mæ^ge og væbnede kfinder, ligesom han udsender sine ratne over al verden.

I andre omgivelser og forholde komme Valkyrierne for i beltesangene. De træde her ind i selve Nvet Mao kan tænke sig forestillingen om dem fremkommen på to måder: eoten at det menneskelige forb^)fes, løftes op til det gnddommelige (hvilket Frauer foretrækker, s. 52), eller det guddommelige nedsænker sig i, træder oed til det men^ neskelige, hvilket forekommer mig mest svkrende til deres væsen. FOr stod valkyrien udenfor Bvet, og greb kun lod

Digitized

by Google

238

i dets shitniog; nu t&des hun på jorden, bar menneskelig slsgt, forbinder sig med en belt, ja forgår endog med helt- en, og fedes ligesom ban på ny. Men glemme kan hun dog ikke sin bOjere tilstand, hendes længsel vågner stedse, og hun drages i tiden hid og did. Derved få disse vesen- er noget særdeles tiltrækkende; fra strænge blodige mær, der indgyde skræk, blive de til menneskelig skCnne, ebkende, Udende, håbende skabninger; og vi leve gerne med dem, thi vi bære dem, selv i vort bryst

Således finde vi i Volundarkv. tre Valkyrier, detre af jordiske konger. De flyve i svanehamme (élptarhamir) igennem den mdrke skov (myrkvibr) og virke skæbnen (CrlCg at drfgja). Ved brædden af en sa sætte de sig til hvile, og spinde dyrebart lin (d^t lin spunnu) : det er skæb- nens væv de slynge. Hen de aflægge deres svanehamme; og såtedes finder Volund og hans bredre dem. Hver ægter sin, og i syv år leve de med dem i uforstyrret lykke. Da vågner kvindernes længsel efter deres forrige liv; i det ottende år voxer den, i det niende overvældes de deraf; de drage atter bort, for at virke skæbnen og gæste kamp- en (Orldg at dr^gja, at vitja v/ga)^ og kooune ikke mere tilbage. De to bredre drage ud, for at opsege deres tabte lykke; Velund sidder ene tilbage, og smeder de herbgste smykker, som en digter, hvis hustru er faren heden, ensom og forladt formalier sig med sin muse. Herlig skildrer Helgakv. HjOrvardss. os Valkyrien, der felger sin helt fra fedselen til deden. Svava rider gennem luft og hav. Hon giver Helge mæle og navn (fdr hun talte til ham, var han stum) og i navnefæste et sværd; og da livets dåd kalder ham, vogter hus ham i dag og i ferer. Da Hrimgerde havde anfaldet hans flåde, stiger hon som en havgylden me (marguUin mær) op af havet, og beskytter hans mænd og skibe. Som en hvid me méd hjælm rider hun i spidsen for tre flokke meer; deres heste ryste manken, da falder der dugg i de dybe dale, hagl paa de heje skove, og gode åringer komme over de dedelige. Helge bejler til hende,

Digitized

by Google

230

ioderlig Tar deres kærlighed; hun sidder hjemme hos sin fader« men er dog Talkyrie, medens han drager ud i kamp- en. Han falder på et fjærnt hærtog, men sender deende Sigar (sin sejrstanke) efter hende, og Ojebliklig er hun hos ham i deden. Helge og Svava genfødes i Helge Hnndings- bane og Sigrun. Hun red, som Syava, gennem luft og hav. Engang da hun lå med sin flåde i en våg, kommer hun ferste gang til ham, men hun kendte allerede hans bedrifter, thi hun havde stået rustet ved mangen fyrstes endeligt, og hun havde forhen set ham på langskibene, hTor hun stod på den blodige stavn, medens de kolde bolg- er legede; forgæves vil han nu skjule sig for hende, hun kender ham nok. Hendes fader har fæstet ^ hende til en anden konge, men hun drager ud for at opsege Helge. Så vorder hun ham en mild og venlig hustru, og som val- kyrie svæver hun over ham i farer. Et livsfarligt uvejr overfalder ham og hans mænd på havet; da kom der et stærkt skin over dem, og lysstråler skyde ned paa skibene; de se ni valkyrier ride i luften, og kende Sigrun iblandt dem; da lagde stormen sig, og de kom uskadte til land. Efter Helges død sidder endehg Sigrun i hans gravh()j, og vænter på hans komme; og da hans genfærd kommer, red- er hun med sine meer ham et leje, og han bliver levende i hendes arm. Da han ikke kommer mere, der hun af sorg. Genfødelsen fortsættes atter: Helge og Sigrun gen- fødes i Helge Haddingjagkate og Kåra Halfdansdatter, men sangen derom er tabt, og kun noget af dens indhold er i en forvansket tilstand bevaret i senere sagaer (i poesietis historie skal jeg nøjere udvikle disse sanges indhold). Hvad der endnu er tilbage af denne digtning hører til det skøn- neste der er til i noget tungemål, men det må læses i Edda selv. Endnu mindre lader der sig gOre noget uddrag af dangene om SigrdHva (så hed hun som valkyrie) eller Brynhilde. Også hun viser sig som valkyrie og som el- skende kvinde, ligesom Svava og Sigrun ; men hos dem så vi den ædle/ hengivne, opofrende kærlighed, hos Brynhilde

Digitized

by Google

240

8é vi dens modsætoiog^ sloithedra, badet og h«Tiieo. Og hrad der her nødTeodig må beouerkes er heodes fortiøM til Odin; ban viger sio 4red$ ogfå imod ham; hun fælder i slaget en konge, som Odin har lovet sejer; så kaster haa en dyb slummer på hende (stikker hende med en sOvotøro) og hun synker ned til en jordisk kvinde, roen lidenskaben i hendes bryst udslukkes ikke. 1 denne digtkrands er ind- flettet alt hvad der stærkest og heftigst bevæger sig i det menneskelige bjærte. Læs den og forstå denl lad sind og sjæl og hu og hjærte være åbne! lad året lytte og fatte disse dybe gribende toner 1 Stil så disse olddigte ved sidea af heitetideos ypperste sagaer, og lad os så aldrig mere bere et ord om, at norden ikke besidder nogen egen lite- raturi

Også hos Saxo finde vi noget tilsvarende til vidkyrierae i menneskelig form ; thi hans skjoldmøer, som Alfbilde og Ladgerde, ere vel, efter hvad han siger om dem (s. 337. 442) ikke andet end gengangere deraf.

55. Blandede bemærkninger om Odin. Der findes adskillige dunkle myther, som jeg ikke tOr ganske gå for- bi; thi ved atter at henvende opmærksomheden derpå kunne de måske blive genstand for yderligere granskning. Tvivl- “sorot er det hvad det vil sige, som Grimnism. omtaler^ at Odin drog kilke; og hvad det var for en Asmund ban var hos. Finde vi denne Asmund bos Saxo? Dunkle ere flere strofer i Harbariislj. , hvor Odin som Harbarlbr og Thor vex^ vis opregne deres bedrifter. Medens Thor stred med Hrung* ner, var I|arbar)br i fem vintre hosFj6[tar på øen Algrcn; dér kunde de stride og fælde val, meget fdsie og mø favne. De havde raske kvinder, når ^kun kunde jgOre dem spage; de havde horska kvinder, når. de kun.kuhdé gOre sig dem hulde. Kvinderne snoede strænge (eller vunde kredse, sima undu) og af dy ben dal grove de jorden op (grund um grdfuj ; men Harbard blev ved sin snildhed dem alle mægtig; og han hvilede hos de syv søstre, og havde alt deres sind og gammen (Haib. str. 163. Finn Magnusen bemærker beraoi

Digitized

by Google

241

tÆldre Edda 2, 157), at det er en tabt mythe, og at han ingen giroing har om dens betydnhig. Han forsager dog en forklaring : omgangen med kvinderne sigter til den s«d- vanfige stillesidden om vinteren; de syv sastre ere Øgers ni datre ; belger og elve sno strænge eller strimler af sand- et, og opgrave jorden til eller af dybe dale; vinteren over- vinder dem ved uformærkt at binde dem med frostens l»nker. Men syv moer kunne ikke godt væra ni; vinter- en passer ej til eens navn AlgrOn, og der er ikke tale om en vinter, men om fem år; hellerikke sade kvinderne stille, siden det var så vanskeligt at fft dem spage. Jeg forsoger en anden forklaring : Thors og Odins foretagender stilles imod hinanden, og have en lignende betydning; nu har jo Thors strid med Hrungner hensyn til jordens opdyrk- ning, det samme må vel da v»re tilfældet her; navnet Al- grOn viser også tydelig hen til, at landet dier een blev gjort fnigttmrt af Odin, derved nemlig at han ledede de forhen vilde kilder og strOmme, hvilke fremstilles som jætte- kvinder, der nu under hans ledelse bleve spage og velgj()r- ende^I (FjOlvar skulde vel ikke være Tjolvar, Tjalvar, den bekendte opdyrker af Gulland?). — Thor dræbte Thjasse, og kastede hans 5jne op på himlen; Harbard der- imod anvendte megen elskovslist mod mfyrkriSur, som han lokkede fra deres mænd; Hlébar^r var en hård jætte, der gav ham gambantein, men Harbard tryllede ham fra hans forstand. Dertil siger Thor: med ond hu lonnede du da.

^) SamroeDlign faermed sagnet om Odenberg i Hessen lios Grfmin : Keiser Karl, der i sagnet, som vi na flere gange have set, er kom- meo isteden for Odin^ rider p& sin hvide skimmel; dens hov sl&r eo sten frå klippen, og der udspringer en kilde. I sagnet’ får det rigtig nok tillige en mere blodig vending: efter et slag danner blodet fiou’er, som ej kunne tildæmmes, ^wulchen zusainmen’’* Men Odin er Jo både agerdyrkningens og krigens gud; og ingen digter kan be- tenke sig på at bruge hint smukke billede, der er det samme som Pegasos, der med sin hov fremkalder Hippokrene«

cm

Digitized

by Google

242

gode gater. Hvortil Harbard srarer: det haver eg, som if anden man skaver; om sig er hver i sligt (Harb. str. 20)- Slutningen vil sige, at den ene ting, som ikke doer, kom- mer den anden til gode ; affaldet af en ting skal man bruge til at frembringe noget ædlere deraf. 1 den Ældre Edda forklares mytben således, at Hlébarbr er havet yeå strand- brædden ; han mister sin forstand , når søen forvandles til IS, og gambanteinn er et scepter. Men hvad vinder Odin ved at havet fryser til, og hvad for et scepter kan haa så få af det? En istap? Er ikke denne mythe af lignende betydning som forrige: en forædling af naturen ved Odin? Så er Hlébarir det vilde træ, thi gambanteuen er jo åben- bar en gren, og det hele sigter til træets forædling ved for* plantning af vilde skud (podning?), til vild jættenatur for- vandlet til frugtbar ^ Ved at afskære alle de frugtbare grene berøver Odin jætten sin forstand (vit).

Men enden er ikke endda, alle gåder ere endnu ikke rådte, eftertiden vil have en rig hest, når ferst den tid kom- mer, at sæden er moden og der kan samles i lade. Tank- erne fare så underlig om, og jeg lader dem have sin flugt. Fortællingen om Hagbard og Signe erkende jo alle for en mythe ; er Hagbar&r Odin ? Ligesom Odin og Gunn- lOd er forherligelse af livets åndig-poetiske side, så vilde da Hagbard og Signe yære det af den jordiske elskovs fuldendelse. Er skuepladsen hensat hos os (den findes jo næsten overalt i norden) fordi der ved Sigersted var et æld- gammelt offersted med sin Valbrynd og sit Helkær (palos lethalis, Saxo s. 348)?

1} jr. Skimism. str. 32: til hoUs ek gekk ok tU hrås vidar, gamb- anteiD at geta, gambantefD ek gat, til skoven jeg gik og til det rå, det Til sige det vilde, udyrkede træ (ikke, som man ellers forklarer det, det friske) for at fS en stærk, frugtbar gren. I denne forbind- else gamban tein (hvorledes det nu end har sig i andre) må gamb- an være gf. af et tili. gambr, oldht. cambar, strenuns, sagax (Grimnii Gramm. 2, 59); jf. gimmer i gimmerlam, der netop udtrykker dea selvsamme ovtrgangstilstaiid hos dyret (se Molb. Dialectlex.) ^ som navneord er gamban ass gaman.

Digitized

by Google

213

Folketroens forestillinger om Odin ere os af mindre vigtighed, thi Ti kende allerede hans væsen saa godt, at vi ingen anden oplysning beheve derom. Vi have set, at han i den er bleven et ondt væsen, og det er let at be- gribe, at munkene, hvis ivrigste gerning det var, at udrydde ethvert hedensk minde, måtte befordre denne tro; men troen på hans magt have de dog ej kunnet få bugt med. 1 en gammel lægebog (Arnæ-Magn. nr. 434, 12mo på det sjette blad) findes en formular, hvor Thor og Odin og den korsfæstede Krist, Enok og Elias, samt Frigg og Freja ere underlig blandede sammen. Et ondt væsen var han allerede i oldtiden for dem, der troede på egen styrke. Dermed kan endnu felgende sammenstilles: Gissur jarl, der ved list og svig lagde Island under Norge, kaldtes af Sturla Thordsdn ligefrem Odin (Sturlungas. 2 d. 3 afd« s. 297). Povel præsts kone Thorbj5rg, der i sin forbitrelse greb en kniv, og vilde stikke øjet ud på Sturls^ Thordsdn, sagde: hvi skal jeg ikke gOre dig ham lig, som du helst vil ligne, men det er Odin (sst. 1 d. i afd. s. 101). Den senere folketro har handlet endnu værre med ham; den har ikke blot gjort ham til et ondt væsen, men til en jætte, ja til en jede. På Men blev han til jøden (jætten) fra Dpsal, ligesom Thor i Norge blev til en thurs (Hammerich om Ragnar, s. 163); og når han i sin raske flugt farer igen- nem luften, er det næsten overalt blevet til den vilde jagt, for hvilken man forfærdet flyver til alle sider med udråb- et: Odin farer forbL

56. Odins sOnner. Hermé&r. Tfr. Ved Odins sfin- ner tænkes her naturligvis kun på mythiske væsener, ikke på jordiske konger. Odins væsen ligesom deler eller ud- breder sig i dem C,han formerede sig, ligesom mange in- fusionsdyr, ved deling af sit oprindelige væsen*’, siger Vi- borg s. 120); de ere udstr()mninger af hans almenvæsen. Disse sOnner kunne opfattes på to mådejr, ligesoni Odins viriLSomhed er dobbelt: fysisk i naturen, åndig i menneske-

(16*).

Digitized

by Google

244

Firet 1 bogie tilfælde kunne begge skarpt aboodres, i andre falde de sammen. Som krigens gud har han det krigerske mod til ^‘ener; han fremkalder den, men hæder- en, som felger med den , fremstilles tillige for sig ; han opfinder digtekunsten, men udevelsen har sin egen Brage. SOnnens færd er her en fortsættelse af Odins, en udvikling af den i tiden. Anderledes viser derimod forholdet sig ved sådanne guddomme som Thor, Balder, HeimdaL Her er udviklingen begyndt i selve tidens morgen , og sOnnenie have tidlig skilt sig fra faderen som selvstændige vægener. Han giver sig ikke af med at tordne, en lavere og mere indskrænket virksomhed, det overlader han Thor. Når det velgOrende verdenslys engang har udviklet sig fra ham, så lader han det udbrede sig og herske og stride med mørk- et, falger opmærksom og deltagende dets virksombed, men griber ikke afgOrende ind deri ; han er ligeså vel mørk- ets fader som lysets. Heller tkke står han selv ved regn- buen, nådens tegn for menneskene, thi han har overgivet den til dens egen årvågne vogter, o. s. fr.

Af disse sOnner nævne vi forst Herm6br (det kriger- ske sind og mod), Odins sendebud. Hvad der ved ham er at bemærke er allerede forhen foerert. Odin giver ham skjold og brynje (Hyndlulj. str. 2), midlern^ til at vise sit krigersind; og han bruges til enhver farlig sendefærd; han rider f. ex. på Sleipner til Hel, for at befri Balder; han kaldes her: binnhvati, Oiinssveinn (Sn. s. 37). Han sam- menlignes med Helge den hvasse, thi han var den modig- ste (bazt huga&r, SOgubrot i Fornaldars. 1, 373).

T^r er et almrodeligt navn for en udmærket guddom, men i særdeleshed for krigshæderens gud (af at tfja , te, vise sig; t^, tfr, hæder, t. zier); formen Tfr findes i Tirs- dag. Han er Odms sOn, kampgud, enhændet As, ulvens fostrer (Sn. s. 55). Han er djærvest og modigst,- råder meget for sejer, og er god at påkalde for tapre mænd; hvo der er fremmest for andre og ikke kender til frygt, er t^hraustr; den forstandige, sindige mand er tyspakr.

Digitized

by Google

245

Mænds forliger (sæUir miDoa) er hao Ikke. Sin djærvhed yiste ban især ved som pant at lægge sin bånd i den lænk- ede Fenrisulvs gab; og da guderne ikke vilde løse ulven, bed den bans hånd af i håndleddet (ulfhli%r); derfor er ban enhændet (Sn. s. 16). Det var den bojre, thi Loke bebrejder ham, at han aldrig kunde bære skjold med eller bruge to hænder (bera tilt meb tveim), da Feorir havde stedet den bOjre fra ham (OEgisdr. str. 38). Loke spotter ham fremdeles: din kone, siger ban, fik en sOu mod mig, uden at din usling fik så meget som en lap eller en skil- Kng derfor (sst. str. 40). Om denne kone vides ellers int- et Det er Tyr, der giver Thor anvisning på Hymers kedel, og felger med ham for at få den (H^miskv. str. 4- 7); naturligvis måtte Thor have djætvheden med på denne farlige terd. Her lære vi tillige at kende Tf rs moder ; det er en gylden jættekvinde med hvide bryn. Det vil sige: da Odin er hans fader og den skOnne jættekvinde bans moder, så er hun det forædlede jættemod, der ved Odin forbinder sig med Åsaætten. Det ligger nær nok, siger Dhland (Thor s. 163) at forklare hende som et sommer- ligt lysvæsen, der fastholdes af isjætten Hymer; men den fysiske forklaring finder ellers intet medhold i hvad man véd om Tyr. Det forekommer mig sundtog rigtig tænkt; ved hæderens gud kan man ikke tænke på fysik. Derfor kan jeg beller ikke gå ind på den forklaring (Ældre Edda 2, 313), at Tyr mister sin bcjre hånd, ligesom månen mist- er sin hojre side i sidste kvarter. Når den ædle Asamagt vil tæmme og lænke den ødelæggende ild, så følger det vel af sig selv, at den dertil må anvende al sin djærvhed, selv om noget af dens ædle selv derved må sættes til; ligesom jo den dag i dag mangen brav mand må sætte nog- et til af sin bedste ejendom, for at holde uslingen inden- for sine rette grændser.

57. Heimdallr. Ved ingen guddom har betydningen, hvorom jeg allerede har ytret mig i indledningen, stedse været mig så klar, som ved denne ; men ved få have roy-

Digitized

by Google

246

thologerne således forTirret begreberne, som her. Lad os da g<^re en vandring igennem Eddaerne, og forsege at bringe til klarbed bvad der kan klares; som forberedelse må den bemærkning tjene, at ti nu træde over i en kreds, hvor naturforestillinger finde deres overgang til ethiske.

Når vi samle hvad Sn. siger os (s. 12. 17. 55. 56. 109) så består det af følgende : Heimdal er Odins sOn, den hvide As (hvfti åss, det vil sige, den rene, uskyldige) ; ban er stor og hellig. Ni meer fedte ham, og de ere alle sestre ; han siger selv i Heimdallargaldr : jeg er ni medres, ni sestres s()n (nfu em ek mæ%ra møgr, nfu em ek systra sonr). Ban hedder også Hallioskibi (ejeren af den hældende, krumme bane, hallinskei&) og Gullintanni, thi hans tænder vare af guld. Hans hest hedder Guldtop, Gulltoppr. Hans bolig er Himmelbjærgene , Himinbj()rg, ved regnbuen Bif- rOst; han er gudernes vogter, og sidder dér ved himlens ende (vid himins en%a), for at vogte broen for bjærgriserne. Boligen står ved brohovedet, dér hvor BifrOst kommer til himlen (stendr å himins enda vib bruarspor% ])ar er BifrOst kemr til himins, ^Jn extremitate cæli stat ad caput pontis, qua Bivrasta cælum adtingifO- Han behever mindre sOvn end en fugl ; ser ligeså vel ved nat som ved dag hundrede raster omkring sig; herer også når græs voxer på jordes eller uld på får, og sagtens alt det som højere lyder. Han har den lur (lubr) som hedder Gjallarhorn, hvis lyd here$ ^ alle ‘verdener. Som bekræftelse anferes Grimnism. str. 13: HiminbjOrg hedder det sted, hvor Heimdal råder for bolig (valda véum) ; dér drikker gudernes vogter glad (og strål- ende) i sit yndige hus (f væru ranni) hin gode mjed. Heimdals sværd kaldes hoved (Heimdallar sverd er kallat hOfut) eller: Heimdals hoved hedder sværd (Heimdallar hof- ut heitir sverb); det er sagt, at han blev slået igennem af et mandehoved (at hann var lostinn mannshOf%i i g5gn- uro). Om ham (ell. om det) er kvædet i Heimdallargaldr, og siden er hoved kaldet Heimdals sværd (mjOtuSr Heim- dallar; sver& heitir manns mj6tu8r.) Sværdet kan kaldes

Digitized

by Google

247

med ethtert af Heimdals navne. Han kaldet Lokes ijend« <Loka déigr) og seger (elsker) af Frejas smykke (meoso^kir Freyjn); besøger af voTeskær og den klingende eller ir»t- tens sten’ (ttlso^kir Vågaskers ok Singasteins) ; dér trættede han med Loke om Brisingamen. Han hedder også Yindler (Vindleri}. Ulf UggasOn kvad t Husdrépa udforlig om dette frasagn; åér forekommer, at de vare I s«lsklkEelser ((sela- Mkjura). Det brudstykke, der haves (Sn. s. 56) siger: Gude- rejens herlige vogtrø begiver sig i strid med Farbautes list- ige sOn (Loke) Ted Singastenen; og de ni mødres mod- ige sOn bemægtiger sig fersl den fagre bavnyre. Hvorled- es Heimdal red på sin hest Gulltoppr til Balders bålfærd, omtales Sn. s. 38; og hertil hører brudstykket af samme skjald: den ypperlige Heimdal rider på sin hest til det bål, som guderne opførte for Odins faldne s()n (Sn. s. 51). Hertil fojer jeg endnu sammenligningen med GadrOd ; han, x hedder det, var Heimdal, den enfoldigste af alle Aser (heimsk- astr allra åsa, SOgubrot i Fomaldars. 1, 373); han er, hvad han skal være, en tro Togter, og tænker ikke videre deroTor; han er Odins tjener, men har ej hans sotlle.

Nu have vi allerede vundet så meget, at Heimdals væsen i almindelighed må Tære klart. Narnet er sammen- sat af heimr, Terdcn, Tor verden, og dallr ell. })allr, i bunk. doll, afledt ^e\h (sv. tall og norsk telle) oprindelig ligesom gr, BaWog (gren, især olhegfen) et ungt skud, en udskyd- ende spire, derefter gren og træ. Heimdallr er et ud- spring, et udskud, en ytring (hvad det er for et hårdnak- ket sprog, hverken det ene eller det andet ord siger netop det jeg mener) af verden, heimr, ligesom MardOU (Freja) er et udspring af baret, mar. Den guddommelige relsig- nelse har en dobbelt oprindelse; den kommer fra baret, som hører Vanerne til, men den strOmmer også ned fra Aserne i regnen. Den glimrende regnbue er just et tegn

‘) naynet forklares af at singla , klinge , eller singra, mamle, eller som en sammentrskDing for siDDinga steinn, treturaes klippe, af at siDoa, samtale, trættes om.

Digitized

by Google

248

pi deres TtltigneDde nåde. Regobuen viser sig som en vejrstolpe (slav. duga, en stave), roeo i slo fuldendelse som eo bro ; den hedder derfor Asabroen, gudebroen, åsbrii, og BifrOst, Bævrast, den bævende vej ; og hvo der nogensinde har set den fuldendte bue, udspøndt som en bred bro med rækværk til begge sider, vil finde benævnelsen træflende. Til den strålende bue sigter nu også de andre benævnelser på Heimdal og hans hest Guldtop (toppr, hovedet, modsat tagl). Hans årvågenhed er skildret i talende udtryk ; han er hellig (jstf heill) , den hellige mægler imellem himmel og jord ; så længe han står som vogter ved sin bue, og denne stråler i skyen , er der fred i verden ; ligesom buen for- binder himmel og jord, knytter han jordens slægter til gad- erne.

Denne mythe, der i andre mythologier viser aig mere underordnet eller afbrudt, danner i vor en i mine tanker fuldendt og vel sammenhængende forestilling* 1 det gamle testamente står regnbuen i skyen, men den mangler per- sonlighed; Iris er kun budskab, tærne, og griber ikke så selvstændig ind i de menneskelige anliggender, som vor Heimdal; men de ere dog hans tydelige forbilleder. Hvor- ledes har man da kunnet tage fejl af hans væsen? Hvor tydelig end beliggenheden af hans bolig er udtrykt, kunde man dog ikke lade den blive hvor den var. HiminbjOrg betyder de hiromelhdje bjærge (ligesom himinQOll i Helga- kv. Hundingsb. fyrri str. 1; og vi have jo selv et Him- melbjærg); de ligge ved himlens ende, ved jordens rand, dér hvor regnbuen stiger op; dér boede jo netop bjærg- riserne, mod hvis anfald han skulde sikre himlen. I steden derfor flyttes boligen op til solens hojeste standpunkt, thi boligen skal være et af de tolv solhuse, uagtet himmel- broens top jo ikke er himlens ende, men dens midte. Benne modsigelse findes endnu hos Hauch (s. 44): forst bor han på Himmelbjærg ^^da wo der regenbogen hinauf- steigt^‘j alligevel er det meget sandsynligt, at han er den hedeste sommertids gud , som ‘modtager solen i sit bus.

Digitized

by Google

249

Dår den har nået sio »tOrste h6jde, og atter begynder at dale; og endelig er han igen ^der treue bQter am ein- gange der g6tterwelt’\ Imidlertid er dette endnu ikke nok : han står ikke blot som solgud på himleas hOjeste punkt, men hans mest oprindelige station har været på mi&lke- yejen, Bilrdst; thi^ dér kunde han bedst s^ Muspels 96n^ ners nærmelse til den sidste kamp, men på BifrOst yar han nærmere jætterne (Ældre Edda 4, 240) ^ Således må Yor kære vægter være allevegne, nu nede ved himlens ende, så oppe på solbanens top, og endelig farer han op på mælkevejen. Men det er ikke Edda, som siger alt dette, det er dens fortolkere.’ Vi skulle se dette bekræftet.

Yalaen véd, hvorledes Heimdals lur (ljd%) er skjult under det hellige træ ; hun ser en å udgyde sig med jordig fors (aurgum forsi) af Yalfaders pant (V()luspå str. 31). Odins pant er solen, og Yalaen ser åen, den nedstyrtende regn, der beskinnet af solen frembringer regnbuen. Gud- ens herkomst skildres levende i Hyndlulj. str. 34— -36: Enbåren (i sit slags eneste) af gudeslægten blev hi|n til i tidens morgen, stærkt voxende ; ni jættemeer fedte ham, den nåderige mand (naigOfgan mann) ved jordens rand (vift jai%ar ])r6m). Herpå følge modrenes navne’; og derefter hedder det endnu: han blev styrket (aukinn, eget) med jordens kraft, med svalkolde se og med solens strOm Q’arft-

‘) Bilrdst forekommer i Fafnismål str. 15, hvor Sn. s. 41 har Bif- rdst^ og i GrimDism. str. 44 med var. Bifrdst. Når jeg blot kunde overbevise mig om, at en sådan Bilrdst, forskellig fra BiArdst, var til, skolde jeg gerne gå ind derpå, skttnt ikke med hensyn Ul Heim<^ dal. Bil er månegndinden, som sidder i dens pletter, og Bik(>st, som hun sad og vogtede på, var da mælkevejen; det vilde jo vere smukt nok, hvis kun navnet er til. — W. Miiller (Åltd. rel. s. 229) mener ikke at fejle, når han forklarer Heimdal ,,als der gott des leuchtenden mondes”; alting passer herpå, lige til navnet Heimdallr, hvilket han med lex. myth. forklarer ved distributor mundi, thi året og tiden overhovedet blev inddelt efter måneskifte.

*) Gjålp, Gr^p, EisUa, Ångeyja, Ulfrun, Eyrgjafa, Imdr, Atla, Jémsaxa.

Digitized

by Google

250

ar megoi, svalkoldum sæ ok sunar dreyra}^ Det er alUå regnbacD, der bliver til og voxer ved jordens kraft og vaDdeto strOinine og solens stråler. Dertil sigte ogsi medreoes oavne, der adtrykke dels belger eller strOmme Cgreip og gjélp, der også forekomine som brasende bjærg- strdmnie, Geirrdds detre), dels jordholdige og metalliske

^) Det er særdeles vigtigt, at forstå dette sted af Hyndluljdft, og at Qsme de underlige forestillinger , som have indsBeget sig i dets forklaring. Er det ikKe underligt, at forklare borinn som båren (getragen) isteden for fedt (Ældre Edda 3, 31) for at kunne (S det ad, at himlen , på hvis spidse Heimdal stod og i hvis sted han såled- es sættes, siges at bæres ved jordens rand eller omkreds af have, ffælde og skove, der personificeres som ni jættemeer; borino, samaok- inn og aukinn vise jo tydelig nok, at der tales om fodsel og væxt Heller ikke går det an, på grund af Hraftaag. str. 14 , at forandre nédgdfgan, den som giver nåde, til naddgdfgan, den som uddeler sværd 5 han er ikke krigsgud. Sdnardrey ri forklares ved soningsblod^ derved skal da tænkes ,^på det ham ydede oCTerblod^ eller på drikken i karret Sdn, som mnligen er vin, og vinen er reå, altså den rede farve; i det hele ligger måske i dette sted en dunkel henvisning til regnbuens hoyedfarver, da jorden viser sig enten som gr5n eller gal, havet og vandrøe blå, men blodet redt.” Hvo der na ikke holder af sådanne dunkelheder, må det nedvendig falde ind, at regnbaeo frembringes ved solens skin på den faldende regn, og at det er det hvorom her tales. Udtrykket slinardreyri er blevet mishandlet på mange måder: i YOlsungas. kap. 32 tales om en drik blandet med jarftar magni ok sæ ok dreira sonar hennar (hendes sdns!); i Ga5- runarkv. 6nnur str. 21, hvor det samme står, hedder det: nråar (for jarSar) magni, svalkdlSum sæ ok sdnar dreyra. Der er da god grund tH at anvende nogen kritik ved disse læsemåder 5 og eftersom der nu ved regnbuens dannelse må være tale om sollyset, må der foruden sdl og sunna være en form sén, ejef. siinar; disse tre for- mer stå også i Sn. 8. 120: sdl , sunna, sfn, så der kan endnu kun være sp(irgsmål om, om sun eller sfn er den rette form 5 at dreyra, t. trdren, bruges om enhver flydende udstrømning, t. trdr om blom- sternes saft (Hofftafiann, Fundgr. 1, 304). Finn Magnnsen, der også anferer denne forklaring : solens blod, er derved atter kommen på en afvej : ^.denne digteriske figur vilde da betegne den blodfarvede morg- en- og aflenrede"; men hvad have de med regnbuen at giirel

Digitized

by Google

251

bestanddele (aurgjafa, jårnsaxa). Her må aldeles ikke lænk- es på Øgers ni detre, der have andre navne. Fremdel* es forekommer Heimdal i Hrafnag. str. 9: Vidrer (Odin) Talgte BifirOsts vogter til at udspOrge Gjallarsolens vogterske hvad hun vidste om hver en verden. Sammenhængen er denne: Idun er sunken ned fra Yggdrasils ask til under- verden; og guderne ere meget bekymrede for hende; Odin vælger derfor Heimdal, regnbuefis vogter, til at udfritte Mélbguir (af mob eller m6ba, å) bevogtersken af Gjallar- broen, der ferer cfver åen GjCll til underverden, om hun kender noget til Iduns skæbne (se Ældre Edda 2, 233-234J. Hvor passende er ikke dette valg; han er her atter ved jordens og himlens rand, hun ved underverdens; de ere altså hinanden nærmest. Modsætningen imellem de to broer er klar: den ene, gjallarbru, ferer nedad, den anden, ésbré, opad ; den sidste er regnbuen, den ferste, efter Finn Mag- Dusens, som det forekommer mig, heldige forklaring, det fra dybet ved havets yderste rand opstigende flammende nordlys, et varsel for oprer i naturen, som regnbuen om fred. 1 slutningen af samme sang, da dagen oprinder, fore* kommer atter Heimdal : solen stod op, natten flygtede mod nord til Niflheim. ; op tog (nam) årle sin gjald Dlfruns sCn, himmelbjærgenes hornblæsthersker. I Hamarsheimt str. 15 er det Heimdal, der jo måtte være meget bekymret for sin verden, når Thor ikke flk sin hammer tgen, som råder til at forklæde Thor som Freja; han kaldes dér den hvideste As (hvitastr ésa), og han så vel forud som andre Vaner (vissi hann vel fram sem Vanir abrir). Her henfares han altså både til Aser og Vaner formedelst hans blandede op- rindelse; thi han udgår også, ligesom Vanerne, fra belger. Iris var jo på samme måde en datter af Pontos’ sOn Thau- mas og af Okeanos^ datter Elektra. Hvad kan være tyde- ligere? Endelig siger Loke spottende, OEgisdr. str. 48, til Heimdal: Dig blev i tidens begyndelse et stygt liv beskær- et; med dyndet rygg (aurgu baki) mA du stedse stå. og våge som guders vogter.

Digitized

by Google

252

Ligesom velsignelse i regnen, forgyldet af himlens sol, falder ned til jorden, nedlader Heimdal sig som en TelgOr* ende guddom til menneskene. Bele menneskeslægten kald- es Heimdals bOm, megir Hoimdallar (YOluspå str. 1). Han er stændernes stifter. Det er indholdet af Rigsmil: Heim- dal, en af Aserne, Tandrer ad grOnne veje langsmed strand- en; han kalder sig Rfgr; han er stærk, rask og hæderlig. 1 hytten finder han oldefader og oldemoder (ål og edda), hos hvem han bliver i tre nætter. Ni niåneder efter feder edda den hudsorte træl, fra hvem trælleslægten nedstam- mer. Rig vandrer videre, og finder I buset bedstefader og bedstemoder (afi og amma) ; ni måneder efter føder amma karl, stamfader til bondeslægten. Fremdeles vandrer Rig videre, og finder i salen fader og moder, og ni måneder efter feder meder jarl. Jarl gifter sig med en datter af hersir, og den yngste af deres sOnner er den unge konr <konr ungr, konungr, kongen). Fortrinlig opmærksomhed yder Rig de sidstnævnte slægter; han sarger ikke blot for deres fedsel, men tillige for deres undervisning og dannelse. Den overmåde træffende skildring af stændernes forholde må læses i sangen selv. Der gives en I ideen aldeles til- svarende indisk mythe om en guds, Sandragoupeti Naråja^s formæling med fire koner, en af hver kaste, og deres fire s6nner, der forestille de fire kasters virkemåde; men enk- elthederne ere naturligvis forskellige (v. d. Hagen, Ger- mauia 2, 266).

Kunde der endnu være mindste tvivl om denne guds væsen, så sammenligne man endelig med Eddas myther den endnu almindelige folketro om regnbuen, hvorledes rigdomme findes skjulte der, hvor dens ender berare jord- en, o. desl.; og den åndige velsignelse er heller ikke glemt, thi det er (efter Ældre Edda 1, 254) en islandsk tro, at når nogen kan komme under regnbuen, så at han ser den lige over sit hoved, lår han sit dnske opfyldt Da omgiver velsignelsen hans hoved.

Dette ferer mig nu til de dunkle myther om Heimdals

Digitized

by Google

253

hoved og striden med Loke; og jeg båber, at iogen går i rette med mig, fordi jeg derom siger hvad jeg for Oje« blikket formoder; der er mere end dette, som tiden kan klare. Heimdals boyed bedder sværd (sverft éss bvfta, Hrafn- ag. str. 14); boved bedder Heimdals mjotadr, og sværd hedder, mands rojotubr; jeg tænker, der i alt dette ikke lig« ger andet end et af skjaldenes sædvanlige ordspil formed- elst den dobbelte betydning af ordet mjotuir. (skaber og sværd); dersom digtet, som gav anledning til dette udtryk, ej var tabt, vidste vi mere derom i. Er meningen, at Heim- dal sammenlignes med det krumme glinsende sværd, så er det heller ikke andet end tankespil; at hans hoved skulde være hele måneden og dens tredive dage hans guld- tænder, kan jeg ikke gå ind på. Heimdal og Loke trættes om Brfsingamen. Nogle bringe det i forbindelse med hin fortælling om dette smykke, som forhen er anført (S 52) ; de mene nemlig, at Heimdal sogte at få det tilbage, efter at Loke havde stjålet det. Men striden fandt jo sted på havei» hvor bølgerne brades mod klippen, og vel solen skin- nede på disse brydninger. Derfor antager også Finn Magnusen,

) Det sættes atter i forbindelse med, at han var lostinn maoDS- bdffi i gégnum. Kunde man tænke sig, som Båsdråpa jo giver an- ledning tily at en afbildning bavdes for Øje, så vilde det miske sigte til et hoved omgivet af regnboen, ligesom Thoi^ billed i Uppsala havde en krans, af tolv stjerner om hovedet. Helgenskinnet er ældre end kristendommen 9 og man havde da Heimdal med sit 5 i alt fald m& ban jo afbildes dermed, med sin regnboe og sit gjaldhorn, som han lofter op fra jordens rand. — Navnet Yindler har ingen forklaret. Da Heimdal som Yan også er havgnd, kom jeg til at tænke på skild- ringen af Triton hos O vid (Metam. 1, 333): Coemlenm Tritona voeat, concfaæqoe sonaci inspirare jobet. Cava bocchia snmitur IIU tortflis etc Det sidste udtryk stemmer forunderlig med Yindler eg vort danske vin^l i vindelgade o. desl. jf. det af Grimm (2 udg. s.

349. anførte udtryk: Pan sei der heiden Wendel und obrister sack- pfeifer. Nu finder jeg i anledning af Athene Tritonis bemærket, at efter gamle grammatikere betyder ordet r^trctf så meget som xttjpaXi} (Eckermann 2, 43); men om det kan fore til nogen oplysning om vort hdfdt, véd jeg ikke.

Digitized

by Google

254

at der sigtes til et regobaagtigt fenomeo, der kaldes haf- gall; men desværre springer han atter bort fra forklariogén, så den taber sig i en trætte om månen. Da der na Tir- kelig gives et sådant fenomen på havet, når solen beskio- ner de ved stærk storm eller klipper delte bolger, og man da ofte på en gang ser tyve eller iredive regnbuagtige fe- Domener, sædvanlig med to glimrende farver; og da man i Norge kalder ilden, der ved St. Hansdagstider antændes på bjærge og fjælde, Brising (Hallager s. 13, StrOms SOod- mer i, 505), og disse i nattens m6rke i afbrudte rækker skinnende lyspunkter vel kunne lignes med hine havregn- buer og med Frejas smykke ; så kan jeg let forestille mig, at når hint fenomen som mange afbrudte strålende baer, ligesom leddene i en af de gamles smykker, viste sig pi havet, det da kunde falde en digter ind at sige: det er Freja, der stiger op af havet med Brisingamen på sit bryst; og at en anden så kunde digte, hvorledes Heimdal og Loke, der begge ynde glimrende farver, kom op at strides der- om. Så meget mere som der tillige ligger en dybere tanke i denne strid; thi Frejas Brisingamen er kvindens i sin himmelske skOnhed strålende uskyldighed , der jo også består af hendes rene tankers svagt sammenknyttede led, og om dette smykke strides endnu i verden Heimdal og Loke.

Heimdal og Loke ere hinandens modsætning; det ses også klarlig deraf, at de ved den yderste kamp stride sam- men og fælde hinanden; i denno kamp ere just modsæt- ningerne stillede mod hinanden. Uhland (Thor s. 19—20) har allerede opfattet modsætningen: Heimdal er overalt die frtthe, der aufgang; hans sværd hOfut er deranfang; Loke er der beschliesser, endiger. Så meget dt i det mindste klart: Heimdal er velsignelsen, Loke fordærvelsen ; Heimdal åbner verden, Loke lukker den til; Heimdals strålende bue forkynder verdensmagternes nåde; Lokes ild sniger sig stille, listig og svigefuld om, indtil den endelig bryder ud i den altfortærende flamme. Heimdal er den hvide, rene,

Digitized

by Google

2ft5

rolige fred i menneskeU brysi, den titid vågne og aldrig slamrende himmelske vogter ; Loke de vilde oprorte affekt- er, der samle sig og bryde ud i lidenskabeos fortærende, alting hærgende lue.

58. Bragi og l%unn. Brage er Odins sOn, Iduns mand, skjaldskabs og veltalenheds forste udaver (frumsmibr bragar), deo ypperste skjald; hugruner ere ristede på hans tunge. Ber6mt er han for sin spaghed (speki, den stille rolige vis- dom) men især for sin veltalenhed og ordsnildhed (mål- snild ok orifimi); efter ham kaldes skjaldskab bragr; og efter hans navn kaldes kvinde eller mand, der ved ordsnille udmærker sig for andre, karles og kvindes bragr. Han er den sidskæggede As; hvo der har et stort skæg kaldes efter hans navn Skeggbragi. Hans kone Idun vogter i sin æske de æbler, som guderne skulle bide i, når de ældes; da vorde de alle unge, og så vil det vare til gudernes undergang. Derom sagde Gangleri: det er en meget vigtig sag, som guderne have betroet til Iduns bevaring; men Hår svarede, i det han lo derved: nær havde det engang fort en ulykke med sig (hvori ulykken bestod, siger han ikke). Idun kaldes Brages hustru, æblernes vogterske (gætandi eplanna); æblerne selv kaldes Asernes middel mod ælde (ellilyf åsanna). Hun hedder også Thjasses rov (rånfeng I)jassa), thi han forte hende engang bort fra Aserne (Sn. s. 17. 56. 63. Grimnism. str. 44. Sigrdrffum. str. 16). Loke angriber Brage, der byder ham en hest og et sværd, når han vil lade være at yppe strid; og be- brejder ham, at han af alle Aser og Alfer, som ere tilstede, er den, der mest frygter for kamp og skyer skud (vig vanstr ok skjarrastr vi& skot). Idun beder Brage at holde fred med Loke; ingen hånsord vil hun ytre mod denne, men kun berolige sin af drikken noget ophidsede mand (Braga ek kyrri bj6rreifan); men Loke agter kun Jidet hendes mildhed, og bebrejder hende, at hun er den mest mandlystne kvinde, siden hun lagde sine dejligtoedc arme

Digitized

by Google

256

om sin brodere bane (anna I>ina lag%fr ftr))TegDa am Jhoo bréiiir bana. (Kgisdr. str. 13-17).

Ved gilder bley drukket et Bragebæger (bragarfaU, med ejef. af bragr, eller bragafiill efter gudens nayn). Trold- kvinden sagde til Hedin, at ban skulde undgælde sin foragt at bragarfulll (Helgakv. HjOnr.)* Det yar skik ved anreoH efter konger og jarler, at arvingen skulde sidde på et lavere sæde (skør) foran højsædet, Indtil Bragafull blev båret ind; da skulde han stå op imod det, aflægge lafte (strengja beit) og drikke bægeret ud ; derpaa skulde man fore ham i hans fadere højsæde (Ynglingas. kap. 40). Hovdingen skulde ved oflTerglldet signe bægeret og maden. Foret drak man Odins full til sejer og magt for kongen ; så Njar&ar full ok Freys til godt år og fred; derefter havde mange for skik at drikke Bragafull (Håkonare. g&ba kap. 16). Det særegne ved dette bæger var, at det var loftets bæger, at der blev aflagt lofte om en eller anden stordåd, der kunde vorde æmne for skjaldenes sange.

Brages væsen er heraf tydeligt nok; Iduns vil klare sig, når vi have betragtet de tvende myther, der haves om hende: en gang blev hun bortfort af Thjasse, en andeo gang sank hun ned fra Yggdrasils ask til underverden. Det ferete fortælles således : Tre Aser, Odin, Loke og Han- er, droge hjemmefra, over (jælde og ødemarker, hvor der ikke var godt at få mad; endelig kom de ned i en dal, hvor der gik en flok oxer ; de toge en af dem for at kage den. Men tre gange satte de den på ilden, kodet vilde ikke Ulve mørt. Da de nu talte om, hvoraf det kunde komme, herte de en rost over sig i egen, hvorunder de sade, og da de skulde se sig til, var det en stor em ; og han sagde, at det var hans skyld kågningen ej vilde lykkes ; han vilde have sin folde del C^i meget han kunde spise) af oxen, ellere vilde det aldrig ske. Da de lovede det, kom han strax ned af træet, og gav fi^ i færd med kågningen ; meo da de nu skulde spise, lagde han to oxelår og begge bov- one for sig. Da blev Loke vred, og greb en stor stang.

Digitized

by Google

257

for at slå til barn ; ipen CnieD for op ved slaget, og stang- en bang fast Ted dens krop, og Lokes hænder bang fast Ytd den anden ende. dmen floj burtig og hojt^ Lokes fadder slæfbte ben oyer stok og sten, urer og skove, og bans arme troede ban skulde slides af i axlerne. Skrige gjorde ban, men det bjalp ikke. ^For at komme løs, måtte han love, at skaffe Idun ud af Asgård med hendes æbler. Det gjorde ban da også til den aftalte stund ; ban lokkede beode ud af Asgård ben til en skor, hvor ban foregav at have fundet nogle æbler, som hun vilde anse for kostelige« og fik hende til at tage sine egne med, for at kunne sam- menligne dem med de andre. Da kom jætten Tl^sse i sin Omebam, og tog Idun, og OOj bort med heade ben til sio gård i Thrymbeim. Men da Idun var forsvunden, bleve Aserne snart gråhårede og gamle. De holdt ting, og spurgte hinanden 5 hvo der sidst havde set hende; og det sidste nogen vidste om hende var, at hun var gået ud af Asgård med Loke. Så måtte ban holde for; ban blev ført til tinget og truet med pinsler og dad. Da blev ban ræd, og lovede at lede efter Idun i JOtunheim, når Freja vUde låne ham sin falkebam. I den flOj han nordpå tilJOtunbeim, ogkem en dag til Tbjasses bolig ; jætten var taget ud på søen, og Idun yar ene hjemme. Han forvandlede hende til en nødd« tog hende i sine kløer, og flOj det bedste ban kunde. Men daThjasse kom hjem, og savnede Idun, tog ban sin Orne- ham, og floj efter Loke. Aserne, som så falken komme flyrende med nødden og Omen efter ham, gik da udenfor, og samlede en hel hoben spåner. Og da falken var kom- men indenfor Asernes borg, og sænkede sig ved borgmuren, tændte de ild i spånerne; men Omen,. som tabte falken af sigte, kunde beller ikke standse i sin hurtige flugt; ilden slog op i dens vinger. Aserne grebe den, og (Thor) dræbte jsstten Tbjasse indenfor borgledet, et drab, der er blevet vidt berOmt. (Sn. s. 45). Det væsenNIge heraf udgOr ind« holdet af Tbjodolf hin Hvinverskes Høstlang (høstsang?),

(IT)

Digitized

by Google

258

hvoraf tillig« tes, at det havde v»ret genstaod for et nal- eri (Sn. a. 63). Gudinden hedder her Kubr, den sorglsg- ende roo, der kender åsa ellilyf, og hun kaldes BrOodager- bækkena Dis (brunnakrs bekkjar dfs)*.

Sn. s. 46 fejer til: Thjasses datter Ska^i tog hjelm, brynje og fold rostning, ^g drog til Asgård for at hævne sin fader; men Aserne tilbede hende forlig og bøder, og for det fersfe det, at hun mfttte tage sig en mand iMandl dem ; dog så, at hun kun skulde vtelge ham efter fedderoe, uden at- se mere af ham. Da hun nu skulde gOre sit vafg, så hun en mands fedder, som vare overmåde fagre, og sagde: denne her vælger jeg, på Balder er intet st3rgt. Men det var Njord fra Noatun. Siden forlangte hun, at de skulde få hende til at le; thi det mente hun de ikke kunde. Qg der kunde heller ingen det, uden Loke. Tbjas- ses Ojne tog Odin, og kastede dem op på himlen, og gjorde to stjærner deraf, hvilket var endnu et tillæg tH boden. — At dette er et tillæg til mythen, ses blandt andet deraf, at det efter Harbarislj. str. 19 var Thor, der dræbte Thjasse, og kastede hans Ojne op på den klare himmel, de største mærker på hans dåd, som alle endnu kunne se’.

^} Dette sted forklares imidlertid af nogle anderledes: bekkr km betyde bide bsk og bænk 5 de finde dal: go5a beklgardfs, gudernes b«bke-diSy Idan; og henfore Bnmnakrs til Jættens gårde. Men jeg kan ingeo grand se hverken til det ene eller til det andet: en br6nd- ager og en bsk here jo sammen; men en brdndager, ageren med dens kilde, passer knn dårligt til Tbjasses lamaende styrtende bolig; om man end ikke ?il antage min forklaring af Thjasse som find- faldets hersker, så må dog alle tilstå , at han bor i en vild jstteegn og ikke på en ager med en kilde; og Idnn har heller ikke noget at gøre med bænke; han skænkede Ikke for guderne.

*) Hentydning dertil findes i Brages vers Sn. s. 65. Er s^æfne- billedet tvillingerne? spdrger Grimm. Men er det jost sagt, at Thjasse kun havde to djnc. Pa Årgos {dåpyøtl udyrket) egentlig betyder et landstreg, især i nærheden af en flod, og Argos’ djne også bleve satte på himlen, så synes her at være et sammenstad af græsk og nordisk m)[the; så bliver Argos med de hundrede Øjne ej at for- klare om himlen og lo om månen; der stikker andet derunder.

Digitized

by Google

359

Her hare ti do set Tbjasse dræbt, og hans datter Skade, som det ellers’ ikke er let at slå et smil af, i det mindste gjort uskadelig ved hendes formæling med havet. Landet er så nogenlunde sikret, og Njord får nu at se, hvorledes han kan koåune ud af det med sin hustru. Ili^sse viser sig tydelig i denne mythe som en hersker over se på de hoje fjælde eller bjærge, men tillige som den derfra udfarende stormvind, der raser så stærkt i Ilden, at varmen ej kan kage kedet mart, som derhos ferer den antændte træstamme igennem luften, og overhovedet hærger og edélægger naturen.

Den anden mythe indeholdes i Hrafoagaldr 0%ins (eu morgenhymne). Hvorledes man end vil fortolke enkelt- hederne i denne sang, der endnu ikke ere oplyste, hoved- tanken deri er klar nok: der skildres, hvorledes alle væs« ener og den hele natmr e^ i virksomhed, men denne virk- somhed afbrydes af natten. Guderne blive bekymrede for deres verden. Medens mOi^ket sænker sig ned overjorden, eg sOvnen lægger skabningerne i dvale, sender Odin Heimdal ud, tilligemed Brage og Lopt, for at erfare, hvorledes det står til med verden. Heimdal og Lopt vende tilbage, med- ens den tro Brage bliver, for at bevogte jorden (grund); de have ingen oplysning fået, men den vise Odin mener, at man skal oppebie morgenen. Og morgenen oprinder, nat- tens væsener gå Ui hvile, solen begynder på. ny sin strål- ende gang. Her finde vi nu Idun, den ældste af Ivalds yngste b5rn, nedsunken fra Yggdrasils ask, a^ndet hugéde hende kun ilde, at huu var kommen did ned under iev- træets stamme, og mindst kunde hun befinde sig vel hos Narves datter (natten), da hun var .vant ti) verdens (vor^ den menneskelige verdens) hyggelige ophold. Og ikke blot hun lider, men også Nanna fryser og sorger; magt- erne eve galder og gand; Odin lytter i Hlidskjalv, men finder, at hun er langt borte. Så, formoder jeg, sp6rg^r. han Frigg, der jo. kendte skæbnen og var hans og guderoes trest i alle bekymringer , om ikke huo kender himlens

(17*)

Digitized

by Google

2ee

QDdenrerdeiis og jordetui skttbne, nieii han ktD ikke srare for gråd, hendes tårer trSlle ned fra hjæroeof bl^; sdTneo Isgger sig over Midgård, og NJOrub OTenrældes ligeledes at sorg j da der Intet svar kommer om Iduns tilstand. Vi finde altså her tre gudinder i forbindelse, Idun, ^anna og NjOniD, en sammenstilling, der ikke kan være adrø be- tydning.

Hvad nu enhver strax kan se er dette: atldaa er en velgørende gudinde, der forynger |(uder og mennesker, at hun er gudinde for træ eller skov, siden hun bevarer de foryngende frugter ; at der ved hende udtrykkes en ophold- ende kraft i naturen, og at det må være i den af menne- skene fredede og begede natur, siden hun bor indenfor Asgårds volde. Så er hun for den fredede, mere indskrænk- ede natur netop det, som Vidar er for hele den store vilde uforgængelige natur. To gange er ban udsat for fare: ea gang feres hun bort af Thjasse, i årets lab, yed hasten; en anden gang synker hun tied fra det overjordiske yerd- enstræ i dybet, I dOgnets lab, ved natten. Begge gange kommer hun igen tilbage, og begynder atter «n yelgOrende wksombed. Heri ligner hun Demeters datter Koré, der hvert år raves af Aidoneus ved hasten, og livis nedgang og opgang, HoS’oio^ og avoSo^, ligeledes udtrykker livets fornyelse og foryngelse. Hen hun er forskellig fra Koré derved, at der vel nærmest ved denne må tænkes på sæd- en, urter og blomster, medens derimod Idun har hensyn til træer, til lunden, og er, som ti skuBe se, beslægtet med, men dog forskellig fra Nanna.

Idun er den idelig, atter 6g atter virkende; derved bliver hun foryngende.^ Hun må vel lide under naturens

) Idannr eller I8o9r er dannet af en rod iS, som vi endnu hare i id^ ideljgy o. desl. og i det ældre sprog har udviklet sig i flere form- er. Som forstavelse baves id, ed, endr, inn, atter, der i folge be- kendte overgange kan blive til f- (ligesom Svi i Svfpjdd for svid-f svinn-), som selvstændigt ord 10, fl. 15ir, bvoraf 15a, Inna (jf. vi8a, vfamaj iOinn, flittig, 15Jar, norsk Ine, viror praliy o. s. v. Der wl-

Digitized

by Google

261

omskiftelser, men hendes utrættelige flid vender stedse tUlMge, og hendes æbler fornyes evindelig. Og ligesom den arkadiske Artemis .^den hilsen og kraft forlenende gud- inde’’ er Apoilons sesler, således er Idun Brages hustru; og ligesom de, Persephone har friet fra legemets bod og gengivet til solen, blive til herlige heroer, således løfter Brage sit af livets sorger betyngede hoved forfrisket op fra Iduns barm. Persephone nyder selv granatkæmerne, vor Idun giver sin mand dem. Hun hersker indenfor borgens yd- erste hegn, for at hendes forfriskende frugter altid kunne være ved hånden ; nemlig i frugthaven med sine æbleblost- er og i den venlige lund med neddebuskene. Dér sidder hun ved sin med omhu fredede kilde, roedens bækken snor sine bugter igennem hinden, og solen hver dag kys- ser hendes gulkindede æbler, så de hver dag stærkere redme og hvidne. Dér gæster Brage hende, den aldrig trætte sangfugl; thi digteren skuer vel også ud over den vide mark i det fjærne, men især elsker han, at vende blikket ind i sig selv, omgivet af en blomstrende lund, siddende ved den rislende kilde eller vankende langsmed den rindende bæk. Så nyder han af naturens forædlede frugter, forynges derved og forynger selv sit folk, når det tager til at ældes.

trykkes deri dea bestandige gentagelse, både fliden og ensformigheden og fornyelsen. Og herved have vi nu forklaringen pi flere mythiske ndtryk og navne: Iduns fader Ivaldi, den idelig virkende, Thjasses sdn Ibij hvis broder hedder gang, I8av((llr (de ensformige gerningers riette), fgropn, den attergrdnne om Jorden, iglf eller inglf i Hamdism. sfr. 1 (en Issemåde, hvorom fortolkerne sige, at de med rette! har forkastet den), vel også det t. idis i det Merseburger brudstykke, og Taciti Idisiavisus (Annal. 2, 16} nympharum pratum, o. s. fr. End- nu klarere bliver dette, når man med f, inn, inna sammenligner si, sinn, sinna (gH, t. sinnen, tænke). Modsætningen findes udtrykt i de tyske plantenavne SinngriiUy som altid er grdn, og Ingriin, der ligefrem er vort fgræn (jf. v. d. Hagen, Germania 1, 88). Se om Idun Uhland, Thor s. 120. Navnet Persephone må sammenlignes med vor Idun.

Digitized

by Google

262

Dersom denne mythe hidtil ikke, i det mindste ej af de fleste, har været ret forstået, så mfi det uden tvlyl forklares deraf, at man ved vore gamle sagaer næsten altid har haft Island for Oje, kulde og frost uden kultur; men derved (abes nogle af vore skOnneste digtninger; vor mythologier ikke født i islande, men i solunde.

