Heiðreks saga. Hervarar saga ok Heiðreks konungs udgivet for Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur ved Jón Helgason

Source and rights: Internet Archive historical scan, published 1924. The source text below is imported without translation or rewriting.

This is a reproduction of a library book that was digitized by Google as part of an ongoing effort to preserve the information in books and make it universally accessible.

Google books

https://books.google.com

This is a reproduction of a library book that was digitized by Google as part of an ongoing effort to preserve the information in books and make it universally accessible.

Google books

https://books.google.com

VED

JÓN HELGASON BJÖRNK: í ÞÓRÓLFSSON“

KOBENH A VN TRYKT HOS 3. JÖRGENSEN CO. (IVAR JANTZENI)

1923. í

THE LIBRARY

aus 839.406

BOOK Sa44 S iðfð

Digitized by Google

HEIÐREKS SAGA

HERVARAR SAGA OK HEIÐREKS KONUNGS

UDGIYET FOR

SAFUND TIL alt AF GANNEL NOROLSK LITTERATUR der gr A

VED

JÓN HELGASON

? “ að Si á A „ 3 , „ ld La eð. Í ( o 53 c 5 8 hJ s 44 „ | ’ N 2 „ ; ÞK A A , PS “ NA h. Í haa v.. |) „ , 2 N) I S ir si . Að s as4 | S * as s e. e? (} . I .. „3208 h. þa „3 á 225, >) 10. 5 í } Rd „| þ) ..“ „ j ær á y , RN FA , ves 20. . 3 “ “

KOBENHAVN TRYKT HOS J. JÖRGENSEN 8 CO. (ÍVAR JANTZEN)

1924

oo. .e

3

WE ti AÐLAN AZ

4

AUG 21

(39, 406 Sa 44 >

INDLEDNING.

1. Haandskrifter. a. R-klassen.

Gl. kgl. sml. 2845, 4!0, Dette haandskrift, som i nær- værende udgave betegnes R, indeholder ialt 9 sagaer og þættir, hvoraf Heiðreks saga er den sidste, Angaaende haandskriftets beskaffenhed og historie henvises til Ká- lunds Katalog (kgl. bibl.s hds.) og Emil Olsons udgave af Yngvars saga víðfgrla s. III —V. Kálund henfgrer (Katalog s. 49) haandskriftet til 15. aarhundrede, uden nærmere bestemmelse, men har senere í en samtale med Scharovolskij sluttet sig til den ældre opfattelse, som henfgrer det til 15. aarhundredes begyndelse. Olson mener at haandskriftet kan være endnu ældre, fra det 14. aarhundredes slutning (Yngv. s. LXXV), denne an- tagelse er for fremsat af Scharovolskij, som stotter sig til mundtlige udtalelser af Finnur Jónsson, og som me- ner at kunne konstatere stor lighed med Jón Þórðarsons

“ Maand i Flateyjarbók (Scharovolskijs udgave s. XXI).

SJ

Heiðreks saga begynder i R midt paa bl. 61 v. Dens overskrift er meget utydelig, og allerede Árni Magnús- son bemærker (í AM 202 k fol.): sTitulus in Membrana deestc. Dette er imidlertid fejlagtigt — hvorved min anmærkning til overskriften s.1 berigtiges —; man kan efter slutningen af Eiríks saga víðfgrla ret tydelig skimte nogle rgde bogstaver; der synes at staa Saga af h, men af h er ikke sikkert. Senere har en ung haand, ifolge Kálund Jón Eiríkssons, Es overskriften >Heid- reks Sagac.

931011

II HEIÐREKS SAGA

Efter bl. 65 v er der en lakune (jvf. s. 32), idet 9. lægs sidste blad mangler; ogsaa læggets forste blad, som har været sammenhængende dermed, er borte, men denne lakune tilhgrer Eiríks saga víðfgrla. Derefter er et fuldstændigt læg paa 8 blade bevaret, men resten af haandskriftet, hvor sagaens slutning har staaet, er tabt (jvf. s. 88).

Sagaen er overhovedet let læselig, kun de rgde kapi- teloverskrifter er ofte stærkt afblegede. Paa haandskrif- tets sidste side er enkelte bogstaver beskadigede ved slid, uden dog at frembyde större vanskeligheder for læsningen. En haand fra det 17. aarh. (Björn á Skarðsá? har i nedre margen afskrevet de nederste linjer, som er de mest medtagne, men forsgget er ikke faldet heldig ud.

I nærværende udgave er R’s tekst aftrykt s. 1—88 foroven paa siden, bogstavret og med kursiverede op- losninger. Der gennemfores stort bogstav i begyndelsen af egennavne og ligeledes moderne interpunktion; haand- ‘skriftet bruger næsten ingen skilletegn. Skriveren plejer at fremhæve vers í teksten ved u i marginen; ligeledes nummererer han gaaderne, indtil 20. gaade, ved romer- ske tal í marginen. Begge dele udelades her.

Haandskriftets ortografi er, forsaavidt YÝngvars saga, som er skrevet med samme haand som Heiðreks saga, angaar, grundigt behandlet i Olsons udgave s. LIX— LXXIV. I den nedenfor givne redeggrelse for Heiðreks sagas stavemaade anfores Olsons paragrafnummer í pa- rentes foran hvert afsnit.

(81), Der er en mængde eksempler paa overgangen vá > vó: uor Sll uogr 9í% uopn 9!ð uon 1511 uondum 405 suo 4218 tuo 603, quomo 4512 kuodu 519 o. s. v. Derimod: kuan 65?.

(82). U-omlyd af a betegnes sædvanlig ved o. Ogsaa ð er ret hyppigt: höfdu 914 354 3916 ödru 1112 höggua 1118 göfger 135 uðn 4511 göllt 545 sök 552 mörgu 785 lögum 8813, ligeledes ar: hagci 36 all land 519 (= oll

INDLEDNING lll

lond 54 adrum 8? þarf 9! hafn 94 o. s. v.; au, som i Yngv. kun forekommer én gang, er optegnet i: audru 912 audrum 1190 faur 143 audlaz 1614 faur 4073 laund- um 4414 daugg 598 maug 6519 haufud 7110 bardaugum 736 aund 781 haullini 8712 grauf 883 gautu 884 staud- um 886 laund 88?.

(84), For ældre é skrives ie kun i: sier (verb.) 103 (pron.) 151 síer 558 þier 6!6 124 3811 hier 175, ellers e, f. eks.: Red 11 lettí 810 o. s. v. Der forekommer kun feck (35 121), fell (122, hellt (183).

(85). Overgangen eng > eing udtrykkes som regel i skriften: streingía 56 streingdu 57 dreingir 919 eingi 910, 11 235 leingi 341 leingr 475 leingr 64? m.m. Derimod: fengit 358 3916 engi 428 fengi 4713.

(88). Betegnelsen ð for o el. ó er optegnet i: mörgín 356 föruítni 749? stöfu 845 — förn 39 uðpn 1126846 8525 uðpN 24% uðpnlasan 686 förk 144 feuðn 17!% uðn 4014 511 iðr 66? föta 8014 ör 291 3012 3115 413 4518 547.

(90). Det negative præfiks er tre gange ú-: usattir 523 uuínr 5414 ufrelsi 844, ellers ó-, f. eks. okunum 393 osígr 3916. | |

(91). Formen hun findes 21!’, ellers hon. Præp. ór skrives én gang ur (389, ellers altid or eller ör.

(92). Vokalen u betegnes sædvanlig u; v er optegnet i vtt 349 vndir 4312 m. m.

(93). I verbet þykkja er y én gang optegnet: þyckí 214, ellers altid i: þikir 72 þickir 111! þíckiumz 316 þícki 3715 þíckía 4010, -

(95). Der skrives: kem 1335 kemr 3811 sefr 696 efri 811 efstum 1412 erendi 63 715 reri 1717 rero 853. Verbet gora skrives næsten altid med forkortelsestegnet for er og er derfor oplgst til ger-; der findes dog enkelte for- mer med jo, nemlig: gíorir 83 235 gíort 361 503 giör 697.

(96). Den sædvanlige betegnelse af æ er, som i Yngv., æ eller £;, g er optegnet i ben 617 brgdr 8110 gdru 9! ferí 511 getí 541? fer 569? uettr 8015; e forekommer kun

IV HEIÐREKS SAGA

interlineært ved forkortelser, f. eks. þrell 1514 frenda 1611. geta.4í skal sikkert være geta, men krgllen er her utydelig, idet et bogstav skinner igennem fra den anden side.

(97). Diftongen au betegnes sædvanlig ar; au er op- tegnet í daudr 1138 lausir 61! laukr 634.

(100). Brydningsdiftongen skrives hyppigst io, f. eks. híord 18? hior 291? fíotr 517, desuden forekommer ið: Hiðruardr 239 iðrdu 63! giðör 697 og ia: fialinní 8426 skíarlld 8711.

(101). I modsætning til Yngv. er e hyppigere end i i endelser foran r: mikler5! þesser 73 göfger 135 brader 1412 þícker 1518 hirder 152 nockurer 179 aller 1778 seger 256 mæler 4015 marger 46!S huerer 49? okater 4911 siuker 4912 gerer 525 71% skorter 527 epter 53!4 under 588 uarer 59? uarder 651! 7510 bruder 645 684 snoter 747 griser 807 seger 80?% fiorer 812 — nefndir 414 allir 64 105 677 miklír 66 undir 127 uarír 451? gerir 56? kíælldir 59? dadír 617 huerír 679 823 undír 8431 þessír 858. Ellers er e meget sjældent i tryksvag sta- velse: allre 279 síne 359 meíre 48! taleþur 163 morned 2314 hefnden 361? eríndes 477 edles 753 (forvansket).

Der findes baade -endi og -indi, samt én gang -yndi: erendi 63 715 uisenda 412 kuikuendí 34 kykuendí 8536 — erindi 69 eríndí 421! eríndes 477 — eryndit 4710. Endelsen -ligr, -liga skrives kun én gang med e: blidlega 536, derimod f. eks.: makligra 618 36? skíotliga 16!6 syslíga 185 dreingiligastr 85??.

(102). Eksempler paa o í endelser er forholdsvis sjældne: soNo 41! blæío 1618 meyío 2612 quomo 451? miklo 481? ero 744 7910 huitfarlldodo 75? eígo 7519 rero 853 quoþo 8518 borþíno 8710 brynio 8711 riso 8715 dryckío 87?! nockorir 15? brynior 29? gator 54!? bylgior 761 eckíor 763 77! barör 7919 hugom storí 6? hueriom 486 Þotomc 282 berserkionum 617 hundonum 493 suei-

INDLEDNING V

mon 218 friíon 378 eigod 6511. Der skrives orosta 4031 med en traditionel forkortelse, men derimod þionustu 392.

(103). Svarabhaktivokalen skrives fuldt ud í Sigurlamí 1! fosturs 478; desuden indgaar den ret ofte i tegnet for ur, f. eks. sigursæll 3812 agíætastur 4213 fætur 621. Dens tilstedeværelse í skriverens sprog ses ogsaa af omvendte skrivemaader som: sogr 7! fardr 138 modr 1624.

(104). c anvendes, som i Yngv., í interlineære forkor- telser (mic 1114 237, hvor tegnet dog er overflodigt) og i forbindelsen ck; desuden i þotomc 282.

(105). Lyden ð betegnes ligesom d som regel ved ð (trykt d), men þ er hyppigt, ikke blot naar et forkor- telsestegn folger efter (hofþingi 45 tiþinda 59 baþir 819 suerþit 816 goþra 9! aþro 91? taleþur 16? o. s. v., jvf. ogsaa gefiþ 14?0 harfuþ 634), men ogsaa í andre stillin- ger, hvilket ikke forekommeri Yngv.: ætleífþa 410 höfþu 251 lofþunga 3210 ofroþr 3810 arþro 447 uafþr 467 smiþí 617 bleikhaddaþar 646 arþígr 6412 652 hlífþu 777 goþum 191 uorþuna 847 Hlaþr 8520 siþrí 8533 hringreifþom 861 þioþan 877 borþíno 8710. Særlig mærkes at præt. af hengja skrives hengþí 443; her betegner þ dog sikkert d, ligesom i munþir 172 unþir 27!7 417, jvf. önunþar í Yngv. Skriveren er blevet vildledt af former som unði (præt.), som í gamle haandskrifter blev skrevet unþe, men som han udtalte undi. — Assimilation af ð fore- ligger i sila (= sílla, síðla) 558, hvis det ikke er skrive- fejl. Derimod skrives brudlaup 84.

(107). f har altid den angelsaksiske form. I stemte stillinger bruges enkelte gange u: Suaua 83 (: Suofu 22) Tyruíng 251 erua 8510. Derimod skrives f for oprinde- ligt v i gíorfi 178 siofar 8420 hafum 8622 hafan 8636.

(108). G forekommer i forbindelse med g: haægci 36 hygGgiandí 2412. Palatalt g betegnes et par gange gi: agíætastur 4212 gíær 572? 5813. Fejlagtigt indskud af g

VI HEIÐREKS SAGA

mellem lang vokal (diftong) og j findes i meygía 12

bægiar 2113.

(110). Overgangen k > g i svagtryksstavelse betegnes i aktag 123 mundag 1318 mættag 301 nædag 319 uilldag 571, derimod skrives ek (f. eks. 179), þik (f. eks. 222), mik (f. eks. 529, míok (f. eks. 7).

I stedet for fn forekommer to gange mn: hramn 14’ samna 4016. det sidste eks. er rettet af selve skriveren og í det fgrste kunde den fejlagtige anbringelse af for- kortelsesstregen over r tyde paa tankelgs overfgrelse fra originalen. — Bortfald af m í verbalformer foran við er optegnet i: munu uid 108 komu uid 11?.

(114), q er optegnet í quad 920 o. s. v., quelldít 34? quoþo 8513. ; ;

(115), Der skrives altid pt, f. eks. aptr 352 gipti 46.

(116, 117). Anvendelsen af de forskellige r-typer er som í Yngv. Assimilation af r er optegnet i lydforbin- delserne rs, rl og rn (det sidste foran konsonant og i svagtryksstavelse): annas 3f þosta 594? ials 8? iall 81! ialli 543 kallar 151 Angrimr 49 nockun 45? yckan öl!.

(118). Den sædvanlige s-type er Í; s anvendes í for- bindelse med en forkortelse, f. eks. suo, og desuden et par gange i betydningen ss: þesir 1014 401! kysir 6032.

(119). Overgangen t >ð í svagtryksstavelse er beteg- net í folgende tilfælde: latíd 613 kastad 1716 lítid 207 36! þangad 363 getid 3819 5710 leítad 4615 freistad 407 farid 3814 407 blotad 423 fagnad 4219 blotid 4217 klapad 653 id 375 þad 841 m. m. Omvendt skrives t í verber i 2. pers. plur., f. eks. selít 24! brenít 268 lofít 437 set 523. derimod ueítid 614 16 morned 2314.

(120). v betegnes i de allerfleste tilfælde ved u, men v forekommer dog af og til í begyndelsen af ord: veita 2512 vel 312 8720 veg 403 villt 4012 veitir 43? vandí 4913 vid 4916 vegr 583 viking 843 villdi 8716 m. m.

(121). z findes í landz 17!7 blotz 4218 narz 781 ordz 43? borz 910 Híoruarz 197 karllmanz 178 gullz 387 391 bezta

’ INDLEDNING VII

3712 upp fææzlu 488 o. s. v. At udtalen dog har været s fremgaar af skrivemaaderne tíals 853 suefnz 85í æzstr 4235 Æstr 424.

(122). Verbernes refleksivendelse er sædvanlig z: bíoz 177 nefndíz 179 talaz 36% setz 549 (jvf. ueítz 311 = veizt). Desuden forekommer zt, stz og st: opnazt 219 barizt 3915 sézt 3916 beriazt 4013 beidizt 41! lizt 4213 beíddizt 501 þickizt 568 uefzt 5712 oazt 708 brazt 838 bystz 4813 gerastz 53!? byst 521.

(123). I superlativ “skrives z f. eks. i fridaztr 44!0 852 friduz 12 bitrazt 21.

(113, 124, 125). Brugen af enkelt og dobbelt konso- nant er, som i Yngv., meget vaklende.

For n skrives undertiden nn, often (Nn), f. eks.: hinna 10? brynníu 118 enngí 193 konna 453 baní 32 sína 46 nefndir 414 INgíbíorgu 132 tidíndí 1415 barni 1419 suefn “174 son 172 uopN 178 uinr 3210 mestan 47 dardaNn 366 þinn (fem.) 4013 o. s. v. Omvendt bruges n for nn: míniz 610 uína 612 kunr 7? neni 1013 sunan 166 bren 2114 fínaz 4021 ogryní 45? arnín 811 o. s. v.

Foran d fordobles Í som regel, ogsaa hvor d er op- staaet af ð: alldri 3’*€ villdu 51 skialldar 97 felldi 1131 elldar 205 huilldi 4513 selldir 314 dualldiz 157 skilldí 2112 skillduz 3514 o. s. v. Dog findes ogsaa ld: heldr 617 471 seldu 225 seldr 484 dualdiz 42 3918 852 haldum 787. Ogsaa foran t findes begge skrivemaader: illt 617 villtu 115 uiltu 1170. I andre stillinger er fordoblingen sjældnere: karllmanz 177 iarllar 39!4 sidfarllan 8623 skillnadí 37? talladi 343 þolla 566 mikill (fem. og n. pl.) 3612 4021 509. Paa den anden side findes mikil som masc. 45 75 4310 546 falin (= fallin) 598.

Fordobling af s efter konsonant er optegnet í huerssu 3813, Enkelt s (9: Í) foreligger í þes 58 huas 1219 hasu 2214 (= hvgssu). Særlig mærkes at enkelt s skrives í ofus 497 hæsinn 782 men derimod dobbelt i kyss 535 larss 3618 394 (nyislandsk: ófús, hausinn, kýs, laus).

VII HEIÐREKS SAGA.

Endelig er anvendelsen af dobbelt t meget uregelmæs- sig, f. eks.: reyntt 718 hartt 89 1175 muntt 388 heyrtt 3810 burtt 5010 líttlu 8418 att geruí 510 ueítt 66 40?

• motti 88 1116 3615 utt 9917 2118 358 vtt 348 utti 159 1916 uttan 298 uítta 915 uíttía 37? Reídgotta 3911 yfir- lættí 408 mott 4030 briotta 479 gattur 5913 heitta 753 huittan 8711, Paa den anden side staar t for tt i: skíot 65 ueit 6! mat míní 919 ueíti 1180 dotur 1514 i brot 177 meínuætir 17!4 notum 269 þotomc 282 mati 426 sít 476 gæta 503 retara 6318 ati *888.

Endvidere forekommer enkeltskrivninger af folgende konsonanter: d i stadír 4916 g í huortuegi 75 hargín 128 hagit 358 legr 4312 egin 655 ueg 821, p í kepaz 78 lep 4518 klapad 658.

Der skrives én gang þikir (7?, ellers þickir 11!! þícki 3715 þíckía 4010 þíckiumz 318. Ellers er enkelt k for dobbelt kun optegnet i okr 1915 (= ockr 209 smækaz 64l.

Forkortelse af r forekommer ikke blot i tryksvag sta- velse og efter lang vokal, men ogsaa efter kort vokal, hvilket tyder paa ret sen tid: annar 810 355 8422 Híalmar 6? o. s. v. hamar 608 gull karín 4614 fær 568 fer 56? — híor 1218 fer 249 8419 spyr 3816 396. 7 dyr 558 fyr 37 718 417 423 giðr 697 uarer 599. I modsætning til nyislandsk skrives ogsaa stora 1118 fyrum 60l. | flere tilfælde skrives rr: huerr 183 5912 ferr 215 418 hyrr 218 uarr 3512 suerr 54? berr 727 fyrr 426 gerr 8535 (n. pl., urigtigt).

(127). Bortfald af konsonant foreligger i brugnum 916 {= brugðnum), ansuarr 1027 8719 anspíall 8628 (= and-). En ejendommelig udeladelse af v forekommer í hasu 2214 hassum 86? (= hvgss-) og maaske i tau 8821 (= tvau), som dog kan være skrivefejl. Lignende eksempler fra Bandamanna saga, som er skrevet med samme haand, findes í Cederschiðlds udgave s. XII.

Folgende ordformer er optegnet: Substantiver: fedr dat. og akk. af faðir 7!4 872 siofar gen. af sjór 8480,

INDLEDNING IX

uarer akk. plur. af vörr 599, skurm som neutr. 653, kuikuendí 3: kykuendí 8536. Ordet „konge’ forekommer ikke fuldt udskrevet; skriverens form har imidlertid utvivlsomt været kongur, ikke konungr, som oplost í nærværende udg.

Adjektiver: gofugr. hedder i komparativ neutr. gafugra 3714 derimod hedder det margmalgari 57!!.

Artiklen er sædvanlig inn, sjældnere enn eller hinn: inn 69 1514 4216 699 íN 54!8 inum 371? inni 1321 864 inir 8312 iNnar 798 id 375 enn 695 703 enar 68? enar 687 693 et 176 hínum 436. Særlig mærkes formen enu: þa eNu godu 883.

Pronomener: nockur skrives altid saaledes, ikke nö- eller na-; — engi hedder í akk. sg. m. enngí 193 (í et vers) angan 489 616 aungan 3913, í akk. sg. f.: anga 5ll angua 2910 4711. — þessi hedder i gen.sg. f.: þessar 1112 409 428 4416 5710 þessarar 497, i gen. pl. þessa 8419.

Verber: Indikativendelser er trængt ind í konjunktiv „ii munum 105 flydum 108 skilium 53 skylldu 55!!, ligeledes mærkes konjunktivformen siai 2614. — 1. pers. sg. præt. ender paa i í ætladi 8019 men í samme linje: ek hugda. — Præs. sg. 3. p. af brenna hedder bren 2110 þren 21!4. — Part. præt. af hoggva hedder hagin 128 — Præt. pl.3. p. af koma skrives komu 17 quomu 52, af kveða: kuodu 516 quoþo 8512. — falda bojes svagt: huitfarlldodo 75? huitfælldudu 798.

Haandskriftets forkortede form for skulu er nogle steder oplgst skolo (368 541! 568 8312). rigtigere er skulu, jvf. skuli 549.

Adverbier. I stedet for eigi skrives ei 4!3 203 243 14 3014 591 64?.

Fra R stammer flere papirhaandskrifter, som dog alle er værdilgse for tekstkritiken, da intet af dem gaar tilbage til R í en mere fuldstændig skikkelse end den nu har.

X HEIÐREKS SAGA

AM 359 a, 4! er skrevet af Ásgeir Jónsson og har været i Torfæus’ besiddelse; paa en vedlagt seddel er for Árni Magnússon noteret: „Fra Sal. Assessor Thormod Toruesens Enke 1720c, en anden haand har tilfgjet: „Ur num. 13c. Overskriften er „Hervarar Sagac. Den farste lakune betegnes ved ordene: >Her vantar 1 blad i Membr.c; hverken den eller slutningen udfyldes. S. 63 findes en marginalnotits af Torfæus angaaende en læse- maade hos Verelius.

Ny kgl. sml. 1769, 4!0, som er skrevet af J. Johnsen, indeholder et brudstykke af sagaen (859—-882%, Titel- bladet lyder: >Fragment af Hervarar sögu fra Sal. Ás- sessor Thormod Thoruesens Enke ur nð13c. Suhm, fra hvis samling haandskriftet stammer, har derefter note- ret: sefter n. 359 4}.

AM 193a, fol. er ligesom 359a skrevet af Ásgeir Jónsson og har samme tekst som 359 a, men lakunerne udfyldes, som oplyst í selve haandskriftet, efter Upsala- udgaven.

AM 355, 4!0 er ligeledes skrevet af Ásgeir Jónsson og har hovedsagelig samme tekst som 359 a og 193 a, men her udfyldes den forste lakune efter H, medens slut- ningen er defekt ligesom i R. Overskrift mangler. 1 haandskriftet er indklæbet en seddel, som lyder saa- ledes: „Ur þessu exemplari er skrifud bok Arna Sigurds- sonar á Grund in 4’ sem segest ad vera ritud af Jone Arnasyne lögmanns. Ad visu er Arna exemplar í fyrstu ur þessum codice, enn kynne vera mediante aliqvo

• exemplare chartaceo. Lacuna aliqvot foliorum sem er i þessarre membrana er eins i Arna Sigurdssonar ex- emplarec. — Denne seddel maa imidlertid være ind- kommet paa et galt sted; den horer gjensynlig hjemme i en eller anden membran. Den nævnte afskrift synes hverken at kunne være AM 111, 87 (som er faaet fra Árni Sigurðsson) eller AM 113, 870 (som er skrevet af Jón Árnason).

INDLEDNING XI

De tre haandskrifter, 359 a, 193a og 355, er sikkert skrevne i Norge, hvor Torfæus havde R til laans í aarene 1682—1704 (Kálunds Katalog kgl. bibl. XLV). Scharo- volskij mener, at 359a er afskrevet direkte efter R, 193 a efter 359 a og 355 efter 193a. Dette kan dog ikke være rigtigt, da 355 ligesom R slutter med >xij. c vapna> (8833), medens 359 a og 193 a udelader disse ord. Alle Ásgeirs afskrifter har fælles fejl, hvad man let kan overbevise sig om ved at sammenligne f. eks. s. 4 i nærv. udg. med dem. Men da deres indbyrdes forhold ingen betydning har, skal sagen her ikke nær- mere droftes.

Papp. 4** nr. 15 tilhgrende det kgl. bibliotek i Stock- holm indeholder flere sagaer og er skrevet med forskel- lige. hænder fra det 17. aarh. (se Gödels katalog). De fgrste 27 blade, som indeholder Rauðúlfs þáttr, Norna- Gests þáttr, Hálfs saga og Heiðreks saga, er skrevne med samme haand og horer oprindelig sammen. Heiðreks saga har her overskriften sSoguþættur af Heidrek kongi og hans ættmannume; den slutter ligesom R med svopnac (8823, hvorpaa skriveren tilfgjer: „Hier wantar til sögunnar er ei fæste. Lakunen inde í sagaen beteg- nes ved at nogle linjer staar blanke; senere har skrive- ren her indsat folgende bemærkning: >„Hier wantar til sögunnar um þad er Hervor gifftist þeim kongi er Hauf- vardur hiet, og — wid hönum ij syne, Heidrek og Ang- antyr, og þessi Heidrekur er odæll og illvirkur í lytsku edur wppvexti, sem heyra ma, þa hier til mælsins kiemurc,. — En afskrift af dette haandskrift, ifolge

• Gödel vistnok skrevet af Þorvaldur Brockmann, findes i Papp. fol. nr. 105. I Ny kgl. sml. 635, 4 findes un- der overskriften >Variantes Lectiones ex Heidreks þáttur in Arch. Antiqv. Svec. Ísland. cartac. in qvarto No 15, collato cum Hervarar saga ex Edit. Vereliic, store stykker af Papp. 44 nr. 15 afskrevne af senere biskop Hannes Finnsson, som i 1772 var paa studierejse i Stockholm.

X1l HEIÐREKS SAGA

AM 202k fol. I dette haandskrift findes Heiðreks saga i to eksemplarer, som dog oprindelig intet har med hinanden at gore; det sidste, som her vil blive omtalt under betegnelsen 202k2, er skrevet af Jón Gissursson og har for været indlemmet í Add. 4 fol. Over- skriften er “s>Soguþáttur af Heydreke konge og hans ættmaunnume. Sagaen slutter med sæ stödum Danpárc 886. den forste lakune betegnes ved at to sider staar blanke. Der findes enkelte marginalia med samme haand som teksten; saaledes anmærkes til „bragarfullid (57): s„kuedendis bikar vier kollum nu minne afbrigdis staup<. De samme marginalia findes tildels i Papp. 4’* nr. 15.

En sammenligning af Papp. 4“ nr. 15 og 202k2 vi- ser, at de to haandskrifter har en mængde fælles fejl overfor R, saa at der ikke kan være tale om to selv- stændige afskrifter, En rig samling af exempler, som beviser dette, findes hos Scharovolskij i hans udgave s. XXIV—V; her anfores blot, at í stedet for R’s >huert siN erc (2172, sþangatc (159, sinn uersti þrellc (151 har begge de nævnte haandskrifter henholdsvis >hvört semc, sá skóginnc, >menn vitu er (að) þrællc. Papp. át nr. 15 staar i det hele R nærmere end 202k2 (jvf. eksempler hos Scharovolskij s. XXV), og Scharo- volskij mente endog, at 202k 2 gennem én afskrift ned- stammede fra Papp. 4** nr. 15, som igen var direkte afskrevet efler R. Dette er imidlertid, som fremhævet af Andrews (Modern Philology XI 79), urigtigt; som et afgorende eksempel kan nævnes, at 202k2 har >kongz- bordid< ligesom R (69, medens Papp. 4 nr. 15 har det fejlagtige >bordide.