For ydermere , hvis der endnu skulde være nogen tvivl tilbage, at bekræfte denne forklaring, tilføjer jeg end- elig, al Kelterne have den samme skOnne mythe, og dens betydning bliver herved endnu klarere. Vor Idun er deres OHiredd (Bun, kora, pigen) der bevogter æbletræet med de hvide bioster og de herlige fragter, en me med krusede lokker, med glinsende tænder og i en glimrende dragt; ligesom hos os er hun afvexlende synlig og usynlig, kom* mer og forsvinder; og hendes træ voxer på kanten af dalen, ved brædden af bækken. Af sådanne æbletræer havde Merddin, fOrénd han blev gammel, 70 gange 2 og 7 (7 X 7 X 3). Barderne nyde og styrkes af træets frugter, dets hvide grene yde dem spåkviste (vore gOnd; vii^æ frugiferæ arbori decisæ, Tac. Germ. eap. 10), deres boger dannes deraf, og lunden, hvor træerne voxe indenfor hegn- et, er hellig; kvinden, som vogter dem, yder ikke blot barderne frugten; hun minder dem også om at lytte til fuglenes rost, og således erfare de den skjulte fremtid. (Merddins sang, hos Eckermann, 3, 2, 90). Rorende ere de klager, hvori barden udbryder, fordi træet mishandles af vanhellige hænder, og meen hyller sig i et sier. Det er symbolet på druidismens find, på den ån^e, hver ting iboende, skaberskraft, uden hvHken ingen slægt indenfor sin kreds kan blomstre, og intet folk indenfor sine grændser kan trives.

59. Baldr og Naiina. H(5%r. Vali (AlO. Balder er, ligesom Heimdal, en naturmythe, der tillige opfattes åndelig. Han er hele naturens, alle guders og menueskers yndling, og hele verden fortvivler ved hans ded.

Om hans liv er der lidet at sige. Edda giver os kun

Digitized

by Google

263

beskrivelseo over hans personlighed og fortæHifigen om hans ded. Han er en 8<3n af Odin og Frigg; ingen af hendes sOnner ef ham lig. Om ham er. kun godt at sige; han er den bedste, og alle love ham. Han er så fager af ud^ seende og klar (^bjartr), at det lyser af ham (s?å at lysir af hånum); og der er en urt, så hvid, at den ligbes med Balders brå, det er den hvideste af alle urter; deraf kan nmi skCnne^ hvor stor hans dejlighed er, både hans hårs og legemes. Han er også den viseste og mildeste; men den nabir følger ham, at ingen hans dom kan holdes (ell. kan rokkes, bOjes)« I hans bolig, Brei%ablik (den* brede, vidt udbredte glans), som er i himlen, kan intet urent være; i det land ligge de færreste mén (feiknstaOr). (Sn. 8. 15. 54. OEgisdr. str. 27. Grimnism. str. 12.)

Om Balders ded kvædes og fortælles: Balder havde tunge og stærke drOmme, som varslede om fare for hans liv. Guderne, som rådC^te sig med spådommene, fik til svar, at han, den tækkelige, Ullers frænde (Ullar sefi) var deden nær. Frigg og Odin og alle guder bieve grebne af smærte, og besluttede at sende bud til alle vætter, for at bede dem om tryghed , at ingen måtte skade ham ; og alting aflagde ed at skåne ham, ild og vand, jærn og alskens malm, stene, jorden, træerne, sygdomme, dyr, fugle og edderorme. Kun Valfader frygtede, at lykken yar svunden. Han lagde sadel på Sleipner, og red ned til Niflhel, hvor hunden fra Helheim medte ham ; blodig var den på bryst^ et, og gaede længe ad galdres fader. Odin red videre frem; malten dundrede, og han kom til Hels h5je bolig. Ostenfor dOren vidste ban var valaens grav; did red han hen, og kvad valgaldre, til nodig hun rejste sig og kvad, hvo der forstyrrede hendes ro, efter at hun længe havde ligget af sne besneet og drivvåd af dug. Odin kaldte sig Vegtamr, en $6n af VaHamr, og spurgte, for hvem bænke vare besåede med ringe og lejer svømmende i guld? Hun svarede, at for Balder var mjaden brygget, men alle Asa- s5nner vilde fortvivle. Da Odin fremdeles spurgte, hvo

Digitized

by Google

264

der skolde vorde Balder til bane, svarede bao, at HOir Tilde svinge den navnkandige gren og vorde bane for Odins sOn; men Rind skulde fede en sOn, der kun én oat gam- mel skulde svinge sværd, og hverken hånd vilde to eller hoved kæmme, fOrend han hævnede sin broder. Men da hun kendte Odin på et gådefuldt spOrgsmål, sagde hue: du er ikke Vegtamr, som jeg fOr troede, men du er Odia den gamle hersker; hvortil Odin: du er ikke vala, men trende thursers moder. Og så slutter valaen med: rid no hjem, Odin, og res dig af din færd, og aldrig komme mand mig så at gæste, fOr Loke vorder les af sine bånd, og gudernes undergang edelæggende kommeré (Sn. s. 36* Baldrs draumar. Hyndlulj. str. 28).

Så fortælles der, at da det var blevet alle vitterligt, at ingen ting i verden vilde skade Balder, havde Balder og Aserne det til morskab, at han skulde stå frem på tinge, men alle de andre skulde, somme ^kyde på ham, somme hugge, somme kaste med stene. På hvilken måde man angreb ham, så skadede, det ham ikke, og det tyktes dem alle en stor hæder. Men da Loke LevesOn så dette, kunde han ikke lide, at intet skulde skade Balder; han påU^ sig derfor en kvindes skikkelse, og gik til Fensale til Frigg. Og da Frigg spurgte kvinden, hvad Aserne havde for på tinge, svarede hun, at de skede på Balder, uden at hao tog nogen skade deraf. Ja, sagde Frigg, hverken våben eller træ ville tilfOje Balder mén, thi jeg har taget eder af dem alle. Have da alle ting vundet ed at skåne ham? spurgte kvinden. Der voxer et ringe skud (viiarteinuogr) sagde Frigg, estenfor Valbal, det kaldes mistilteinn; det tyktes mig for ungt til at kræve ed af det. Kvinden gik derpå sin vej. Men Loke tog mistilteneo, og rev den op, og gik med den til tinget. Her stod U6bf yderiig i mande- kredsen, thi han var blind. Og Loke sagde til ham: bvi skyder du ikke på Balder? men han svarede: fordi j^ ikke kan se hvor han står, og derhos er jeg våbenles. Da sagde Loke: gOr dog ligesom de andre, og yd Balder

Digitized

by Google

265

samme hæder, som de yde ham: jeg skal vise dig^ hvor haa står, og skyd så efter ham med denne vånd. HOder tog mistilteoen, og skod den mod Balder efter Lokes an*- ▼isoiog; skoddet gik igennem Balder, og han faldt ded til jorden; og det yar den stOrste ulykkesgérniag, dererevet hos guder og mennesker.

Da Balder var falden, forstummede alle Aser, og heller ikke rartie nogen en hånd, for at rejse ham op; den ene så på den anden, og alle nærede samme forbitrelse mod ham, der havde o^et gerningen ; men hævne det kunde de ikke, da de vare på et så helligt fredsted.

Og da Aserne forsagte at mæle, brast de dog ferst i gråd, så ingen kunde med ord sige den anden sin sorg. Men Odin folte allermest denne dykke, såsom han bedst kunde skCnne, hvilket tab og a&avn Aserne lede ved Bald- ers frafald.

Da guderne endelig kom til deres samling, tog Frigg . til orde , og spurgte , hvo der var blandt Aserne , der så vilde vinde al hendes kærlighed og hyldest, at han vilde ride ad Helve)en, og se om han kunde finde Balder, og byde Hel udlosning, hvis hun vilde lade ham fare hjem til Asgård. Odins svend, Hermod den raske, i>od sig til denne færd. Så tog man Odins hest Sleipner, og férte den frem; Hermod salte sig på den, og sprængte afsted.

Hen Aserne toge Balders lig^ og førte det til seen. Hringhorni hed Balders skib, det største skib der var tU. Guderne vilde sætte det ud, for på det at anstille Balders bålfærd; men det vilde på Ingen måde gå frem. Da blev der sendt bud til Jotunheim efter den gyge, der hed Hyr* rokin (den rygende ild); og da hun var kommen, ridende på en ulv med huggorme til tOmme, sprang hun af sin hest; Odin kaldte på fire bersærker til at passe på hesten, men de kunde ikke holde den uden ved at kaste den ned. j(Om det kvad Ulf UggasOn i Hiisdråpa, Sn. s. 88). Derpå gik Byrrokin til skibets forstavn, og skad det ud i det forste tag, så at ild stod ud fra ruUeroe, og alle lande

Digitized

by Google

266

skjalv. Da blev Thor vred, og greb sio hammer, og viUe have LdusI hendes hoved, hvis ikke alle guderoe havde bedet om fred for hende. ^Hun blev dog dræbt af Thor efter skjalden ThorbjOm, Sn. s. 54). Derpå blev Balden lig båret ud på skibet; men da hans hustru, Nanna Neps datter, så det, brast hendes hjærte af sorg; hun blev båren ud på bålet, som derpå blev antændt. Thor stod hos, og viede bålet med Mj6lner; men foran hans fødder lab der en dværg, som er nævnt Litr (led, farve); ham sparkede Thor til med sin fod, og stedte ham ind i ilden, så han brændte. Til denne ligfærd (brenna) segte mange slags væsener (})j<Sb); ferst er at nævne Odin; med ham drog Frigg og valkyrierne og hans ravne CJf* § ^)t Pr^j ^g i sin kerre med galten Gyldenberste (eller Slidruglanoe) ; Heimdal f6r på sin hest Guldtop, og Freja med sine katte. Der kom også meget af hrimthursernes folk samt bjærg- riser. Odin lagde guTdringen DrOpner på bålet« Balders hest blev fert på bålet med alt ridetOjet.

Om Hermod er at fortælle, at han red ni nætter gen- nem m5rke og dybe dale, så at han intet så, fOrend ban kom til åen GjOll, og red over Gjallarbroen ; den er tækket med skinnende guld. M6%gubr hedder den me, som vogter broen ; hun spurgte ham efter navn og æt, og sagde, at forleden dag rede fem fylker dede mænd over broen; men min bro, sagde hun , dundrer ligeså stærkt under dig alene, og du har ikke dedningefarve; hvi rider du her pi Hel vej? Han svarede: jeg skal ride til Hel, for at opsege Balder, har du ikke set noget til ham på Helvejen? Hus svarede, at Balder var reden dér over Gjallarbroen; men nederlig og mod nord går vejen til HeL Derpå red Her- mod, indtil han kom til Helledet (helgrind); dér stod bas af hesten, og spændte gjorden fast , satte sig atter op , og gav hesten af sporerne; men den sprang så rask over led- et, at den ikke rerte derved.. Derpå red Hermod hen til hallen, steg af, og gik ind i hallen, hvor han så sin broder Balder sidde i hojsædet. Herfcnod blev der om natten.

Digitized

by Google

2«7

Næste morgen bad h«D Hel om, at Balder måtte ridekjem med ham, og sagde, hvor stor sorg der yar iblandi Aseroe. Men Hel sagde, at det skulde da vise sig, om Balder var så elsket som ordet gik; thi vilde alle ting i verden, lev- ende og dode, begrxde ham, så skulde han fare tiftage til Aserne, men derimod blive hos Hel, hvis nogen nægter det og ej vH begræde ham. Så stod Hermod op, men Balder fulgte ham ud af hallen. Han tog ringen Drdpner, og sendte den til Odin til minde (til mioja, til mindes- mærke); men Nanna sendte Frigg et tæppe (ripti, oipti, faldr, tæppe, broderi, sier) med flere gaver, og til Fulk en guidflngerring (fingrgult). Hermod red sin vej tilbage og kom til Asgård, og fortalte alle tidender om hvad han havde set og hert.

Nu sendte Aserne budskaber ud over al verden , som skulde bede om, at Balder måtte grædes ud fra Hel. Alle gjorde det, mennesker og alle levende skabninger, jordene og stenene, og træer og al malm, hvilket du vel har set, hTorledes disse ting græde, når de komme fra frost ind i bede. Men da sendebudene droge hjem, og havde vel rogtet deres ærende, traf de på en hule, hvor der sad en gyge. Hun kaldte stg t>0kk (eller f>Okt). De bade hende at græde Balder ud fra Hel. Men hun svarede:

Thakk (eller Thakt) vil med tOrre

tårer begræde

Balders bålfærd;

kveg eUer ded

mig karls sOn ej bnKl’ ;

beholde må Hel hvad hun haver I Der menes, at det var Loke LovosOn, der har voldet det meste onde blandt Aserne. (Sn. s. 36.) Valaen hentyder til Balders ded, i det hun siger: jeg så skæbnen dulgt for

) Karl er gubbe » gabben Odin, og hans 8<>n Balder. Loke har ikke haft nogen gavn af Balder, hverken den levende eller dede. Hvis den rette løsemåde er f^kt, kan det forklares som den luk- kede, ligesom Loke. Ildens gnister er idrre tårer.

Digitized

by Google

268

BaMer, Odins bara, den blodige gud; frem voxte niistel- teoen^ smal, men megel tager; og af det træ blev harm- Tidende spyd, men Frigg begræd i Fensale Valhals ulyk- salighed. Forstå 1 det end eller hvad? (Yoluspå str. 36« 37). For aldeles at oyenrinde Yafthrudner og tillige giTe sig selv tilkende, spOrgerOdin ham som den sidste gåde: Hyad sagde Odin selv sin sOn i eret, fOrend han steg pi bål. (Va(l>r. str. 51).

Hos Saxo (s. 110) er mythen bleven til et historisk sagn^ en æventyrlig historie, hvori det ikke er så ganske let at genkende det oprindelige grandlag. Hother (Hader) elsker sin fosterfader Gevars datter Nanna; men Odins sOd Balder, der engang har set hende i badet, bliver så inder^ lig forelsket i hende, at han idelig ser hende i drOmme, og tæres hen af kærlighed. Hedbejlerne bekrige hinanden, men Balders hellige legeme (sacra corporis ejus firmitas) kan ikke såres. Gevar véd dog et sværd, hvormed ban kan dræbes; det er skjult hos skovguden Himing (Miming- us sylvarum satyrus). Da Hother har fået sværdet, kom- mer det til et slag, hvori Odin og Thor stride på Balders side; men Hother har en våbendragt, som sværd ej kaa bide på, og hugger skaftet af Thors hammer; da flygte guderne. En ligfærd, et bål af skibe, omtales også her, men det er kong Gelders af Saxen, der er falden i slaget Hother ægter Nanna, og strider atter med Balder; men da vinteren var forbi (hybernis peractis) begiver han sig ene og uden folge til Sverrig, hvor han ked af livet tyer til udørkener og ubeboede egne. Her får han af skovmeerne en overmåde behagelig spise (inusitatæ svavitatis edulium) som Balder skylder sin styrke. Nu begynder han atter krigen, sniger sig som harpespiller ind i Balders lejr, tve- kæmper med hakn, og sårer ham dodellg. Hel (Proserpina) viser sig i drdmme for Balder, og forkynder ham deden. På tredie dag der han af sit sår, og bliver begravet i eo hoj. Derpå følger fortællingen om Odin og Binda.’ Hvor forvirret nu dette end er, så er dog meget genkendel^t;

Digitized

by Google

2<»

mfeke endog ridtet over Gjallarbro efttr Kgf«rdeii genlyder i koDg Geider. Hothets flugt efter eoden af viotereD til Sverrig og udorkener antyder ^ at han er et «i<(rketa eller koldens væsen, og det hele kan tænkes som en strid mel- lena sotnmer og Ttnler.

MavB^ Balder betyder formodentlig den stærke, den som- bryde? frem, vaslder ud med Kraft (udtryk som yI endeu bruge både om lyset og mdrket) det er da omtrent enstydigt med Vali, deii hurtige bueskytte (mj6k happ^eytr ell. hagskeytr, Sn. s. 17. 56) , der kim er en fornyelsa af Balder^. Den blinde Hobr (d. Hader) om hvem der fcNr resten kun siges, at han’ var stærk nok, meget stærk (Sn. s. 17) er mOrket Ved Baldermytbens forklaring bolder nogle Mg blot til dens Åndige side: Han er et dybt udtryk

*) Meningerne herom ere dog meget delte; red ovenstående for- klaring tsnker Jeg på gerningsordet bella^ ball, at bryde frem med styrk«! vi^de stasrkt ad, hvoraf tillægsordet ballr (Jf. d. boM og bælde). Egentlig er bella, at stede imad så det gjalder, (Jf. d. at baldre) men det er ia$t oldtidsmåde , at anyeode tydens udtryk på lysetf hvoraf vi endaa have levning i dagbrudd« dagbrækning (dagens frem- brudd så det brager) og norsk solspræt , fir. pointe o. s, v. Hele old- tiden tillagde den opgående sol, det frembrydende lys, en klang, en tone^ jf. Memnons billedstøtte. Åndre tænke på det angels. bealdor, fyrste, roen det formoder jeg er en senere overført betydning, ligesom tfr betyder herre, fyrste. Grimm (Gesch. der deatschen spr. 1, 447) anfører tflKge oldht. pald, m. fl., vort bold 5 navnet på den vestgot- iske stanmie Baltbæ, samt Kgnende slaviske ord, som betyde hvfdf og g2»r opmærkscmi på deo angels. formJSIHdftg^ er det- en sammen- sætning > så lå deri balldagr, den stærke dag ell» glans, somibreiS- ablik. Da vi have eo gammel folkesang om Balder og Rune de yp- ped en kiv, og en leg Ballerene, er det måske ej umærkeligt, at t. bole sive rone er robur, styrke (Hoffm. Fundgr. 1, 361)$. og Saxos Bons torde være dette ord bole (Bolis) vor Yali. ISn. s. IH nævnes Mandt Odins sdnner Yoli, 5li, hvor andre håndskr. læse Yali, Ali. Ikke nvigtig er overensstemmelsen mellem Balder, Merseburgerdigtets Pbol og keltenes Beal med ildfesten Bealtidne (Grimm, Gesch. der deot- acbcn spr. ifi22)f samt Grækernes Apellon (Jf. bella, n^lX^tP, pel^ere)

Digitized

by Google

870

og el stort sindbfllede af den glans, der omslråler Erét, ntr det med et uskyldigt Oje betragtes i evighedens Ijs, men som tidlig ved et stort aheM må ymte forsvandet fra jorden ; Balders d#d svarer altså til afsættelsen og mishand- lingen af Kronos hos Grækerne (Grundtvig); Balder er uskyldigheden, den barnlige fromhed, hans død den uskyld- ige alders ophør og begyndelsen af menneskeofre (efter Saxo) og han kommer ej tilbage, fOrend verdens uskyld genfødes (Hammerich). Hen det kan dog ikke ganske vere det, som de gamle have tænkt på; thi Balder dør ikke i tidens begyndelse, ikke ved uskyldalderens ophør, men imod verdens ende, hans død er netop begyndelsen til den ; som fromhedens gud kan han heller ikke ret vel kaldes Ullers, vinterens, frænde; og når vi ved ham kun skulde tænke på tabt uskyldighed, hvad er da Nanna? Ved Finn Hagnusens udførlige forklaring skal jeg ikke dvæle længe, efter at Hammerich (om Ragoaroksm. s. 129) alle- rede saa skarpt har tilbagevist den forestilling, at Balders død ved HOder er (^mOrkets sejr over lyset den 21 Juni; nemlig mOrkets (det er Heders) sejr over sommersolen (Balder), der bor i himméUegnet< tvilHngeme (Breidablik), spået ved en komet (mistelten), der voxte ud af stjærne- himlen (Yggdrasils krone), hævnet af den lysere årstid (Yale), da man brændte glædesilde (H()der på bålet som det brændende mOrke)." Isteden for denne kunstige pragt- bygning, hvori mOrket selv kommer i brand, må man sætte den simple husmandshytte, der nok kan rummes i Balders- mythen, at hans død ved HOder er mOrkets sejer over lys- et, vintermørkets over sommerens lys, og Yales hævn er den lysere årstids frembrudd efter vintermørket Det er

Apollon, der hedder Fhoibos, den klare, og føtåi var Ifsgnd, eo sfo af Zens, men længer hen blev opfattet som solgud, der opriDdelig Ttr Helios, vor Sdl. Gå længer imod osten vil Jeg ikke, for ej at tabe mig i gælninger. H<$Ar forklares som kamp, strid; mSske oprinde- lig: blind heftighed (efter Manch). Rimeligvis forekommer samme natn i YSlondarkv^s Niduftr, der i eC angels. digt hedder NidlMd.

Digitized

by Google

ni

Geqers forklaring (Stear. båfd. s. 330): ^^Bh(m BaMers ddd genoni den blinde Hdder (jåmte likartade gamla myther bos andra folk) nftrmaat Sir en symbol af detgenon^ solens sinkning oeh Ijusets aftagelse bortddende året, så synes mistelten, utmS^t genom sin ståndiga grOrøka på tråd, hvilka vintem eljast berOfVat deras prydnad, symboliserat det nya året, hirilket, intrådande med vintern, på en gang tyekes dOda det gamla och tillika lofva ett nyt/’ Så er Balder årets lys, hans dod den mOrke vintertid ved årets slotning (i vor december) og Vale, avlet med Rind, det stærktfrembrydende ny lys ved begyndelsen af det* ny år (i vor januar) , en oplistning der fuldkommen stemmer med det Bordiske år.

Mistelteinn (jeg sammaistiller noget af det vigtigste, der bos adskillige forfattere findes om den), d. sv. eg t nistel (teinn er gren), eng. mistltoe, er viscum albtim, fog- lelim, bos itouen mestertjene. Det er en snylteplante, der voxerpå flere træarter, især egen, af bvts bark og ved den henter en del af sin næring. Roden består af fine trævler, der gå ind i træets bark, hvorpå den voxer« Fra roden udskyder en trind, knudret stængel med tvedelte grene, af en Ul to fods hojde; på eer i Mælarcn har mån fundet den to til tre alen lang ; på enden af grenene har den modsatte, glatte blade; den bar hvidgrtone tvebo blomster og hvide bær. Histdtenen er Kelternes n&agiske vånd; itaan har derfor jevnfert Virgils ord (Æn. 6, 205): Quale solet silvis brumali frigore viscum fronde virere nova, etc. hvor der er tale om den gren, der åbnede Æneas vej til under- verden, som var spærret for alle levende væsener. 1 Bretagne hedder åen gui, hvoraf fr. gui« En viss å»% om våren steg deii fornemste druide op i egen ^. og af- skar den med en helltg kniv. I Wales hænger man jul- eaften mistel i taget; mændene fere kvinderne hen derund- er, og Onske dem en glad jul og et godt nyt år. I Franke- rige gå bfinderdrengene omkring for d()re, og råbe deres fiytårsOnske med de ord: au gui Pan neuf. I Tyskland

Digitized

by Google

»72

hder man deo iodfalte i salv« og bmiger deo om btiteo på små bOni; oyerhoTedel anses déo for et ypperiigl mid- del mod krampetilfolde o. deal. Det er eo syag Tiext, der i og for sig ikke kao drsfre Dogen; så meget klarere er åeiy at del er et billede. 1 det egen taber sio egen kraft, skyder JQst mistelen frem^ og bolder sig grCn vinteren igen- nem; og er således et tneflende billede på, at natnreos indenfra virkende kraft, medens al sommervaxt forsvinder, holder sig vedlige og ej er forgået; den er derved vidne’ om, at kraften, der ej er død, atter vil skyde od i sin for- rige herlighed. Grundtvig har forhen bomarket (Myth. 1806 s. 68) dels at mistelten ikke konde være Loke obe- kendt, dels at den tavse Frigg nifeppe vilde rebet ham en hemmelighed, hvis misbrag var Asernes undergang; ogder- ibr lod Balders ny digter mistelten voxe på en abides om- flydt holm, og Frigg blive rert af den brændende (forstflte) andagt. Det forekommer mig, at den gamle digtning dog er langt smukkere ; misteltenen voxer midt i nataren, men anses for så ubetydelig, at den ikke ænses. Det er just det træffende ; den rene troskyldighed, foragten for en fare, der ser så ubetydelig ud, at den ej kan være fare, dét er jnst den der hævner sig. Run ved én ting kan uskyldig- heden såres ; mod alt det andet har sjælen hærdet sig, og for- sager alt hvad der ellers kunde dræbe den; men drøerén tilbøjelighed, ett eneste svagt ubevogtet sled midt imellem de andre stærke bevogtede lidenskaber \ det véd forfererea at finde, og uskyldigheden falmer.

Hvor dunkle og afbrudte de keltiske digtninger (efter min ufuldkomne kundskab til dem) end ere, så vise de dog hen til en vidtudbredt ældganunel mytiie, der ligesom har dannet grundlaget for vor. Aeddon, der skal betyde br^- ets herre, og kaldes med andre navne, der betyde lydens mægtige, lydens ferer, er en udstrømning af Hu, ligesom hos os af Odin Balder, der jo også fik sit navn med hen- syn til braget ved lysets frembradd. Hu forer i sit skib (dedningeskib , ark, ligkiste) over dedningefloden Menai,

Digitized

by Google

J73

der aMiUler dé leVeodes land fra deo duoklø undenrerdea Metta; oiea sooi AeddoD yeoder ban tilbage i sin forrige’ beriigbed (som lyset, der er geogiret verdeo, bos Saio). Det fremstilledes iiTert ir billedlig, idet overdruideD under det guddommelige navD Aeddoo blev begraveo I Cromlecb, pA een Mona, den sorte DgMtfri e; og ved dette reli- giese drama bier afsungen en sang, Harwnadd Aeddon o TénCMona), bvor der iblandt andet forekomnker: da Aeddon kom fra Gwydions land (Odins Jand, firmamentet, lysets hfem) til Seon med den sterke dOr (m5rkets kidshittede verden) odbredle sig en stærk gift (frost) i fire nætter efter hinanden, ^ årets tid var dog endnu s& skOn. Da saot tidens skabninger hen, og’skoVene ydede infjen beskerm* else, da rasede stormen i toppene, tbi den magiske vånds- mester bar lost elementerne af deres bfind. • SliiUiingen fremhæve tanken om fornyelsen, geaopltvelsen , tilbage- vendelsen fil den forrige tid ved Aeddon« Fortolkeroe for- klare også denne mythe på to måder: Mennesket bevares igennem deden ved sjælens vandring og genfødelse, lige- som den hde menneskeriægt ved embryortet i moders skedi. Og således er tillige den visnende vegetations vinterdød kun en gennemgang til genfodelse eg nyt Jiv. (Eekermann, 3, 2, 174).

Endelig viser jeg hen til ds bekendte sydlige myther om Adonis og Osiris. Osiris, dér kaldes nefru (den gode), fMdes af sin broder Typhon, ligesom Balder af Loke; han begraves i træstammen, der omslutter ham ved Typfaons Kst, og genfindes i den^ Isis udgyder tårer over hans dod, ligesom Frigg. Hans lig oplives ved fuglen Amrooo. SkOnt han alter er opstået, tænkes han dog som dod, som mild eNer stræng hersker I Underverden, Hgesom Balder hos He|. Adomémythen drejer sig om tre ting: hans dad:ved Aree som vildsvin og Aphrodites sorg , kvinderne der sege ham, og hans genfindeise. Han genfindes i Adoniahaverne, hvis symbol er lerkar med jord, hvori der er sået korn og urter,

(18)

Digitized

by Google

274

Bfter 8fn ded drsler han hot Proserpina i nnderverdei« Fasten, der efter landenes forskellige beskaffenhed ^ Mer holdt snart om foråret, når sviende hede afbrændte plant- erne, snart og Især efter hestes, da Tinteren dræber nt« turen, ylser noksom at der sigtes til året Sorgen varede i syv dage; på den ottende stod han igen op, pådenférste dag I det syriske år. Anemene voxte frem af hans blod, og var, da den blomstrer så kort og dens blomster snart Mde af, et billede på den midt i sin herlighed bortrevne yngling. I disse på så forskellig vis udsmykkede mytber ere ældre og nyere fortolkere enige i, at se bitteder på årets omveilinger. Oldt^n opiMter begreberne natur og gud som ensbetydende; guden der ligesom naturen, enten ved at udtomme sin egen kraft, som Attes, der lemlæster sfg selv, eller ved et andet fjendtligt væsen, som typhon; og gudens ligbegængelse boldes som naturens. (Movers die Phoenizier, i, 191-128. 235-236. og andre mytheskrifter). Og ligesom Osiris er Balder, svarer Vsli til Hovos, en for- nyelse af Osiris, en ung god med scepter og krone, og med en ynglingslok på kinden; også han hedder l»|ælper, bi- stand (Bonsen, Aegypten 1, 506).

1 betragtning bOr vel også komme de nu næsten al- deles forglemte skikke og optoge, hvori man forestillede dedens eller mOrkets fordrivelse, striden mellem vinter og sommer, samt majkongens indtog og valget af en majdron- ning. Forglemte! o, kunde man vel spdrge, hvoriedes er det dog gået til, at vi i lange århundreder have pint og plaget os med enhver gammel strimmel græsk eller latin, uden at bekymre os det mindste om vore egne, ofte dyb- sindige, minder, som vi nu ofte må sege oplysning om hos andre. Deden blev båren ud som et træ- eller stråbillede, og kastet i vandet eller brændte To mænd forestillede ved

I) Nan tragen wir den tod hioaos, den allen weibera in das ham, den reiehen in den kaateoi eHer: dem alten Joden in Minen baoeh.

Digitized

by Google

275

forårstide sommer og vinter, den ene klædt t yfntergrOnt eller Iøy , den anden i strå ; de have et felge med sig væbnet med stave, og dé kæmpe med hinanden, indtil vinteren (eller deden) bliver overvunden ; man stikker hans Ojne ud eller kaster ham i vandet. Disse skikke, der have hersket hele middelalderen igennem, have deres rod i old- tidsmyther; og ligheden med den, vi her betragte, er umiskendelig.

Der er således god grund til at antage Balder for herskeren over hele den lyse årstid indtil viotermOrket, og hans genfødelse i Vale for årets genfødelse i det ny år med de længere dage og den klare luft. Han er, som al- ierede er bemærket, Ullers frænde, og han er fader til retfærdighedens gud Forsete, herskeren over tingene, der holdtes^! den lysere årstid. Han dør og kommer til Hel, ikke desmindre finde vi ham atter hos Aserne; så er han ikke død en gang for alle, men der er et tilbagevendende kredsløb af liv og død. Men på den anden side kan det heller ikke nægtes, at dette ringere, årets, kredsløb har Edda næsten ganske glemt over det store verdensår. Bald- er går til Hel, og kommer ikke mere tilbage; og uadskil- lelig er dertil knyttet Lokes straf og verdens undergang; der indtræfier en fimmelvinter uden sommer, verdenslyset er dødt. At den forrige side af mythen næsten ganske er glemt, og at denne, der jo også i sig selv er den hoj-

dem Jungen in den riicken; — wir treiben ibn iiber die heide, das tbun wir den sehSfern zu leide. — Haben wir nun den tod ansgetrieben , 80 bringen wir den lieben sommer wieder» den sommer und den maien ^ Wir gingen durch ’n ^riinen wald, da sungen die viigel Jung und alt; sie sungen alle zugleiche das ewige himmelreicfae. (W. Miiller s. 136).

(18*)

Digitized

by Google

276

esle og herligste, er greben og skildret med oforligoelige larver, det begribes let, når man betsnker, hvorledes tanken om undergangen og fornyelsenr næsten aldeles behersker den gamle Eddas hu og sind.

Vi have nu Balders væsen klart for os. Sn. siger det selv med tydelige ord : han er så klar, at det lyser af ham. Balder er lyset (der liehtgott, siger Grimm) verdenslyset, denne verdens lys. Lyset er det bedste i verden, det er hvidt og rent; det kan ikke såres, intet slag forstyrrer det, ingen ting i verden kan dræbe det uden dets benægtelse mOrket. Loke misunder det; det rene himmelske lys og ildens skin ere evige fjender. Balder strider ikke Chvad Saxo siger om hans feldttog, er kun snak), han øver ingen store bedrifter, der er næsten intet at sige om hans liv*; han skinner kun og stråler og er alles velsignelse, og si bliver han ved, stille og uomskiftelig, indtil m()rket sniger sig på ham og fælder ham, nU^rket, der ikke selv véd hvad det %0f; og når han er dod, går der et klageskrig igennem hele naturen.

Hvad vore forfædre have sagt så tydeligt, at de nød- vendig må have tænkt sig dette og meget mere derved, det gentager sig endnu i barnet, hvis Oje stedse søger lys- et, og som græder, når det forsvinder, når mOrket bryder ud; i gubben, den vise, der, ligesom Gdthe, udråber, når synet formdrkes i døden: mehr lichtl i skjaldens sange, og i alle væsener som et genskin fra den ene verden til den anden. Bløddyrene sige det i havets dyb; de ville kun leve dér, hvor lyset når hen ; Ornen gentager det fra klip- pens hOjeste tinde ; droslen synger det ved solens nedgang, den vender sig mod lysets strålende konge, dens bryst svulmer, og i skingrende slag hilser den ham, fOr han drag- er bort; kvidrende hæver lærken sig i n^orgenstunden , og hilser ham på ny, når han vender tilbage i sit rige^» Og digteren udbryder af sit hjærtes fylde:

*y ikke andet end Gellerts : er lebte, Dabm ein weib and starb. *) jr^ Michelet, Le peaple. Bruxelles 1846. I, 60. Om Græk-

Digitized

by Google

277

Lyset ned fra himléo stråler,

»thergtans i fulde skåler;

lyset op til himlen stiger

mæglende fra jordens riger, lien er Balder det hnnmelske lys i naturen, så er han figervis og i fuldeste måde sjælens, sindets himmelske lys, renheden, uskyldigheden, fromheden (gott des lichtes und der unschold, siger Hauch). Denne tankeforbindelse er for oldtiden så naturlig, nedyendig og ligefrem, at f. ex. Perserne jo kun kende det gode som selve lyset, der ej er et bilede deraf, men det gode selv. Begge str($mme jo også OTenfra, det ene ind I Ojet, det andet i hjærtet. Og heller ikke i dennoe henseende kan Balder såres; kåd- heden bliver ved at kasie sine skarpe våben imod uskyldig- heden, de falde matte ned, den ænser det ikke. Når han er ded , ligger der et sier over hele naturen , Kgesom hi^ storien hyller sig i sorg, ikke fordi helten der, men når den uskyldige segner under ondskabens slag. Hvor gang lyset dræbes af mOrket, er det det sk()nne og det gode, der fældes; men det fældes aldrig uden for at vende tilbage i en ny og skOnnere glans. Balder der i naturen, når skoven bliver nOgen, når blomsten visner, når vinterens storme rase; Balder der i ånden, når den gode forfetes, når sjælen for* mCrkes og har glemt sit himmelske udspring. Balder vender tilbage, når forårsvindeoe vifte og nattergalen flojter, når en ny og renere tilværelse afleser mulm og mOrke; når den fortabte sjæl hæver sig på ny, kaster m(^rkets kåbe fra sig, og som en strålende alf stiger til himlen på lysets vinger. Er Balder nu lyset, så beheves deringen lang forklar- ing over hans bolig, den udfylder hele rummet imellem himmel og jord ; eller over hans skCnhed , thi hvad er så

enies opfatning af den til verden fodte, fra dunkelhed til lys træd- ende, rene og klare Phoibos ApoUon se K. O. Miillers Prolegomena s. 372. o. a. ^^Das licht scheint fiir die reinste offenbarUng des geisles in der natar, far die nScbste vermittlung zwischen geist und siofT gegoKen zu haben", siger Ubland (Tlior s. 145).

Digitized

by Google

278

fageri og så hvidt og sfl rent øom lysets stråler. Balder og blomst ere parrede. ^^Det tæppe, som den blomster- rige Flora udbreder over jordens ndgne legeme, er ikke vævet ens;^ men også norden har fornummet dets ynde. Blomsten som er helliget ham, hedder Baldersbrå, det er Anthemis Cotula eller Hatricaria Chamomilla, der endna i Skåne og Jylland kaldes Baldershrå, Barbro, eller andre endnu stdrre i norden forekommende urter, der alle ligne hinanden deri, at de have samboblomster med gul skive og hvide stråler, et billede på solen og dens udstrålende lys. Anden afbildnmg kan heller ikke tænkes ved Balder. Lyset går ud fra hans djenlåge og Ojenhår;- en Correggio skal male det, han, som så ypperlig kunde gengive kvind- ens uskyld udstrålende fra det næsten tillukkede 5je. Med sine hvide brå ligner han jo Grækernes Eos, morgenr^en, med sine snehvide øjenlåge. Hvor smukt har ikke Hl C Andersen opfattet vor Baldersbrå i æventyret Snedronoingen (i Ny eventyr), hvor flere blomster indfores talende: Smdr- blomsten er en lille klar sol. Hun kvæder sin vise: I en lille gård skinnede Yor herres sol så varmt den ferste som- merdag; strålerne giede ned ad naboens hvide væg, tæt ved groede de første gule blomster, som skinnende guld i de varme solstråler. Datterdatter kyssede bedstemoder. Der var guld, hjærtets guld i det velsignede kys. Guld på munden, guld i grunden, guld deroppe i morgenstunden! Se, det er min lille historie, sagde smørblomsten.

Naturens sorg er nu også let at forstå ; selv den yogre Eddas ^.tilsyneladende spidsborgerlige^^ bemærkning om sten- og stålgråden, når de komme fra kulde i varme, kan, som Grundtvig bemærker, have en dyb psychologisk saadhed til grund, ^^da virkelig al smærtegråd udtrykker overgangen fra kulde til varme’’; den gruelige iskulde i hjærtet, den ferste ytring af den dybeste sorg, smælter i ($jenduggen og de varme tårer. Og ligeså let forstå vi Balders bålfærd, til hvilken alle væsener samles. Hans skib Hringhorni kaldes med rette det stOrste af alle skibe ; hvad een Mona var Ibr

Digitized

by Google

279

Ketterne er Mevet fSi et eadaa stdrre billede. Skibet er ikke dyrekredsen, men verdeMskibet, deo hele jord er baos grav; bjsrgspidseme ere toppene af deis master, og det er rfoget som den kredsrunde jord^. Selv det, der under den dybe sorg synes at yære en halv speg, at Thor sparker dvørgea Litr ind i Uden, hvor vi tit se han med sin brog*- ede kappe på løbe om og g6re uederhge spring, ligger der alvor i: farven der med lyset. Den bliver kun tifi>age i sin grove fom i den jordiske ild’.

Balders kone hedder Nanaa; hendes l^rte brister af sorg Ted hans ded. Nanna er den ufortreden syslende, det mest passende navn for kvinden, der idelig sysler med sin iette og nette og tækkelige gerning. Det er blomstergud- inden, der altid vender sit hulde åsyn imod lyset. Hendes fider hedder Nefr eller Nepr (Nefirr) , Odins s(Hi (Sn. s. i{2), som danner knippe eller knup ; beslægtet med dværge- navnet Nlpingr, Nippingr. Nanna kaldes også N^Akves dat-

*) Med Hringfaorni, af bringr og bom, kan Jøvnfares det oldsass. adtryk for sUbet: bdbuniid, det bøjhornede (Heliand 69, 9), og det iiigels. hringedsteflDa, der forekommer ved Skylds skibstøgning (Beow. 64). Der er intet as«d?anligt i fores^Hngeo om Jorden som el skfb. Meget smukt hedder det i SdlarlJ. str. 77, at Odins kone ror på Jordskibet y higende efter vellyst; og silde rebes hendes sejl, der larmende slå på begerligbedens tov:

<5dins kvan seglmn bennar

rcrr å Jardar skipi, verdr sid hlaAit,

m<Sdug å mnna5; ^eim er i ^råreipam ^ruma.

*) Således håber Jeg, at aKing i Baldersmytben vil vcre forklaret, undtagen det sted om hans domme. Det er overmåde uheldigt, at udtryk- ket i den yngre Edda: at engi må balldask ell. ballask d6mr hans, kan forklares på to Kge modsatte nnåder. Hvad er Balders domme t hans ytringer, lysets stråler; at dcrma er, som bekendt, at tale, ytre sig. San man antage, at de gamle have t»nkt på lysstrålernes lige gang eller brydning? at en har sagt: lysstrålen går altid iige, og en anden så har rettet: nej, den kan ogs& brydes? En opfatning af noget, som vedkommer lysets natur, må der nodvendig tcnkes på; jeg er mest Ulbtfjelig til at anUge den første, thi solstrålens lige gang måtte. let laf ttagas selv i den simpleste hytte; og den lige vej er den bedste.

Digitized

by Google

280

ter (Hyndlulj. str. 20) ; men det er ikke kUrI af samoieo- tongen, om dermed menes gudinden ‘• Ligesom Idui vogter sine æbler, fragten af det fredede tns i have og hind, således sysler Nanna ufortrøden med sine biomsler på mark og eng; og f<H* at fuldende bele biUedei, stille fi endnu red siden af dem græsset, mosset, som er båret på Sifs hoved. Da Balder og Nanna sade sørgmodige hos Hel, og Hermod med uforrettet sag måtte forlade dem (jeg bar flere gange berørt dette, thi det er så talende), da gav Balder ham ringen DrOpner med til Odin, men Nanna sendte Frigg et tæppe eHer riør og hendes tærne FuUa et fingerguld, alt til minde, til jærtegn, om den glade og lyk« kelige tid, da de levede og virkede sammen. Hvad enten gaven til Frigg er et tæppe for hendes fødder, når hun stiger ned til sin jord, eller et slør for bendes hoved, gen-

^) On» betydningen af Nanna og Nepr kan der ingen tvWI T»re. Uhland(8. 147) har allerede forklaret mytben: ,.Nanna ist dieblaUie, die blaménwelt, deren schSnste zeit mit Baldurs lichtherrscbafl za- sammentriflt Dafiir spricbt zanXchst der name ihres vaters: Nep, Nepr, knopf, knospe; toehter des bliitbenknopfes ist die blame". Åt nenna, roos. nanf^jan, oldht. ginendan^ er at sysle med, henvende sindet på 5 nenninn er ufortroden flittig^ nenning varig syslen, is»r med lety behageligt arbejde, og med hensyn hertil kaldes just kvindea nanna; vort ncnne er at 13 sind til^ konne fli det over sit sind, give sig hen til. Faderens navn skrives Nefr, Nepr, Nafar, Nefirr, hos Saxo Gevar; Jeg har allerede fSr ytret den formodning, at en streg for n kande v«re overset, så at der måtte Isses Gnevar, da falde navnene sammen Qf. S6larr ok Gn«varr, Yiilsongas« kap. 35). Roden at hnafa, hneQa, out. hnefr, er såvidt Jeg for øjeblikket véd tabt, men der findes en datid hndf, hvoraf hno>filyrfti og andre afled- ninger, og forstærkede former: hneppr, at hneppa, danne knippe, knap; nipr, norsk og Jysk nipper, net, det vil sige net og pent sam- menrøjet, hos Hr. Michael knepper j JL jysk nevver, sysselsat, at nevre med noget ^ vel også norsk næpen, behændig, o. fl.. Om Nanna i HyndluU. er gudinden, kan jeg ikke afgdre; for det synes at tale den fremskriUen, der findes i navnene Frd6i, Kari, Alfr, Naona. Faderen hedder her Nøkkvi, der efter Uhlaod og B. H. også betyder knåuel, ballen; jf. jysk at nykke, nøkke.

Digitized

by Google

281

neoiYsyel nteå blomster, meokigea er lige klar^. På den yndi^te måde er her frugtbarhedens, overfladighedeos, ring parret med Naooas sier og med guldriogen p& fyldens fingre. Således render svend eller jne, i hvis hjærte lykke« ef svunden, fra en Qæm egn sine elskede et venligt ord og et rosenbbd, for at minde dem om, at lyærtets fylde, endskOnt svunden, Ueg, falmet og forvandlet til en skygge, aldrig kan glemme de timer, da den stod i sin frodige blomstring.

Nu have vi blandt gudinderne fremdeles to, om hvilke vi rigtig nok ikke vide stort mere end deres navne, llmr og’ NjOruon (Sn. s. Ii3), men som åbenbar here hen til denne kreds, til Nannas følge. Thi llmr, lim er dnft (at ilma, dufte), og Njdrunn, den bindende, flettende, vævende, fore- kommer , sorgende som Nanna , da natten dækker jorden (Hrafnag. str. iSy. Den sidste sidder hos Nanna om dagen, hjælper hende med at binde blomsterkransen og at slynge den hen overjorden, ligesom Øraumnjdrunn (Alvissm. str. 313 om natten slynger de underlige drdmmekranse i menneskets slummer; og når nu de have knyttet og strik- ket og viHLet og vævet og bordere^, så gyder lim sin duft- ende salve ud af sin krukke over blomsterkronen , over det brogede sier, så at duften stiger op og fylder luften med vellugt-’’.

Mere end nogensinde vil det vel nu, da vi have fuktr endt Yor beskuelse af hele denne digtning , være klart, at

) lUptfy af rept (lérept, Isrred) er éug i dette ords gamle betyd- BiDg; i Rigsmål str. 18 bmges det om syeb eller lagen: kone lagde deo rødkindede dreog i sveb, sveip ripti; liidr er et slags kvinde- ligt hovedtdj eller slår , , formodeDtUg kaldet så af de folder, hvori det var lagt.

*) Njfimon og Jéruna (ikke Jdrann) er samme navn.

) Delte minder tillige om den gamle skik, at meer p§ midsom- mersdag i middagsstuflden flette en krans af ni slags blomster; og Di slags blomster lægger meen roidsommemat noder sit hoved, fer at drOmme om sin (ésstemaml.

Digitized

by Google

282

norden havde sans for andet end drab og blod, havde sans for lykke og velsignelse, for lab og tårer, for glæde og ynde, for savn og venlige minder. Selv den stakkels Lappe har jo sin Rana neid, sommeijomfnien, den grønne jomfru, som bor ved stjærnerne, oggjOr markerne grOnne og græs* fulde til rensdyrenes og andre kreaturers f^ode (Kildal i Skand. 8. skr. 1807. 2,452); og vi, hvis fedre igennem det, de have efterladt os, tale så tydelig til os, have så længe kun- net give os hen til, i luftkasteller at søge det, der ligger lige for os på vore velsignede marker og duftende enge; have så længe kunnet give os hen til den forestilling, at vore forfædre vare kun vilde barbarer, uden sans for den ynde, der igennem Ojet fylder sjælen og velsigner hjærlet, uden fomemmmelse af den smærte, der skærer igennem menneskets bryst ind til de fineste fibrer.

60. Forseti, retferdighedens gud (forsidderen , ret- tens forstander, dommer) er en sOn af Balder og Nanna. Alle, som komme til ham med vanskelige sager, gå forligte bort; hos ham er det bedste domsted blandt guder og mennesker; hans bolig Glitnir (den skinnende) har guld- stetter og er tækket med selv (gulli studdr ok silfri |)aktr); dér bor han de fleste dage og jævner alle sager (svæfir allar sakar). (Sn. s. 18. Grimnism. str. 15.)

Under navnet Fosete dyrkedes denne gud, ved den Uå da kristendommen blev indfort, på een Helgoland, der kald- es Fosetesland (Alcuini Vita sancti Wilibrordi, cap. 10. o. a.) Balder dyrkedes i Vestfalen.

Retfærdigheden evedes på tinget på den lyse årstid, under åben himmel, bestrålet af det hellige lys, kun medens sol var oppe, i den blomstrende naturs sked. Tingets hel- lighed og retfærdighedens renhed udtrykkes i gudens faste dejlige bolig. Balders glans breder sig ud over sOnnen. — Om Syn er Ult foran (§ 46).

61. |><}rr. Sif. Ullr. Meili. Her har jeg ikke meget mere at gOre, end at fortælle. Thor (t. Donar) er torden- guden, det vide alle; og dertil sigte alle fortællinger om

Digitized

by Google

283

ham. Så har vel digtningen her forladt sin mildhed? in- genlunde. Han er stærk , forfærdelig stærlt, og frygtelig i sin vrede, m:en han er den godmodigste skabning der kan være til (hvo har ikke gjort den erfaring: enorm styrke er hos mennesket parret med troskyldig godmodighed). Han er en Qende og skræk for jætterne (det onde), men men- neskeslægtens hulde ven (hrO&rs andskoti^ , vinr verliba, Hymiskv. str. li). Han tordner ikke for at ødelægge vor jord, men for at velsigne den ; agerdyrkningen, især jordens forberedelse dertil, er bestandig genstand for hans omhu. Så herligt og så sandt have vore forfædre stedse opfattet naturkræfterne; når de have set dem i hele deres storhed og frygtelighed, gribe de tillige deres velgørende side. Alle Aser virke, våge, tordne og stråle for dem.

Hvad enten Thor viser sig som en gubbe eller yngling, bærer han redt skæg, hans natur er ild; styrkens bælte omgiver hans lænder; hammeren svinger han i sin hånd; han farer på en kerre med bukke, fra hvis tænder og hove udfare gnister, og den rødmende sky giver genskin af hans luende blik; over sit hoved har han en krans af (tolv) stjæmer (Stephanii notæ in Sax. s 139); under hans fadder hviler jorden, og bærer mangfoldige spor af hans vældige fodtrin.

Asathor er den stærkeste af alle guder og mennesker. Han er en sOn af Odin og Jorden. Det rige, han hersker over, hedder {>ru%vangar eller j[>rubheimr, og hans hal hed- der Bilskirnir; i den sal, det stOrste hus som er blevet bygget, er fem hundrede og fyrretyve gulve (stokværk). Hans tvende bukke hedde Tanngnj6str og Tanngrisnir (Tanngnir) som drage ham i hans vogn (reib) ; derfor kaldes han Oku- J)<5rr; også vagna verr (vognværger). Tre kostelige ting ejer han : hammeren MjOlnir, som hrimthurser og bjærgrls- er kende, thi ien har knust mangen hjærneskal på deres fædre og frænder; bæltet Megingjar%ar, når han spænder

1. brtfdr er et jsttenaVD^ og modsctBingen viser, at der mi l«ses således (for hrddrs).

Digitized

by Google

284

éti om sig, blWer hans Aststyrke dobbeK »å stor; jero- haodskerne (jåmgltffar), som han behøver til at tage med på hammerakaflet. logen kao fortælle aMe hans stonrerker. Han er fader til Hagni, htis moder Tar Jånisaxa, og tit Md%i; han er Sifs ægtemand, deres datter er {>r6%r, og atiffadertilUllr; fosterfader* til Vingnir og HIdra ; han kaldes også selv ying))drr og Vingnir og HlérriSi. Han er Asgår^ og Midgårds værge (verjandi>, og kaldes HS^gardsTeorr, Har^veorr eller blot Yeorr og Veobr. Hans tjenere ere f>jålfi og hans søster ROskva. Han er broder til Meili, Odins s6n, om hvem man ellers ikke véd noget. (Sn. s. 14 S3. 58. 59. 63. 112. Grimnism. str* 4. Alvbsm. str. 3. Hamarsh. str. 1.8. Ydluspå str. 55. Harnisk, str. 21. 31. 34. 37. Harbårl^sl. str. 9.)

Alt dette kildrer tordenguden^. Bertil sigter også, at

‘) Udtrykket fdstri er dobbeltydigt : fosterfader og fostersOo; at det ferste er meningen, ses af fortalen til Sn. s. 151, hvor Tingener anfores som Yingethors s5n.

*) ^<5rr anses for en assimilation for f>unr, donar^ (rédr betyder fast, stærk, sammenpakket (compactos);- jeg bar formodet, at denred agtedes til den tykke sky, aiden hele hans rige hed ^réSYangar, som da vilde være sky vangene, og dér er det jo han hersker) hao hedder også pru5agr åss (Hamarsh. str. 17) ja pruSvaldr, go5a (Har- bardsL str, 9) hvilket ikke ret vel kan betyde deres stærke hersker, thi gudernes hersker var ej han, men Odin; men når der menes skyhersker, så er det ligefrem ; hammeren kalder han sin ^rudhamarr (€Eglsdr. str. 57). Haus bolig bilskirnir, af bil og skima, sigter til lynglimtene, der i afbrudt tid fare ud og oplyse. Ligeså bukkenes navne, de tænderskærende eller gnistrende ; og bukkene selv ere bil- leder på alle stærke drifter (efter Grundtvig) og på lynildens spiiog på de h(^e Qælde. Navnet Oku^rr henferer Edda til at age ^ andie sammenligne det med hans finske og keltiske navn Taranucco (af lett. okka, auka, storm?). Ifjdlnir er knuseren ; bæltet styrkens gjord; magni, den som besidder styrke, og broderen m<5di, den modige. Yingtbor og Yingner har uden tvivl hensyi) til tordenvejrets flogt; hldra (gldra, Sn. s. 151) til den udstrømmende hede eller de funk- lende lyn 5 og hldrrldi er da den, der Cirer på den luende vogn (reid); veorr og veodr kommer formodentlig af at veå, ndvidet vigja, vie.

Digitized

by Google

285

hao ikke, som de aodre guder, hver dug kao ride til deres domsted uoder Yggdrasils ask, meo må vade derhen gen- nem åerne KOrrot og 6rmt og to Kerlaugar, thi Asabroen Tilde ellers stå i luer og de hellige vande giede (Grim- Bism. str. 29). Det sidste navn antyder varme bade (KOrmt er samme ord som aen Karmen); der menes vel da sky- erne, som hedes og dampe i det han farer igennem dem, og den derfra nedstrømmende hine tordenregn. Når han kommer farende, beve Qældene, bjærgene briste, jorden splittes og står i luer; himlen dundrer under ham, og havet brænder (OEgisdr. str. 55. Hamsrsh* str. 21. t><Srsdr. Sn. s. 61).

Saxo kender ham også som Odins sOn (Othino ge- oitus), med hvis styrke og kræfter intet menneskeligt eller guddommeligt kan lignes, såvel som hans kalie (clava), hvis uhyre slag intet skjold kan modstå (Saxo s. 71. ii& 275). Derhos omtaler ban (s. 630) tordenkilerne eller så* kaldte Thorsharore C^^aliei Joviales), som kong JUagnus Nielsen fandt på en e ved Sverrig, og ferte. hjem som sejerstegn.

Mangfoldige ere de udtryk og omskrivninger, hvormed skjaldene på deres vis forherlige denne guddoms styrke og vælde, hans luende blik, hans flyvende fart, hans væld- ige gerninger. Han er stærk og mægtig, dådkraftig, hård^ sindet ())r6ttOflugr, dåirakkr, har&hi^air. H^miskv. str. 23. 39. Hamarsh. str. 22); menneskeslægtens forsvarer, men jætternes skræk og edejægger (så er Oldum bergr, Hymiskv. str. 22; jotna étti^ bergdana brj6tr, fe^ir flugstalla fomjéts go%a. Haustl. og t>6rsdr0; jætten, som vil kysse ham, i den tanke at det er Freja, farer tilbage for hans luende blik; med sine hvasse Ojne ser ban på midgårds^

helKge j beskerme , og betyder da - forSTarer. ^jålfi betyder den rask arbejdende, og riskva den taske. Thbr bar endna mange an- dre navne: Atli, den frygtelige; lsabragr> den ndnuerkede as, og Åsaheljay MakampeQ; ED^ilangT). £kidrf5i (eUelr Einridi), njén, SdønuDgr, Rynr; Rymir og Rymnir (Sn. s. 119).

Digitized

by Google

280

ormen (Hamar&h. ftlr. 27. So. s. 53). Når Aserne neTDe ham er han sirax tilstede og slagfærdig (Sn. s. 26). På lignende vis, og snart som gubbe, snart som ang mand Tiser han sig i sagaerne. En mand i Trondhjem, Finn, der siden lod sig kristne, viste foragt for de gamle guder; hans fader forestillede ham, hvorledes det vilde gå ham Ilde, når han ikke ærede Thor, der havde avet så vældige gerninger, faret igennem bjærge og klevet klipper, medens Odin rådte for sejer (Fms. 2, 154). Ved slaget på Fyris- volde blotede StyrbjOrn Thor; og om natten så man en rodskægget mand, der kvad en ildevarslende sang (sst. 5, 249)« På Redse i Norge var Rød en af Thors Ivrigste dyrkere. Kong Olaf TryggvesOn sejlede derhen, for at udrydde den gamle tro; da gik Red til Thors hov; guden hugede ikke disse fremmedes ankomst, men endelig lod han sig af sin dyrkers bOnner overtale til at opblæse sit skæg og tude sin skægrøst, og fremkaldte en så stærk modvind, at kongen måtte vende tilbage (sst. i, 302). På Island blev lliangbrands skib slået i stykker i en skrækkelig storm ; det var Thor, der havde fart det bort af skibslejet, rystet begge borde, og stadt det imod grunden (sst. 2, 204. Kristnis. kap. 8). Ligesom Odin åbenbarede han sig også for Olaf TryggvesOn. Da denne engang med jævn vind sejlede langsmed landet, stod der en mand på en frem- ragende klippe, og kaldte på dem, og bad dem tage sig ombord. De styrede da derhen, og lode ham stige ud på skibet. Han var hoj af væxt, ungdommelig, smuk af od- seende og radskægget. Næppe var han kommen ombord på drageskibet, fOrend han begyndte allehånde løjer og drillerier med folkene, som morede sig derved; de vare nogle uslinger, sagde han, uværdige til at falge så berømt en konge eller fare på så smukt et skib. De spurgte, om han kunde sige dem tidender, gamle. eller ny; han svarede, at de vilde nok kun spørge ham om få ting, som han jo kunde oplyse. Da han nu blev bragt for kongen, og folk- ene roste hans kundskab, vilde kongen liare en eller anden

Digitized

by Google

287

gamoiel historie. Si vil jeg då begynde med det, berre, sagde maodep, at det land, som yi nu sejle udenfor, var i gamle dage beboet af riser, men disse fik en sfl brad bane, at de næsten alle dede på en gang, og der blev kun to kYioder tilbage« Så begyndte mænd fra Østerlandene at bebygge dette land; men bine store kvinder gjorde dem* sidan fortræd og plage, så de ikke kunde begå sig, f6rend beboerne fandt på , at kalde på dette rede skæg til hjælp for sig’ (at heita å l)etta hit rau%a skegg til hjålpar sér); og jeg greb strax min hammer, og slog de to kvinder til- dede; og landsfolket her har blevet ved at kalde på mig til deres understetteise, indtil du, konge, således har edet alle mine gamle venner, at det vel var hævn værd. I det samme så han med et bittert smil på kongen, og sked sig ud overbord så rask, som man kunde skyde en pil på seen ; og de så ham aldrig mere (Fms. 2, 182). I denne fortælling, hvor underlig don end ved ferste Øjekast ser ud, udtrykkes ligefrem Thors fjendskab mod jætterne og deres udryddelse ved ham, det vil sige, den måde hvorpå ban ved 8IO virkning på fjælde og bjærge forbereder kulturen og baner den vej blandt menneskene. Det vil nu også blive iodlysende af de felgende myther: jorden er hans hulde veninde, hans Ojesten; men for dens skyld kæmper han også med det vildtoprerte hav; han vandrer derhos hen til de vildeste Qældegne og udørkener, strider med de styrtende bjærgstrOmme, og farer ind i de malmfulde {æld- huler, men her, hvor jordens vildhed er uimodtagelig for hans velgerninger, taber hans tordenkile tildels sin kraft.