AM 203 fol. vil senere blive nærmere omtalt. Her bemærkes kun, at en stor del af dets tekst nedstammer fra R, og heri findes de samme fejl som Papp. 4* nr. 15 og 202k2 har. En nærmere sammenligning viser, at 203 og 202k2 ogsaa har fælles ejendommeligheder overfor Papp. 4’? nr. 15; saaledes indeholder de begge

INDLEDNING | XIII

Björn á Skarðsá’s kommentar til gaaderne, og begge har læsemaaderne >ráns< (159, shalurc (165, medens Papp. 4t nr, 15 har det rigtige, henholdsvis >stiga mannz< og >salurc. Det er utænkeligt paa grund af flere fejl, som kun findes i 202k2, at 203 kan være afskrift af dette haandskrift; 203 har f. eks. ligesom R >þac 4113, men 202k2 har „Nu er nockrar stunder lyda framm. Endnu mindre kan naturligvis 202 k 2, som indeholder en ren R-tekst, nedstamme fra 203, hvor flere tekstfor- mer sammenblandes. Denne haandskrifisgruppes slægt- skabsforhold kan altsaa med sikkerhed bestemmes saa- ledes:

Papp. 4%nr.15 r (med Björn á Skarðsá’s

ÁN kommentar)

202k2 203

Björns kommentar er dateret 14. jun. 1641, og r, har altsaa sandsynligvis været yngre end dette tidspunkt, selv om det naturligvis ikke er utænkeligt at kommen- taren kan være blevet indsat í et færdigskrevet haand- skrift. Paa den anden side dgde Jón Gissursson 1648, og 202k2 er saaledes ældre end dette aar.“)

AM 591 k, 4 (sSaga af Heidreke könge enum spaka) tilhgrer ogsaa denne gruppe og har fler€ af dens karak-

5 Mon ikke r, har været skrevet af Björn á Skarðsá? Han synes at have afskrevet nogle linjer i R (jvf.s. II), og heri findes fejl, som ogsaa har staaet i rr. Dens. XII nævnte marginalantegnelse fra 202 k 2, som ogsaa findes i Papp. 4’ nr. 15, maa have staaet i r,, og dens stil minder noget om Björns.

XIV HEIÐREKS SAGA

teristiske fejl (f. eks. >nockrac for srikrac 813, „og brynia< f. „ok in sida bryniac 129, sa sköginnc f. >þangat< 156, „þottic f. sattic 47?, s>butunkure f. sbutimbr< 779. da det indeholder Björns kommentar til gaaderne, nedstam- mer det efter al sandsynlighed fra rr. En sikker be- stemmelse af dets stilling er ikke let, ti teksten er me- get vilkaarligt behandlet og har flere steder nærmest karakteren af en omarbejdelse. Teksten er overhovedet forkortet og ordlyden ændret; versene er tildels udeladt eller genfortalt í prosa, men til gengæld gengives et par steder prosareplikker páa vers. Omarbejderen synes enkelte gange at rgbe kendskab til H-redaktionen (Bólm 411, Bjartmars 82, Húnaland 445 Angantýr men ikke Hjorvarðr bejler til den svenske konges datter); lakunen inde í sagaen udfyldes i overensstemmelse med H, men langt kortere (Hervörs ophold hos Guðmundr nævnes ikke) og maaske efter hukommelsen. 591 slutter med

rike miked og riett fieskiptec (8823, og der er saa- ledes ikke forsagt nogen udfyldning af sagaens slutning. Árni Magnússon har paa haandskriftets forsatsblad ladet notere: „Ur bokum sem eg feck af Sra. Olafi Gislasyne á Hofi i Vopnafirdec. Den samme Ólafur Gíslason har ifgolge Kálunds Katalog selv skrevet haandskriftet.

Som prove paa dette haandskrifts behandling af teksten anfgres med normaliseret nyislandsk retskrivning Heið- reks samtale med Gestumblindi (jvf. s. 56): >En daginn eftir gjörir Gestumblindi för sína á kóngs fund og kemur síð dags fyrir kóng og kveður hann vel, en kóngur þagði við. Gestur mælti: >herra, eg er því hjer kominn, að eg vil við yður sættast og leggja alt á yðar dóme. Kóngur svarar: „þú munt vilja þola dóm spekinga minnac. Gestur mælti: sei em eg þar til fær, herra, eða eru ei fleiri undanlausnir á þessu mínu máli?e Víst skal það vera<, segir kóngur, sef þú ert til fær að bera upp gátur, so eg fái eigi ráðið<. Gestur svarar: „lítt mun eg þar til fær, herra, með því eg er áður fávís næsta,

INDLEDNING XV

sem þjer vitiðc. Kóngur svarar: sei mun tjá að hokra í hyrningar, og kjós snart annaðhvörtc. Gestur svarar: „hart mun að þolá dóm spekinga þinna, og mun satt sem mælt er, að sjálfs mun hönd hollust, og mun eg við leita að bera upp gáturnarc. Kóngur kvað það vel vera. |

I AM 738, 4 og Rask 30 findes gaadeafsnittet af- skrevet under overskriften >Gestspeki eður gátur Gest-. umblinda (Gests hins blinda Rask 30) með ráðningum Heiðreks kóngsc. 738 begynder med kong Heiðreks ed (549, Rask 30 med 1. gaade; begge slutter med kongens drab (jvf. s. 84). At disse to haandskrifter horer ngje sammen, ses bl. a. af en overmaade ubehændig inter- polation, som de har begge to; efter at Odin er flojet ud af hallen og efter at kongen har hugget efter ham med sit sværd, lader de Odin vende sig om og fremfore denne gaade (om aaret, maanederne o. s. v.);: „Hvört er það lyngið (s>þingiðc begge hskrr.), sem er með 12 blómstrum, en í hvörju Þblómstri eru 4 hreiður, en í hvörju hreiðri eru 7 fuglar, og er sitt nafn sjerhvörjum gefið?c 738 og Rask 30 har flere læsemaader fælles med 591 (sen kvíslir horfa upp<c 644 5 m. m.), men da alle disse haandskrifter er uden betydning, har en nær- mere bestemmelse af deres indbyrdes forhold ingen interesse. Visse ting í Rask 30 viser, at ogsaa et haandskrift af 203-klassen (jvf. senere) er blevet benyttet (7. gaade i H er blevet optaget, jví. ogsaa 13. gaade og oplosnin- gen til 15. og 23. gaade). 738 har 7. gaade i H alene for sig (bl. 132 v) i en forvansket form.

Af breve trykt i Olai Wormii Epistolæ (1751) s. 628 og 629 ses, at Worms forhenværende amanuensis, præ- sten Sveinn Jónsson i aaret 1641 har sendt nogle is- landske gaader til ham, og aaret efter skriver han: „Hospitem cæcum, seu Ænigmata Heidrico, Da- norum Regi ingeniosissimo, olim proposita, pro modulo ingenii enucleata et concinnata, transmittoc. Rimeligvis

XVI HEIÐREKS SAGA

har Stephanius faaet en afskrift heraf fra Ole Worm, ti i sine Notæ uberiores til Saxo (1645) oplyser han (s. 125), at han er i besiddelse af s>ænigmata Heidrico ab Odino proposita…quæ fortasse olim cum Deo et die lucem videbunt publicam<c. Ole Worms eksemplar er gaaet over í hanssgn, Villum Worms, besiddelse og om- tales í Resens Eddaudgave (1665) bl.d 2: Islandica qvoqgve Ænigmata 30 qvæ Odinus enucleanda fertur olim Regi Danorum Heidrico proposuisse, uná cum ver- sione Latiná, item alia 40 Íslandicé et Latiné scripta, á Cl. Wilh. Wormio hodié possidenturc. Denne opskrift er nu tabt (sikkert brændt 1728), men der kan ikke være tvivl om, at den er originalen til gaadernei Papp. 4to nr. 34, som er skrevne af Jón Rugmann í oktober 1665 i Kabenhavn og underskrevne >S. J. Ísl.c (S.J. = Sveinn Jónsson). Overskriften lyder: >Hospes cæcus. Gestur blindi. Ænigmata qvæ Odinus enucleanda fertur regi Danorum Heidrico olim proposuissec. Hele 9. kap. i R er her oversat til latin, dog anfares selve gaaderne ogsaa paa islandsk, og det ses af dem, at det ikke er selve R men r eller en derfra stammende afskrift, som er grundlaget. Björn á Skarðsá s kommentar er benyt- tet ved fortolkningen, men Björn var som bekendt noje knyttet til bispestolen paa Hólar, hvor Sveinn Jónsson var præst, da han sendte gaaderne til Ole Worm. Papp. át nr. 34 er ret flittigt benyttet i Verelius“ udgave for at berigtige gaadernes tekst.

I AM 6ða, 870 findes s„Nockrar gatur sem Odenn vpp „bar fyrir Heidrike konge vnder personu Gestz hinz blindac; her staar kun 23. og 25—28. gaade efterfulgt af Odins sidste spargsmaal og en kort beretning om kongens dad. Til slutning staar folgende udbrud: >Þetta vrdu afdrif Heidriks kongz, þo ad hann være ágiætur þa vard hann ad deyia<.

En afskrift af Heiðreks saga fra det 19. aarh. findes i AM 949c 4!l0. den beror hovedsagelig paa R, dels og.

INDLEDNING XVII

saa paa 192 fol., og har í begyndelsen nogle varianter fra 345 (betegnet M). Gaaderne er udeladt. Der mang- ler ét blad efter bl. 2 og ca. 3 blade ved slutningen. Haandskriftet har for været i Oldskriftselskabets be- siddelse og staar sikkert i forbindelse med udgivelsen af Heiðreks saga í Antiquités Russes (1850),

b. H-klassen,

AM 544, 4t0, Hauksbók. Dette haandskrift er i nær- værende udgave betegnet H og dets tekst af Heiðreks saga trykt s. 1—58 forneden paa siden. Sagaen er í H skrevet af Haukr Erlendsson ({ 1334) selv. Det er over- flodigt her at opholde sig ved en nærmere beskrivelse af H, da der foruden Kálunds katalog kan henvises til den udfgrlige indledning til udgaven (Hauksbók udg. af Det kgl. nord. oldskrift-selskab Kbh. 1892—96). Her foreligger hele haandskriftet, deriblandt Heiðreks saga, ogsaa i bogstavret aftryk med kursiverede oplosninger*) og der var ingen anledning til at udgive den diploma- tarisk paa ny. Í nærværende udgave er teksten derfor normaliseret efter de sædvanlige regler; særlig bemær- kes, at enkelte unge eller norvagiserede former hos Haukr er blevet ændrede, f. eks. anvendes i teksten for- merne óx, son(r), ólíkr, hvor Haukr har vox, sun(r), vlikr. Ubetydelige skrivefejl lades upaaagtede i noterne, da alle saadanne anfores í oldskriftselskabets udgave. Ejheller ggores der som regel opmærksom paa de af- blegede steder, som í H findes paa sagaens forste og

*) En ret indgaaende sammenligning af sagaen med haandskriftet har vist, at udgavens ngjagtighed er meget stor. Folgende ganske ubetydelige fejl er bemærkede: a 3517 1. á, Uppsolvm 352!91, Vppsolvm, Hiorvarðr 354141l. Hiorvardr, fætr 354%861. fætr, Heimsk 3506131. Hemsk, stoðs 35981 |. stods, sitt 360%81. sítt, ek 362?1. ek, vt i 3627 |. vti í (fejlagtigt), konungs 363!71. kon- ungs, Heiðrekr 363181. Heiðrekr, hel 36327 |, het.

Il

XVIII HEIÐREKS SAGA

sidste side (bl. 72 v og 76 v i hskr.), ogsaa herom gives der fuldstændige oplysninger i noterne til oldskriftsel- skabets udgave. For enkelte ords vedkommende er skriften nu omtrent helt udvisket, men overhovedet kan dog de afblegede steder læses med sikkerhed.

Sagaens slutning mangler nu í H, idet der er lakune mellem haandskriftets 76. og 77. blad. Bl. 76 v slutter med þú (5823), bl. 77r begynder indei Fóstbræðra saga. Man har forsogt at beregne, hvor mange blade sagaens slutning kan have optaget, men holdepunkterne er for usikre til at fore til noget resultat; vi ved ikke hvor- vidt der mangler ét eller flere læg og heller ikke hvor lang begyndelsen af Fóstbræðra saga har været, ti H har sagaen í en særskilt redaktion, som ikke er over- leveret andre steder. Scharovolskij beregner (i sin udg. s. XVÍff) den tabte del af Fóstbr. til ca. 5 blade*) og gaaderne, som de findes í papirafskrifterne 597 og 281 (jvf. nedenfor), til 1!/, blad. Der bliver saaledes 1!/ blad tilbage, hvis man gaar ud fra at der mangler ét læg paa 8 blade, og Scharovolskij tænker sig, at beret- ningen om Goternes kamp med Hunnerne, men ikke til- lægget om de fra Angantyr nedstammende konger, har staaet her. Dette bliver dog som bemærket kun en for- modning.

Lakunen í H kan tildels udfyldes ved hjælp af to papirhaandskrifter fra det 17. aarhundrede: AM 281, 4t0 og 597 b, 4.

AM 281, 4% er skrevet af Sigurður Jónsson á Knerri (ikke Sig. Jónsson lagmand) og har tilhort lagmanden Sigurður Björnsson. Her findes, blandt en mængde andre

*) I Konr. Gíslasons udgave svarer 18 sider med tekst fra H (s. 63— 81) til 26 sider med tekst fra Mgðruvalla- bók (s. 37— 63). Forholdet er altsaa „%.. Til sagaens begyndelse efter Mgðruvallabók, som i KG’s udgave er 1060 linjer (s. 3—37) skulde altsaa svare 734 linjer med

H-tekst, men dette vilde í haandskriftet udgore 94/, sider.

INDLEDNING XIX udtog af H, Heiðreks sagas gaadeafsnit med folgende overskrift: „Hier eru Gátur Heidreks kongs Hoffundar- sonar og Hervarar dottur Angantyrs Arngrimssonar er Ödinn vppbar i Raun riettre enn liest vera gestur blindi hinn fávijsec. Herefter folger saa forste gaade uden no- gen indledning, hvorpaa der fortsættes til sætningen: “Og a þeirre nott var kongur drepinnc (8325).

AM 597b, 4!0, som Árni Magnússon har faaet fra provst Þórður Jónsson til Staðarstaður (; 1720), indeholder lige- ledes en mængde uddrag af H; et blik paa fortegnel- serne i Kálunds katalog viser, at det er de samme stykker, som er afskrevne baade i 281 og 597. Allerede dette tyder paa, at det her ikke er tale om to uaf- hængige afskrifter af H. Det samme fremgaar klart deraf, at 597 har ganske den samme overskrift over gaaderne som 281 (kun med fejlen >Arngeirssonar:< for >Arngrims- sonare), Da 281 umulig kan være originalen til 597 eller omvendt, maa de begge stamme fra en tabt afskrift af H. Forholdet er altsaa saaledes:

H |

h jé kt Á

281 597.

En sammenligning med den i H bevarede del af gaa- derne viser, at h ingenlunde har været nogen god af- skrift. En særlig grov fejl findes i 2. gaade, hvis to forste linjer (Heiman ek fór, heiman ek for gerðak) baade i 281 og 597 lyder: >Heiman eg for i dag. Mindre betydelige er folgende fejl: „gettu tilc f. >gettuc 5720, udeladelse af >okc 5722, „Gestur blindec 5726 sfaedc f. „Fáic 5727, „yfir vegurc f. >vegr yfirc 5816, udeladelse af „getit er þeirarc 5820. Desuden er der enkelte smaa-

fejl, som kun findes i den ene afskrift og som altsaa II

XX HEIÐREKS SAGA

ikke stammer fra h. Alle varianter fra 281 er med en haand fra det 18. aarh. indfort í 597.

I nærværende udgave er H-teksten s. 583—8326 af- trykt efter 597 med saa at sige fuldstændige varianter fra 281. Retskrivningen er normaliseret og unge sprog- former ændrede uden nogen bemærkning i noterne (f. eks. „varrarc 5921 hvor begge haandskrifter har varir).

En værdilgs afskrift af Heiðreks saga i H findes i AM 354, 4!0 ved Ásgeir Jónsson; den slutter med >þeira vegrc 582. Afskriften viser, at visse ord paa sagaens forste og sidste side allerede den gang har været meget slidte. Ásgeir har her flere steder efterladt aaben plads men bagefter tilfgjet nogle nye, tildels urigtige, læsninger. 354 er igen afskrevet i Ny kgl. sml. 1762, 4!ð (Saga af Heidreki konongi vitra udskreven af Papirs exemplar in Quarto í A. Magnæi bibliotheca Nr. 354c).

En anden afskritt af dele af H, deriblandt Heiðreks saga, findes i Ny kgl. sml. 1151 fol.; den er endnu yngre end Ásgeirs og naturligvis ligesaa defekt.

Endelig nævnes her Lbs. 1500, 4 skrevet af Magnús Jónsson i Tjaldanes. Grundlaget for sagaen i dette haandskrift er Valdimar Ásmundarsons udgave, som igen gaar tilbage til H-teksten í Bugges udgave.

c. U-klassen.

Denne klasses hovedhaandskrift er R: 715 í Upsala universitets bibliotek, í nærværende udgave betegnet U. Haandskriftet er beskrevet af Gödel í Katalog öfver Ups. univ. bibl. fornisl. och fornnorska handskrifter s. 65 — 6. Det er et lille papirhaandskrift, efter skriften at damme omtrent fra midten af det 17. aarhundrede. Heiðreks saga, som staar Íorst, er skrevet med en særskilt haand, og man maa forudsætte, at det er denne saga Jón Rug- manns notits paa forsatsbladet gælder: >Saugu þessa hefur skrifad Pall Hallson ad Nupufelli. Vitnar J. R.c. Denne Páll Hallsson er sikkert, som antaget af Scharo-

INDLEDNING XXI

volskij og Andrews, den samme som 1647 blev imma- trikuleret ved - Kobenhavns universitet, og som senere blev præst í Harrested paa Sjælland“). Heiðreks saga í U er saaledes efter al sandsynlighed skrevet for 1647, medens Páll endnu var paa Ísland. Men í aaret 1658 er haandskriftet bragt til Sverige, som det fremgaar af folgende fortale (>Til lesaransc) med Rugmanns haand:

s>Þriar saugur eru í þessari bok, godi lesari, af efni orgamlar en nu a orvasa alldri af vitaulum oskiælliga skrifvadar, ad þær, sierdeilis su fyrsta eru valla læsi- legar edur skilianlegar þui hier samblandast opt þad . adgreinast skildi og þui er vant effter þessum saugum ad adskilia timana huoriar þo tidavætti med riettu kallast eiga, kiemur þad og laungum suo til a Islandi ad saugur skrifvast af vidvaningum og litt frodum, og fara þui klausur stundum a vidisvang, fra sinni vppruna mein- ingu, edur ifra hanz meiningu sem fyrst hefur skrifad.

I þessari bok finnast Hervarar saga, nockur erindi or lioda lykli Loptz Guttormsonar, sagan af Herraudi og Bosa, vinavijsur, item sagan af VIfi Vggasyni, þessar allar hefi eg haft fra Islandi med mer ar 1658 og hefi nu feingid til eignar heidarligum og vellærdum manni lakopi Istmenio í Vppsaulum ar 1666. 8. lulij. Ionas Rugmann lIslender<.

Angaaende haandskriftets historie henvises igvrigt til Gödel.

Heiðreks sagas tekst er, som allerede Rugmann har bemærket, overmaade daarlig og fejlfuld; særlig versene

*) Se Worm: Forsog til et Lexicon over danske, nor- ske og islandske lærde Mænd. Tredie Deel (1784) 286, Gödel: Fornnorsk-islándsk litteratur i Sverige 108 (og der citerect litteratur), Bogi Benediktsson: Sýslumannaæfir I 235, AM 1031, 4! sidste side. Pálls fader, Hallur Bjarnason, boede i Möðrufell (Sýslumannaæfir Í 239), men hans broder, Halldór Hallsson, boede i Núpufell (ibid. 236). En anden af hans brodre, Bjarni Hallsson, var gift med Jón Rugmanns moster (ibid. 233, 241).

XXII ’ HEIÐREKS SAGA er mishandlede i en saadan grad, at de ofte bliver helt. uforstaaelige. Der findes í teksten, særlig dens forste del, flere rettelser med andre hænder; alle saadanne er i nærværende udgave nævnt í noterne. De fleste af disse rettelser stammer, ligesom haandskriftets margina- lia, vistnok fra Rugmann, men deres omfang eri mange tilfældé saa ringe, at det er vanskeligt at bestemme haanden med sikkerhed. En særskilt haand har fore- taget den rettelse som nævnes 102n.2 og tilfgjelserne 116 n. 3 og 5. Maaske stammer ogsaa rettelserne 93 n. 1 (og 6), 96 n. 8, 100 n. 5 og 116 n. í fra ensær- skilt haand. „Resten maa tilskrives Rugmann. Rugmanns rettelser kan inddeles i tre klasser. Nogle er foretagne paa grundlag af sammenhængen,; et tydeligt eksempel herpaa findes 96 n.3, hvor et navns fejlagtige form forste gang det forekommer er blevet ændret. Nogle beror paa mere eller mindre vilkaarlige gisninger; af denne art er sikkert rettelserne 98 n. 3 og 4*), 101 n. 3, 103 n. 2, 104 n. 2, 105 n. í og 2, 106 n.5, 108 n. 6, 109 n. 5, 122 n. 4, 146 n. 18, 156 n. 21. Ende- lig er der nogle, som beror paa andre kilder, nemlig Orvar Odds saga og Hervarar rímur af Ásmundur Sæ- mundsson. Fra den forste stammer rettelsen 100 n.4, og at Rugmann har kendt rimerne fremgaar ikke blot deraf, at han har skrevet nogle vers fra dem som mar- ginalia í Ú (se nedenfor), men ogsaa af rettelsen >kingic 110 n. 2; rimerne har: s>Eg of kyngi yður þá, so aldri . liggið kyrrir þjerc. Andre rettelser, som stammer eller kan stamme fra rimerne, omtales bl. a. 89 n. 9, 92 n. 15, 97 n. 4, 100 n. 6, 101 n. 4, 103 n.4, 110 n.6 (rimerne har: >Menskur þótti eg maður fyrc), 114 n. 8, 130 n. 4 (rimerne har „lefille, 133 n. 10.

*) Naar jeg her har forsogt en versrestitution paa grundlag af rettelsen, forekommer det mig nu ikke. be- rettiget. Den oprindelige læsemaade burde have staaet i teksten.

INDLEDNING XXII

Hele haandskriftet er fyldt med marginalia, hoved- sagelig islandske ordsprog og talemaader, som Rugmann har optegnet der (jvf. hans ordsprogsamling í haand- skriftet R: 716 í Ups. univ. bibl.). BI. 12v—15r (jvf. nærv. udg. 106 ff.) findes nogle vers fra Ásmundur Sæ- mundssons Hervarar rímur (6. ríma, 15., 18., 35., 34., 43., 46., 20. og 44. vers). Rækkefolgen kunde nærmest lyde paa, at versene var citerede efter hukommelsen. De aftrykkes her bogstavret:

(Bl.12 v). Hervör sagdi hef eg men higg eg bioda þier til þess fardu med mer fliott ígen so faum ad heirra dumbungz verz.

Sauda rekur suaradi þa sie eg eg (’) nu manin witlaus- ann hlaupa tekur hart sem má hervör sá þar effter hann.

(13 v). Ma til falla mein slisa mest af tirfing kongi þeim han munu kalla heidrisa hetiur pryddar brendum seim.

(14r). Son þin giallda sydar má sokn á tirting hefeg á grun rodulz tialldi ræsir sa rykstur vndir alin mun.

(14 v). Vel þu gierdir vid mig hier vykingz nidur sagdi fliod betra suerdi bittir mier en budlungz alla norgis slod.

Aunguan feili idur af mier Andgrymz sinir harz a fru brædur heilir bui þier burtu skotla (’) mun eg nu.

(15 r). Elldin fliöd ey aktar smeik og ongvar skrugg- ur draugana bálid od sem blautan reik til berserkianna haugana. |

Fardu dotter frá mier vel fliott af audi gief eg þier afl og þrott sem vnda þiel eirneigin tolf mana fiör.

Paa haandskriftets sidste blad staar to vers, ligeledes med Rugmanns haand og sikkert digtede af ham:

Herwarar hier saga siest saurgud fornri penna rein hun mun gledia hrunder mest hagri vendud lioda grein.

XXIV HEIÐREKS SAGA

Hana fyrr i lioda lag

lagda hefur Asmundur

slungin sa og breittan brag

bar framm opt vm mælsku dur.

Endvidere findes der í U som marginalia forskellige henvisninger, ordforklaringer o. lign. í tilknytning til teksten; de er tildels benyttede hos Verelius. De fleste anfores her med henvisning til udgavens side- og linjetal: 891-4. „nb. no… ad p… h.c. Synes at være henvis-

ning til en note i >pergamenthaandskriftetc men er utydeligt og tildels bortsmuldret. 9156: „vide perg. h.c. 917: >vide Stephanium fol. 142 de Thorgerda horga- brudr unde præfectura nomen ab horgis idest idolis accepit et horga brudur idolorum sponsa quia in horga- land Norvegiæ quadam præfectura præcipuam adora- tionem habuitc. Dette genfindes ordret i Verelius“ ud- gave s. 33. 9110. „vide Gautreks sauguc. 9115: sinsula in vestrog. est Bolmur distat enim 19 milliaria W. G.% ab insula Wisings ööc. 923: s„Glæsis völlur. forte Estonia ubi olim glæssi copia extitit ut ad reges norvagiæ trans- missum fuissetc. 9322. „vide horum nomina ap. Ol. Magnum |. 5. c. 15. vbi Saxonem testaturc. 945” 12: „vide Gautrekz sogu<. 94?9: „vide Olavum Magnum lib. 5 c. 14 et 15c. 9624: „Samzey, fyen vicina, distant a se invicem 4 mill. profund. 9 fadm.c. 9625 (berserkzgangur): s„sic vocatur berserkorum rabiosus furor qvando dimi- caturi erant qvasi Bacchantium incessusc. 1012?: sanall seiger oddur fistur Ísland findic (sætningen er taget fra Hervarar rímur V 16). 1042. „spectrum hinc ap- paretc. 10912-14. SNb. Odinus hauga drottinc. 1171: s>bandingi hic dictus a band et ingi qvod semper im- mobile manet et primitivum est non sensu Petri Claudij de vijkingarc. 1201%19. scui offerentur hæc hostia ex Heidrici verbis apparet, Odino nempec. 124!8: „Garda- rijki Russia dictac. 125?3 í (barnsala): >a barn filio et sala tradere, seu, promte promere alias sala venditio a

INDLEDNING XXV eg sel vendoc. 1294-18: yid moris quoque hodie est inter profanas nationes teste experientiac. 13023: „þessar gatur seigist steffan steffanius hafa M. S. og lofar ad han vilie med tydini láta þær ganga vt á þrickc“. shic incipiunt enigmatac, 13325(geirlaukur): shuijtlokc. 133?7 — 1343: „Hæc corruptissime scripta, igitur in legcndo omittenda. explicalio quidem clarac. 1401?: sanaudger men servi vi subactic. 1478: die hunnen haben vor zeiten in dem náheren Schytia an dem mæotischen meer oder see ihr wonhung(!) gehabtc. 1481: „73200c (skal sikkert være krigernes antal). 15215 (gnæfar): sa magni- tudine ifir gnæfa et a fanast, gnæfur er ydar gun fani qvas. exercitus vesle mimia (!) celeritate accurrit. feigur morte visinus(!) vel instansc. 15317 (Duna heidi): >In Livonia fertur sita sitc. 1552! (norna): olanificarum sororum fatac. 15912; „Haralld k. Sigursson hárrodi.

Í nærværendc udgave er Heiðreks saga aftrykt efter U s. 89— 161. Aftrykket er bogstavret, dog saaledes at brugen af i og y er normaliseret (haandskriftet anven- der som regel i for i og y, y for í og ý) og moderne interpunktion gennemfort. Navne, som í haandskriftet ikke skrives fuldt ud, udfyldes i parentes. Kapiteltallene optages fra Verelius“ udgave; í haandskriftet findes de kun ved de forste 5 kapitler, hvor de dog er senere tilfojede.