Thors kone Sif giver os et nyt billede på jorden (navn- ene på jorden , Sn. s. 118). Hun hedder den hårfagre (it hirfagra go%), Jærnsaxas medbejlerske, moder til {>ru&r (Sn. 8. 63). Guldet kaldes hendes hovedhår (haddr Sifjar) iCelge den- allerede bererte mythe^ at Loke afskar hendes hår, og skaffede hende ny guldlokker (Sn. s. 69). Navnet et ent. til sifjar, slægtskab. Hun er, såvidt jeg skønner, ikke, som Uhiand antager, kornmarken, thi den herer

Digitized

by Google

288

nærmest Frej til, men det med græs bevoxte bjærg, mod« sætning til Jæmsaxa, som hersker i den ede erken; des nOgne klippe Hrungner viMe gerne have hende. Enddig siger jo folkenavnet på hendes hår det tydelig nok^ det er en roosart, guldhår, polytrichara aureum; jf. Severmos, Stenseyerurt , Marchantla polymorpha (hos HornemaDD), hTis begyndelse Se?ei^ vel ligefrem er ejef. SiQar. Grimm ytrer sig imod, at Sif skulde være samme ord som den vendiske komgndinde Siva.

Sif er moder til Ullr; faderen nævnes ej, thi ban er Thors stffs<^n (stjupr f>drs) og Thor er hans stilfader (UUar magr). Han er en så ypperlig bueskytte og skilaber, at ingen deri kan kappes med ham (han hedder bogaåss, veii- iåss, skjaldaråss, Ondråss); han har også fagert udseende, og har krigers færd; det er godt at påkalde ham i enekamp (Sn. s. 18. 53. 54. 56). Skjoldet kaldes kans skib ^DHar skip, Ullar askr, Sn. s. 87. 88). Hans bolig hedder YdaKr (regndalene) og modsættes Frejs Alfheim; hans anseelse må ej have været ringe, da Odin selv lover hans gunst (Grimnism. str. 5. 42.) og kong Atle svor ved hans ring (at hringi tFllar, Atlakv. str. 30). Nordens vinter er tro- fast. Ved Rind have vi allerede set, at han (Ollerus), i f^^ge Saxos fortælling, forjager Odin fra Asgård ; fordreven af Odin flygter han atter lil Sverrig, hvor ban bliver dræbt; og det hedder, at han således galdrede et ben, at han brugte det isteden for skib, for at fare over havet (ut ad trajicienda maria osse navigii loco uteretur, Saxo, s. 131) ; hvilket Finn Magnusen oplyser derved, at de ældste skøjter forfærdigedes af ben^. Uller er aMsA den egentlige vint- ergud, modsat Balder som sommergud, der, som vi have set, også kaldes hans frænde (Ullar sefi). Viborgs mening, at Uller er den samme som Tyr, og kunde afbildes enhånd- et, forekommer mig uforenelig med alt hvad Edda véd

) Mon ikke Evind Skjaldespillers adtryk (Tnglingas. kap. 9) kunde sigte hertil? Skade kaldes ssvar beins- ok (>ndr-dis, hvor man eHers forklarer Mens ben om bjærget.

Digitized

by Google

289

om dem. Uller må afbildes i vintørdragt som bueskytte og skiløber.

Om de felgende myther henviser jeg eo gang for alle til Uhlands Thor; dette åndfulde skrift har været min for- nemste v^leder, skOnt jeg Tcd hver ting har forsket i kild- erne selv, og heller ikke i alting felger Uhiand ; når to se på den samme ting, se de den ikke med samme ^Ojne. Det Tenter jeg heller ikke af mine læsere, men jeg håber ved dette skrift at have givet forskningen, der hos os så længe har hvilet, et st^ fremad.

62. Thor og Hrungnir. Hrungnersmythen har uden tvivl i oldtiden været genstand for Oere digtninger: af den have TI kun et brudstykke i Thjodolf hin Hvinverskcs Haust- lOog og den yngre Eddas fortælling (Sn. s. 56) samt hyp- pige hentydninger dertil hos skjaldene. Deraf er indholdet felgende: Thor Tar engang faren til ^esterveje for at knuse trolde, men Odin red på Sleipner til JOtunheiro, og kom til en jOtun, der hed Hrungnir (Hrugnir). Da spurgte HrungDer, hvad det var for en mand, han med guldhjælro- en, der red gennem luft og hav, og sagde, at det var en forfærdelig |;od hest han havde. Odin svarede, at han vilde vædde sit hoved på, at der ikke fandtes nogen så god I JOtunheim. Hrungner sagde, at en god hest var det, men han havde en, der hed Guldfaxe, som tog langt stOrre skridt; hvorpå han sprang op på den, og sprængte efter Odin. Denne var bestandig forud, men jætten var kommen i så stærkt jættemod, at han ikke selv vidste af det, f5reed han var kommen indenfor asagrind. Og da han kom t9 hallens dOr, b«de Aserne ham til drik. Da han var kom** men ind, kræviede han åtUk; hvorpå Aserne satte de skåler for barn, som Thor plejede at drikke af, og åem Uimie han ud, hver i ett drag ; og da han nu blev drukken, skort* ede det ikke på store ord; han vilde tage Valhal, sagde han, og fere den til Jotunheim, As^d vilde han styrte ned, og slå aHe guderne ili>el, undtagen Freja og Sif, som

Digitized

by Google

390

han Tilde lage hjem med sig; og da Freja gik og skftok- ede for ham, ytrede han, at han vilde drikke alt Asernes ell. Da Aserne endelig bleve kede af hans overmod, nævnte de Thor, som strax kom, og svang sin hammer, og var meget vred, og spurgte, hvo der var ophavsmand til det, at hundvise jætter skulde drikke dér, eller havde givet Hrungner tryghed til at være i Valhal, og hvorfor Freja ^uide skænke for^ ham som ved Asernes gilder? Hrung- ner, der just ikke med yenneOjne så på Thor, svarede, at Odin havde indbudt ham, og han var under hans beskyt- telse. Thor sagde, at den indbydelse skulde Hrungner komme til at fortryde, f6rend han kom ud; men jætten svarede, at det var kun liden hæder for Asathor at dræbe ham våbenløs som han var; det var stirre prore på hans mod, hvis han torde stride med ham ved landegrændseo (at landamæri) på Grj6ttunagar)bar ; dårskab var det også, sagde han , at jeg lod mit skjold og min hén (bein) blive hjemme; havde jeg haft mine våben her, så skulde vi na have prøvet holmgangen, men jeg erklærer dig for en nid- ing, hvis du vil dræbe mig våbenles. Thor vilde ingen- lunde undslå sig for enekamp, når han blev æsket på holm ; det var noget, som ingen endnu havde budt ham. Hrungner drog nu sin vej, og skyndte sig hjem; det var en rejse, som blev meget omtalt blandt jætterne, såvel som det stævnelag med Thor; og det var dem af stor vigtighed, hvo der sejrede; thi blev Hrungner overvunden, som var den stærkeste iblandt dem, så havde de kun ondt at vænte af Thor. De gjorde da på Grjottnnagårde en mand af ler, ni raster h5j og tre bred mellem skuldrene; et hjærte kunde de ikke finde, der passede til hans størrelse, de toge derfor en hoppes ; men det var ikke stadigt, da Thor kom. Hrungner havde et hjærte af den hårde sten og det var spidst medtre kanter (som den magiske karakter , man ‘siden har kaldt Hrungners hjærte) ; af sten var også hans hoved, og hans skjold var ligeledes sten, vidt og tykt; og dette skjold holdt han for sig, da han stod på Gijot-

Digitized

by Google

291

tooagårde og biede på Thor; meo til våben havde hao en héo, som han svang over sin skulder, så han var ikke god at vove sig I kast med« Ved siden af ham stod ierjætten, der er kaldt Mokkrkålfi, og han var meget ræd; der siges, at -han ipeg, da han så Thor. Thor f6r til holmstævnet tilligemed Thjalve; Thjalve lab da hen til det sted, hvor Hrungner stod, og sagde til ham:’ du står uvarlig, jætte; du holder skjold for dig, men Thor har set dig, han kom- mer farende i jorden , og anfalder dig nedenfra. Da skød Hrungner skjoldet ned under sine fødder, og stod på det, men sin hén greb han med begge hænder. Derpå så han lynilde, og hørte stærke brag; og så han da Thor i sit asamod, heftig f6r han frem, og svang hammeren, og kast- ede den i lang afstand mod Hrungner. Denne løfter henen med begge hænder^ og kaster den mod hammeren, og de mødes i flugten, og henen brast itu; den ene del faldt på jorden, og af den ere alle henbjærge blevne til, den anden sprang med sådan kraft i hovedet på Thor, at han faldt forover til jorden; men hammeren li^‘Olner traf Hrungner midt i hovedet, og knuste hans hjærneskal i små smuler; men han selv styrtede hen over Thor , så at hans fod kom til at ligge om Thors hals. Thjalve stred med Mokkerkalve, der faldt med liden hæder. - Thjalve gik derpå hen til Thor, og vilde tage Hningners fod bort, men formåede det ikke; så kom alle Aser til, da de spurgte, at Thor var falden, men heller ikke nogen af dem mægtede det. Da kom Magni, en sOn af Thor og Jårnsaia; han var kun tre år (eller tre dage) gammel, og han kastede Hrungners fod af Thor, og sagde: Det er stor skade, fader, at jeg kom så silde; denne jætte, tænker jeg, kunde jeg have slået ihjel med min næve. Thor stod da op, og hilste kærlig sin sOn, og vilde give ham jættens hest Guldfaxe; men Odin sagde, at det var vrangt gjort af ham, at give gyge- sOnnen, og ikke sin fader, så ypperlig en hest.

Thor drog hjem til Thrudvange, og henen sad fast i hans hoved. Da kom der en v61ve, hun som hedder Grda,

(19*J

Digitized

by Google

202

Orvandill deo freknes kone ; han gol noe galdre OTer Thor, til henen lysnede; meo da Thor inssrkede det, og jott havde håb om at henen vilde gå bort, vilde han l^nne Groa ibr sin lægedom, og glæde hende; han fortalte heode da, hvorledes han havde vadet nordenfira over Eiivagar, og i en kurv på sin rygg havde båret Orvandel fra Jotiniheim; og til jærtegn fortalte hån , at hans ene tå havde stakket ud af kurven og var frussen, hvorfor hao havde brudt den af, og kastet den op på himlen, og gjort den sy æroe deraf, som hedder Orvandels tå. Endelig tilføjede han, at det vilde ikke vare længe, fOr Orvandel- kom hjem. Men Groa blev så glad derover, at hun glemte alle sibe galdre, og henen bloT ikke lasere, og sidder endnu i hovedet på Thor. Derfor må man ikke kaste en hén tværs over gulvet, thi da reres henen i hovedet på Thor.

Det gamle digt holder dette i en ædlere stil; indled- ningen har det ikke, men kun kampen selv således som den var genstand for en afbildning ; nemlig kampen mellem Thor ogUrungner; Thjalve tales der ikke om. Henen sid- der også her i Thors blodige pande. Groa, der ej nævnes, men omskrives ved Olgefjon, ever også her sine* galdre. -Hentydning til mythen findes i Harbar&sl. str. 15, hvor Thor taler om , at -han fældte Hrungner, den hovmodige jætte med atenhoved Cjf* Hfmiskv. str. 16. CEgisdr. str. 61. Sn. s. 51. 8*3^^. Kormakss. s. 40: Thor kaldes haussprengir Hrungnis, skjoldet fdtr Hrungnit, iljaUai Hrungnis}.

Hvad der nu i mine tanker strax ved denne mythe girer sig tilkende er deos hovedtanke: lynilden, der slår ned i Qældet og splitter det. Hrungnir eller Hrugntr (for- mod, af at hruga, rynke, sammenhobe, ligesom lægge foM på fold) er det o6gne rynkede fjæld med sine tinder; alt er her af sten ; våbenet er flint, der også brugtes til hvæt- testen. Ved siden af QæMet står lerfajærget^ mdhyllet i tyk tåge (mokkr)^ og med sme rindende strémme. Kampen

*) Således fbrekommer ordet i |>okuvfsur, Fms. 3, 97-98 (Jf. d.

Digitized

by Google

293

stod ved Grjéttdnagariar, pågrændsea af den med iniodre stene bedækkede mark. Modsætningen imellem Thor og Hrungner er klar; den sidste er en afmægtig efterabeise af den første;^ hans flintvåben indeholder også Hd som Thors hammer. Btt er ikke blot lynildens virkning der skildres, men tillige den mægtige velgørende gudekraft og jættenaturens afmagt og hovmod, llior sprænger fjældet, for at bane vejen for ag(»dyrkiiing. Hindre klar er Thjalve. Uhland forstår ved ham det ufortrødne arbejde (})jålf)i menneskets arbejde for at forberede bjærget til dyrkning. Han råder Hrungner til at dække sig med skjoldet nedentil, det er et råd af en, der er vant til at bearbejde bjærget nedenfra. Dér virker den flittige landmand; når han ser op ad, står klippen for barn som en stenrise , men (ordenskyerne samle sig over hans isse, lynilden farer ud og splitter iiam ad. Uhland anser også Thors rige, Thrudvange, for den frugtbare jord. Derimod har jeg ved Thjalve, der jo er Thors tjener, tænkt mig en ledsager af tordenvejret , det styrtende tordenskyl, efterdi Thor får ham af en havbo,(hraunbui), og han strider her med lerbjærget, der ligeledes skyller som iian, men af BDgst. I det guUaodske sagn om Thjalvar eller Tilvar (i Gutalag) er han ligeledes forbunden med Thor; det er Thor, der udsender ham, og lader ham bringe den him^ melske ild ned til jorden, så at landet bliver befriet fra jætter, det vil sige opdyrket. Forklaringen heraf har imid* lertid ingen væsentlig indflydelse på hovedmythen.

Oplysning vindes også ved det smukke sagn fra Øv- rethelemarken , som Hammerich meddeler (om Ragna- roksm. s. 93): ^^Stedet er ikke en smilende bygd, men en grålig urd, skarpe og nOgne stenblokke bedække dalsletten i vild uorden. Oprindelsen til denne Urebourd er denne: Engang da der stod to rige bryllupper ved Urebø fik Thor c^med tungum hamri*^ det indfald, at bede sig til gæst hos sine gode gamle Thelleb^nder. Ved det første lag, han

iDak)^ kal? kaldes enbrer mindre genstftnd^ der ligger ved siden af en stor: den KUe« red den store, den onge urt ved sin moder o. s. v.

Digitized

by Google

294

kom til, flk hao en rundelig velkomst; thi brudgommen satte sin alltOnde for munden , drak Thor til og rakte si ham tOnden. Men i det andet gilde kom Tærten med sit ell i en kumme. Da blev Thor hed i hovedet, f6r af oli, men nu af vrede. Hastig gik han hen til det gæstfri brude- par, forte dem med samt deres gæster i sikkerhed op på Brudesten, og så slog han med sin tunge “hammer i Qæld- et, slag i slag: dalen med gård og kirke, og de karrige bryllupsfolk fik ligstene af Hovklis fjæld. Hen ved de hidsige slag flOj ^^Tungumhamri^^ ham af hånden ned mel- lem stenstyrtningen, og nu måtte Thor ned i urden at lede. Langt om længe fandt han sin hammer; men imedens han ryddede efter den, havde han væltet en rende tværs igen- nem de uhyre fjældbrokker; det er Thors vej, en sætervej, der kun har fodfæste for det bjærgfodte kvæg’*. Umis- kendelig er det én mythe, ligesom vor; en stor natnroro- væltning er frembragt ved lynilden; men den målte jo have sin hOjere eller dybere grund, thi guderne gOre intet uden årsag. Brudeparrets ugæstfri sind nedkaldte den straf- fende gud.

Slutningen af Hrungnersmyth^n ferer os endnu over i en anden tankegang. Fjældet er splittet ad, men det kaster sine flintestene ud over den hele jord ; dér ligge de endnu, og hindre sæden i at skyde op. Henen bliver endog siddende i Thors pande; det må være en gammel mythe, siden Lapperne just fremstille Thor således med en flinte- sten i panden. Skal derved lænkes på flinten, hvori ilden ligger skjult, eller på stene og bagel, som lesnes i skyerne, og forberede overgangen til den frugtbare årstid? eller er Thors pande selve jordens overflade, fra hvilken han stiger op som jordens s5n? I det hele er det klart, at Thor må tænkes som en beskermende guddom , der vinteren over, medens de andre velgørende guder have tabt deres kraft, våger over sæden, der er nedlagt i jorden, og ved sine tordenvejr befordrer dens opskyden i våren. Det ligger i tillægget om Orvandel og Groa, der have hensyn til sædeo,

Digitized

by Google

295

som udskyder sio spire, og Ul dens væxt. Thor bærer den forste i sin kurv (norsk meis, flættet af vidier) over de is- kolde strOmme, han bevarer plantelivet vinteren over; men spn-en vover sig for tidlig ud, en tå fryser af; et stjærne- billede af lignende form må have givet anledning til at tåen kastes op på himlen; den tanke er os allerede bekendt: hvad der af jætteoaturen må ødelægges og ikke er til mere nytte på jorden, det fprvandle guderne til lindrende s^ærner. I hovedsagen er således mythen tydelig, skdnt dor om ord- ene kan være forskellig mening : Orvandill kan nemlig ben- feres U\ aurr, jord, eller til Or, pil, og til vOudr, en vånd, eller at vanda, bearbejde, anvende flid på noget ; mig fore- kommer det antageligt, at aurvdndr er jordvånden, spiren, og aurvendill herskeren pver denne vånd, sæden gjort Jtil person; ikke uden grund kaldes han fropkinn, den kække, thi han er meget tapper og må tit vove noget, om han også står fare for at miste sin tå; hans kone er gr6a, norsk gro, det ferste skud græs (vættergro . er spådomsgræs) ; hun sørger for at græsset skyder op, dækker stenen og gOr den uskadelig, for at hendes mand så kan arbejde aig igennem. ^Es ist ein ansprechendes bild*’, siger Uhiand, ,.v<rie der getreue Thor, auf seinen gOtterschultern den fUr- witzigen Orvandil tragend, durch die eisigen urstrOme wat- et, virelche die heimath alles winterndchtlichen grauens sind”. I>et må falde enhver ind, herved at tænke på begynd- elsen af mythen om Attis, hvis fortsættelse berører andre nordiske myther: Den knytter sig til en sten, som i gamle dage skal være falden ned fra himlen (Liv. 29, 10); af stenen Agdos på grændsen af Frygtens ørken dannedes Deukalions og Pyrrhas* kiselstene ; Zeus frier til gudernes moder (ligesom Odin til Rind), men fandt en uovervindelig modstand; hun føder dog det rå og vilde barn Agdistis, som Bakchos lader drikke af sin kilde (Stuhr s. 124). Her havde jeg gerne set, at Stuhr havde sagt, hvad agdos og agdistis betyde; isteden for folkeforklaringen vilde måske da have trådt den, at den åndige livskraft udvikler de første

Digitized

by Google

206

spirende tråde, der tilsidåt rive sig les fra jordklumpen, og skyde op som et granattr«.

Hen vi have hos os ftelv endnu andre fortællioger, der hænge sig fast ved denne mythe. Saxo (s. 135) for- tæller os adskilligt om Horvendil, en sOn af Gerveodil, og broder til Fenge. Horvendil er ligefreni vor Orvendill; Jyderne sætte h i begyndelsen af mangfoldige ord (Saxo har også Hevindus for Evind); faderens navn Gervendil (t. Kérwentil, Gérentil) af geir, spyd, taler for at udlede drvendil af Or, pil. Uhiand antager derfor spydet for det spidse ax, der stræber opad som et skaft medspydjæroet; pilespidsen, for den ny spire, der stammer derfra. Denne Horvendil , der også ferer tilnavnet audax (inn fro’kni), driver forst soroveri (_han farer om imellem élivågar); så kommer han om foråret i strid med en norsk konge Rol- ler på en tækkelig o midt i havet (ordene ere tydelige nok: interiora nemorum verna; vemantis loci jueunditas), og fælder ferst ham, derpå hans søster Sela. Denne Kel- ler, mener Uhiand, er den kolde (kollr for koldr, ligesom i Snækollr), men kollr er jo top, isse, og Finnekongen Snær eller Snækollr (^Fomaldars. 3, 634) den snekuHede, som bærer sne på issen. Dette bliver klart, når man ser på bredrene S6ti og Snækollr (sst. 3, 501), af hvilke den ferste er den nOgne jordklump: på den ene side er han blå, på den anden red, han har Ingeq klæder på kroppen, og. er skaldet over hele hovedet, på ett hår nær, der står op midt af hans hjærneskal. Orvandels strid med KoUer er altså spiren , der strider med snelaget. ^^Tiden er do gunstigere, og han er selv stærkere, end* da han blev biren over isstrOmmene. Den prægtige gravhoj, han laver for sin fældede modstander, er vel den hOje tætte halmvæxt, og mandeboden af ti pund guld kan han også betale med gyldne korn^. Sesteren Sela er hunk. af Selr, der fore- kommer som et lignende væsen (sst 3, 545). Se vi m imod syden, så er der et gammelt tysk digt, hvor vi også finde vor helt som kong Orendil eller Erentel, den ferste

Digitized

by Google

297

af alle de helte der bleve fodte; han lider skibbrud, men bjerges af en fisker Eisen , får herrens usyede kjole , og derefter fru Breide, den skOnneste af aHe kvinder; hans fader hedder her Elgel (Griram s. 347 ; jf. Munch, Nordm. gudei. 8. 59>. Egill, en ypperlig bueskytte, er istap; det er en andan Gervendil; Egill går uden tvivl igen i »ven- tyret om Egil Vendelbo*. Her vilde der nu være anled- niog til at gå videre frem tilAmlode og hans kværn (Am* lo%a kvem, Sn. s. 67); men vi vilde da komme for langt bort fra Thor. Der er allerede adskilligt vundet, når vi i sagnets begyndelse se sammenbiengen med ældgamle my- ther. Grirom sammenligner indholdet af hint gamle tyske digt med Odysseus og Nausikaa, og formoder at det er brudstykke af en stor episk digtrække; vi kunne nu gå videre: der har været en række af mythiske digte, hvoraf Saxo har bevaret os adskilligt; og disse digte ^re siden forvandlede til heltesange. Den menneskelige ånd er frugt- bar:, de mythiske digte om guderoes omsorg for verden forvandlede den til episke fortællinger om helte, og nu lave vi deraf de, dejligste sørgespil Hvorfor ikke? hver tid har sit at gOre, og stoffet, som himlen yder, formes om i tid- ens rindende strOm; den indre kærne i de himmelske gaver er stedse den samme, vederkvægelse for sindet.

Der har været en række af mythiske digte, som hand- lede om jordens farste opdyrkning, det mest magtpåliggende æmne for den ældste slægt. Det se vi, når vi atter begive 08 ty Saxo. Skjolds sOo Gram (Saxo s. 26) Tar den første konge; Gram er ikke hans navn, men hans tilnavn; han er Halfdan den gamle, stamfaderen til alle helteslægter (Hyndlulj* str. 14-16. Sn. s. 104); man behøver kun at læse kilderne, for at overtyde sig derom. Grams fosterfader Uroar med kilderne kende vi allerede; Hroars datter er

*) I saga Egils ok Åsmaodar, kap. 12 , forekommer Thor også; Bavnene dskraair og K^a og forUilliogen selv gdr det rimeligt, at ber også findes forvirret geaUang af naturmyther.

Digitized

by Google

298

opfedt med Gram, og han gfyer hende siden Betsi tilægte^ 1 Edda overvinder han Sigtrygg, og ægter Almveig (»Im- strOmmen ; i Sn. fordærvet Alvig). Hos Saxo er derimod Sigtryggs datter Gro, som Gram træffer medens hun med sine meer tager til skovkilderne for at vaske/ De derpå følgende sange har Saxo gengivet så smukt i sine latinske vers, at man deraf kan gOre sig en forestilling om, hvor langt dejligere de (for en nordbo) må have lydet i den gamle danske tunge ; nogle strofer deraf findes næsten ord- ret i de eddlske sange. Gram bejler til Gro, og byder hende en ring (frugtbarhedens), ligesom Skimer Gerde. Ja, vi finde her endog (s. 32) Svarin igen, hvis hoj, Svar- inshaugr, vi allerede kende fra Alferne (S 24). Den samme Halfdan Bjærggram (ligesom Thor gram imod bjærgjætten) kommer endnu engang for hos Saxo (s. 324) tilligemed Thor (som en kæmpe Thoro) og han indlægger sig så stor berømmelse, at han anses for en sOn af Thor (magni Thor filius existimatus; eller for Thors søn Magni?); strax forud går Vitolf, som vi også kende fra Edda (Hyndlulj. str. 32) , strax efter (s. 327) overvinder Halfdan jætten Harth- ben, som han knuser med sin store hammer (miræ gran- ditatis malleo). Hvad beheve vi mere? Det er soleklart, at vi have en mythesamling for os, og en af de aéidste.

63. Thor og GeirrObr. Frasagn er det værdt, hvor- ledes Thor f6r til Geirrødsgård , uden at have hammeren HjOlner eller Megingjord eller jærnhandskerne med sig; og det var Loke skyld i. Thi da Loke engang i Friggs falke- ham fløj ud for at more sig, fløj han af nysgerrighed til Geirrødsgård , hvor han så en stor hal; han satte sig, og så ind ad gluggen, men Geirrød fik Øje på ham, og befol en af sine svende at gribe fuglen og bringe ham den« Hen væggen var så høj, at svenden vanskeKg kunde komme op ad den, og det morede Loke, at den anden havde så megen besvær dermed, og han mente det var tidsnok at flyve bort,

1. I saga Egils ok Asm. kap. 1 er der et stort djr, som bortforer Hertryggs detre^ det hedder bjassi^ er det Saxos Bessos?

Digitized

ed by Google

209

når svenden var kommen over alt det værste. Da denne nu greb efter ham , bredte han vingerne ud , og strittede mod med fødderne, men fødderne sade fast, så han blev greben og bragt til jætten. Da denne så hans Ojne, anede bao nok, at det var et menneske; og da Loke tav og ikke vilde svare ham noget, låsede han ham i en kiste, pg lod ham dér sulte^ i tre måneder. Så måtte Loke endelig be« kende hvem han var, og for at redde sit liv måtte han sværge GeirrOd til, at han skulde få Thor til GeirrGdsgård, så at han hverken havde sin hammer eller sit styrkebæltf mød sig.

På vejen gæstede Thor gygen Gri%r, moder til Vidar hin tavse; hun gav ham efterretning om GeirrCd, at det var en hundvis og farlig jætte; og hun lånte ham sit styrke- bælte, sine jærnhandsker og sin stav (GrH^arvOlr). Thor drog da til åen Yimr, som er overordentlig stor. Da spændte han bæltet om sig, og stemmede Grids stav mod strdmmen; men Loke Cog Thjalve, efter I>érsdr.) boldt fast i bæltet. Da han var kommen midt ud i åen, voxte den så meget, at den skyllede ham over skuldrene* Da kvad Thor: Vox ej, Vimer, da dig vade mig lyster i jætters gårde; vid, onf du voxer, voxer min asastyrke hOjt op som himlen. Oppe i en kløft så han GeirrOds datter Gjålp, der stod på begge sider af åen, og voldte dens væxt; da tog han en stor sten, og kastede efter hende, og sagde: i 6s Cmunding) skal man å stemme; og han ramte altid hvad han kastede efter. I det samme kom han til land, og fik fat i en rCnnebusk , og steg således op af åen ; deraf er den talebrug kommen, at r6n er Thors redning (reynir er bjOrg I>6rs)^. Da nu Thor med sine ledsagere var kom- men til GeirrOd, blev der anvist dem et gæstehus til her-

‘) Om den lægende kraft der tillægges r()n (rogn), findes der vidnesbyrd samlede i Lex. myth. ; men det hvorom der her mS spørg- es, er forbindelsen med Thor. Er det den rode farve eller træets væxt på steder, hvor andet ej let kan trives, som de gamle have tænkt på?

Digitized

by Google

aoo

berge, men der var kun én stol, og på den satte Thor sig. Da OMerkede ban, at stolen under ham blev loftet ep n>od taget; han stak da firids stav op I bjælkerne, og Ir^^ede sig selv fast ned mod stolen ; og da < blev der et brag, hvorpå fulgte et stort skrål, thi Geirr6ds døtre, Gjélp og Greip, havde siddet under stolen, og han havde brudt ryggen på dem begge. Da kvad Thor: én gang brugte jeg min asaslyrke i jætters gårde, da Gjålp og Grdp vHde løfte mig til himlen. Så lod GeirrOd Thor kalde ind i hallen til lege ; store ilde vare langs ad hallen, og da Thor var kommen ligeover for GeirrOd, tog denne med en taag en gloende jærnkHe, og kastede den efter Thor; han greb den med jæmbandskeme, og løftede den op i vejret, men Geirr6d løb bag en jærnsOjle for at forvare sig. Thor kastede kilen, der slog igennem søjlen og igennem Gelrr6d og igennem væggen, og så gik den udenfor ned i jorden. (Sn^s. 59). Det væsentlige heraf findes også i }>6r8dråpa (sst s. 61) j dog ej begyndelsen ; åen Vimr nævnes ikke, heller Ikke forekomme de ordsprog Thor anbringer i fortællingen. Meget afholdt må denne mythe have været, da den ofte har foresvævet skjaldene, og genfindes i flere former. Hos Saxo er den bleven til en underlig forvansket fortæl- ling om Thorkild Adelftrs rejse; han kommer først til Geruds broder Gudmund; dér se de en flod med en guldbro, grændsen Imellem mennesker og jætter (amnis aureo poote permeabilis; det skulde da være broen over GjOll); den sætte de over og komme til Gerods borg (sedes Geruthi); det er en mOrk by som en med dunster opfyldt sky ; i et gyseligt stenkammer sidder den gamle Gerud med gennem- boret legeme ligeover for en spaltet klippe, og der Jigge tre kvinder med brudte rygge; thi Thor har engang drevet den glødende kile igennem jættens bryst, i det han tillige spaltede bjærgvæggen, o. s. v. (Saxo s. 426). Et andet exempel på, hvorledes myther kan udarte, er en lignende fortælling i Saga af f)orsteini bæarm. (Fms. 3, 182), hvor man ligeledes finder Godmund, konge i Glæsisvellir, og

Digitized

by Google

301

Gekrl^rgarftar, som Godmund og Thonlen drage hen tU o. s. fr. Åen hedder her Hemrå. Thor er bleveD lii Thersten, ligesom til Thoriel hos Saxo. Og til at oplyse selve roytheo og de fra den udgåede fortællinger tjene tillige adskillige folkesago om hine trolde eller jælter^ der huse i bjerge, hvor metaUrerne stryge; f. ex. det, F. Hammerich taler om I sine Rejse- minder (Brage og Idun, 2, 522) fra Omberg ved brædden af Yettero; (.En stakkels torpare var sent på natten ude i skoven; nHk’ket faldt pi, og hvor det’ gik eller ikke gik, tibidst leb han vild. Efterat ban Isoge havde vanket hid og did i den mulmsorte skov, så han endelig et lysglimt i d^ fjerne ; han gik efter det, og kom ved dets skin ind i en rummelig hule. Der var kun to folk . derinde, en kæmpe« stor jætte og hans hustru ; en fæl stank strammede manden imede, og han havde beller atter set aig yanke vild i den m6rke skov, end herinde med utyskerne. Såsnart han så en passende lejlighed, greb han den derfor strax til 9A byde farvel. Da han nu i den bensigt nærmede sig jætten, og vilde række ham hånden , blev jættekvinden underlig blød om hjertet for den stakkels vandringsmands skyM. Hæk ikke hånden din til husbond min, men glød hin jærnstang, og giv haml hviskede hun. Han fulgte hendes Iråd^ og rakte jaétten den glødende ende. Xætten klemte så fkst, at stangen gik tvært over, og ai stump af den fdr i gulv- et; nu, råbte han, nu skOnner jeg dog, at der endnu er varmt blod i Sveriges mænd". Et senere historisk minde findes i fortælKngen om Sneglehalle (Fms.6,361): kong Harald Hårdråde gik engang på gaden med skjalden Tbjod- olf; de kom fbfbi et sted, hvor de harte nogen lerst trættes , derpå ryge i hinanden ; det var en garver og en smed. Kongen opfordrede skjalden til at digte en vise derom^ og da han vægrede sig, fordi det var altfor simpel en ting, sagde kongen, at det var ikke så let iom han mente; han skulde nemlig gOre andre mand af dem, end de virkelig vare; lad den ene, sagde han, nu være Geir- rOd, den anden Thor. Så kvad skjaJdeii, hvorlunde smede-

Digitized

by Google

302

balgenes Thor fra taleot torp Cmonden) kastede skarpe lyn (skøldsord) mod bukkekedsjætten ; men fyrig greb hudernes str»kkeb«nks GeirrOd kilen, og sendte den tilbage.

Begyndelsen af navnet GeirrOdr er geir, spyd, odd, men jeg formoder at derved forstås enhver spids ting* ; i GelrvendiH var det istappens odd, her er det metalkilen, som jætten kaster; slutningen er uden tvivl hrO<5r, en jætte. Datteren gjélp er balgernes larm, og greip, greb, kløft. 4 forklaringen forekommer det mig at Uhland går videre end nødvendigt: GeirrOd er efter ham en dæmon for den glød- ende hede; når brændingen og den rivende strOm skulle være hans døtre, så må han være en tordenvejrsjætte; den brændende sommer udlader sig i frygteligt tordenvejr (gewitter) med skybrud, hvorved bjærgstrOmroene opsvulme; altså det skadelige hærgende uvejr modsat tordcngudeo. Loke er indtrædelsen af den skOnne årstid ; han flyver ind i sommerens land, men må her som det aftagende lyses dæmon fanges og sulte; manden, der griber ham, er dea efterhånden tiltagende dag o« s. fr. GeirrOd, mener jeg, er en jætte^ har altså intet med tordenvejr at gOre, men hører jorden til; han bor i en metallisk klippehule; i denne ego finder Asaloke, den jordiske velgOrende, men falske ild, ingen næring; fra klipperifteme fremstyrte de vældige bjærgstr6mme; inderst i halen hersker metalkongen seir. Thor véd nok, at hans HjOlner ikke har noget at gOre dér, han tager den heller ikke med; men sin styrke kan bao vel vise, selv når han gennemvandrer disse egne. Thor og Asaloke og Thjalve ere ligefrem modsætninger til Geir- rOd og hans døtre.

Hos skjaldene findes flere hentydninger til Thors be- drifter blandt jætterne, myther, som for stOrste delen ere tabte; blandt andet forbindes, hvorledes han styrtede Stærkodder omkuld og stod over den døde Gjålp (Sn.

) jr. gdrflo hos Holbeeh.

Digitized

by Google

303

8. Siy. Skjalden htr ikke forbundet dem uden grund. Begyndelsen til sagnene om Stærkodder er ligefrem mythisk, og har hensyn til landets første kultur, i hTilken også Thor griber ind her som en velgCrende gud. Stdrkubr (efter Uhland starkwelle) en sOn af StOrkvibr (starkwald) bor ved Olfossar. Thor berøver ham nogle af hans arme. Ogn er avne, og hnn er Alfasprengi, udsprungen fra Alferne. Alfhilds og Stærkodders datter er Bauggerbr, det indhegn- ede agerland*^. Ved enkelthederne kan jeg ikke dvæle nu, meo henviser til kilderne (Hervarars., Gautrekss. og Saxo) ; de tale tydelig nok. Tiltrækkende er denne mythe, fordi den viser hen til en bestemt egn i Norge; og så ligger der endnu en anden ting deri: Stærkodder vandrer fra Norge til Danmark^ dér står han som en vældig formur for den indbrydende forkælelse fra syden; imellem Norges klipper har kraften sit hjem, didhen skuer norden, når fremmed færd og blødagtighed tager overhånd blandt dets bCrn; og det er noget, som det aldrig falder os ind at nægte, at vor tyske Holger danske er kun en kastekæp, en vantrevning, imod Stærkodder.

9. Thor og Skrymlr. Fortællingen derom vil hverken Hår eller de to andre guder gerne indlade sig på, men da Gangleri erklærer dem for, ellers at være overvundne, nødes de dertil. Thor drog ud med sine bukke og vogp tillige« med den as, som hedder Loke. Henimpd aften kom de til en bonde, og fik dér natteherberg. Thor tog om aftenen sine bukke og slagtede dem, hvorpå de bleve flåede og bårne til kedlen ; og da de vare kogte, satte Ti^or sig med

^3 Her forekommer tiUige, at han bred benene på teikn, lem- hostede ^rfvaldi, slog Keila i hovedet, knaste Kjallandi, udged BÅseyras blod, lænkede Hengjankjapta, dræbte Hyrrokin, og tog livet af den mdrke Svfvdr.

*) Dette kaster nu også lys på det gnllandske vers, udtydningen af HviUstjama’s drtJm :

Alt er bangam bandit,

liéland skal ^tta verSa (Lex m|th. nnder Svafinir).

Digitized

by Google

304

de andre til deres nadrerd ; thi han bod bonden med kone og bOrn at spise med ; sOnoen hed f)jålfi, datteren Roskfa. Bukkeskindene lagde Thor udenfor ilden, og befalede bonden og hans hjemmemnnd at kaste benene derpå. Bondens s6n Tbjalte havde et lårben i hånden, det knnkkede han med sin kniv, og brod det for marvens skyld. Na^ste morgen fOr dag stod Thor op, klædte sig på, tog hanw meren HjOlner, svang den og viede bukkeskindene; buk- kene stode da op, men den ene var halt. Thor lagde mærke dertil, og sagde, at bonden eller en af hans folk måtte have handlet ilde med bukkens^ ben, thi lårbenet var brudt. Det er nu ikke værdt at -fortælle meget om det; enhver kan nok tænke sig, hvor ræd bonden målte blive, da han så Thor sænke sine bryn; og det, han så af hans Ojne, virkede så, at han ved det blotte syn troede at Hiåtte styrte om; og hænderne knugede han omkring hammer- skaftet, så at knoerne bleve hvide. Men bonden, som man kan tænke, og hele hans famHie råbte højt, og bade om fred, og tilbede alt hvad de ejede til bod. Men da Thor så deres skræk, satte hans heftighed sig, og han blev for- mildét, og tog i forlig deres b6rn, Tl^lve og ROskva, der således bleve hans tjenestemænd, og siden folge de ham bestandig.

Thor lod sine Irøkke blive dér, og gav sig på vejen osterpå til JOtunheim lige til havet; så f6r han over det dybe hav; og da han kom til land, gik han op med Loke og Thjalve og ROskva. De havde kun gået en kort tid, fttrend de kom til en stor skov; hele den dag gik de til det blev m6rkt. Thjalve var overmåde rask til fods (fdt- hvatastr), han bar Thors madsæk; fodevarer var der ikke meget at få af« Da det var blevet m6rkt, så de sig om efter et natteherberg, og fandt for sig et hus, det var meget stort med dOr for enden, der var ligeså bred som huset; dér udsagte de sig et natteleje. Men ved midnat blev der et stort jordskælv ; jorden rystede under dem, og buset skjalv; da stod Thor op, og kaldte på sine rejseCæller, de

Digitized

by Google

305

Bi sig om, og fåodt et sidehus på h6|re hånd hvor de gik heo; Thor satte sig i d6ren , de andre, der vare indenfor ham, vare r«dde, meo hao holdt på hammerskaflet, og agt- ede at værge sig; da borte de stort bulder og brag. Da det begyndte at dages, gik Thor ud, og så en niand ligge kort derfra i skoven ; han var stor, lå og sov, og snorkede stcrkL Så kunde Thor begribe, hvorfra den larm om nat- ten Vår kommen; han spsodte sit styrkebælte, og hans Asakrafl voxie; i det samme vågnede manden, og stod hurtig op* Men der fortælles, at Tbor denne ene gang blev så forbavset, at han glemte at slå til; derimod spurgte han manden om hans navn. Han svarede, at han hed Skrymer, men dit navn behøver jeg ikke at 8p5rge om, sagde han; jeg véd, du er Asathor, men hvor har du gjort »I mib handske? Skrymer rakte derpå hånden ud, og to^ sin handske op; men Thor så da, at det var den, han om natten havde haft tU hus, og sidehuset var tommelfingeren. {Del var altså en vante). Skrymer spurgte, om Thor vilde have ham til rejsefælle; og da han sagde ja, tog Skrymer og leste.sin madpose, for at spise dagverd; Thor og hans ledsagere :gjorde det samme på et andet sted. Så foreslog Skrymer, at de skulde slå sig sammen med deres mad, og da Thor gat sit bifald dertil, bandt Skrymer al maden i en pose, og tø^ den på. ryggen. . Ban gik foran kele dagen med stdre skridt, men mod aften Odségiie han dem M natteleje under en stor «g. Da sa^e Skrymer til ^Thor^ at ban vilde begge sig til at sove, de andre kande imidr lertid tage., madposen, .og give. sig ifærd med nadveren. Derpå sov Slyrymer ind, og snorkede slaA’kt, og Thor: tog madpoaen.ogs.‘vilde lese den; men, utroKgt er det, ingen kpude.liunde l^an få løst’ ag ingen eade af .jremmen,. så at dan var. løsere j^nd fOr.; Da; han ;mjer, at det ikbd vi][ gå på den måde, blerliiin* nxéd^ gusb’hamnleren JliMåer 10^ begge bændari, gik hen’ tib Slufmer,’ pg slog^«bam i hovedet;. men Skrymer vågnede, jpg spuii|^6;,l om.djir var ;. .1) •’■>■ - • . .0* . •,, ‘i’r .:. .) ■ GiO) 1 » ■’.

Digitized

by Google

306

faldet et blad ned i hovedet på ham ? og om de nu ha? de spist og vare færdige til at gå til ro ? Na gik de hen ud- der OD aoden eg^ men også dér var det farligt at sove. Ved midnat herer Thor atter, hvor Skrymer snorkede og sov fast, så det dundrede i skoven. Da stod han op, går hen til ham, sringer hamroeren tit og hårdt, og slår ham midt i bsen, og kunde mærke, at hammernæbbet sank dybt i hovedet. Hen i det samme vågner Skrymer, og sagde: hvad er der nu? faldt et agern ned i hovedet på mig? hvor går det dig, Thor? Thor trak sig strax tilbage, og sagde, at hjin var nyss vågnet op ; det var midnat, sagde han, og tid at sove. Da tænkte han, at kunde han få lejlighed til at give ham det tredie slag, skulde han aldrig se dagens lys mere; og han lå nu og passede på, om Skrymer var sovet fast ind. Kort fOr dag herer han, at Skrymer nu sov; han står da op, leber til ham, svinger hammeren af alle kræfter, og slår ham i tindingen, som vendte opad ; hammeren sank i til skaftet. Skrymer satte sig op, strag sig på kinden, og sagde: mon der sidde nogen fugle over mig i træet? det kom mig for, da jeg vågnede, at der faldt noget kvas ned fra grenene i hovedet på mig? nu, er du vågeo, Thor? det er nok tid at stå op, og klæde sig på ; nu have 1 ikke langt frem til borgen Utgar&r. Jeg har hart, at I har hvis- ket raeHem hinanden om, at jeg ikke var liden af væxt; men dér skal I finde st5nre mænd, når I komme til Ddgård. Jeg vil give eået et godt råd: slå ikke for stort på I Ud- gårdelokes hirdmænd vil ikke tMe skrammel af slige pilt- ringer; hvis ikke, så vender om, det er i grunden det bed- ste I kan gdre. Hen vil I drage videre, så stævner mod ost; min vej falder mod nord til de fjælde, 1 dér konne se. Derpå tog Skrymer madposen , kastede den på ryggen, og ^ tværs ind i skoven^ eg man har aldrig hørt noget om, at Aserne Ønskede ai triefle ham igen.

vThor drog na Tidere med sine xejseteller, eg gik til middagstid; da fik de dje på en borg på en mark, og de 4nåtte b5je nakken helt tilbage , for at kunne ae over dea

Digitized

by Google

307

så hoj var den ; de gik hen til borgen, dér var led for, og det Tør lukket Thor kunde ikke få det lukket op, men da de gerne vilde ind, så krob de mellem tremmerne; de så boisen for sig, her var ddren åben, og de gik ind, og så mange mænd på to bænke, de fleste overordentlig store« Så kom de for kongen Udgårdeloke , og hilste ham; men det varede noget, fOr han så på dem, og han smilte hån- ligt, så man kunde se hans tænder, og sagde: mon jeg tager fejl? er denne småpilt Asathor? men du ervelstOrre, end du ser ud til? Nu, hvilke idrætter er du og dine rejse- fæller øvede i? Ingen kan blive her hos os, med mindre ban udmærker sig ved en eller anden kunst eller færdig- hed. Den, der gik si^st, det var Loke, sagde da: den idræt kan jeg, som jeg strax vil vise prøve på, at dér er ingeo herinde, der kan æde sin mad hurtigere end jeg. Dertil svarede Udgårdeloke: en idræt er det altid, hvis du kan bestå i den, lad os da forsege I hvorpå han råbte til dem, der sad på enden af bænken, at han, som hed Logi (lue) skulde komme frem på gulvet, og måle sig mod Loke. Så blev der båret et trug ind, fuldt af kød; Loke satte sig ved den ene ende, Loge ved den anden, begge åd de alt hvad de kunde, og mødtes midt i truget; da havde Loke fortæret alt kødet af benene, men Loge havde for- tæret alt kødet og benene med og så truget dertil; og na syntes alle, at Loke var gået bag af legen. Så spurgte Udgårdeloke, hvad hin unge mand kunde? Det varThjalve; ban svarede, at ban vilde prøve et væddeløb med hvem Udgårdeloke vilde. Dertil svarede han, Udgårdeloke, at det var en god idræt, og mente, at han målte være en god løber, hvis han kunde bestå i den, men det vør da noget, man snart kunde få afgjort. Derpå stod han op, og gik ud; og der var en god rendebane hen ad den slette mark. Så kaldte han på en småpilt, som hed Eugi (tanke), og befalede ham at rende omkaps med Thjalve. De begyndte nu det første løb; da var Hnge så vidt fremmere, at han Ted banens ende vendte om imod den anden; ved det andet

øm

Digitized

by Google

308

leb var Buge kommen til enden af banen, og da hao vendte om, var der et langt kolvskud tHThjalve; deo tredie gang var Huge kommen til banens ende, men ThjaWe havde endnu ikke nået midten. Så mente alle, at nu var den leg afgjort. Derpå spurgte Udgårdeloke Thor, hvilken idræt han vilde vise dem, da der gik så store sago om hans storværker. Thor svarede, at helst vilde han kappes i drik med hvem det skulde være. Det var der intet i vejen for, mente Udgårdeloke, hvorpå han gik ind i hallen, kaldte på sin skndelsvend , og befalede ham at tage vide- hornet (det som blev drukket for vide eller en begået for- seelse), det som hirdmændene plejede at tOmme. Svenden bragte hornet, og gav Thor det; hvorpå Udgårdeloke sagde: af dette horn tykkes det vel drukket, når det tOmmes i ett drag, somme tdmroe det: i to , men ingen er så ringe en drikkemand, at han jo kan tOmme det i tre. Thor så på hornet, og fandt det ikke stort, men temmelig langt; han var meget tørstig, svælger dygtig, og tænkte, at det så skulde være endt med det. Men da ånden slap ham, og han tog hornet fra, og skulde se, hvor meget det var svundet, tyktes drikken ham ikke stort lavere end (6r. Udgårdeloke sagde: det er godt drukket, men Ikke over- hånds meget ; aldrig havde jeg tænkt, at Asathor ej kunde drikke bedre, men næste gang vil du tOmme det. Thor svarede ikke, men satte hornet for munden, og drak så længe han havde ånde, men enden af hornet vilde ikke op så meget som han havde tænkt ; og da han tog ået fra munden V syntes ham , det var svundet mindre end forrige gang ; dog^ kunde man nu bære det uden at spilde. UdgMe- loke sagde:’ hvad nu, Thor? har du ikke gemt tH tredie drik filere ené du kan råde med? sådan stor maad, sora Aserne anse dig for , vil du ikke gælde for her, hvis da ikke er dygtigere i andre lege. Da blev Thor vred, satte hornet for munden, og drak af alle livsens kræfter $ noget svandt det, men så gav han hornet fra sig, og vilde ikke drikke mere. * Da sagde Udgårdeloke: det er nu let at

Digitized

by Google

309

fikOone*, at din magt er ikke så stor, som« vi tæokte; vil du friste andre lege? denne kan det ikke nytte med. Ja, sagde Thor, jeg Til nok friste andre lege, men underligt skulde det dog Tære, om man hjemme hos Aserne Tilde finde det dårlig drukket; hTad for en leg vil I nu byde mig? Det er en ringe ting for mine unge sTende, sagde Udgårdeloke, at løfte min kat fra jorden; og jeg Tilde ikk^ byde dig sligt, hTis jeg ikke havde set, at du er mindre dfgtig end jeg tænkte. Derpå løb der en stor. grå kat frem på gulTet ; Thor gik hen, satte sfn hånd under bugen på den, og løftede’ op , og alt som ban løftede skød katten rygg, men hojere kunde han ej bringe det, end at katten løftede den ene fod fra jorden. Uc^irdeloke sagde: det gik som jeg formodede ; katten er stor, og Thor er laT og Uden . imod en af os. Så liden som I kalde mig , sagde Thor, så lad nu komme hTem der tII, og prøTo at bryder med mig , nu jeg er Tred. Da svarede Udgårdeloke, i det han så sig om på bænkene: her er ingen mand inde^ der jo vilde anse det for skam at brydes med dig, men lad os se, sagde han, kald mig hid kærliogeti, min foster-r moder Elli (ælde) I Thor kan brydes med hende, hTis han tII; fældet bar hun mænd, der syntes mig stærkere end Thor« Da kom der en gammel kærling ind i hallen, og Udgårde- loke sa^e, hun skulde prøTO at tage tag med. Thor. Og kort at fortælle, så gik det således, at jo fastere Thor knug^ ede , desto fastere stod hun ; men så begyndte hun at bruge kneb , og tilsidst sank Thor på det ene knæ. Da gik Ud- gårdeloke hen, og sagde , at de nu skolde holde op, Thor vilde nu næppe æske nogen til tag i hans hal. Det’Tar desuden, ud på natten; U^^åeldke Tiste Thor og hans ledsagere til sæde, og de MeTe natten over, ogiiøde al gæstfribed.

Om morgenen, da det dagede, stod Thor op med sine rejsefæller; de klædte sig på, og Tilde gå bort. Men Ud- glordelofce.M sætte et bord for dem^’ og’ der skortede ikke på god boTærtning, mad og drikke. Da de håTde spist^

Digitized

by Google

310

gaTe de sig p& vej. Udgårdeloke fulgte dem ud ^ boii fra borgen, og ved skilsmissen spurgte han Thor, hvad han tyktes om sin færd? Thor ytrede sin misfornOjelse, fordi hao havde skilt sig så slet fra deres samfærd, og at de Tilde anse ham for ringe. Da sagde Udgårdeloke: nu skal jeg sige dig sandheden, siden du nu er kommen ud af borgen, som du aldrig, hvis jeg lever og må råde, skal komme ind i, og du havde, min tro, aldrig kommet dér, havde jeg vidst du var så stærk, og nær kunde have bragt os i stor ulykke. Synsforblindelser har jeg brugt: madposen havde jeg bundet med sejgt jærn, så du kunde ikke finde enden; det ferste af de tre hamroerhugg havde været nok til min ded, hvis det havde rammet mig i hovedet, men du så ved min hal et bjærg med tre firkantede dale, den ene dybere end den anden, det var sporene af din hammer ; bjærget skad jeg imellem, men det så du ikke. Ligeså var det med legene;- Loke var sulten og åd dygtig, roen Loge, det var vildild, som brændte både trug og keå. Thjalve løb omkaps med Huge, det var min hu (tanke), og dens hurtighed kunde han ikke måle sig med. Da drak af hornet, og tyktes det led sent, men det var, min tro, et stort under; den ene ende af hornet stod i havet; det så du ikke, men når du kommer ud til seen, kan dn se, hvilken svinding du har frembragt dér; det kaldes nu ebbe. At du kunde løfte katten med den ene fod fra jorden, forfærdede alle; thi det var ikke en sådan kat, som den syntes for dig ; det var Midgårdsormen, der ligger om alle lande, og næppe rakte længden til, at hale og hoved rørte jorden, og du løftede den så h6jt, at der var kort til him- len. Brydningen med Elle var også et stort under, thi si stærk har ingen været eHer vil blive, at jo ælde kan få bugt med ham. Nu skilles vi ad, og bedst er det på begge sid- er, at I ikke gæste mig oftere; en anden gang vil jeg også kunne værge min borg med slige påfund eller andre. Ved disse ord greb Thor sin hammer, og svang den i luft- en, men da han skulde slå til, var Udgårdeloke forsvanden ;

Digitized

by Google

bao vendte da tilbage til borgen, for at ødelægge den, men han så ikke andet end vide og fagre marker , ingen borg. 66 vendte ban da tilbage til Thrudvange. (Sn. s. 28.)

Denne fortælling har jeg meddelt fuldstændig , fordi den er bleven genstand for en af vore ypperste digtninger; raen i gerningen er den kun et senere æventyr. Den hån, Thor må lide, stemm^er lidet med ånden i de gamle mytfier. 1 eo ædlere form må dog også den have været til, da der findes hentydning dertil I de eddiske digte: til Thjalve og hans sester i Hymiskvv str. 36-37; til de faste renime og opholdet i handsken i Harbarislj. str. 26. OEgisdr. str. 60. B^venheden med Thjalve, der i H^^miskv. er sOn af en hraunbui, må have udgjort én egen mythe, der kun er til- føjet her, fordi han var med i Udgård. At forklare Thjalve om den menneskelige flid ved agerdyrkningen, og hans forbindelse med Thor som udtryk for den nødvendige sam- virkning af guddommelig og menneskelig virksomhed til jordens dyrkning, stemmer kun lidet med mythen; ager- dyriLoren er just ingen dygtig render, og har intet at be- stille i Udgård. Jeg vender derfor tilbage til den tanke, som også Uhland slår ind på, at den l^alte buk betegner tordenvejrets sagtning ved at støde an på en genstand <; og følgen deraf er stærkt skybrudd med storm. Skrymir udledes af skrum, pral; han kaldes Udgårds Loke, thi jæt- terne måtte vel også have deres; handsken er en. stor fjældhole (jf. bjergmandens vante, hvis tommelfinger kunde rumme en t5nde rug, hos Thiele 2, 237). Thors ophold i disse egne fører til ingen ting. Måden, hvorpå ebbe frem- kommer, vanideløbet med tanken, kampen lAed ælde, er senere digtning; i sig selv er den sindrig nok, men den hører ikke herben. Sato (s. 429) har indblandet sin Udgårdeloke i fortællingen om Thorkild, og fervexler ham med den læidL- ede Asaloke. Man lærer ikke aadet deraf, end at også

1. Thjal?es fader hedder hraanb^ii ; er det af hraan eller af br6nn? ]f. Yiborgs forklaring af r5n , en onder vandskorpen fremskrdendt sandflada (Yib. s^ 237), i dialekterne an hohn.

Digitized

by Google

312

Saxo har haft foresMliBg om Asgatlr, Hibgaiftr og Otgarir (jf. Utgartbia s. 457; exlramuodanum clima 6. 430).

65. Thor og Midgårddorroeiu Gaderne boldt gilde, og kunde ikk’e blive mætte; grunden var, at Oger mang- lede en kedel. Han bad Tbor forakafle sig den, men hver- ken Aser eller Vaner vidste, hvor den var at finde, fOrend Tyr sagde til Thor: esten for elivåge ved himlens ende bor den hund vise H^mir, og denne min fader har en kedel, der er stærk og en rast dyb. Mener du, vi kunne få den? sagde Thor; ja, ved list vil det lykkes, svarede Tyr. De toge nu afsted (Tbor som yngling), og rejste til de kom til Egill. Hos ham lode de bukkene stfi, og droge videre til Hymers hal. Her fandt Tyr sin bedstemoder, en led jættekvmde med ni hundrede hoveder; men hans moder, en gylden og bt ynhvid kvinde, bragte ham en drik. Hun fådte sine gæster at skjule sig mider kedlerne i hallea, thi hendes mand var undertiden barsk mod fremmede. Silde kom Hymer hjem fra fiskeri; j5klerne geniede, i det hat gik ind i salen, og Hans kindskov var frussen. Hil være dig, Hymer, sagde kvinden ; vor sdn, som vi væntede længe, er nu kommen bid til dine sale, og med barn folger jætte- fjenden og menneskevennen Yeor. Se, hvor de have skjult aig ved salens gavl dér bag sGjlen. S6jlen sprang itu for jtettens bKk, bjælken brast, og otte kedler faldt ned; en var så hårdbamret at den blev hel. Guderne kom frem, og spejdende så dén gamle jætte på sHi fjende; hans ho sagde ham ej noget godt, da han så gygens bedrøver for sig; men han lod dog tre stude slagte og på en gang kage. Thor åd ehe de to. Det måltid tyktes Hrtingners veo nog- et stærkt, og han udbred: en anden aften Mi vi leve af Skemad.’ Dertil svarede Yedr, at han vilde ro od på vot- en, hvis jætten kunde skalTe ham mading. Den vil d« let^nfde, sagde Hymér, hvis du har mod dertil, blandt niiiie oxer. Rask gik ungersvenden ud til skoven, hvor der stod en kulsort oxe (Himinbrj<itr, himmelbryder, hed den) ; Thor greb den ved hornene, og bred hovedet af. De roede ud ;

Digitized

by Google

313

jaetfeo tilde dvele ved sit Bædvantfigé fiskested, men Thor befalede ham at ro længer ud. To hvaler trak Hym- er på en gang op med sid angel ; men Thor sad i bag- stavnen , og snoede sig en fiskesnor med kunst. ’ Derpfl satle han oiens hoved påangelen; og hun, som ombsller ifle lande, ^bede over ubadingen. Djærvt trak den dåd- rige Thor den edderspragMe orm op til borde (hans næv- er sloge med skibets bord, med begge fodder trådte ban gennem skibet, og stod på havsens bund). Med sin ham*- mer slog han orroeu i hovedets hojfjæld ; del dundrede i klipperne , tudede i hulerne , 09 hele don gamle jord £6r sammen; meni fisken sank 1 havet. (Thi ved synet af ormen blev jætten ræd, og skar fiskesnoren over; Thor gav ham et slag på året, så han styrtede om). Uglad var jætten, da de roede tilbage. Medens han bor sine trende hvaler, greb Thor skibet med årer og alt og bar det Ul jættens gfird. Da æskede jætten Thor til endnu en styrkeprøve, til at bryde hans bæger. Siddende kastede Thor det igennem sojlerne; men det blev . helt båret til jætten. Da lærte den skønn^ veninde ham et venneråd: slå det mod Hymers pande, sagde hun, den er hårdere end noget bæger. Da iferte Thor sig sin Åsastyrke;, hel blev gubbens pande , mon det runde vinker revnede* En stor kostbarhed havde jætten mistet; den drik, sagde ban, var for lied ; men der var endnu en preve tilbase : at bringe kedlen ud af hans hal. To gange pravedeTyf på at iafte den, men den kom ikke af^stedek;- da greb Modes fadw ‘4en i kanten, og trådte igennem salens gulv;: kedelen lefl- ede han ép på sit hoved, dens ringe klang ved hans hæle. Øe lore længe alfsted, fdr Odins sbn så sig tilbege, og så én mangehovedet folkeskare komme forende fra hulerne med Bymer. De leflede’ han kedelen af skuldrene, og svang den moiUlystneMjt^lner, eg dræbte alle hulehvalerne (hraun- iivtlir). (På dette, sled må der mangle noget I det gamle dif^: btoviedes de kom til Egili, hvot bukkene stdde). Længe havde de Ikke faret, ft^end en af bukkene n&A

Digitized

by Google

314

halvdød om; den tar batt, det voldte den listige Loke; nen I have jo hert, det er noget enhver gadkyndig kan fortælle^ hvilken lOn Thor fik derfor af hulehoen (brann- bui), der mfltte give ham begge aine bOm. Thor kom til godernes ting, og havde Hym^« kedel med; hver b^rfaest kunne guderoe nu holde gilde bos Oger. (Hymiskv., Se. s. 35, samt brudstykker af Husdripa og flere- digte s. 51. 53. 64. 78* 102, som bekræfte fortællingen i den yngre Edda).

Her findes bekræftelse på hvad der forhen er ytret om Thjalve; er læsemftden rigtig, have vi tillige navnet på hans fader, EgiU, der er en havjætte, og bor på vejen til Bf mir (ikke Ymir) herskeren’ over det (jæme mOrke ishav (hum). Hele mytlien er tordenvejret i kamp med det vilde opr^e hav; således er den let forståelig, og mere bør der næppe lægges deri.

66. Thor og {nrymr. Vred blev Vingthor, da bas vågnede, og savnede sin hammer; hans skæg rystede, han hoved skjalv, og han greb rundt omkring sig. Det er noget, sagde han til Loke, som jeg nu siger dig, somingea véd på jorden ell^r i himlen : min hammer er stjålen. Så ginge de til Frejas fagre tun, og Thor bad om at låne bendes fjederham , at han kunde finde sin hammer. I dea flOj Loke; (jederhammen suste, indtil han kom udenfor Asagårde og indenfor Jotuoheim. Her aad thursemes drot Thrym på højen; guldbånd snoede han til sine hunde, og glattede sin hests manke. Hvor går det Aser? -spurgte Thrym, hvor går det Alfer? bvi er du ene kommen få Jdtunheim? Ude går det Aser, svarede Loke, ilde går det Alfer; haver du skjult Hlorrides hammer? HIorridee ham- mer, siger Thrym, bar jeg skjult otte raster nedenfor jord, og ingen lår den tilbage, med mindre han bringer mig Freja til brud. Flaj da Loke, Qederhammen suste, ti! han kom udenfor Jdtunheim og indenfor Asagårde« Thor madte han midt i gårde, og forkyndte ham: Thrym har din hammer, Ihurseikotten ; ingen ttr den tilbage, med nundro han bringer

Digitized

by Google

315

ham Freja til brad. Så ginge de fagre Freja at fiiule, og han (Loke) kvad: Bind dig, Freja, med hrudeUo, ti to skulle age til JOtooheim. Men Tred bley da Freja, og fnys- ede, så hele Asasalen skjaW under hende, og det slore Brisingamen brast: mig må du holde for meget mandgal, tror du, jeg tII age med <Mg til JCtunheim. Guder og gud- inder samles, for at overlægge, hvoriedies de skulle ft Hlorrides hammer; da giver Heimdal det råd: Lad os da binde Thor med brudelio, og give hamxpå det store Bris- ingamen ; n5gler lade vi ved hans side klinge, kvindekleder om koæ falde, men på brystet satte vi ham brede stene og på hovedet den sirlige top! Derimod indvendte Thor: arg ville Aser mig kalde, lader jeg mtg binde med brude- h’n. Men Loke kvad: ti, Thor, med sådan tale! jætter skulle strai bebo Asgård , henter du dig ej din hammer. Bandt de da Thor méd brudeltnet og med det store Bris- ingamen, lode ved hans side oOgler klinge, kvindeklæder om knæ falde, roen på brystet satte de brede stene og på lioved- et den siriige top. Da kvad Loke: jeg vil også fare med og være din tærne, vi to skulle age til Jotunheim. Buk- kene bleve hentede og spændte i skaglerne ; bjærgene brast og jorden brændte i lue, Odins S6n 6g til JOtunheim. Da kvad Thrym, thursedrotten : Står op, jætter, og breder bænke, forer mig nu Freja til brud, Njords datler fra Noa- tun I Guldbornede køer gå ved min gård, svarte ^xne til jættens gammen, skatte har jeg nok af, nok af smykker, ene Freja mig mangler endnu. TidKg om kvæld jætteir samledes, og é\ blev båret om: Sifs mand ene åd enoxe, otte lax, alle de kråse, som kvinder skulde’ have, og drak tre såtd (tønder) mjod. Da kvad Thrym: når så man brude hvassere bide, aldrig så jeg brude bredere bide, el- ler mø hiere mjed drikke. Men ved hånden var hin snute terne, og svarede så på jættens tale: i otte dage nød Freja iiitet^ så led hun af længsel efter Jotunheim. Da så jætten ind under brudeKn, og lysted at kysse, men han sprang tilbage så lang salen var: hvi er så skarpe Frejas øjne? ild

Digitized

by Google

316

■lig tjkkes od af dem stå. Men yedhåedeo ?arden snule terne, og svarede så på jettens tale: i ette netter ejFreji SOT, så led hun af leogsel ^er JMinlieim. Ind kom db des arme jettesester, som voved at bede om brudegave: rek mig af bånd de rade ringe, bvis du Til vinde min ker- lighed, mm kærligbed og bele min hyldest Da kvad Tbnroi : berer hammeren ind til bruden at vie, legger Mjdlner på brudens kne, vier os sammen med Vårs bånd I Da lo hjert- et 1 HIorrides bryst^ da han hårdsindet kendte sin hammer; forst drebte ban Thrjm, og bele jietteetten knuste ban. Bio gamle jettesoster dræbte han, bende^ der havde bedet om brudegave; skald hun fik for klingen^ guld, hammer- hugg for ringes fylde. Så koin Odins sOn atter til sin hammer. (Hamarsbeimt).

Kjån få eddiske digte have således gennemtrengt folket over bele norden, som dette^ Det går igen under allehånde forvanskninger i mange kempeviser, hvor Thor er bleves til Thord af Hafsgård (Asgård) eller tM Tore-kal, Tpre-Kir (karl), Loke til Lokke Leve og Lejeroand (LOvo sen eller levis), Freja til jomfrueFridlefsborg eller Frojenborg, thurse- drotten Tbrym til tossegreven, trolle-tram (tråm ?) o. s. fr. firymr (af at t)i*uroa) er den larmende, tordnende, en efter- aber af Thor; medens tordenen hviler, larmer og raser den vilde jettekraft i uvejr og storme, den har rovet tordoerens lummer; Tlior farer ned og henter sin hamroer, og bring- er jettekraft^ til ro. Den sindrige indkledning har uden tvivl veret genstand for festlig fremstilling. Desto vidund- erligere tager det sig ud, når vi på den ene side også her skulle tænke på .jisse skinnende luftsyn, i almindelighed kaMte ildkugler^^ og på ^tordneren i fuldmånens skikkelse**, dier når på den anden side flere af vore Ægtere tage tingen hdjtragisk^ gOre Thors forkledning til en brode, som forer verdens undergang efter sig. At Thoc ikke altid tordner, men sover, or jo i sin orden ; at jætterne syeie hans ham- mer, som de ej kan bruge, men vel g(H’e stdjmed, er jo meget udtryksfuldt; at Thor kommer som Freja til jetterne.

Digitized

by Google

317

er jo overnfldo naivt; og at han får sin hamoMr igen er jo en glæ()e og velsignelse for alle guder og menaesker.

67. Blandede bennerkninger om Thor. Foruden de forhen anferte tabte mythér findes der dunkle bentydninger yi andre i Harbar%sl. I’ denne sang finde n Odin som Harbard, men Thor under sit sædvanKge navn, begge i bedrøvelig ’ skikkelse og i forfærdelig slet lune; men de tænke på det, de have gjort, og anfore gensidig deres be- drifter (jf. § 55). Odin som Harbard er sunken ned til at Uive færgemand for Hild61fr; han er forsulten^; Thor har dog sin kurv på ryggen , og har spist sig mæt på sild og bukke (havre?) men må hore, at hans moder (jorden) er åeå ; og selv er han i dårlig forfatning. Thors bedrifter gå ud på kampe med jætter; foruden dem vi kende strider ban hér østerpå med jætter og deres kvinder, thi levede alle jætter, så kunde ingen være til i Midgård (itr. 23); ligeledes østerpå med Svarangs sOnnér, der sloge ham med stene (bagel), men dog måtte bede om fred (str. 29); og på Hlésey med bersærkebrude , jder snarere vare ulvinder end kvinder, knuste hans skib, sloge ham med jærnkøHer, og forjoge Thjalve (str. 37). I fortæftingen ofm Fkin , der ødelagde afgudsbilleder, forekommer, at Thor (ligesom Kro- nos) fortærede sine egne sOnner; Finn hngg nemlig Thors biUede itu, kom vand på asken, lavede deraf en grød, og gav bundene den at æde; thi det var bilKgt, sagde han, at hundene åd Thor, ligesorn han aelv sine s<Vnner (Fms. 2, 163). Edda taler kun om at han fortærede sine bukke.

I folketroen e<r det fkke gået Thor synderlig bedre end (Min. Han hår tfllågt ham aHehånde todt, og det gode

, >) Hvis Harbardr er t* Herbort, fir. Herbout, og det igen den per- sonifteere^e bpngefsnad (Ublandy s. 89) så stemmer det gai\ske med omstvndighederoe i saogen; Hilddtfr, der BievBes blandt Odins søn- ner (So. 8. 112) tager jeg af hjald (hild) storm, nvejr; og ved sand- ets nayn Radseyjarsnnd kan der ej tænkes pi det scdranUge ord råØ, råd 5 tbI eder radd må betyde uvejr , lovfald eller sligt 5 det må endnu vsre til i Norsk.

Digitized

d by Google

318

tog maa fra bani , for at give koog Olaf dea bellige det Deone er derfor eo skræk for troldeoe, og sejler som Olaf feåedkmg som ingeotiog geDoem deres klippevæg. Og det Ikke blot i Norge, hvilket iotet under vilde være, da Thor var dets rette beskytter, laodåss (Egilss. s. 365) og mao fra arilds tid signede bægeret med bamraertegnet, og havde baos billede på sætstokkeoe; men også hos os (Thiele, 2, 27>. Thi deo tro var almindelig hele norden over, at var ikke torden til, lagde trolde verden ede. Og ikke blot i Norge og Sverrig svor man ved Thore gud, ærede man gamle Thor, frygtede man for Thorslåt, når gofar (gode fa’er) agede ^ også i Danmark findes hans navn, som deo, der viede runer, på gamle runestene, det bevaredes i maoge steders navoe, og her, som i hele norden, i Torsdageo (jf. Saxo, s. 274), ligesom hans bukke i skikken med jule- bukken med sin træhammer istedenfor tordensten, og sit lys i munden istedenfor lynild. Også udenfor norden bragte nordboerne især denne guddoms dyrkelse med sig (jf. lo- man de Rou), og han måtte så meget mere her finde ini- gang, som han udentvivl endnu fOr Asalærens tid dyrkedes både af Kelter og Finner.

I det jeg nu skuer tilbage, vender jeg mig ben til den tanke, hvormed jeg begyndte: Det er ikke blot den rå kraft og styrke, man i Thor bar villet udtrykke. Sk5nt jeg ikke tor gå så vidt som Grundtvig , der antager Thor for den levende sandhed, den sande virkeUghed , og finder just det udtrykt i hans Thrudhammer (af eng. truth), og heller ikke er viss på, om der med ham menes den, der ikke na vil lyve, da han aldrig fOr Idj (Sn. s. 27); så er det dog klart nok, at han ligesom alle de andre, danner sin modsætning til Loke (hinn lo>vfsi); at han, stor i sin egen kraft, ikke nedlader sig til store ord,* men handler; og er et fuld- endt billede på trofastheden, der ikke hovmoder sig, men heller aldrig svigter; at han, der indvier sine bukke, for at de kunne stå op igen, hvis hammer vier bruden til sin brud- gom, dem begge til en ny livsfære, som de endnu aldrig have

Digitized

by Google

319

fonegt, jt som selv Ttor BiMer på bålet til opstandelse, er den samme som Midgårds beskerroende gaddom, der hvert år kalder fornyeisen frem på jorden. Thorømyfhen er derfor^ skOnt der i nogle enkeltheder, således som den i opfat- ningen er til, hist og her findes nogeli råhed, i sig selv hoj og »del. Og når han, for at benytte Hammerichs ud- tryk (Om Ragnaroksm. s. 109) skildres som ^^cordial og jovial blandt venner, jævn, næsten plump, godmodig, frem- visende, og fremfor alt: når det gælder, uforsagt, just som Tordenskjold var det efter ham", så ere disse træk meget trasffende, når kun bemærkes, at det plumpe er en senere tids udtryksmåde, der er uforenelig med den ærefrygt og ærbedighed, som tordenvejret i sin majesfæliske storhed og sine velgOrende folger nodvendig hos ethvert folk må opvække.

68. Viftar« Ved at felge med Thor til Geirrddsgård have vi på vejen traflet en gyge, der hed Grfir, og Thor, der ellers slår alle jætter ihjel, låner af hende tre ting, der ligefrem ere modstykker tit de tre, hvorpå hans styrke beror. Det er altså et jættevæsen Ti have for os , det vil sige et væsen, som hersker i den vilde natur, men som ikke er fjendtlig sindet imod Aserne; hun har et styrke- bælte, jærnhandsker og en mægtig stav, GrrøarvOlr. Alt dette, tUligemed hendes navn og egnen, fayori hun bor, imellem de menneskelige boliger og det egentlige Jotun- heim, hvorfor også hun kunde give Thor bedst efterret- ning om GeirrOd, tilkendegiver tOstrækkelig hendes vildhed og styrke.

Hun er moder til Vidar, Odins sOn. Altså ef her en forbindelse imellem jættenaturen og Aserne , lig den vi al- lerede have bemæitet ved Tyr; her med en jættekvinde i’ den vilde orken, hist med en jættekvinde i det Tilde hav. Om Vidar hedder det fremdeles : han er den tavse as (hinn )>^gli iss); han er den stærkeste næst efter Thor; guderne stole meget på ham i alle trængsler; han er Asernes brod- er (brdlUr åsanna, jf. VRaHi |>egnar, Hragnag. str. 17).

Digitized

by Google

320

Hao erejerafoD jiennko (etgaedi jårnskés); det er en tyk sko, om b^ilkeo der siges , at der hele tUleD (aHao aldr, hele denne verdens lid) bar været samlet til den ; det er de skind- stumper (bj6rar)4 som man skæreraf for tå og hæl (når man af et skind tilskærer skoen); disse stykker skal derfor den mand kaste bort, som tænker, at stå Aserne bi. Han er tilstede ved Og^ersgildet, og Odin byder ham at vige sæde og skænke for Loke, men (mærkeligt nok) Loke siger ham ikke et ondt ord. Om hans bolig hedder det: at Vidan land er bevoxet med ris og hOjt græs og skov (hrlsi vex ok hi grasi Viiars land ok vi%i; eller, uden. ok: med ris og hOjt græs er bevoxet Vidars landvide); dér stiger sOn- nen ned af hestens rygg (skulde hesten være Falhéfoir, den bleghovede?) tapper til at hævne sin fader. Denne hævn fuldferer han ved verdens undergang ; thi strax da Fenris* ulven har slugt Odin, anfalder Vidar den, sætter sin ene fod (stigr 0%rum fo>ti) i ulvens underkæbe, på den ioå har han nemlig hin sko; og med den anden hånd (annmi hendi} griber han overkæben, og river således ulvens gab i sOnder. Derefter bebor han sin faders tomter (byggviåas foburtépta) ; thi Vidar og Vale bebo gudernes boligeri når Surts lue slukkes. (Sn. s. 17. 42. 56. 60. Grimnism. str. 17. OEgisdr. str. 10. Yatpt. str. 51).

Det er nu Eddas gåder. De se så dunkle ud, at ingen forstår dem , og tillige så klare, at man skulde tro enhver kunde det. Flid er der ej sparet, man har klevet og ve^ei hvert ord og hver forbindelse, (og det er jo ret, man kender ikke Edda ved første syn) og alligevel vil meningen ikke komme ud. Me^ der er dog noget^ som man kan se med et halvt dje, at .moderen bor i en vild ørfcen, og sOanrø i en stor vild skovegn, som få eller ingen betræder. Bins land (det samme udtcyk bruges i Grimnism; str« 4> er bevoxet med tøii græs og skov, .Samme udtryk forekomme om eo abe* trådt vej:.mefiris (vild^lil si^/^dv overti|dt,.skoY) og med h(|jt-graBS ^:> bevoxet den vej^A^ni ingen træder ^brfai ym. ok låvii grasi vegr, er vætkiti^, Håvam. str.209^, Skøen

Digitized

by Google

. 321

er heller ingeo balsko, der slides op på od oat; den er tf jern^ eller, som den yngre £dda også vil, den bliver til af sejgt skind. (At den bliver forfærdiget af de stykker, mao skærer af for tå og hæl, er sikkert ikke andet end et side- stykke til skibet Naglfar, der bliver til af døde menneskers negle, hvorfor man nødvendig må klippe dem, Sn. s. 41; senere indfald, hvormed man vil udtrykke, at der er længe til verdens undergang). Så er det også klart, at der må være noget uforgængeligt i Vidar, eftersom han overlever og hævner Odin*.

Fremdeles er det noget påfaldende ved Vidar, at han er. tavs; han er, men der tales ikke noget om hans bedrift- er; det er ligesom ved Balder; Balder træder først ret frem i det han dør, Vidar som hævner; og uden tanke er det vel ikke, at netop Vidar og Vale, den genfødte Odin og Balder, bebo gudernes boliger efter undergangen, medens Mode og Magne haveMjGloer.

‘) H?ad de eokelte udtryk angår , da er IssemSden land ok vi5i en coDJecCar (Maochs iidg. s. 191), men den anden Icsemlde foran- drer ikke betydelig meningen I landvfdi kunde v«re landvidde, det vide Itndy og slutningen skulde da vasre sv. yide^ horisonten (Lex. myth.)^ dier landYidi vilde være jordskoven, jf. ividi, men forbindelsen med land forekommer mig tvungen. ViSi (en med skov bevéxen bjærg- strskning) forekommer også som egennavn : J&surheidi åmilli Rogalands ok fielamerkr^ I»at kalla menn né Vidi (Hålfss. kap. 2). Så kunde man også læse: Yi9ars land Vidi, så at det sidste blev navnet. Alle de andre boliger have jo navne; hvorfor ej denne? Det h6je græs ser Jeg ingen grund til at forvandle til eflerslætsgræs, hå, ..gramen cordom, <|oed ^ost prlmum foenisecium renascitui’’ (efler Olafsen), men i ^t fald vilde uforgængeligheden også udtrykkes derved. Da skoen skal være af skind, s& kunde græsset også være hå^ skind^ men Jeg tror ikke den gamle Edda vil indlade sig på sådanne vidt- leftigheder. Om nogen nu, på grund af disse forskellige læsemåder og forklaringer heller vil holde sig til den vilde hede end til urskov- eoy så taber mythen rigtig nok meget af sin skiSnhed, men dens grandtanke må dog blive den samme.

CM)

.Digitized

by Google

322

Alt iriser, at det er eD otturmytbe, yI have for os (maa hersker ikke oTer et land med hojt gr«s og skov, udeaat haye noget med naturen at g6re) men at der tillige ligger en dyhere betydning deri. SpOrge y’i de forklarere, som indlade sig nøjere derpå (det er ikke mange), så svare de helst så kort og undvigende, som muligt’ Navnet syoei lettest at forklares ved sejervinder (af vinna)’, og sigter da til Vidars sejer i gudernes sidste kamp. Måske betegner han altså den genfedelsens kraft, der tænkes at hvile i jord- en (^Keyser). Vidar, næst Thor den stærkeste, rådede vel for allehånde luftsyn, der lignede lynilden (Munch). Tavs og indsluttet i sig selv vænter han på Odins fald , for at handle ferste og sidste gang (Grundtvig, Myth. 1808, s. i44); og ligesom Thor er den kæmpende, den ved endeligheden besmitiede kraft, så synes Vidar at være ^^die in sich ge- kebrte kraft, die sich nach ihrem ursprunge zurOcksehnt^ (Hauch). Eller Vidar hin tavse er ikke andet end gudefjeod- ernes vågnende samvittighed (Grundtvig, 2 udg. s. 327). Nogen fuldstændig udvikling af mythen som naturmythe ha kun Finn Magnusen givet: Vidar betyder sejervinder; bii er herre for solhuset Landvide eller himmeltegnet skorpio- nen , november til december ; Surts lue er hundedagenes brændende hede ; Fenrer sluger Odin, sommerhimlen, roen Vidar sårer den igen dødelig. Vidar er tavs, thi fuglesang og al anden sommerlystighed er nu ophert. Vidar forestil- ler meteoret Typhon, skypumpen, det frygteligste fenomen efter lynilden; det bevæger sig ^om Vidar på én fod; og det er mest skikket til at dræbe Fenrer, der betegner både den frembrydende underjordiske ild og det tykkeste mOrke. Vidar er tavs, thi det fenomen ér sjældent og altså sædvan- ligvis tavst. Ved at meddele denne forklaring gOr forfatter- en selv opmærksom på Geijers ytring, at den er ^.ett full- komligt motstykke till lucus a non lucendo." Derefter har jeg ligeledes før ytret , at Vidar har to fadder ligesom aa- dre menneskelige skabninger (man måtte jo ellers, efter Eddas ord, tænke sig ham med én fod og én hånd) o^

Digitized

by Google

323

heller ikke nu kao jeg finde mig i, at den tavse gud skulde dreje rundt på ett ben sooi en brummende top. Når Edda taler om at Surts lue slukkes , så taler den om tiden efter at vor verden er forgået; det er derfor aldeles urimeligt, at fere ham hen til bundedagene. Og tavs er ingenlunde den måned, hvori Vidar efter dette system skal herske; tie fugl- ene, så hyle stormene. Der er iqgen sammenhæng i alt dette.

Derimod tænkte jeg mig Vidar som herskeren i jæm- skoven, i den uhyre række af tykke uigennemtrængelige skove, hvor exeti aldrig klang , hvor mepneskefjed aldrig gik, og ingen menneskelig lyd hores; derfor kaldes han med rette den tavse. Vidar er da naturens uforgængelighed, dens uforkrænkelige kraft, fremstillet som den uhyre, ufor- tærelige skov, med sine tætte mod skyerne hævede toppe, med sin svampagtige eller jærnfaste grund, med sine stærke, jærnhårde stammer. Hvo har nogensinde vandret eller fore- stillet sig vandringen igennem en sådan skov, i de mange miles længde, i en udstrækning uden ende, uden véj og mål, i dens uhyre skygger, dens hellige mOrke, uden at fyldes af dyb ærbødighed for naturens over al menneskelig wksomhed ophOjede storhed, uden at fele højheden af den idé, der ligger til grund for Vidars væsen. Og man må i sandbed fatte agtelse for de gamle, som ikke glemte at opfatte og forherlige ideen af den uendelige skaberkraft, også uden alt hensyn til menneskenes timelige fordel. Dertil kunde da også navnet sigte: skovberskeren (af vibir skov)*.

Viborg er gået ind på denne forklaring ; ^^tavsheden bor i urskoven, som på steppen. Enhver, der har været i en stor og tyk skov, vil have felt sig berert af en højtidelig stemning^’ (kun berert?) ,,når han ene trådte ind under

Det er vel ikke afjsjort, men det er nok en nSJére betragtning rmrdif om ordene på-ar ikke sedvanlig komme af et andet navneoirdfy ej af gemingsord: Gannarr af gannr^ krig; Ragnarr af ragn, rtfgn, msft. I så fald må Yidar komme af lilhf ikke af at Ti5a» vinna«

Digitized

by Google

324

den endeløse og duokle hvælTing , der beres af de mange sejler; atilbedea, dookelheden, ensomhedeo, ja seW deo friske skoyluft forager denne højtidelighed ; man føler uvilkir- lig en ærefrygt, en trang til at bøje knæ, som dog er for- enet med en viss usikkerhed i følelsen, den man hos eo kvinde vilde kalde frygtsomhed^^ (ikke hos en mand? det vil snart vise sig). ^^I denne forening af ærefrygt og frygt ligger nøglen til Vidars dyrkelse ; thi i denne felelse roældte sig uendeligheden og uforkrænkeligheded hol» fædrene, og den fandt forst sit adækvate udtryk i Vidar hin taYse**. „Til Thor forholder sig Vidar som uforkrænkelighed til virke- lighed’^ Alligevel ek* min forklaring (efter Viborgs men*- ing) j^ikke ganske rigtig’% når jeg antager Vidar „som sym- bol på naturens uforgængelighed^*. Også det vil kUre sig. Så meget er jo vundet, at Vidar ér ikke blot en hersker over den vilde hede, hvor hans moder bor, roen en skoT- gud, en hersker, ikke i fredeskoven ved menneskets Mig eller i den venlige lund, hvor Idun bor, men i deo store vilde skov^ hvor øxen aldrig klang; og ideen i denne skoT er uforkrænkelighed, uforgængelighed, ufortærelighed, med- ens ideen i Iduns lund er det friske muntre menneskelivs fornyelse *)0g foryngelse. Dette menneskeliv med alt hvad dertil herer, med alt hvad det har fedt og frembragt, skal forgå; og ingen taler heller om, at Idun overlever ragnarøk; Odin selv skal forgå med alt hvad han har virket og fredet for menneskeslægten , men naturen forgår ii^ke. Hvis den i bund og grund forgik, hvorledes kunde den da for- nyes? Hvis stoffet forgik, hvor skulde da ånden tage sin bolig? Hvis Vidar ikke var til, hvor skulde da Vale være? Hele denne verdens herlighed, den naturudvikling, som f den har fundet sted , forgår med den ånd , som i den har åbeObai^t sig; fnen netop Vidar ikåe^ thi han er den uforkrænkelige, vilde, oprindelige natur, den evige avle- kraft, der allerede her har sin åbenbarelse, men kun be- rerer mennesket som en anelse fra en anden verden ; en virksoÉihed, som melineriiet herser {^ med ærefrygt, oden

Digitized

by Google

325

at torde drage deo iod i sin kreds, men aom nlr al roeo- oeskedåd er giet op i luer, $kal ?i$e sig i ett Dy og stOrre herlighed.

På en anden måde, men kun som en leyning af tabte minder, have de gamle udtrykt noget lignende i Gudmund med hans udadelighedsager (édainsakr)«

Det har oftere været ytret, at norden ingen skovgud havde. Vi se nu, at vi have ham, men på vor måde. Det er en Pan , ,^en legemliggjorte natursjcP’ ; men han farer ikke letsindig om i de grOnne lunde med favner og satyrer, teger ikke med nymferne ved kilden, spiller ikke på hyrde- fløjte, og kalder ikke £kko til sig; han hersker med^alvof og strænghed i sin urskov, og menneskene grue for at se ham.

Vidar er Pan , thi ligesom Vidar er også Pan biUedt på det uforgængelige naturliv : da Typhoo havde skåret musk- lerne over på Zeus og fængslet ham i den korykiske hu|i> komme Hermes eg Ægipan , og bringe dem igen i orden (Apollodor. i, 6).

Også til skoen findes et modstykke i syden. Zeus nedlader sig som en guldregn i Danae^ sLod, og avler med hende Perseus. Ber er tale om udyrket land, som bliver til dyrket. I Ægypten, fortæller Herodot, var et tempel for Perseus, og der siges, at han ofte viser sig dér i egnen, og man har engang fundet en af hans sko, to alen lang. Når han viser sig, er der overllødighed i liele Ægypten. Skoen, som vi forhen have set som symbol på magt, er her frugtbarhedens tegn. Men Vidars sko er en jærnsko, og hans moder bar en jærnstav ; efter hans fjc(d spirer ikke irelsignelsen for menneskene, men den vilde, uforgængelige plantenatur foroven, jæmet forneden.

Hvor vidt Vidar kan yære beslægtet nded den tyske Walther (Woudherj, der ligeledes er en skovgud og en ▼ildmand (een wilde veouter) kan jeg ikke afgøre; thi Walther og de med ham beslægtede væsener ere kobolde, der komme til de menneskelige boliger (Grimip og van dea

Digitized

by Google

326

Bergh);’ dog forekommer også ved dem sko eHer sterle, så at de i det miodste berere vor mytbe. Derimod flir man et levende billede af vor Vidar ved at læse efterret- ningerne om Kelternes store hellige egeskove og guden, der i dem herskede. Der tales om en sådan skov, som Cæsar lod omhugge, men de, han befalede dertil, gruede selv for den dem pålagte gerning. Aldrig var skoven i uendelige tider rart af en exe, men hævede sig dunkel og uigennemtrængelig for solen; aldrig satte en fugl sig på træet, aldrig trængte et vildt dyr derind ; der suser Ingen vind, og intet lyn har antændt den. De af Ingen luftning bevægede ege Indgyde hjærterne skræk, såvel som de sorte vande, der gennemstrømme den, og det gule mos, hvor* med den er overdraget. Undertiden synes det som deo skælvende bevæger sig; hule røster lyde fra de ubekendte huler; da uhyre egestammer synes at blive nedhuggede og kastede om, men rejse sig ligeså hurtig igen; skoveo synes at stå I flammer, men den fortæres ikke, og skrti- kelige drOn svæve hen over det hellige sted. Kun guden (Esus, Essus, éss) bebor den, og Ingen vover at betrsde den; kun om middagen og i den sorte midnat går deo skælvende præst derind, ængstelig for, at guden selv, som ban dyrker, skal vise sig for ham^.

■) Lucas eraty longo nunquam violatus ab «vo, obscuram cingeos conueiis aera ramis, et gelidas alte submotis solibus umbras. — Si qua fidem meruit superos mirata vetustas, illis et yolucres metuunt insistere ramis, et lustris recubare feræ^ nec ventus io illas incubuit silvas, excussaque nubibus atris fulgura; non uUis fronde prsbentibus auris arboribus suus horror inest; tum plnrima nigris fontibus uoda cadit, simulacra moesta deorum arte carent, cssisque extant iofonnia truocis. Ipse situs putrique facit Jam robore squalor

adtonitos. Jam fama ferebat,

sBspt ca?as motu terrs mugire cavemas

Digitized

by Google

327

Aldrig har jeg på ny læst dette uden at få en anelse oiQ det indtryk) som en sådan stor og vild natur måtte gOre, den hellige angst den måtte vække; en natur, som man ikke mere finder uden i de fra menneskene fjærneste og skjulteste egne ; og det er da en ny bekræftelse på, at slige forestillinger ej ere opståede på Island, men på nordens fastland.

Den guddommelige magt og styrke have vi nu fundet udtrykt i to billeder, ‘i Thor og i Vidar, begge, som al guddomskraft der åbenbarer sig i ^rden, sønner af Odin. Thor er den tordnende, larmende, knusende, men tillige den velgOrende; Vidar er den tavse, fjærn fra menneske- yærk, og uden indflydelse på dem undtagen ved den hellige ærbedighed han indgyder. Thor er den ydre, i sine ytringer forbavsende, idelig tilbagevendende og opholdende natur- kraft; Vidar er den stille, indre, i sig selv indsluttede, sig selv opholdende uforgængelighed. Alt det, der nu gdr så megen larm og stoj i verden, skal forgå; men den indre stille yirksomhed, som i sjælens dyb uforgængelig fornyer sig selv, skal leve evindelig. Og Vidar og Vale skulle i forening, når tiden er omme, bebo gudernes hellige boliger, Vidar som materiens uforgængelige stof, Vale som det evige lys, der bestråler det.

69. Vaner. NjOr&r og Ska&i. Efter hvad der allerede forhen er udviklet, gives der i skabningen to modsætninger, soni må forenes med hinanden, for at frembringe det liv, der er. De udtrykkes ved Aser . og Vaner. Det er det

et procumbentis iterum consurgere taxos, et non ardentis fulgere incendla silvæ^ roboraqae aniplexos circumflnxisse dracones. Kod itlom popuU culta propiore freqaeotant, sed cessere deis 5 medio cum Phoebus in axe estf aat coelum nox atra tenet, pavet ipse sacerdos accessuSy dominumque timet deprendere luci. (Lucani Pharsalia, 3, 399 ^ jf. Taciti Gerroao. cap. 39: sytva prisca formldioe sacra — - Nemo nisi vincalo ligatas ingreditar, nt minor et postestatem numinis prs se ferens; og Annal. 1, 61).

Digitized by VjOOQIC

328

Ciste og Oydeode, del inandKge og kyiodelige. Vaodct som det flydeode stofs symbol kao opfattes forskellig. Vand- el er sorg, dels ytriog er tårer, inen det er kuo sorg, fordi ogsi doD er bevægelig; det er den sorg der rinder^; og si kan man vel i de fleste tilfælde f6je til: det er deo, der stOrkner og svinder. Vandet er glæde, lykke og vel- signelse, der i rige strOoime udgyder sig igennem livet, og afsætter overalt jordiske og åndige dele, som ere oplåste deri; det er rent og uskyldigt, det er tillige rigdom og fylde. 1 disse forestillinger ligger Vaneroes almindelige begreb; og det er derfor dem vi mode hos de tre dertil barende guddomroe, Njord med bans b5rn Frej og Freja, Vanemagten, der stiger op fra bavet, og forbinder sig med Asamagten i himmel og jord. I alle mythologier udgå deraf væsener, om hvilke ingen ret kan blive enig med sig selv: er det mand eller kvinde, deus Vepus eller dea? NjOr&r hedder Van eller Vanagud eller Vennegud CVanr, Vanagob eller Vloagob, og Vananiir), den givende gud (gefjanda ,go&). De vise magter (vis regin) skabte ham i Vanaheim, og sendte ham som gissel til gaderne, men i tidens ophør (i aldarrOk) vil ban komme hjem igen til de vise Vaner. Han råder for vindens gang, og stiller se og ild; ham skal man påkalde til held. i søfart og fisk- eri. Han råder for utallige hov og harge. Han er så rig på gods (aubigr ok fésæll) at han kan gite alle dem rig" dom på 4ande og løsøre, som’ påkalde ham derotn, Hans bolig er Néatun, hvor han har bygget sig sale, og hvor han som menneskefyrste uden mén (manna^engill inn meinsvani) råder for sin hojtdmrede harg. (Sn. s. 15. 55.’ Vaf|)r. str. 38-39. Grimnism. str. 16. (Cgisdr. str. 34). Han sagde: rig som Njord (auiigr sem NjOrbr, Vatnsds.s. 202), og Frej og Njord gave vehignelse på gods (Grjdt- bjOrn go>ddan hafa Freyr ok NjOrdr at fjåraflf, Egilss. s. 671).

^) ^L’eaa est Télémeot triste" siger Lamartine (Les coafldenecs, 4, 2). ^tS^er ftumina Babyloms sedimus et flevimus, Poorqaoi? €est qae leaa pleore avec tout le monde".

Digitized

by Google

329

Njord blev gift med Skabi, dalter af jætten Tbjasse. Hvorledes huo kom til at Tælge ham, da buo fik lov til blandt Aaerne at vælge sig en mand, men således at hun kun så deres fadder, er fortalt foran (% 58). ’ De enedes ikke godt sammen. Skade vilde have bolig dér, hvor bendes fader havde boet, på nogle fjælde i t>rurebeimr^ men Njord Vilde være nærvod søen. De forligtes da om, at de skuld« opholde sig ni dage (nætr, ikke vetr) i Tbrynrtieim, men de andre ni på Noatun. Men da Njord kom tilbage ttå Ijældet til Noatun^ kvad han dette :

Ledt er mig fjæld,

længe ej jeg var dér,

nætter kun ni;

ulvenes tude’n \ . .%

tyktes mig ilde

imod svaners sang. •

Da kvad Skade dette:

Sove ej jeg kunde ’ på sestrands lejet

for jærm af fugl (for fugleskrig) ;

déc mig vækker^

når fra voven den kommer,

morgen hver mågen. Derefter drog Skade op på fjældet, og boede i Thrym- beim; og hun farer meget på skier og med bue, og^kpder dyr; han hedder aadredis (skiemes gudinde, Ondrgob eller Ondrdls)^ Derom siges:

Thrymheim det hedder,

hvor Tbjasse boede,

hin åmægtige^) jætte ;

men Skade nu bygger.

^) Der er to slags skier, skiS, ski, beklædt med skind, og dodr, andr elU andd, qden skind, hvorar d. andre (jf. at andre hos Molb.)

*) Dette ord giver jeg s4 dobbeltydigt som det er: å kan vsre forstærkende forstavelse, jysk &; eller å, en å, flod. Det sidste vilde stemme fortræffelig med min forklaring af Tbjasse.

Digitized

by Google

330

sksr brud hos goder, siD faders forrige tofte.

Også en skjald Thord SjårekssOo saog om, hyoriedes bao forlod Njord:

gudebrud den Takre

Vaneo ej fik lide. (So. s. 15. 55. Grimnism. str. li; samt Oodrdfs, So. s. 61. 65). Evind Skjaldespilder tilfOjer, at bon derpå giftede sig med Odin, og hsYde mange sftnner med bam (Ynglingas. kap. 9).

Njord er havets gud , det Til sige det bsTS, som ncr- mest begrændser og omslynger jorden, hvor fiskeriet driTes, hTorfra Telslgnelsen går ind over landet, hTor skibene fare til bandel og Tandel. Det er hans bolig, Néalun, skibenes land (af n6r, skib, Sn. s. 117, og tun, mark). På den ene side berører det jorden, på den anden det vildere hav, hvor Oger hersker med sine datre. Njord er gift med Skade, den vilde bjærgstrOm, der kommer fra de hOje klip- per, hvor hun helst vil bo, og udgyder sig i havet; hendes bolig er Thrymheim, det larmende hjem ved den styrtende fors. Disse billeder ere så simple, at de ingen videre op- lysning behøvet Gæa forbinder sig jo også med Pootos, og avler med ham deres ældste sOn Nereus, (øhavet i sio venlige åbenbarelse^*. Hans døtre Nerelderne ere det ægæi- ske haTS nymfer. At havets gud tillige er vindens, følger af sig selv.

Der tillægges også Njord ni døtre : RaivOr (dier Baogreig)

^) NJdrAr (njfiniSr) forklares i almindelighed som den bindeode, fordi havet omslatter jorden. I Fjdlsvinnsm. str. 26 forekommer . nJarSlåsar nfa, som man oversetter ved bindende, størke låse. Maa bar natorllgvis også henfert navnet til den grsske Nereus, og anset oprindelsen til begge for den samme; såvel som til Kelternes Ner, det rolige venlig smilende hav, og vclsk nerth, gel neart, magt, kraft, bjclp. Roden er rimeligvis at lyorva. Skadi, et hnnkønsori der bdjes som et hankOos, er skade, odeUiggelse. En bekræftetoe pi at KJord er havgnd findes i navnet pi baTplanten NJarftarrtfttr, spongia manus.

Digitized

by Google

331

deo sidste, og KreppvOr, deo yngste, og deres søstre syv (runir er ristit hafa Njarftar dcptr nfu: RaiYeig in ellsta ok KrepptOr in yngsta ok |)eirra systr sjau. Sélarl. str. 79). Ved deres navne sigtes der enten til I>elgerne8 heftige og stille gang, eller til den rigdom, som Njord yder, og karrigbeden, som af den avles; i følge sammenhængens allegoriske hentyd- ninger snarest til det sidste.

Den nysanferte sang viser, at svanen var Njords fugl. Derfor er det mærkeligt, at den engelske konge Edvard den første aflagde løfte ved to svaner, der førtes ind for ham i goldbånd, hvilket ligefrem svarer til løfters aflæggelse ved Frejs galt (W. Muller s. 265).

Loke bebreider Njord, at han havde bOrn med sin egen søster (QEgisdr. str. 36), thi hos Vanerne, som vi have set, var det tilladt at gifte sig så nær i slægten. Denne søster antage nogle for hin Nerthus hos Tacitus, deo kvindelige opfatning af Nj6rbr (W. Milller, s. 261. Munch i Annal, for nord. oldk. 1848, s. 321)^. Medens dette endnu må lades uafgjort finde vi derimod Njord tydelig hos vorSaio under et andet navn : Hadding (jf. § 52), og vi have her en række af myther, formåede vi kun at tyde dem. Imidlertid gen- kende vi let i Hardgrep (Saxo s. 36), VagnhCfdes datter, både af navnet og af hendes sange, og i hendes kærlighed til Hadding, som hun har opfostret, den vilde omskiftelige strøm (ligesom en af Hymcrs døtre), så at hun ikke uden’ grund siger: Nec me mirari debet, quiProtea novit; i Hadding, der gennemvarmet af solen bader sig i havet og dræber et sø- uhyre (s. 48), bavgudens strid med en havgyge; Njord, fader til Frej, i Hadding, som efter sit skibbrud anstiller et Frøblot (s. 50); og når den mytfaiske sammenhæng ret er bleven oplyst, vil digteren her finde en kilde til digtning-

1. Og dette kunde bekneftesi ved lesemåden vagnagoA, vognenes piåy Sn. s. 55, hvor andre have Ytnagod; Hertha og Frej bleve bei^ forte om på en vogn. Denne ondersegelse, der endnu er meg- el svævende og heUer ikke synderlig fragtbar , lader jeg indtil videre bero.

Digitized

by Google

932

er iMBøteo ligesfl rig som EMa. Men i$iBr er ligheden fUende imellem Eddas Njord med hans huitru Skade og 8avoa Haddiog med RegDilda (s. 50). Skade vælger Njoid Ted at se på fedderoe; RegDild Hadding ved at geokeade riogeo, huo har lagt ind i hans sår på fodeo (Grondtvig, s. 487. W. Moller, $. 363. Muoch aof. st s. 319); og vexel- saogen er på begge steder deiu sammen Og så er tilsidst skildringen af Haddlngs datter Ulyilda, der tæmmer vilde dyr og glubende ulve, åles felle ferox bubo, voce canoras olor (s. 57), slet ikke andet end udtryk for Frejas dobbelt- vMen, for kærligheden, der her tænkes fedt af den mildt Njord og den vilde Skade. Men hvor skal jeg ende? Skal jeg optage alle de første b^er af Saxo?

70. OEgir og Rån. Disse here ikke til Vanekredseo, men jeg <^mtaler.dem her, for at have havets guddomme på ett sled. Ligesom Mjord er det milde, velgørende hav ved kysten, så er ^ger det vMde, oprørte, fjærnere, hvor iskeri og sejlads ikke vel kunne fremmes, det store oeeia, som dog endmi berører Asernes virksomhed. Deraf koia- merØgersdobbeltø natur: han er en jætte og har dog fred- eligt samkvem mied Aserne. I Mmfif^ Øger og Njord have vi da bele havet , fra opriodelsea af indtU deits aidste

‘) SammenligniogeD er scrdelcs tiltrækkende. Ben giver os en klar indsigt i den m&de, hvorpå Saxo oversatte sine vers, som ban ber ligen-cm har haft for sig i den gamle danske tange i den viser^ at der i den oprirideKge sang har været endna to faldstændige strofer, dsr i 8norra-Bdéa ere aldeles tabte. Det skal jeg en aoéta gasg oplyse, bevis’ ilcle mint læsere, nSr de blot geres spmærksoouse derpi aUerade M.sehr Umoe se det. Det er et Itt konststf kbe , spn|li| at forvaiMUe Mtrndslsea sf ftadd-ing (jf. Yaoingi om Frej), det er Hsd- iuig» UlNjttrå-i og Haddingemeere de gotiske Azdingi,«ngels. Hesrd- ingas; I Heldenbach er Hartang den samme som Hartnit (jf. Yana- niftr), <«k<kilg 4er Reosseø*’ (Saxos RvtbeDoram rex); og bliver man ved at stige opad, si ender alt dette sig i IsgævoMS, TagUnger; IstsvoMS, HsrdMger (se Grimm, Monch og Ze«ss)$ aH tflbobe n^- Ihsr, der nok efterUMen viMs klares, »Ir aua ikke iMger Mer eft- er Nltkeremm rex blandt ubekendte folkeslag.

Digitized

by Google

333

QdvikHng, hror det som ed velsignende guddom slutter sig t»t til Aserne, det vil sige til menneskene.

Øger erondertiden blandet med Hier; det er to opfat* ninger, som senere ere forenede. Også hos Saxo (s. 81) findes de som hertuger i Jylland: Eyr et Ler; den ene mod Test ved Egidora, Ogers dOr, Eideren, den anden mod ost pA Læse. Oger, der også kaldes G^mir, beseger Aserne (han kaldes heirosækir gobanna) ; den yngre Edda lader endog en del af ^ine fortttlltnger meddeles ham igennem Brages mund (Eraganpbur). Aserne besege at(er ham ; og det er ved denne lejlighed de engang bemærke, at hans brygger- kedel ikke er stor nok, hvorfor Thor henter ham en stør- re bos den endnu fjærnere havjætte’ Hf mir* Her kaldes han en barneglad bjærgbo (hvis læsemåden er rigtig: berg- bul barnteitr) og en jætte (jOtunn). En anden gang (efter Balders ded) besege Aserne ham ; da er det Loke kommer, og udgyder al sin galde over dem og bam. Her erfire vi, at ban har to tjenestemænd Fimafengr (eller Funafengr) og Eldlr (eller Ræseldr); at der I hans håi brugtes det lyse guld isteden for ild (If slguU fynr eldsljds) , 6g at Øllet dér blev båret om af sig selv. Hans kone hedder Rån, og hun har et næt, hvori hun fisker (gir på jagt’ efter) dem, der komme på seen (er å sæ komu)^ De have ni detre, belgeme: Hlminglopfa, Dufa, Bldboghadda, Hefring, rør, Hrønn, Bylgja, Bira (eller Drøfn) og Kéiga, der dreje skære- nes melle (grotti), medens helten gennemskærer Amlodes kværn (havet). Guld kaldes hos skjaldene Ogers eller Rans eller deres detres M. (Sn. s. 45. 66. 67. 68. 101. Hfmiskv. str. 2-3. Griranlsm. str. åS. samt (Egisdr.). Loke lånte Rans næt, for at fange dværgen Andvari, der i en geddes skikkelse opholdt sig i en fors (Sigur&arkv. ton- ar, indlediu). Med sin bånd holder hun skibene Cast (Helgakv. Hund. fyrriy str« 30>. Haa havde også den fore-^ stillings at de, der satte livet Hl på seen, kom til Ran ; thi

) ScdTanlig siger Aian : d«in, der omkomme eller drukne på soen 5 meo hun rar vcrre, end så.

Digitized

by Google

334

Fridtbjof, der med sioe fsller var nær ved at sætte til, taler om, at han skal betræde Rans leje isteden for Ingeborgs; og da det ikke var godt tomhændet at komme til deo rige Ogers og Rans sale, delte han en gufdring imellem sig og sine mænd (Fribl)jéf$s. kap. 6; jf. Fms. 6^ 376). Man holdt for, at det var tegn på en god modtagelse hos Ran, når mænd, der yare omkomne på soen, besagte deres arve- ell (Eyrbyggjas. kap« 51). Rlandt Heidreksgåderne findes flere, der handle om belgerne: de fare mange sammea efter deres faders bestemmelse; de ere Gymers stormende (ral^vi&ar) detre med Ran, eller Ogers dotre; de have blege lokker og hvide sier, ere sjælden blide mod mænd, våge i vinden, og kaldes belger og bårer; de fare om i bav- brændingens skær, have et hårdt leje, nemlig skær og urer, og lege sjælden i lugn (Fornaldars. 1, 478. 481)^.

Hele denne digtning er simpel og let forståelig. (Xgir er den skrækkelige (af at 6ga, o>gja ; jeg skulde derfor tro, at hans munterhed snarere lignede en bjOrns, end et barns, og at man må foretrække læsemåden bjarnteitr eller bjarnleitr); hans kone Rån er ran (ældre d. rån, hvilket naturligvis q må forvexles med det forhen bererte ord rOn, beige). Det er en almindelig talemåde, at havet brygger og kager ; deraf forstår man let Ogers kedler ; den skummende drik bærer sig også selv om, og der er nok af den. Ligeså almindelig er fore- stillingen om havets brænding ; i dets heftige bevægelse ser man marild eller morild, de gnister der ses i det salte hav, når man om natten sætter det i bevægelse. Sefarende for- tælle jo endnu meget om havets skin, som man tilskriver insekter. Ogers tjenere ere derfor gode fyrbedere: eldlr (af at elda) og rimeligvis funafengr (af funi , ild ; ræseldr af at ræsa). Detrenes ^avne er tildels almindelige ord på belger; i hadda, den lokkede, mede vi atter Haddiog. På- faldende er ligheden, endog i ord, med de græske myther? CEgir er titanen Okeanos; Gfmir, den belgende, skum-

*) Også den foregående gSde kan lienferes hertil, når man Icser: eldis br65ir; da står Eldir IJeDestemanden for Ogtr selv.

• Digitized

by Google

335

mende, ftlemæer med x£^|Jia. Forholdet imellem Oger og Njord er det samme som imellem Okeaoos, det ydre stor- hav,, og PoDtos^ middelhavet, iodeofor jordens grændser (Hauch om relig. myth. s. 40). Ved Oger tsokte man altid, noget oprørt, skrækkeligt; derfor står han ogsi i for- bindelse med skrækkehjælmen QCgishjålmr, som Fafner ej- ede, for hvilken ‘alle levende skabninger ræddedes (Sigurd- arkv. Fafnisb.‘Onnur. Volsungas. kap. 18), og som derefter bruges om alt hvad der indjager forfærdelse (Fms. 9, 513. hvor skjalden tillægger kong Hakon HakonsOn en Øgers- hjælm). Også denne digtning falder næsten ganske sam- men med Grækernes Medusahoved og Ægide. Odin bærer en guldhjælm som den strålende himmel; dværgene hylle sig ind i en tågehjælm ; Oger dækker sin pande med tykt mOrke og forfærdelsens skyhOje brænding.

71. Freyr. Njord avlede to bOrn, en sOn Frej og en datter Freja, begge fagre af udseende og mægtige. Frej er den berømteste (eller herligste) af Asc^rne; han råder for regn og solens skin , og derhos for jordens grøde ; og ham er det godt at anråbe om frugtbart år og fred ; han råder også for mænds lykke med gods. Han kaldes Van og Yanagud (Vanr, Yanagoft, Yananibr), årgud og gods-’ yder (fégjafi). Han er ejer af skibet Skfbbla&nir og Gullin- bqsti eller Slibrugtanni (den spidstandede), en galt med guidberster, med hvilken han farer som folkestyrer til Odins borg. i tidens begyndelse gave guderne ham Ålfheim til tandgave (i hans årle ungdom). Njord havde den ^røst, da han langvejs fra blev sendt som gissel til guderne, at ban avlede en sOn, som ingen hader, men er Asernes yp- perste (ésa ja%arr); men Loke bebrejder ham, at denne sOn^ der dog ikke som man kunde vænte var bleven værre end han selv, havde han avlet med sin søster ; hvorpå Tyr op- højer Frej, der er den bedste af alle de bolde riddere i Asers gårde, hverken bringer mø eller mands kone til at græde, og løser enhver af bånd. Frej har en tjener Bygg- vir, der roser sin herre, som han kalder Ingunar-Freyr,

Digitized

by Google

336

for slo ædle natur og sållge sæde; men Loke kalder Bygg- ver en lille næsvis ting, der altid hænger Ted arene på Frej, og skriger onder kværnene (mellekværnen) ; som aldrig kao dele mad med mænd ; og da mænd strede, fandt man barn ligge i sengehalmen (f flets strå)^. Frejs tjenerinde er Reyla, Byggvers kone, som Loke bebrejder, at hun er meget ménbland- et, den styggeste deje, der findes blandt Asernes s5nner og meget snavset. Frej selv bebrejder Loke, at han købte G ym- ers datter for guld, og ved den lejlighed gav sit sværd bort, så at han ikke har noget at stride med, når Muspels sønner komme. Frej kaldes også Beljes fjende eller drabsmand (Belja d6lgr, Belja bani); men da han havde givet sit sværd bort, var han så våbenles, da det kom til kampen imellem dem, at han måtte dræbe ham med et hjortehom. Gangleri ODd- rer sig over , at Frej vilde give sit sværd bort , når han ikke havde et andet Ngeså godt, og det måtte han da fori- tryde; men Hér svarer dertil, at det havde Ikke noget at betyde; Beli kunde han dræbe med sin hånd, meu værre er det, at han savner sit sværd, når Muspels sOnner komme til kamp. Overalt bruges ophOjende udtryk om Frej; han er skær (skfrr), Njords velgørende s6n (nftrNjarftar burr), kampkyndig (bOtifréir) o. desl. (Sn. s. 16. 2B. 53. Vdluspå str. 53. Grimnism. str. 5. 43. CKgisdr. str. 35-36. 42-46. 55-56).

Det har allerede oftere været berert, hvorledes Snorre i YogKngas. lader Frej i Uppsala følge efter sin fader, så at ban ligefrem svarer til Frode i Danmark. Han siges at være vennesæl og årsæl som hans fader; han rejste det store hov i Uppsala, og gjorde stedet til sfn hovedstad, og lagde grunden til Uppsalaskat (Uppsala au%r). I hans dage begyndte Frodefreden, og. dcfr herskede frugtbare åringer over alle lande; han blev derfor dyrket mere, end de an-

‘) Byggvir siger om sig selv, at haa er bråAr, Jivilket fortolkerne oversstte ved heftig^ ilsiodet) men sammeohæqgen viser, at det her, ligesom i Håvam. str. 2, betyder: tidig til mad; af bråd, esca, d. brad.

Digitized

by Google

837

étB gader, thi i hans dage blev Undsfolket rigere, end ‘Mr. Hans kone hed Ger&r, en datter af G^mir, og deres soo Fj<llnir. Frej hed og^ n^d et andet navn Yngvr(og8å forbuftdet: Yngvifreyr), hvilket kenge efter i hans æt blev holdt for et hædersnavn, og hans efterkommere kaldtes Ynglingar. Hans lig blev ikke brændt, thi man troede, at godt ir og fr^d vilde vare ved, si længe han var i Sver* rig; man påkaldte og dyrkede ham, og kaldte ham verdens gud (veraldar gob). (Ynglingas. kap. 12. 13).

Saxo kalder ham Fro. Hadding indsatte Frablod, som bestod i sort kvæg. Fro, gudernes fyrste (deorum satrap«, det er åsa jabarr) tog sit sæde ved Uppsala, hvor han ind« ferte menneskeofller. Hans efferfeigere kaldes hans sOo« oer (filii Fro, Fre dei neeessarii). Saxo,’^s. 50. 120. 278. 384. Hythtsk er uden tvivl også den svenske konge Frø (s. 441) ‘.

Skdnt Frej især var de Svenskes gud (bl6tgo& Svfa, Svia gob, Fms. 2, 76. 5, 239) var dog hans dyrkelse vidt udbredt over hele norden. I den sædvanlige edsformular sættes hans navn forst: hjålpi mér svå Freyr ok NjOr&r ok hinn alniéitki és (Landn. 4, 7 i Islendingas. i, 258). Hesten, sædvanlig under navn af Freyfaxi, var ham i sær* deleshed helliget, og den hellige hest måtte ingen anden ride (Hrafnkelss. s. 5.). Der blev også ofret ham oxer: en hovding Thorkel hin hoje, som Glum havde fortrængt fra hans gård ved Tværå, terte, kftenå han drog bort, en ^mmel oxe til Frejs hov, og bad guden om et tegn på, at han modtog gaven. * Oxen brolte hojt, og faldt dod om. Siden drfimte Glum, der måtte afstå gården til en andeb^ at der kom mange mænd til haos^< bolig ved Tværå, for at bedøge Frej; ban så nemlig en stor del mænd på^‘øreti

‘) Adam fra Bremen (de situ Daniæ) kalder ham Fricco, og be- skriver hans dyrkelse i Uppsala: ^^Fricco, paeem voluptalemquc lar- giens mortalibas) cujus etiam stmulacnim floguot ingenti priapoj sf Bopti« oalebrand« sirat, immolant Fricfoni".