U, eller rettere Rugmanns afskrift deraf**), ligger til grund for sagaens forste udgave, trykt 1672 í Upsala. Fra denne udgave stammer igen folgende haandskrifter:

Access. 5 í den Arnamagnæanske samling. Titelen ly- der: „Hervarar Saga eptir Exemplari þrickto í Uppsolum i Svijariki med Notis og Versione Olaii Verelii A? 1672. Ved slutningen staar: >þessa Sogu reit at Hamrum oc endadi Knutz dag Að mdcclxxi Þorkell Sigurdssonc. Der

*) Jvf. ovenfor s. XVI. **) Den er endnu Þbevaret í

Riksarkivet í Stockholm, se Gödel Fornnorsk-islándsk litteratur i Sverige s. 87, 251—2, 281.

AXVI HEIÐREKS SAGA

findes i marginen flere noter, som hovedsagelig beror paa Verelius. Sagaen slutter med genealogiske tabeller, optagne fra Verelius og Torfæus.

Add. Brit. Mus. 11108 13. Her staar ved sagaens slut- ning: >var þessi Hervarar saga prentud til uppsala j Suija Rijki ok er hier endir hennar, og det er saaledes næppe rigtigt, naar Finnur Magnússon í sit katalog (AM 925, 4t0 s, 5) betegner haandskriftet som sab impressis editionibus varians<. Det stammer, ligesom det folgende, fra det 18. aarh.

Add. Brit. Mus. 11108 ís har ganske den samme ttitel som Access. 5; ogsaa her findes ifolge Finnur Magnús- son Hervörs slægtrække som tillæg, og der synes saa- ledes at være ngje slægtskab mellem disse to haand- skrifter. De her givne oplysninger om Add. Brit. Mus. 11108 14 og 15 beror paa Scharovolskij, som dog ikke har set dem selv men som har faaet prover af dem fra London.

Lbs. 896, 4!0. Her findes blandt mange andre sagaer og rimer en afskrift af Upsalaudgaven (se Páll E. Óla- son Skrá um handritasöfn Landsbókasafnsins Í 386).

Rask 21 a indeholder sagaens vers med undtagelse af gaaderne; der forudskikkes en prosaisk indledning om Oddr og Hjálmarr i forbindelse med de forste vers.

AM 1020, 4% indeholder nogle vers fra sagaen med svensk oversættelse, ligeledes enkelte runeindskrifter med tolkning. >Hæc omnia ex notis Olavi Verelij ad Sogu Hervarar cditæ Upsalæ Anno 1672< staar der ved slut- ningen.

Kall 620, 4! indeholder stykker af Verelius“ udg. (nærv. udg. s. 104'4—12019 med udeladelse af versene) med latinsk oversættelse.

1 forbindelse med denne klasse nævnes endelig Her- varar rímur af Ásmundur“) Sæmundsson. De findes i

*) Navnet Ásmundur >bindesc i rimernes næstsidste vers.

INDLEDNING XXVII

flere haandskrifter í Landsbiblioteket í Reykjavík; et af dem, Lbs. 470, 4!0, er muligvis tildels autograf (Páll E. Ólason Skrá um handritasöfn Landsbókasafnsins | 249). I Kgbenhavn findes to haandskrifter al rimerne, AM 612 b, 4! og AM Gláb, 4, men det forste synes at være afskrift af det sidste. Rimerne i 614b er ifalge selve skriverens oplysning afskrevnc í aaret 1656 efter forfatterens egenhændige manuskript. Teksten er her god, men ikke fejlfri. |

Rimernes alder kan bestemmes temmelig ngjagtigt ved hjælp af de oplysninger, som gives af Bogi Benediktsson i Sýslumannaæfir Í 239—40. Hallur Bjarnason í Möðru- fell, som paa grund af sin brutalitet blev kaldt harði Hallur, fungerede omtrent et halvt aars tid som syssel- mand i Eyjafjarðarsýsla í aaret 1639. En af hans bedrif- ter, medens han indehavde dette embede, var den, at han lod en. kvindelig slægtning af sig henrette, inden hun var blevet rask efter en barnefgdsel. Hertil sigter et par vers í en af rimernes mansange (X 5 og 7):

Stendur innlendum virðum ver að vinna á kvinnu skyldri sjer, einkum krenking ef hún ber og áður þjáð í sorgar hver.

Gírugan ýring blóðs og bann bar að varast hvörn með sann, þó vetur ljetist vera hann vama gamall sýslumann.

Rimerne maa saaledes være digtede efter at Hallur mistede embedet igen, idet ordet sveturc uden tvivl sigter til hans kortvarige embedstid, men dog medens henrettelsen endnu vari frisk erindring, altsaa 1640 eller i de nærmeste aar derefter. Rimerne skal af digteren have været dedicerede til Halls efterfolger, Björn Páls- son, som í aarene 1640 -69 var sysselmand í Eyjafjarð- arsýsla, og hvis datter, Sigríður, var gift med præsten Jón Torfason til Breiðabólstaður, fra hvem Árni Magnús-

XXVIII HEIÐREKS SAGA

son fik begge de nævnte haandskrifter af rimerne (Kata- log AM. II 18, Sýslumannaæfir Í 242—7).

Alt dette viser, at digterens hjemsted maa have været Eyjafjörður. Et tydeligt bevis derpaa er ogsaa den lidt pudsigé lokalpatriotisme í hans gudelige digt Barnaber, som bl. a. findes i AM 242, 8“. Det hedder her í 48. vers:

Guð minn, þína geymdu hjörð grimmum úlfi við,

einkanlega um Eyjafjörð;

eg þess Jesús bið.

Igvrigt kan der ikke oplyses meget om Ásmundur. At han er dgd for 1656 fremgaar af skriverens notits í 614 b (ordet >heitinn<, Katalog AM II 23). Efter et vers i rimerne (I 18) at damme har han været en fattig mand paa en tidligere ubeboet gaard:

Valla er líklegt visku smekk vildi nokkur þiggja

út af gömlum eyðistekk

eða þeim þar byggja.

Skgnt han sikkert ikke har været studeret, har han tilegnet sig nogle latinske gloser (annotera IV 30, bar- barismus VII 2, lupus X 30, author XIV 30, mandat XV 47). Rimerne har han paa nogle mænds opfordring (XX 48) digtet í en fremskreden alder (Í 1) men for har han forfattet et eller flere digte af gudeligt indhold (9: Barnaber?, II 5). Hans forhold til Hallur Bjarnason kan ikke have været videre venskabeligt, og naar han nogle steder i mansangene nævner sin fjende, er det maaske Hallur han har i tankerne. Endelig synes han selv at tro eller at ville faa andre til at tro, at han ved sin digterævne er í stand til at udrette overnatur- lige ting, hvis han bare vil:

Þó hefði eg svoddan hróðrar snert, að hrífa nokkrum skyldi,

er sá sæll, sem ilt gat gert

og ekki að heldur vildi. (I 6).

INDLEDNING XXIX

Hallur Bjarnason var fader til skriveren af U, Páll Hallsson. U og rimerne stammer saaledes fra en og samme egn, og en sammenligning viser, at der til grund for rimerne maa ligge et haandskrift af sagaen, som har været beslægtet med U. Denne sag bliver nærmere omtalt i det folgende.

d. Haandskrifter med blandet tekst.

AM 203 fol. Dette haandskrift indeholder en samling fornaldarsagaer, skrevne af Jón Erlendsson, præst til Villingaholt ({ 1672). Heiðreks saga optager her bl. 88 —114 og er sammensat af folgende bestanddele:

1. Bl. 88 r—89 v med overskriften: „Hervarar þattur hinn gamle finnst so skrifadur sem hier eptterfylger<. Dette afsnit stemmer temmelig nojagtig overens med sagaens begyndelse í U og maa stamme fra el beslægtet haandskrift; det afbrydes s. 89 v nederst med sætnin- gen >þa streinngdu heit Arngrimz syner ecte (udg. 9416) Varianter fra dette afsnit optages i nærværende udgave s. 89—94.

2. Bl. 90 rff. med overskriften: sSogu þattur aff Heid- reke könge og hanns ættmönnumme. Teksten gaar her til- bage til R, dog ikke umiddelbart; dens original er oven- for s. XIII bestemt som en afskrift, hvorfra ogsaa 202 k 2 nedstammer. Der er oprindelig levnet aaben plads (1!/, side) til lakunen, og gaadeafsnittet er skrevet tospaltet, i forste spalte teksten, i den anden Björn á Skarðsá’s kommentar. Teksten í denne del er dog ikke ren, idet der er optaget flere læsemaader fra H, disse vil blive nærmere omtalt nedenfor. Mulig benyttelse af U-redak- tionen i dette afsnit er nævnt s. i41n. Í og 8.

3. R-teksten afbrydes bl. 110r i 78. vers (udg. s. 87). Verset begynder: >Hafa vil eg halftt alltt þad er Heid- rek átte<, ligesom i R, men derefter fortsættes med >af al og af odde einum skattec o. s. v., ligesom í U (udg. s. 14312), Resten af sagaen slutter sig til ÚU og er efter

XXX HEIÐREKS SAGA

al sandsynlighed taget fra samme haandskrift som be- gyndelsen. Varianter herfra anfgres í nærv. udg. s. 143 —161. |

Jón Erlendsson har saaledes uden tvivl haft to haand- skrifter til sin raadighed, da han skrev 203. Det ene af disse, r, (jvf. ovenf. s. XIII), afskriver han saa godt som fuldstændigt. Fra det andet optager han sagaens begyndelse, som her var langt udforligere end í den anden bearbejdelse (hvis begyndelse han ogsaa afskriver), samt slutningen, som naturligvis har manglet í nr.

Desuden er der, som allerede bemærket, flere steder, hvor der spores indflydelse fra H. Det faar dog staa hen, hvorvidt Jón Erlendsson selv har benyttet H som del tredje haandskrift, da han skrev 203, eller om vari- anter fra H allerede í r har staaet som rettelser eller marginalia (skrevne til af biskop Brynjólfur Sveinsson?). At Jón Erlendsson ellers plejer at afskrive sine origi- naler uden eklektiske tendenser kunde tyde paa det sidste.

Det er ikke uden betydning for bestemmelsen af de falgende haandskrifters forhold til 203 at have rede paa, hvor indskud og læsemaader fra H findes optagne i 203. Der gives derfor her en oversigt over saa- " danne steder, citerede efter udgaven: 411, 227, 2418, 14, 258-4,6-18, 2615, 978,1216 985, 2918.16, 3014 317 13-13 32%-12, 3511 (formen Höfundur her og senere; Papp. 4! nr. 15 og 202k2 skriver altid Höfvarður, og denne form maa saaledes have staaet i r,), 378, 4119, 436, 438(hvor stykket 432%— 4421 indskydes, saa at det samme fortælles to gange), 47% 11, 541,2% 3. Desuden har de 8 forste gaader í H paavirket teksten i 203 ret stærkt, og da 203 her har selvstændig betydning efter at H í sin nu- værende skikkelse slutter, aftrykkes de paagældende gaader her med bibeholdelse af haandskriftets inter- punktion:

3.—4. gaade. Huad er þad drykio, er eg drack í giær

INDLEDNING XXKI

varad þad vijn, nie vatnn miðdur, nie munngát, ne matur ecke, þo gieck eg þostlaus þadann. - Heidrekur kongur o. s. v. til þinn (= 59ð“!ð. Enn ef þu ertt sa Gestum- blinde er eg ætlada, þa ertu vitrare enn eg hugda, þviat ecke hefur eg spurtt ord þijn viturlig, enn gerder eingaleid spakligar. Gestumblinde mællti þad er von ad mig þriöti brátt enn þo villda eg enn ad þier lyded. Þa mællti Gestummblinde: Hugr er sa hinn hvelle er geingur hardar gðtur og hefer hann þær fyrr vmm farid miog fast kysser og hefer munna tuð sa er ææ gulle einu geingur. Heidrekur kongur hygg þu ad gátu. God er g. þ. G. gietid er þeirrar. þad er gullssmidz hamar er gullit er med sleigid. Hann kuedur o.s.v. til gáta (= 608-!0) | 7. gaade (= H 8); Huad er unndra er eg ute sa fyrer doglingz dyrum hofde sijnu vijsar æ helvega enn fotumm til sölar snyr. Heidrekur köngur hygdu ad gátu. Göd er gáta þijn Gestumblinde. þad er laukur. hofud hans horfer í iðrdu, enn lauksblodinn i loptt. 15. gaade (= H 5): Huor er sa hinn mikle er fer molld yfer svelgur hann vgtn. og vid glug hann oast, enn gumna eigi og yrker æ söl til saka. H. k. h. ad g. God er gata þ. G. þad er miðrkvi er fyrer kiemur, ser ei solin ryfur Þegar er vindur kiemur. enn menn meigu ecke ad honum giðra. hann drepur skine sölar. Enn welasamliga ber þu slijk vanmæle vpp hvor sem þu ertt. 23. gaade (= H 6): Huor er sa hinn mykli er morgu rædur horfer til heliar hálffur. holdumm hann bergur, enn vid suðrd sakast, ef hann heffer sier veltraustann win. H. k. h. þ. a. gatu. Göd er g. þ. G. þad er akkere med digrumm og sterkumm streinng. þad hrijfur ödrum fleyne í iaurd og horfer sa til heliar. hann bergur morgumm manne. Enn miðk undrunst eg ordfime þijna. og witurleik. Gestumblinde mælltti. Eg em nu og næliga þrotinn ad gætum. Enn frekur er huor til fiðrsinz.

XXKXII HEIÐREKS SAGA

H 7 (indsat í 203 efter 25. gaade uden nummer): G.b. m. Huor bygger há föll, Huor fellur í diupa dale. Huor andalaus liffer. Huor æva þeiger. H. k. h. g. G. Hraffn bygger iafnann Á haumm fiollumm, enn dogg fellur iaffnann i diupa dale fisker (/) lifer andalaus enn þiot- annde forssur (/) þeiger alldre. Wandast man nu seiger G. b. og veitka eg nu huad fyrer verdur.

Endelig har Jón Erlendsson to steder í marginen til- fgjet varianter fra H, nemlig stykkerne Yngva— aðra 527-80 og blótaði—at 54—5518*), Det forste indledes med >Exemplar membranaceum sic habete, hvilket viser at kilden er selve H, ikke en afskrift. Lakunen har, som ovenfor bemærket, oprindelig staaet aaben, men den er senere blevet udfyldt af en anden skriver, som ogsaa har tilfgjet i marginen en fuldstændig variantsam- ling til det foregaaende kvad, Hervörs og Angantyrs samtale ved hgojen. Begge dele er tagne fra H. Skrive- ren har været samtidig med Jón Erlendsson, da denne senere har afskrevet det hele (se nedenfor om 192 fol.).

En tredje haand, som i 203 har skrevet nogle mar- ginalia, findes bl. 88 v (udg. 91 n.3), 89 r (udg.92 n.5) og 110 rr— 113 v (udg. 143 n. 9, 11, 14, — 144 n. 4, 7, — 149 n. 23, — 151n.13, — 152 n.3,5,14, 15, — 154 n. 20, — 155 n. 16, — 156 n. 3, — 158 n. 9); dette er hovedsagelig rettelser til teksten, men desuden findes enkelte bemærkninger, som ikke er nævnt í noterne (f. eks. >skalkur minister< til 1451), Den der har skre- vet disse marginalia er uden tvivl Þiskop Brynjólfur Sveinsson (jvf. f. eks. breve med hans haand í AM 267 fol.), i hvis besiddelse haandskriftet altsaa sikkert har været.

*) Brynj. Sveinsson har gjensynlig næret stor interesse for dette stykke, særlig, som det synes, paa grund af ordet sonarblót (-ggltr). Allerede í sin Saxokommentar fra 1649 (AM 856, 4! bl. 34r) citerer han det, dog i en temmelig ukorrekt form; citatet er optrykt af Worm í Additamenta ad monumenta Danica s. 1.

INDLEDNING XXKXIII

Det er ogsaa biskoppen, som udg. s. 872 har skrevet ordene >vel þu verirc til udfyldning af en lille aaben plads efter >kominne, som 203 oprindelig har haft, lige- som 202k 2, idet ordene >Hlgðr bróðirc har været uty- delige i forlægget. Noget andet end en konjektur er dette sikkert ikke (jvf. Bugge NS 268).

AM 192 fol. Ogsaa dette haandskrift, som kun ihdi. holder Heiðreks saga, er skrevet af Jón Erlendsson. Árni Magnússon har paa en tilhorende seddel ladet no- tere lied mier af Jone þorlackssyne 1709, og sidann selld 1710<. 192 er, som Scharovolskij forst har indset, utvivlsomt afskrevet efter 203 og har ganske den samme tekst, dog saaledes at alle de nyere tilfgjelser i 203 (udfyldningen af lakunen, varianterne fra H, Brynj. Sveinssons rettelser) optages. Bugge, som ikke var klar over forholdet mellem de to haandskrifter, benyttede í sin udgave hovedsagelig 192, som han betegnede í.

AM 395 fol. er et stort sagahaandskrifi fra det 18. aarh. Heiðreks saga har her overskriften >„Sagann af Hervoru og Heidreke kongce; teksten er meget forvan- sket og vilkaarlig behandlet, særlig í sagaens sidste af- snit. Sagaen gaar utvivlsomt tilbage til 203 nien sand- synligvis gennem flere afskrifter.

AM 582, 40, der er skrevet i det 17. aarh. (bl. 64r findes dateringen 21. sept. 1692), indeholder bl.a. Heið- reks saga, der ligesom i 203 begynder med >Hervarar þattur hinn gamlec, hvorefter folger med ny overskrift „Sagann af Heidreke könge og hans ættmonnumc. 1 modsætning til 203 slutter 582 sagaen med sattc 156?! og indeholder ikke Björn á Skarðsás kommentar til gaaderne. — I Ny kgl. sml. 1711, 4* findes en afskrift af to sagaer i 582, hvoraf Heiðreks saga er den ene.

AM 359b, 4’%. Her findes to oprindelig ikke sammen- harende fragmenter af sagaen fra 17. aarh. Det sidste er skrevet med samme haand som Heiðreks saga í 582,

og dets tekst er ogsaa nærbeslægtet, men dog saaledes, IT

XXXKIV HEIÐREKS SAGA

at intet af disse to haandskrifter kan være det andets original. Dette fragment gaar fra >fyrstic 428til s>hanne 517. I marginen findes navnene Eiolfur Einarsson (9v} og Dade (10 v); s. 10r staar et rodt laksegl med bog- staverne OT og billedet af en fugl. — Det forste frag- ment í 359b begynder, ligesom 203, med >Hervarar þattur hinn gamlic, fortsætter med >Sagan af Heidreki kongi ok hans ættmönnumc og slutter med >qvadc 29! I marginen findes navnet Þorsteirn Oddsson (bl. 8 v).

Ny kgl. sml.331, 87. Sidst í dette haandskrift findes en afskrift af Hervarar þáttr hinn gamli, som slutter med dette afsnits slutning (nærv. udg. 9416). der har rime- ligvis aldrig staaet mere, men fortsættelsen kan dog være tabt. Haandskriftet er. fra 17. aarh.

JS. 624, 4! í Landsbiblioteket í Reykjavík er ifglge titelbladet skrevet „ad Látrumm vid Isafiörd Anno 1695“, men ved slutningen af Heiðreks saga, som er den fÍgr- ste saga í haandskriftet, staar dateringen >Anno 1693<. Sagaen stemmer ngje overens med 582 og er muligvis afskrevet derefter; den eneste afvigelse af betydning er, at JS. 624 (ligesom 202 k) udelader Hervarar þáttr hinn gamli.

AM 202k, fol. Heri findes, som ovenfor bemærket, to eksemplarer af sagaen; det sidste af disse er for be- skrevet (s. XII), og her omtales derfor kun det forste. Det stammer fra det 17. aarh. Sagaen begynder bl. 1v med overskriften >Sagann af Heidreke kongi og hans ættmonnumk< og indeholder saaledes, ligesom JS. 624 men i modsætning til andre haandskrifter af samme klasse, ikke Hervarar þáttr hinn gamli. Det er dog ikke sikkert om dette er oprindeligt, ti skriften paa haandskriftets fgrste side er saa omhyggelig udslettet, at næppe et eneste ord kan læses. Det er tænkeligt, at ét blad forrest í haandskriftet er borte ogat Hervarar þáttr hinn gamli har staaet der og paa den overstregede side, men de spor af skriften, som endnu kan skelnes,

INDLEDNING XXXV

tyder dog ikke paa at dette er tilfældet. Det er paa Árni Magnússons befaling, at skriften er blevet over- streget, ti en marginal med hans haand begynder: „þetta strikist utc, mere kan ikke læses. Sagaen slutter, lige- som 582, med sattc 1562, De oprindelige gaader er fjærnede og erstattede med en ny afskrift, hvis grund- lag synes at være 192 (Scharovolskij tror, at grund- laget er de oprindelige gaader i 202k); dog udelades kommentaren, Man kan imidlertid ved at holde bl. 11, hvor den oprindelige skrift er overklistret, op imod lyset, læse slutningen af de oprindelige gaader, som har været skrevet tospaltet med kommentaren i den ene spalte.

Haandskriftet er, som det synes, to gange sammen- lignet med R og rettet derefter, forst vistnok af en af Árni Magnússons skrivere, derefter af ham selv. Árni oplyser selv herom ved haandskriftets begyndelse: >Col- lata cum Membraná Bibliothecæ Regiæ et postea cum Exemplari chartaceo qvod fuit olim Brynolfi Svenonii Episcopi Scalholtensisc. Dette sidstnævnte haandskrift er anvendt ved kollationeringen, hvor R manglede (i lakunen og sagaens slutning), og en sammenligning viser, at dermed maa menes 192 fol. (jvf. ogsaa Arne Mag- nussons brevveksling med Torfæus s. 254, 336 og Tor- fæus Series dynastarum et regum Daniæ s. 309, 364, hvor dette samme haandskrift omtales). Særlig oply- sende er, at i 202k er sætningen Þenna—kyrt (1471) overstreget ved kollationeringen, men den er netop over- sprunget i 192 (findes derimod i 203). Noget paafal- dende er det, at Árni, som naturligvis har kendt Jón Erlendssons haand meget godt, anvender udtryk som

Brynolfus Svenonius in suo Exemplari ex Membraná Regia descripto hanc variantem lectionem ex alio Exem- plari membraneo annotavitc (hvorefter fglger en variant fra H, som ogsaa findes i 192), „hic in sui Exemplaris

margine annotavit Svenonius< (ligeledes efterfulgt af en III

KXXVI HEIÐREKS SAGA

variant fra H). Men Jón Erlendsson var jo Brynj. Sveinssons skriver og har kun skrevet hvad denne gav ham ordre til; anmærkninger med hans haand kunde derfor betegnes som biskoppens notitser.

En afskrift fra 18. aarh. af den forste Heiðreks saga i 202k Íindes í Ny kgl. sml. 1189 fol.

De sidstnævnte haandskrifter af sagaen, 582 og 202k (i dets oprindclige, ikke rettede skikkelse) tilhorer gjen- synlig en særskilt gruppe, hvortil ogsaa JS 624, frag- menterne í 359b og Ny kgl. sml. 331 hgrer. Dette frem- gaar bl. a. deraf, at de begge slutter med sattc 15631. Deres tekst slutter sig ret ngje til 203, men har dog mange ubelydelige ordafvigelser. Flere saadanne er sammenstillede í Scharovolskijs udgave, s. LXII— III.

Bugge benyttede i sin udgave baade 582 (betegnet |) og 202 k (betegnet k) ved siden af 192 og U m. m. og anfgrte varianter derfra í sagaens sidste afsnit, som jo kun er overleveret i papirhaandskrifter. Herimod har Scharovolskij gjort gældende, at 582 og 202 k(samt 359 b m. m.) nedstammer fra 203 og at disse haandskrifter saaledes er værdilose for tekstkritikken. Hertil har ogsaa Andrews sluttet sig (Modern Philology XI 78), og der kan ikke være tvivl om at denne mening er den rigtige. Meget talende er folgende omstændighed: Den samme skriver som i 203 har udfyldt lakunen har ogsaa, som ovenfor omtalt, tilfgjet varianter fra H i marginen til det nærmest foregaaende kvad; i 582 og 202k er de overhovedet udeladt, men 19.—20. vers i H er dog op- taget og ligeledes nogle varianter, som skriveren ikke har optegnet í marginen í 203 men indei selve teksten (>erudc f. seruc 231, sskelfratc f. >skelfurc 2612, „munu Í. s„mune 271), Og lakunen, som i 203 er udfyldt efter H af en anden haand, udfyldes ganske paa samme maade i 582 og 202k.

Naar man sammenligner 582 og 202k med 203i det afsnit, hvor R endnu er bevaret, viser det sig, at í langt

——-

INDLEDNING

XXXVII

de fleste tilfælde, hvor 582 og 202k afviger fra 203, er det sidstnævnte haandskrifts læsemaade den oprinde- lige. Der findes dog tilfælde, hvor 582 og 202k staar sammen med R overfor 203, nemlig folgende:

R, 582, 202k.

„ Udg. 213 sinn er

1 2 3 4. ð. — 6 7 8

23.3* — 24.8% — 25. — 26. —

6!6 makligra 715 fyr hafa

108 mega (megna) tveir

1035 s.

1210 kued ek 1375 eigi 151? at segia 1625 þu mik

203 Þrasun, þrosun

319 nædag

3320-21 Gk nefndiz

3418 ok vildi 3616 þyrdi

377 hann gefi 3711-12 at hann 399 halfa mork 412 er

4710 koma

5213 þat þa (þad 202 k)

501 uill

5612 at bera

628 þat undra 6910 sinn

7356 bardaugum 8425 suerþit

sem makliga hafa firr tveir mega suarar kued ed ecke seigia

Þig mig þrösumm næda nefndist) villde| þyrftti gele

hann halfmork sem kvomu

þa þad villde bera unndra sem bardaganumnm sverðd.

I flere af disse tilfælde foreligger der i 203 en tyde- lig fejlskrivning, som enhver opmærksom afskriver af

ikke til sammenligning.

• Kilden er her ikke R, men H. ** Her haves 202 k

XXXVIII HEIÐREKS SAGA

sig selv vilde komme til at rette; dette gælder 2, 6, 8, 9, 12, 13,(14), 15, 16, 22, 23 (jvf. de andre gaader), 24. I andre tilfælde skyldes overensstemmelserne mellem R

paa den ene side og 582 og 202k paa den anden side

saadanne vilkaarlige ændringer som i næsten enhver sagaafskrift forekommer i hundredevis (vekslen af er og sem 18, af præs. og præt. 19, 21, ubetydelige æn- dringer i ordstillingen 3, 4, 20 o. s. v.). Man kunde i tilfælde som 1 fristes til at betvivle, at 582 og 202k gik tilbage til 203, da >semc< godt kan gaa an og man venter ikke nogen reitelse her. Imidlertid har baade Papp. 4! nr. 15 og 202k2 >sem:, og denne læsemaade har saaledes staaet í rs. Da 582 og 202k under alle omstændigheder maa nedstamme fra r,, er >sinn er í disse haandskrifter altsaa bevislig en rettelse, som dog har truffet det oprindelige.

Da 582 og 202k har flere fælles overensstemmelser overfor 203, maa disse haandskrifters indbyrdes forhold være saaledes:

203 |; X . Vá 582 202k

Fra x nedstammer ligeledes JS 624, de to fragmenter i 359b og fragmentet i Ny kgl. sml. 331.

Papp. fol. nr. 120 er et eksemplar af Verelius“ ud- gave af sagaen (1672) med en mængde haandskrevne varianter. Paa titelbladet staar, ifolge en notits af G. E. Klemming med Peringskiölds haand: >correctionerna uti thetta exemplar áro giorda af translatoren Gundmund Olufsson<. Men Guðmundur Ólafsson var Rugmanns efter- folger som translator ved Antikvitetskollegiet i Stockholm og dade 1695. |

En sammenligning af Guðmundur Ólafssons tilfgjelser

INDLEDNING XXXIX

med 582 og 202 k viser, som paavist af Andrews (Modern Philology XI 83 ff), en saa gennemfart overensstemmelse, ogsaa med hensyn til læsemaader, som afviger fra 203, at det er ganske utvivlsomt, at det haandskrift, hvorfra de er taget, har nedstammet fra den afskrift af 203, sem ovenfor blev kaldt x. Det har saaledes ikke haft nogen som helst tekstkritisk værdi og kan umulig have været ældre end ca. 1650 (jvf. ovenfor s. XIII). Naar íkke blot Bugge men ogsaa Scharovolskij imidlertid har tildelt Papp. fol. nr. 120 tekstkritisk betydning (varianter derfra er i deres udgaver betegnede s), beror det vel hovedsagelig derpaa, at ældre svenske forskere nævner et pergamenthaandskrift af sagaen, og der er al grund til at tro, at det er dette haandskrift, som Guðm. Ólafsson har benyttet. Bibliotekar G. E. Klemming har paa smuds- bladet í Papp. fol. nr. 120 skrevet folgende notits herom:

„Rudbeck ánför den pergamentshandskrift hvarur lás- arterna áro tagna, pá följande stállen í Atlanticans 3dje del: sid. 155, 404, 464, ságer att han har den till láns frán Peringskiöld, och omnámner nágra lásarter, som alldeles intráffa med de hár inskrifna.

Peringskiöld námner ocksá samma handskrift, uti Vita Theodorici sid. 352, och lemnar ett utdrag derur, áf- venledes instámmande med det hár tillskrifna. Som Rud- beck hade svárt att skilja sig vid de handskrifter han hade till láns, och denna numera ej finnes till, kan in- tet tvifvel vara om dess slutliga öde, hvilket den delade med sá mánga andra dyrbarheter vid Rudbeckska husets brand 1702.

Detta exemplar bör sáledes vara af vigt, sásom re- Presentant för den förlorade gamla hdsn.

G. E. K. (1850).

De af Klemming nævnte citaler hos Rudbeck lyder saaledes (se 0. Rudbácks Atlands eller Manheims Tridie Del, Ups. 1698):

S. 155: >Vthi the gambla Bócker finnes sá skrifwit,

XL HEIÐREKS SAGA

att láttahem kallades det som lág nárr om Gandvwijk och söder om Lumbæland (Cod. R Arehivi har: Ymes land för sunnan) och för án the Tyrkiarc o. s. v. Gita- tet, som er noget længere, stemmer helt overens med. den svenske oversættelse i Verelius’ udgave (jvf. nærv. udg. s. 891-3), men parentesen er enslydende med Guðm. Ólafssons tilfgjelse: >ymis land fyrer sunnann: o. s. v. (jvf. nærv. udg. s. 89 n. 2).

S. 401. >Unarvogi pag. 89. som uti Codice Regio M. S. i Archivo af Secret. Pering Skiöld, och ett annat af Myrich. lánt, rátteligen stár Munnarvogic. Det omtalte sted (s. 89 hos Verelius) er 1058 í nærv. udg.; hertit findes der ikke nogen variant i Papp. fol. nr.120, men derimod skrives >Munavogec som variant til nærv. udg. 10426 (s, 88 hos Verelius).

S. 463— 4. >Vti wár gambla Hervara Saga cap. 1. pag. Í. lis man….. Om K. Gunmundz Son i Glýsiswall. Att han war spaker, och setter domandi ifer oll þau Land, han dæmdi aldrei rangan dom. Och cap. 7 effter Archivi M. S. han war riet þamur etc. ok rát þæmde. Det forste citat stammer fra Verelius (nærv. udg. 8915 —90!); det sidste stemmer overens med en variant hos Guðmundur Ólafsson (til nærv. udg. 1147, men er stærkt forkortet; varianten lyder som nærv. udg. 3410"14 men har >rett dæmdec svarende til sdoæmðic 34!4.

Peringskiöld omtaler í sine >annotationes< til Cochlæus : Vita Theoderici regis Ostrogothorum et Italiæ, Stockh. 1699, s. 352, et haandskrift af sagaen paa folgende maade (der er tale om Nordboernes udvandring og tilbage- komst): >De priorum istorum migrationibus redituque ad suos, luculenta atque insignia exstant Testimonia in Historia Hervaræ quæ in pergameno scripta inter codi- ces Regii Archivi Antiquitatum exstat, plurimis sane in. locis auctior præ exemplari illo, quo usus fuerat Cl. Verelius in editione ejusdem operis. ta vero habent verba illa, quæ indigitamus, Cap. 2.

INDLEDNING XLT

Thessu samtiida komu austan Asiæ menn og Tirkiar, oc bigdu Nordurlaund. Foringiar theirrar ferdar voru bræd- ur tveir, het annar Odin, en annar Alfur. Their bygdu sidan badir mestann luta Nordur Halfunnar: bygde Alf- ur hinn Eystra part og kalladi epter sinu nafne Alf- heima. Thad Folk sem thar fæddest var fidara“) adrum Folke. Hin vestra lut Nordur halfunnar bygde Odin, og kallade Mannheima eda Mannheim. Bader their Brædur voru Kongar. Odin formadr theirra atti marga Sonu, urdu their aller mikler menn och riker.

Her lyder fgrste og sidste sætning som í Verelius tekst (nærv. udg. 9130-23, men resten som en marginal af Guðm. Ólafsson. | virkeligheden tyder alt paa at Peringskiöld har afskrevet citatet efter Papp. fol. 120. Retskrivningen er den samme saa at sige i de mindste enkeltheder, f. eks. >bigdu< fra Verelius men >bygdec fra Guðm. Ól.; særlig mærkes >adrum:c, hvor Guðm. Ól. har sardruc med en lille streg over u. Men selv om Peringskiöld ikke citerer originalhaandskriftet, har han. dog sikkert kendt det, og hans oplysning, at det varet pergamenthaandskrift, kan godt være rigtig, ti endnu. i det 17. aarh. blev pergament paa Ísland under- tiden anvendt til boger. Kan de ovenfor (s. XXIV) nævnte henvisninger til et pergamenthaandskrift í ÚU gælde denne codex? Dog kunde man sporge om Peringskiöld ikke havde tagct fejl. Af en fortegnelse over det svenske Antikvitetsarkivs samlinger fra aaret 1693 ses, at der fandtes en >Hervara Tattur pá Íslándska Ms. in 4:10- pá Papperc, maaske det samme haandskrift som den. sHerwarar Sagac, som Guðmundur Ólafsson bragte til Sverige 1684 (Gödel: Fornnorsk-islándsk litteratur í Sve- rige 1897 s. 285 og 181). Dette haandskrift er nu tabt, men overskriften Hervara Tattur tyder paa, at det har nedstammet fra 203, ti saadanne haandskrifter begynder

*) Trykfejl for fridara.

XLII HEIÐREKS SAGA

netop med overskriften >Hervarar þáttr hinn gamlic. Hvis vi antager at det er dette haandskrift, som Guðm. Ólafsson har taget varianterne fra, er det let at forstaa, at de stemmer overens med 582 og lignende afskrifter. Peringskiöld har da husket fejl og troet at varianterne stammede fra en membran af sagaen, som í saa tilfælde maatte være sporlgst forsvunden, hvis den virkelig har eksisteret*). Dette kan dog kun blive en formodning. Kun saa meget er sikkert, at varianterne i Papp. fol. 120 er værdilgse; de stammer som allerede omtalt fra et haandskrift af samme klasse som 582 og 202 k, men er ofte noget tillempede for at kunne passe som ind- skud í Verelius’ tekst. Nogle steder korrigeres ungjagtige skrivemaader hos Verelius, og fejl i hans tekst rettes undertiden ved konjektur; dette forekommer ikke sjæl- dent í versene, hvor allitterationen er mangelfuld (se f. eks. s. 149 n. 22). Enkelte gange findes overensstem- melser med Hervarar rímur; de vil her blive anfgrt:

*) For fuldstændighedens skyld anfores, at í Hickes Thesaurus II (1705) s. 310 ff. findes en fortegnelse over islandske haandskrifter í Antikvitetsarkivet i Stockholm, udarbejdet af Peringskiöld og dateret 13. marts 1701. Her nævnes >Herwarer Saga, continens res gestas inclutæ viraginis Hervoræ Angantyri filiæ, majorumque ejus ac posterorum, tam in Suecia Ridgothia Glæsis- vallia et Gardaricia, quam in aliis Septentrionalium oris. Est a. hic MSS Codex longe emendatior atque locuple- tior illo vereliano, juxta quem Upsaliæ An. 1672 im- pressio Historiæ hujus facta estc. — I Salans udgave af Egils saga ok Ásmundar (Upsala 1693) forekommer nogle korte citater (s. 115, 117 og 122) fra et haand- skrift af sagaen, som ifglge Salan var >vetustus codex, men som í virkeligheden sandsynligvis har været den af Guðm. Ólafsson benyttede unge afskrift. Jeg blev forst opmærksom paa disse citater efter at Papp. fol. 120 var tilbagesendt til Stockholm og har saaledes ikke været í stand til at sammenligne dem med Guðm. Ólafs- sons tilfgjelser.

INDLEDNING XLIII

1. Det ovenfor (s. XLI) citerede stykke om Óðinn og Álfr har en parallel í rimerne og kun der (Herv. rím. Í 30—39 jvf.s. LVII). Særlig mærkes, at i Papp. fol. 120 oplyses, at Óðinn og Álfr var brodre, hvilket rimerne ikke omtaler.

2. Udg. 965. Guðm. Ólafsson retter >för umc hos Verelius (= >ferd umc í U) til >fridlande, saaledes og- saa rimerne (>þar áttu friðland Andgrímssynir orku- snjallirc, I1l1 55).

3. Udg. 1005. Guðm. Ólafsson retter >fim buc til sfimtan borger<, saaledes ogsaa rimerne (IV 65).

4. Udg. 10125-6. Guðm. Ólafsson retter sAllir heygdirc til >Oddur heygde þa brædur allac og tilfgjer efter eynni: sog var ad þeirri ydiu í heilann manudc. Det samme fortælles i rimerne (V 8, 11).

5. Udg. 11128. Guðm. Ólafsson retter ssuerd i hendic til >varpad Tyrfinge út úr haugnum í hondc. Dette minder om rimerne: „út var kastað hættum hjör Her- varar Í greipar mundc (VI 42).

6. Udg. 1182. Guðm. Ólafsson retter >frijlandc til sfridlandc, maaske ved konjektur, men rimerne har sfriðland< (VIII 44).

Disse overensstemmelser viser, at enten Guðm. Ólafs- son eller hans forlæg har kendt rimerne eller muligvis et nærbeslægtet haandskrift af sagaen og optaget enkelte læsemaader derfra.

Papp. fol. nr. 121 er et eksemplar af Verelius’ udgave, hvori Guðm. Ólafssons varianter er tilskrevne efter Papp. fol. nr. 120.

I Papp. 4! nr. 79 findes som nr. VII en afskrift af Peringskiðlds anamærkninger í hans eksemplar af sagaen. Overskriften lyder: sAnnot. lo. Peringskiöld in suo Ex- emplari Herv. Saga ap. Dn. Langebec hodiernum pos- sessoremec; med blyant er tilfgjet >Broocmans handc. Peringskiölds optegnelser begynder med folgende notits: „Obrect verterar Götriks Saga, Lagerlöf Hervara, Giöd-

ALIV

HEIÐREKS SAGA

ingen Bose Saga<, hvorpaa der folger en fortegnelse over de dage da distingen afholdtes í aarene 1648—73. Storste delen af optegnelserne bestaar dog af varianter til sagaens tekst med overskriften „Ex mss. Archivi per J. Peringer<. Varianterne slutter med s. 104 í Verelius udgave; de stemmer noje med Guðm. Ólafssons margi- nalia í Papp. fol. nr. 120, men sproget er dog noget forvansket. Endvidere findes der nogle tilfgjelser til Verelius“ kommentar.

Papp. 4! nr. 62 er skrevet af Magnus von Celse (f 1784) og indledes med en Þiografi af Verelius og for- legnelse over hans værker, samt en række citater ved- rgrende Heiðreks saga fra Resen, Torfæus m. m. Der- efter findes en afskrift af Guðm. Ólafssons tilfgjelser i Papp. fol. nr. 120 i to eksemplarer og tilsidst en notits om Guðm. Andrésson og flere islandske lærde (efter for- talen til Lexicon Islandicum 1683).

Papp. 40:nr. 63. Ogsaa her findes en afskrift af varianterne i Papp. fol. nr. 120; den er noget defekt, idet slutningen mangler. Haandskrifteis sidste blade indeholder et citat fra Knytlinga saga, oplysninger om to svenske runestene, et brev til Peringskiöld angaaende en runeindskrift og dennes svar m. m.

AM 345, 4!0, som tildels er skrevet af Jón Þórðarson (se Kálunds katalog), indeholder fem fornaldarsagaer; den tredje er „Sagann af Heidreke könge og hans ætt- mönnumc. Ved dens slutningstaar: „1 litlu töme skrifud Anno 1694 og endud 1. decembrisc. Sagaen foreligger her í en ejendommelig bearbejdelse, men det haandskrift, som hovedsagelig ligger til grund, har utvivlsomt ned- stammet fra den afskrift af 203, som ovenfor (s. XXXVIII) blev betegnet x. Scharovolskij har í sin udgave (s. LXII — Il) samlet flere læsemaader, som viser, at dette er tilfældet, og muligvis kan dette haandskrift identificeres med 582; i hvert fald har de lignet hinanden í hoj grad, hvad man let kan overbevise sig om ved at be-

INDLEDNING XLV tragte de læsemaader, som í Bugges udgave optages fra 345 (betegnet a), eller endnu bedrc ved at sammenligne f. eks. gaaderne i 345 og 582. Imidlertid er der store afsnit í 345, som ikke stemmer overens med 582, og der kan ikke være tvivl om, at den kilde bearbejderen her har benyttet er de ovenfor (s. XXVI—IX) omtalte Hervarar rímur. Man kunde maaske tænke sig, at det ikke var selve rimerne, men den til grund for dem lig- gende redaktion af sagaen, som disse afsnit stammede fra, men herimod taler ikke blot den omstændighed, at hele stoffet genfindes í rimerne, hvad man í saa fald næppe kunde vente, men ogsaa det, at ord og sætnin- ger, som í rimerne maa antages at være fyldekalk, op- tages í bearbejdelsen. Dette fremgaar bl. a. af folgende eksempel:

U’s sætning >Heiðrekr konungr skipti þá liði sínu í þriðjunga< (1253) har efter al sandsynlighed haft samme ordlyd i rimernes forlæg. Í rimerne (XI 41) udvides den til et helt vers:

Heiðrik þá svo háttum brá, sem hyggur að fullvel nægi, sitt lið kná, þar segir frá, hann setti í þrennu lagi.

345 har (bl. 40 vj: „bra hann þá so háttum ad hann skiffte lide sijnu j þriá flockac. — Der er ikke grund til her at anfgre flere eksempler af samme art, men nærmere bekræftelse kan man faa f. eks. ved at efterse de sætninger i 345, som svarer til folgendc vers í ri- merne: Íl1 95, V 22, VII 50, VIII 46, XVI 43, XIX 26.

Versene behandles í 345, særlig í haandskriftets forste del, temmelig frit. I Hjalmars dodssang findes enkelte læsemaader, som oprindelig maa stamme fra U-redak- tionen eller Qrvar-Odds saga, men udenfor dette ene kvad findes der ingen spor af andre kilder end de nævnte.

Brit. Mus. Add. 4859. Dette haandskrift omtales af ‘Scharovolskij (s. LI), som dog ikke kender det af selv-

syn, og í AM 925, 4'0. de her givne oplysninger beror derpaa. Det indeholder flere sagaer, hvoraf Heiðreks saga er nr. 18 (17, Scharovolskij) med overskriften Saga af Heiðreki konungi og hans ættmönnum. Ved slutnin- gen staar: >…skrifaren Jon Þordarson Anno 1694c< (925, 4! opgiver aarstallet 1696). Titel, skriver og alder stemmer saaledes overens med 345, og det samme er tilfældet med teksten, men der er dog nogle afvigelser, og Í saadanne tilfælde synes 4859 at have den oprinde- ligste læsemaade (556: eit huert sinn 4859, einn 345; 57: sem sidr var til 4859, mangler 345). Scharovolskij tror derfor, at 4859 er originalen til 345.

345 blev hovedsagelig lagt til grund ved den udgave af sagaen, som udkom i Kobenhavn 1785. Fra denne udgave nedstammer sagaen i JS. 160 fol., som er skre- vet af Jón Egilsson paa Vatnshorn (soc Endar So Bök þesse sem Ritud var á Stóra Vatnshorni | Harkadal og Endud ad ollu leite á Seinustu árum hinnar átjándu alldar af I. E. S.c staar der ved haandskrifteis slut- ning). — En direkte afskrift af 345 fra 18. aarh. findes i Ny kgl. sml. 1701, 4*.

AM 167, 87. Her findes et stykke med overskrift „Vr sogu Heidrekz kongze, som omfatter nærv. udg. 545—819. fortsættelsen (til 8411) er ved en fejltagelse indlemmet i AM 164, 87? (bl. 70 ff). Björn á Skarðsá’s kommentar er for storste delen optaget. Stykket stam- mer middelbart eller umiddelbart fra 203. En afskrift af 167b, deriblandt dette afsnit, findes i Ny kgl. sml. 1891, 4.

I flere unge haandskrifter, særlig samlinger af Edda- kvad, optages gaaderne som et særskilt kvad; ogsaa op- Ígsningerne sættes paa vers, hvorved der fremkommer en vis lighed med samtalekvad som Vafþrúðnismál. Det ældste haandskrift, som har gaaderne i denne form, synes at være R:692 í Upsala universitets bibliotek, som af Gödel sættes til 17. aarhundredes sidste halv-

INDLEDNING ALVIN

del. Páll Vídalín (þ 1727) citerer en gaade med den omarbejdede oplesning (Skýringar yfir fornyrði lögbókar 92) og provst Jón Halldórsson omtaler í et brev 1729 Getspeki Heiðreks kóngs blandt Sæmundar Eddas >odæk (Arne Magnussons private brevveksling 195). Rimeligvis er denne omarbejdelse foretaget i 17. aarhundredes sid- ste halvdel, men ikke 18. aarhundredes forste halvdel, som antaget af Bugge (Sæmundar Edda 1867, s. XLVIII). Storste delen af de haandskrifter, som i denne forbhindelse kommer í betragtning, er imidlertid fra 18. aarh. Af selvsyn kender jeg folgende, som findes í det kgl. bibli- otek i Kobenhavn: Ny kgl. sml. 1108 og 1109 fol, 1866 (1867, kun én gaade), 1869 og 1873, 4! (gaaderne i 1866, 1869 og 1873 bestemmes af Scharovolskij s. LIX som afskrifter af et haandskrift, som var í Jón Eiríks- sons besiddelse og som nævnes i Hervarar saga 1785 s. VITI), Thott 773 a fol, 1492, 4! og 1499, 4!0, Overskrif- ten er „Formáli (-mæli) at (til, af) getspeki (gest-) Heið- reks kóngse; farst præsenteres kongen og hans vismænd, hvorpaa der fortsættes med nærv. udg. 5414 ff, og til slut er der to vers, som fortæller om falkens flugt ud af hallen. Grundlaget er utvivlsomt 203 eller et derfra stammende haandskrift. Af haandskrifter, hvori gaaderne findes, kan endvidere nævnes: Lbs. 214, 4!* (Getspeki Heiðreks konungs), 522, 4, 636, 4’% (Speke Gests og Heidreks kongs) og 1199, 4!? (se Páll E. Ólason Skrá), et par haandskrifter í British Museum (se AM 925, 4! s. 173 og 177), Ms. 21. 5. 2 í Advocates’ Library í Edinburgh (AM 926, 4! s. 39, Olai Skulerud Catalogue 11) samt >codex Vidalinianusec, som nu skal være i Pa- ris (Sæmundar Edda udg. af Bugge 450, jvf. dog Finnur Magnússons breve til Gráter í dansk Personalhistorisk Tidsskrift 1908, s. 178, 184).

Til slut nævnes, at í Ny kgl. sml. 1251 fol. er ind- lagt en seddel med fortegnelse over nogle haandskrifter

XLVIII HEIÐREKS SAGA

af Heiðreks saga. De der nævnte afskrifter kan identi- ficeres som Ny kgl. sml. 1701, 1711, 1762 og 1769, 4!.

Det viser sig saaledes, efter at hele haandskrifts- materialet er gennemgaaet, at kun forholdsvis faa har tekstkritisk værdi, nemlig:

(R-redaktionen:) R.

(H-redaktionen:) H, suppleret ved 597 og 281, samt

for enkelte gaaders vedkommende ved 203. (U-redaktionen:) U, 203 og Hervarar rímur.

2. U?s forhold til 203 og Hervarar rímur.

Som omtalt i beskrivelsen af 203 (s. XXIX) er det kun en mindre del af sagaen i dette haandskrift, som tilhgrer U-redaktionen, nemlig begyndelsen og slutnin- gen. Í Hervarar rímur er slutningen imidlertid saa at- vigende, at man hovedsagelig er henvist til sagaens for- ste del (nærv. udg. 89—94), naar man vil bestemme forholdet mellem de to haandskrifter og rimerne.

Det behaver ingen nærmere paavisning, at 203 ikke kan være afskrevet efter U, ti paa hver sidei de afsnit, som er overleverede í begge haandskrifter, vil man kunne finde flere tilfælde, hvor 203 har rigtige læse- maader overfor U’s fejl og skudeslosheder. Baade 203 og U gaar saaledes, rimeligvis gennem mellemled, til- bage til et fælles grundhaandskrift, som ingenlunde har været feilfrit, hvad man let kan overbevise sig om ved et blik paa versene í sagaens sidste del. At rimerne ligesaa lidt som 203 kan grunde sig paa Ú, vil frem- gaa af den nedenfor givne oversigt over læsemaader, som er mere oprindelige i rimerne end í U. Men da digteren selvfolgelig har fjærnet sig en hel del fra sagaens ordlyd, idet han satte den paa vers, er det klart, at en ngjagtig bestemmelse af det til grund for rimerne liggende haandskrifts stilling kan volde vanskeligheder.

INDLEDNING KLIX

Visse. omstændigheder tyder paa, at afstamningsfor- holdet er saaledes:

Herv. rím.

203 har, ligesom H, sætningen Eptir— sitt 8912 !3. den mangler baade i U og Herv. rím. Ganske det samme- gælder ordene á Hálogalandi 9115. At enkelte smaating mangler í rimerne er dog ikke noget fuldgyldigt bevis paa, at det samme har været tilfældet í deres forlæg. Men der er ogsaa andre KDRA CET, som peger í samtne retning:

Ú, Herv. rím #*) | “203, H. 902 Mannheimum Ú, heim- Ymislandi. inum manna Herv. rím. 9115 Bólmr (jvf. R’s Hólmr). Bólm. 9210 Dyrinn. Durinn 203 (samine form Vgluspá 10), Dulinn H (samme form i navne-

remser). 9321 Reitnir (skr. Reituer U). Reifnir (saal. ogs. Hyndlu- ið ljóð 23). | | 1484-5 stór borg U, borg- stóð borg. 203 (eks. mgl. in breið Herv. rím. i H). in

• Det sidste eksempel er dðú af ringe betydning, ti dels kan U’s læsemaade. være den oprindelige, dels kan ordet „breiðc i rimern€ være indsat af digteren for rimets

—

*) Bereltigelsen af dette mellemled vil senere blive paavist (s. LX). *) Alle citater fra rimerne her og i det flg. tages fra AM 614 b, 4.

IV

L HEIÐREKS SAGA

skyld. Forudsætningen for at de andre eksempler vil kunne begrunde det ovenfor skematiserede afstamnings- forhold er, at overensstemmelse mellem 203 og H giver den for U-redaktionen oprindelige tekst, hvilket imidler- tid ikke er ganske sikkert. Saadanne overensstemmelser kan nemlig være sekundære, ti naar 203 andre steder benytter H (jvf. s. XXX) kan det samme ogsaa være tilfældet i dette afsnit. I virkeligheden afviger 203 paa ét sted (nærv. udg. 92 n. 5) saa betydeligt fra U (og rimerne), at paavirkning fra H synes at være den mest sandsynlige mulighed.:Det maa dog bemærkes, at blandt de ovenfor nævnte eksempler er der ét, som ikke saa gærne lader sig eliminere, nemlig navneformen Dyrinn

“Ci U og rimerne, ti 203’s form Durinn, som bekræftes

ved Vgoluspá, kan ikke stamme fra H, medmindre man antager, at kun vokalen er blevet rettet.

Det er saaledes ikke sikkert, at det ovenfor anfgrte skema udtrykker det virkelige forhold. Folgende mulig- hed kan ogsaa komme í betragtning: |

H A ug

En ug | E / * sk SK

203 U Herv. rím.

At rimerne her opfgres som stammende fra et mere oprindeligt haandskrift end 203 og UÚ beror derpaa, at de har det rigtige víðfaðma (156%, hvor baade 203 og U har fejl (víðfarna, -farma). Nogen stor vægt tor man dog ikke lægge paa dette ene sted, ti der kan foreligge en rettelse i rimerne; í saa fald er u, i ovenstaaende skema ungdvendigt, og ug bar da sideordnes med Ú og 203. Medens det kunde have sin interesse at vide, hvor- vidt de for 203 specielle overensstemmelser med H er

INDLEDNING LÍ

oprindelige eller sekundære, hvilket dog næppe kan af- ggres, spiller spargsmaalet om rimernes ngjagtige place- ring en ganske underordnet rolle. Deres værdi for sagaens tekstkritik er ubetydelig, fordi for det forste grunder de sig paa en bearbejdet form af sagaen, hvil- ket senere vil blive paavist, for det andet kan der ikke blive meget uforandret tilbage af sagaens ordlyd, naar den er blevet omsat til vers. Dette gælder i en særlig grad rimernes sidste halvdel, hvor versemaalene er meget indviklede, og det kan i denne forbindelse næv- nes, at Ásmundur, ligesom mange andre rimedigtere, ikke er i besiddelse af den taalmodighed, som ud- kræves, hvis den besværlige form skal forenes med nogenlunde forstaaeligt udtryk, og at han har en be- tydelig forkærlighed for det forste paa det sidstes be- kostning.

Man kan dog samle en række læsemaader fra rimerne, som er rigtigere end de tilsvarende í U eller í hvert fald ikke uden interesse til sammenligning. De vil her blive anfort:

896. Rimerne anvender her og overalt, hvor navnet fore- kommer, formen Goðmundur, ligesom 203.”

8910, Ódáins.

908, Navnet Arngrímr skrives í rimerne altid And- (saal. ogs. U 9119: denne skrivemaade beror rimeligvis paa udtalen angrím-, hvis eksistens i ældre islandsk kan sluttes af R’s form 4?.

904, Eina mey, er Áma hjet, | úr heiminum manna | nam hann burt…

909, Rimerne har her og senere den rigtige form Ögn (rim: gögn). | 9115 Bólmur (saal. ogs. U). Dertil svarer í rimerne dat.

Bólmi 9117, 9414.

923. að sólarfalli.

9253, dverga tvo hann líta náði. Sverði brá yfir sindra IV*

LI HEIÐREKS SAGA

báða senn að bragði, | og utan steins þá öðling vígði… Læsemaaden >vígðic burde være optaget i teksten: fra rimerne, 203 og H.

9210, Dyrinn (saal. ogs. U).

9212, Hann leggur á þá…

9218-19, hann (o: Svafrlami) aftur komi á stefnudegi..

9221. þá Dvalinn stóð í dyrunum steins… (saal. ogs. 203: steinsdurum).

9222. Jötun Þjassa jöfur með því járni feldi (jvf. 203).

9311, Svafurlama.

9313. höggva skifti.

9317, Eyfuru.

9318, brullup (saal. ogs. 203).

9330-21, Rimerne har fejlagtigt Brani (b rimbestemt) for Hrani. (som senere forekommer). Af de andre navne: mærkes: Brami, Barri, Reitnir.

9338. tveggja.

9418, Yngja. Formen forekommer to gange.

9428. Veit hann bræður vera fyrir sjer voða stóra | og kyns ágæta… Her er >kync (jvf. R 67 utvivlsomt det oprindelige ord for U’s sslektic.

9430, Hjálmar. .hinn hugarstóri.

9530, At U her har udeladt en lignénde stikpille til ber- særken som H og R har, ses af rimerne: Auðvitað

. skal, eg tek heldur að höfðingja | góðkunnugan geymir hringa. En þann berserk ókunnan úr öðrum lönd- um, | sem fárligur líst oss falda ströndum.

95?1-3, Hvörs manns níðing held eg þig, ef hýran sprakka | áttu, fyrr en einvíg skakka. Til grund for dette vers ligger en læsemaade af samme art som R’s.