(88)

Digitized

by Google

338

ved åen, h?or Frej Md p4 sio stol; og han spargle den, hTem de vare? De svarede, at de vare Glums afdøde fr»nd- er, der vare konioe for at bede Frej om bistand for ham, men guden svarede dem kort og vredt, så de konde nok msrke, at Frej ikke havde glemt den oxe, Tborkel den h6je havde givet ham. (Vfgaglumss. kap. 9. 26). Som freds- gud tålte Frej ingen fredløse udådsmænd i sit hoT (sst kap. 15). Et Freysbillede af sølv brugtes som lod Chiutr) til gudesvar (Landn. 3, 2 og Vatnsdoplas.). Man finder også, at søfarende lovede ham gods og gaver, for at komme vel til land : da Islænderen Halfred lå ved Agdenæs, og er* forede, at der var blevet høvdingeskifte i Norge, og at deo ny hersker, Olaf TryggvesOn, vilde tvinge alle til knsten* dommen , besluttede ban med sine folk at anråt>e guderne om b<^r til et hedensk land; de lovede da, at give penge og tre såld øll til Frej, hvis de fik bOr til Sverrig, men til Thor eller Odin, hvis de fik medvind til Island (Fms. % 16) ; et mærkeligt træk, som viser, at Frej, ligesom Njord, også udstrakte sin virksomhed til havet. Den æventyriige fortælling om Gunnar Helming (sst. 2, 73), der iførte sig Frejsbilledets dragt, og kørte om med Frejs kone Cpnest- inde) viser, at der efter vinterens ophør foretoges en kør- sel af Frejsbilledet med hans præstinde (ligesom Frodes lig førtes tre år om land); man mente, at det var den levende gud; fattige stakler hugede ham ikke; guden og hans kone sade i vognen, og deres tjenestemænd gik foran; vejret klaredes ved hans ankomst; overalt blev han mod* taget med et gilde (velzla) og gaver af guld, sølv, gode klæder og andre kostelige ting; denne gang bløT konea frugtsommelig ved ham, hvilket antoges for et godt varsel dféiti Svfum nii allvænt um })enna gu% sinn); vejret blev også så blidt, og alting tegnede til et så herligt år, at man ej kunde mindes sligt. Om Thorgrim på Søbol, der var en ivrig tilbeder af Frej, fortælles, at da han var bleven dræbt og hojlagt, fæstede der sig aldrig sne udenpå hans h6j, og den (røø ikke; hvilket man forklarede deraf, at Frej

Digitized

by Google

339

havde ham så kær, at ban ej vilde det skulde fryse imel- lem dem (Gislas. Surss« kap. 18).

Man havde for skik at holde hestgilde ved vinternæt- ters tid, for at hilse på vinteren og blote Frej (sst. kap. 10. 15). Kong JBeidrek lod opfede en galt, den stOrste man kunde finde, og så fager, at hvert hår tyktes være af guld; juleaften skulde man bringe den til kongen, der da lagde sro ene hånd på dens hoved, den anden på dens berster (eller rygg , bust) , i det han aflagde lefte ; det samme gjorde derpå hans mænd (Hervarars. kap. 14 i Fornaldars. 1,* 463). Efter en anden beretning forbindes dette med Bragebægeret: Da Hedin juleaften havde medt hin troldkvinde, og , var kommen hjem, blev der om aftenen aflagt lefter, i det son- eller solgalten (s6nargOltr) blev fremledt ; man lagde sine hænder på den, og gjorde lefter ved Brage- bægeret (Helgakv. HjOrvariss.)* Bet er ikke umærkeligt, at Frej og Brage herere bragte i forbindelse, ligesom, efter Grundtvigs bemærkning, Haddings fosterfader Brache er Brage. Det er en forbindelse, som digteren vel kan bringe noget ud af. Og når Thorbjørn Homklove synger <un Harald Hårfager, at han ude (i leding) vil holde sin jul og eve Frejs leg (Freys leik heyja. Hkr. Haraldss. hårf. kap. 16), så er det klart nok, at skjalden , ligeledes efter Grundtvigs bemærkning, ikke taler om Odins id, men om legene ved julen, vore julelege.

Alt hvad vi nu have betragtet ferer Jigefrem til, at Frej, hvilket også navnet bekræfter, er gud for jordens frugtbarhed; fra havet er velsignelsen stegen op til landet; dér skal den udbrede sig, og derfra skal den igennem Freja træde ind i menneskets hjærte. Men som sådan kan Frej opfattes på to måder. Enhver betragtning af naturen, den ydre som indre, afhænger altid af den, der beskuer den, af det Ojes klarhed, som ser på den. Intet er sandere, intet mere træffende, end det, som Schiller veltalende har udfert i et af sine breve, hvorledes naturens herlighed og

Digitized

by Google

340

ynde ikke tigger i nataren selT, men i det indtryk, dei gOr på os, de fomemmeber den Tækker. Det samme, som Lamartine nylig har gentaget: ^^faat-il s’étonner, qoe les plus sublimes scenes dø la creation soient cootemplées dun oe^il si divers par les voyageurs? C’est, que ehacaa porte avec soi son point de vue". Gå til naturen med et fåt gemyt, den er ikke andet end råhed; se på den med et m6rkt blik, med et dje blændet af tårer, den er ikke andet end mCrke, og gråden lægger sit slør også over den; gå til den med et hjærte åbent for glæde, og i selve vinter en, hvor den ligger lig som en falmet me med hvide roser i håret, vil du skue håbet og opstandelsen. Netop således kan også Frej opfattes som naturgud. Nediade vi os Ul den lave kreds, hvori Loke i følge sin natur må føre os ind , så har Frej to tjenere Byggvir og Beyla (som vi ellers intet here om), skildrede så ligefrem, at ingen kao tage fejl af dem (Saturnns var jo også sterconus); roes skue vi op til en hojere sfære, så svæver Frej for os sm de travle Alfers konge, og hans tjener Skirner farer på sollysets stråler hen over den dunkle jord* Sænke vi os ned i den lavere kreds, så se vi ikke andet i galfen , eod det for ernæringen vigtige, ved sin frugtbarhed bekendte dyr; hæve vi os til en hojere, så bliver galten til en sol- galt (sdnargOltr), med skinnende bOrster som solens stråler. Thi sk6nt jeg overalt har forsagt på, at drage mytbologien ned fra himmelen til jorden , så er det dog aldrig faldet mig ind at nægte, at oldtiden jo har haft fornemmelse af det himmelske lys; tværtimod, den. har forherliget det både alene og i Frej som i Balder; tanken derpå og derom vender bestandig tilbage; snart er solen en gudinde, der kører med sine strålende heste, snart opfattes dens skia som en over jorden udbredt glans, og atter er den en til frugtbarhed og velsignelse nødvendig tjener, der adlyder sin herre, som råder for solens skin. Frej er en solgud, ikke hersker over solen i stenbukkens tegn, men herre over solstrålen, thi det er det sværd ban svinger, over

Digitized

by Google

841

lyset for såvidt det er nedvendigt til at fremkalde eædea af jorden, thi det er hans rette væsen, at \ære gud for ssden. Han er en Ceres, men en mand, fordi solen er en kvinde; en yngling med gule flagrende lokker som den modne, sæd, med milde venlige kornblå Ojne, rustet til kamp mod alle jætter, der trænge sig ind i hans rige, sid- dende i sin lund med buske, der knuppes for at udskyde blade, hvor han fortærer af længsel efter at omfavne sin Gerde. lyksalig som en yngling i kærlighedens vår, når hun berer hans banner og med milde tårer som sommerdugg synker hen i hans favn^.

72. Freyr og Ger%r. Frej havde en dag sat sig i

^) Om oprindelsen til navnet Freyr ere mythologerne ej enige; Fion Magnasen henferer det til frcp, fre, og forklarer det ved sator, semiDøtor; Grimm derimod antager grundbegrebet for at være mildT bed,, glæde; andre holde sig til betydningen herre. Freyr (frayr, Islendingab. i Islendingas. 1, 382) stur for frauir (mesog. med bo- stemt form frauja, herre). Grundbegrebet er formodentlig frugtbar- bed, deraf glæde; sidst betyder Freyr herre^ som Frcyja frue; fro- dighed og fryd, netop det der ligger til grund for Vanernes væsen, berere hinanden I tanken | selv om planten siges Jo: sie griine ond IMiihe freudig (Carns, Psycbe s. 271). Formen Frieoo forer ordet hen til samme rod som Frygg. Ingunar freyr er angels. frea ingvina, eodor (Jadarr) ingvina (se Grimm s. 192. 320. Munch i inoal. for nord. oldk. 1818, s. 320); jeg tænker derved ikke på folkeslag eller helle, men antager det for mythisk, ligesom Taciti logvio, en s6n af Mannns; yngvi eller ingi er også et dværgenavn, og må have hensyn til udvikling, ligesom afledsendelsen; ligesom Frej hedder ingunar freyi^ hedder han også Vaningi ; han er en Po- seidon ytvå&ltos* Sénargdltr, der ellers forklares som forsoitingsgalt, henfører jeg til snn, sol; den strålede jo som lyset. Svinehyrden var i hele oldtiden en anseelig mand, vildsvinejagten et vigtigt fore- tagende; ^fCeridwen (jorden) antager bos Kymrerne karakteren af en 80, Hwch, og giver sine bdrn navnet Porchellan, kleine ferken*’ (Eckermann, 3, 2, 95 )j om det står i forbindelse med fjarghi^s, véd Jeg ikke. Alle disse forestillinger have nu tabt deres værd for 09. Ædlere er hesten, der også ofredes til Poseidon; om hestefesten i Julen se Lex* royth. s. 781 ell. 1053.

Digitized

by Google

342

HKdskjaW, og så heo over alle verdener; hao så også i JOtuoheim, og fik Oje på eo fager ma, der gik fra sia faders hus hen til sin skemme. Det var Gerde^ en datter af jfttten Gymir og Aurboba, frænder til Thjasse. Ved dette syn blev han syg i sit sind, sov ikke og drak ikke, og ingen torde tale til ham. Frejs skosvend hed Skimer. Njord bad ham om at here til Frej, og Skade ligeså, at han skulde spOrge deres sOn om, hvad det var der var gået ham så meget imod. Skirner svarede, at han væntede sig ikke andet, end et hårdt svar; men han gik dog heo til Frej, hilste ham, gudernes folkehersker (f6lkvaldi goba), og spurgte, hvorfor han sad så ene i den vide sal dag ud og dag ind? Hvorlunde, svarede Frej, skal jeg sige dig min dybe sorg? Alfstrålen (solen) lyser alle. dage, men mit sind fryder den ikke. Din bekymring, vedblev Skimer, er aldrig så stor, at jeg tænker, du jo siger mig den; thi unge vare vi sammen i tidens morgen, og vi to kunne ?e/ tro hinanden. Så åbner Frej sit hjærte: 1 Gymers girde, siger han, så jeg en mo, som mig huger; hendes arme lyste, og genskin deraf gave luft og se. Efter denne me længes jeg mere end nogen ungersvend i sin alders morg- en, men hverken Aser eller Alfer ville, at vi to skalle sammen være. Giv mig da, sagde Skirner, den hest, som bærer mig gennem den mOrke vise (eller visse) flagrende lue (vafrlogi), og det sværd, der svinger sig selv imod jætters æt. Ja, sagde Frej, hesten vil jeg give dig, som kan bære dig gennem den mOrke vise flagrende lue, og sværdet, der svinger sig selv, når den erhorsk (vakker), som det haver. Da red Skirner, og sagde til hesten: mOrkt er det ude, fare vi skulle over rimfrostfjælde, flyve vi skulle hen over land; begge komme vi vel tilbage, eller hin åmægtige jætte tager os begge. Da Skirner nu var kommen til JOtunheim til Gymersgårde, fandt han olme hunde bundne ved ledet på skigården omkring Gerdes sal. Han red hen til eo hyrde, der sad på hdjen, og spurgte ham, hvorledes hao kunde komme forbi Gymers hunde og få hin unge kvinde

Digitized

by Google

343

i Ule? Er dadødsent, tYarede hyrden, el)er erduafledeo? aldrig tII du få Gymers ^ode mø i tale. Bedre kår, svar- ede Skiroer, gives der end at klynke for hveoi der er færdig at fare; kuo til et d6go blev mio alder bestemt og hele nit liv mig beskæret. Hen Gerde hører den fremmede, og siger: Hvad er det for bulders bulder, som nu jeg hører i vore huse; jorden bæver og alle Gymers gårde •kælve derved. Hendes terne svarede: Der er en mand her udenfor stegen ned af gangerens rygg, og sin hest kder han græsse^ Bed ham, sagde Gerde, gå ind i vor sal og drikke den klare mjød; men jeg frygter fon at det er min broders bane, som er derud^ Og da han var kom- men ind, siger Gerde: Hvo er du? Alf eller sOn af Aser dier vise Vaner? favi er du ene kommen over den stærk« •trOm^ vore sale at se? Skimer: Jeg er hverken Alf eller sOn af Aser eller ‘vise Vaner; dog er jeg ene kommen over den stærke strOm eders sale at se. Elleve æbler haver jeg her, ganske af guld , dem vil jeg give dig, Gerde, din elskov at vinde, når du vil sige at med Frej du gerne vil leve. Gerde: Elleve æbler tager jeg aldrig for mand at fOje, og medens vi leve vil Frej og jeg aldrig sammen bygge og bo. Skirner: Så giver jeg dig den ring, som blev brændt med Odins unge s&n; otte andre ligeså tunge dryppe af den hver niende nat. Gerde: Ringen tager jeg ej, skOnt den er brændt med Odins gnge sdn; guld jeg ikke mangler i Gymers gårde, men har nok i min faders gods. Skirner: Ser du, mø, dette sværd, smalt, blankt’, som jeg haver i hånd? for disse egge må din fader, hin gamle jætte, sig boje. Da heller ikke det rører hende, be- gynder han sine besværgelser, i det han slår hende med

‘) eikin far yfir, der forklares så forskellig, forekommer mig gftDske simpelt at vsrc over den stærke strøm ; eikin er jo navn pfi eD af«floderDe, der drypper fra Eikf»yrDers born (Grimnismål str. 27), og ftir er hankao af UUægsordet forr, stcrk, heftig (norsk: hesten er forr, VU •fited, hos PoDtopp.)-

*) Der ml sikkert Xmwå mAlfan, af mhXfr, men h?ad sr det?

Digitized

by Google

344

den stttrke (friske) vånd : På en drnctiie skal hun sidde og se mod Hel, mere led «f mad end slangen er for men- nesket ; til under og spot skal hun vorde for alle ; længsel, som aldrig stilles , skal vorde hendes lod; gråd skal faun have for gammen,, og nære sin sorg med tårer; med en trehovedet tburs skal hun friste sit liv eller roandies blive; som en tidsel skal hun vorde på den snævre fjældsti. Thurs tister han hende og tre stave: arghed og rasende lyst og evig^ uro; og _af kan han riste, hvad -på hen har ristet, (for at indskære ny), hvis det behaves. Gerde: Hil være dig da heller, svend, og tag mod rimkalken fuld af den gamle mjed, endskCnt jeg havde tænkt aldrig at skulle ynde Vaningen vel. Skirner: Fuld besked vil jeg have på mit ærende, for jeg rider hjem; når du i stævnemode vil ■ænne (med hele din hu vil hengive dig til) Njords mand- ige. sOn? Gerde: Barri (Barrey) hedder, som vi begge vide, hinden, hvor lugn dvæler; efter nætter ni vil Gerde dér unde Njords sOn sin elskov. Derpå red Skirner hjem; Frej stod ude^ og sagde: Sig mig, Skirner, fOr du taget sadel af hest eller et fjed træder; hvad har du ud- rettet i Jotunheim til din eller min glæde? Skirner: Bdrri hedder, som vi begge vide, lunden hvor lugn dvæler; eliter nætter ni vil Gerde dér unde Njords sOn sin elskov. No sidder Frej og vænter med længsel og udbryder: Lang er nat, lange ere to, hvor skal jeg udholde tee? ofte eo mån- ed tyktes mig kortere, end en halv af disse længselsnæt- ter^ (Skirnism. HyndJulj. str. 29. Sn« s. 22).

Denne sang er et nyt b^evis på, hvorledes tanken kan gå ud fra en ganske simpel forestilling, og derpå hæve sig til en h<)jere kreds. Gerbr (af garbr, at gerba) betegner sæden; Skirnir (af at skira) den luft, der kommer med solskin; og jeg har allerede fOr forklaret mythen: jorden

^) b^iuSity egentlig cgteskabsnat; hver dag inden hans elskede kom; bi lig hjuj Jt t. binabt og hfrat, heyralh (af ^ og råd); Nibelungenl. har samme tanke: der eine tac in dohte wol drfzec tage bmc.

Digitized

by Google

a45

med den nedlagte sæd modstår Frejs omfarrnelse; haos sendebud Skirner, der driver sæden frem for lyset, loVer hende forgæves hastens gyldne ax og den af overflod dryp- pende ring; hun har i sin jættenatur, der endnu ikke er besjælet af den guddommelige finde, ingen anelse om den herlighed, der ved Frejs elskov kan blive hende til del; Skirner må mane hende, hvoriedes hun evindelig, uden Frejs omfavnelse, vil blive frostens brud, og aldrig fele undfangelsens glæder; hun overgiver sig endelig til Frej, og de Cavnes, når knuppene bryde i lunden. Barri eller Barrey er af barr, spire, 5je, lev; men da korn hos gud- erne hedder barr (Alvfsm. str. 33), så passer denne betyd<^ Ding endnu bedre her: komlandet. Vor mythe berererda Persepbone, gudinden for det i jorden nedlagte sædekorn (Proserpina hos Cicero de natura deorum 2, 26); Demeters sorg på den nOgne uvelsignede mark, hvor dog strået i våren skal skyde op af den skjulte sæd, er Frejs utål-^ modige længsel; og Skirner er Mercur, der ferer Proser-^ pina op fra underverden (Cic. de nat. deor. 3^ 22. ed, Greuzer s. 606). Hvo Gerdes broder er, er uklart, fordi der intet siges om ham ; ligeså striden med Beli, der synes at være fulgt efter formælingen med Gerde; drabet med et hjortehorn finder imidlertid sit modstykke i den skarpe hjortetakke i mythen om Attis. Som freda^gud har Frej Intet sværd at stride med; den gennemtrængende solstråle bar han overgivet til Skiroer. Hjortehornet med sine be- standig frembrydende takker er billede på naturens idelig udskydende fmgtbarbed (floderne, der med sine arme ud- brede sig fra himlen til underverden, udrinde derfor også af en hjorts horn); billedet er her taget af dyreriget og anvendt på planteriget, der på samme måde deler og mang* foldiggOr sig i det uendelige*

I slutningen af S6larij6d, der idelig svæver i allegorier, men tillige med bestandige hentydninger til de gamle my- tbiske væsener, forekommer det mig, at der tales om Frej (jeg ytrer det imidlertid med al mulig beskedenhed, og

Digitized

by Google

348

•kal ikke fortryde pi, om andre kunoe give bedre oplys- ning): i 8tr. 77 tales ooi Odins hustru og hendes skib (hYorom jeg har talt foran ved Balder) ; derpå siger digt- eren; Min sOn! ene din fader har rådet ^forklaret) dig, og hine 8olkatlas sOnner, det bjortehorn, som ud af hojeft bar hin snilde Vigdvalen (hinn vitri VIgdvalinn); derpå tales om Njords ni døtre, og endelig have vi også her (str. 80) Svafr og Svafrlogi , ligesom en vafrlogi i Skirnis- mål. Ligesom nu Friggs skib er jorden, således må Yfg- dvalinn (fredsfyrsten) være Frej, og hjortehornet, han berer ud af hOjen , livsudviklingen , hvis gud han var. Digtereo vU altså sige, at han har lært sin sOn at kende livet og dets værd, han har jo skildret det med al sin glæde og mOje, ined alle sine kampe og lidenskaber, og enden på alt, døden.

Så er også dette et bevis på, at de gamle selv i deres billeder have skuet noget hOjere; og Frejs kærlighed til Gerde, som de have skildret med så levende træk, tagie af kærlighedens natur med alle dens længsler og håb, et ikke blot en naturmythe. Ligesom solvarmen udvikler frøet, så udvikler kærligbed hjærtet; den er den fra himlen sendte stråle, der opliver og forædler jordklumpen. Gerde er den jordiske mø, der sysler med det jordiske og ikke endnu har anelse om noget ædlere, end den daglige ger- ning. Så kalder elskov hende, i hendes bryst vågner et nyt liv ; underlige drOmme omfavne hende som lune vinde ; og når de blive til bevidstbed, åbnes hendes Ojne for en h5jere tilværelse. Frej med hans mø er den stille, blide, længslernes kærlighed, elskovens fred; med Freja og yng- lingen vender billedet sig om, og bliver til stormende kamp ; når han vågner , farer han ud på vildene vove som Frid- thjof ((på b5lja^^; ,,en våldig friare år svftrdet^\

Der har været flere elskovskvæder , end dette. Ler- ninger af en sådan digtning have vi i Fri%))j6fssaga , hvor også navnene vise det: Bell, konge i Sogn (havdalen, sogn), datteren IngibjOrg (af yngvi, ingi), elskeren Fri&l>j6fr (eller

Digitized

by Google

347

Frl])j6fr, af fri%r, kærlighed; fd, elskov) o. s. v. Af eD anden sangrække findes brudstykker hos Saxo i fortællingen om Regner og Frodes søster Svanh?ide (s. 68) ; men rol- lerne ere her vendte om : Regner er Skimer og Svanhvide Gerde, og her er det hende (en anden Freja), der hæver ham op til sin kærlighed. Alligevel findes der hentydninger nok, der minde om den eddiske sang: Regner som hyrde ; vånden, gambr teinn (virgæ viilnus poenale) ; hans strålende åsyn (præradians luminum vibratus) ; Svanhvide, der aftager sit skydække (nubilæ inumbrationis vapor) og da stråler i al sin glans , i det hun giver ham sværdet. Men nu have andre allerede bemærket, at den danske kongerække i sine gentagelsel* af Froder og Fridlever ikke indeholder andet end gentagelser af Frej; Fridlev (Angelsaiernes Freålaf) er guden under et andet navn. I Saxos fortælling om Fridlev og Fragerde (s. 266), hvor vi da også genfinde svanerne, må vi derfor ikke søge andet end en anden vending af samme eller en lignende mythe^

*) Der findes overbovedet bos Saxo og i flere af de fabelac^ige sagaer, når de sammenlignes med Eddaerne, en del mytbisk stof, der aden tvivl lader sig ndjere oplyse. Men Jeg hfiber, at læseren vil finde det undskyldeligt, at jeg på denne tid (i påskedagene efter bin skærtorsdag) ikke kan vinde så megen ro i sindet, at jeg kan trænge ind deri. Derfor nævner jeg kun som stof for fremtidig granskning især folgende: Frode og Fridlev finde begge rigdom ved at fælde en drage. At Frodes endeligt og’ saltsyderen Hjame bar bensyb til sagnet om Mysing, bar Grundtvig allerede bemærket. I Saxos Ingild (Ingellus) og Stærkodder findes modsætningen imellem bledagtigheden , den kælne elskov (Ingild af Yngve, Inge) og blrd- forbeden. Hos Snorre (Ynglingas. kap. 14) bedder atter Yngvefrejs s6n FJdlner, som drukner i et mjedkar; det er overdådigbeden, der sætter til 6vad den bar; og sdnoen Svegder er mangelen, der atter seger efter Godbeim. Men bvad der især må seges oplyst er den svafrlogi eller vafrlogi, der, som det synes, fremstilles som. en flamme, der omgiver møens bolig, men atter er ligesom et blodigt bav (Skir- nism. str. 8. 9. Fjdlsvinnsm. str. 2. 31. 32. Helrei) Brynb. str. 10. Sdlarl. str. 80. Saxo s. 265) ; er det billedet på det værn, der

Digitized

by Google

348

73. Fre3rja. ElskoYSgndindeo er Vanago^ og Vanadis eller Vaoabruftr, Njorda datter, Frejs sester. Hun er den berOrnteate af gudinderne, den ypperste næst efter Frigg. Hende skulle mænd især pikalde, og af hendes navn kaldes mvgtige mænds hustruer fruer (frovor, husfreyjur). Hud finder behag i elskovssang (mans5ngr), og er god at anribe til elskov (åst). Hendes bolig hedder Féikvangar, folke- vangene, hvor hun råder for sæder i sal; hendes sal er Sessrymnir, med rummelige eller mange sæder; den er stor og fager. Når hun farer til kamp, vælger hun ^ver dag den halve val, men Odin har den anden halvdel (huo hedder derfor eigandi valfalls). Hun ager med to katte, og sidder i en vogn (reib; hun hedder eigandi fressa, kat- tenes herskerinde). Hendes smykke kaldes BrisingameD eller Brisingr*. Hun giftede sig med en mand, der hed- der Oi!)r; deres datter hedder Hnoss, som er så fager, at efter hendes navn kaldes alt hvad fagert og kosteligt (ger- simlikt) er, hnossir (nysselige ting). Dog hedder det og4 at hun havde to delre: Hnoss og Gersimi. (){)r drog langt bort, og derover græder den forladte Freja, men hendes tårer ere det rode guld; derfor kaldes hun også den gråd- fagre gudinde (it gråtfagra gob), og guld kaldes Frejas gråd (gråtr Freyju) , hendes Ojnes eller bras eller kinders regn og fors. Hun bar mange navne; og dertil skal grund- en være, at hun gav sig forskellige benævnelser, da huo drog om blandt ubekendte folk, for at lede efter Od; huo hedder MardOll og HOrn (Horn, Hopo; navnet er uvisst), Gefn, Syr, Skjålf og {>rung (eller {>ungra, {>ungva ; navnet

omgiver den Jordiske me, som ikke kan vindes oden elskoTSkampf (jr. Frauers dieWalkyrien s. 82). Fortællingen om Frej, der tænkles endnu at leve i sin gravbdj, og de ham ydede menneskeofre, der forestilles som levende mennesker nedsatte i hans gravhOJ^ kan for- klares således, at han som naturgud efter hosten tænktes ded; i vSren levede han da atter op eller fornyedes i sin s6n (Jf. W. Hal- ler 8. 267). ^) Jf. Saio fs. 306): inftalas nemo Venerem decentes fortis adoptat.

Digitized

by Google

940

a?tiøt). (So. •• 16. 21. 62. 63. 71. 113. Grimnism. ttr. 14. Vohispå str. 2»). 1 Hyndliiljéb kommer Freja til sio Teninde og s^ster^ jættekvinden Hyndla, og opfordrer hende til at ride til Valhal, for at bede om lykke for hendes ynd- ling Oltarr; medens Hyndla rider på en ulv, farer Freja med sin guldbarstede galt med de luende borster (Gtillin- busti, Hildisvini), som de kunstfærdige dværge, Dåinn og Mabbi, have forfærdiget hende. Ved andre lejligheder have yfi aet, at Freja ejede en falkeham (valshamr), og hvorledes jætterne idelig længtes efter hendes besiddelse.

Snorre (Yngtingas. kap. 13) lader liende efter Freja ded foresti blotene; efter hendes navn kaldes hæderlige fruer; hiin var meget nstadig i sii>d; hendes mand og deres detre nævner han også. At et bæger (minni) var helliget Freja, og skulde drikkes «dst, omtales i Herraubss. (Fornaldars. 3, 223); hvilket senere rimeligyis blev til Maries bæger ^ der skulde signes til års ok til friiar (Gu- lalbingslov i Norges gamle love 1, 6).

Kvinden kørn efter deden til Freja: Da Egil Skalla- grimsén havde mistet sin unge sOn, og var fortvivlet til døden derover, kommer hans datter, Thorgerde, der var gifl med Olaf i Laxådal, for at traste ham; og da hun horer, at han intet vil nyde, siger også hun, at hun ingen nadverd har nydt og ingen vil nyde, f5rend hos Freja (Egilss. kap. 80). Hos hende samles de elskende, der have været hinanden tro til deden; derfor synger Hagbard : .^el- skor i Frejas sale fomyes^\

Felix, qui tanta merui consorte juvarf, nec male tartareos solos adire deos. — Nil, nisi quod libeat, poena suprema feret^ quiuD reatauraudæ Veneris spes certa supersit. (Saxo, 8. 34«).

Om SjOfn og Lofn se % 46.

SkOttt der om Frejas væsen i almindelighed ingen tvivl kan være, ere dog adskMige enkeltheder dunkle, fofdl mytberm ikke Mdstættdig om udviklede. Hod^ er gudMe

Digitized

by Google

330

for ebkoY imellem maod og kviode; hYad der ligefrem Abeobarer sig i hendes Tæseo er derfor skønhed, ynde, undseelse, elskovs sUlIe længsler, dens henrykkelse og dens grid; på den anden side den i hjærtet brændende loe, der bryder ud i vilde flammer. Hun hersker i folkevangeD, de menneskelige boliger, hvor der er sæder nok for alle; hendes indvirkning undgår ingen; eller folkvangen kan, i folge den gamle betydning affolk, fylking, tages som strids* Tangen, så at der menes elskovs kampe i hjærtet med deres mangfoldighed, håb og tvivl, skinsyge og tillid. Odio har den halve val, men hun den anden halvdel, thi heltens sind har to hovedlidenskaber, kampen og kviodekærlighed, og de elskende tilhere hende. Benne forklaring forekom- mer mig simplere end Uhiands (s. 98), der opfatter hende som luftgudinde, og lader sjælen komme til Odin, medens legemet med bålets damp går op i luften. Hun farer med katte, billeder på kælenhed og brynde; derved kan mao imidlertid også tænke på vildkatten, og da fress tillige be- tyder bj5rn, endog på dette dyr, ligesom Cybeles Togn bleT trukken af lever. >Det er sandsynligt, at galten var helliget hende, ligesom Frej; men udtrykkene i Hyndluljdft ere uvisse; thi både hildigdltr og hildisvln ere navne på den med en guldgalt som hjælmmærke forsynede hjælm (So. 8.82. 116); meningen kan derfor være, at hun bar en sådan , eller at hun havde ladet dværge smede den til sin yndling Ottar. Om Æstyerne siger Tacitus (German. cap. 45), at de isteden ^for anden væbning bare billeder af vild- svin, og tilskreve dem en særegen beskermende kraft Skønheden er udtrykt i brfsingamen , et af flere led sam- mensat flammende smykke (t. brisen betyder at knytte sammen; brisingr er ild); et lignende Brésingamene , det herligste smykke under himlen, der blev bortført af Hama, omtales i Beovr. 2394. Andre fortolkninger finde i dette smykke snart mælkevejen, snart morgen- og aftenstjærneo, snart månen, og Frejas adskillige navne tydes endog på månens vexlinger; men Grundtvig h» allerede beauerket.

Digitized

by Google

351

at man ikke i roloen skal søge efter danoekviodens k»r- figbed; og vel synes det^ som Freja også færdes om DatteD CHyndlul. str. 43) , ligesom den seid, hvormed han fortryller menneskenes hjærte, bley øvet om natten; men der er ikke klare hentydninger nok i mytherne til at til- lægge hende en sydlig Endymion. Derimod er det et smukt billede at lade hende som MardOlP stige op af havet med det glimrende Brisingemen på sit bryst; aldeles svareode til Ossians udtryk (i Cath-Loduin): regnens bue på havet lig, skOnforroet mø sig nærmer. Hendes mand Od eller Oder har jeg forhen forklaret som kærlighedens berusende lyst, ligesom Aphrodite var formælet med Hephaistos ; og datteren Hnos (nuss) kunde da være dens nydelse. Begge døtres navne, hnoss og gersimi , bruges i det gamle sprog om kostelige ting. Hendes længsel efter den forsvundne er en gråd af guldperler, hendes gråd er frugtbar; den forædler sindet. Hendes vandringer for at genfinde den tabte er kærlighedens mangfoldige ytringer i menneskets sind.

Eddas hentydninger overbevise os da i det mindste om, at nordboen ikke har været uimodtagelig for indtryk af den ydre skO^nhed eller ufølsom for kærlighed ; i mid-* délalderen gentager det sig i allehånde minder, selv i mange plantenavne, der sigte til Freja, senere Marie; hendes hår og hendes Ojendugg ere opkaldte netop i de yndigste urter ; og selv dyr, der, ligesom visse planter, vare besåede med glimrende punkter (som Freyjuho>na, MariehOnen) opkaldtes efter hende. Og dette vilde endnu mere bekræfte sig, hvis Saxo og de romantiske sagaer vare komne til os 1 en renere form. Det er ikke usandsynligt, atObr og Otiarr ere be- slægtede væsener (den ene form måske endog kun en for-

1. Hendes evrige navne knnne ikke forklares med sikkerhed, da læsemåderoe ere uvisse. Gefo er dog donatrix, og kan derfor ikke sigte til månen 5 Skjålf, skælven, sigter vel til elskovs bevægelse. Om Hdm er lat. carna, er avisst^ det kan også udtrykke Icogtel og kommer, og vilde da være modsat Gefu.

Digitized

by Google

352

gtørkaing af den andeti; jf. afledsendelteii -éttr); nen si fifide vi igen Hyndliilj6&8 Ottar, der strider med Angantjr (den stærkerte sindrørelses bersiier) og hans bradre, binø berserker, der som vilde luer fare jorden om (Hyodlalj. str. 23), i kampen på Samso mellem Angantyr og Orvarodd (Grundtvig, s. 504) ; ligesom Fridtbjof og Ingeborg ere nu de elskende Hjalmar og Ingeborg (Yngveborg og kæmpe- visernes Fridlevsborg) ; og siriden står i Munarvåg, elskovs- Vigen, som man forgæves seger efter på Samsø som et virkeligt sted. Elskeren underslattes af sin ven Orvar- odd, <L e. pileodd, den ufdrtignelige bueskytte. Det er et ganske fortvivlet indfald, og dog ligger det nær: vi bave altså i norden en elskovsgud, der er væbnet med pile og kogger, som sydens; men hvilken afstand i opfatningen M Ydermere møde vi Otiar i fortælliogen bos Saxo (s. 329) om Sygrutba, datter af Ungvin (Inguim?), Syritba, og OtIar (W. MiÉller 8. 2SS)^. Med levende træk er kærlighedens undseelse skildret i møen , der ikke kan bringes til at te på sin elsker, førend lyset brænder hende ned på hånden’. 74. Tilbageblik. Lad os et øjeblik hvile efler disse tildels trættende undersøgelser, og en kort stund betragte hvad vi derved have vundet. Vi have skuet livet fra den

1. Om denne elskovsguds farter og bedrifter bandler Orvarodds- saga. Han far af Ålfvor en silkebrynje (kap. 11-12) vævet af oæsteo alle folkeslags meer. Han strider blant andet også med Yngve eller Frej (kap. 29), den stille blide kærlighed. Imellem denne saga, Saxo og Hyndluljéd må der engang anstilles en omhyggelig sammenligning med déo tanke fop Sje, at der i dem findes mytber, som rra flere sider berøre hinasdeo; og hvilke, som ri mi så tit bave set, fra mythiske fartællinger ere blevne* til historiske.

S) At kærllghedsgadinden findes her under Sigrids oayn, bekræftes af navnet på planten Xhrysanthemam, der hedder Sigriblom, fnea senere opkaldtes efter Karie.

) Saios episode om Jætten , der Jiavde revet meen med de lange lokker, findes i Ossians digt Catb-Lodoio^ det er Stamo, der bar ravet Torcnltoroos datter. Her åbner sig en ny kilde til Saio : gæl- iske sange og sagn.

Digitjzed

by Google

333

ene skle, fra dm bedste og skOnneste, fra den gode. Og ?i have , Ugeaoni Socrates gjorde med filosofien , issr lagt vind pA, at drage mythologieD oed fra himlen til jorden^ det vil sige, fort den iod i menneskelivet. Og det vil med an<]re ord atter sige, vi have ikke anset mythologten for en videnskab, ikke for nogen ordning og beregning af na« turfenotnenerne , men for noget, der er endnu ældre end videnskaben, en opfatning af naturens indvirkning på men* neskelig tanke og felelse; i mythologien have vi derfor set det samme som i sproget, der i sin begyndelse heller ikke er andet, end indtryk af naturen, der efter at have gttret i menneskets sind bliver til udtryk ; det samme som i poe-» sien, der ligeledes i sin begyndelse heller ikke er andet, end udbnid af menneskelig tanke og felelse, fremkaldte ved beskuelsen af de guddommelige gerninger. Men ved at forsøge på, på denne måde at fere det mythiske stof ben til det ren menneskelige, have vi tillige sagt at undgå et andet skær, hvorpå flere fortolkere have strandet: i vot mythologi at se noget universalhistorisk på anden vis end i enhver anden. Det er en fordom, hvor almindelig den end monne være, at søge det almindelige, det humane, tom en udenfor nationerne tilværende virkelighed. Human- iteten er en abstraction af det alrnindelige, som mere eller mindre klart åbenbarer sig i al menneskelig udvikling, men som hos ethvert folkeslag nødvendig antager sin særegne bestemte karakter. Mythologien er den ældste åbenbarelse af denne udvikling; og dens historiske opfatning består derfor i, igennem den at skue de første ytringer af det menneskelige hos folkene; i vor altså i at søge ytringerne af det menneskelige hos folkene i nord. Visse fenomener i naturen, i menneskets sjæl og i folkelivet have gjort mere indtryk på dem, end andre; og disse indtryk have i nord- en fået særegne udtryk. Det almindelige er også til her^ men det er kun til under sine visse nordiske former.

En tredie ting have vi endnu vundet, roen den er

cm

Digitized

by Google

351

kun bleveo klar i enkelte hentydninger, den har endno ikke modtaget sin fuldstændige yidenskabefige form: at nordens »Idste historie ef niythisk. Hvad der hidtil har stået son ▼irkelige begivffnheder i tiden har for en stor del oplast tig for os i aimindeh’ge reflexioner udtrykte i myther; og når historien på ny begynder sin gerning, vil den ikke mere finde sten på sten af sin gamle bygning. Den iH komme til at slå ind på ganske andre Toje, end at tage ordet bogstavelig således som det står.

Vende vi endnu engang tanken hen på det mythiske stof, vi have betragtet: opfatningen af menneskelivet, så ligger det udfoldet for os fra den ene side i de mythiske væsener. Det gode åbenbarer sig i himmel og jord og hav. For- mælingen mellem himmel og jord er udtrykt i en række af myther. Himmelkongen er kun én, men han omfavner jorden i forskellige skikkelser; og jorden formæler sig i en anden form med tordenguden ; ja, havguderne stige op pi landet, og fylde det med velsignelse under forskellige former. Deø måde, hvorpå denne mangfoldighed er blandet, er egeø for vor gudelære. Den har ikke opfort en bygning, hvor hvert væsen bor i sit rum , men ladet meget være fælles for alle. Odin hersker i himlen, Thor i skyerne, Heimdal over regnbuen, Balder I sit lysrige, Frej med sine Alfer på jorden ; men solen berarer næsten dem alle : den er Odins Oje; den er Balders åsyn, Heimdal behøver den til sin bue, Frej råder over dens skin; og dog kerer hun selv som en strålende me med sine heste fra morgen til aften. Ligeså mangfoldig eller endnu mangfoldigere er jorden; den formæler sig ikke blot som en enhed med himlen; den viser sig snart som det med frodigt græs begroede bjærg, snart s^om den indhegnede frugtbare mark, snart som deo i sommerens herlighed strålende Menglad omgivet af sine møer; men sæden har desforuden sin egen gud, der om- svæves af lundenes og skovenes og kildernes ånder. Og når menneskelivet skal knytte sig til naturen, så hersker ikke blot himmelkongen over livets jordiske sider, han ikka

Digitized

by Google

355

blot kalder livet frem i alt, roen hæver det til begejstring; han sætter sig tillige med Saga ved historiens kilde; han udsender sin sOn, digtekunstens og veltalenhedens udaver, og lader ham formæle sig med den foryngende gudinde, hvis omhyggelig fredede vande idelig risle i den med frugt- træer opfyldte lund; og han lader sin anden sOn, lysets herre, fornlæle sig med blomsternes travle Nanna, der med sine meer udbreder et duftende tæppe over jorden. Og ligesom tordenens hersker kun er til, for at beskerme og bevare jorden , så er selve den ndgne hede og den util- gængelige urskov kun til, for at minde om den uforgæng- elige, mod ethvert angreb hærdede livskraft, der åbenbarer sig I naturen, måske endnu mere i dens vilde storhed, end i dens fredede frugtbarhed. Det er kun nogle få strøg, der ingenlunde skulle udtCmme det rige æmne; det er kun et flygtigt blik vi kaste tilbage, for at minde digter og kunst- ner om, at der også i vor gudelære ligger stof, som ånden kan beklæde med sine livlige farver og former. Det er kun spirer; kunsten skal ikke modtage mere; det er dens sag, at forvandle disse spirer til duftende blade, til svulm- ende knupper og til strålende blomster.

Det var det gode. Men det onde! hvorfra er det kom- met, hvorledes har det udviklet sig? Derover have alle folk grublet, og de viseste gruble derover endnu. Den betragt- ning have vi endnu tilbage: hvorledes tænkte nordboen sig udviklingen af det onde ? i hvilke former sked det ud ? hvorledes blev det til i^ naturen, og hvorledes gik det fra den over i menneskets sind og tanker?

75. Loki. Begrebet har et stort omfang. Asaloke danner en modsætning til alle de andre guder. Det er det onde i alle retninger, I menneskets årer rinder han som sanselighed, i naturen som det fordærvelige i luften, i ilden, i vandet; i jordens skød som den vulkanske ild, i havets som en glubende slange, i underverden som den blege ded. Loke er derfor ikke bunden til nogen enkelt natur •

(23*)

Digitized by VjOOQIC

356

ISng; ligesom Odio gennemtrænger han dem aHe. Og ved ingen gaddom viser det sig klarere, end her, at tanken vel er gået ud fra nafiiren, men at man ingensteds bOr blive ttiende ved den ; thi alt hvad Loke er i naturen, det samme er han jast i menneskets sind: klagt, men tillige snildhed og falskhed; ånd, men tillige list og underfundighed og ondskab.

Tilvisse dybsindig opfattet er udviklingen af Lokes væsen. 1 begyndelsen var han inderlig forenet med Odin ; si gik han over i luften; derpå forbandt han sig med dea letfængelige onde materie, og blev til ødelæggende ild; endelig sank han dybt ned under jorden. Og i hver af disse former bliver han bestandig værre og værre, i felge det gamle ordsprog, at alting arges som det ældes.

Ved Øgersgildet minder han selv Odin om, at de i tidens begyndelse blandede blod sammen (som fostbrødre, eller det udtrykker en endnu inderligere forbindelse; thi fostbrødrenes blanding af blod er kun symbol på deret blanding af sind) og den gang yitede Odin, at han aldrig vilde smage drik, med mindre den blev båren til dem begge (OEgisdr. str. 9). Loke, kaldes derfor også Odins broder. Asernes faders broder (Sn. å. 56). Som Loder eller Lopir deltog han I menneskets skabelse; fra ham udgik densao^ selige natur, kilden til alle onde lyster, årernes ild. Netop således er han som Ilden, der er ligeså nødvendig til al udvikling, ligeså velgørende, men ligeså farlig og fordærve- lig. Med jættekvinden Angrbo%a (den sorgvoldende) fødte han ulven Fenrir; men det gyseligste uhyre er kvinden (Hel), der er kommen fra Byleists broder. Sit sind om- skiftede han formedelst det forbrændte hjærte, da han fandt hin kvindes halvsvedne hu– sten (hjærte); da blev Lopt antændt og ildesindet af den onde kvinde; deraf er hvert uhyre (ondt væsen, llagb) kommet på jorden. Havet hæver sig svulmende mod selve himlen j ja styrter sig op over land; luften ryster; så kommer sne og snare viode og det

Digitized

by Google

357

piskeode rego^ (Hyndlulj. str. 37-39). Ruen’ Copblmtog les, fyldende meget, roen liden af indhold) findes han som Lopft (i underverden) nedenfor någrind eller ledet til Hels verden (FjOlsvinnsm. str. 26). Hvor dunkle disse beskriv- elser end ved første Øjekast kunne tykkes, vise de dog ved nOjere betragtning Loke i sin modsætning til Odin; denne nedsænker sig også i det JÆtteagtige, I materien, og forbinder sig inderlig med den , men overalt for at forædle den, oplefte den ; Loke derimod bliver selv ond af forbind- elsen, og udvikler det onde, der så udgyder sig 1 alle frygt- elige naturfenomener. Og ligeså virker ban i menneskets sind. Overalt er han ruion, et særdeles betegnende ord: Loke er svulst, i naturen, i sindet, i ordet ; overalt er han hinn lævisl, den snilde, den listige, den falske, foder tU lOgnen. Af udseeitde er han smuk og fager, men i tænke- måde ond (illr), og i hele sin færd yderst ustadig (nyOk fjolbreytinn at héttum). Det snille besidder han fremfor andre, som kaldes snuhed (sUpg^), og han er fuld af alle- hånde listige påfund (velar); bidsk i ord, rask i dåd. Ofte har han bragt Aserne i megen forlegenhed og ulykke, men hjalp dem igen ud deraf ved sin list. Nogle kalde ham Asernes bagvasker, ophavsmand til al svig (flær%) og en vanære for guder og mennesker (Sn. s. 18. SOrla|). kap. 2), Imidlertid er han dog en As, Odins frænde og ledsager (sinni ek sessi) (Sn. s. 13. 56).

Sandsynligvis må hans natur være udtrykt i navnet. Det udledes af at luka, ende; ban er, efter Uhiand, gude-

) Begyndelsen af décte vanskelige sted, som Grimm (vorrede s. XXXVI I) forandrer til: Loki åt hjarta lundi brenda, comedit cor in nemore assaro, forklarer Jeg med Sdieving/ (Skand. lit. skr. 1810, t. 205) : Loki lyndi (d. e. lyndti, skiftede sind) af brendu hjarta ; at kynda er t. zilnden, t«nde, men kyndugr er titlige ildesindet (Fornald- ars. 2, 441), thi fira ilden gir betydningen over pi sindet.

*) nUnn, benfert til Jysk at rue, om nid og lignende Ung, der ind- tage et stort mm, raea i granden intet f^lde: uMen nier i sækken (Molb. DIal.).

Digitized

by Google

358

magtens mål og ende^ ; efter andre rorfereren^ bedrageren. Loki eller Loptr siges at være en sOn af jætten Farbauti (hos Ulf DggasOn: Farbauta mOgr) og hans moder bed Laufey eller Nål (Néj kaldtes hun , fordi hun var smal og let at gribe fat på); han har to bredre’: B^leistr (eller Byleiptr) og Helblindi. (Sn. s. 18. 56. Sdrla)). kap. 2. Hrafnag. str. 16). Dette slægtskab forklares på forskellige måder: Uhiand (s. 19) antager farbauti for sefareren) laufey for laveen (nål betyder også åre, Sn. s. 118); Loke er da en sømand, der ror hen til den tætlevede i aftenens skygger indhyllede e ; i disse få træk ser man , hyorledes al ting vender tilbage til den gamle nat; og de ere kun forbillede på gudernes undergang, der er Lokes tilkommende gerning. Andre derimod tage det simplere : det er da kun senere skjalde- billeder af Loke, tænkl^ som ilden ; farbauti, som slår skib^ et, er vinden, og laufey eller nål det brændbare træ, levet på levtræet, nålen på nåletræet. Broderen Byleiptr eller Bfleistr (boligens skin eller fordærv; desværre er navnets skrivemåde uviss) kan være den fortærende flamme; eller BylcFstr, den rasende storm. Øelblindi er også Odins tilnavn. Hvorledes Loke overalt griber ind i Asernes liv, for« dærvende og hjælpende, have vi allerede forhen set: Han råder til at hin bygmester må opfere sin borg, og for- hindrer ham derpå derfra ved Sleipners fedsel. Når dværg- ene smede kostbarheder til guderne, er det ham, der be- virker, at forarbejdelsen ikke fuldkommen lykkes , og selv

‘) eller Loki af lokioo, den tilsluttede (ligesom det navn han giter sig: ^kt), dannet som goti, gotinn^ risi, risinn o. m. desl. Andre forklaringer Ulbyder Zens Lukaios, af lax (en Odin-Loke, lyset eodoa forenet med Odin), eller den slugende ulv. o. s. v. Grimm (Gescb. der deutschen spr. 2, 664} anforer angels. luean, fris. I6ka, nbd. liechen (hvis dat Idk findes i nedersaxisk) , med den tilsyneladende tm oldn. at l^ka Qæme betydning: at plukke, revé, raufeo, rapfeo; møsog. uslukan, veUere, extrahere. Loke vilde da betyde bedrageren, roveren, ligesom han hedder gugari, rorer, forfarer, af at M^ga, dragCr trekke.

Digitized

by Google

359

skaftet på Mj6!oer bliver for kori, Ihi det ODde skyder sig iod overalt, og gOr det gode mangelfuldt; men imod sin Tillie fremkalder det også anledningen til det. gode: han klipper håret af Sif, og just derved gives der anledning til| at hine kostelige ting blive smedede. Han giver Thjasse lejlighed til at reve Idun, men ferer hende selv tilbage igen, og volder Thjasses åeé. Han sulter hos GelrrGd, og bringer Thor til at foretage den farlige vandring; bukken bringer han til .at halte; men han spejder også efter hans tabte hammer, og ledsager ham som terne, for at vinde den tittMige. Han stjæler Frejas Rrisingemen, og trættea med Heimdal derom. Men hans værste dåd er Balders éeå. Alle disse bedrifter have fremkaldt omskrivninger, hvormed han kaldes af skjaldene (Sn. s. 56).

Ofte ere Odin, HOner og Loke i felge. Der fortælles at de engang droge ud, for at gennemforske hele verden. De kom til en å, og fulgte langsmed den til en fors, hvor der sad en odder ved forsen ; den havde fanget sig en lat i forsen, og åd den halvblundende. Da tog Loke ^n sten op, og kastede den efter odderen, og slog den i hovedet, og gjorde sig derpå til af sin fangst, thi han havde med ett slag fanget både odder og lax. De toge derpå laxen og odderen med sig, og kom hen til en gård, hvor de gik ind. Bonden, som boede dér, hed Hreibmarr, en dygtig mand, der var meget troldkyndig. Aserne bade om natte- leje, men sagde tillige, at fedemidler havde de nok af selv, hvorpå de viste deres fangst. Men da Hreidmar så odderen, kaldte han på sine sønner, Fofner og Regin, og sagde, at deres broder Odder (Otr) var bleven dræbt, og bvem der havde gjort det. Fader og sOnner anfalde derpå Aserne, overvælde og binde dem, og fortælle dem, at odderen var Breidmars sOn. Aserne tilbede lesegæld for deres liv, så meget som Hreidmar selv vilde bestemme; og de sluttede forlig derom, og 4>ekræftede det med eder. Da odderon derpå var bleven flået, tog Hreidmar bælgen, og fordrede, at de skulde fylde den med det rede guld, og tilhylle den

Digitized

by Google

a«o

•Meki dermed; det skuld^ y»re forliget imellero dem. Derpi •endte Odin Loke til Svartilfheim , hvor han traf d?»rgeii Andvari, der levede aom eD fisk (en gedde) i yandet; Loke llnte Rans næt, og fangede ham, og forlangte som lesegcld for hans liv alt det guld, han havde i sin sten. Og da de kom hen i stenen, bar dværgen alt det guld frem, han ej- ede, hvilket var en anseelig del. Men Loke lagde msrke til, at han skjulte en guldring under sin arm, og befalede ham at komme frem med den. Dværgen bad ham, at ban endeUg måtte lade ham beholde den« thi når han be- holdt den ring, sagde han, så kunde han avle sig mere gods af den* Men Loke sagde, at han ikke skulde beholde •å meget som en penning, og tog ringen fra ham, og gik ud. Da sagde dværgen, at den ring skulde vorde hver mands bane, som ejede den. Loke havde ikke noget der- imod, og sagde, at, for at denne bestemmelse ydermere skulde holdes, vilde han bringe disse ord’ til hans kundskab, aom skulde eje den. Derpå vendte han tilbage til Hreid- mar, og viste Odin guldet; men da han så ringen, syntes den ham fager, han tog don derfor ud fra det øvrige, og ‘gav Hreidmar resten af guldet. Denne fyldte derpå odder- bælgen det bedste han kunde, og satte den op, da den var fold ; Odin gik nu hen, og skulde tilhylle bælgen med gold, og bad derpå Hreidmar se efter, om ikke nu bælgen var

• ganske tilhyllet; men Hreidmar så efter, og lagde nOje mærke til hvert sted, og fandt et ubedækket hår ved mund- en, som han endnu måtte bedække, ellers var det ude med forliget. Da drog Odin ringen frem, og bedækkede håret med den, og sagde, at nu, havde de tost sig fra odder- gælden. Men da Odin havde taget sit spyd, og Loke sioe sko, så de havde intet mere at frygte, sagde Loke, at det skulde holdes, som Andvare havde bestemt^ at den ring og det guld skulde vorde dens bane, som ejede det; og ^ det gik siden i opfyldelse. Deraf kaldtes guidet Asernes oddei^æld. (Sn. s. 72. Sigiir&arkv. Onnur. VOlsungas.

Digitized

by Google

361

kap. 14). Også. denne fortftUing, der, som bekendt, d«o« aer indledningen til sangene pni Sigurb Fofnersbane, er en mythe. Ringen Andtaranautr, som den kaldes, er et bil- lede på ligdommen, der a( sig selv yoxer under Andvares, dei» omhyggeliges, den forsigtiges, hænder; menforbeger- Ugbeden, der aldrig kan få nok, bliver den til ødelæggelse. At Loke er fornOjet med den forbandelse, der lægges pfi den, stemmer aldeles med hans væsen.

Lokes flersidige natur have vi .også forben haft lej-» ligbed til at leende. De mange former, hvori ban viser sig, sigte netop dertil* At han UIHge var kvinde, bebrejdes ham af Odin: otte vintre var han nedenfor jorden som malkende ko og kvinde, og fedte da bOrn, og det viste juat den arges væsen (OEgisdr* str. 23). Til denne idelige omskiftelse sigter sandsynligvis også navnet Hvebrungr (af at bvibra): Hvebrungs mdgr bruges om Fenrisulven (VOl- uspå str. 54) ; flvebrungs mær om Hel (Ynglingas. kap. 52).

Ud^rdsloke er et ganske andet væsen, end Asafoke. Hvad den yngre Edda fortæller om ham er en senere digt- ning, der næppe har hjemmel i de ældste forestillinger; det skulde være en Loke hos jætterne, men disse ere jo selv onde. Det samme væsen, Utgarthilocus , findes hos Saxo (s. 429), men også her viser fortællingen sig som senere minder, der ere knyttede sammen uden orden; be- gyndelsen til Thorkild Adelfars rejse minder stærkt om Thjassemythen ; vandringen igennem dén øde egn haves også her, og isteden for én 5rn få vi to, o. s. fr. Nogle mene, at genfinde vor Loke i Beowulfsangens Grendel, endog indtil navnet (forklaret af grind, og jævnført med loka, en skade).

Man har engang antaget Vidar for Typhon; men det er åbenbart, at Ægypternes, og tHdels Grækernes, Typhon er nordens Loke. Begge ere det onde princip ; begge have en dobbelt side : den naturlige eg åndelige. Begge udtrykke det skadelige, uordentlige, heftige, ustadige, sygelige, øde- læggende i naturen; begge udtrykke det samme, detllden-

Digitized

by Google

362

tkaMlge, i siodei. Tjpboo er hiTet, der sluger den bH- Uge NU, deo brsodende Tiod firt Orkeoen, der odtOrrer floden, deo frygtelige, der lader sol og inåoe forsviode; onder ham stonoe T^de dcmooer hiinleo, ligesom under Loke Ted verdens ondergaog; Zeos angreb ham med sine Ijn, og styrtede ham ned i Tartaros, ligesom Aserne lænk- ede Loke i jordens dyb , o. s. fr. Næsten alt hvad der fortælles om Typhon genfindes enten i Loke selv eller haos frygtelige b6m. Men der er alligevel en tydelig modsæt- ning: hist foregår det i tidens liegyndelse, thi Giganterne begraves under bjærge, i det Zeus vil hævde sit endnu ny herredomme; her derimod herer det hen til tidens slot^ ning; kun væsener og begivenheder ere det samme. Og det bør tillige fremhæves, at medens syden især dvæler ved den naturlige side, har norden i mange påfaldende træk udhævet og skildret den åndige. Derfor taler Hammerich Com Ragnaroksm. s. 109) med rette om ^^den ulyksalige Loke, en vittig, skarpsindig, sirlig ånd, 4nen uden selv- stændigt indhold, ironisk oploftet over enhver begejstret stræben , og dog i hjærtet skinsyg over den. Han peger næsten ud i vor tidsalder, når man skildrer ham ; han taler om sine medguder, som det her på jorden er skik at tale om sine medmenne8ker’’^ Ja, han er, for at sige det med ett ord, en Mirabeau og en stor mængde ham lige og lignende, mere eller mindre afmægtige ånder, der glatte og smidige, med efterlignende ånd og felelse, trænge sig ind i livets vigtigste forholde; der ville revolution, og smyge sig i den med samme lethed og glæde, som laxen i åen; der gOre en tilsyneladende stor larm og megen brusende bevægelse i verden, uden at gOre den andet gavn, end at være vækkere og sporer for det gode.

76. Lokes bOrn. Hans kone hed Sygin eller Sigyn; deres søn hed Nari eller Narfi, og en broder til ham Tar Ali eller Vali. {Sb. s. 18. 56).

Med gygen Angrboba avlede Loke tre bOrn: Fenrtr eller FenrisAlhr, MAgarbsormr eHer lOrraongandr, og HeK

Digitized

by Google

363

Da guderne erfarede, at disse tre setkende bleve opfedte i JOtunheim, og spådommene oplyste dem om, at der fra dem vilde udgå meget mén og ulykke, og hvad var der heller andet end ondt at vænte af dem, både af deres fædrene og deres mødrene, så sendte Alfader guderne hen, for at tage dem og bringe dem til ham. Og da de kom til ham, kastede han ormen ud i den dybe se, der ligger om alle lande, hvor den således voxte, at den ligger midi i havet, og bider sig i halen. Hel kastede han ned i Nifl- heim, og gav hende herredømmet over ni verdener, for at hun kunde give alle dem opholdssteder, som sendes til hende, nemlig de, der de af sot elier alderdom. Men ulven opfedte Aserne hjemme. (Sn. s. 18).