95?5-6, Óttast hef eg aldri fyrri um yðar fer0lr

9529, Kvað í þörf nú koma mundi.

96!. Aldeigu borg.

979. Ólmir sex á askinn hvörn þá ýtar gengu..

9731—2 í aftan munu við Óðin gista.

981, Aldri talaði hann æðru fyrr.

INDLEDNING LIII

1005. fimtán borgir. Her er >fimtánc sandsynligvis fejl- læsning for fimm tún< (ganske det samme findes í nogle fra R stammende haandskrifter) og >borgirc saa vilkaarligt tilfojet.

1006. Fofnirs I sm mig | fríðust síðast leiddi t á Agnafit..

1022-3. kölluðu valla konuskap í kynni að verða.

102%5. Rimerne gaar her tilbage til en tekst, som har været mere oprindelig end U’s, hvad man kan se ved sammenligning med H (14?3-30): Bjartmar skoðar barn og vonar betur gegni. | >Ætti eg stoða Andgrímssonu eftir megni. Upp á. hauður ef hún nærist athugi vinir | með öllu dauðir ekki væri Andgrímssynir. Þó menja gerði margir hræðist málma þórar, | enn má verða af henni fæðist ættir stórar..

1021, Hérvör reiddist.

1038”? þinn talinn faðir trautt var rýr | með tárum Freyju. Hvorvidt de sidste ord kun er fyldekalk eller ‘gengiver digterens opfattélse af de ord, somi U skri- ves „med fryde, kan ikke afgores.

1037? þeirra auð eg öðlast skal eða annars deyja. Dette forudsætter den rigtige læsemaade í sagaens vers: nema ek áðr fgrumz.

1045. Rimerne har svarende til U’s 18. vers: Móðir kunna taldi á trauða trúrra ráða, | bað ei nunna drauga dáuða djarft ónáða. >Búning vona bitru fleins mjer být í færi, | sannprúð kona, sonur eins og sjálf eg væric. Der har altsaa været et lignende prosastykke foran verset som í R (1624)

104!7, Hervörs paatagne navn lyder í rimerne alle vegne Hjörvarður (jvf. 17 n.8 og 114n.40g6).

1054. Rimerne tilfgjer som hyrdens ord flg. vers: Þegar sól er setst við fjöll, | sindrar eisa í loftið blá, | drauga bólin opnast öll, | eldur og reykur gýs upp þá. Dette íiinder om H’s >brennandi eldr leikr þar yfir, „þegar sól géngr undirc (1814-15)

LIV HEIÐREKS SAGA

10714. bálið óð sem blautan reyk. Jvf. H 2180,

107!19. Sváfu.

1085. eru Þjer.

1081, Læsemaaden >úr munarheimic bekræftes ved ri-

„ mernes gendigtning af U’s 37. vers: Menskur þótti eg maður fyr, | úr munar heimi býttu mjer | þann gjörðu drótt í stála styr | steyptan gulli dvergarner. Den forvanskning af versets forste linje, som findes i U, har ikke været i rimernes forlæg.

11181-1124. betra sverði býttir frú | en buðlungs alla Noregs lóð.

1130. búi Þjer.

1133 Glæsisvöllum.

1141-3. Her findes de samme læsemaader som i U: Hject hún þá enn Hjörvarður | sem hreystikempa í vigra jel, | og var þá sá öðlings bur | einkanliga tekinn vel.

1145. Her er svmc í U forvansket for >v< (9: fimm), hvilket fremgaar af rimerne: veturnar skorti fylkir fá | fimm hundraða tölu á. Anmærkningen til stedet bor stryges.

1142, minni hefnd.

11423, Til det formodede sætla. egc svarer i rimerne: dreg eg á grun.

1159, algjörvastur.

1152, væri, sagði hann, veisluspjöll | vænt að gjöra í föður míns höll. Jvf. H 3435: kvez skyldu gera þeim nokkut ilt.

1167. Angantýr.

11824, friðland. |

1197. fyrrum hefði ei frænda mínum | för sú ægt með hraustleik sínum.

120!11, Heiðrek þá, sem hermir skrá, , við Helgu Aólhlg sinni | átti son…

1227, dísarsal.

1221, Rimerne nævner, ligesom U, flere rejser til Sax- land (á sumrum stór til Saxlands fór). Men U’s >huort

INDLEDNING LV

sumar< er sandsynligvis fejl for >eitt sumarc eller „eitt huort sumar< (jvf. R: á einu sumri 44!’).

12276. Rimerne kalder kongen i Saxland Áki.

12430, Hlöður.

12433. Finnland. Denne læsemaade burde være optaget i teksten.

12429, Navnet skrives í rimerne Hrollaugur her og senere. |

1268. dýr og hjera.

1269. Má ei skeiða meður brand, | manns nema vörmu blóði. | |

1270. Gestur blindi. Senere forekommer baade nom. Gesturinn blindi og dat. Gestinum blinda.

13013, reiðuglega lítur við, | en lítt hann kveðju tekur. Jvf. H 56!6-17. Konungr sá við honum ok þagði.

13022. Stólar voru teknir til | tveimur á að sitja Þeim. Jvf. H 5680. |

13035, Fejlen í U findes ogsaa i rimerne: hvört er verk.

13225, báru hadda bleika þær.

1335-6. á köldum vetri hvítan skjöld.

13319-20, kveð eg lítið kvikindið, | kóngvefju er nefnum

• vjer.

13327, Gaaden gengives i rimerne: Hvörjar runnu rignd- ar tvær | reginfjalli, en hvör var mey, | er þó sonur, og áttu þær, | ei má þar við segja nei? Dette maa grunde sig paa rigtigere læsemaader end U har.

1388 Her og svarende til 1381! har rimerne sdrynhuarn (drin-)<.

13918, so fluttist vetur um rúmið rutt. Her findes de samme fejl som i ÚU. -

13914—-15, Det mindre oprindelige ord >svínsinnac findes ogsaa Í rimerne. E

13916, níu.

1406. Ragvættir, það inni eg, einn þú veist til heilla seinn.

14017, Hávaða undir fjöllum.

LVI HEIÐREKS SAGA

1411. Greipá. Denne læsemaade bestyrker den í anmærk- ningen udtalte formodning, at Greipá i 203 stammer fra U-redaktionen.

1412, Rimerne skriyer her Damphstaðir og ligeledes (Damp-) svarende til 1422.

14413, í vent.

14535, barni.

1463-6. Rimerne forudsætter her rigtigere sein daði end U’s: Hornungs barn á hauga veg | hlutlaust sat, þá skifti | öðling buðlungs eigu mjeg, | undan vondum kipti.

1482. Myrkviðar skógur skildi lönd. |

1484—5. Á fögru völlum borgin breið | við braut var kölluð af skógar leið.

14813 á gylta hjálma glóaði Þar.

14830, syðsta.

150?-1?, Verset gengives i rimerne: Lútari hnje á hauðurs brún | heldur en sje í silkidúð | við biðils knje að breka hún | um blíðu fje eða orma tún.

150%1, þegar var oss búið drykkju stjá.

15024— 1516. Öngvan færan eg sje mann, | enn þó væri keyptur hann, | Hlöður sem bæri bardagann |. bjóða

• nær og finna þann. já

15117, huslaði (se vers XIII 17 i rimerne).

1512 Núna Húnum hvar skal þar…

152? á. .Dyngju..dölum; saal. ogs. 152!8.

1528. á Dúna heiðar leið; saal. ogs. 15219: á. . Dúna.. heiði. |

1529. Jassar fjöllum. |

153!1-13, síst mjer líst að hræðast. Dette stemmer ‘over- ens med U’s læsemaade.

15418. Höfðingjar þá heilir voru þó allir.

15419-20, Rimerne gaar her tilbage til samme læsemaade som í U: Hlöður eggjar Húna fast af megni, | sagðist bjóða Gottum grið, | get eg nú sje seinunnið.

INDLEDNING LVIL

1551!-12 Brendar veigar bauð eg þjer. Her synes ordene sbrendar veigarc at være en reminiscens fra 144!8. 1562, Tilnavnet forekommer to gange i formen súlfs- ham(ur)e. 1564. víðfaðma.

Der kan, naar man ser paa disse læsemaader, ikke være nogen tvivl om, at rimerne i nogle tilfælde staar nærmere ved det fælles grundhaandskrift end U. Paa den anden side er der en hel del steder í rimerne, hvor indholdet afviger ganske betydeligt, ikke blot fra U men ogsaa fra de andre redaktioner, og det er her klart, at rimernes tekstform er uoprindelig og bearbejdet. Der ind- skydes en mængde smaa tillæg, om hvilke det dog tor siges med sikkerhed, at intet af dem beror paa gamle minder eller ukendte kilder. At gennemgaa alt dette vilde blive alt for vidtlgftigt, og her nævnes derfor kun nogle af de vigtigste afvigelser.

’ De forste linjer í U (8914 udvides i rimerne og kombineres med andet stof til en beretning af folgende indhold: De hedenske og jætteaglige efterkommere af Cam, Noahs san, flygtede bort fra Kanaans land og bo- satte sig i Norden. Deres lande blev kaldt Jötnaheimar og Risaland*) nord for Gandvík. Disse jætter og halv- jætter boede alene for sig, indtil ogsaa Japhets efter- korimere, som ligeledes var hedenske men menneske- lige og skanne af udseende, kom sejlende frá Asien. Deres farere var de to konger, Óðinn og Álfur. Den sidste tog ostriget (austurríki)i sin besiddelse, og det fik saa navnet Álfheimar; de fleste af beboerne var skon- nere end andre mennesker (jvf. U 9156), Óðinn blev hersker over Sverige, men underkastede sig ogsaa Sax- land og endnu flere lande, saa at han tilsidst var herre Over storste delen af Evropa. Tyrkerne fra Troja slut-

CR Risaland forekommer ogsaa senere i rimerne, hvor sagaen har Jgtunheimar, nemlig 896, samt 1202 hvor Heiðrekr for at træffe Hofundr sejler til Risaland.

LVIII HEIÐREKS SAGA

tede sig til ham og bosatte sig i hans lande. Óðinn var klog og smuk og trolddomskyndig, og man dyrkede ham som en gud. Hans rige blev kaldi Mannheimar.

Orvar-Oddr kaldes Naddoddur fgrste gang han næv- nes og forveksles senere med Islands forste opdager.

Da Arngrimssonnerne kom til Samso (jvf. 9624 siger rimerne, at de landede í Munarvogur, medens Hjálmar og Oddur landede i Unavogar paa den modsatte side af „en. Navnet Munarvágr forekommer í sagaens vers, hvor det dog er forvansket í U, men omarbejderen har sikkert optaget det fra Qrvar-Odds saga, som han uden tvivl har kendt (se særlig vers Ill 92—6, 107, IV 16—17). Svarende til Unnarvogi 1042-7 har rimerne Munaðar- vogi.

Sagaens korte omtale af Hjálmars og Oðlds kamp med Arngrimssonnerne (s. 98—99) udvides til lange kamp- skildringer af rimernes sædvanlige art.

Hgfunds raad (116!7-25) afpasses tildels efter de senere begivenheder: Ekki heldur öðrum bjarga um skal hirða, | ær fjelaga sinn fór að myrða… Einninn trúnað ekki frillu allan segi. Der tilfgjes to raad: Á grið sín aldri gangi sjálfur geð að tæla, | nje með sjer hafi marga þræla, | menn hertekna þeygi dæla. Det forste sigter til modtagelsen af Óðinn.

Tyrfings lre ugærninger er ifolge rimerne Angantýrs, Haraldr og Hálfdans og endelig Heiðreks drab.

Skant Hofunds fjærde raad í rimerne er blevet æn- dret (se ovenfor), er den begivenhed, som det sigter til, afpassel efter raadets oprindelige form (sat hann sé eigi úti síð hjá frillu sinnic). Det fremhæves nemlig, at Heiðrekr kom sent hjem fra jagten (jvf. s. 126) og mgdte Sifka ude. De senere begivenheder er afvigende fra sagaen; efter at Heiðrekr er blevet befriet (jvf. 1281) sejler han hjem til Reiðgotaland, men kommer snart til- bage med hundrede krigsskibe. Det kommer dog ikke

INDLEDNING LIX

til kamp mellem de to konger, ti Hrollaugr faar at vide, at hans son er i live og gnsker derfor fred.

Af gaaderne optages kun folgende (med U’s nummer): 1, 7„ 4, 11, 23, 3, 15, 9, 8, 26, samt naturligvis 28. Grunden er sikkert den, at digteren her har valgt el meget vanskeligt versemaal, hvilket var saa meget mere uheldigt, som det her netop kom an paa, at bevare saa meget som muligt af gaadernes forblommede udtryk. Han har derfor opgivet al faa alle gaaderne med, og de faa, som han omdleler, er meget uklare og mislyk- kede. |

Afsnittet om Heiðreks drab (jvf. s. 140) er omarbejdet, for at der skal blive anvendelse for Hgfunds femte raad. Heiðrekr drog ud paa en rejse og red paa sin bedste hest, og de ni trælle, som ogsaa havde gode heste, fulgte ham, men resten af folget blev noget tilbage. Om aftenen opslog kongen og trællene deres telte under Hávaðafjoll, og her blev kongen dræbl.

Kampene i sagaens sidste del, særlig det store Hunner- slag, skildres meget udforligt. Hunnerhærens storrelse er í begyndelsen „hundrað þúsundir þrennar.. .og sjötigir, hundruð átta að aukic. Lignende oplysninger gives om modstandernes antal, og læseren underrettes af og til om, hvor mange der er tilbage. Ved slagets slutning er 300 Hunner og 15000 Goter i live. Storste delen af slag- skildringerne bestaar af traditionelle vendinger. Paa slagets tiende dag kommer endelig afggrelsen. Ormarr bliver dræbt af Humli, Humli af Gizurr, Gizurr af Hlgðr, Hlgðr af, Angantýr. Herlaugr, som deltager paa Angan- týrs side, bliver farligt saaret, men helbredes og bliver konge i Garðaríki. |

Svarende til U’s 20. kap. har rimerne et afsnit, som her gengives: Angantýr herskede over Reiðgotaland til sin dod og derefter hans son, Heiðrikur úlfshamur. Slægten kan fra de olte stamfædre, Óðinn, Álfur, Goð- mundur á Glæsisvöllum, Andgrímur, Starkaður, Gylfi,

LX HEIÐREKS SAGA Þjassi og Bjartmar, fores ned til Islændinge. Derpaa gives folgende slægtrække: Heiðrikur úlfshamur—Hildur —Hálfdan snjalli— Ívar víðfaðmi — Álfhildur gift med Valdar konge i Danmark—(Haraldur hilditönn og) Rand- ver —Sigurður hringur— Ragnar loðbrók—Björn járnsíða — Ásleikur Hróaldur hryggur— Björn byrðusmjör— Þórð- ur landnamsmand paa Höfðaströnd, fader til elleve son- ner, og otte dotre. Denne slægtrække beror, som man ser, paa det stykke, som í U findes 15525—15710, kom- bineret med Landnáma (udg. 1925 s. 108). Men rimerne har intet svarende til resten af tillægget om de sven- ske konger (1571 ff.). Med hensyn til den form af sagaen, som repræsente- res af rimerne, er der to muligheder. Enten ligger der en omarbejdet prosatekst til grund for dem, eller ogsaa er det selve forfatteren, Ásmundur Sæmundsson, som har ændret indholdet samtidig med at han satte det paa vers. Mod denne sidste mulighed taler íkke blot, at saaledes plejede almindelige rimedigtere næppe at bære sig ad, men ogsaa det, at Ásmundur et par garige hen- viser til sagaen angaaende ting, som ikke findes í U, nemlig XI 29 (= U 12489): Tvævetur sá buðlungs bur | birtir. sagan væri | Herlaugur..og XIX 33 (í skildringen af Hunnerslaget): Tuttugu mílur trú eg heyra mátti, | þegar þeir riðu rómu að, | ritað so hef jeg lesið það. En fuldstændig nojagtig gengivelse af denne omarbejdede tekst er rimerne dog sikkert ikke; visse forkortelser skyldes rimeligvis Ásmundur, og et steds gor han endog selv opmærksom paa, at dette er tilfældet (Til virða skæðra vil eg ei | vífsins öll hjer orðin tjá VI 28, om Hervors samtale med gengangerne). |

3. Forholdet mellem R, H og U. Flere forskere er kommet ind paa spörgsmaalet om forholdet mellem Heiðreks sagas redaktioner, men saa- længe man kun tog hensyn til de to, som aftrykkes í

INDLEDNING LXI Bugges udgave, H og R, var grundlaget for undersogel- serne ikke af en: saadan art, at sikre resultater lod sig udlede deraf, undtagen i nogle tilfælde. Efter at Andrews havde paavist U’s uafhængighed af H og R, blev der mulighed for en sikrere bedsmmelse af overleveringen. I en afhandling í Modern Philology XXI (1923) 187— 199 (jvf. samme tidskrift XVIII 29—36, hvor sagaens vers behandles udfgrligere end her vil blive gjort) ud- reder Andrews forholdet mellem redaktionerne paa en maade, hvortil jeg i de allerfleste tilfælde kan slutte mig. |

R 11—41, H 14—42 U 891—9319. R nævner forst Sigrlami, konge i Garðaríki, som fra nogle dværge havde faaet det udmærkede sværd Tyrfingr. Sværdet beskrives. En viking ved navn Arngrímr bliver kongens hærfgrer og stotte, og faar til slut ikke blot kongens datter, Eyfura, til ægte, men ogsaa sværdet som gave. Derpaa bosætter han sig í sit fædrenehjem i.gen Hólmr. Dette sidste navn er imidlertid fejllæsning for Bólm(r), hvilket íkke blot fremgáar af H og U, men ogsaa af et vers (8) i QOrvar-Odds saga: þeir í Bólm austr.| bornir váru.

• Svarende hertil har H og U et forholdsvis udfgrligt afsnit, som í forhold. til R maa anses for lái Det kan deles saaledes:

1. En kortfattet geografisk orientering, som í U ind-. ledes med en. henvisning til gamle boger, og i forbin- delse dermed omiales kong Guðmundr paa Glasisvellir (Glæsis-) og hans son Hgfundr. Et lignende stykke, hvor í hvert fald Hofundr har været: omtalt, maa ogsaa have staaet í R, hvor Hgfundr begynder at spille en rolle i sagaen, men her er nu lakune i R.. Stykkets plads er í H og U uheldig, ti Hofundr bor naturligvis- íkke præsenteres sammen med de slægtled, hvortil hans hustrus urgamle forfædre hgrer. Ligeledes er det paa- faldende, at allerede her nævnes, hvad der skete efter Guðmunds dod;. dette findes i H og 203 (jvf. s. XLIX—L),

LXII

HEIÐREKS SAGA

men ikke í U. Grunden til omflytningen af stykket om Guðmundr er sikkert den, at man har fundet rimeligt, at han blev omtalt sammen med de andre stamfædre til Heiðreks slægt. — Der er mellem H og U enkelte afvigelser, som dog er af ringe betydning. U’s omtale af Tyrkernes ankomst til Norden (895, jvf. 9130—31) er maaske senere indsat. Derimod synes Mannheimar i U (899 at være rigtigere end Ymisland í H (19, tá meningen synes at være, at der ogsaa boede jætter % Ymisland, og at folkeblandingen bestod deri, al de gif- tede sig med kvinder fra den længere sydpaa liggende menneskeverden.

2. En slægtrække, som fra stamfædrene Arngrímr (Hergrímr) og Álfr fores ned til Arngrímr i Bólm. Nogle hovedbegivenheder í slægtens historie omtales. Der kan nu ikke paavises nogen kilde, hvorfra dette afsnit kan stamme. Der er nogle bergringspunkter med Gautreks saga (Ranisch udg. s. 12) men ikke noget afhængigheds- forhold. Paa grund af H’s alder maa man antage, at det fælles grundhaandskrift for H og U har været saa . gammelt, at den mulighed ikke er udelukket, at afsnittet kan bero paa mundtlig tradition, som sagaens oprinde- lige forfatter ikke har kendt eller ikke brudt sig om at benytte. U har udforligere tekst end H, og dette maa forklares saaledes, at H forkorter, Saadanne træk som omtalen af Starkaðs tvekamp med Hergrímr (9018"19)*) og skildringen af Álfhilds bortfjærnelse (9138) synes at maatte bero paa gamle minder, Undertiden er sammen- hængen í H uklar; det motiveres ikke, hvorfor Þórr pludselig optræder som Starkaðs drabsmand, og det udelades, at Starkaðr efter Hergríms drab beholder hans son Grímr hos sig, men dette er ngdvendigt for at man skal forstaa, at Grímr senere folger med Álfhildr. U’s

*) Stedet senn efsti foss at Eiðic er maaske Ulefoss i nedre Telemarken (jvf. Bugge NS 351).

=; Pl

INDLEDNING LXIII

sætning Álfheimar —-Raumelfar (9173) genfindes næsten

“ ordret i Ynglinga saga (Hkr. Í 81). U’s slægtrække

SN

Arngrímr — Hergrímr—Grímr passer ifglge gammel navne- skik bedre end H’s Hergrímr-—-Hergrímr—Grímr. Hvor- vidt Bauggerðr i U eller Baugeiðr i H*) er det riglige kan ikke afgores, men den forste form er ellers ukendt. At H (og 203) henfgrer sen Bólm til Hálogaland er fejlagtigt og har, da det mangler i U, maaske ikke staaet tí U og H’s fælles original.

3. Sigrlami san af Óðinn omtales. U ved en del mere om ham end H, og H synes ogsaa her at være forkor-

„ tet. I hvert fald maa H have udeladt, at Sigrlami var

konge i Garðaríki, ti dette findes baade i R.og U (jvf. i H, at Arngrímr kommer til hans rige paa et togt til Bjarmaland 419, Hvad R ved om Sigrlami tilskrives í H og U ikke ham men hans sæn Svafrlami. At dette ikke er grebet ud af luften synes at fremgaa deraf, at ogsaa í Qrvar-Odds saga er Eyfura datter af Svafrlami. Den der indforte dette træk í Heiðreks saga forkastede dog ikke Sigrlami, men gjorde ham blot til Svafrlamis fader. At H én gang skriver Sigrlama (4!) er vel kun en skrivefejl.

4. Sværdets erhvervelse og Svafrlamis dgd. Den for- tælling, som H og U har herom, er vistnok blot op- digtet ud fra R’s sætning >þessi konungr hafði eignaz sverð þat af dvergum, er Tyrfingr hét<, somigen beror paa vers (R 23, 26), hvor ogsaa dværgen Dvalinn næv- nes, Der indfores saa motivet om dværge, som tvinges til at smede sværd, men som til gengæld udleverer det med en forbandelse (jvf. Ásmundar saga kappabana, lwei Fornaldarsögur 82). I R er der ikke tale om noget saadant, men netop paa Tyrfingr, som under alle omstændigheder var et farligt sværd, syntes en saadan oprindelse godt at kunne passe. R oplyser, at sværdet

a

—A————–—————-——–—–.- ——-— AÐ a

*) Bugge læste Bauggerðr í H (NS 204)

Lð

LXIV HEIÐREKS SAGA

{ligesom Dáinsleif Sn E Í 434) blev en mands bane hver gang det blev draget, og dette optages i forbandelsen, men naar der tilfajes, at der skal begaas tre ugærnin- ger med sværdet, saa er dette traditionelle tal (jvf. Gautrekssaga udg. af Ranisch s. 29) indsat uden til- strækkelig omtanke, ti í selve sagaen er det vanskeligt at paavise netop tre saadanne ugærninger. Forst og fremmest maatte forbandelsen dog naturligvis gaa ud over Svafrlami, som lvang dværgene til at smede svær- det, og det blev saaledes nodvendigt at gore Arngrímr til hans fjende og lade ham í en kamp faa fat paa hans eget sværd for at dræbe ham dermeð, hvorpaá han tager Eyfura til ægte (jví. Aarbb. f. nord. oldk. 1911, 25—7). — Ogsaa i dette afsnit er U í det hele taget noget udforligere end H; bl. a. kender U navnet paa Eyfuras moder. Baade Dulinn og Durinn, men ikke Dyrinn, findes öogsaa andre steder som navn paa en dværg, og det er ikke let at sige, hvilket navn her er det oprindelige. n ð

Sagaens begyndelse viser íðaálöðeá; at baade H og UÚ gaar tilbage til. en omarbejdet form af sagan, medens R nærmest synes at repræsentere den oprindelige tekst. At udlede R-teksten fra den form af sagaen, som H og U har, er ikke muligt. Det kan allerede her nævnes, at dette resultat i det folgende vil blive bekræftet. Men deraf folger, at naar R og U stemmer overens overfor H, maa det sidstes tekst antages for at være uoprinde- lig. Med hensyn til overensstemmelser méllém R ogH overfor ÚU gælder det samme kun í en vis grad, hvilket nærmere vil fremgaa af det folgende. " |

R 41—81, H 4%— 73, W 9319— 9597, Af Arngríms og Eyfuras tolv sanner nævner R kun seks, og tilfojer, at det ikke kender navnene paa de andre. H og U har alle navnene, maaske fra et gammelt vers, som bl. a. findes í Hyndluljóð 23 (se f. eks. Eddica minora s. xc og 105), dog tildels med andre navne end i sagaen. Endvidere

INDLEDNING LXV

nævner H og U tre af brodrenes sværd“*), medens R kun kender Tyrfingr som Angantýrs sværd, som han dog forst paa et senere tidspunkt faar som gave. Over- hovedet skildres brodrenes færd udforligere i H og U end í R. At R íkke kan afledes af den tekst, som H og U repræsenterer, ses bedst af tilfgjelsen seigi eru nefndir fleiric efter de seks brodres navne. U’s $tlv- stændighed overfor H fremgaar af sværdsnavnet Hrotti, som ogsaa kendes andre steder fra, medens H har det fejlagtige Broti.

Det folgende afsnit om brodrenes bejlerfærd til Up- sala synes ved forste gjekast at fremvise et nyt forhold mellem redaktionerne. Overensstemmelserne i ordlyden mellem R og U er igjnefaldende, medens H nærmest synes at staa isoleret. Dog stemmer H og U overens deri, at de kalder Upsalakongen Yngvi, medens han i R hedder Ingjaldr, et navn som bekræftes ved Qrvar- Odds saga. Hans datter kaldes í H og U, ligesom í Qrvar-Odds saga, Ingibjorg; R har ikke dette navn i prosaen, men da det forekommer i et vers (R 10) har forfatteren naturligvis kendt det. Der er, naar man ser nærmere efter, ingenting som forbyder at antage, at H og U ogsaa her har fælles oprindelse overfor R. Men U har í alt væsentligt bevaret den oprindelige ordlyd, medens H ændrer og forkorter.

Forst og fremmest ’lader H Angantýr optræde som bejler, medens det i de andre redaktioner er Hjorvarðr. Grunden til ændringen er klar. I kampen paa Samsg var det naturligst, at de to rivaler blev stillede overfor hinanden. At Hjálmarr her kæmpede med Angantýr stod imidlertid ikke til at ændre, ti det fremgik af hans dods- sang. Altsaa maatte Angantýr gores til bejler. Herved kommer bearbejderen dog fra asken i ilden, ti kort

*) Mistilteinn som Sæmings sværd nævnes ogsaa i Griplur III 53 (Rímnasafn I), men kilden er vistnok Heiðreks saga (Andrews i Mod. Philology X 51).

| V

LXVI HEIÐREKS SAGA

“efter at Angantýr har aflagt det lofte ikke at ville ægte nogen anden kvinde end Ingibjorg gaar han hen og gifter sig med Bjartmars datter. Man kan ganske vist bortforklare denne modsigelse (jvf. Aarbb. f. nord. oldk. 1911 s. 22), men naar R og U er enige í at Hjorvarðr er bejleren, maa vi forudsætte, at dette er det oprinde- ligfæi sagaen.

Endvidere har H et stykke om Tyrfingr paa et hgjst paafaldende sted (531— 621. | U findes intet tilsvarende, og der kan ikke være tvivl om, at Andrews (Mod. Phil. XXI 189) har bestemt det rigtigt som en noget sam- mentrængt gengivelse af sværdets beskrivelse í en R- tekst (jvf. 21—39, At den blev indsat her, kan forklares saaledes, at H-redaktionens ophavsmand (som vistnok er Haukr selv) forst fik fat paa R-haandskriftet efter at han havde afskrevet sagaens begyndelse.