Ulven opfedte Aserne hjemme, og kun Tfr havde djærvhed nok til at gå hen til den og give ham mad. Men da guderne så, hvor meget han med hver dag voxte, og alle spådomme forkyndte dem, at han var bestemt til skade for dem, så besluttede de sig til, at g6re en stærk fjædder eller lænke,^ som de kaldte Lebing (læ|)ing, levl)ingl, hvilken de bare til ulven, og bade ham forsege sin styrke på den ; men ulven tyktes, at det vilde ikke overgå hans kræfter, og lod dem derfor gdre med sig hvad de vilde; og strax ferste gang, da han bred på, brast lænken, og han var les. Da gjorde guderne en anden lænke, dobbelt så stærk, som de kaldte Dr6mi; og de bade atter ulven at Torsege den, og sagde, at ,han vilde indlægge sig megen berOm- melse fpr sin styrke, hvis sligt storsmede ikke kunde holde barn. Hen ulven betænkte nok, at denne lænke var meget stærk, men derhos, at hans styrke var voxen, siden han bred den forrige, og overlagde med sig selv, at han måtte vove noget, skulde han blive berOmt deraf; han lod derfor lænken lægge på sig, og da Aserne sagde, at de vare færd- ige, rystede han sig, og bred på, til lænken faldt til jorden, og stumperne floj langt bort; således slap han også ud af Droroen. Deraf er siden den talemåde kommen om enhver stærk anstrængelse : at lese sig af Leding eller hjælpe sig

Digitized

by Google

8G4

od af Drome. No frygtede Aserne for , at de ikke skulde M ulveo bunden ; Alfader sendte da Frejs sendebud Skirner ned til Svartalfheim til nogle dværge, og lod gOre den l»nke, der bedder Gleipnir eller Glelfnir. Den var gjori af sex ting: af den larm, en kats trin g6r, af kvindens skeg, af bjærgets redder, af bjørnens sener, af fiskens ånde og af fuglens spyt (der er rimstave i alt dette) ; og’skOnt du, tilføjer fortælleren, aldng bar bert noget berom fOr, si kan du dog strat indse, at det er sandt, og intet deraf løjet; tbi du må sagtens bave lagt mærke til^ at kvinden har intet skæg, at der ingen larm beres al kattenes trin, og ingen redder findes under bjærget, men det er, min tro, dog lige sandt alt bvad jeg fortæller, skønt der er somme ting, som du ej kan erfare. Hvorledes var nu lænken smedet? Den var ganske jævn og bled som en silketråd, men fast og stærk. Da Aserne havde fået denne lænke, takkede de sendebudet for sit vel udferte ærende, og droge ud til, den se,^ der bedder Amsvartnir, til en holm, som bedder Lyngvi ; ulven kaldte de derud med, viste ham silke- båndet, og bade ham slide det itu, og sagde, at det var noget fastere, end det just så ud til efter sin tykkelse; M k>de det gå fra den ene til den anden, og prevede med hænderne at rive det over, men det gik ikke itu; men ulven, ytrede de, kunde nok slide det over. Ulven svarede: den snor ser mig ud til, at jeg ingen stor berømmelse kan bave af at slide den i stykker, et sådant smalt bånd; men er det gjort med list og kunst, så kommer det aldrig på mine fedder. Da sagde Aserne, at ban vilde snart rive et tyndt silkebånd over, da ban før havde brudt store jæm- lænker, og kunde han ikke slide det itu, så havde han jo intet at frygte af guderne, der så vilde lese ham. Ulven svarede: får 1 mig således bunden, at jeg ikke kan lese mig selv, så mærker jeg nok af eders færd, at jeg ingen hjælp får af eder; jeg bar ingen lyst til at lade dette bånd lægge på mig; men for at I ikke skulle bebrejde mig for fejghed, så lægge en af eder ain hånd f min ronnd til pant

Digitized

by Google

365

på at dette er gjort uden svig I Den ene As sA pi den anden, og tyktes, at det var to Yanskelige kftr, og ingen vilde give sin hånd til, fOrend Tyr rakte sin hOjre bådd frem, og lagde den i munden på ulven. Hen jo mere nu ulven arbejdede med fadderne, desto hårdere blev båndet, og jo mere ban bred på , desto fastere sluttede det. Da lo alle undtagen Tyr; han mistede sin hånd. Da Aserne DU så, at ulven var bunden tilgavns, toge de det bånd eller feste, som gik ud fra lænken, og hedder Gelgja, droge det igennem en stor helle (hella, sten), der hedder Gjdll, og befæstede det langt nede i jorden. Derpå toge de en anden stor step , som de skede endnu længer ned i jorden , den hedder {>viti (|)riti), og denne sten brugte de til båndhage (fyrir festarhælinn). Ulven gabede forfærdelig, drejede Sig frem og filbage, og vilde bide dem. De salte ham da et sværd i munden, hjaltet i underkæben, spidsen i overkæben, og det er hans kæbespærre (gémsparri)« Han tuder frygt- elige og fråden står ham ud af munden ; det er den å, som hedder Von (Von, Van), efter hvilken ulven også hedder Vonargandr (vanargandr). Dér ligger han til gudernes tus* mOrke. Men hvi dræbte Aserne ikke ulven, da de dog kunde vænte ondt af ham? Fordi de agtede deres boliger og fredsteder så hOjt, at de ikke vilde besmitte dem med nlvens blod, uagtet spådommene sagde, at han vilde vorde Odins bane. (Sn. s. 19.56). Hentydning til mythen findes i EvindSkjaldespilders vise i Hkr .Hakonars. gdbakap. 27, hvor sværdet kaldes Fenrers mundspærre (Fenris varra sparri)’,

Et brudstykke af et gammelt digt (anført i Lex. myth.) odferer denne gide endoa videre: Pfl holmen Lyngvi findes et opMtJet sted, der kaldes Sigittnlr, pS hvilket pslen fiiriti er festet; haNet igennem pBlen hedder Ginal, t»Sndet deri Hræ5a$ pinden, som er sat tvsrs igennem det, Gelgja; foraden floden Von (efter Grondtvig, svartåen^ af angels. won, sort) nævnes en anden VII (hylen); og nlvens Isber hedde Gjdlnar. Af de opgivne ord findes et i norsk gelle, som fore- kommer ved tjærebrenden; og aden tvivl m& oplysningen om ilden, der er indslattet på lyngholmen, seges ved denne eUer lignende an- vendelser af ilden J de eldste tider.

Digitized

by Google

366

Det er noget, som vi ou må rære vaote til, i den yogre Edda at finde gAder, der mere ere at betragte som opgiTer, Tiddet kunde have at ave arg på, end som myther, der kort og fyndigt udtrykke en dyb sandhed. Det skOnnes allerede af beskrivelsen over lænken Gleipner, der sammen- lignes med ting i naturen, så fine i sit slags« at de næsten ikke ere til: kattens trin er så let, at ihvorvel også det må Irembringe en lyd, kan det dog ej høres; kvindens skæg er en så fin dun, at den ej kan ses; fiskene drage jo også ånde, men ej igennem luften, og fuglens spyt må være den allerfineste *væske. Heller ikke her lOnner det sig, fdrend def gamle sprog og dialekterne ere langt mere gennempløjede end hidtil, at ville oplyse de dunkle navne, som den gamle oldemoder her har opgivet os. Det er nok, når vi gennemskue hovedtanken. Fenrisulven er ilden på jorden, lænket af menneskene, frygtelig, når den lesnes af sine bånd; som en glubende ulv farer den da frem over de menneskelige boliger, som det hedder i Håkonarmål (man ébundinn å yta sjot fenrisulfr of fara); engang skal den med overkæben rækkende til himlen, med underkæben ved jorden, fare glubende frem og edelægge den himmelske ild, Odin. Nu er den lænket på lyngholmen, hvor man i jorden (ikke dybt under jorden) har gravet en grav, og af sten opført en art ovn, med tildels spærret munding, så at ilden er omgivet af ting, over hvilke den ej kan udbrede sig, styret og behersket af menneskene til deres bedste; og den er for gavnlig og velgørende til at de skulde tilde på, aldeles at ødelægge den.

11 idgårdsormen , jOrmungandr, jordslangen, kende vi allet’ede som det vilde oprørte hav. Thor stred med deo, roen formåede ej at dræbe den. Den er i ældre og nyere tider sammenlignet med Hebræernes Leviathan, med Hindn* ernes Ananda, en slange, der ligger som et bånd om jorden, der engang skal løsnes. Både syden og norden frembyde fenomener i havet, ja selv i floderne, der kunne sammenlignes med en slange, som skyder sig frem i store

Digitized

by Google

367

bugler, og ødelægger alt hvad der kommer indeofor dens kreds. Del er Brasiliens Peroroca (del bragende hav), der iSpix og Martins brasilianske rejse beskrives som én stor* flod, der farer frem med frygtelig brusen, stiller sig som en femten fod hoj beige over hele flodens brede, og ryk- ker siledes frem, hævende sig og sænkende sig, som en levende mur; og i norden selv er der jo fortællinger nok om uhyre havslanger, der kunne tjene til forbijleder for roylhen.

Hed stærke farver er Hd skildret. Hun har fSet her- red6mmel over ni verdener iNiOheim, hvor hun bor under en af Yggdrasils redder; hendes hjem er Heljarheimr. Vejen derhen, Helvegr, er lang; Hermod f6r den i ni dage og nætter; den går bestandig nedad og mod nord. Hendes bolig er omgivet med hegn, med en eller flere store grinder: i bel fyr négrindr neban. Dumpe floder gennemstrømme hendes verden ; deriblandt nævnes Slibr, der fra esten falder igennem edderdale, og er fuld af dynd og sværd. En hund, Garmr, (i betydning og navn en Kerberos), står udenfor en hule, Gnupa- eller Gnipahellir; blodig på bryst og hOjl geende kom den fra Hel Odin imede, da ban red ned for al vække vølven, der lå begravel i bøj eslenfor Heldøren« Gyseligl er Hels komme; thi hun omspænder den deende med stærke bånd, der ej kan slides; angsl knuger hans hjærte, og hver aften komme Hels meer og indbyde ham. De fremstilles også som dede kvinder, der komme om natten, og indbyde den, der skal de, til deres bænke. Og for den dede åbner sig en gyselig mørk tågeverden; ban ser solen, den sande dagstjærne, synke i verden, fmedena ban på den anden side herer Hels grind tude hult, for al modtage ham. Til Hel komme, som nys er nævnt, alle de, der de af sol og ælde. Men andre synes også at være komne did, gode og onde; thi Balder kom did, som dog Ttr fældet, Sigurd Fofnersbane, derfaldlvedsnigmord,ikke al lale om den onde Brynhilde. Stort er hendes fetge, Hel- jar sinnar; boliger har hun nok for dem alle, thi hun har

Digitized

by Google

368

stor« bovMtt; og hende« gårde ere forferdelig hoje laed store grinder. Tilvisse er alt dér kxin skygge^ men det bsr udseende som livet; for Balder rare bænke bredte med ringe, fagre sæder beklædte med guld, og mjeden, den skære drik, blev brygget til ham. Men der synes at have Tæret, allerede na , en afdeling længst nede i dy1»et for de onde ; thi det hedder, at onde mænd fare til Hel, og der- fra til Nillhel , det er nede i den niende verden ; og Vaf- thrudner, der har gennemfaret alle verdener, kom også igen« nem ni verdener (og derpå?) nedenfor (til) Niflhel, hvor- hen de dede n>ænd komme fra Hel (hinnig deyja or helja halir). Hels sal hedder Eljnl!)nir (eller Elvibnir, formodentlig den der er fuld af sorg og tom forgæves stræben) ; hendes træl og trælkvinde Ganglade ; tærskelen ved dOren, når man går ind, er faldende svig eller styrtende dyb; hendes leje hedder sygeseng (kOr, bestandigt leje, som det syge men- neskes eller den rugende fugls), hendes tæppe eller betræk (érsali) skinnende elendighed. Selv er hun halv blå, halv ligfarvet, så hun er let at kende ; og hendes åsyn er over- måde ludende (eller barsk, gnupleit) og grimt. Blå som Hel er en almindelig talemåde; hudens mOrke ligfarve kaldtes heljarskinn. (Grimnlsm. str. 31. 44. Voluspå str. 40. 48. (Egisdr. str. 63. Baldrs dr. str. 2-4. 6-7. S6lari. str. 37-39. Atlam. str. 26. Vaf|)r. str. 43. Sn. s. 3. 18. 38. 41. Njala, kap. 96. 117. Fornaldars. 1, 162. 3, 627). Til hendes trebenede hest. Helhesten, hentydes der for- modentlig ved hendes navn hestemaen (jodis. Ynglinges, kap. 20) ; og når Gudrun beder den dede Sigurd at sende sin blege hest (inn blakka mar), den hurtigfarende, efter bende cGubrnnarhvOt str. 18), så menes sandsynligvis ogsi dermed en helhest. Helsko (helskorr) blev bunden på ligets fødder, skOnt man forestillede sig, at rejsen gik til Valhal (Gfslas. Surss. kap. 14). Saxo kalder hende Proserpina.

Forestillingen om Hel, om ikke just som et personKgl væsen, så dog som deden og underverden, var almindelig i bele den gotiske verden , og har vedligeholdt sig indlil

Digitized

by Google

369

deQ dag i dag. Den samme ubarmhjttrtighed , åer udtaler sig i ThGkts dfd: Hel beboide hvad hun haver, gentager sig i den hungrige, grådige, altopslugende Hel, orcus eg- nens, med et gabende svælg, i middelalderens levnhiger. - Vi have hendes navn i udtrykket ihjel (C bel), i strafTestedet helvede (belvftl), og, efter bekendt overtro, i helrakken (helhunden), hvis geett og tuden hores i luften som varsel for snar dod , i helsp»tter o. desl. Som forbud for land- farsot vandrer hun fra sted tH sted ; I fortællingen om Olsf ^eirstadaalf er det en stor sort oxe, der gflr fra gård til gård, og ved hvis åndepust folk segne om; i folketroen er det snart en buk på tre ben, snart en hvid trefodet hest. At se den, er et varsel for død; når en har over« stået en farlig sygdom^ siger man jo også at han har givet deden en skeppe havre (thi mættes må den).

Fjæm og nær findes lignende forestillinger om de dødes verden under jorden , uden at de just kunne siges at være de samme: med Hels ni verdener har tnan sammenlignet Virgils beskrivelse over de ni afdelinger, der firemkonri ved bojningerne af Styx; med skildringen af Hels hofetat den virgilske skildring af sorg , hævnens ^ bekymringer , blege syger og den kummerfulde alderdom. Eddas skildring af hendes omgivelse er næsten østerlandsk, og finder sin mod- sætning i et arabisk digt, der lader munterheden være Ti- mors ledsagerinde^ glæden hans terne, fryd hans følgesvend, vellysl hans tjenerinde. ‘Floden Slid hat* man genfundet I det morke og bundløse dynd, hvori de skolde nedsænkes, der Ikke deltoge i de eleusinske mysterier eller ej troede på en anden tilværelse, o. s. fir.

Nu, da vi snart skulle forlade livet (og i grunden skulde jo denne visshed være vor daglige tanke), ville vi endnu engang s^lle os for Oje, hvor rodfæstet troen i oldtiden var på en tilværelse efter denne med én 15n og en straf, der ikke udeblev, men strai itidtrådte, skOnt forestillingen om filstanden selv nødvendig måtte være svævende. Hels

(24)

Digitized

by Google

370

åét er Iboo eller stir på klem, sagde de gamle (hoigw er helgrind), når dedsskyggerne fore ud igeonem naUens mOrke og forfaerdede alle; men deo er også åbeo til at modtage barnet såvel som gubben. Udtrykket er malende; som skyg- ger kunne de dade svæve igennem en lille sprække; og hvilken lyksalighed må det ikke være for dem, der dag ud og dag ind må sidde inde i kulde og mOrke, engang imel- lem at kunne slippe ud og trække lidt frisk luft på jorden. Hvad der felger efter livet må være en fprtsætteUe; det ligger i den almindelige skik, at forsyne den dede med det bedste af den ejendom og de ferste fornødenheder, han bavde i livet; også en tærepenge (tin man lagde en pen- ning under ligets tunge) gav man ham med på vejen, til i det mindste at bestride de første udgifter, indtil han fandt det sted, hvor han skulde være. Det er vanskeligt at sige, hvilket sted det egentlig var; tanken hos de gamle svæver underlig om imellem et Valhal overjorden og en Helverden under den, ja, det er uvisst, hvo der efter nogen tid vendte tilbage til jorden, for dér at genfødes på ny. Til Valhal synes egentlig kun at være kommet hvad der var særdeles dygtigt til kamp, andre kunde Odin ikke bruge; og så er det i det mindste klart, hvorfor Balder ikke havde noget dér at g6re. Der blev da endnu nok til at befolke Hels boliger. Det hedder, at kvinden kom Ul Freja^ møen til Gefjon, men Nanna fulgte med Balder til Hel. Trællene kom til Thor, men når de, som i den ældste tid var skik, fulgte deres herre på bålet, måtte den tanke ligge til grund, at de vedbleve at tjene ham i det andet liv, thi ellers var jo handlingen unyttig. Alt dette viser, at forestillingerne ej vare klare; stundum tales der også i ganske ubestemte udtryk: Egil, der udbrød i klagesang over sin druknede s6us død, véd, at sOnnen er kommen til gudernes hjem (Gobheimr); om sig selv siger han derimod, at han ufor- færdet vænter på Hel (Sonartorrek. str. 20. 24 i £gilss.); men de, der vare omkomne i bølgerne, kom jo ellevs til Ran.^ Om de gamle i døden tænkte sig en adskillelse af

Digitized

by Google

371

^lel og legeme, tifodes at sjielea vendte tilbage til Odin, legemet derimod kom til Hel, hvilket nogle have antaget, er mig ikke ganske klart; forbindelsen synes ikke at være tevet; de dede, hvad enten de bleve hvor de vare eller- de kom tilbage som gengangere, havde jo legeme; men det forstår sig selv, at legemet var finere, flygtigere, lettere, og i almtndeltghed usårellgt; og dog tilintetgøres draugen red at afhugge hans hoved. Hele slægter mentes jo endog at bo i »ttehOjene^ hvor de bleve modtagne af deres af- ledne fr«nder, og hvor de hos dem farte et virksomt liv, fuldt af giede; og var hojens beboer en ond mand, da hindredes hans gengang kun ved at brænde liget og kaste asken i soen. Igennem alle disse vaklende forestillinger går dog bestandig den visshed, at den onde, den der ranede hovet, den der brad tro og lefter, eller bred retten, den der overhovedet evede stor udåd, var udelukket fra oververden, og led i tinderverden I en skgs mellemtilstaod en §traf, der, fornemmelig, således som hos Brynhilde, bestod i den be- standige rugen over den i Hvet evede gerning. At troen på en sjælevandring, en genfødelse i dette liv, under andre men lignende former, hvilket er en gammel keltisk tro, endnu knyttede sig til så\e de forrige forestiMinger, er al- lerede forhen bemærket. Ikde blot de ældste di^e hylde denne tanke; den gentager sig i den hiatorlske tid: den hellige Olaf var den genfedte Olaf Gelrsta^alf; det var en ting, som han meget godt selv vidste, skOot han ikke vilde vedgå det; thi denne tro, at mennesker kunde blive gen- fedte (endrbornir), anså man siden fér kirifingesnak (kerl- ingavilla). £t af de skOnnedte udtryk om hin verden er det, når der siges om den, der der, at han farer til det andet lys (Åtlamål str. 84)* Smuk er endelig den overait tilbagevendende tanke, at der fandt en forbindelse sted imel- lem denne verden og hin, at de levende og døde kunde indvirke på hinanden. Ligesom Perserne troede, at und- erverdenens floder voxte ved de efterladtes tårer, og gjorde

(24*)

Digitized

by Google

372

skår i de heafarnet lyksalighed, således har vor atmue endao deo tro, at når f. ex. eo datter brister i gråd over sin Cid- ers dod^^ må han vogte sig vel for, at ingen tåre skal falde på hans Hg, thi derved forstyrres den dødes fred. Det er det samnae som Helge (Helgafcv. Hund. Onnur str. 43) siger til Sigrun: Ene volder da, at Helge bades af sorgens dogg; du grader, guldsmykkede, solklare kvinde, grumme tårer, forend du går at sove ; hver faldt blodig på kongens bryst, kkmkotd og svulmende af sorg; og det samme geolager sig i visen om Åge og Else: hver gang du dig græmmer, er min kiste forinden som levret blod; hver gang du dig glisder , er min grav forinden omhængt med rosens blad.

77. Lokes straf. Loke og Balder stredes om herre- dOmflMt over verden. Loke adviklede sig bestandig mere sejrende i sine frygtelige b5m, medens Balder værgeles, som den uskyldige, kun havde sin strålende renhed at sætte mod hans ondskab. Den nåede sit mål i lysgadens ded, og sin sidste fuldendelse i kærlingen ThOkt, der knn med tOrre tårer vilde græde Balder fra Hel. Nogle af vore kilder lade straffen felge umiddelbar herpå; andre lade Loke ved gildet hos Øger endnu udgyde sin ondskab i ord over de afmægtige gader. Det er indholdet af QEgisdrekka. Efter at Øger havde fået hin store kedel, som Thor havde hentet til ham fra Hymer, bryggede Øger oli til dem, og indftiod dem til gilde (del er altså udenfor Asgård, der havde tabt sit lys og sin herlighed). Aser og Alfer vare samlede, men Thor var der ikke. Man roste Øgers svende for deres dygtighed; det kunde Loke ikke tåle at hore, og han dræbte Funafeng. Guderne fordreve ham til skoven; men da de alter havde sat sig til at drikke, kom han igen, og spurgte Sider, hvad guderne talte om ved deres gilde. • Om sine våben og kampfærdighed tale de, svarede Elder, men hverken As eller Alf taler godt om dig. Da må jeg ind, sagde Loke, i Øgers hal, for at se på laget; jori (eller jOrI, skrål, st6j) og skældsord bringer jeg Asers sOnner, og blander dem mén i mjoden. Men næppe mærkede guderne, hvem der

Digitized

by Google

373

^ar kommøD, f6t alle tay. Da sagde han: tersUg kom jeg, I^opt, til hallen, for at bede Aserne om eo skær drik mjed. Men hvi tie 1 kviBr, forsagte guder? aaviser mig sæde ved gildet, eller jager nug bort I Brage affærdiger * ham ; da minder han Odin om, hvorledes de havde blandet blod sammen; og Vidar må vige sit sæde fov ham; men i det ban hilser aUe guder og gudinder« forbigår han Brage, der sidder inderst på bænke. Og nu overvaHder han alle guder og gudiader med hån^ hvilket for største delen tilforn er anfort« Sidst er han ifærd nted Sif; da harer Beyla en Qasm brm; det er Thor det kommer^ som tmer ham med AiQOlners slag, der skal keuae hvert ben i hans krop; og for ham viger han endelig, thi han véd, at Thor ikke lader det biive ved trusler, men sl&r til. 0% så forlader han saleo, i det han Oosker verten ^er, at han aldrig mere ekat gOre gUde for Aser, at luen skal lege over hans ejen- don og brænde hsm selv på bageo.

. Derpå skjulte Loke sig i Fråaangrsfors i naarheden i^ el Qæld, hvor han byggede sig et hus med fiffe d5r^, for at ban kunde se ud det fra til- alle kanter. Men om dagea forvandlede han sig ofte til en lax, og. skjulte sig i forsen. Da tænkte baa også på,, hvilken kunstig opfindelse Aserne DU vilde anvende , for at gribe ham. Han satte sig da i buset, tog lin og garn, og knyttede det således som næl siden er ; ilden brændte ved siden af liam. Men Odin hav^ ira Hlidskjalv set, hvor haa var, og han mærkede, at gud* erne allerede vare nær ved ban^. Da sprang han sttax op og ud i åen; og nættet kastede han på ilden. Da Aserne DU kom til husel, gik forst han ind, som er den viseste af alle, nemlig Kvaser, og da ban betragtede ilden, og så den udbrændte aske, sem nættet havde daanet, skOnnedé haa nok, at det måtte være en kunslig indretning til at fange fisk med, og sagde det til de andre. Da knyttede de sig et næt efter det mdnster, de havde for stg, som Loke havde gjeit. Og da det ^r færdigt, toge de ned IH åen, og kastede nættet i foisen ; Thor trak ved den ene

Digitized

by Google

374

ende, alle de aodre Aser red deo anden. Men medens de droge del, svam Loke foran, og lagde sig ned imellem to stene^-.så at næltet gik orer ham. Imidlertid mærkede de dog, tft det rørte red noget levende, og begyndte derfor på ny oppe red forsen ; de kaste nættet ud, og hænge na en så tang vegt derpå, at intet kan gå under det Loke svam atter foran, men da han så, at der var kun et kort stykke til havet, sprang ban over den øverste kant på næt- tet, og skyndte sig op i forsen« Nu så Aserne ham, de rende atter tilbage, dele sig i to hobe, og Thor vader midt ud i åen; så fare de igen ud mod havet. Men da Loke så to kår for sig, og der var livsfore ved at springe ud i havet, men han kunde forsøge atter at springe over gamet, så gjorde han det det snareste han kunde. Thor gi eb efter ham, og fik ham om livet, men han smuttede i hånden på ham, så han fik først ret greb på ham ved halen; og er for den sags skyld laxen smal bagtil. Loke var nu fangen og fredløs (ingen tryghed Var ham tilsikret), og bier bragt hen i en hule. Derpå toge guderne tre flade stene, satte dem på kant, og borede hul igennem dem. Så’ grebe de Lokes sønner, Vali og Nan eller Narfi; Vale forvandlede de til en ulv, hvorpå han sOnderrev sin broder Narve; og med dennes tarme bandt de Loke fast til de tre stene, af hvilke de stillede en uoder hans hærder, den anden under han« lænder, den tredie under hans knæhaser; og båndene bleve til jæm. Derpå tog Skade en edderorm, som hun fæstede således over ham, at edderen skulde dryppe fra ormen i hans ansigt. Men hans kone Sygyn eller SIgyo står hos ham, og holder et kar CmOodlaug) uoder edder- dråberne. Når karret er fuldt, går hun hen, og slår ed- deren ud; imidlertid drypper edderen ham i ansigtet. Da gOr han så voldsomme trækninger, at hele jorden skælver; det kalder man jordskælv. Dér ligger han i lænker indtil gudernes undergang. CSlutningen af OEglsdr. Sn. s. 39). 1 Yoluspå (sir. 38-39), hvor Lokes straf knyttes umiddel- bar til Balders død, siger Valaen, men desværre i afrevne

Digitized

by Google

875

og ufuldstændig oTerieterede ord, at guderne snoede bånd Ted Vales drab (?J, faste bånd af tarnte; Loke ser hun ligge tenket under de Tarme kilders lund ; og Sigyn sidder dér hos sin mand, ikke meget glad (gl^juft).

Loke forekommer her under et andet billede som den smidige rede lax Cgodt og vel om der ikke er sprogslægt- skab imellem selve ordene). Han knytter selv nættet til sin undergang; så bOr det være. Hans lænkning harer til de storartede myther. Hans kones navn kan udledes af at sfga, synke ned, siga, sænkning (eHer Sygin af at sjuga, 8og?J. Sammensted med sydlige myther kunne findes i den af Typhon lænkede Zeus og pigen Delphyne, der blev sat til at vogte ham ; mythens hovedtanke er ligefrem ud- trykt i den flygtende Typhon, som Zeus forfelger, og over hvem han lægger det ildsprudende bjærg Ætna. Og ved Loke overhovedet vil vel enhver tænke på Prometheus, der stjal himmelens ild, og ferte den ned til jorden, og derfor i mange tider lå lænket til bjærget Kaukasos. Men Loke er ikke blot Prometheus, han er tillige Epimetheus; sammenligningen har meget tiltrækkende. Jordskælvet, der frembringes ved Lokes krampetræk, viser noksom, at det er et naturfenomen , et naturskue, man har haft for øje. ^ (Da jeg ser, man tænker på , for det fremmede ord fenomen at Indfere det hollandske fortoning, anvender jeg her et langt simplere, ligeså udtryksfuldt og nordisk ord: skue). Som den kolde fjæld^trOm styrter Skade sin slange ned over Loke; ved hans side står Sigyn i de hede kild- ers lund og afleder den kolde strOm; men iet kan ikke undgås, at den jo også styrter ned på den underjordiske Md, og jorden ryster. 1 dette store jordbillede finder en- hver, der vil åbne sit sind derfor, tillige et levende bil- lede af menneskelivet; thi i menneskelivet frembringes alle store voldsomme rystelser på lignende vis ; og ved sid- en af revolutionens uhyre magter står det fromme, mildt- luende, mere kvindelige gemyt, der med religionens ægide eller med den rene ånds veltalenhed afleder de voldsomste

Digitized

by Google

37«

udbrud af folkenes uvejr j og gyder sio milde olie pi de oprørte bolger. Og i familiens skød, hvo bebøTer at lede efter tilfslde, hvor der i den ved mandens ud&d og deDi uudeblivelige følger fremkaldes voldsomme kriser, ulykker og elendighed, som hustruen deler, afleder, formilder med sin lindrende hånd, sine milde tårer, sine venlige ord, al- lid fro og aldrig tr»t; thi det er livets stille himmebke gerning , altid at bringe lindring og lise uden at forsage.

78, Blandede bemierkoinger om Loke* At de gamle ved Loke nærmest ’ eller ofte have tcnkt pft ilden , viser det foregående; når man ikke har det for 0]e, blive flere myther uforståelige. Ligesom jorden og bavet ifølge deret ytringer have flere guddomme, har også Uden sine former: den er himmelsk, forbunden med Odin, jordisk som en Feorisulv, underjordisk som den lænkede Loke. Som ild- gud tager c^så. almuen ham, thi når ilden knitrer ^ siger den, at Loke slår sine bCrn. Men Lokes natpr, som den hele sanseli^eds åbenbarelse, er for vid, til at den ej skulde omfatte mere. Således har den også bevaret sig i folke- troen og hos almuen (der tilise har bevaret navnets rette udtale, Låke); han er djævelen, den onde. Hans falskhed og lOgnagtighed har vedligeholdt sig i ordsproget: at hore på Lokkens æventyr. Planter der opkaldes efter ham, ud- mærke sig enten ved gulagtige farver eller ved lådenhed eller skramlende lyd: foruden hejre i sæden kaldes flere urter Lokkens havre (avena fatua, vild havrej polytrichum com- mune, guldbar); skjaller (rhinanthus odsta galli) med sit raslende frøhus og sine sorte frøkorn kaldes hang pung, L(d(asj6br, o, s. v. Og dette falder sammen med hvad jeg forhen har bemærket om Lokes svulst; det rasler nok i pungen, men indhoJdet <faier &ke. Man bruger jo også: han er laden, i moralsk betydning ; det lådne er jo det over- drevne udbcud af sanseligheden* Når en særegen lysning går ben ov^r sæden, kvo^ved frøet ødelægges, så farer Loke hen over ageren; det er det falske, ødelæggende skin. Som luftgud kender almuen ham også. Når solen

Digitized

by Google

»77

trjbkker vaod^ hedder det^ at Loke drikker vaod. Nftr duosU eroe slige op af jordeo og i solheden svæve hen over jordeo, siger mao I Jylland: i dag driver Loke om med siae geder. (Molb. uoder Loke). J det hao sår sid hejre (Udhavroi iåden havre) imellem koroet, frembringer han en ganske særegen sitrende bevægelse i luften, et luftskue, som Blicher (Noveller, 5, 77) omtaler med de ord : ^^denne luftens dirrende eller bølgende bevægelse, som den jyske almue kalder Lokes bavresæd, forvilder og blænder Ojet^\ Ja, isandhed forvilder og forblinder det; thi betydningen er ikke blot legemlig ; det er den bevægelse, der gennem^ dirrer menneskets nerver, når sjælen undfanger de onde tanker, det er det nerveakælv, der gennembæver forbryd- eren, når han går til sin udåd.

Efter at jeg nu bar forsegl at angive de enkelte træk til en skildring af Lokes væsen, falder det mig. ind al sp^^rge: hvilken maler vil nu afbilde os ham, vil stille ham lyslevende for vore ajne? Ikke efter hans atributer, thi del er kun en nødhjælp (ligesom i Ulysses von Khacia; dette skal være Troja); men ham selv, hans personlige åbenbarelse ; i hans stilling, i hans Jegemsformer og i hans hoved; således som ban er og må være i hagens form, i mundens foldec, i smilehullerne med de dybtliggende fint rynker, i næsens dannelse, i oveijæben med sin. kleft, i kindernes bløde hoje og dale, i Ojets forfærdelige gUns, i pandens underfundighed og selve håret, der på en gang bølger og stritter. Hvo vil afmale os denne uforgængelige ungdom, i hvilken dog alderdommen overalt skinner igen- nem, eller denne gubbe, hvis åsyn dog driver gæk med alt som en ubesindig yngling« Her er et studium uden model, et æmne for et dybtgrebet angerfuldt lyærte.

Fpruden de levninger i folketroen, der ligefrem have deres opriqdelse fra Loke, gives der et andet slags, som danne en paraleUisme dertil, nemlig djævelens åbenbarelser. Ypperlige digtere have opfattet dens alvoilige og ironiske side, have fortalt os, hvorledes han som en besynderlig

Digitized

by Google

378

fremmed mand Yiser sig på et gæstgiversted, ved hajlys dag spadserer på Berlins gader , og ved sine foruoderlige fagter og sin usædvanlige færd, hvori ondskaben bestandig lurer bag lunet, vækker almindelig opmærksomhed. Disse digtninger kan jeg anse for almindelig bekendte; det er rene digtninger, der gå deres egen vej. Anderledes er det med sagnet, der vel omformer og omskifter, men dog hviler på et grundlag af ældgamle forestillinger. Til de mindre bekendte af dette slags, hvorved tanken næsten uvilkårlig må henvendes på Loke, kan vel følgende regnes, der tillige har den fordel, at det kommer langt nede fra Sydtyskland, og er aldeles loealt, knyttet til en bestemt genstand på et bestemt sted. (Der stock im eisen, erzSli- lung aus der sagenwelt Wiens von H. Meinert).

Der findes, hedder det, lige overfor St. Stepbanståniet i Wien et af denne bys vartegn, den såkaldte stock im eisen f jærnstammen). Det er en i tidens leb sværtet ligesom forkul- let træstamme, hvori der er indslået sOm ved sOm så tæt, at der ikke er plads til et eneste mere, og stammen formelig er overdragen med en jærnskorpe. Denne jærnbeklædniog holder den tOrre stamme opret, og længst nede er denne befæstet ved en jærnring med en usædvanlig kunstig lés. I gamle dage var denne stamme et vartegn, thi hertil strakte sig den store Wienerwald. Hertil knytter sig felg- ende sagn:

En ung smuk smedesvend ved navn Reinbert havde hemmelig forlovet sig med sin mesters datter Dorothea; men der var lidet håb om, at han nogensinde kunde få hende tilægte. En aften satte de elskende hinanden stævne udenfor byen; de fordybe sig i samtale om deres kærlig- hed, deres tvivl og deres håb, og høre ikke klokken, der ringer fOr portens lukning; og elskeren har glemt at tage penge med sig, for at få den åbnet. Men hvilken ulykke, hvis de lukkes ude; hvilken skændsel for hans elskede, hvis det bliver bekendt, at hun har tilbragt natten udenfor byen, udenfor sin faders hos, i selskab med et karlfolk.

Digitized

by Google

379

Da skyder der på en gang ligesom op af jorden en Meg mand med skarpe tr«k, underlig gnistrende Ojne, med en sort kappe og sort hat, hvorpå der vajer en haneQeder. En uvilkårlig gysen griber Belnbert, i det han ser ham, men nøden er for d^ren; han skildrer den fremmede sin forlegenhed, og beder ham om at låne sig så meget som portpengene« Lige for lige I hvisker den fremmiade til ham, skal jeg hjælpe dig og din kæreste ud af forlegen« lieden, så må du love mig ved din sjæls saHghed aldrig nogen s^^ndag at fors<)mme den hellige messe. Reinbert studser; men det er jo i grunden et fromt lofte, og des- uden bryder ned alle love. Han lover det, og porten går ligesom op af sig selv.

Fire uger efter, da Reinbert sad i værkstedet ved sit arbejde, åbner dOren sig, og hin sælsomme fremmede træd>- er ind. Ved synet af ham overlaber en gysen Reinbert; men da den fremmede ikke engang med et blik bryder sig om ham, og kun spørger efter mesteren, bliver han atter rolig. Da svendene havde kaldt på mesteren, bestilte den fremmede et jærnlukke med lås og skade; og mester- en er villig til at påtage sig tfrbejdet. Men nu begyndte den fremmede (kunstfærdig som Loke) med beundrings«- yærdig indsigt at angive alle låsens dele, udviklede med megen veltalenhed hele planen dertil, og blev især ved at forklare den måde, hvorpå fjæddrene nødvendig måtte slyng«* es og forbindes ; og endskønt både mester og svende måtte tilstå, at en sHg lås rigtignok ikke lå udenfor mulighedens grændser, ja, at den vilde være et mesterværk, så løb det dog rundt for dem, når de overtænkte den underfulde sam- mensætning, vilde ordne planen i deres tanker, og de måtte tilstå, at de ikke tiltroede sig evner til at udføre arbejdet. Da fortrak den fremitaedes mund sig til et dybtfuret, ube- skrivelig spodsk smil, og han sagde med hån: Nu, det kan man kalde mester og svende, som ikke forstå at tage fat på et arbejde, som den yngste af dem kan udiøre i ringere tid end .en time. Den yngste iblandt os I knur-

Digitized

by Google

380

red« sveodeoe; så Reinbert fkuUe kunne udføre det, hae er den yngste af os. O ja, sagde den fremmede, ban dér kan det eller hans blik nuAtte skuffe nug meget. Med disse ord traik ban den bestyrtede Reinbert frem, udviklede barn endnu engang pbnen til låsen, og COjede til: når do ikke redder smedenes »re, skal bele verden få deres skam •I vide; men kan du inden to timer gOre låsen fierdig, vil ingen mester kunne afslå dig sin datter, efter at da har frelst hans gode navn. Ja, i sandbed, sagde mesteren, kan du fuldfere en slig umuligbed, skal Dorothea vere din« Imedens den fremmede forklarede låsens beskaffen- hed, var Reinbert hensunken i dybe tanker; for hans sjsi udvidede det snævre værksted sig til en Tid soMlende mark ; han så en skOn lykkeUg fremtid blomstre frem foi sig; af ubekendte underlige stemmer hodrte ban eig kaldes mesleres mester; og sin elskede så han svæve sig tmede med brude- kransen om sine lokker; og just i samme Ojeblik harte han mesterens ord: kan du fuldfere en siig umulighed, skal Dorothea være din« Strax gav han sig i færd ned Tærket; det var som om han asbejdede med hundrede araae, hvert hammerslag kaldte en del af arbejdet Ulliye; ved en underlig genklang syntes hammerslagene at maogfoidig- gdres, som om endnu Oere., usynlige hænder hamrede med, imedens den fremmede i flammens rede skin så ud som en ildstette. Efter en times forlab var arb^det færdigt; svende og roester beså det og undersøgte det hovedryst- ende og med åbne munde, men der var ingen tvivl om, Reinbert bavde fuldfort et aldrig set mesterværk, og mest- eren tilskrev det den ved hans kærligbed vakte begejstring. Deo fremmede tog låsen ^ og gik foran; mesteren med Reinbert fulgte efter, og alle svendene og husets folk gik med, idle hen til det sted, hver der sioek im eisen nu står; her lagde den fremmede et jæmbånd om stammen, og luk- kede det med Reinb^ts Us«, Da de gik tilbage, var den fremmede forsvunden , og med ham nOglen til. den und- erfulde lås. Fortællingen spteder sig længer ud; men

Digitized

by Google

381

TI onnlale kao det, som berører vort æmne. Ragvask- elseo bragte det så vidt, at Reinbert måtte gå på vaed^ riDg, ftr han fik afin elskede. Få dage efter et bao var kommeo tilbage, udstædte evrigfaeden eD opfordring til alle smede, at forfærdige en nOgel, der kande lukke hin lås op, og lovede den, der kunde det, mesterskab. Reiti* bert roældte sig, og gik til sit værksted, for at smede n5g- len. MeD for første gang vilde arbejdet ikke ret gå fra hånden ; jæmet viste sig opsætsigt, og vilde Ikke antage de forlangte former; og underlig tyktes det ham, når han enddig havde fået nOglen som den skulde være, og stak den i ovnen for at hærde den, kom den altid ud igen med fordrejet kam. Hans utålmodighed voxte til vrede. Men da han endelig efter mange mislyklsede forsøg havde fået n6glen færdig, og stak den ind ! ovnen, og nøjagtig så efter, hvad det var, der således idelig forhutlede hans ar- beide , så han midt i ilden en klo gribe efter nOglen , og med forfærdelse så han hin uhyggelige fremmedes fordrej- ede éteyn stnrre på sig fra den glødende 6vn. Hurtig trak ban nCglen tilbage, vendte den om, greb den med tangen fra den modsatte side, og stak den atter i ilden; og se, da han trak den ud, var kun grebet noget fordrejet, men kammen havde sin rigtige dannelse (ligesom skaftet på Thors hammer var blevet noget for kort). Han mældte nu for øvrigheden, at oGglen var færdig; og dagen efter drog øvrighed og folk i procession til stokken; og ReiRberts nOg« el åbnede rigtig låsen. I sin henrykkelse over, at arbejd- et var vel lykkets, kastede han Mglen hojt op’ i luften; møD til alles forundring kom den ikke ned igen. Man søgte overalt, den var ingensteds at finde, og Reinbett måtte love ved lejlighed at smede en ny. Til minde om, at låsen liavde kunnet åbnes, slog han imidlertid et $6m t træstammen; og det har siden enhver smedesvend gjort. Dår ban forlod Vien; således blev stammen til med sine utallige s5m. Relnbert blev mester, og ægtede sin forlov- ede. Hidtil havde han holdt sit løfte, og hver sCndag be-

Digitized

by Google

382

segl den heUige messe; han forfaldt til drik og sp’il, mea samvittighedsfuldl vedblev ban at efterkomme hvad hao havde lovet Endelig bliver han engang forsinket ved spil- let, og iler, fuld af rædsel for, at komme for silde, til kitk- en. Men dOren til St. Stephanskirken er lukket; udenfor sidder en gammel kone, som på hans spdrgsmål svarer, at messen er forbi. Fuld af dødsangst styrter han tilbage til sine kamerader, der lo ad ham, og påstode, at klokken bar kun slået tre kvarter, at messen, der begynder halv tolr, umulig en()nu kan være endt. Han iler atter tilbage ; kirke- døren er nu åben, men i samme Ojeblik han vil træde Ind, forlader præsten alteret, roessen er ude. Den gamle kone rejser sig, griber ham i sine arme, og han udånder sin sjæl. Således udvikler mythe sig til sagn , og det ene sagn feder det andet; de vandre om fra syd til nord, fh nord til syd, og omforme sig med tidens former, overalt for at minde hver tid og hvert sted om livets åbenbarelser, og altid med tanken om en himmel over jorden og eo hojere tilværelse end den, der er forundt jordens skabninger.

3. UNDERGANG OG GENFØDELSE.

4. Vandringen igennem livet er lang, og dog ere vi endnu ikke komne til enden; thi enden er begyndelse, døden er kun tilværelsens midte: efter livet indtræder et omslag i vejret, og der kommer en ny dag med sol udeo skygge. Det er gudelærens nødvendige slutsten.

1 indledningen har jeg allerede berørt denne tanke, og modsætningen imellem vor mythologi og den græske, der ikke ser nogen ende på sine guder. Hvorledes? måtte man vel spørge, disse guder ere udødelige? og hvad ere de dog andet end opfatninger af livets former? og dette liv, du forfængelige dødelige, med dets pragt og dets her- lighed har du så kært, at du Ønsker og tror, at det esig vil vare? at denne omskiftelighed skal omskiftes evindelig,

Digitized

by Google

383

at deone forgæDgelighed skal eviDdelig forgå? Men hvad skal der da iilsidst vorde og være? Skal den tordDeade Zeus blive ved at tordne? den utro Afrodite blive ved at v»re utro? den ødelæggende Typhon blive ved at øde- lægge? synderen blive ved at synde, og verden uden op- her fostre og nære det onde?

Ældgammel er den nordiske tro, der hertil danner ea Aarp modsætning, og så almindelig og udbredt, at den lyder igen ved ethvert Qed, som nordboen tager i livet* Forgæves sege vi efter dens forste udspring; den skjqler sig i den forgåede keltiske verden. Når Lucan (Pharsal. i, 445) nævner guderne, så tænker han i samme ånde* dræt på bardernes sange, der f^re genfedeben; ligesom Valaen^, bHk , hver gang guderne vise sig for det,, i deres livs udvikling ser deres undergang. Døden, sige hine bard- er, er kun midten af det lange liv (longæ vitæ mors media est); derfor er det kun fejghed at skåne et liv, der atter skal vende tilbage (et ignavum redituræ parcere vitæ), lige- som det er enfoldighed, at hylde en verden, der nødvendig skal forgå; ånden, søm er den samme, rører kraftig på ny hvert ledemod i en anden verden (regit idem spiritus ar- tus orbe alio). Og Lqcan priser derfor hine folk lykkelige, som nordsyærnen skuer, lykkelige, mener han, ved deres vildfarelse, thi den stOrste frygt, som mennesket, kender, frygten for døden, trænger dem ikke* De styrte sig villig i sværdet; deres mod trodser kampen, ligesom guderne selv hvert Ojeblik have den store uundgåelige kamp for Oje, hvoraf livet, skal gå frem.

Ved d^res vildfarelse I Således sige også nyere forfat- tere, der i den nordiske tro ikke; yil finde andet, end en udartning af sydens; pg med en slags fornem foragt se de Bød på den gudelære, ^^der skabte sine guder, for selv at slå dem ibjel." D^ kunne altså nok finde sig i, at guderne behøve at spise og drikke, at styrkes ved sOvnen, at de kunne såres, at de begå allehånde udåd, kort at de ere så menneskelige som mul^t; og alligevel ville de, at alt dette

Digitized

by Google

384

skal vttre udedeligt. Men det er viklfareise. I liret Kgger alierede spiren til undergangen, en spire, der nedvendig må odyikle Sig stærkere og stærkere, jo mere kræft^ne slides; hrad der er blevet til, kan også høre op, men ,«was sieh nie and nlrgends hat begeben, das allein Yeraltet nlebt"

Med sindrige træk har Edda næsten overalt sagt os det om gaderne : guderne kunne Ikke oreryindes, med min« dre de gOre sig selv svage, men UAgenes natur er just sådan at de må gøre det: for at vinde Gerde må Frej bort* give sit sværd, når det kommer til den store kamp, er han derfor våbenl^ ; for at få FenrisuKen lænket, må Tyr sætte sin fa/^jre hånd i vove, og han mister den; hvormed skal han da stride? Når guderne ikke selv havde været forblind- ede og overmodige, hvoriedes kunde da Balder have deet; deres letsindighed gav fjenden våben i hænde; den blinde HOder vilde aldrig have kastet den fordærvelige ten, når ikke deres egen leg havde været en opfordring for ham tfl at hædre sin broder. Når Loke endéKg blev til som et særskilt væsen, så var dermed fordærvelsen givet Alt det er ingen vildfarelse.

Edda skfldrer os ligeledes naturens ufuldkommenhed næsten på hvert blad : solen var så brændende, at guderne måtte sætte svalen som et skjold foran den; ilden så øde- læggende, at guderne måtte lænke den, for at den ej skulde tiYlntetgØre verden ; livet efter den naturiige ded havde ikke blot sit sæde i den strålende Valhal, men også under jord- en imellem Hels skygger. Når man oversætter alt i et nyere sprog, så er meningen denne, som jeg tildels giver med Grundtvigs ord: Den gamle, åndrige digter grublede over verdens og tidens ophav. Som hvert menneske, i hvem guddomsgmsten frit kan udvikle sig, hævede han sig til dot evige, til dert underlige forborgne kilde, hvorfra rit må udstrømme. Han skuede trindt om med sit dybe blik, for at finde billedet af det harmonisk herlige, hvortil ban havde opsvunget sig; men hvad han fandt var strid. Når storme bdjede granen på fjæMetihd, og når skummende

Digitized

by Google

385

Mger TflBltede sig imod klipperod, da^ så han striden; når bjOrnebmniroen og uWetuden blandede sig med stormehvin og balgehrosen, da hørte han striden. I uafbrudt kamp mod jord, mod dyr, og mod hinanden så han menneskent slå, sejre og segne. Leftede det udmattede 6je sig imod himlen, da så han lyset stride med mOrket og sig selv; kun når det steg op fra mOrket, blev det hilset med hen* rykkelse, kun når det blev brudt, opløste det sig i sine glimrende farver; . og stirrede han ned i menneskets, i sil eget indre, da syntea ham hele den udvortes kamp kun som et svagt symbol på ded, der gennemfor og sammen-* krympede hans væsen. Måtte han da ikke lade det sten* billede, som Ottar gjorde til Freja, forvandle sig til gennem-f sigtigt glar? (Hyndlul. str. 10). Måtte han da ikke lade den længsel og den higen efter fred, der midt under al sirid fyldte hans bryst, Iræde ud af hans indre som et ufor- gængeligt billede på det, som ved al sIrid skal vindes, uforgængelig fred, hvori ukrænkeligheden kan komme til- syne. Så viss som kampen er, ligeså viss er freden« Et denne betragtning tungsindig, så er den tillige dybsindig.

Dette billede, denne opløsning af naturens og livets dissonans, stillede Edda for os i gudernes undergang eller kræfternes opløsning, som vi sædvanlig med en mindre ndjagtig sprogovergaog, der bar vundet en slags hævd, kalde Ragnarok (det skulde sosrere være ragnarag). Ordet forekommer under to former: Bagnar<}jE kan viåre kræi*!* emes opløsning (rOk, af at rekja, er en tings hele udvik-^ Ung fra dens begyndelse til dens ende, her opløsningen) eller ragnarØkk, ragnardkkr er kræfternes, gudernes’ tus^ mørke eHer tåge (jf* jysk rag).

80. Undergang.. Osterpå (øslenfor Midgård) sad dea gamle jættekvinde (nemlig i den skor, der hedder Jirnvil^r, lærnskoven, sopi hine troldkvinder bebo, der kaldes jårn-, vi&jur), og hun opfødte dér Fenrers slægtninge, der alle ere i ulveskikkehier ; men især en af dem er mægtig; den

Digitized

by Google

380

kaldet Månagarmr, måneslugeren, måoeDS fordærver (toD^ ^iigari) i troldeham. DeD fyldes, eller voxer og trives, af de mæods liv, der dø, eller oden tvivl rettere: af fejge nittDds liv ; den opsluger månen, og redner gudernes scde, himmel og luft med det rede blod ; da mister solen sit skio, solskinnet bliver sort somrene derefter; vindene blive ustad- ige, og stornre hid og did, og alt vejr bliver ildesindet (VOlospå str. 32-33; Sn. s. 8). Dér på hojen O jæmskov- en) sad gygens vogter, den glade Eg%ir, og slog sin harpe. Om eller nærmest ham galede i fugleskoven den fagerrede hane, der hedder Fjalar. Men om Aserne galede guldkammen, Gullinkambi, han som vækker heltene hos hærfader. Og en anden sodred hane galer nedenfor jord ved Hels sale (Vdluspé str. 34-35).

Det onde udvikler sig. Asakraften har forbundet sig med jættestyrken; derfor hedder det: imod esten udenfor Midgård; i jordens omkreds samles uvejret. Jættekvind- en i jærnskoven er hin Angrboba, med hvem Loke avlede bOrn; fra dem udgå de edelæggende væsener. Men Loke har i flere former, også som kvinde, avlet med jættekraft- en. Skoven er af jærn, hård og ufrugtbar; børnene glub- ende ulve. På en hoj sidder en Orn (egftir betyder Om), uden tvivl den hylende storm , der farer igennem skoven, thi mildere harpeslag er ikke af ham at vænte. Tredobbelt fremstilles livet under billedet af tre haner: den ene i fugleskoven, den anden i himlen, den tredie under jorden. Med sikkerhed kan vel ingen sige, hvad disse haner betegne; men det er jo en almindelig talemåde , når der er ildles , at den rede hane galer over taget; den galende hane er den frembrydende ild, og ilden er et billede på Hvsudvtk- Kngen (ilden hedder også aldrnari). Fjalar forklares som den mangeformede (af fjol, meget), men kan også henferes til (jol, en fjæl, og vilde da have hensyn tilplantelivet; det er også navnet på en dværg, og forekommer ved Thors ophold i handsken: han vovede i sin angst ikke engang at nyse, så at Fjalar kunde here det (HarbarisL str. 26).

Digitized

by Google

387

Ba han er fager og sidder i fugleskoven , må alle disse træk tilsammeD oden tvi?! sigte til den vilde, men lierlige skov på jorden , og denne hane vækker da jordlivet ; Finn Magnusen tænker på nordlyset. Guldkamroen, der vækker heltene hos hærfader, er et fra jorden til himlen overført billede : hanegalet, der ved morgenreden kalder menneskene til Tirksomhed; ban vækker livet i Valhal. Den sodrede haoe hos Hel er da den mdrke virksomhed i dybet. Men- ingen bliver da : at hanen, som ildens sindbillede, på jord- en, i himlen og i Hels verden forkynder begyndelsen til undergangen; hvilket bekræftes ved talemåden: når haner gale, bryder ild ud. 1 folketroen have disse forestillinger bevaret sig, thi de to haner findes jo atter i visen om Åge og Else: Nu galer hanen den rede, og må jeg da afsted — nu galer banen den sorte, til graven må jeg ned; dagens eller oververdens rede, og nattens eller underverdens sorte, begge kalde ham.

81. Videre frem ser Valaen, meget kan hun sige om sejerguders ramme undergang. Bredre skulle stride, og vorde hinandens banemænd; sestersdnner edelægge deres slægtskab. Jordbunden gjalder, luften fyldes af udyr, og Intet menneske viser skånsel mod det andet. Da er det hårdt I verden, stor hordom, exealder, sværdalder, hvor skjolde kleves, vindalder, ulvalder, fOrend denne verdens- alder styrter sammen. Mims sOnner lege, men skabnings- skoven (mj6tvi&r eller mjotuir, Mimerstræet?) antændes (eller opreres i sit inderste, kyndisk) ved det gamle C^al- larhom. Hojt blæser Heimdal, hans horn er i luften; og Odin taler med Mims hoved. Stærkt ger Garm foran Gnupa- hulen, bånd monne briste, og ulve rende. Yggdrasils ask standende skælver; det gamle træ sukker, men jætten vorder les. Østenfra ager Hrym med skjold foran sig (eller over de svulmende belger); JOrmungand (mid- gårdsormen) yælter sig i sin jættestyrke; slangen knuger belgerne, men 6rnen skriger; den næbblege slider lig, og

(26*)

Digitized

by Google

388

skibet Naglhr vorder lost Østenfra (eller, fra sOndeB) fare Muspels ikarer hen oyer havet (eller geDDem ilden); Loke styrer. Alle hans uYorne JøttesOnner fare med deo glubende, og Byleists broder er med i toget. Surt kpm- mer fira sønden med den odelæggende flamme (eller mad den sviftende ild), og valguders sol giver skin af hans sværd. Stenbjørgene rave, jættekvinder styrte, mænd be« træde helvejen , og himlen kloves. Hvor står det til med Aser? hvor står det til med Alfer? Hele JOtunheim larmer; Aser ere på tinge. Dværgene stdnne foran stendOre, vold- bjærgets vise. Forstå I nu det eller ej?

Da kommer Hlyns anden sorg frem (Balders dod var den forste), når Odin farer hen at sfilde med ulven, meo Beles lyse banemand med Surt; og Friggs elskede herre må falde. Da kommer Sejerfaders store sOn, Vidar, al kæmpe mod valdyret; Hve&rungs sdn steder han. sit sværd i hjærtet, og hævner sin fader. Da kommer HIodyns her- lige s5n; ormen han fælder, den modige Midgårdsværge; men kun ti fjed går FjOrgyns s5n fra niddrageø, fOr han segner. Alle mænd (fra Hel) forlade deres hjemstavn. Solen sortner, jorden synker hed i havet; fra himlen for- svinde de klare stjæmer; dampen står op fra livets træ (eller ild og damp rase mod hinanden), og den h6je flam- me leger omkring selve himlen. (Yoluspå str« 44*56. yaf}>r. str. 62-53).

Med denne beskrivelse i hint ældgamle, men desværre meget forstyrrede og lemlæstede digt må man fammenllgne 8n. s. .40 1 Efter at der er fortalt, hvorledes Loke skal -ligge lænket indtil ragnarok, spdrger Gangleri hvad der om det er at fortælle? Hvortil Hér svarer: Meget er om det at sige: for det forste at der kommer en vinter, som kaldes fimmelvinter (fimbulvetr); da fyger sneen fra alle verdenskanter, der hersker stærk frost og skarpe vinde, og Intet har godt af solens skin. Således folge tre vintre efter hinanden, uden al der er nogen sommer imellem dem. Men forud for disse tre vintre går der andre tre, I hvilke

Digitized

by Google

389

der hde verden over hersker »tore krige; 4a fælde bredre hiDtodeD for gerrigheds skyld, og ingen skåner sin fader eller sOn i det almindelige manddrab og slægternes oples^ niog. Da indtræffer den store begivenhed, at ulven sluger solen, et stort tab for menneskene ; og den anden ulv tager månen, og han anretter ligeledes megen ulykke ; stjærdeme forsvinde fra himlen. Da skælver også hele jorden og bjørgene således, at træerne rives op af jorden, men bjærg-« ene styrte sammen, og alle Qæddre og bånd brydes og slides over. Derved bliver Fenrisulven les; havet guser op over landene, thi Hidgårdsprmen vælter sig i sin jætte- styrke og seger op på landet. Da sker det også, at Nagl- lar (neglskibet) vorder lest, det skib, der så kaldes, hvilket er gjort af dede mænds negle; derfor bdr man vel iagt- tage, at hvis mand der med uskårne negle, da foreger den mand æmnet (stoflet) til skibet Naglfar, som guder og men- nesker Onske må sent blive færdigt. 1 denne stærke se<» gang bliver det flot; Hrym hedder jætten, som styrer det« lieo Fenrisulven farer med gabende mund, så at overkæben er yed himlen, underkæben ved jorden ; og han vilde gabe endnu mere, hvis der var rum dertil ; flammer brænde også ud af hans Ojne og næsebor. Midgårdsormen udblæser så roegen edder, at denne spreder sig over luft og hav, og meget forfærdelig farer han frem ved siden af ulven. I dette gny kleves himlen, og derfra komme Huspels sOnner ridende (eller farende); ferst rider Surt, og foran ham og bagefter ham er brændende ild; hans sværd er særdeles godt, der udgår et skin derfra klarere end solen; men i det de ride over BifrOst, da brister den. Huspels sOnner fare frem på den mark, der hedder Vigriir; derhen kom- mer da også Fenrisulven og Midgårdsormen; ligeledes er Loke kommen, og Hrym og med ham alle Hrimthnrserne, men med Loke felger hele Hels felge (Heljar-sinnar) ; men Muspels sOnner have sin egen fylking for sig, og den er meget klar. Marken Vfgrftr er hundrede raster Tid til hver side.

Digitized

by Google

390

MeD nir dette sker, da står Heimdal op, og bisser atørkt 1 Gjallarhornet, og Tækker alle guderoe; og de holde tiDg sammeoi Da rider Odin til Mimers brdnd, og seger rfid hos Mimer for sig og sine folk. Da skælver Yggdras- ils ask, og der er ingen del til I himmel og jord, der jo fyldes af skræk. Aserne hærklæde sig , o^ alle Einherier, og soge frem pfi marken ; forst rider Odin med guldhjælra og fager brynje og sit spyd Gungner; han stævner frem imod Fenrisulven, og ved siden af ham Thor, der dog ikke kan understotte ham, thi han har selv fuldt op at gOre I kampen med Midgårdsormen. Frej strider mod Surt, og det bliver en hård samgang, fOr Frej (alder; det vorder hans bane, da han savner hint gode sværd, som han gt? Skirner. Da er tillige hunden Garm vorden les, hin band, der er bunden ved Gnipahulen, det er et stort uhyre ; hao går i kamp mod Tyr, og de vorde hinandens bane. Thor vorder Midgårdsormens bane, men går kun ni fjed fra des; da falder han dod til jorden formedelst den edder ormeD blæser på ham. Ulven sluger Odin, det vorder hans bane; men strax efter vender Vidar sig imod ulven, og sætter sin ene fod i hans underkæbe ; på den fod har han hin sko, hvortil der hele tiden har været samlet; det er de strimler, som man skærer af sine sko for tå eller hæl ; disse strim- ler skaf derfor den kaste bort, som vil tænke på, at komme Aserne til hjælp. Med den anden hånd griber han ulvens overkæbe, og river hans gab i sOnder, og det vorder ulvens bane. Loke holder kamp med Heimdal, og de blive hin- andens banemænd. Dernæst slynger Surt ild over jorden, og opbrænder hele verden.

Kampstedet Vigri&r, der er hundrede raster til alle sider, hvor Surt og de milde guder skulle stride, omtales også i yaf])r. str. 17—18; på et andet sted, Fafnism. str. 14-15, kaldes den en holm, hvor Surt og Aserne blande sværdvæske (blod) sammen, og her er navnet Oskopnir; BilrOst (BifrOst) brister, i det de fare, så at deres heste må svOmme over åeo. 1 det tilsvarende sted i Volsungas. kap. iS

Digitized

by Google

391

er oaynet bleTei til UskapCr. Dette stemmer overens med deo ene forklaring, man giver af Oskopnir, at det betyder den der ej er skabt; men den anden (af at skopa), at det betyder et sted, hvorfra ingen flugt er mulig, giver en sandsynligere mening; kampens uundgåelighed er just nog- .et af det,, som Edda lægger vægt på. 1 hint udtryk, ak Aser og Surt blande blod sammen ligger en betydningsfuld hentydning til fostbrodrenes skik at blande blod* sammen; langvejs fra kom de, vidt adskilte fra hinanden i tænkemåde og færd, men i kampen på liv og ded lærte de at kende hinanden, og fjendskabet forgik i blodets udgydelse« Så skal Aser og Huspels sOnner forgå tilhobe, og fjendskab og al strid med dem.

Eftersom nu kampen er uundgåelig, så begive guderne sig til den ikke med forsagthed, men som til en leg, thi det er den sidste. Smykket rider Odin til striden; han véd, at han skal de, men just derfor smykker han sig som en brud lil sin hOjtid ; og Aserne folge ham , selv de» der ere værgelose, stille sig åbent frem i kampen. At da er deres bestemmelse.

Hvilke magter stille sig nu mod hinanden? De, der hidtil have hersket over og velsignet himmel og jord, og Imod dem deres evige Qender, hine kræfter, som have ud- viklet sig fOr himmel og jord bleve til, og hine, som have udviklet sig i jordens og havets skod, og som ingen Asa- magt længer kan tæmme. Fra Muspelsheim kommer Mu- spelssOnner i skinnende rustning ; af denne verden blev sol og måne og stjæmer til; det er en grundlov i naturen, at enhver skal edelægge sit eget værk; deri består forgænge- lighed. Hrimthurserne er den anden skare; fra dem ud- gik den anden del af tilværelsen, vandet, der stOrknede og fæstede sig og blev til jord; de skulle derfor ligeledes være med at tilintetgøre deres egen gerning. Den tredie skare er Lokes bOrn, fedte i tiden, avlede i selve skabningen; det er tilintetgørelsens æmner i selve det skabte, havet, som bliver til en slange, ilden, der bliver til en glubende

Digitized

by Google

392

iihr, Lok« selv, den Yulkåneke iM, som jorden hår avlet i sit eget sked , og st affaldet af alt det Tejge , der har oé- tiklet sig i den fordænrede slagt, den blege Hel med sine lemme, blodløse skygger, liret, der er blevet til et skyg« gelir, som er til, men aden at virke. Alle disse knefler stå imod hinanden ; hvad der forhen stred i livet, del feld- er no hinanden i dåden : Odin , fra hvis himmel alt liv er gftet ud , fældes af Fenrlsulven , den jordiske ild, som har sat menneskelivel i gang i alle dels retninger; roen ohren, der har fået overmagt, fældes igen af den uforgængelige Vidar, naturkraften udenfor menneskelivel. Her er det himmel og Jord, der yde de stridende kræfter. Skylufleos Thor strider med Hidgårdsormen ; mangen dyst have de fOr haft sammen ; nu edelægge skyer og hav gensidig hin- anden. Frej er den klareste og reneste magt, der er bler- en tilbage efter Balders ded ; den rene længsel har han endnu, men hans kraft, sværdet, er borte; han fældes af Surt, den himmelske ildverdens vogter. Heimdal udspændte sin glimrende bue over jorden , Loke sin mangefarvede ild- str6m igennem jordens sked; den ene forkynder nåde og velsignelse, den anden fordærvelse; begge vare kun til for Uden. Hel og hendes blege skarer komme også med, men Edda siger intet om deres kamp. Hvad skulde hun også sigeif i hvilken kamp kunne de indlade sig? det er kun tomheden, der ruger over hjærtel, hvori ingen salt mere rerer sig , kun mdrket, der ruger over verden, uden dåd og uden indhold.

Verdens undergang kaster endnu engang sine sidste stråler tilbage over livet. Vi se, hvorledes det er oplett, og kun levninger ere tilbage deraf. Hvor er Balder, den klare forbindelse imellero himmel og jord? han målte fent de; himmel og jord havde tabt deres ferstefedte, båndet imellem dem er sønderrevet, ligesom ægtefolk, hvis ferste- fedte sOn er faret heden, sætte sig hver i sin krog og serge. Hvor er Brage? hans rest er forstummel i lunden; han erallerec)e borte, og kommerikke frem mere. Ved Balden

Digitized

by Google

393

dad vende Odins sOnner, meBttn alle de 86nner han har aendl ud i liTet, tilbage til ham selv, for at da i ham. Han har ingen ven tObage uden Mimer; men Mimers sOnner komme selv i be?«gelse ved den forestående kamp. Njord er for- svunden ; kun ytringen af Vanamagten er bleven tilbage i Frej, det der har udviklet sig igennem dem, men hvis rod er udtorret. Og den blandede Vana-^ og Asamagt i Heim- dal er den eneste, der minder om hin forbindelse, der blev til i tidens ophav, og med ham vorder oplast til sin sidste trid. Afsluttet i sig selv ruller Thor på sin skyvogn \ han er intet mere for himlen og intet for jorden ; hvad skulde han tordne for? der er jo ingen sommer mere; når s»den er falmet, skyder der ingen ny op af jorden.

Nogle træk ved denne skildring se ved farste 6jekast ud som noget legetøj, en senere overtro har fostret^ men beller ikke de ere uden al betydning. Dertil harer isftr skibet Naglfar, frembragt af negle, og Vidars sko, frem- bragt af læderstrimler. Foruden hvad jeg forben har be- DiæriLet, at den lange tid, der måtte medgå, fOrend der af dette aOald kunde blive et skib og en sko, minder om, at tanken skad undergangen ud i en lang ^æm tid, ligger der i almindelighed deri, at. hvad der for menneskene tyk» kes aldeles unyttigt, det bliver i naturens hånd til noget nyt, til den gode side taller til den onde, til noget gavnligt eller skadeligt. Just af de dades negle bygges Naglfar, sam skal fare jætterne til kampen ; de styrkes af det levendes dad. Det husråd, som Edda giver, at klippe ligenes negle, for at forsinke Naglfars bygning , sigter rimeligvis til en religias skik, da man har fundet lignende hos Jader, Per- ser, Pythagoræer; hos alle ligger den tanke til grund, at afskårne negle, når de kastedes bort, kunde komme i onde ånders vold. Hvorfor skal man skære neglene om Fredag-’ en? tænkte man, at væxten derved blev befordret?

Jo Qærnere tanken om verdens forgængelighed har været for sydens bebpere (Ovid ender jo sine forvandling- ers værk med Jultus Ca»ar som komet og den rommerske

Digitized

by Google

304

herligheds Tarige bestand), desto mere påfaldende er deone tankes bestandige gentagelse og vide udbredelse i norden. Derom vil dog ingen sige, at det er kristelige forestillinger, som Edda har optaget; men da kristendommen kom, bland- ede de hedenske forestillinger sig med den, så de næsten ikke mere kunde adskilles.

Andre hentydninger til gudernes undergang ere : I sangen on^ slaget mellem ROgnvald BrusesOn og Thorfinn jarl på drkenaerne hedder den sidste strofe: Den klare sol skal sortne, jorden synke ned i det dunkle hav, og Ostres yimk (himlen) briste, hele saen skal syde ved bjærgenes toppe, fdrend gævere mænd skulle fedes; hjælpe dem gud og bevare dem I (Orkneyingas. s. 90). På lignende vis udbryder en anden skjald (Sn. s. 143) : FOr falde den med sten stot- tede jord i havet, end kongens pris I Ligeså GunlOg Munk i bearbejdelsen af Merlinsspå (Lex. myth. under Ragnarok), hvor de nordiske forestillinger foreges med endnu flere i samme ånd: Langvarige krige skulle rejse sig på jorden, forfærdelige rædsler, kamp og svig, ulvalder og hæralder, og frost skal bemægtige sig hver tings bjærte. Verden forværres ; sOn kender ikke fader, alle slægftskabsbånd slid- es; det skære sølv skal vorde menneskene til skade, det lyse guld gOre dem blinde. Danefolkct synker ned i vel- lyst; folk slår imod folk; og himlens strålende tidsmærker yende deres lys fra de dødelige. Jorden mister sin grade, og skyerne sende ingen regn ; og sol og måne, de vel- signede skabninger, forvildes fra deres vej. Da kan man fra jorden af hverken skue himlen eller de klare stjærner; somme fare avet, somme til siden fra deres vante gang. Somme gå hinanden iroøde, somme stode sammen ; og de tabe deres skin og fagre farver. Vindene strides, stærke uvejr rejse sig , og de fare’ med bulder om imellem him- lens kloder. Havet stiger og bruser, og går op i luften; sligt er forfærdeligt for menneskens bOm, sligt er forfærd- eligt for tunge at sige; ede og tom vorder hin gamle jord. — Endelig ere vi vante til, af alle betydelige mythidLe

Digitized

by Google

395

forestilliDger at træffe en genklang hos Saxo; del treffer også ind her. I det ældgamle digt om BråTallaslaget sam- menlignes kampens tummel og forrirring ligefrem med ragnarok : man skulde tro, hedder det , at himlen pludselig faldt ned på jorden, at skolie og marker sank sammen, ak alt blev blandet imellem hinanden, at det g^a^nle kaos vendte tilbage, at guddommelige og menneskelige ting i buldrende uvejr gedes sammen, og at alle ting gik sin undergang imede (Saxo s. 388). Ikke blot et enkelt udtryk heri, men det hele er nordisk (jf. Miiller om Saxo i Vidensk. selsk. hist« afh. 2, 112).

Fejes nu hertil de senere kristelige fremstillinger af verdens undergang ved ild og vand, således som de findes i digtene Heliand , Hutspilli o. desl. , hvor der idelig an- vendes gamle hedenske udtryk, skOnt det er evangeliet, der gengives, så kan der ingen tvivl være om, at nordens ragnarok har levet i folkenes bevidsthed fra de fjærneste nordlige egne til dybt ned i Tyskland. Valaerne, som hin i Vttluspå og Hyndla i Hyndluljéd, grebe enhver lejlighed til at minde derom; og skjaldene gentoge hvad den tid- ligste old havde overleveret dem. Derfra gik det endelig OTer i folketroen, der ydermere gennem sibyllinske spå- domme skildrede den forstyrrelse hele naturen skulde und- ergå ; deriblandt f. ex. at ligesom i hin Merlins spå him- mellegemerne vende sig på deres bane og gå avet om, således vendes der op og ned på hele naturen, fOr verden forgår, æblekærnene lægge sig avet i frugten o. s. fr. Og hvad er så det andet, end hvad der spåedes på hin sten i grOnnen dal ora alle omskiftninger, der skulle finde sted i den intellektuelle og moralske verden: præster skulle blive til bOnder, og bOnder til vidunder. Hvert årti forkynder det stærkere og stærkere: enden er nær, og enden er ikke endda.

82. Fornyelse. Hen hvad sker der så, når himoael og jord ere brændte og hele verden, når alle guderne ere åeåe og alle Einherier og den bele menneskeslægt? og

Digitized

by Google

396

dtl hedd«r jo dog, at hyert meDoeske skal leve i eD eller aodeo verdeo til eviodelige tider«

ValaoD ter aodeo gaog jordeo skyde op af del id- grOooe ha?; forseoe falde, over dem flyver Oroeo, som jager fiske på fjøldet« Agreoe Toxe udeo al være betiede. Alt hvad oodt var vorder bedre. Balder kommer tilbage, og bebor med Høder Hropts og valguderoes sejertofler. Høoer kao alter valge sig spfistokkeo (Uutvibr); og de Iveode bredres sdooer bebo deo vide viodheim. Vidar og Yale leve eod, dem har ikke skadet hverkeo søeo eller Surtes lue, og de bebo guderoes hellige sæder på Idavold- eo, hvor Asgård fOr var; og did komme Mode og Magoe, Thors sOooer, der skulle have MjOloer, oår Thor er falden I strid. På Idavoldeo oiodes Aseroe ; dér sætte de sig hos hioaodeo, og tale sammeo om hioe store tildragelser, der f6r have fiiodet sted, om hiot mægtige muldbåod, Mid- gårdsormeo, og om Feorisulveo og om Fimmeltyrs (Odios) gamle rooer. Da fiode de i græsset de underfulde gyldoe lavler, der forheo i dageoes morgeo tllhorte guderoes folke- hersker og FjOloers slægt.

Soleo foder eo datter, ligeså fager som huo selv, f&r- eod Feorer odelægger heode; og oår magterne dø, skal denne datter fare sio moders himmelske Teje.

I Hoddmimersholt skjules to meooesker, medeos Surt* es lue raser; de hedde Lff og Leif|)ra8ir (Lifl)rasir) ; morg- eodugg er deres spise, og af dem fedes eo så stor slægl, at hele verdeo kan bebygges deraf.

En sal serValaen stå, fagrere end soleo, tækket med guld, på <}imie. Dér skulle alle retskafoe skarer bo og l>7g£l^ <^ 1 tideos leb nyde lyksalighed. Mod oord står på Nidafjætde eo sal af guld for Sindres æt (eller saleo selv, som er af det rede guld, hedder Sindre, og Siodres æt, som bebor deo, er dværgeoes slægt); eo anden slår på Okoloir, jætteos drikkesal, som hedder Brimir. Gode og sædelige skaboioger skulle bo i alle disse sale. Meo der gives ligeledes adskillige siraffesteder, iodrellede, som

Digitized

by Google

397

det synes, efter bredeos beskaffenhed. Om bagyssliere og dem, det lyve aoden mand på, hedder det, at de vade i en af ondenrerdeDS floder, der hedder Va^gelmir (Sigarb*- arkv. dnnur, str. 3*4), Hovedstedet er Nåstrand ; thi fjærnt fra solen på Nåstranden står en stor sal, hvis dOre rende mod nord; den er bygget af slangerygge, som et hus der er opfert af vænder, men alle slan^ehoyeder vende ind i hnset, så at edderdråber falde ind igennem lyren (tagåb^ ningen), og de blæse edder, så at giftstr6mme lebe igen^ nem salen; og dér vade i de tunge str6mme mensvome mænd og mordulve, og hvo der har forfort andens ægte- mage. Men i Hvergelmir er værst at være ; thi der suger NibhOg^ de hedengangne lig, som en sand varulv (vargr veraj. (V6luspå str. 57-62. 41-43. Vaft)r. str. 44.47. 50-51. Sn. s. 43).

Så kommer hin mægtige til stordommen (regindémr), hin stærke fra oven, som råder for alt; domme han afsiger og stiller trætte, og indsætter fredens hellige love, der evig skulle vare. Eller, som Byndla kvæder, efter at hun har skildret den forgængelige verdens hellige vogter, Heimdal: Da kommer en anden, mægtigere end, ham jeg ej ttfr nævne; få skue længer frem end til hin tid. da Odin skal ulven møde. Og endelig skuer Valaen som det sidste syn : Dér kommer hin m6rke drage flyvende, hin glinsende snog nede fra NidaQældene (niOrkets Qælde). Nidhngger flyver hen over marken med lig på sine brusende Qedre. Nu må han sænkes. (VOluspå str. 63-64. Hyndlul. str. 41).

Behøver jeg nøjere at fortolke dette? Er ikke hvert ord talende nok? Kan nogen forfejle meningen af disse billeder? Ikke desmindre kan der også her, for at tale med de politbke blade, beheves en ledende artikkel; de have den store fordel, at når man har laBst dem, så kan hver endda tænke derved hvad han vil, lide derpå så meg-<- et han selv finder for godt Også her ere meningerne delte« Men den måde, hvorpå vi have opfattet livet, fører til følgende beniærkninger om fornyelsen.

Digitized

by Google

398

Verden forgir, tingene i den, men ikke kræfterne. Del udtrykkes i Asernes genfedelse, i nogles, ikke i alles. Har Edda nu taget dem på må og få, eller har hun tænkt sig noget dybere derved? Der findes to og to: Balder og Høder, Vidar og Vale, Mode og Magne, og til dem fdjes endnu den enestående Honer. Odin er der ikke, Thor er der ikke, Vaner ere der ikke. De forgik med verden, thi de vare netop denne verdens udviklende kræfter, guder for det, som i den blev til og virkede, havde tilværelse. Der- imod komme Balder og Udder tilbage fra Hel, det er lyset og mørket; der er ingen strid mere imellem dem, der er ingen forskel mere på lys og mdrke; men de ligne hinan- den deri, at de ikke ere noget fast, noget reelt, de ere kun grundlaget, så at sige rummet, udstrækningen, hvori noget kan være (den ene side af Spinozas gud). Og disse, formoder jeg, ere de to bredre (Voluspå str. 61), om hvilke der har været så forskellige meninger, og om hvem det hedder, at deres sønner, det vil sige ny udviklinger, kunne bebo den vide vindheim. Altså, når himmel og jord er forgået , så er der intet andet til , end det udstrakte rum med lys og mørke, der imidlertid aldeles fredelige ikke blot herske ved siden af hinanden, men gennemtrænge og ligesom ophæve hinanden. Hener kommer tilbage fra Vaner- ne , til hvem han blev givet af Aserne som gissel på for- bindelsen, venskabet, imellem dem. Denne forbindelse er nu hævet; hos Vanerne har han intet at gØre, alle deres gerninger ere forsvundne med den gamle jord. Men hvor dunkelt Heners væsen end er, eller måske just fordi det står så dunkelt i baggrunden, kan det ikke være andet end den udviklende Asamagt, den udviklende skaberkraft, der fra Aser gik over til Vaner, men nu vender tilbage, og som repræsentant for al reel udvikling, er ligeså nødvendig ved den ny skabning, som ved den forrige. Det er stor skade, at udtrykket hlutvi& eller i to ord: hlut (hlaut) vib, er så dunkelt; men meningen er dog vel den, at Honer nu kan vælge hvilken udvikling han vil; spåstokken, hlut-

Digitized

by Google

390

irAr ^odkTisteo), htoraf man spår det tilkommende , er symbol på skæbnen der vorder. I ham have vi altså den reoe Asamagt, himmelmagten, om jeg så må sige (den anden side af Spinozas gud), forædlet og fornyet, stående dybest i baggrunden, men spaltende sig i dobbelte retning- er. Vidar er den uforgængelige kraft i den vilde natur^ I jættenaturen, den oprindelige natur inddraget tillige i Aser- nes område; moderen er jættekvinden Gride» faderen er Asa-Odin. Den stærke Vale, avlet af Odin og Rind, jorden i sin slumrende kraft, der oplives af Asakraften, er den uforgængelige naturkraft, der stedse fornyer sig, i jorden som menneskebolig. I begge disse hævnende guder, den ene hævner Odin, den anden Balder, have vi altså jordmagt- en, om jeg så må sige, i sine to former, udenfor og i det menneskelige område, ligeledes forædlet og fornyet. Hvad er der nu andet tilbage end luften med sin skysamling. Her herskede Thor som den reelle gud i sine tætte skyer, med sin knitrende ild og sine larmende brag. Det er for- svundet, men de kræfter, som lå til grund derfor, mod og styrke, ere til endnu som Mode og Magne. De have nu MjOlner, og kunne slå til begge sider, gennemtrænge den ny himmel og den ny jord. Er det nu klart, at der er tale om disse tre ting, om himmel og jord og skyerne derimellem, så har Edda ikke yalgt sine fornyede Aser på må og få, hun har nogenlunde sikkert vidst hvad det var hvorom hun talte.

Den ny menneskeslægts stamfædre hedde Lff og Leif- )>rasir eller LCf])ra9ir, livet^ (opfattet som hunkOn) og be- Tareren af livet eller dets æmne ; altså udtryk for menneske- livet, der ligeså lidet som naturlivet kan forgå; det ligger skjult i Hoddmimers holt, som Surtes lue ikke har kunnet fortære, altså sker der i det, i Hrimthurscrnes gamle verden,

^) Der kan dog være nogen tvivl om, om det er ordet liv der menes, eller om det er det gamle ord lyf, som man sædvanlig over- søtter ved lægamiddel, men som egentlig adtrykker ethvert indre størkt stof, der kan virke godt eUer ondt; som lægemiddel eller gift.

Digitized

by Google

400

en Dy udTikUng; de ny skabDuiger eré af en laogt sdlere Dttur, end de forrige^ de leve af morgendugg.

Lere da Mimer og Surt? vandets og ildens grondøm- ner. Klare ord fiode tI ikke derom^ men rimeligvis udvikle sig af dem lignende væsener, eftersom det bedste af en- hver skabning bliver bevaret

De gode mennesker leve i Gimle (nf. Gimli findes i Sn. s. 3. 17: så salr er Gimli heiUr); thi legemet skal smuldre til muld eller brændes til aske, men alle retskafne mennesker skulle Tære hos ham selv (Alfader) på det sted som hedder Gimli eller Vingélf (Sn. s. 3). Dværgene have deres Sindri, ligeledes en glimrende sal; og Jætten sin skinnende drikkesal, Brimir, men den står på Okolnir, hvor der ingen kulde hersker roere.

Der er to straflesteder, men kun for mennesker. Dværge og Jætter handle ligesom i blinde; den fri villie er hos dem ikke kommen til virkeligt udbrud. På ligstranden svOmme de onde i slangegift, hvor længe? og derfra skylles de ned til Hvergelmer, hvor deres lig sOnderslides af Nidhuggeren, det tykkeste mørkes slange.

Der er en dommedag; godt og ondt adskilles, hvad der ej kan forliges eller mægles. Den unævnelige gud holder dom. Den yngre Edda kalder ham en gang Alfader (Sn. s; 3), thi han .er for den ny verden hvad Alfader*Odin var for den gamle. Hammerich kalder ham Fimbultyr, men kun fordi han vilde bave et navn, og ikke fandt noget VOluspés Fimbnitfr herer ligeledes til den forgangne verden. Var det denne guds navn, som Odin hviskede i «ret på Balder? thi det vidste ingen, hverken jætte eller menneske, ingen tunge kunde udsige det Ethvert forsøg på at ud- slette ham af Edda er forgæves; fOr tidens begyndelse var han dér, ved tidens slutning begynder hans evige herredØmBie.

LOnnen er evig, er straflen det også? Det er stor skade, at et bogstav (han eller hun) skal afgOre det^ Men

*) M man bann (eller ban) sakkvask^ hann om Nidhogger, bon om Talaen. Betønker man betydningen af ordet sdkk; som er omtalt

Digitized

by Google

401

fiftr lyset og pnOrket leve fredelig Mttmen, oår Hdder om- broer Balder, nAr mdrket går op i lys, så vil også det onde opløse sig i dei gode, og godliedeos evige str6mme fortære det. Når der er en mellemtilstand, en overgang, en renselse, en skiersMd, og denne er klart udtrykt i de mæglende nægter, så vil denne renselse vorde fuldendt; og det er stordoromen , da Nidhugger må sænke sig ned , og aldrig mere oplefte sine med lig betyngede vinger. Benne tanke vifterover til norden fra Zendavesta; dér er den ud* fort fuldstændig og opløftende; Edda havde kun en linie dertil, og de kristne, der opskreve hendes ord, forstode dem ej. Men vi, som ere gennemtrængte af den rene kristen-^ doms ånde, vide hvilken glæde der er i himlen over en synder, der omvender sig ; vi kende barmhjærtighedens gud, der vil, at ingen skal fortabes, og almagtens gud, der i sin hånd kan bCje og knuge angerens tårer ud af det stålhård- este sind. Vi forstå, hvorfor hun lader selv Nidhugger synke; al tids rodrke skal Uares, og forgyldes af det strål- ende lys.

Så var tidens ophav og udvikling, dena undergang og fornyelse. Alt dette herte kong Gylvø af hine hoje guder i Asgård, Kan du spOrge længer frem, sagde hin hOje, så véd jeg ikke, hvor du iår det fra^ thi iogra mand har jeg bert længer frem fortælle ftidefis løb ; og nyd du nu det^ eom du lærte det! >

^Derpå hørte Gylve stætke brag på alle kanter omkring sig, og da han så ud til siden, og da han noje havde set »g om, står han ude på den jævne mark, og ser ingen

foran s. 94, kan der dog næppe være tvivl om, at det er det natur- lige udtryk om dragen, der synker ned i dybet, men tvungent, når det skulde siges om valaen. Og ganske afgørende forekommer mig paraletetedet i slutningen af Helreid Brynfaildar; her siger Jo Bryn- liiide ^ gygea n«(op mtå samme ord : sdkkstu, gf gjarkyn t

(86)

Digitized

by Google

402

hal og iogen borg. Hao gik da sin vej, og kom hjem i sit rige , og fortalte disse tidender, som han hayde set og hert ; og fra ham af gik disse fortttHinger fra mand til mand, Ara mund til mund. (Sn. s. 44).

Så vandrede de fra HiBlarens brttdder over Norges ^9i\åe til Islands jdkler, og fra dem atter ned til Danmarks sletter. Og hvad BU folk end t»nke derom, om nogle end, for at tale med hin Drue hos Atmqvist, i noget finde en rimelig urtmeligfaed, medens andre i andet se en urimelig rimelighed, aldrig skd den tid kotnme, da fortællingens strOm horer op at rinde, altid vil yngling og mand og gubbe kvæge sit sind ved at skue tiden, der spejler sig i oldtidens kilde.

»IwUulng.

Skuer jeg nu tilbage på min gerning, så vækker åékie syn en blandet fornemmelse; thi der er åbenbar to retning- er , i hvilke tanken sked ud , og jeg blev draget fra den ene side til den anden, uden ret at vide, til hvilken jeg skulde holde mig, og uden at udtømme nogen. Så blev da også denne gerning kun et forsøg, et lob imod målet, ingen tilbagelæggelse af lebebanen. Grunden dertil lå for en stor del i ^ffet; men det burde ikke have kommet tilsyne i behandlingen. Der var mere at gOre, end jeg tænkte, og der er endnu roere tilbage, end jeg aner. Hvad d^ måtte gøres , i felge disse forelæsningers hensigt , er klart nok : De roythiske forestillinger måtte oplyses i og af de- res kilder; kilderne måtte anføres; læseren måtte vide, hvor hver ting stod, for at kunne finde stoffet, og hvor noget var fejlet, at kunne rette det. Det trykte foredrag skulde være en vejledning for dem, der vilde bemægtige sig det mythiske stof. Det var mit ydre kald. Men det skulde være mere; det var umuligt, at beskæftige sig med del mythiske stof, uden at gribes af den poesi, der ligger deri.

Digitized

by Google

403

Det i9r mii iodre. Htvde nu stoffet forhen i sine enkelU heder Teret således behandlet, at de mythiske ord og de- ret saniaieohffing og my thernes grundtanke klart vare givne, så havde det været muligt, med uforstyrret sind at give sig hen ty mythernes poesi, at phikke billedernes blomst, at udfolde den, og i ny billeder, udsprungne fra de gamle, at ievendegOre det gamle for den ny slægt. Men det var ikke gCrligt; thi hint var ikke givet. Det var stundum endog misbrugt Det værste ved fantasien er just dens misbrug, en vild flagren uden grund ; og uden at tage Edda med, skulde jeg da, som så mange andre, tiave revet vingerne af fantasus og fldjet rask væk afsted på dem, uden at have lantasus selv med i flugten. Så gik det, som Chasles siger om Ronsard: aP^^^f H s® fit érudit; érudit, il se sentit poéte ; ce fut son double malheur*’.

At yde og nyde resultater, det er behagdigt for alle, roen at begrunde dem og at kende deres grund, derom bekymre sig kun få. Men g<^re kun få det, bdr det af- holde en forfatter fra, overalt at granske i dybden, bOr det forlede haro til, idelig at svæve på overfladen? skal han ikke tage hensyn til, at hvad der endnu kun yndes af få kan engang vorde manges ejendom? Så tiltrækkende det der- for end havde været, at dele stoffet i to dele^ en blot theo- retisk og en anvendende, så måtte det endnu for det fer- 8te forkastes, thi læseren vilde da have grebet den ene del og aldrig bekymret sig om , at der var en anden til. Det Tar fornødent, her ikke blot at dvæle ved tanken, men at knytte den M selve det mythiske ord , for at ingen skulde gå hen, således som Eanne, at forklare bifrost ^(bifrdst) ved biernes fro^, bi-frost, hieaenfrost; eller med P. £. Muller at ophæve al forhiAdelse meBem kong Snj6r og Saxos Snio ved at gOre det sidste niivn til et afgjort tostavelsesord, o. s* fr.

Men også for den digterske behandling er kildernes granskning gavnlig. Der lifter en rigdom af- poesi i vor mythologi , tom i enhver anden, en mangfoldighed af æm-

(26*)

Digitized

by Google

404

ner, der entt n tiet ikke ere bebiDdlede eller riLSYl eptiit- tede, en enhed, der endnu aldrig ret er kommen tilsyoe. Hyad mangler der da vore digtere? have de ingen aans iot nordisk find eller mangle de kundskab?

Hvor påfaldende er det ikke, hyilke dybe og grundige studier alle store digtere have gennemgået« fiH’eDd de frem- bragte et vttrk, dér var bestemt for evigheden. Hvilke sprogstudier gennemgik ikke Dante, hvilken historisk dybde tilegnede han sig ikke, forend det værk, der allerede var tfl som en funke i hans unge sjd, kunde blive til en usluk* kelig, bestandig brændende alterluel Og hvoiledes er det muligt, at deslige åndsfostre kunne fremstå, når digteren modtager alt på ariden og tredie hånd, når han ikke har ’ nogen oprindelig indsigt i sit stof, og ingen dybere kund-^ skab til sit sprog, end den tarvelige elendighed, vore sko- ler yde. Måske er det ikke hans skyld, måske ligger grund- en hos folket, af hvis sked han er udgået, og til hvis kreds hans ånds frembringelser vende tilbage. Måske er folket uimodtageligt for alt, sofn går noget i dybden; måske heller Ikke det forstår andet end hvad der er aRerlettest tilgængeligt; måske det ikke kan have nydelse af andet, og beherskes af ,,dette danske flegma, som hjælper sig godt Igennem med det middelmådige’\ Disse ord ere ikke mine; er der noget jeg elsker, så er det dette ejegode, hjærtelige folk; men forfatteren til Extremerne lægger en af sine (»ersoner dem i munden (det er Hermes , hvis jeg husker fet, et mærkeligt navn) ; de ere kun sagte så i forbigående. Men lige meget, hvad grunden er, visst er det, at der må gOres noget, for at det, som vi have i vort eget hjem, igennem Oje Og ere kan blive til en send og firugtbar be- siddelse for folket. Vejen til det går igesaem poesien; men digter i højere betydning vorder kun den, der geonemtræng-^ er mi stof. Dette svævede mig for Oje; jeg vilde yde min skærv dertil, fuldbringe det kunde jeg ikke.

Den sproglige oplysning blev ufuldendt; thi det viste sig næsten overalt, at det gamle sprog i sine allerældste lev-

Digitized

by Google

4ifå

pinger endtw ikke er så meget opklaret, at tivert mythlsk ord nie<ji sikkerhed kan tydes ; og det er meget ilde. Den stOrate’ trastf som deo nordiske foraker i denoe hepseeode kao have, er ImidlerUd deo, at den granske roytlMogis stof er aå gennemarbejdet, so« noget, og alligevel maogler også her sikkerheden i den sproglige forklaring* Heller ikke her er grundvolden fast, og følgen deraf er, at bele bygnli^en yakler ^ Hen ber i norden have vi det gode, at vort sprog* atof endnu ingenlunde er udtomt; man bar endnu kun be- gyndt at drage de( frem* Unge og friske vi^kmænd I så kom- mer da, og farer flink ned i de dybe gruber, og bringer malmet frem i folkelyset, smælter det og forarbejdej* det lit folkeamykkerl eders navne skuUe skinne derpå for evige lider« Og lader eder ikke forvilde I gOrer det med den tanke for Oje, at -norden er en enbed, bar altid v»ret det og Til stedse blive det. OphsTe 1 enheden, så falde de enkelte dele fra hinanden.

Men jeg frygter for, favi skulde jeg på engang have opnået meget? at også den anden del er bleven ufuldendt: mytbemes forklaring. Hvor skulde jeg kunne v«Ate, i hine gamle sanges dyb at have set alt hvad der derfra strålede ep til overfladen? ligger der Mike endnu meget på bunden, som mit spejdende Oje ikke kunde djne’, og min ledende bånd ej kunde’ finde? Mit mål kunde- kun vipre, om mu* Ugt, at fremkalde nogen interesse derfor, om end kun i en aa»ver kreds (at den er liden, bedrever mig ikke), at vække Beget af den på ny, efterat den i så lang tid har slumret «^1Jn travaU méme iacomplet devient utile par les. etudes, quil fait nattre et la curiosité, qu’il exite’. Gnisterne slumre

‘} Næppe hehever jeg at benyise mine læsere til K. O. Mullers bemærkninger om etymologien af de græske navne (Prolegomena s. 290). Det han dér opstiller er også netop det som ?i beheve: at gå ud orer de egentlige redder i deres primitive skikkelse ferer til em afgriind, hvori intet lys trænger ind 3 derimod lede de mythiske navne ofte til redder , der nu ere tabte , men åbenbar engang have været Ul.

Digitized

by Google

406

i asken, svarte og donkle, siger jo en af Heidrektgåd^ne, men når nogen rager op i asken, så give de sig til al tind- re, og når atter en anden berører dem med sit friske brænd- stof, så bliver det til en loe, der opklarer hele huset. Hvis det, der er levnet os, kun er brudstykker, er bygningen selv sunken sammen, så kan eftertiden ikke gOre stort mere, end at lede efter de iMlle metaller, som ere knuste dier smæKede under ødelæggelsen, og som tiden ej aldeles har kunnet fortære. Men det er jo bekendt nok, at hine gamle sager ere ikke, som vore moderne, eftergjort flitter, men ægte i bruddet; og der kan af dem smedes ny og varige smykker.

Imedens denne sagen har noget trættende, ondertiden noget nedslående, altid noget møjsommeligt, ferer den på den anden side også shi belønning med sig. Når nogen tid er gået, når det, der så møjsommeligt er fondet, træder hen i baggrunden, vågner sjælen til en ny flugt; næsten hver måned, ja hver uge , den lever i sin genstand, vinder noget i lys og klarhed og fuldstændighed. Gerningen bliver derved uendelig , men just deri ligger glæde ; thi hvo der skufles nu, har det håb, at han næste gang vinder sandhed. Det er ligesom den sefarende, der hver måned opdager ea ny kyst; lad det mangen gang være tåge, der har skuflet ham; just det, at han véd, at der ere mange uopdagede kyster foran, styrker hans håb. Overalt, hele stoflet igen- nem, er der utalKge enkeltheder, der endnu skutle oplyses, men når det er sket, når hver vig er opmålt, så ligger hele landet tydelig for Øjet på det afetukne kort, så udfolder det hele sig på ny, og på en gang står tanken i sin levende fuldstændighed. Slige øjeblikke ere dyrebare; hvo der har mange af dem kan sagtens leve. Dem Ønsker jeg min læs- er, når han træt af dette skrift har lagt det hen*

Nogle bemærkninger af meget forskelligt værd, der efterhånden ere komne til allevegnefra, tager jeg med som en efterslæt. Angående ordet lu&r (s. 71): det er en ganske artig sanunenstilling med den eddiske fortælling, som

Digitized

by Google

407

omtale« bos Grinun. s. 034; nemlig det gamle sagn pm en stor oyersftaimeUe ^ i hvilken kun en gammel mand med sin a^n og et lille barn bleve frelste; barnet 8v5m- mede i sin vugge midt i vandstrømmen, ligesom jætten her i sin luir. — Goderne legte med tavl. Det har jeg (s. 8485> forklaret om uskyldsalderen, og bortvist tanken om, at det var et spil med fummellegenier. Hvorfor henvendte jeg ikke opmærksomheden på, at dette billede just var lige- eo« grebet Hge ud af det nordiske liv: hvad var mere tiltrækkende for nordboen, end efter fuldendt ‘kamp ataætte sig ved gæstebudsbordet, og give tungen sit fri leb; men når ingen, af disse ting vare at få, hengav han sig med sin hele ofvmærksombed ttl brætspillet ; og med hvilken iver og alvor hengav han sig ikke dertil I Det blev undertiden til en sand lidenskab^ der således overmandede tanken, at han bortgav sin frihed derfor Cjf Tactti Germ. eap. 24). Dette livsbillede lå de gamle nær; det behevede kun at forædles, for at anvendes til en skildring af det , der var Onskeligst i en iiskyldsaKder. Hermed slår nu atter i foiiiindelse, at Odin er . opfinder af tærninger, Flmbultyrs gamle runer, der, efter fornyelsen genfindes i græsset; has er Oski og har en vnlnsebelruthe. Det er overskårne grene af et frugt- bart træ; og nu forstår man Høners hlutviir; ved forny«- elsen træder Haner i Odins sted med hensyn ttl den ny tids udvikling, ligesom Odin var åen forgangnes. — Ved forklaringen af navnet FjOrgyn (s. 186) har jeg anset hen- førelsen til ordet QOr, Itv, for uantagelig, fordi de, der ud- lede navnet deraf, fere bogstavet g over til endelsen. Men det er kun dette, som ej kan være rigtigt. Der kan i (j^rg- yn dog ligge tanken om liv og livMiraft, så at gudinden- IjØrgyn er den oplivende, nærende jordgudiade; thi ordets begyndelse kan være oldht. ferah, mbt. vereh, angels. feorb, og deraf kan ved en ikke usædvanlig afkortning blive oldn. ijar. Foruden fjarghus (jf. t. ferkel) findes også fjargvefr, Kg gul^vefr. — Ved forklaringen af månens pletter (s. 77) er udtrykket mænd ikke ganske korrekt; det hedder herom

Digitized

by Google

408

I Lings SiiiAobiMslira, s. 78: ånDO Bager aHmåofaeteo i •Odrt Syerge, att miDens flftckar tro tvenne yarelser, som bftra en bryggså. -^ Et eiempel på, hvorledes det maogea gang går med benyttelse af andres citater, findes s. 2^3, hvor jeg efter Grtmm bar anfert: Pan sei der heidea Wendel ; jeg ter nu, at der hos Hathesios menes helgeneD 8t. Vendelinus, hyrdernes patron. ‘^ Til forklaringeii af Iduns væsen (s. 2ft^) kan måske endnu den bemerknliig bidrage: at Daphne blev forvandlet til et lavrbærtr«; mao skar grene af dette træ, <^ lagde dem under sit hoved, for i dramme at erfare det tilkommende* Her er samme tanke: anvendelsen af det fragtbare træs grene til spådom, hos os i vågen tilstand, hos sydboerne i slumrende. — Da der har været vakt tvivl om , om dværgene ere dagsky, og frygte for sollyset, hvilket jeg på ffere steder har antag«- et, så henviser jeg til de tyske og nordiske sagn, der dete anføres, dels antydes hos Grimm s» 434-435. Derved op- lyses, ikke blot, at de sky solen, men at de tillige i deres huler have et andet lys og en anden tidsregning, end goder og mennesker. Jeg anmærker dette, fordi det må kunne give digteren anledning til en naiv skildring ; hvis han i en digtning farer disse væsener sammen , må det jo give en artig konflikt, at de regne tiden hver på sin måde. — Siden jeg her bererer sagnene som en mythisk kilde, falder det mig derhos ind, at gCre opmærksom på de mangfoldige arter af lege og andre folkehOjtideligheder , der unægtelig stå i en ganske nær forbindelse med oldtidens gudsdyrkelse. Grtmm har aUerede bemærker det, og nævner adskillige af den slags lege i fortalen s. XV; men det forstår sig selv, at der hele norden ove^ fra middelalderen og til nu måtte samles alt hvad der kunde samles, selv ubetydelige levninger, som findes i krOnniker, sange, sagn, o* s. t., og alt dette derpå sættes i forbindelse med mythologien. Digteren vilde heri finde en herlig anledning til gribende folketro scener og episoder i historisk . dramatiske digte. Vi haye set, hvilken ypperlig virkning kæmpevisernes melodier kunne

Digitized

by Google

409

freiDbriage^ ni^ de fornyes og forfriékes ; men digteren bar jo endnu en god ven i dansen, hvorfor skulde han ikke tage dens livlige frerosttUiog med, når han gor en van* driog i vor middelalder. ^ Ved at t«nke på disse gamle skikke, bliver Frejs omgaag mig levende; lad derfor ded tanke atter udtale sig, at Odin, Thor og Frej alle tre have deres vandringer, Odin rigtigikok overalt, roen dog xsmt i himlen; Thor i skyerne og ken berørende jorden; Frej derimod holder sin omgang på sehe jorden omkring de menneskelige boliger og overmarkerne. Frejs v»»en bliver derved klart. — Ved atter at efterse stedet i Grimnismåi om Viliar overtydes jeg om, at resultatei af det, jeg bar anført i anmcrkmngen s. 321, burde optages i textén. A( gætiiing må jo her falée bort, da jeg nu har oplyst, al håndskrifternes: Vidars land Viibi giver en tydelig og i alle henseender tilfredsstillende mening. ^ Balders boHg Breib^ abfik (s. 263. 277> .^breiter achlmmer, breiter glanz^S kunde anvendes på mæikeYcjen, siger Grimm s, 203; ja kunde, men kan ikke. Derimod oplyser et andet billede, som han anfører af et gammelt tysk digt, fortræfleHg, st der må tænkes på daglysets vidtskinnende rige; det samme udtryk ^^m breither bHckin’ bruges nemlig om en stor skare (lyve lusende) snehvide heste og helte, der^rage ben over land. Således stiger lysels hærskare ned overjorden. Lyk^ kelige digter, der bar lov til, hver dag at kvæge din fantasi med disse yndige billeder I — Min lod blev det, at klæbe ved. ordet som trællen glebæ adscriptus. Men vejen deri* gennem er trang. Hvor vanskeligt det mangen gang er at 6nde det ægte udtryk, ses af ordet hraunbui, som jeg flere gange har oversat ved huleboer; thi fortolkerne af Edda^ indfødte Islændere, forklare også ordet ,hraun ved hule; men del rette udtryk må formodentlig være holmbo (anoMerk^ ntng s. 311); på vejen til Hymer, måtte man da forestille sig, boede hin bonde på enholm i søen, om man vil en fremstå- enéebolm af klipper og skær; og her lod Thor sine bukke stå, medens han selv gik videre; og her tog han ind på tilbag*

Digitized

by Google

410

ev«jen, for al fli dem igen« Denred bliver der oogen sam^ mefibieog i håndliogeii. — Til de helle hos Saxo, der stå i forbiodelse med Frej (s. 347), bøf er også FroYio, der fore- kommer i fort»llingeD om VermoDd (bos Saxo s. i^). Frovinas er Freysvior (således kaldes Sigurd i Siguriarkv. Fafnisb. )>ri%ja, str. 24) , Fros ven ; hans sdoner , Keto og Vfgo, udtrykke uden tvivl munterhed, hæder og lykkelig fremgang. — Om Huldr (s. 112) findes flere interessante oplysninger! Sagabibl. 1, 3d7, hvortil jeg henviser. — Bon- ers væsen er dunkelt; jo mere jeg imidlertid overvejer alt hvad der om ham siges, desto rigtigere forekommer det mig, hvad jeg foran bar antaget, at Odin, Honer og Loke (en forbindelse, der endnu forekommer langt hen i fabeltiden, f. ex. i Huldarsaga) ere de tre udviklende kræfter: Odin den rene Asakraft, der deler sig i to, Honer, den gode, der bojer sig over mod Vanerne, Loke, den onde, der går over mod Jætterne, med hvilke ban formæler sig. Denne opfat- ning af dem som udviklende kræfter i>estyrkes ved det fær- oske kvæde hos Lyngby, i hvilket de tre guder, Ouvin, Honer og Lokkji, beskerme en dreng, der forfølges af jætten Skrujmsli, ved efterhånden at forvandle ham til et bygg^, en svanefjeder og et fiskeæg. Kunde det ikke være artigt, om en af vore^digtere engang forærede os et UHe nordi^ forvandlingsdigt, ikke af så stort omfang som Ovids, det vilde blive for trættende, men et mindre episk digt, hvori de bedste mythtske forvaodpnger bleve benyttede som grund- lag for en ren poetisk opfatning. — Frejs Gerde er en dat- ter af Gymir og Aurboba, Thjasses slægtomge (s. 342). Her skulde jeg ydermere have bemæriiet, hvoriedes også Oger hedder Gymer ; og både Gymer og Thjasse (s. 329) kaldes den åmægtigé jætte. Er det ikke nu klart, at vand- ets grundelement er dobbelt opfattet som Jætteagtigt og Vanagtigt, ligesom jordelementet i Jordjætter o^ Aser; og det jætteagtige atter på den ene side ude i det vilde hav, på den anden side på jorden, førend det f(^binder sig med Vanerne, som Gerde med Frej, Skade med Njord. At Gerde

Digitized

by Google

411

¥«r’ Gf mefs datler udtrykker da væden , der går forud for 8»dt?DS QdTikliog; det samme som ligger i mytheo om florreodel, der ferst drey serøyeri (s. 296). Disse mytber yiode betydelig, néf de stilles yed siden af hinanden. At- ter kan den stærkt bevogtede Gerde sammeniignes med sagnenes kongedotre, der bo i en fast borg, en utilgængelig bolig, bevogtede af drager, indtil heltene befri dem; de sidde i et tårn, der omgives af en flod, en bund våger ved iDdgangen^(ligesom i mythen om Rind), eller de sidde under et træ som den nedsunkne Idun. ,,I>e dvæle i underverden; det er meningen*’ (W. MuUer, s. 391). — Ved Freja skulde jeg have benyttet flere hentydninger til AjArodite som deda-» gudinde , havgu’dinde o. s. v. Bun sad på en buk ; svinet blev ofret (il hende , o. desl. Er der ved vor fVeja et og andet stodende ; i syden er der endnu mere. — Ved Fen- risulvens fængsling (s. 364) må jeg, for at gOre min for- klaring endnu tydeligere, bemærke, at båndet Gieipner ikke egentlig er et bånd i almindeligbed, men en fjæter eller fodklemme (Munch, Nordmænd, gudelære, s. 21). Der et altså to fængslingsmidler: en fodklemmeog en mundklemme* Foden er lænket på amen, medens legemet bevæger sig frit som flammerne; regen står som fråde ud af munden. — Da Loke Cs* 361) er sammenlignet med Grendel eller Grind- el, der forklares som skade, lukke^ så horer hertil endnu den nedersaxiske benævnelse, på et ondt væsen (djævelen): dremel eller dr<)mil, oldht tremil, af samme betydning (riegel), hvormed da kan sammenstilles oldnord. traml, trem- iil, og gi. d. troldetram, en ond ånd. — S. 362 sammen-r lignede jeg Loke med Mtrabeau ; det kan måske more læs* eren yed’ siden deraf at se en tysk forklaring, eftet hvUken han er nutidens oplysning: Loke er nemlig det subjektive modsat det substantielle. Aserne repræsentere den germa- niske ånds objektive magter; Loke derimod er subjektets magt, der efterhånden lesner sig fra dem, bekæmper og overvinder dem. -Han var jforenet med Odin, da subjektet endnti var i fuld enktang méd substansen. Det er yed

Digitized

by Google

412

Lok« godenies Må forroldes, og del pA lusende w middelalderens gaders Ted opljSDtagea. ^J>ås sakjeel wkd Ibeeretiseh und practisch inae, dasø es selbsl alle diese g5tter isl; und hebt sie damit m ihrer pesitiveD dosseriieb- keit aut, und »inint sie im sein eiofaches sdbsibewusstseio zurtkck. Baa ist die gOtierdftromening.*’ Den oplyaoiag blev Ul tuiroOrke. -— Det sled bos Saxo, at man kunde se ånder ved at se under en andens arm, har jeg O^oinaeriui. s. 171) oplyst Ted tyske hentydninger. Vi have en aoden, der ligger os endnu n«rmere, i Orraroddss. kap. 29 (Fom- aldars. 2, 286): littu héban undan bendi mér! — Ved for- talllngen om Hrapp have vi set, hvorledes der lillagdea gudebillederne beviBgelse^ som om de vare *levende. Eodno mere træflénde exempler derpå findes i fortellingen ona Hakon jarl og Thorgerde, Fms. 2, 108 og F«reyingas. kap. 28, hvor hendes billede vægrer sig ved st give jarlen aia guldring. Delte gentager sig i middelalderens legender, f. ex. i den om manden, der havde fået en sko af helgenbilledel, og som ransmand havde måttet de, hvis ikke billedet, da han knclede for det i sin dedsangst, for alles Ojne haTde rakt ham den anden. Herved oplyses tillige det bekendte sted iDendedes igenkomsl: alle de små billeder de vendte sig omkring. — Rammen om det dunkle Fj^lsvinnsmål har jeg berert (s. 195 j, men hvad jeg da bemærkede bliver langt klarere, når man har de gamle bryllupsskikke for Oje. Bollen giver oplysning om gamle bryllupsskikke i Ditmar- sen: Vielsen skete på Fi;ejas dag, og blev holdt pft el bryllupsbjærg (brutkamp, brudeboj); bruden blev fert på sin vogn til brudehojen, brudgommen fulgte efter med sit felge. Når de vare ankomne til hdjen, steg ferst brudgom- men af, derpå bruden; og med deres felge stege de hver fra sin side op ad bjærget, henimod alteret, foran hvilket præsten stod med Frejas billede i den ene hånd og en brændende fakkel i den anden. Nu blev der almindelig stilhed, musikken tav, alle ledsagere droge sig tilbage, så at præsten og bnideparret Ueve eae. Vielsen gik nu for

Digitized

by Google

413

sig, i det bnldgoin og brud kyssede gudebilledet, som pne^ sten nkte dem; han formanede dem i en tale til troskab, rakte hver af dem en fakkel, som de antændte veé hans, og meddelte dem Telsignelsen. Derpå gik prcsten foran IH brudehuset, men brudeparret lagde deres fakler korsvis på alteret, og forenede sig med deres f^ge. Tager man no nogen fantøsi til hji^lp, så er anvendelsen på Fjolsvinns- niål let. Vi finde her en brud, der vænter på sin brudgom. MenglO% sidder som brud på h6jen, omgiven «f sine brude- møer. FjOlsvinnr er Odin, præsten, der skal vie brude- parret saromen; men brudgommen, Svipdagr, er endnu Ikke kommen, og væntes med længsel. Hvad om den svævende lue nedenfor hOjen , der som et værn omgiver den hele handling, er felgets kreds, de tilskuende menne- skers slægt, der have tændt fakkel ved fakkel, og om hojen danne en beskermende flamme (thi vi have ikke her en brud for os i underverden, hun sidder på det lyse bjærg). Da ser man et væsen, som en thurs, stigende op fra mørk- ets egne. Det er virkelig brudgommen, men ban er endnu ukendelig, og han må g6te rede for sig, at han er den rette , forend bruden modtager ham i sin favn ; men også han må vide, om bruden er den han soger med sit fagre daglys. Således have vi jo et smukt og venligt billede af lysets , dagens , formæling med den livsalige jord Menglob i hele sin brudepragt; Odin, naturens herre, er præsten, der vier dem sammen. Hvad der du forhen stod for os og for alle fortolkere som noget dunkelt og uforståeligt, det vi^er sig da som en af de mest storartede myther. Men finder læseren, at der heri tilstår fantasien mere end den har ret til, så vil jeg henvise til de allegorier, som findes hos Grimm s. 847, deriblandt deniie : på en mild maj- norgen vækkes digtefen af et hejt skrig, Ivan springer op, går ud i skoven, klavrer over stejle klipper, og træffer en dværg, der udskælder ham, fordi han nedtræder htms firues roser, nien imidl^tid lader sig berolige, og fortæller, at her på et ubestigeligt bjærg bor hans frue Ehre med sine fem

Digitized

by Google

414

meer: Adeltrut, Schamiguiit , ZuMiebe, Tugentbilt, Haze- burc, o. s. Y. Grimm har også erkendt OYerensstemnielseD med Meoglad og Bryohilde,

Ved at anfere kilderne bar jeg i Ssmunds Edda traf- fet flere steder, hvor jeg ikke fandt nifg tilCredsstiUet yed fortolkernes forklaring, og derfor måtte felge en anden. Be Ylgtigste af di^se steder skal jeg her anfere ; tbi noget denf i, det min^e kan ye\ komme en tilkommende forklaring af disse ældgamle digte tilgode, til hvilken y\ hojlig trænge:

Yoluspå str. 1: vél. s. 57; str. 5: biminj6dyr og megio.

s. 71; str. 10-16. s. 105; str. 17: uoz og at hnsL

8. 82; str. 26. s. 218; str. 28. s. 219; str. 61: hlut-

Yibr. s. 398-399; sangens sidste linie s. 400-401. yaft)rudnismål str. 48-49: MOgj^rasir. s. 137. Grimnismål, boligerne, s. 42; str. 21. s. 231; str. 37:

SYi%r, svinnr. s. 75; str 44: BilrOst. s, 249; str. 50:

Sokkmfmir. s. 94. Skirnismålstr. 17: eikin fur. s. 343; str. 29: topl. s. 33;

str. 32: til bras vilkår, s. 242 ; str. 44: bfnétt. s.34i GEgisdrekka str. 3: jOrl. s. 33. HfmiskYiia str. 11: bréirs andskoti. s. 283. Harbar%slj6b i almindelighed s. 317; str. 16. s. 240; str.

19: Allvaldi. s. 95; str. 27: bOdd. s. 94. FjOlsvionsmål str. 19: Mimameidr. s. 133; sir. 22: kéli-

sjukar. s. 33; str. 26: ruinn. s.357; i almindeligbed, s. 412. Hyndluljét) str. 2: Yerbugum. s. 155; str. 34: nåbgdfgan;

og stfT. 36: s6nardreyra. s. 250; str. 38: Loki af

hjarta lindi brendu. s. 357. Hrafnagaldr str. 5: dugir meb dYergum. s. 176; str. 7:

nOrYi. s. 75; str. 19: minnis. s. 179. Gr6ugaldr i almiodeligbed s. 34; str. 6. s. 199. VOlundarkYi&a str. 26: iyib. s. 103. SigurbarkYida Fafotsb. Oonur str. 21 : tå s. 33. SiguiiarkY. Fafnisb. t)ribja str. 68: vjGtudr. t. 157. GuSninarkY^ 6iiDur str. 22: t^tifiUb. a. 33.

Digitized

by Google

415

GuftniBarirvOt str. 9: tå. s. 38.

Hamdismå] str. 1: igl^. 8. 261.

Sdlarljé«) 8. 345-346. saml VolsuDgasaga kap. 3 : braDatokkr. s. 159* Ved dette ord vil det vel falde enhver iQd, hvorledes mangfoldige af de mytfaiske udtryk genfindes i det nuværende sprog. Et andet cxenipel er slutningen af Mimametir, det danske og svenske: med, der findes i ordet slædemede (ordJ^øgerne angive sædvanlig formen mede, fordi ordet i denne forbind- else især forekommer i flertallet). En velordnet samling af sådanne ord med tilherende oplysning vilde sætte det udenfor al tvivl, at Eddas sprog o^å er jysk og fynsk.