Den ovenfor (s. LXII) fremsatte antagelse, at H-teksten er forkortet, bekræftes ogsaa her. Ikke blot er H mere kortfattet end de andre redaktioner, uden at man dog kan være tilbojelig til at tro at de udvider, men det har ogsaa en fejl (623), som bedst kan forklares som en folge af forkortningen. Hvis det er rigtigt, maa man tro, at den er foretaget af Haukr selv, ti hvis han í sit forlæg havde fundet en saadan fejl, vilde han sikkert have rettet den.

R 81—92 H 817—838. Ú 9527— 962. Den vigtigste afvigelse er her, at medens brodrene i R forst rejser til Bjarmarr jarl, hvis datter Angantýr faar til ægte, derpaa hjem igen og endelig til Samso, drager de í H og U direkte fra jarlen, som her kaldes Bjartmarr, til gen. Ogsaa herom gælder det, at man snarere kan tænke sig, at R’s fremstilling er blevet ændret end det modsatte. Ved en saadan ændring opnaas, at Angantýr drommer om sin dod umiddelbart fðr kampen forestaar. Ligeledes skulde man vente, hvis han var kommet hjem

INDLEDNING LXVII

efter brylluppet, at han havde taget sin hustru med, men det ses senere, at hun er blevet tilbage hos fade- ren. Hvis man antager, at det fælles grundhaandskrift for H og U har henfort brodrenes hjem til Hálogaland, ligesom H, og jarlens sæde til Aldeigjuborg, ligesom U, hvilket dog er meget usikkert, er det naturligt, at ruten Bólm— Aldeigjuborg—Bólm— Samsg blev simplifi- ceret.

Ogsaa her finder man spor af, at H er bearbejdet í forhold til U. Angantýrs drgm fortælles í modsætning

til R og U í direkte tale, — som H ogsaa ellers har forkærlighed for, jvf. Svafrlamis tale til dværgene, ord- skiftet í Upsalakongens hal o. s. v., — men dog bliver

paa et sted sþeir snerie staaende for >vér snerim: (836), H udelader ganske beretningen om Arngríms afsked- tagen med sine sonner, men U viser, at den har staaet i grundhaandskriftet, dog, í modsætning til R, naturlig- vis for brylluppet. Da Angantýr í U (og H) allercde for blev omtalt som ejer af Tyrfingr, maatte det ude- lades, at Arngrímr gav ham sværdet ved denne lejlig- hed. Men sætningen >kvað þeim nú í þurft mundu góð vápn komae (9539) er alligevel blevet staaende. At Ángantýrs hustru hed Sváfa fortælles baade i R og U. H har navnet kun í et vers (H 8) i en form, som grunder sig paa fejllæsning.

R 92— 1419, H 9?26— 1483, U 9624— 1012. Om kampen paa Samsg, som ender med alle Arngrimssonnernes og Hjálmars fald, har R og U en udfgrlig beretning, som dog for en stor del bestaar af vers. Í H er dette er- stattet med et ganske kort uddrag og en henvisning til QOrvar-Odds saga, hvilket naturligvis er uoprindeligt. Haukr eller maaske en ældre afskriver, som har været i besiddelse af Qrvar-Odds saga, har ikke brudt sig om at ofre tid og pergament paa afskrivning af et afsnit, som han allerede havde, om end í en noget afvigende form.

LXVIII HEIÐREKS SAGA

I .H’s korte uddrag er der et par punkten som for- tjener opmærksomhed. R fortæller at brodrene straks da de kom til gen fik gje paa modstandernes skibe og overfaldt dem. I U gaar de forst op paa gen, og det samme fortælles i H (>gengu upp á land atleita Hjálm- arse). Efter henvisningen til Qrvar-Odds saga synes denne saga nærmest at være kilde til H’s uddrag. Der- paa tyder læsemaaden Munarvágar 103 og den omstæn- dighed, at Ingibjorg segner dod om ved synet af Hjálm- ars lig og bliver hojlagt sammen med ham. R og U lader hende dræbe sig selv og omtaler ikke hgojlægnin- gen. At Hervarar rímur her stemmer overens med H kan ikke bruges som argument for U’s uoprindelighed paa dette punki, ti der er í rimerne utvivlsom paavirk- ning fra Qrvar-Odds saga (jvf. s. LVIII).

Hvad R og UÚ angaar, er der ret betydelige afvigelser i ordlyden, men der kan dog ikke her, ligesaa lidt som de fleste andre steder, være tvivl om, at begge haand- skrifter gaar tilbage til den samme skrevne tekst. Ste- det, hvor kampen foregaar, kaldes i R Unavágr (9“), í U Unavágar (962) Man maa nærmest tro, at dette skyldes en uagtsomhed i det fælles grundhaandskrift eller maaske hos sagaens forfatter, ti det fremgaar se- nere af et vers (R 25), at det rigtige navn er Munarvágr, og denne læsemaade har R ogsaa senere i prosaen (18), hvor det dog parafraserer et vers (H 1!-% í hviket m var bestemt ved allitterationen. Derimod gennemforer U formen uden m (10426, 1059)

At udrede forholdet mellem R og U Ket er igvrigt vanskeligt. Saa meget er dog sikkert, at í versene har U flere læsemaader, som er bedre end R’s (tveir full- hugar, en á hlið brynja o. s. v.), og verset R 11 staar i U paa sin rigtige plads. Undertiden stemmer U’s læsemaader í versene overens med Qrvar-Odds saga. Hvis U her havde bevaret det for Heiðreks saga op- rindelige, maatte man antage, at R havde ændret í en

INDLEDNING LXIX grad, hvortil man ellers ikke finder mage i dette haand. skrift (se versene R 4? 91-? 1078, men det er f. eks. ikke udelukket, at en afskriver kan have kunnet versene udenad og ændret derefter. Paa den anden side venter man, hvis U havde laant fra Qrvar-Odds saga, at nogle af den sidstes plusstrofer var optagne, men dette er ikke tilfældet.

Den forste mulighed er maaske den rigtigste. Í hvert fald synes R-teksten ikke at være saa god her som ellers. Det kan saaledes være et spörgsmaal, om Hjálm- ars og Odds samtale for kampen ikke er bedre bevaret i U (9726—9814) end i R (103—11%. U har her et vers (U 4), som ganske vist er meget forvansket, men som ogsaa findes i Qrvar-Odds saga í en form, som næppe kan være grundlaget for U’s (Hliðum vit fyr hjaldrvið- um aldri þótt okkr atalt þykki) I R parafraseres det (1011—12, Man kan ogsaa være tilbgjelig til at mistænke R-teksten, naar det forst hedder, at Hjálmarr >gekk fram Í móti Angantý, og derefter >snúaz þeir í móti Hjálmarr ok Angantýr< (1115 17, Naar U oplyser at Odds skjorte var fra Irland og at Hjálmars lig blev bragt til Sverige, saa stemmer begge dele overens med Orvar-Odds saga, men om dette horer oprindelig hjemme i Heiðreks saga eller ej kan næppe afgores. UU

R 141—178. H 1485-1719, U 1021—104!2. Atter her staar U og H sammen overfor R, idet de begge har den oplysning, at jarlen paa trods af manges raad be- stemte at Hervgr skulde opfgdes. Den betydeligste af- vigelse, som findes her, er, at H udelader episoden om Hervgrs mellemværende med trællene, tilligemed hendes versificerede samtale med bedstefaderen. Át H imidler- tid har kendt versene, ses af det korte referat: >Hón komr at jarli einn dag ok mælti: brott vil ek heðan, því at ekki fæ ek hér ynðic (jvf.: fæ ek ekki hér ynði et næsta). Grunden til udeladelsen er sikkert ikke blot H’s almindelige hang til forkortelse, men ogsaa hele

LXX HEIÐREKS SAGA

episodens usandsynlighed (Hervgr faar forst nu at vide, hvem hendes fader var) og versenes mangelfulde til- knytning til prosaen (hvem er Fróðmarr? hvad er det for dramme Hervgr hentyder til?).

R 177— 213. H 1719— 212. U 10414—10710. Ogsaa her er der god overensstemmelse mellem R og U, me- dens H synes at være forkortet. Fælles for H og U er omtalen af hgjildenes blussen og hyrdens forskræk- kelse for versene. Den storste afvigelse er her, at H gengiver Hervgrs samtale med hyrden fgrst i prosa, dog med en temmelig grov misforstaaelse af et vers (H 4); derpaa nævnes hyrdens flugt, og saa optages versene i deres helhed. Dette maa forklares saaledes, at en afskriver forst har villet udelade versene, men af en eller anden grund har opgivet dette igen. Gan- ske ubetydelig er H’s tilfgjelse om vikingehavdingens dad (172?

‘Selve kvadet om Hervgrs samtale med hyrden har í alle redaktioner afvigelser fra det oprindelige. U har versene i riglig orden, men opfatter baade det fgrsle halvvers (U 1914) og det sidste vers (U 25) som hg- rende med til samtalen, skaont de begge í virkeligheden er rent fortællende. - Desuden er der en mængde smaa- fejl i teksten, som altid í U’s vers. H har de samme vers som UÚ, og teksten er bedre, men her er til gen- gæld den fejl, at det sidste vers (H 7) er flyttet frem foran H 5, naturligvis fordi verset H 5 er blevel mis- forstaaet, som om Hervgr der talte om hyrdens flugt; altsaa maatte det vers, hvori selve flugten omtales, staa for. R udelader begge de fortællende vers(H 1** og 7), sikkert med vilje, da deres indhold var optaget i prosaen (181”? og 211? 13) Der er saaledes kun sam- taleversene tilbage, men ét af dem (H 4, U 22) er over- sprunget; for at faa den regelmæssige afveksling í sam- talen har man saa ombyttet versene H 5 og H6 (R 22 og 21), uden at tage hensyn til, at forste halvdel af det

INDLEDNING LXKXI

vers, som stilles færst, netop hentyder til slutningen af. det vers, som stilles sidst (jvf. Aarbb. f. nord. oldk. 1911, s. 11). Det er heraf klart, at mellem R og den originale saga ligger mindst én afskrift.

Í selve versene er der betydelige varianter. Særlig mærkes, at der í H synes at foreligge bevidste omdigt- ninger (se versene H 2% og 6%), ti ifolge den her hævdede opfattelse af redaktionernes forhold, maa over- ensstemmelse mellem R og U give den oprindelige tekst.

R 2118-3211, H 2128— 3316 U 1071i—-113?7. I prosa- stykket foran kvadet har H den tilfgjelse, som naturlig- vis er urigtig at Hervgr saa hgojboerne staa ude (2128). Selve kvadet er bedst bevaret í H; her mangler kun et halvvers (H 2659, som maaske er udeladt af den grund, at en skriver troede det var fejlagtigt, at det blev gentaget her (jvf. verset H 17). U overspringer to vers (R 30—31, H 15— 16), men efter at disse vers var borte, passede det foran dem staaende prosastykke ikke, og det blev derfor flyttet længere frem (10823-4). Ligeledes mangler derto vers (H19—20, U35—36) i R, hvilket sikkert ogsaa er en overspringelsesfejl, ti verset R 34 staar umotiveret (og er da ogsaa forvansket i R), medmindre H 20 staar foran det. Kvadet afbrydes í R ved laku- nen. Derefter har U et vers (U 45), som ikke findes i H og som ikke ggr et oprindeligt indtryk; det er en genklang af to vers i det foregaaende (U 39 og 43) og ikke nodvendigt, ti ogsaa andre steder tillægges der Angantýr to sammenhængende vers (R 27—28, 32—33). Paa den anden side maa det bemærkes, at gentagelser ogsaa ellers spiller en rolle i digtet, saa at for den sags skyld kan verset maaske nok gaa an.

Hvad læsemaader i kvadet angaar, er der fejl í hver enkelt redaktion. U og H staar undertiden sammen, bl. a. har de ligesom fgr Svafrlami for R’s Sigrlami (H 8, U 26); í verset R 3478 har R bedre tekst

hð

LXKXII HEIÐREKS SAGA

énd H og U (jvf. Aarbb. f. nord. oldk. 1911, s. 14). Af særlig betydning er R’s overensstemmelser med U overfor H, som findes i versene R 25, 29, 33, 40 m. m.

R lakune. H 3316—34?7, U 1132%8— 1152. Hvad man med sikkerhed kan sige maa have staaet í lakunen i R, er, foruden slutningen af kvadet, folgende: 1. Hervgr kommer bort fra gen. 2. Hgfundr omtales fgrste gang (i modsætning til H og U, jvf. s. LXI). 3. Hervgr bli- ver gift med Hgfundr og faar to sanner, Angantýr og Heiðrekr. 4. Der afholdes hos Hgfundr et drikkelag, hvor Heiðrekr er til stede. At han, ligesom i de andre redaktioner, ikke har været indbudt kan man slutte af ordet >sérc (341), som utvivlsomt er det sidste ord i en sætning af samme indhold som H og U’s: Angantýr.. bað hann sitja (bauð honum til sætis) hjá sér.

U er í dette afsnit ligesom ellers udforligere end H, som maa antages at være noget forkortet. Hvad udstræk- ningen angaar, synes R at have staaet U nærmest. Der mangler ét blad i R, hvortil der í nærv. udg. svarer ca. 75—80 linjer, men det til lakunen svarende stykke í H vilde, hvis versene blev trykt ud í ét, kun fylde ca. 50 linjer.

H har, foruden den ubetydelige tilfgjelse, at Hervor “opholdt sig en vinter paa Glasisvellir (3320, et lille stykke om Hgfunds retfærdighed (3419"14), som í virke- ligheden er en gentagclse af det tidligere fortalte (116-30), dog med andre ord. U har intet tilsvarende, men der- imod er det hojst sandsynligt, at R har haft noget lig- nende. Dette er altsaa rimeligvis en interpolation fra det R-haandskrift, som H ogsaa ellers har benyttet.

R 341—3813 H 342—382 U 11527— 1178. Denne episode er noget forskellig i redaktionerne. R fortæller, at Heiðrekr ophidsede to mænd mod hinanden, indtil den ene blev dræbt. Angantýr fgrer Heiðrekr bort, for at han ikke skal anstifte flere ulykker. Heiðrekr gaar

INDLEDNING = LXXIH

af sted*), men vender snart tilbage og kaster en sten ud i morket, hvor han hórer menneskestemmer. Angan- týr bliver dræbt af stenen.. Hgfundrjager Heiðrekr bort, men giver ham dog gode raad paa dronningens opfor- dring. Derpaa gaar Heiðrekr bort; hans moder folger ham paa vej og giver ham en mark guld og Tyrfingr.

Der er ikke tvivl om at dette er episodens oprinde- lige form. Man kan ikke forstaa, hvorfor de andre redaktioners fremstilling skulde være ændret, hvis den var den oprindelige, men det modsatte er let at forklare. Angantýr havde spaaet, at Tyrfingr skulde blive til for- dærv for hele Hervgrs slægt (verset H 17 m. m.), og dværgen havde udtalt sin forbandelse over sværdet. Et brodermord í familien var et oplagt tilfælde, hvor ulyk- kessværdet maatte spille en rolle. Men en forudsætning for at dette kunde ske var selvfolgelig, at Heiðrekr kom i besiddelse af sværdet, inden han dræbte broderen.

I U, som maa antages at bevare den omarbejdede episode bedst, opnaas dette derved, at Heiðrekr gores landflygtig for den forholdsvis ubetydelige forseelse, at have hidset de to mænd mod hinanden. Derpaa folger de gode raad og moderens gaver ligesom i R (U’s >gull- sjóðrc 117% er uoprindeligt for >mgrk gulls<, ti senere laskaber Heiðrekr forbryderne for en halv mark hver, ogsaa í U). Angantýr ledsager Heiðrekr ud af borgen og bliver dræbt med sværdet, hvorpaa Heiðrekr drager bort.

H’s fremstilling er den uheldigste, og grunden er utvivl- somt den, at dens ophavsmand ikke lod sig ngje med at afskrive sin hovedtekst, som nu er bedst repræsen- teret ved U, men ogsaa gnskede at tage hensyn til den R-tekst han havde. Den sidste folges deri, at Hgfundr fgrst efter Angantýrs drab giver sine gode raad. Forat

*) R-redaktionen forudsætter her, at Heiðrekr ikke bor

hos sin fader; altsaa har den sandsynligvis kendt Gizurr som hans fosterfader.

LXXIV HEIÐREKS SAGA dette skal blive muligt, maa Heiðrekr efter drabet aflægge et besog hos sin moder, som saa optræder som mellem- mand, men da Heiðrekr ellers ikke bryder sig en dgjt om raadene, er det daarligt motiveret, at han udsætter sig for fare for at faa dem; i de andre redaktioner gives de da ogsaa paa Hervgrs opfordring uden noget onske fra Heiðreks side. Til dette besag henfgrer H ogsaa gaven af guldmarken, og ved denne lejlighed hol- „der Hervgr en tale om Tyrfings fortræffelighed. I R, hvor en lignende lovprisning findes, om end i en anden form, staar den paa sit rigtige sted, nemlig der hvor selve sværdet gives.

Der er ellers i dette afsnit enkelte smaating, som baade findes í H og U men ikke i R, f. eks. bemærk- ningen om Heiðreks ophold iskovene (3634-30, 11 723-38) Hvad Hgfunds raad angaar, er de saa godt som ens i R og U; den lidt afvigende form, som andet raad har i U, beror vistnok kun paa fejllæsning af >friðc som „ferð<, hvorefter det avrige saa er ændret. At nogleaf raadene kun daarligt passer til sagaens senere begiven- heder, er en omstændighed, som forst selve forfatteren (jvf. den rettede form af fjerde raad 488 ?, 234, 12519-31) og efter ham alle opmærksomme læsere har bemærket. I H tilfgjes to raad, som skal bode lidt paa inkonse- kvenserne. Boer har ment, at H’s ottende raad forud- satte en oprindeligere form af sagnet om Heiðreks dod end overleveringen kender (Aarbb. f. nord. oldk. 1911, s. 7 Íf.), men R’s og U’s enstemmighed viser, at raadet ikke kan være oprindeligt i sagaen, og man kan ikke tildele det storre autoritet end marginaltillæggene í Ú (s. l16n.) eller tilfgjelserne i Hervarar rímur (s. LVItI). Raadet synes at maatte opfattes saaledes, at hvis kon- gen under gaadekampen ikke havde stillet Tyrfingr ved sine fodder (hvorom der ganske vist intet fortælles se- nere) havde han ikke kunnet fornærme Óðinn ved at hugge efter ham. Muligvis sigter det ogsaa til Heiðreks

INDLEDNING LAXV

drab. Men hvorledes H’s beretning derom har været ved vi ikke.

R 3814—4117, H 3828—413, U 11738—12013. Dette afsnit er í hovedsagen ens i R og U. R alene har en bemærkning om situationen i Reiðgotaland (39!?“18, men da dens indhold senere fremgaar af Heiðreks samtale med Haraldr, er den unodvendig, og den fejl, at her tales om nogle jarle (3914), skont de kun var to (419), gor det rimeligt, at mistænke bemærkningens oprinde- lighed. H forkorter teksten og udelader bl. a. Heiðreks samtale med Haraldr, men paa den anden side har det et par tilfgjelser, som dog er ganske ubetydelige (tók þar gísla til 412, varði Heiðrekr landit fyrir báða þá 41?27-8), Fælles for H og U er, at Heiðrekr, inden det store slag med jarlene, faar nogen gvelse i krigskunsten,; i U bliver han vikingeforer (1186-9% 1518) Jigesom hans moder í sin tid; í H bliver han kong Haralds hærfgrer. At her er en sammenhæng ses af sætningen >gerðiz brátt víðfrægr ok sigrsællc (4028-9, 1181!8. Fælles for H og U er ligeledes navnet Hálfdan for kong Haralds son. R kender ikke hans navn, hvilket sikkert er det oprindeligste.

R 4t18S—448, H 419— 4433 U 12013—122?, Heller ikke her afviger redaktionerne meget fra hinanden. H har en forklarende anmærkning (jvf. Sn. E. I 26, Cod. Worm. 1924 s. 8) til ordet Reiðgotaland (4131-?%, som dog fore- kommer en gang for (392). norvagismen Jútland tyder maaske paa, at den skyldes Haukr. U alene fortæller, at der blev sammenkaldt et ting, hvor vismændene saa sogte efter grunden til uaaret (1201%. Om det skæbne- svangre ting, hvor kampen fandt sted, har Ú langt ud- Ísrligere beretning end R. H har nogle træk, som stemmer med U (bondernes krav 4320, troskabsederne 4322-5 m. m.), men er iovrigt forkortet, hvad man bedst kan se deraf, at H glemmer at fortælle, at Haraldr blev dræbt. Der er intet í vejen for at antage, at H gaar

LXXVI HEIÐREKS SAGA

tilbage til en lignende beretning som U’s. R har to gange siiii hverre (42!6, 438, hvor U og H har >annarr hverr<. Muligheden for en skrivefejl i R, som forst maatte være opstaaet paa det ene sted, hvorefter det andet saa skulde være ændret, er ikke udelukket. Men hvis R’s læsemaade er den oprindelige, er den i de an- dre redaktioners grundlag sikkert rettet med vilje.

R 443—476. H 4433-4733 U 12211—12426. Hvad episo- den om Heiðreks giftermaal med kongedatteren fra Sax- land angaar, er der meget ringe forskel paa R og U. Det.eneste, som fortjener at nævnes, er navnene Haki og Ólgf i U, som sikkert ikke er oprindelige í sagaen og som da heller ikke forekommer, hvor de paagæl- dende personer nævnes forst“. H er her som ellers forkortet, men fremstillingen er derved blevet hgjst uhel- dig; kongen klipper en lok ud af elskerens haar uðen at gore nogen brug af den senere, og hvordan elskeren paagribes staar der ikke noget om.

Med hensyn til beretningen om Heiðreks forhold til hans frille eller friller gaar redaktionerne forskellige

*) Det er ikke udelukket, at navnet Ólgf er givet til den utro hustru paa grund af en reminiscens fra Olif, som i Landrisagnet (Karlamagnússaga, Landrésrímur) beskyldes for utroskab, dog med urette. Men nogen anden Þbergring med dette sagn kan man ikke antage (jvf. Benary’s afhandling i Herrigs Archiv 133 (1915), s. 332—47). Derimod er der aabenbart en ngje forbin- delse med et islandsk æventyr, trykt i to former i Jón Árnason Ísl. þjóðs. og æfint. Il 348—60. Medens en konge er ude paa en rejse sender hans onde dronning sine to stebaorn bort ved trolddom. Deres .fader finder dem, og da han kommer hjem spörger han om dem. Dron- ningen siger, at de er dgde. Kongen onsker at se ligene, men dronningen sager at forhindre det (>sagði, að sú sjón væri ekki til annars, en auka á harma hansc). Da kisterne lukkes op,. er der to (indsvgbte) hundé i dem. Kongen lader barnene fremfgre, og GLORNIDBER faar sin straf.

INDLEDNING LXXVII

veje. Der var her falgende kendsgerninger, som man maatte tage hensyn til: í. Heiðrekr fik sonnen Hlgðr. 2. Hlgðr blev fadt og opdraget hos sin morfader. 3. Paa turen til Garðaríki havde Heiðrekr en frille hos sig.

R har kun én frille ved navn Sifka. Hun bliver taget til fange i Húnaland (Hundland i R er sikkert blot en læsefejl) og aaret efter sendt hjem, hvor hun foder Hlgðr. Da Heiðrekr drager til Garðaríki er hun kommet tilbage. I mellemtiden har Heiðrekr været gift med kongedatte- ren fra Saxland.

U har to friller. Den ene hedder Sváfa, og hvad der fortælles om hende er i hovedsagen det samme som R har om Sifka; hun tages til fange, hjemsendes og bliver moder til Hlgðr. Den anden hedder Sifka og stammer fra Finland, det er hende som er med paa turen til Garðaríki, Heiðreks forhold til begge finder sted efter ægteskabet med kongedatteren fra Saxland.

H’s tekst er af den art, at det ingen steder er saa klart som her, at H foruden en tekst, som bedst er repræsenteret ved U, ogsaa har benyttet en R-tekst. Forst omtales Sifka og Hlgðr paa samme sted som i R (4433"6), Derefter gentages det sámme paa en hojst for- virret maade der, hvor U omtaler Sváfa (4715 20), og endelig nævnes en ny Sifka fra Finland, ligesom í U.

At Hlgðs moder og frillen, som forraader Heiðrekr, oprindelig tilhorer hver sit sagn er utvivlsomt. Deraf folger dog ikke, at U’s tekst absolut behgver at være den for den skrevne saga oprindelige. Det virkelige forhold kan ligesaa godt være saaledes, at den der forst satte sagaen sammen identificerede de to kvinder, men at en bearbejder, som fandt det urimeligt, at Sifka pludse- lig dukkede atter op hos Heiðrekr, adskilte dem igen og gav den ene navnet Sváfa (jvf. Hervgrs moder). At det er Hlgðs moder, som har dette navn, tyder paa, at Úi forhold til R er uoprindeligt, ti í Wídsíð nævnes Sifeca sammen med Hliþe, Heaþoríc og Incgenþéow (jvf. Aarbb.

LXXVIII HEIÐREKS SAGA

f. nord. oldk. 1911, 39 ff). Hvorvidt det er R, som har flyttet stykket om Hlgðs fodsel frem, eller grundhaand- skriftet for H og U, som har flyttet det tilbage, kan næppc afggres. At Humli í H kaldes hertug er uden tvivl en fejl, ti baade í R og U er han konge.

R 476—537. H 472%4—-5336 U 12438—12838, Afsnittet om turen til Garðaríki er et af dem, som har de stor- ste afvigelser at opvise. R kender intet navn í Garða- kongens familie; H nævner Hrollaugr, Herlaugr og se- nere (532 Hergerðr; U har de samme navne som H og desuden Herborg. R omtaler ikke Garðakongens store magt, hvilket vel maa være en fejl, ti ellers bryder Heiðrekr ikke Hgfunds sjette raad ved at opfostre hans barn. H ændrer Garðaríki til Hólmgarðar. I H og U er Heiðrekr paa vikingetogt í osterleden da han faar Hrollaugs indbydelse. Denne tilfgjelse staar naturligvis i forbindelse med den kamp, som sencre indfgres; for at den kunde finde sted, maatte Heiðrekr have en hær med. En del af hæren skjules, for saa at komme til- stede under kampen. Naar H og U endvidere tilfojer, at Heiðrekr ved at modtage indbydelsen handlede imod sin faders raad, er dette besynderligt, ti der er ikke tale om noget saadant raad för (undtagen som en senere tilfgjelse i U).

R fortæller straks i forbindelse med jagten, at Heið. rekr sendte sin fostersgn til en gaard i nærheden. I U og H er drengen forsvundet, da Heiðrekr kommer hjem, og læseren faar forelgbig intet at vide om ham; forst senere opklares det, at han har været í skoven hos Heiðreks mænd. At den sidste fremstilling kunstnerisk set staar hgjere er sikkert, men den behover ikke af den grund at være den oprindeligste. Den foregivne grund til at Heiðrekr drager Tyrfingr er í R, at han vil faa fat paa et æble, í U og H, at han under en kamp med en vildgalt knækker sit spyd. Da han havde været ude for at jage dyr, har man ment, at det sidste passede

INDLEDNING LXXIX

bedre. I R forraader Sifka hemmeligheden uden nogen udflugter, forst til dronningen, som gnsker at skjule den, og derefter til kongen. Í U og H faar kongen den at vide af dronningen, som forst har maattet overtale Sifka. Den forkortende tendens i H spores deri. at jagten ikke nævnes og at dronningen efter samtalen med Sifka straks gaar til kongen for at fortælle ham, hvad hun har sagt, i modsætning til U.

Efter at hemmeligheden er forraadt, bliver Heiðrekr í R taget til fange og skal hænges. Han lader da sin fosterson fremfore, og da det viser sig, at han erilive, bliver Heiðrekr losladt med det samme. At dette er sagnets oprindelige form, ses bedst af de fremmede paralleller, som Liestol har fremdraget (Festschrift Eugen Mogk zum 70. Geburtstag 1924, s. 89— 95). Dronningen i Garðaríki, som frygter Heiðreks vrede, lader sin mand tilbyde ham penge og gods, som han dog ikke vil mod- tage. Forst da han faar Garðakongens datter til ægte, formildes han.

I H og U har Heiðrekr, som allerede bemærket, en hær í beredskab. Da han bliver fart bort af Hrollangs mænd (som í H er kun 200), forener denne hær sig og befrier ham ved en kamp, uden at Herlaugr kommer til stede. Denne ændring i fremstillingen, som maaske grunder sig paa et andet sagnmotiv (Aarbb. f. nord. oldk. 1911 s. án), synes at være foretaget for at begrunde den omstændighed, at Garðakongen ikke vover andet end forlige sig med Heiðrekr, ti dels frygter han for hæren, dels er han ængstelig for sin sons liv. At Hrollaugr í H samler en stor hær (5217718) har intet tilsvarende í Ú, og denne hær spiller da heller ikke nogen rolle se- nere. Det meste af H’s afsnit 5233—5319 beror sikkert paa indflydelse fra det R-haandskrift, som H ogsaa ellers har benyttet, ti for det forste har kun 5228”? noget til- svarende í U, for det andet passer ordene „engi vildi fjotra hann nema tveir illir menn kun med R (5177),

LXXK. HEIÐREKS SAGA

men ikke med H og U, hvor ogsaa andre end de to forbrydere er med til at binde Heiðrekr, skont de er de ivrigste. Vindland som brudens medgift nævnes í H og U men ikke i R; tilfgjelsen >er næst liggr Reið- gotalandic skyldes rimeligvis Haukr (jvf. Vindland er veslast næst Danmgrk Hauksbók 155?)

R637-5614, H 5326 —568. U 1283— 1303. Om Sifkas endeligt har R og H et afsnit, men í U findes intet til- svarende, Der er grund til at tro, at dette afsnit er en | interpolation i H, ti det afbryder sammenhængen paa en uheldig maade. Naar det straks efter (5417) hedder „Dóttir þeira hét Hervgr< passer det kun, hvis stykket om Sifka udelades, ti >þeirac gaar ikke paa Heiðrekr og Sifka men paa Heiðrekr og hans dronning. Dog kan man ogsaa forklare dette uheldige udtryk saaledes, at H í begyndelsen af 10. kap. har udeladt en sætning om Heiðreks og Hergerðs bryllup (jvf. R og UÚ). Stykket om Sifka har í H en daarlig og uklar form. IR er ordene „ok var þat síð um kveldc (539) vistnok senere tilfgjede af en skriver, som troede at Hgfunds fjerde raad sigtede til denne begivenhed. Sagaens forfatter synes at have ment, at det skulde hentyde til den situation, da Heið- rekr betror Sifka den hemmelighed, at han har dræbt sin fostersgn. .

At H omtaler Heiðreks visdom for Hervgrs fodsel er sikkert uoprindeligt, ti baade R og U har den modsatte orden. Ligeledes er det en ændring í H, naar Gestum- blindi og kongens vismænd, som her siges at være syv (xii læst som vii), nævnes for end i de andre redaktio- ner. Hervgrs fosterfader - hedder í H og U Ormarr, í R Fróðmarr jarl i England. I U spiller Ormarr senere en rolle, men hvad R har haft svarende dertil faar vi aldrig at vide. Om galten har H og U oplysninger, soní mangler i R, bl. a. at den var helliget Freyr (jvf. hans galt Gullinbursti og R’s beskrivelse: hvert hár þótti ór gulli vera 547), og at den hver juleaften blev fort ind

INDLEDNING LXXKXI

i hallen (jvf. prosastykket efter Helga kv. Hjrvarðssonar 30). Om Gestumblindi fortælles omtrent ens í alle re- daktioner, At U udelader hans bloten til Óðinn er sikkert en Overspringelsesfejl, ligesom det utvivlsomt er en yngre tilfgjelse i H, at Heiðrekr tilbyder Gestumblindi sin dat- ter, hvis han vinder í gaadekampen.

R 571— 8314 H 5718—8326 U 13023—14012. Gaade- afsnittet er en af de episoder í sagaen, som har de betydeligste afvigelser mellem redaktionerne. Det mærkes fgrst og fremmest i gaadernes KK ElOIRG som det frem- gaar af folgende skema:

R HH UIR H UU R HU 1—4 1—-41—4| 16 25 14 26 12 26 5 9 20 | 17 26 24 27 28 * 6 14 9 | 18 20 8 28 34 * 7 8 10 | 1918 9118 7i-8 | 299 35 27 8 16 15 | 1946 2246 54-6 | 30 36 28 9 17 21 | 201-39218 $I8| . 7 = 10 18 11 | 204-69146 76 | * 10 * 11 24 22 |21 Gv210) 6 | * 11 * 12 31 12 | 22 27 23 | #013 * 13 19 13 | 23 6 19 ‘* 16 * 14 29 16 | 24 23 18 j* 830 * 15 5 17 | 25 32 25. | * 83 *

Det ses heraf, at hovedbestanddelen í alle redaktioner er den samme. At U mangler to gaader, som findes í R og H, skyldes sikkert kun skodeslos afskrivning. H har syv gaader, som hverken findes i R eller Ú, og som sikkert er senere tilfgjede. Samlingen var af en saadan art, at den let kunde forgges, og der har sikkert den gang som ellers eksisteret en mængde gaader i mundtlig overlevering.

Hvad rækkefolgen angaar, synes R bedst at have be-

varet det oprindelige. H folger det princip, at gaader Vi

LXXKXII HEIÐREKS SAGA

med samme eller lignende begyndelse stilles sammen, men R’s ordning synes at ligge til grund. De tre for- ste gaader, som kan opfattes som om deindeholdt hen- tydninger til Gestumblindis rejse, staar urgrte. Derefter fðlger R’s 4. 15. og 23. gaade, som alle begynder >Hverr er sác, samt en ny gaade, som ogsaa begynder med „Hverrc. Herefter kommer í tilknytning til R’s 5. gaade alle andre gaader, som begynder „Hvat er þat undra. Rækkefolgen er dog ikke ganske som i R (7, 5, ny, ny, 26, ny, 6, ny, 8). R’s 9. og 10. gaade staar nu paa det rigtige sled, men efter den sidste, som begynder „Hverjar eru þær, stilles andre gaader med samme begyndelse í R’s rækkefolge (13, 18, 19, 20, 24), Derefter kommer 11. gaade paa det rigtige sted. Der er nu 10 gaader tilbage (12, 14, 16, 17, 21, 22, 25, 27, 28, 29), hvoraf to, 16 og 17, har fælles begyndelse (Hvat er þat dýra); de stilles næst. Derefter folger to dyregaader, 22 og 27, og to gaader, hvor tingen omskrives som et dyr, 14 og H 30 (uden noget tilsvarende i R), samt endelig i rigtig rækkefolge 12, 25, 28, 29, 30. 21 udelades.

U synes nærmest at folge det í en gaadekamp uhel- dige princip, at stille gaader, som betegner det samme, efter hinanden. Efter de fire forste gaader, hvis plads er den samme som i R og H, folger tre gaader om bolger, to om dyr, to om planter, tre om brætspil, samt to, hvori >tinnac< spiller en rolle. De sidste gaader, fra 25 af, staar í samme rækkefglge som i R, men to af dem mangler.

Hvad gaadernes tekst angaar, er der en del afvigelser. U er ofte stærkt forvansket men bekræfter flere steder R’s tekst overfor H (se f. eks. 1. gaade). Ejendomme- ligt er, at í gaaden R 18 (U 8) mangler 3. linje baade i R og U. lIovrigt bemærkes kun, at bolgegaaderne, som ligner hinanden meget, sammenblandes í haand- skrifterne, idet H og U, som dog ikke er ganske ens- lydende, staar paa den ene side, R paa den anden, men

INDLEDNING LXXKXIII

paa hvilken side fejlen ligger kan ikke afggres. I de prosaiske oplgsninger er der ganske betydelige forskellig- heder, ti her kunde hver afskriver let gore ændringer og tilfgjelser i overensstemmelse med sin opfattelse af gaa-. derne. U og H staar sammen overfor R bl.a. í oplos- ningerne til H 6 (U 19) og H 19 (U 13). Specielle for. H er kongens hyppige udbrud om modstanderens dyg- tighed og andre lignende tilfgjelser, som ikke har til- knytning til selve gaaderne. lIgvrigt kan der henvises til de to hovedafhandlinger om gaaderne, af Finnur Jónsson i Germanistische Abhandlungen (1893) og af A. Heusler i Zeitschrift des Vereins fúr Volkskunde XI (1901). -

Efter gaaderne har alle redaktioner et kort stykke om Heiðreks overfald paa Óðinn. U alene siger, at en af kongens mænd blev dræbt ved hugget, men udelader til gengæld bemærkningen om, at falken ved denne lej- lighed fik sin korte hale. Herefter horer de to afskrif- ter af H op, og vi har intet mere tilbage af denne re- daktion. Der er forskere, som har antaget, at sagaen í H aldrig har været længere (se særlig Andrews Mod. Phil. XI 82), men dette er ubevisligt. Det eneste argu- ment af betydning, som synes at tale for dette, er ordene Ok—drepinn (8326, hvormed H-afskrifterne slutter. Men disse ord behgover slet ikke at stamme fra H. De to haandskrifter, 597 og 281, repræsenterer kun én af- skrift (se s. XIX), og det kan meget godt være, at disse ord er afskrivergns sammenfatning af de efterfolgende begivenheder, som ikke interesserede ham videre, efter- som det kun var hans hensigt at afskrive gaaderne. At her staar sá þeiri nótte svarende til sá einni nóttc i R (844) og seina nóttc í U (14018) skyldes vel kun flygtig læsning. | |

R 841—8828 Ú 14014—144?1, Om Heiðreks drab og hævnen over trællene har R og U saa godt som ens-

lydende beretning. Afvigelser som >í vestrvíking< 843:

• VI

LXXKXIV HEIÐREKS SAGA

„í Skotlandic 14016 og siii menne 84?1: >mennc 1413 har kun ringe betydning. U har maaske ret í at kalde herredet Árheimar men gaarden Dapstaðir (for FA áð „ staðir); í R er det omvendt.

Resten af afsnittet synes at være bedst bevaret í R. Dog har U et vers (U 79), som sikkert er oprindeligt men som R gengiver i prosa (8720-23), Det sammehar ogsaa været tilfældet med et andet vers í U (83), men her afbrydes R midt í en sætning, og resten af haand- skriftet er tabt. Í U findes langt stærkere ændringer af den oprindelige tekst, idet alle fortællende vers udelades. Versene R 72 og 73 tilligemed det mellemliggende prosa- stykke, som er knyttet til vers 73, mangler helt, og strængt taget horer de heller ikke hjemme i denne for- bindelse. Hovedindholdet af R 74 fortælles i prosa (med varianten >sunnan: for >austanc), og det samme gælder halvverset R 751 í. dette vers udfyldes saa ved tildigt- ning. Endelig er sætningen >gekk..alt alþýðufólk með honum: (1423) vistnok en levning af R 77 (jvf. risu með góðum).

Resten af sagaen er kun overleveret i U-redaktionen. Dens sidste afsnit, som behandler de svenske kongers historie ned til 1118, synes at være et særskilt skrift. Schúck har endog villet udpege Are den frode som for- fatter (Arkiv f. nord. fil. XII 217 f., Sveriges förkristna konungalángd 1910), men hvad man end mener derom, er det sandsynligt, at dette afsnit har foreligget skriftlig udarbejdet for sagaens gvrige del. Saaledes som over- leveringen er, kan man ikke afgore, om sagaens oprindelige forfatter har optaget det eller om det er senere tilfojet.

Ovenstaaende gennemgang har vist, at redaktionernes indbyrdes forhold maa være saaledes:

d A b c d A

R HU

INDLEDNING LXXXV

Mellem d og U er der utvivlsomt mellemled (jvf. s. XLIX—L)} Det samme kan godt være tilfældet ogsaa andre steder, og a behover ingenlunde at være forfatte- rens manuskript. Hvad c (H’s sidekilde) angaar, er dets plads í skemaet ikke sikker, men fra d stammer det ikke. Der ligger mindst én afskrift mellem a og R (jvf. s. LXXI).

R repræsenterer i det hele taget den oprindelige saga bedst. Men teksten er langt fra fejlfri, og í enkelte til- fælde findes der ændringer, som uden tvivl er foretagne med vilje, idet nemlig oprindelige vers genfortælles í prosa. Nogle steder kan man være tilbgjelig til at fore- trække de andre redaktioners tekst, uden dog at kunne bevise R’s uoprindelighed.

Det fælles grundlag for H og U, som ikke kan have været yngre end ca. 1300, har været bearbejdet í en væsentlig grad, dels ved slutninger og vilkaarlige ændrin- ger, dels paa grundlag af en tabt kilde eller mundtlig tradition. Denne bearbejdelse er overhovedet bedst be- varet í U, som ganske vist er et meget fejlfuldt haand- skrift med overspringelser og urigtige læsemaader, men det synes ikke at have ændret med vilje undtagen paa enkelte underordnede punkter (det holder f. eks. af at præsentere personer paa sagavis, í modsætning til H og R, se s. 961-5, 11820-?1 12428— 1251 m. m.). Derer saa væsentlige overensstemmelser í ordlyden mellem R og U, at det er utvivlsomt, at en og samme skrevne origi- nal ligger til grund for alle sagaens haandskrifter.

H er en sammentrængt afskrift, som meget ofte æn- drer ordlyden, undertiden ogsaa indholdet, og hvis for- virring í teksten forgges derved, at den af og til tager hensyn til en sidekilde, som har været beslægtet med R, eller som í hvert fald ikke har hort tilden bearbej- delse, hvorfra H og U stammer. Deraf folger, at medens man ud fra overensstemmelserne mellem R og U kan. slutte sig til den oprindelige tekst, gælder det samme ikke for overensstemmelser mellem H og R. Det eneste

LXXXVI HEIÐREKS SAGA

afsnit, som H udvider, er gaaderne. Der er grund 1il at tro, at H’s tekstform skyldes Haukr Erlendsson selv, og dette bliver ikke mindre sandsynligt derved, at han, hvad hans Landnáma viser, ogsaa í andre tilfælde har til- byjelighed til at kompilere (jvf. udg. af Hauksbók s. LXIV).

4. Tidligere udgaver m. m.

Sagaens forste udgave er trykt í Upsala 1672 (Her- varar saga pá Gammal Götska med Olai Verelii vttolkning och notis). Teksten grunder sig paa U; kun í gaaderne er ogsaa et andet haandskrift benyttet (jvf. s. XVI). Noget ngjagtigt aftryk af U er udgaven dog ikke. Den led- sages af svensk oversættelse og vidtlgaftige latinske noter. Teksten er vistnok hovedsagelig Rugmanns arbejde (jvf. s. XXV) og det samme er sikkert ogsaa tilfældet med en del af noterne (se f. eks. Ver. udg. s. 100, hvor Hervarar rímur citeres).

Derefter er sagaen tilligemed en latinsk oversættelse udgivet í Kobenhavn 1785 af Stefán Björnsson (1730— 98). Hovedteksten tages fra AM 345, 4! paa grund af dette haandskrifts udfgrlighed, men desuden optages der varianter fra flere papirhaandskrifter i den Arnamagnæ- anske samling samt Verelius“ udgave. Behandlingen er meget vilkaarlig. R har udgiveren forst lagt mærke til efter at teksten var trykt. Gaadernes oplosninger gives i versificeret form efter et haandskrift i Jón Eiríkssons besiddelse (jvf. s. XLVII).

Den folgende udgave i Fornaldarsögur Norðrlanda | (1829) grunder sig ogsaa paa 345 med varianter fra R og 192, samt undertiden fra Verelius. Gaaderne har samme form som í udgaven 1785. Det værdifulde ved denne udgave er, at flere afskrifter, som Stefán Björnsson havde taget hensyn til, udskydes som værdilgse, og at H-teksten aftrykkes særskilt, ganske vist ikke uden fejl.

Ved midten af det 19. aarh. udkom der to udgaver

af sagaen. Den forste (1847) er besorget af N. M. Peter-

INDLEDNING LXXXVII

sen; den beror hovedsagelig paa H, suppleret ved R, men desuden anvendes enkelte papirhaandskrifter, bl. a. 345. Gaadernes oplosninger gives i den versificerede form. Efter grundteksten folger der en dansk oversæt- telse ved Gísli Thorarensen. Tre aar senere blev sagaen igen udgivet i Antiquités Russes Í med fransk indledning og latinsk oversættelse. Her aftrykkes forst H’s tekst og derefter 345 med varianter fra R og 192; gaaderne optages fra udgaven 1785. Princippet er saaledes det samme som í Fornaldarsögur.

Den næste udgave, som besorgedes af Sophus Bugge (i Norröne Skrifter af sagnhistorisk Indhold, 3. hefte 1873) betegnede et stort fremskridt í forhold til de tid- ligere. H aftrykkes her bogstavret og suppleres for for- ste gang ved 281 og 597; som tekst ll optages R, lige- ledes i bogstavret udgave, medens 345, som tidligere udgivere havde sat saa hgjt, kun lejlighedsvis nævnes í noterne, og de versificerede oplosninger til gaaderne helt lades ude af betragtning. Det svage punkt í ud- gaven er behandlingen af de fra 203 stammende papir- haandskrifter. Bugge tror, at sagaens slutning er gaaet fra H (i dens fuldstændige skikkelse) over í disse haand- skrifter og U, hvis selvstændighed han ikke anerkender, og han er ikke klar over deres indbyrdes forhold, hvor- for han optager varianter fra nogle værdilose afskrifter. Teksten ledsages af værdifulde >Forklarende Anmærk- ningerc, men indledningen til udgaven blev aldrig trykt. Heinzels forsag at gruppere haandskrifterne (Ueber die Hervararsaga 1887 s. 8) paa grundlag af Bugges variant- apparat er mislykket.

Tekst Í í Bugges udgave er genoptrykt í Reykjavík 1885 í Fornaldarsögur Norðrlanda |.

I oldskriftselskabets udgave af Hauksbók (1892—6) af- trykkes H’s tekst med kursiverede oplgsninger og tillæg fra 597 og 281. Enkelte fejl hos Bugge er her rettede, og overhovedet gengives teksten saa ngjagtigt som det

LXXXVIII HEIÐREKS SAGA lader sig goreitryk. I indledningen sammenlignes H og R, og det paavises, at sidstnævnte haandskrift er det bedste.

I aaret 1906 blev sagaen udgivet i Kiev af russeren I. Scharovolskij. Baade H og R aftrykkes med kursive- rede oplasninger; sagaens slutning gengives efter U, 203 og Papp. fol. nr. 120. Endvidere er der en udforlig ind- ledning om haandskrifterne, hvor det bl. a. bevises, at 192 fol, 202k fol., 582, 40 og 345, 40, som Bugge havde taget hensyn til, kun er værdilose afskrifter af 203. Í tilslutning til udgaven har samme forfatter ogsaa skrevet et stort værk om sagaen (se Islandica V 23; det findes ikke i de kabenhavnske biblioteker). Scharo- volskijs udgave er meget paalidelig og fortjener al paa- skannelse, men dens russiske sprog gor den utilgænge- lig for de fleste nordiske filologer.

Allerede i Eddica minora (udg. af Heusler og Ranisch 1903), som Scharovolskij ikke synes at have kendt, var det blevet paavist (s. VII—IX), hvor Papp. fol. nr. 120 i virkeligheden horte hjemme (jvf.s. XXXIX). Dette blev endnu klarere bevist af Andrews (Modern Philology XI) i en afhandling, som ogsaa paa et andet punkt inde- holder et vigtigt korrektiv til Bugges og Scharovolskijs opfattelse af sagaens overlevering, idet U’s selvstændige stilling her for forste gang fremhæves. I to andre af- handlinger í samme tidskrift (XVIll og XXI) har Andrews nærmere begrundet denne anskuelse og præciseret Us stilling.

I nærværende udgave aftrykkes for forste gang alle tre redaktioner samlede, forst R og H, derefter U. Der er gr gjort rede for, hvilke haandskrifter der er be- nyttede og hvorledes. Sidetallene fra Bugges udgave og Hauksbók-udgaven anfgres i marginen, betegnede hen- holdsvis B og H. I noterne betegner NS Bugges ud- gave (Norrgne Skrifter); andre forkortelser behgver ikke at forklares. |

—.

INDLEDNING LXAXKIX

Jeg vil til slut udtale min bedste tak til professor Finnur Jónsson, som har gennemgaaet hele udgaven í anden korrektur, og mag. art. Stefán Einarsson, som forst gav mig oplysninger om de haandskrifter, som fin- des í Reykjavík, endvidere til det kongelige bibliotek í Stockholm, universitetsbiblioteket i Upsala og lands- biblioteket i Reykjavík for beredvilligt udlaan af haand- skrifter.

Jón Helgason.

Rettelser (tillæg til s. 168):

100 1. 2—1f.n. overstreget er, l.: rettet er

til e. 1132 H 27, Ll: H 2314 2758,

12316. Ordene suo var sagt er sikkert fejl

for sonar hans. 15610. Jón Jónsson fore-

slaar (Ark. f. nord. fil. XVIII 174) at rette Saxland til Sámland.

4 = Í d í

Par 13 .

“

TE

4 á I

Í s Ni #0 Í

N Bi sn e Ti “ kh

Á '

að

ii R þ- vð þr j

;ð.

8 A

<

ti A

A

la

; Í á a A

agi

þh þr ÞR = A E % Á á Pet | n þr “ *

a ..

HERVARAR OK HEIÐREKS KONUNGS

———————..——-

1EIÐREKS SAGA

SAGA

UDGIVET FOR

VED

amðfUN0 TIL UDGIÐELSE AF GANNEL NORDISK LITTERATUR

JÓN HELGASON

1. HÆFTE

KOBENHA

Digitized

B | Si

TRYKT HOS J. JÖRGENSEN á CO. (IVAR JANTZEN)

1924 a

„Google

-—-.z——.—.—.z..—……..—.,—,,,,—,,—,,,,,,,,,—,,————,—,,,.22 —— —

í

ryð a

ið =.

ST SR

vi FK ka

A

te

fleir upp sé

Í gurlamí | úlir uar Í Í Íonungr Í

á er sagi Ér norðr í | il ok) Hál, Ímir váru ina, því a

élandr hét Ár mikill kiisvyllum - Ril hans Jift ir menn,

a

is

Á Á

2 *biðjized „Goog a

A

Hér hefr upp sogu Heiðreks konungs ens vitra.!)

1. Sigurlamí het konungr, er Red firi Garda Riki; B 299 hans doltir uar Eyfura, er allra meygía uar friduz. þessi konungr hafdi eígnaz suerd þat af duergum,

2. Svá er sagt, at í fyrndinni var kallat Jgtun- B 203

ó heimar norðr í Finnmgrk, en Ymisland fyrir sunnan H 350 millim ok?) Hálogalands. þar byggðu þá risar víða, | en sumir váru hálfrisar; var þá mikit sambland þjóðanna, því at risar fengu kvenna af Ymislandi. N

nn

Guðmundr hét konungr í Jgtunheimum; hann var 10 blótmaðr mikill; bær hans hét á Grund, en heraðit á Glasisvollum; hann var vitr ok ríkr. Hann ok menn hans lifðu marga mannzaldra, ok því trúa heiðnir menn, at í hans ríki sé Ódáinsakr; en hverr er þar kamr hverfr af sótt ok elli ok má eigi devja. 15 Eptir dauða Guðmundar blótuðu menn hann ok

Rd

|

kolluðu hann goð sitt. Hans son hét Hofundr; hann Á var bæði forspár ok spakr at viti ok var dómandi

allra mála yfir þeim ríkjum, er þar váru í nánd; hann dæmði aldri rangan dóm, ok engi þorði at “ rjúfa hans dóma. ; Maðr hét Hergrímrð; hann var risi ok bergbúi; g 204 hann nam af Ymislandi Ámu“ Ymisdóttur ok fekk síðan. þeira son var Hergrímr hálftroll;, hann nam

A

9 Overskr. taget fra H; í R findes oprindelig ingen OMErrskr, % millim ok saal. rettet af Bugge (NS 203, 350), | ok millim H. ð) Skr. Hergmr H (forkortelseslegnet glemb). ) H tf. her overfladigt dóttur. |

H 351

2 HEIÐREKS SAGA

er Tyrfíngr het ok állra uar bitrazt!, ok huert sin, er þui uar brugdit, þa lysti af suo sem af solar

af Jgtunheimum Qgnð% álfasprengi ok fekk síðan; Grímr hét son þeira. Hana hafði fest Starkaðr álu- drengr; hann hafði átta hendr; hann var farinn norðr un Élivágað er QOgn var“) brott tekin. En er hann kom heim, þá drap hann Hergrím á hólm- gongu. Qgn lagði sik sverði í gegnum ok vildi eigi giptaz Starkaði. Eptir þat nam Starkaðr Álfhildi dóttur Álfs konungs ór Álfheimum, en þórr drap Starkað; fór þá Álfhildr til frænda sinna, ok var Grímr með henni, þar til er hann fór í hernað, ok varð enn mesti hermaðr: hann fekk Baugeiðar dótt- ur Starkaðar áludrengs; hann fekk sér bústað í ey þeiri á Hálogalandi, er Bólm heitir; hann var kall-

‘aðr Eygrímr bólmr. Son þeira Baugeiðar hét Arn-

grímr berserkr, er síðan bjó í Bólm ok var enn ágætasti maðr.

2. Konungr hét Sigrlami; svá er sagt at hann væri son Óðins. Hans son hét Svafrlami9), hann

B 205 tók ríki eptir fgður sinn; hann var enn mesti her-

maðr. Ok einn dag, er konungr reið á veiðar ok hann varð einn sinna manna, hann sá einn stein mikinn við sólarsetr ok þar hjá dverga tvá; kon- ungr vígði þá utan steins með málasaxi, þeir beiddu

1. r skr. over linjen. ?) Navnet skrives alle vegne med O og kunde derfor ogsaa læses Ógn, men saadant navn kendes ellers ikke; derimod findes Qgn í Hrólfs s. kraka.

2. Utydeligt, men betegnes i Hauksbókudg. som sikkert.

3. Ordene er Qgn var er meget ulydelige; Bugge (NS 204).

læser med ældre udgg. ok var hón þá, men bemærker „hon þa usikkert; H synes neppe at have rum til begge ord.“ Scharovolskij læser: er hón var. $)H har som over- skrift Capitulum. $ Navnet skrives her Svavvrlame med svarabhaktivokal (jvf. Hauksbókudg., s. ÁL); senere skri- ves lo gg. Svafr..

HEIÐREKS SAGA 3

geisla. Alldri mattí hann suo hafa beran, at eigi yrdí hann mannz baní, ok med uormo blodi skylldi hann iafnan!) slídra. EN ecki uar þaf kuikt, huorki menn ne kuikuendí, er lifa mættí til annas dags, ef

5 sar feck af honum, huort sem uar meira eda mínna. Alldri hafdí hann brugdiz í hægci eda stadar numiít fyr en hann kom í iord, ok sa madr er hann bar i orrosfto mundi sigr fa, ef honum uar uegít; þetta suerd er frægt í ollum förn sogum.

10 fjrlausnar. Konungr mælti: „hvat heiti þit?“ Annarr nefndiz Dvalinn en annarr Dulinn. Konungr mælti: „af því at þit eruð allra dverga hagastir, þá skolu þit gera mér sverð, sem bezt kunni þit; hjoltin ok meðalkaflinn skal vera af gulli; þat skal svá bíta

lójárn sem klæði ok aldri ryðr á festaz; því skal fylgja sigr í orrostum ok einvígjum hverjum er berr.“ þessu játta þeir. Konungr ríðr heim; en er stefnudagr komr, þá ríðr konungr tilsteinsins; eru þá dvergarnir úti ok fengu konungi sverðit ok var

20 et fríðasta. En er Dvalinn stóð í steinsdurum, þá mælti hann: „sverð þitt, Svafrlami, verðr mannz bani hvert sinn er brugðit er, ok með því skolu?) unnin vera þrjú níðingsverk; þat skal ok verða þinn bani.“ þá hjó konungr sverðinu til dverganna; hlupu

25 þeir í steininn; hgggit kom ok í steininn ok fal báða eggteina, því: at dyrrnar lukuz aptr á steinin- um. Konungr kallaði sverðit Tyrfing ok bar hann jamnan síðan í orrostum ok einvígjum ok hafði jamnan sigr. Konungr átti dóttur, er hét Eyfura;

3 hón var kvenna vænst ok vitrust. Arngrímr var þá

1. Forkortelsestegnet staar over f, í stedel for a().
2. Rettet, skal H (juf. dög lign. eks. paa kongruens- mangel hos Nygaard Norron syntax og Bemerkninger, reltelser og supplementer til min Norr. synt. $ 66 anm. 3).