En af de ting, som jeg ved mythemes forklaring be* standig har hafi for Oje, er naturmytheos anvendelse på det åndige. Andre forfattere have vel også slået ind på denne \ej, men ikke så gennemgribende. Grimro <Gesch. dér deutschen spr. 2, 765) taler om denne oldtidens dybtrod- festede forestilling om en dobbelt art af guder, som den opfatter enten som styrende naturkræfter eller sædelige be* greber; men således som jeg opfattede dem er det ikke en dobbelt art, men desamme; det hedder ikke: enten-eller; men: tillige. Der kan ikke lægges for megen vægt på, at denne mythernes anvendelse har sit hjem hos de gamle, ligesom den i folketroen, der er udsprungen fra de ganle myther, uafladelig giver sig tilkende. Derfor henviser jeg endnu til Sn. s. 68, hvor der udtrykkelig anføres, hrorluade Asers navne kunne anvendes i omskrivning af DMsnd (mann er rétt at kenna til allra åsaheita), red Asernes natur tænk« er man på den menneskelige. Han kan også omskrive mænd med jættenavne, men så vil man enten forhåne, dem eller fremhæve umoralske sider ved dem (kent er ok; vi% j6tnaheiti, ok er |)at flest håb e%a lastmæli). Til det gode derimod betjener man sig af Alfernes navne (vel t)ykkir kent til alfa). Hvad der nu her så klart er udtalt om væs* enerne i almindeligbed er ligeså anvendeligt på hvert især. Påfaldende er det, hvor levende disse forestillinger have

Digitized

by Google

41C

hoMt sig i folketroen: JætteDåluren mangler iiterken magt eller styrke, men der mangler orden, liensigt, mål. Jslteme ere onde, for såvidt der ikke ud af deres virksomhed kan komme noget godt og gavnligt ; hvad de gdre, bliver ubrag- hart, vrangt, skøvt, ligesom de selv ere, og hvad de tage aig for, kan aUrig blive ferdigt. De svækkede jetter styrkes «f det levendes dad ; de ligesom nære sig af Ugene i jorden ; det bliver til jord , som er taget af jord. Af de dedes negle, det eneste der kunde holde stg, bygge de Naglfsr, der skal fore dem til kampen mod guderne. Det kan ikke vildlede os, når vi i folketroen finde alt sådant overf^t på den onde, på djævelen, thi vi vide jo, hvor det har sin oprindelse. Den onde, siger sagnet, krævede en- gang af vor herre en del af jorden; det blev ham tilstået; han måtte have så meget land, som han fOr hanegal kunde omgive med en mur. Han arbejdede, ligesom i hin mythe om bygmesteren, det bedste han kunde; sten blev lagt på sten, men da han greb den sidste, galede hanen. Djævel- en, siger et andet sagn, vilde også have sig en træbsve; han plantede; det stod dér, og tog sig godt ud, men han kunde ikke få noget træ til at voxe. Hvad gavnede ham da al hans mOje? De gode gerninger og de gode tanker komme ovenfra. Fuldendelsen af denne tanke ligger i den bemærkning, at selve affaldet af jætteverden bliver bragt og forædlet af Aserne : den golde fivist bliver en frugtbar gren, den frosne tå bliver en tindrende stjærne.

At fremhæve denne åndige side af det mythlske stob indhold må uden tvivl blive det vigtigste formål for mytfaer- nes behandling i vor tid. Men uagtet det på flere steder, ved flere myther, har været mit Onske, i medhold af my- therae selv, at bringe^ mildhed og aktohed ind i stoflfet, at pege på og tildels at oéfolde ideerne deri, felerjeg dog, at der er noget visst hårdt og skarpt, snart i udtrykket, snart i indholdet, som jeg ikke har kunnet få bugt med. Grunden dertil kan være dobbelt: enten har en stor del ukradsfirer blandet sig imellem det ædle kom, eller min ren-

Digitized

by Google

417

semaskine bar været utilstrækkelig* Det sidste følger nu af sig selv, men også den første grund b()r komme i betragt- KiBg; thi der ligger i vor roythologi en stor naivitet, men just det naive bliver i tidens ieb lettest afslidt, fordi det er så fint , og kun de skarpe eller budte kanter blive tilbage, de skarpe uden den fine runding, de budte uden den træf- fende skarphed ; ligesom flintestenen, som man sålænge slår ik) af, indtil der ingen skarphed eller glans er mere tilbage, eller omvendt, ligesom kvinden under tidens påvirkning taber sin ungdoms, legemets og sindets, bløde afrundede former, og ikke viser andet end skarpe kanter. Der hører en del fantasi til, igennem dem at skue den oprindelige naivitet Men dette kunde endda være; derimod bar det altid været min hojeste attrå, i alting at vinde klarhed. Og brorledet måtte jeg da mangen gang blive tilmode her, hvor så meg- et er uklart og nødvendig måtte blive stående ukbrt, dunk- elt og tvivlsomt. Granskning alene kan ikke her udrette noget. Så kom da, poesi, og gyd dit rette skiliemiddel i blandingen, som bundfælder det grove, så at det ædle stof viser sig oventil, klart og g.ennemsigtigt !

1 medhold af mytherne, sagde jeg ovenfor. Thi ligeså visst, som vi ingen tilfredsstillelse kunne finde yed at for« vandle de gamle guder til ildkugler og nordlys, eller ved at løbe grassat imellem Rommere og Arabere, ligeså lidet går det an, at danne en mythologi af de ny digtninger uden hjemmel i de gamle. Digterens hdjeste dyd er tro- skab, ligesom den er hele livets, lien øre ikke nogle af selve de gamle digtninger så milde i sig selv, at det hartad er umuligt at tage fejl af dem? Ligger længselen, den uafladelige higen efter fremtidens anskuelse i nutiden, ikke tydelig for dagen i Odin som Oski? Kan nogen beskue Vanerne, uden i dem at genkende venskab, kærlighed og fred, sædens væxt, når den omfavnes af det milde solskin og de lune vinde, landets fred med de milde kunster, sind- ets ro, når det hviler i et andet? Og når man endelig

C27)

Digitized

by Google

418

efter allehånde Taklinger er kommen til den viashed, som jeg håber, nu for bestandig, at den gode Balder er lysets gud\ går der ikke da ud fra ham TelgOrende og velsignende stråler e?er den hele royfhologi? Men når så er, er også det spørgsmål besvaret, om vore forfædre i ett og alt vare så rå og plumpe barbarer, som man gerne vil gdre dem til. Med Grimm må jeg bekende, ,,at der også hos mig rerer sig en modstand mod hin hoffærdige anskuelse, at hele århundreders liv kan have været gennemtrængt af et dumpt uglædeligt barbari; selve guds godhed strider derimod, der har ladet sin sol lyse for alle tider, og som indged mennneskene, således som han havde udrustet dem med legems og sjæls gaver, bevidsthed om en bdjerc styrelse; i alle, endog de mest udskregne verdensaldre må der være faldet en velsignelse af held og lykke, der hos velartede folkeslag bevarede sædelighed og ret; og frugterne deraf ville genkendes i folkelovene og i folkets digtninger*’. 1 alle har han nedlagt den skønne menneskelighed, og i dem alle kommer den i visse Øjeblikke stærkt tilsyne. Hvad har en modern elegi at sige imod hin arme Grønlænders klage, der har mistet sin søn: ^^Ye mig I ve mig, når jeg skal sætte mig, hvor du forhen kom og satte dig hos. Nu behever din moder ikke mere at tørre dine klæder. Min glæde har forvildet, sig i skyggen og er forsvunden imellem bjærgene"*. Ikke tankers og følelsers mangfoldighed, deres adsplitning i mange kredse, uden hvilket nutiden næppe kan være til, men deres dybde indenfor den snævre kreds gør oldtiden naiv og original, undertiden uopnåelig for alle følgende tider.

1. Til de mangfoldige digterbilleder, hvormed lyset er fejret, og hvortil der hentydes s. 277, horer også folgende af Lamartine (Les eonfldences, 4, 10} : Ce rayonnement d’en haat, découlant directemeot de diea sar nos pensées, et qui pénétre en nons å travers les om- bres da chaos de nos åmes, comme la lamiére da ciel å travers le cristål de nos demeares fermées. Bet er en udforelse af de ord: begge strdmme ovenfra^ det ene ind i 6jet, det andet i hjærtet.

Digitized

by Google

419

Det gftr med dwsr digtninger, som det, for at benytte en anden lignelse af Grimm, går (,med visse arter, der Yoxe nede i dybe dale eller på sletter og enge; de kunne ikke trives i hOjere klimater; udsatte for stærk blæst og skarp kulde blive de vantrevne.’^ ^ Og for hvilken skarp vind, for hvilken hemmende frostkulde have ikke hine myther været udsatte af dem, som mente, i sin hånd at bære freet til alle folks velsignelse; hvilken forfølgelse have de ikke lidt af munke og biskopper, lærd og læg, af konger og almue. At endda så meget har kunnet bevares, at der i disse levninger endnu er så megen livskraft, at de på ny vandede og begede kunne springe ud og blomstre, er et åbenbart bevis på den livskraft i folket, der ikke kan gå under, fdrend det selv udslettes af jorden.

At kalde til liv hvad der er nær ved at de, at vække livet dér hvor det slumrer, er menneskets ædleste gerning. Men hvad andet har den til formål, der kalder det gamle tilbage, hvor det næsten er visnet hen, der, med held ellet uheld, vil puste ny livsånde i hine minder, der engang vare så levende, men nu næsten ere udslukte hos folket, som har mere sans for roer og actier. Hvorfor skal jeg bere ilde derfor? Der ere vel mange, som sætte huma- niteten i, at fere fremmed oldtid og fremmede livstanker over tir hvert folk, og som mene, at fremmed literaturs omplantning på egen jordbund er det ypperste, næsten det jM eneste middel til et folks udvikling; men der er liden humanitet og ingen natur i disse forest^inger. Der ligger noget, hvad det end er, i ethvert folk, i enhver folkestamme, som er den givet, medgivet af naturen. At erkende det og at udvikle det, er det rette middel til dette folks ud- vikling. Er det kun råt og fattigt, så er erkendelsen deraf en opmuntring til at pleje det, ingen grund til at træde det ned i stevet. Men hvo der skuer tilbage over de nærmest henrundne århundreder, må vel bekende, at stærke storroe have faret hen over dem og have henvejret hvad der i

(27*)

Digitized

by Google

420

folket var dansk » og at der i gmndoB deraf kno er Kdet tilbage. Den skarpe iagttager, foriattereri til eo hyerdigs* historie Gnder jo også , og tager ikke i betænkning at od* tale det, at de fleste indiTider i Danmark ere slette over« ssttelser, ja oversættelsers oversættelser, ligesom vore ro* maner og dramaer. Hvis nu si er, eller at vi i mtogt tider have ladet os indprente en klassisk dannelse (der da vel ikke må have være rigtig klassisk), så kan det vel be^ gribes, hvis nogle ved glæden over hint: guld dernede i hjærtegrunden og guld deroppe i morgenstunden, sukkende eller mukkende tilføje: råhed nede i folkegrundeo og rihed oppe i kongelunden.

Men hvor megen vægt jeg end lægger på det nordiske 1 vor mythelære, så tænker jeg dog ingenlunde derved pi nogen ensidig udvikling^. Tværtimod beklager jeg, at det ikke har været muligt, at gå endnu mere udenfor norden, end af og til er sket, at det mythiske stof, som vi have fra norden, ikke er opfattet i sin helhed , i sin rod, i alle sine forbindelse. Kun derved bliver kundskal>en ret frugt« bar. Der næres ikke længer nogen tvivl om, at keltiske elementer have hersket i en ikke ubetydelig del af Tyik« land, og de have atter ved skjulte tråde stået i forbindelse med italienske forholde. Denne galvaniske ledning er for et årtusinde siden afbrudt; men måske det ved at grsTe efter var muligt at finde levninger af keden. Nordisk, kel- tisk og rommersk mythelære må have berert hinandes, og dannet en kreds imod vesten. Og en lignende forbindelse må have hersket imod asten imellem GradLer og Nordboer, ak6nt forbindelsesleddene ere endnu dunklere. Det er ikke ganske uden grund, at Nordmændene (som der fortælles ved

) Ensidigbed! hvilken elendig tilværelse I Der horer jeg na be* standig en fagl i nabogården synge. Stakkels ftigll den kan kan eo eneste melodi af flre takter; og den gentager den nu fra morgen Ul aften, nden anden forandring end nogle falske toner. Og hvor roioge tasende nenaesker ere Ikke netop som den, tralbnndne i eviadeli samme og samme tanker, drovtjggende igennem hele livet.

Digitized

by Google

421

Sigurd JortålafM^ rejse) i prydeit«me på Myklegårds hip<» podrom geokendte leyende afbildniDger af Asers, Ydlsungers og Gjokungers gamle bedrifter. At oplyse disse mythiske forbindelser nCjere, ligesom at oplyse sprogforbindelseo, vil engaDg blive eo vigtig genstand for granskningen; men er hver mythologi især allerede så belyst i sine enkeltbeder, al man nu for alvor tOr tænke derpå ? Næppe, ikke engang den græske. Og hvad kende, hvis man tOr spOrge så? bvad kende vore lærde til Edda, eller hvad bekymre de sig om den ? Edda, «,bvis anlæg, skikkelse og indhold^’ (det er Grimms ord) 4(ånder den Qæmesle oldtid , hvis ^nge gribe ganske anderledes ind i vort hjærte end den i overmål beundrede ossiaoske digtning, bragte man tilbage til kristelig og ang- dsaxisk indflydelse, overså blindt eller med flid dens sam- menhæng med sporene af den indre tyske alderdom, og viste den hen til ammer og spindersker’’; ej ulig den måde^ hvorpå (.kritikken nægtede ægtbeden af Tacitus, og gjorde hans guder til rommerske, galliske og slaviske^ ligesom man •ender landstrygere fra det ene land til det andet, så kan naboerne se hvad de kan g6re med det pak^* Der vil jo endnu hengå en lang tid, forend det eddiske stof gennem- trænger den studerende verden ; og forst når det er sket, t<(r man tænke på, hvilken glædede! må være at beskue, hvor- ledes de store folkestrOmme hyar méd sine særegne kilder og slyngninger skylle ned fra de hoje bjærge, for at tabt nig i det almindelige ocean.

Den forvæntning er endnu altfor dristig, at vi skulle forsege al udrede sammenhængen imellem nordisk og sydlig mythologi. Der ligger el andel spørgsmål langt nærmere, der endnu ikke er afgjort: Har den nordiske mythologi, yoT mythologi, været herskende i Tyskland og Nederlandene ? Kår Tyske forfatte en Tysk mythologi, og Nederlænderne en Nederlansk, hvad er da grundlaget deri? åbenbart er del TorI, nordens, som de udvide ved samlinger af folketro og sagn, og derpå dobt med deres eget folkenavn. Er der nogen fast grand deri? Del er brødrene Grimm, som fere

Digitized

by Google

422

mig hen på denn« andersogeke. W. Gmam har for flere år siden (i Dtubs og Creutzers Studien , 4 b.) 8kre?et eo afhandling om forholdet imellem tysk og nordisk poesi, og kommer derved til at berøre dette spørgsmål : Medens det er åbenbart, at Eddas mythologi var herskende over hele norden, er det da sandsynligt, at hele denne mythologi nog- ensinde var udbredt i hele Tyskland? Nej, svarer hao, thi hvis den var dér, hvor er den da bleven af? Kristen- dommen kan vel have udslettet meget, men spor og lev- ninger måtte dog have holdt sig i selve den indre del af Tyskland, hvis en så ejendommelig mythelære nogensinde dér havde været almindelig. J. Grhnm (mythol. s. 8. 89. 113 o. fl. st.) vender oftere tilbage til denne undersegelse. Han bemærker, at også Saxo forbigik mange Tiglige gud- domme (naturligvis: han gav ikke noget system, men vi have set, at der ligge endnu flere skjulte hos ham, end de man ved allerførste Ojekast genkender) ; man kan deraf se, i hvilket forandret lys kristendommen stillede folkesag- net ; altså kan nun deraf, at mange guddomme ikke omtales i de langt sparsommere efterretninger fra det indre Tysk- land ingenlunde slutte, at de her vare fremmede. Tværti- mod taler meget for det modsatte : Samme sprog og samme poetiske former, især alliterationen , lader formode samme tro; der findes et bevisligt fællesskab i mange kulturudtryk gennem alle tyske sprogs hist og her frembryder identite- ten af mythiske begreber og benævnelser, som mutspil, brisingemen; der findes samme tilshitning til heltesagnene: gotiske, frankiske og nordiske genealogier gribe ind i hinan* den; de mythiske elementer genkendes i navne på planter og stjærner, et endnu ikke udslettet spor af det ældgamle inderlige bånd imellem gudstjeneste og natur ; i mangehånde overtroiske skikke, i endnu levende folkesagn, æventyr, lege, ordsprog og talemåder genkendes nedslag af nordiske myther, og endelig griber gudelæren åbenbar ind i retsfor- fatningen. — Alle disse og lignende grunde ere imidlertid endnu ikke tilfredsstillende. Der kan ingen tvivl være om,

Digitized

by Google

423

at Gernianeroe jo hayde dyrket guder, da alterede Tacitua omtaler: regnator omnium deus, dii påtrii, conjugales, o.s.v. meu det er endnu ikke afgjort, at disse yare de samme som nordens. Alting viser i det højeste kun: at det kan have været, men det er noget andet end: det har været. Vi have jo flere og det meget ejendommelige guddomme, der ikke forekomme i det indre Tyskland, som Heimdal og Loke ; og der findes omvendt adskillige tyske og neder- landske, som kun med tvang eHer slet ikke lade sig hen- fere til de nordiske. Ikke engang Ugedagenes navne, hvori de gamle gudenavne genkendes, findes overalt; Odinsdagen mangler (mittwoche findes også i norsk miivikudagr, men slår her ved siden af Odinsdagen); Baiern har ingen Tis- dag, men en Eritac eller Erotag, o. s. v. Undersøgelsen er ikke bragt tilende , ‘den er næppe endnu ret begyndt. Jeg frygter for, at der i de mythiske undersøgelser, ligesom véd sproget, er indbragt megen forvirring derved, at alt hvad tysk er, er slået sammen i hartkorn: i althochdeutsch og mittelhochdeutsch. Derved hyldes en tysk enhed , som næppe således har været til. Granskerne må derfor vælge en anden fremgangsmåde: de må ikke kaste alle tyske mindes- mærker i én hob, hvorved de rigtignok fylde meget, men også blive ukendelige; de må ikke blande alle kornarterne sammen i én lade, men sige os, hvad der bestemt horer hver folkemark til. Forst da bliver dommen uhildet. Så vidt jeg fortiden kan skOnne, er der endnu ikke mere bevfsligt end dette: at Saxer, Franker og nogle få flere folkeslag i Nordtyskland have haft samme mythologi som vi, de nemlig, som vor Edda også taler om som efterkommere af Half- dan den gamle; derimod er det endnu ikke fuldstændig oplyst, om nordisk mythologi har haft sit sæde I Tysklands indre og sydlige dele , uden for såvidt hine folkeslag have gennemvandret dem. Undersøgelsen forekommer mig så vigtig og interressant, at jeg her troede at burde henvendt opmærksomheden derpå.

Men det er nok et farligt farvand jeg dér har vovet

Digitized

by Google

424

mig ind i. Ikke en nieo mange gange har j«g set det op- lyst, hvor meget Rtak fejlede, da han kaldte nordens gamle sprog oldnord^’^k ; det bOr hedde norsk. Tilvisse, men ude-’ lukkende? Det kaldes Tel også af og (il dansk, men det er kun isttr hos fremmede; Forunderligt I Vidste da Snorre og Islsnderne ikke, hvilket tungemål de skreve? Soorre Siger jo sely , at han vilde skrive om de bevdinger , som havde talt dansk tungemål ; og Grågås, at Danske, Svenske og Norske (thi de dannede tre politiske afdelinger) havde samme tungemål, som Islænderne selv, og det var det danske. Bask vilde ikke kalde det så, thi meningen var dog, at det var et for hele norden fælles tungemål. Men når nu vort sprog ikke har noget med hint gamle at gOre, når Eddas indhold unægtelig fra Norge er fort over til Island, og dér nedskrevet, så ligger jo den tanke nær, at den mytho* logi, der findes i Edda, heller ikke kommer Danmark ved. Om det nu også faldt nogen ind at bevise det! Det skulde ikke forundre mig. Det lader sig jo meget godt godtgOre^ at tvillingers åsyn, hvis lighed må være enhver påfald- ende, i grunden have mange tilfældige forskelligheder. Også for mig er det en tiltrækkende granskning , hvis den kan udfores, hvad der i mythologien i særdeleshed bærer norsk, svensk eller dansk præg; men aldrig kunde det falde mig ind at forfelge den, uden at stille enheden i hele sin fulde glans ved siden d,eraf. Skal det vorde målet for de lærde og de vise, for folkets lærere i norden, at oplyse det om sin splid og ikke om sin enighed, så gak pver^ alle I, som så. hojt og dyrt have svoret , at I havde ett nordisk fædreland, lægger eders hoveder på de trehundrede Daners hdj, og deri Thi splid ferer altid bort fra sandhed og sandhed er folkenes liv.

En vigtig undersøgelse er detendelig: hvilken indflyd- et^e kristendommen kan have haft på den hedenske mytho- logi. Steffens har skrevet en afhandling derom (i hans Machgelassene schriften, mit einem vorworte von Schelling) ; men den yder intet klart resulat. Så vidt jeg har kunnet

Digitized

by Google

425

finde, kan denne indflydelse kun have været ringe; den tids kristendom egnede sig ikke ^1 at ave den; tværtimod handlede de første kristne konger og helte aldeles i heden- skabets find; Valhal v^r endnu deres herlighed/ kampen deres lyst. Skulde noget være gået over i mythologien fra kristendommen, så måtte det have været dens højeste ideer; men hvo havde tanke for dem? de lå jo begravede i le- gender og overtro, men det var just den slagne landevej, ad hvilken den hedenske tros forestillinger vandrede over i kristendommen.

Det er smukt, når tanker mede hinanden fra fjærne tider og steder. Da jeg i indledningen (s.4S) opfattede Da- naiderne som billeder på sjælens kval, når den ruger over det uopnåelige (en tanke, som jeg greb ud af mit eget indre), erindrer jeg vel, at nogen betænkelighed satte sig imod at udtale det; men det var en utidig frygt, thi jeg finder nu, at en af de gamle selv har udtalt en aldeles lignende opfatning. — For mere end ti år siden har jeg udtalt min forestilling om nutidens norne; den findes, uden tvivl ligeså original, hos Emilie Carlén (£tt år), men i skOnnere udtryk: ,Jag tror, att det i allm&nhet år så, att det fdrflutna och det kommande ha mera del i oss ån det nårvarande. Hvad år det nårvarande? Den flyende mi- DUten bor redan till det fCrflutna, den kommande minuten år framtid*^^ Således flyve tankens fre, forte af den bærende froQeder, sejlende næsten usynlige fra sted til sted; den, der lægger mærke til spiren, når den skyder op ved hans fod, tror at have opdaget planten, men mangfoldige andre spirer skyde op på andre steder, overalt hvor de finde en frugtbar jordbund.

I disse slutningsbemærkninger, hvor jeg, som læseren allerede har set, ikke agter at udtømme noget, men hen- lægger enkelte bemærkninger og vink, for digteren eller for hvem der ellers vil benytte dem, bCr der også omtales ei og andet, der vidt og bredt ligger adspredt i den nordiske verden, og muligen kan forenes, visse tanker, som ikke blot

Digitized

by Google

426

findes hos os, men hOrer til den hele kreds af forestillioger, der ligge norden n»r eller ere beslægtede dermed. De have tre forskellige kilder, der forene sig i én strOm: my- the, sagn og æventyr. Hvad er forskellen imellem dem? Grimm siger: ,,das mtthrchen fliegt, diesage geht; das måhr- chen kan frei aus der fQlie der poesi schOpfen, die sage hat eine hatb historische beglaubigung. — Der alte mythus aber vereinigt gewissermassen die eigenschaften des mdhr- chens und der sage, ungehemmt im fluge vermag er zu- gleich^ Ortlich sich niederzulassen.^’ Slår det til? elter kunde man ikke sige: mythen er en pegasus, sagnet er en stridshingst, æventyret er en kæphest Der har jeg nu båret mig ad, ligesom netop mythe og sagn og æventyr altid bære sig ad. Læseren sad måske og Tæntede på, at der nu skulde felge en beherig abstraheret og construeret og involveret definition, men det blev ikke andet end et bil- lede. Det sidste har, tykkes mig, det gode, at man strax forstår det og det fornOjer en, medens definitionen kræver megen mOje, yder ingen fomOjelse og i almindelighed liden oplysning. Lad os da dvæle noget ved disse billeder:

Hvad er livet? hvad er sjælen? Det .er let at besTare. (^Alt liv betinges af en bestandig manifestation af ideen i fenomener (erseheinungen), tanken som tertium compara* tionis, eller begges æquivalent, noget, hvorved verden i hOjere forstand opbygges i ånden.^’ Og hvad er sjælen? Sjælen er ^^die idee geråde dieser besondern und schlech- terdings eigenthiimlichen persOnlichkeit." Og hvad er grunden? ^.Grunden ligger i ideen selv, at den potenti« kan hæve sig til bevidsthed; dernæst i ideens ubevidste åbenbaring som organisme, hvis omsteroninger i og for sig kan og må i ideen foranledige forestillingen om en ydreverden.^* o. s. fr. Spdrg hine tre sestre! De sige: sjælen er noget luftigt, et pust, en ånde (Ond); den er noget bølgende, svømmende (sjal); den er noget lysende^ skinnende, en ild , der har sit sæde i blodet ; sjælen er en

.Digitized

by Google

427

flagreode fugl; 8jæl«ii er en slyogende slange; sjælen er eo spirende blomst

Sjælen har sit sæde i blodet. Når blodet rinder, så strOranier den ud meå det. Sjælens symbol er tre blod- dråber. Tre bloddråber tale. Tre dråber blod falde på moderens hånd, når hendes barn der i dét Qærne. Mår hexen vilde lave et kar, der bragte hende andres mælk i huset, lod hun tre dråber blod flyde af sin lille finger deri, og sagde:

på jorden skal du f6r mig springa,

i Blåkuila skal jag fdr dig brinna; det vil sige, hun lod sin sjæl rinde u4 i de tre bloddråber, og overgav den til den onde. filand din vens blod med dit i en åbning på jorden, så strOmme eders sjæle sammen. Lad noget af din ægtemands blod rinde ind, du kærlige hustru, i dine årer, så feler du og deler fjærn og nær hans ve og vel, og der han, så går deden igennem dig selv. Feler du hin skælven, der som en is farer gennem blodet, det er deden, der går over din grav. Blusser du ubevidst, som en elsker endnu fdrend han ser sin brud, dier som en skjald endnu f6r han har undfanget tanken, det er sjælen , der aflægger et beseg i himlen. Det er i blodet den sidder, det er dér den rerer sig. Men Kant siger jo også, at et folks medfedte karakter ligger i blod- blandingen. Utrættelig vandrer den bankende strOm, og slår med sine belger mod brædderne; og stiger op i kinderne, som morgenreden i de gledende skyer.

Sjælen er et lys, en ild. Nornagests levedage beroede på det brændende lys. Lyset må brænde, f. ex. ved udebte b6rn, for at bevare sjælen, og ligesom holde den vågen. Lyset er slukket, så kommer deden; deden har blæst hans lys ud, siger man jo endnu. BCm lade en brændende ting gå fra hånd til hånd; den har tabt, hos hvem lyset slukkes. På nogle steder brænde lys for brudefolkene; den hvis lys ferst går ud , der ferst. Slukker man lyset j.uleaften , så der nogen i huset. 1 æventyret om deden

Digitized

by Google

428

findes eD underjordisk bule; toseode og atter fusende lys bræode i den; det er tutter roenoeskeliT ; nogle ere store kerter, andre korte, næsten udbrændte, men også de store og hOje kunne &lde om og gå ud, I hdjene så byrden, når han ooi aftenen gik bjem, store ilde brænde; omkriog dem sad de falmede skygger. På Samsø vandrede Henrar igennem brændende ildsluer, der sloge ud af de hensovedes boje. Loke er den brændende ild, der strømmer igennem årerne; ban blev antændt, heftig og ildesindet. Hvo der bar flyttet grændseskel går igen som en ildskikkelse. Lyg- temænd ere sjæle, der hoppe om, nogle tillægge dem til- lige vinger som fugle. Flyg^g vandrer den vankdmod- ige sjæl uden blivende sted; gøglende og forvildende ere dens råd.

Sjælen er et dyr, en fugl , en slange, o. s. fr. Forbil- ledet for denne tanke er især Odins vandring i allebåode dyreskikkelser; fra verdenssjælens forvandling er forestillingen fort over på menneskets. Heltene forvandle sig endog både legemlig og sjælelig til dyreskikkelser. Mødig af kampen faldt kong Guntram i sOvn i skoven , og hvilede sit trætte hoved i sin tjeners skød; da så tjeneren et dyr som en slange løbe ud af sin herres mund; den løb ben imod en bæk di^ i nærheden, men kunde ikke komme over den; tjeneren lagde sit sværd over vandet, dyret løber derover, og forsvinder på hin side i et bjærg. Nogen stund efter vender det på samme måde tilbage til den sovende, der snart efter vågner, og fortæller, hvorlunde han i drømme gik over en jærnbro, og kom ind i et bjærg, der var fuldt " af guld (Paulus Diac.) Det er jo aldeles Odins vandring; hans legeme ligger som slumrende eller dødt, medens sjælen vandrer; hvad sjælen i sin dyreskikkelse erfarer, derom drømmer den slumrende. Drømmen er en henrykkelse. Skjalden deler deo, men i en ædlere form, med troldmanden og hoxen. Ran man overraske den slumrende hex, så ser man en kat eller en rød mus fare ud af bendes mund; det er sjælen , der t^egher sig på vandring. Besættelse er

Digitized

by Google

42t

en fremmed ^m\j der hår taget sio bolig i legemet : på en sovende me har man set maren i skikkebe af en mus komme krybende ud af munden; man flyttede pigen bort; musen kom tilbage, vims og yever seger den efter munden, og kan ingen findeø den leb sin vej, og pigen var ded. — Ja, sjælen er en slange; den ligger i muU med sit tind-* rende blik ; den skyder sin lysende kam ivejret, og skyder sin ham under tidernes vexliog. Men sjslen er også en flagrende fugl. Forbilledet er atter Odins ravne og kong Bag den vises spurv, som en bonde dræbte på YOrve (Ynglingas.); spurvens ded var også ham et dodsbudskab. Sjælen sidder som. en fugl på den afdades grav; dér sid- der den og kvidrer om livets dåd , ethvert har jo nogen, selv om det kun var lidelse. Styrtes* den uskyldige mø i vandet, så hæver sjælen sig som en hvid fugl i luften op over bolgerne. Men man kan også se den flyve bort som en sort due; og Edda synger jo allerede om sjælefuglene med de forbrændte vinger« Så finder mfin dem også, når de ingen ro kunne få, flyve om som forvildede fugle, som gærdesmutter eller som englærker, der hoppe, men have glemt at synge. Den bekendte sydlige forestilling om sjælen som en sommerfugl forekommer også;^ som sådan farer den ud» af den døende.

Sjælen er en urt, en blomst. Thi blomsten spirer jo frem af mulden, og lofter sit guld i luften, i lyset; ud af sit eget indre udvikler den sin farvepragt, sin ynde. Sk6nt blomsten derfor som symbol kan anvendes også på Lokes væsen, og tidslen sammenlignes med frodig goldhed (i my- then om Gerde), så er det dog det gode ag yndige ved blomsten, der nærmest anvendes på guderne (Balder, Freja); og når der tales om forvandling til en blonsst, er del uskyldige og hdende menneskers. Dette finder også sted, nfir bbmsten i folketroen er sjælerø symbol. Den er en hvid rose eller lilie. I æventyret knyttes menne- skelivet dertil; visner blomsten, så Uiver det sygt; bliver den brudt, så der det. Man kan bevare sin livsiiKe i et

Digitized

by Google

430

glas, men må Togte sig vel for at beskadige den. Trold- manden dræber en yed at hugge en lilie om. Når nogeo skal de, ser man en hyld rose eller lille på den stol, hvor han plejerat sidde. Og på de aedes grave spirer jo blomsten op af sig selv; røde på blodmarken, men også hvide lilier, når de faldne ere kristne. Således spirer der overalt liv frem af deden; og helten, der falder for fædrelandet, og han som segner langtsomt hen i det han tænder lys for sit folk, efteriade sig et blomstrende minde ; deres sjæle ere frø, der skyde op I det følgende århundredes muld.

Sjælen er en ånde , et pust i luften , eller en farende storm. Som ånde blev den givet af Odin ; som en dirrende viftning udgår den fra Lopt. 1 folketroen har denne fore- stilling holdt sig I mangfoldige skikkelser : Mår nogen skal dø, skal man lukke vinduet op, for at sjælen kan fare ud. Alt hvad hult er må man endog se at dække til, at den ikke skal fare derind. Alfernes pust gOr en gusten (be- blæst , pååndet) og frembringer derved forvildelse I sjælen. Når nogen hænger sig, opstår der en stormvind; og et stærkt vindstød forkynder, at nogen har hængt sig« Grimm sp((rger, om det er rovfuglen, der nærmer sig, for at be- mægtige sig den dødes ådsel, der ubegravet er den hjem- falden? eller om det er luften der larmer, fordi den ikke tåler selvmorderen i sig? Er det ikke snarere sjælen, der farer ud med heftighed, fordi døden er voldsom? som et oprør farer den igennem luften. Der måtte fare en gysen Igennem os, dersom vi ret gjorde os den tanke levende, hvilken mængde af ånder, af afdødes sjæle, onde og gode, der usynlige omgive os, når vi vandre udenfor, medens der i den tætbebyggede by jo hvert Ojeblik dør nogen, ja selv når vi sidde hjemme i vor enlige stue; vi have et stort selskab omkring os, der kommer og går, ligesom hiet Svedenborgs. Man skal derfor aldrig slå døren hårdt I, eHers dræber man en ånd ; stærkere kan man ikke udtrykke, at man altid skal styre sit heftige sind, det fortørner ikke bbt de afdøde, ylriogcrne deraf slå dem endog Ihjel.

Digitized

by Google

431

Siden jeg her kom til at tale om gast og åod , lader jeg en sprogbemærkniDg lebe ind med: gust er et godt gammelt ord , som vi nu næsten have tabt j skOnt vi have beholdt gusten , og have det i en anden form gejst (gi. d. gest), nu så almindeligt og biugbart (når det bruges på rette sted), at vi ikke kunne blive af dermed uden at jage hele geistligheden ud af landet ; stammen er at gj6sa, gaus, hvoraf også den bekendte kilde på Island, Geyser, har sit navn. Dertil kunde nu knyttes flere almindelige sprogbe- mærkninger om germanismer o. desl. hvorom der hos mange herske meget uklare forestillinger; hvo skulde ikke tro, at f. ex. uhyre var ramtysk, og stammen hyrr er dog et godt gammelt nordisk ord; men her vil jeg kun henlede læserens opmærksomhed på denne undersøgelse, der herer til en ganske anden kreds.

1 mange andre henseender kan det oplyses, hvilken nOje forbindelse der finder sted imellem de gamle myther og den senere folketro ; og denne enhed, der hersker over- alt i norden, er et nyt bevis på nordens enhed. Hin om- gang, som Eyrbyggjasaga fortæller om, hvorved de dede hentede levende, genfindes i sagnet om Hans Næb fra Kvem- drup i Fyn ; når sagaen lader den dede besøge sin egen lig- færd, sågOrden ugudelige mand i lille Værløse det samme: da ligfølget gik hjem fra kirkegården, for at drikke hans gravøll på gården, sad han oppe på taget, og gloede på dem; når sagaens dødning er tung, så man ikke kan få liget flyttet, så møder jo tanken om dette evindelige dril- leri selv efter døden os næsten fra alle andre nordiske egne. Bestandig lænket til jordlivet kommer den afdøde igen, upåtvivlelig i det mindste den tredie eller niende nat, når der er noget på jorden, som ikke lader ham have ro ; men kun så længe, som hans slægt er til, eller sporet af hans gerning ej er udslettet; i et nyt hus hører spøgeriet op. Det der kalder ham tilbage er kærlighed o^ had, en god gerning han ej fik fuldført, et løfte han ej fik opfyldt, en ond dåd han ej har forsonet. Moderen kommer tilbage for

Digitized

by Google

432

at pleje sU forsdmte barn ; barnet i æventyret kommer hver middag for at lede efter en skilling, det skulde bave givet den fattige; kvinden sidder og spieder på sin guldrok, og ser vemodig hen over Vejlefjord^ hun vænter på en af sin slægt, som hun kan åbenbare hvad hun har på sit hj«rte; dronning Belvig går jamrende omkring på det sted , hvor Falk Lohmann blev hængt; ved Hojby i Fyn sidder en mand i harnisk på slotsbanken, en ung pige i hvid dragt kommer og møder ham dér ; det er en fader, der har ind- muret sin datter. Og det stærkeste bevis på, at man er berettiget til næsten i enhver natnrmyfhe at se den åndige tanke, er just den inderlige forbindelse imellem naturtingen og tanken, som overalt giver sig tilkende i folketroen. Pigen har dræbt sit barn; nu sidder hun atter på stenen, hvor hun evede sin ulyksalige dåd ; se på stenen, den blev så blad, at der er spor deraf hvor hun har siddet. Stig Hvides veje kaldes visse striber, der gå skrås hen over markerne ; i kornet kan man også se striben, men det trives ikke på dette sted, det bliver goldt; ferer han hen over et hus, så kan det kun lidf^t nytte, at man brygger eller bager dér, det fordærves. Gud forlade dem, der skiller de el- skende ad, som gerne ville sammen være! dér hvor det sker, hentOrre græs og urter. Mår et barn ligger og slum- rer om sommeren under et tordenvejr, så slår det ikke ned; Thor nænner ikke at gdre glutten noget. Derimod må man vel agte på, ved solformørkelse at dække alle brOnde tiU ellers bliver alt vandet forgiftet; der er noget helbredende i lyset. Hvo der vil samle lægeurter, han må endelig gdre det fastende og ædru og tiende; hele hans sjæle- og leg- emlige tiistand indvirker på urten. Og alt det søm almuen kalder sympathi er ikke andet, end tanken om demie for- bindelse imeBera naturtingen, legemet og sjælen. Består den i trolddom eller forgOrelse, så er det en ond ånd, som hexen bringer til at virke igennem naturtingen på meont- skets legeme og sjæl. Naturtinjien er da rå , jætteagtig. Bevirker den lægedom, så feres sygdommen over på natur-

Digitized

by Google

433

Ungen, ået vil sige på den ånd, der bor i den, som vel* gørende bæver den og ferer den bort. Og da er det en almindelig lov, at hvis det skal lykkes, mft man vogte sig for alle onde tanker; thi farer den onde tanke ind med i naturtnigen, så forjager den alle velgørende ånder.

Når nogen har anvendt flid og eftertanke på studiet af de gamle myther, når han derefter, så vidt det er gør- ligt, for end ydermere at tilegne sig dem, har fulgt deres udvikling igennem folketroen, tå spørges der: hvortil alt dette? hvad skål det vere og hvad kan det blive for vor tid? hvilken anvendelse kan der ^øres af mytbologien? Ved besvarelsen af dette spørgsmål tage vi ikke hensyn til, hYor nodvendig denne kundskab er for at forstå vore led- res tid, for at nyde deres værker (thi denne kundskabs vig- tighed i og for sig kan kun total uvidenhed nægte); men vi betragte, hvilket odbytte mytbologien kan yde for vor tid« udvikling hvis den overhovedet kan yde nogen. Svaret er simpelt: Yor gudelære må yde det samme som gudelære overhovedel; og den må yde os noget endnu mere, fordi den er vor, forplantet til os fi^ fortiden, og udgået fra nordiske forestillinger. Herder, bar i en afhandling (vom aeuem gebrauche der mythologie) behandlet dette æmne med hensyn til den klassiske gudelære. Det glæder mig, at han deri er kommen til den slutning, at navnet er vil- kårligt; for ham må der isteden for Jupiter, Neptun og Pluto stå Perkunos, Pikollos og Potrimpos, eMer Odin, Thor og Loke, når kun disse navne ere så Umindelig bekendte, så nøje knyttede til høje poetike forestillinger, og så overens- stemmende med vort sprog, som de græske og romerske gudenavne. Men disse betingelser hæve imidiertid sætningen selv; thi hverken hviske eller tildels nordiske gudenavne, kande man vel sige, ere så almindelig bekendte bos os, som de rommerske ; do færreste kende dem uden i alt fald som en tom Uang; tuen så kan der heller Ikke være poetiske fofestillinger med nogen klarhed knyttede dertil. Det går

(28)

Digitized

by Google

434

virkeUg de fleste tf os som del gik digtereo Weroen tO- berere, da hiD fotehéste dem sin tragedie: das kreatz an der ostsee, og begyndte: Bankpattis I Bankpottis! Benkputtisl Hen, køre, »dieste digter, sagde de, er bele din tragedie skreven i dette forfærdelige sprog, så fofstfl vi ikke et ord deraf; giv os derfor beller strax en oversættelse I (Hoffmanns Serapionsbrtider, 4, 242). I samme uheldige forhold stå vore digtere, som behandle nordiske æmner, til en stor del af deres tilborere. Det skOnnes også deraf, at mange, når de benytte vor egen mythologi enten ganske eller i forbi- gående, selv i en lille folkesang, i anmærkninger tilfdje den smule kundskab de selv besidde om dé mytbiske væsener; så de forudsætte, at læseren ikke engang kender så meget som det allersimpleste , at f. ex. Balder (sædvanlig Baldur, hvilket derpå læses med tonen på sidste stavelse) er noget godt, at Øger er en havgud o. desl. Hvad kan der komme ud af det? Kender læseren ikke engang det alleralminde- ligste, hvad skal han da forstå af dets anvendelse? Enten må denne være meget hul og overfladisk og ikke gå synd- erlig dybt, eller det må gå tabt for ham, hvorledes den oprindelige mythe har gennemtrængt digterens billede. Al god nydelse forudsætter kundskab. Digteren må forudsætte den. Besidder læseren den ikke, og vil han ikke erhværve den, så får han lade sig nOje med en hverdagsnovelle; da nyder han noget, han forstår, og han behøver ikke at skamme sig ved sin uvideohed; uvidenhed om nordisk literatur skammer iogen sig ved. Hen ej at kende Jupiter eller Venus I det vilde jo være en skandal.

Nej, om nordisk mythologi er bekendt eller ikke, derpå lægge vi ingen vægt; hvis den ikke er det, kan den jo blive det, og den burde være det. Ingen, heller ikke den klassiske, kan gOre virkning uden på dem, der have levet sig ind i den oldtid, hvor den har hjemme, har opfattet den i hele sit væsen og i alle sine omgivelser; ja, den bevidsthed må endog være levende, at den ikke blot nu som noget dadt kaldes til live, roen at den i en lang række

Digitized

by Google

435

af ir har haft liv hos folket, har geonemtrængt det; at den har T«ret skudt til side, roeo aldrig været aldeles forglemt. Og med hensyn til digteren forudsætte vi, at endnu mindre for ham mA noget være et brudstykke, men det hele et levende personligt billede, en egn, som han har gennem:- vandret i alle retninger, hvor han kender enhver sti, og har med glæde skuet enhver urt, selv den beskedne der skjuler sig i skyggen. Nfir så er, når læser og digter række hinanden hånden, hvilken forh/^jet nydelse kan da niythologien yde dem begge?

-Mytfaologiea er ikke nødvendig, bemærker Herder; mange digte ere af den beskaffenhed, at den ligger aldeles udenfor dem, at den kun vilde forstyrre dem. I andre derimod er dens brug uundgåelig, navnlig sådanne, hvor fædrene selv fores frem på skuepladsen, hvor deres dåd og gerning står i den nOjeste forbindelse med deres heden- ske tro, altså hvor oldtiden ligefrem gjenfedes i nutiden. Her ere de ægte gamle udtryk på deres rette sted, fordi de gamle forestillinger ligge i dem; og pareer, dryader o.desl. vilde være ligeså forstyrrende her, somjarier, herser, o. desl. i en oversættelse af Homer; det er just en herlighed, at vi ved at tåle om vort eget overalt kunne tale med vore egne ord, medens derimod ren nordiske og ikke almindelige udtryk i en skildring af syden forvirrer indtrykket, fordi man ikke véd, i hvilken verden man er. Men dér gives også andre tilfælde, hvor digteren ikke ligefrem vil skildre os oldtiden^ men hvor han kun, ved at kalde mindet om den tilbage, vil vække og hæve vore forestillinger; i felge ideassociationen kan han blot hentyde på en mythe, på en gang føres var tanke derved over i den gamle verden, og den griber levende den hele række af fore- stillinger og billeder, som høre oldtiden til. Det er lige forQødent for digter og kunstner. Begge behøve dot, for at fremstille den sanselige skønhed; den ligger i naturen, og må gå ud fra den, men den får kun liv i sjælen, som forvandler naturen til levende væsener. ^^Hist behøve de

Digitized

by Google

436

en vandgud, hror havets begreb ikke er passende; her eo UDdeijordisk guddom, hvor udtrykket djavel er for usdelf Forgcves sager msD at bede paa maogelen af slige alle- gorier ved selv at daDoe dem. Derom kan man let over- tyde sig ved at’ betragte en stor del af middelalderens digtninger, ja tildels endnu senere poesier, hvor ære, dyd, blufærdighed og deslige væsener fremstilles som personer. Hele poesien bliver derved til latter, thi man mindes altfor levende om forskellen imellem nutid og fortid ; i den ene var det natur, at personificere, i den anden er det kunst, der søger at eflergOre det naturUge ; i det ene tilfælde er personificationen naturnødvendig og givet, i det andet er den JLunstig og lavet

Heraf felger, at mythologiens anvendelse må blive såre begrændset. Skal digteren udrette noget, så må folket være inde i oldtidens tankegang. Herder har meget smukt oplyst, hvorfor en pindarsk ode i hin tid kunde gOre et så stærkt indtryk, og hvorledes den endnu kan g5re det. Digteren . knytter helten sammen med hans fødeby , han indhyller heltens forfædre i Olympens stråler, knytter hans slægtrække til en guds sæde, eller g<)r stedet ligesom helligt derved, at der fordum vandrede guder. GOr han det som lærd eHer som artist ? Nej, hans mythologi er fædrelandets, fædrestadens historie ^ heltens slægthæder. Derfor bliver hans sang en hellig, national, secular, patronymisk sang, der forftjener med guldbogstaver at bevares i gudens tempel eller stadens arkiv. Og hvad er nu, slutter han, den pindarske ode over kejser Frandses død imod hin virkelig pindarske om en ung mand, der ikke kunde andet, end rende godt? Intet. Dersom vi hos os viHe have en fore- stilling om noget lignende, så betragt Håkonarmål, hin lovsang over kong Hakon den gode, i hele dens indhold og historiske omgivelser. Tiden var kristelig, men hele ideen og dens udførelse ere ægte hedenske; just derfor er indtrykket så stærkt. Man kan derved få et begreb om, hvorledes endog i vor tid digter og læser kunne tænkes i

Digitized

by Google

437

foreDing at sieUe sig øåledes OTer i foiiidenu at en ide kao beklæde sig med en hel række af gamle udtryksfulde hilleder. Stil så yed siden deraf hin ode af Baggesen (Poelische • werke 2, 145): Das nordtsche geheimniss, for at se, hvor- ledes en djb tanke kan benyttes til ussel smiger, og eo mythisk forestilling foryaodles til tomt tant: Hvad yar det Odin hviskede Balder i oret?

^— Was raunte dem sohn In’s ofar der bestatter Odin? Wer sagt uns das wort, das keiner der himmlischen

hOrte, keiner auf erden? Wer deutet den sinn des schweigenden

r^thscls?

Heil dir, Odins entstammung in nord! Du, glOckliche,

weisst es, jenes geOiigelte wort, das keiner der himmlischen horte, keiner der nrdiscbeo. >-~ -« So sprach d^fn sterbenden Baldur Odin bestattend: Meinsohn, du stirbst, um wieder zu leben ^nst, wenn verschuundep ich hin mit Åsgards sttmmtiichen

gattern ;. jdano, wenn die welt sich emeut, dann nennt dich Friede- rich Danmark.

Hvorfor vi nu studere myfliologi ? spørger Herder,, og svarer derpå: vi ville studere den som poetisk heuristy^, for selv at blive opfindere. En gude^^ og heltesaga, gen- nemarbejdet med dette mål for 6je, nogle af de fonieoiate gamle skrifter gennemgåede på denne måde, det må daotte poetiske genier, hvis noget i verden kan det« Denne op- findelseskonst forudsætter to kræfter, der sjælden ere sam- lede, men ofte virke imod hinanden: reductionsånden og fictionsånden, det vil sige filosofiens se^nderlemmetee og dig- terens sammensætning. ^ Herder tager herved kun hensyn til den klassiske mythologi, men det er indlysende, at dan- nelsen foreges ved sammenligning med den nordiske, ved studiet af ideens enhed og forskellighéfden af de former, hvori den skyder ud. Ligeledes er det klart, at han med Tette givet fictionen frit spil indenfor de engang afstukne

Digitized

by Google

438

grendser. At skabe en ny mythologi, er agOrligt; meo af de gamles billedverden og I deo at finde og danne en nj, er ikke blot lettere, men vor tids opgave; det gOr digteren til mere end efterligner. Man anvender da de gamle bil- leder og fortællinger på nærmere forfald; man lægger en poetisk tanke ind i dem, som dog naturlig må ligge deri, I det man i ideen ser mere end overieveringen har bevaret; man forandrer hist og her, for at nå et nyt mål, forbinder og afsondrer, fortsætter og drejer af til siden, går tilbage og står stille, for som en god husfader at bruge alt det husgeråd, der haves, til sin tarv, bekvemmelighed og pryd- else. ,(Af den gamle mythologi poetisk sandsynlig og poetisk skOnt at forklare en iagttagelse, en opfindelse, en begivenhed, det, tror jeg, er den mest digterske brag af fabellæren og kilden til de skønneste og yndigste fictioner.^ Så se vi da, at selv en aldeles ny fiction ikke blot er til- ladelig, men ypperlig, når den i sig selv er yndig og er digtet i den gamles ånd; den ny digter har samme ret, som den gamle kristelige. Grundlaget, themaet, er altid givet, men digteren kan benytte det til ny udvigninger og variationer. Derved vinde begge. Det gamle vinder, fordi det ensformige thema omformes, alt uædelt, om sådant findes, går ud, alle smukke overgange optages, og ny led- sagende stemmer fOjes til. Det ny vinder, fordi det i tanken rækker tilbage til en længst forsvudden tid, som det drager nærmere, og gennemleber derved et stort ram; det drager som en tubus det Qærne nær til sig, og enhver véd jo, hvilket behag man foler ved, isteden for det, som man hver dag har for Oje , at skue en Qærn egn i horisonten, til hvilken man sjælden kommer; selve lysbrydningen for- skønner genstanden, og gør billedet renere. Et exempel på en sådan ganske ny fiction er i Oehlenschlågers Nordens guder Frejsbilledet i vandet, hvori Gerde tvætter sig. Dette billede er ligeså sandt som yndigt, fordi det aldeles stemmer overens med mythen om Frej og Gerde, og ikke er anvendeligt ved nogen anden: Gerde skal bevæges til

Digitized

byGbogle

439

kærlighed red bestandig tt bare gudens billede for sig;, hun må forstyrre det så meget hun vil, det forsYinder aldrig, men kommer bestandig Igen. Denne tanke, der ligefrem er greben ud af kærlighedens erfaringsverden, har ffiet sit billede, som vor tid uden videre vil forkaste som noget umuligt, ugOrligt, ufaktisk, men i det det knyttes til den gamle roythe vinde vi troen pA dets mulighed og viriielig- hed, ja nødvendighed. Og hvad er poesi andet, en sam- mensmæltning af virkelighed og tro? Så kunne vi måske da, i tanken om, at digteren ikke er træUænket til nogen fremmed mytbologi, men tOr bruge vor egen og bruge den som en fri mand, slutte med Herders slutningsord: «,Ihr schulmeister aber, die ihr vor solchem heilloseu anschlage, vom r^^mischen joche frei zu seyn, zittert, entfemt eucfa: sacer est locus, extra meiiteT’

En anden måde, hvorpå den nordiske mythologis an- vendelse kunde oplyses, er betragtningen af den virkelige anvendelse den har fundet Det er et så rigt æmne, at jeg for tiden blot kan berøre det. Erfaringen bekræfter, at mythologernes granskning har stor indflydelse på digterens opfatning ; mange roythiske tanker have derfor været brugte måske ej som de skulde, fordi forklaringerne have været dunkle eller uvisse. Når f. ex. Tegner i Frithjofssaga siger:

Hvi prisas Gerdas kinder så,

en nyfålld sn6 med norrsken på? så kan der næppe være tvivl om, at forklaringen af Gerde som nordlyset har haft en afgjort indflydelse på dette bil« lede. Og mange mytluske forestillinger ligge måske endnu ubenyttede hen, fordi mythologerne ej have draget dem iirem, medens de gængse, som ere mest i Øjne faldende og gribende, på den mangfoldigste måde ere anvendte i mindre og stOrre ypperlige digtninger, der tilfulde have godtgjort, at vor mytbologi er lige anvendelig i dyb alvor og til spøge- fuld skemt.

Hvad vi selv besidde er uden tvi?l alle mine læsere bekendt. Det er artigt at se, hvorledes vi fra Balders død

Digitized

by Google

440

tf Evald og Prams Storkodder efterhindeo lunre skredet frem for al opfctte hele mythologieo i et stort digt: fra Snhms udkast til et episk digt Odio, Baggesens dobbelte ferste saug (bAde i jamber og hexametre) kom vi eodelig til Oehleoschlagers Nordens guder. Er opgaven deri løst? Denne undersegelse har jeg ikke nu xo til at fuldende, og vil derfor slutte med at henvende læserens opmærksomhed pA en sydlig behandling. Hvo skulde det ikke fomOje, når norden fremstilles som sejrende i forhold til syden. Det er tilfældet i et digt af Pamy (la guerre des dieux), der rimeligvis er lidet bekendt hos os. Det er et komisk digt, overgivent, ja frivolt nok, fra hin lette franske tid; men besynderligt nok er glanspunktet deri netop nordens grib- ende alvor, som måtte gåre indtryk selv på den spottende Franskmand. Det fremstiller kristendommens kamp med de klassiske guder; Olympen bestormes af helgener og djævle: plus fort! plus forti et V Olympe est aux diables 1 Guderne slås af marken. Hvad er der at g6re?

Vfte qu^ on forme un bataillon carré;

que dans le centre on place les déesses;

en Gombattant reeulons vers le nord.

Lå des ehrétiens finit le tecritoire;

Odin y regne; Odin airoe la gloire;

et r avenir peut changer notre sort 1 norden er frelse. Minerva hmr segl hjælp hele jorden over; forgæves. Hob kom mod syden tii Nilen, men hvad kunde der væntes af en oxe, e« falk, en stork ; hnn tyede hen til Senegal, hvor hele folket ere alheister om natten, og hver morgen skaber sig en ny fetish ; til Indien, til Japan, dér bar man ingen sans for kamp. Endelig aOægger hun et besøg hos den store 0<^n ; han er strax villig, og følger hende med hele sin skare. Digterens beskrivelse af Odin, Heimdal o. s. fr. er levende ; men foriræffelig er især skild- ringen af det store slag , af den måde f. ex. hvorpå Gabriet Mr Valkyrierne til at stige ned af deres heste, at afføre sig deres mstning; af kampen mellem Odin og Hiehel:

Digitized

by Google

441

le dieu soarit, et sa riposte est préte;

ti rudement tomba I’ acier fatal,

quil pourfendit et le casque et la tete,

le cavalier, la aeile, et le cheval.

Les deux moitiés séparément tombérent/

les deux moitiés soudain se rajustérent. o. s. v. Der kan næppe Tære tvivl om, norden havde vel dog tilsidst sejret, hvis der ikke på en gang var kommen det afgørende budskab, at kejser Constantin havde gjort ende på al krig eg ftrid ved at antage kristendommvo som den hele jords lære. — Dersom en nordisk digter i sit komiske lotte be- sad alvor nok og var ædel nok til, af kristelige motiver ikke at optage andre end dem, der egne sig til komisk behandling, så er der i digtets grundtanke et godt æmne for et komisk heltedigt fuldt af lune og spøg parret med gribende alvor, der i mange henseender måtte, som al ægte poesi, kunne berøre livet, selv dea nærværende tids. Vi have så lidet i denne retning; vil ingen optage æmnet og forvandle fransk kådhed til nordisk dybsind?

Kun en ting ligger mig endnu på hjærte: anvendelsen i kunsten. Hvad er den nu, og hvad kan den vorde? Skal nord og syd, som i poesien, blandes, eller kan ren nord- iske æmner modtage ren nordiske former? og skal en anden Thorvaldsen bringe dette fromme 6nske til virkelighed? Nordens sdn, o Jerichau! Herakles og Hebe har jeg set; det er syden ; det er billigt, at kunstens fosterland hædres ferst. Og jeg har set Adam og Eva; det er østen; også det er billigt, at det religiøse lyses fosterland må hædres. Vesten har intet, og kan intet have; men norden! Skal jeg opleve at se Loke og Sigyn? Så er trilogien fuldendt; og dens mage har ikke været til f6r, og den vil ikke blive til i hundrede år.

Digitized

by Google

Rettelser:

8.90, I. 11 Dedenfra: bemærkningen om I>ursa ^j<55ar sjdt, som all« hare, må falde bort 3 thi der må i Fjdlsvinosmél læses: ^ars å I»jd5ar sjdt.

8. 94, L 3-2 nedenfra i texten læs: opdrog -ude.

9. 185, sidste 1. slætnibgers læs: slægtningers.

s. 352. Hvad der ber siges om Ottar (og nogle bemærkninger hist og ber, der ere ligeså svævende) havde måske bedst været borte. Overhovedet bedes læseren (for at bruge Kongespejlets ord) af sin egen rigdom at foje til hvad her mangler, og efter sin bedr« indsigt at skære bort hvad her er overflødigt.

Digitizectby VjOOQIC

Digitized

by Google

Digitized by VjOOQIC

•i

kl

IbyGoOgl

Cl

Digitized

by Google