62 r B 300

B 206

H 352

4 HEIÐREKS SAGA

si ———— 2…

2.7) Madr het Arngrimr, hann uar vikíngr agæétr, hann sottí æstr í Garda riki ok dualdiz um hrid med Sigurlama konungi ok gerdiz forstíorji firi lidi hans, bædi?) landz at geta ok þegna, þuiat konungr uar nu gamall. Arngrimr gerdíz nu suo mikil hofþ- ingi, at konungr gipti honum dotur sína ok setti hann mestan mann í Riki sínu; hann gaf honum þa suerðit Tyruíng. Konungr settíz þa um kyrt, ok er eckí fra honum sagt fleíra. Angrimrð for med konu sinni Eyfuru nordr til ætleífþa sinna ok nam stadar í ey þeiri, er Holmr het. þa attu xíí sono: eN ellæztí ok enn agætazti het Angantyr, nn“ Híoruardr, 11) Heruardr, mi!) Hrasí, ok Haddíngiar íí, ei ero nefndir fleírí. Allir uoru þeir berserkir, suo sterkir

víking í austrveg um Bjarmaland; hann herjaði í ríki Svafrlamað konungs ok átti orrostu við hann, ok áttuz þeir vápnaskipti við, ok hjó konungr til hans. Arngrímr kom fyrir sík skildinum, ok tók af skjaldarsporðinn, ok nam sverðit í jprðu staðar. þá hjó Arngrímr af konungi hondina, ok fell þá niðr Tyrfingr. Arngrímr þreif sverðit Tyrfing ok hjó með konunginn fyrst ok síðan marga aðra; tók hann þar herfang mikit ok flutti brott með sér Eyfuru kon- ungsdóttur, ok flutti hann hana heim til bús síns í Bólm. Hann átti með henni tólf syni; Angantýr var elztrð, þá Hervarðr, þá Hjorvarðr, Sæmingr ok Hrani, Brámi, Barri, Reifnir, Tindr ok Búi ok tveir Haddingjar, ok unnu þeir báðir eins verk, því at þeir váru tvíburar ok yngstir, en Angantýr vann

tveggja verk; hann var ok hgfði hæri en aðrir menn.

Allir váru þeir berserkir ok um fram aðra menn at

LAU… AIAA.L——A—————————.— 2.

læser Arn og mener at der har staaet Arngrimr. %) í skr. over linjen. % Saal. skr. her. *%) Ordenslallene skr. over linjen. 5) Rettet, Sigrlama H. * Skr. ellös (for ellöstr).

20

25

HEIÐREKS SAGA 3)

ok mikler kappar, at alldri villdu þeir fleírí fara i hernad enn xi, ok quomu þeir alldri suo til orroslo, at eigi hefdi þeir sigr; af þessu urdu þeir ágætir um oll lond, ok eingi konungr uar sa, er eigi gæfi þeim 5 þat, er þeir uilldu hafa. þat uar tiþinda eitt huert síN iola aptan, at menn skylldu heit streingía at bragar fulli, sem sidr er til; þa streingdu heít Arn- grims synir. Híoruardr strengdi þes heit, at hann skylldí eiga dottur Íngíallz Suía konungs, þa mey 10 er fræg uar um all land at fegurd ok att geruí, eda anga konu ella. þat sama uor gera þeir brædr ferd

afli ok áræði. En þó at þeir færi í hernað, þá váru þeir aldri fleiri á skipi en tólf bræðr. þeir fóru víða um lond at herja ok váru mjok sigrsælir ok urðu 15 enir frægstu. Angantýr hafði Tyrfing, en Sæmingr Mistiltein, Hervarðr Brota!), ok allir hofðu þeir ágæt hólmgongusverð. En þat var siðvenja þeira, þá er þeir váru með sínum monnum einum, at þá er þeir fundu, at berserksgangr kom at þeim, fóru þeir á 20 land upp ok brutuz við skóga eða stóra steina, því at þeim hafði þat orðit, at þeir hefðu drepit menn sína ok hroðit skip sín. Stórar sogur fóru af þeim ok mikil frægð. SÁ

25 8.?) Einn jólaaptan í Bólm þá strengði Angantýr heit at bragarfulli, sem siðvenja var til, at hann skyldi. eiga dóttur Yngva konungs at Uppsolum

B 207

Ingibjörgu, þá mey er fegrst. var ok vitrust á

danska tungu, eða falla at gðrum kosti, ok eiga enga

30 konu aðra. Eigi er sagt af fleirum heitstrengingum *

þeira. Sú náttúra fylgði Tyrfingi, at hvert sinn, er hann var ór slíðrum dreginn, þá lýsti af sem af

1. Saal. H; det rigtige er sikkert Hrotta (U), idet h er blevet læst som b. ?) H har som overskrift Heitstrenging.

B 301

62 v

6 HEIÐREKS SAGA

sina xíí ok koma til Upsala ok ganga firi konungs bord, ok þar sat dottir hans hía honum. þa segir Híoruardr erendi sítt konungi ok heitstrengíng, en allir hlyddu þeir er ínni uoru; Híoruardr bidr kon- ung segia skíot, huert erindi hann skal þangad eiga. Konungr hugsar þefta mal ok ueitt, huersu miklír þeir brædr uoru firi ser, ok af agæétu kyni komnir. I þui bíli stigr fram yfir konungs bordit sa nadr, er het Híalmar inn hugom storí, ok mællli til kon-

ungs: „herra konungr, míniz þer nu, hue mikin“

soma ek hefi ydr ueit, sidan er ek komi þetta land, ok huersu margar orrostor ek atta at uína Ríki undir ydr, ok hefí ek ydr latíd heimila mína þíonustu. Nu bid ek ydr, at þer ueitid mer til sémdar ok gefit mer dottur ydra, er | mín hugur hefir iafnnan a leikit; ok er þat makligra, at þier ueítid mer þessa

ben, heldr en berserkionum, þeim er illt eítt hafa

geisla, þó at myrkt væri, ok hann skyldi slíðra með

vermu mannæzblóði; ekki lifði þat ok til annars dags,

B 208

er blæddi af honúm; hann er mjok frægr í ollum fornsggum. — þat sumar fóru þeir bræðr til Upp- sala í Svíaríki ok gengu inn í hollina, ok segir Angantýr konungi!) heitstrenging sína ok þat með, at hann vill fá dóttur hans; allir hlýddu, er inni váru. Angantýr bað konung segja, hvert þeira grendi skyldi vera. Í því sté fram ytir borðit Hjálm- arr enn hugumstóri ok mælti til konungs: „minn- iz, herra, hversu mikla sæmð ek hefi þér unnit, síðan ek kom í yðart ríki, ok í morgum lífsháska

" fyrir yðr verit, ok fyrir mína þjónostu bið ek, at

þér giptið mér dóttur yðra, þykkiz ek ok makligri

——————-———

1, Angantýr konungi rettet, honum H. Bugge (NS 207) foreslaar (juf. Ant. Russ.): gengu inn í hgllina fyrir Yngva konung ok. segir Angantýr honum.

25

HEIÐREKS SAGA 1

gert bædi í ydru Ríki ok margra annara konunga.“ Nu hugsar konungr halfu meir, ok þikir nu þetta

mikif uanda mal, er þesser íí haæfþingiar kepaz suo miok um dottur hans. Konungr segir a þessa leid:

% huortuegi sía er suo mikil madr ok uel ættborínn,

at huorígum!) uill hann synía mægda, ok bidr hana kíosa, huorn hon uill eíga. Hon segir suo, at þat er iafnt, ef fadir henar uill gípta hana, það) uill hon þann eíga, er henni er kunr at godu, en eigi hinn,

0 er hon hefir sogr einar fra ok allar illar, sem fra

Arngrims sonum. Híoruardr bydr Hialinari a holm sudr í Sams ey ok bidr hann uerda huers mannz niþing, ef hann gengr fyr at eigað fruna, en þetta

eiN uÍgí er reyntt. Hialmar quedr sik ecki skulo

duelia. Fará nu Arngrims synir heim ok segía fedr

15 sinum sitt erendi, en ArNgrimr quez alldri fyr hafa

2

=

25

mína bæn at þiggja en berserkir þessir, er hverjum manni gera ilt.“ Konungr hugsar fyrir sér ok þykkir þetta mikill vandi, hversu þessu skal svara, svá at minst vandræði mætti af standa, ok svarar um síðir: „þat vil ek, at Ingibjorg kjósi sér sjálf mann, hvern hón vill hafa.“ Hón segir: „ef þér vilið mik manni gipta, þá vil ek þann eiga, er mér er áðr kunnigr at góðum hlutum, en eigi þann, er ek hefi ekki af annat en sogur einar ok allarillar.“ Angantýr mælti: „ekki vil ek hnippaz orðum við þik, því at ek sé, at þú elskar Hjálmar; en þú, Hjálmarr, kom suðr á?) Sámsey til hólmgongu við mik, ella ver hvers mannz níð- ingr, ef þú kamr eigi at miðju sumri at ári.“ Hjálm-

30 arr kvað sik ekki dvelja at berjaz. Fóru Arn-

grímssynir heim til fgður síns ok sggðu honum svá gert. Hann kvez ekki fyrr hafa óttaz um þá en nú.

1. Skr. húrígum. 9) Reitet, þo R. 3) í ski. over lin- Jen. * -Snarere saal. end í. |

H 353

B 302

B 209

8 HEIÐREKS SAGA

ottaz um ferd þeira. þessu næst fara þeir bredr til Biarmars ials, ok gíorir hann í molí þeim ueízlu mikla, ok nu uill Angantyr fa dollur íalls, er Suaua het, ok uar nu druckif brudlaup þeira, ok nu segir

Angantyr iarli draum sinn: honum þottí þeir brædur

staddir i Sams ey, ok fundu þar fugla marga ok drapu alla; þa sneru þeir anaNn ueg a eyna, ok flugu i moti þeim ernir íí, ok þottiz hann ganga í motti drum, ok attu þeir hartt uidskipti, ok settuz nidr baþir, adr lettí, en annar arrníN atti!) uid bredr hans xi, ok þotti? honum arnín efri uerda. lall segir, at þann dram þurfti ecki at rada, ok þar uæri honum synt fall rikra manna. | |

3. EN er þeir brédr koma heim, buaz þeir til holmstefnu, ok leidir fadir þeira þa til skíps ok gaf þa suerþit Tyrfing Anganty: „hygg ek“, segir hann,

Váru þeir heima um vetrinn, ok um várit bjogguz þeir heiman ok fóru fyrst til Bjartmars jarls, ok tóku þeir þar veizlu; ok um kveldit beiddiz Angan- týr, at jarl gipti honum dóttur sína, ok þetta sem annat var gert eptir þeira vilja, at brúðlaup var gert, ok síðan bjogguz. Arngrímssynir brott. Ok þá nóttð), áðr þeir fóru, dreymði Angantý draum ok sagði jarlinum: „Ek þóttiz vera staddr í Sámsey ok bræðr mínir; þar fundu vér marga fugla ok drápum alla, er vér sám, ok síðan þótti mér sem vér sner- im“ annan veg á eyna, ok flugu móti oss ernir tveir, ok gekk ek móti gðrum, ok áttumz vit hart viðrskipti saman; ok um síðir settumzð) vit niðr ok várum til enkis færir. En annarr arinn átti við ellifu bræðr mína ok vann alla þá.“ Jarl segir: „þar var þér sýnt fall ríkra manna.“ | | |

1. Skr. att. 2 o skr. over linjen. % H tf. her er, som maa udgaa. *% vér snerim saal. rettet af Bugge (NS 209); þeir sneri H. ) Rettet, settvmm Hl.

þm

5

HEIÐREKS SAGA 9

„at nu muní | þarf uera goþra uopna“; hann bidr 63r

þa nu uel fara; eptir þat skílíaz þeir. Ok er þeir bræédr koma í Sams ey, sía þeir, huar íí skíp liggia 1 haæfn þeiri, er Munaruogr!) het, þa skip hetu askar; 5 þeir þottuz uíta, at Híalmar mundi þessí skíp eíga ok Oddr inn uidfarli, er kalladr uar æruar Oddr. þa brugdu Arngrims synir suerdum ok bítu i skialldar rendr, ok kom a þa berserks gangr; þeir gengu þa ví utt a huorN askínn. EN þar uoru suo goþir 10 dreingir innan borz, at allir toku sín uopn, okeingi flydi or sinu rumi, ok eingi mællti edru ord; en berserkirnir gengu med audru bordi fram en aþro aptr ok drapu þa alla. Siþan gengu þeir a land upp greníandí. Híalmar ok Oddr höfdu gengít up á 15 eyna at uitta, ef berserkirnir uæri komnir. Ok er þeir gengu or skogínum til skípa sinna, þa gengu berserkir utt af skípum þeira med blodgum uopnum ok brugnum suerdum, ok uar þa gengin af þeim berserks gangrín; en þa uerda þeir mat míní en þess 20 a millí sem eptir nockurs?) kyns sottir. þa quad Oddr:

1. „þa uar mer ottí eiNu SÍNÍ,

er þeir greníandí

25 gengu af æskumð) Síðan fóru þeir bræðr brott ok kómu til Sáms- eyjar ok gengu upp á land at leita Hjálmars, ok fóru þeira skipti svá sem greinir í Qrvar-

1. Rettet af Bugge (NS 302) efter s. 1030, 181:7,26 938,24 og Örvar-Odds s., una uogr R (jvf. HHund. I. 31). * Skr. nocks, forkortelsestegnet for ur glemi. % Her mgl. to verslinjer, som er bevaret í Örv.-Odds s. (hvor versets sidste: del dog er anderledes end her): ok emjamdi | í ey stigu. |

FI 3

B 303

63 v

B 304

B 305

10 HEIÐREKS SAGA

tirar læsir, uoru xíí saman“. þa mællti Hiálmar til Odds: „sier þu nu, at fallnir eru menn ockrir allir, ok syniz mer nu likaz, at uer munum allír Odín gista í quelld í Ualhallu.“ Ok 5 þat eitt segia menn at Hialmar hafi mællt æþro ord. Oddr suarar: „þat mundí mítt rad uera, at uid flyðum vndaNn a skog, ok munu uid eckí mega íí beriaz uid þa} xíí, er drepít hafa xíí hinna fréknustu menn, er uoru í Suía miki“. þa mælltii Hialmar: 10 „flyum uid alldri undan ouínum ockrum ok þolum helldr uopn þeira ; fara uil ek at beríaz uid berserki“.?) „EN ek neni eigi at gista Odín í quelld, ok skulu þessir?) allír dardir berserkir, adr quelld se, en uid íí lifa“. | Þetta uídr mæli þeira“ sanna EEE uisur, er 15 Híalmar quad: 2. „Fara halir hrastir

af herskípum

xíí menn saman

tirarð) larsir; 20

uid munum í aptan |

Odin gista

íí fostbrædr,“

en þeir xíí lifa“.

Oddr segir: | 25 3. „þui mun ordí

ansugr ueíta:

þeir munu í aptan

Oþínn Gista

Odds sogu, fyrst, at þeir kómu í Munarvága ok 30 drápu þar alla menn af þeim tveim skipum, sem

1. Skr. over linjen. ?%) Her mgl. Oddr svaraði el. lign.
2. Hdskr.’s korte s gengives her ved ss. “*) a skr. over

linjen. 5) Reitet (jvf. v. Í), tia R. S) Rettet af Bugge (NS

304. efter et hskr. af Örv.-Odds s., berserkir R (juf. 39), fullhugar U,

HEIÐREKS SAGA 11 xíí berserkir!), en uid íí lifa“. Þeir Híalmar sa, at Angantyr hafdi Tyruíng í hendi, þutat lysti af sem solar geisla. Hialmar mællti: ó,„huort villtu eiga uid Anganty ein eda uid brædr hans x1?“ Oddr segir: „ek uil beriaz uid Anganty; hann mun gefa stor hægg med Tyruingi, enn ek trui betr skyrtu míní en brynníu þinni til hlifþar“. Híalmar mællti: „huar komu uid þess til orrosto, 10 at þu gengir? fram firi mik? þu uiltu beríaz uid Anganty, |at)ð þer þickir þat meíra þrek uirki. Nu „em ek hafuds madr þessar holm“gongu; het ek ödru konungs dotlur í Suiþiodo en lata þik eda annan ganga í þefta einn uígi firi mic, ok skal ek beríaz 15 uid Anganty“, ok bra þa suerdinu ok geck fram í motti Anganty, ok uísadí huorr ardrum til Ualhallar. Snuaz þeir í moti Htalmar ok Angantyr ok lata skamt stora höggua a milli. Oddr kallar á ber- serki ok quad: " 20 4. „Einn skal uid eín eÍga, nema se deigr, huatra drengía, eda hugr bílí“. þa geck fram Híoruardr, ok attuz þeir Oddr uid 25 hartt uopna skíptí, en silki skyrta Odds uar suo træst, at eckí uðpn festi a, enn hann hafdi suerd suo gott, at suo beít bryníu sem klædi, ok fa hæg hafdi hann ueitt Híoruardí, adr hann fell daudr. þa geck til Heruardr ok for somu leidð, þa Hraní, 30 þa huerr at audrum, en Oddr ueíti þeim suo harda atsokn, at alla felldi hann þa xí brædr. EN fra leik

þeir Hjálmarr ok Oddr áttu, ok síðan funduz þeir uppi á eynni; drap Oddr ellifu bræðr Angantýs, en

1. Delte ord skr. i marg. med indvisningstegn. ?) Skr. gg, forkortelsestegnet for:ir glemt. 3 Mgl. R. * Over oen overflodig forkortelsesstreg. $%) í skr. over linjen.

B 306

64 r

B 307

12 HEIÐREKS SAGA

þeira Hialmars er þat at segía, at Híalmar feck xuí sar, en Angantyr fell dædr. Oddr geck þar til er Híalmar uar ok quad: | 5. „Huat er þier, Híalmar? hefir þu lít brugdtt,!) þik qued ek mæda margar undir; hialmr er þín hagín ok | in sida brynía,?) nu kuedð ek fíoruí of“) farít þínu“. Htalmar quad: 6. „Sar hefí ek xui, slítna bryníu, suart er mer firi síonum, sekað ek ganga; hneít mer uid hiarta - híor Angantys, huas blodrefil herdr í eitri“. Ok en quad hann: 7. „Attagð at fullu fim tunð saman, eN ek þui alldri unda Rradí; nu uerd ek líggía s lifs anduani,ð)

Hjálmarr drap Angantý ok dó þar sjálfr síðan af

10

15

20

25

sárum. Síðan lét Oddr leggja þá í stóra hauga alla

t

1. Skr. brug R (d glemt). ?% Her mgl. allitteralion; en á hlið brynja U og Örv.-Odds s. 3) e:skr. over linjen.
2. Rettet af N. M. Pelersen, ok R. Ý) R tf. her se, som maa udgaa. *) Rettet, Aktag R; de flg. ord er vel rig- tigere í U og Örv.-Odds s.: á foldu. 7) Skr. fimtun í ét ord. $) Skr. and uani í fo ord. a

20

2

HEIÐREKS SAGA 13

suerdí undadr!) B 308 i Sams eyÍo.

8. Drecka í hallu huskarlar míod meniom gðfger at míns faædr; mæþir marga mungat fira,?) enn mik eggía spor i ey þía.

9. Huarf ek fra huítri hlads bedgunnið) B 309 á Agna“) fít utaN uerdri; saga mun sannaz. su er hun sagdi mer, at aptr koma eigi mundag.

10. Drag þu mer af hendi

hringíN rada, færþu inni ungu Ingíbíorgu; sa mun henni hugfastr tregi, er ek eigi kem til Uppsala.

11. Huarf ek fra fagrum B 310 flíoda sangui“)

með ollum sínum vápnum, en flutti Hjálmar heim

Mtil Svíaríkis; ok þegar Ingibjorg konungsdóttir sá

• Í) Saal. Örv.-Oddss.og Ú, sundadr R, men overs slaar (o skraa streger, el legn, som ogsaa andre steder í R sælles over bogstaver, som skal udgaa. ?) Retlet af Bugge (NS 308) efter Örv.-Odds s. (og U), fenía R. 3 Rettel, bedgungí R. #) El. Agna; det tredje bogstav er i R retlel

fra a. 5) Detle vers burde vel staa for. $) Skr. syng R.

B 311

14 HEIÐREKS SAGA

otraydr gamans!) æstr uid Sota; faur skundada ek ok förk í lid hínzta? sinni fra holluínum. 12. Hramnð flygr austan af ham meiði, flygr honum eptir aærn Í SÍNÍ; þeim gef ek erní efstum brader, sa mur æ blodi bergía“) mínu“.

Eptir þat deyr Hialmar. Oddr segir þessi tidíndí heim í Suiþtod, en konungs dottir ma eigi lífa eptir hann ok rædr ser síalf bana. Angantyr ok brædr hans uoru lagdir í hæg í Sams ey med allum uopn- um sínum. Dottir Biarmars uar med barni, þat uar mær einkar fogr. Su uar uatNí æsíN, ok nafn gefiþ, ok kaællud Heruor. Hon fæddiz upp med tallíð ok

lík Hjálmars, þá fell hón dauð niðr, ok eru þau heygð bæði saman at Uppsglum.

4.5) Nú er þar til at taka, at dóttir Bjartmars jarls fæddi meybarn, ok þótti flestum ráð, at út væri

B 210 borit, ok sggðu, at eigi mundi konuskap hafa, ef „ H354 fóðurfrændum yrði líkt. Jarl lét ausa vatni ok upp

fæða ok kallaði Hervgru ok sagði, at eigi var þá aldauða ætt Arngrímssona, ef hón lifði. En er hón

1. a(,) skr. over linjen. *% Reltel paa grund af allitte- ralionen med et hskr. af Örv.-Odds s., ínzta R. 3 For- kortelsestegnet staar over r (for m). % Skr. berigía R.
2. Skr. jalí R. S H har som overskrifi Fædd Hervgr.

10

15

25

HEIÐREKS SAGA 15

uar sterk sem kallar, ok þegar hon mattí sier nockut, tamdiz hon meír uid!) skot ok skíolld ok suerd en uid sauma eda borda; hon gerdi ok optar illt en gott, ok er henni uar þaf bannad, hliop hon á skoga 5 ok drap menn til fiar? ser. Ok er iall spyr til þessa stiga mannz, for hann þangat med lidí sinu ok tok Heruoru ok hafdí heim med ser, ok dualldiz hon þa

heima | um stund. þat uar eitt sín, er Heruor uar 64v

utti stadd þui nær, er þrælar nockorir uoru, ok 10 gerdi hon þeim illt sem adrum. þa mællti í þrellín: „þu Heruor villt illt eítt gera, ok illz er at þer uon, ok þui bannar iall allum monnum at segia þer þítt faderní, at honum þícker skomm, at þu uitir þa, þuiat inn uerstí þrellð lagdíz med dotur hans, ok 15 ertu þeira barn. Heruor uard uid þessí ord æfar reid ok gengr“ þegar firi iall ok quad: 13. „Aka ek uarri uegsemdý) hrosa, þott hon Frodmars FR fengi“) hyllí; fodr hugdumz ek fræknaN eiga, nu er sagdr firi mer suína hirder“. 25 lall quad: 14. „Logít er mart at þer?) lítíl of

óx upp, þá var hón fogr; hón tamði sik við skot ok skjöld ok sverð; hón var mikil ok sterk, ok 30 þegar hón mátti nokkut, gerði hón hvatki ilt en

1. Skr. over linjen og meget ntydeligt. *) Rettet, fiarr R. 9 R tf. her er, som maa udgaa. *) Skr. gg. Í Ret- lel, uegsems R. Rellet af N. M. Petersen, fengit R.
2. Skr. atþer í él ord; herefter er leksten forvansket, det riglige er vel ( jvf. U). Logit er mart at þér | of lítil efni; | frækn með firðum | var faðir þinn taliðr.

B 312

B 313

I6 HEIÐREKS SAGA frett med fyrdum faþir þín taleþur, stendr Angantys!) æsíNn molldu salr í Sams ey sunaN uerdri“.

Hon quad:; 15. „Nu fysir mik, fostri, at uítía fram gengína frenda mina; ard mundu þeir eiga NOgAN, þann skal ek audlaz, nema ek adr forumz. 16. Skal skíotliga um skær bua blæío líni, adr braut fari; mikif byr í þui, er æ mMorgíN skal skera bædi mer skyrtu ok olpu““.?) Siþan mællti Heruor uid modr sina ok quad: 17. „Bu þu mik at allu, sem þu baztð kunír,

ekki gótt!), ok er henni var þat meinat, þá hljóp hón út á skóga ok drap menn til fjár sér. En er jarl varð þess varr, þá lét hann taka hana ok færa heim, ok var hón þá heima um stund. Hón kgomr

let paa grund af allilterationen med alle udgg., olpu ok skyrtu R. *% Rettet af Bugge (NS 313), huataz R; andre retter til bráðast. % hvatki—gótt, saal. rettet í Anl. Rúss., hvarki ilt en gott H. Bugge retter efter R hvarki til optarr.

ER

„Er

10

lIð

20

2

30

HEIÐREKS SAGA 17

sanfrod!) kona, sem þu son munþir, satt?) eítt mun mer ið suefNn bera,

5 fæ ek ecki hier yndi et næsta“.

Siþan bíoz hon ibrot ein saman ok tok ser karll- manz gíorfi ok uopN ok sottí þar til, er uikingar nockurer“ uoru, ok for med þeim um hrid ok nefndíz

10 Heruardr. Lítlu siþar tok þessi Heruardr forrædí lidsíns,9 ok er þeir komu til Sams eyiar, þa beiddiz Heruardr at fara upp á eyna ok sagdi, at þar mundí uera feuðn9 1 hægi, en aller lids menn mæla í motí ok segia, at suo miklar meínuætir gangi” þar all

15 dægr, at þar er uerra um daga enn uída um nætr aNnnarstadar. þat fæz um siþir, at kastad uar akk- erum, en Heruardr ste í bat ok reri til landz ok

at jarli einn dag ok mælti: „brott vil ek heðan, því at ekki fæ ek hér ynði.“ Lítlu síðarr hvarf hón ein

20 saman með karlmannzhúnaði ok vápnum ok fór til

víkinga ok var með þeim um stund ok nefndiz Hervarðrð. Ok lítlu síðarr dó hgfðingi víkinga, ok tók þá Hervarðr forræði liðsins. Ok eitt sinn, er þeir kómu til Sámseyjar, gekk Hervarðr á land, ok 25 vildi engi hans manna fylgja honum, því at þeir sogðu þar engum manni duga um nætr úti at vera. Hervarðr kvað vera mikla féván í haugunum ok fór á land ok gekk upp á eyna nær sólarglaðan.

1. Reitet af Eltmiúller, sanfund R (sannreynd Bugge NS 313). 3?) Retlet med udgg. og U, fatt R. 9 Skr. over linjen. % Skr. nockurrer. Ý Skr. lidíns. Scharovolskij henviser til Larsson Slud. över den Stockh. homilieboken, s. 64-5. S) fe skr. over linjen. ‘) Kan ogsaa oplases gengi.
2. Dette navn skrives Hjorvarðr her og tre gg. senere (s. 172, 3321), ellers Hervarðr med er forkortet (saal. ogs. R og U). Bugge gennemforer Hervarðr, „ti det passer bedre til Hervgr““.

2

B 314

B 211

65 r

B 212

18 HEIÐREKS SAGA

lendi í Munar uogi í þann tíma, er sol!) settiz, ok híttí þar mann þan er hío|rd hellt. Hann quad: ‘1,5—8 18. „Huerr er yta i ey kominn? gackþuð) syslíga gistingar till“ Þeir lágu í Munarvági. þar hitti hón hjarðarsvein einn ok spurði hann tíðenda. Hann segir: „er þér ókunnigt hér í eyjunni, ok gakk heim með mér, því at hér dugir engum manni úti at vera eptir sólarsetr, ok vil ek skjótt heim.“ Hervarðr svarar: „seg mér hvar Hjorvarðz haugar heita.“ Sveinninn svarar: „vanfarinn ertu, er þú vilt þat forvitnaz um nætr, er fár þorir á miðjum dggum, ok brennandi eldr leikr þar yfir, þegar sól gengr undir.“ Hervarðr kvez at vísu skyldu vitja hauganna. Féhirðir mælti: „ek sé, at þú ert drengilegr maðr, þó at þú sér óvitr; þá vil ek gefa þér men mitt, ok fylg mér heim.“ Hervarðr segir: „þó at þú gefir mér alt þat er þú átt, fær þú mik eigi dvalt.“ En er sólin settiz, gerðuz dunur miklar út á eyna, ok hlupu upp haugaeldarnir. þá hræddiz féhirðir ok tók til fóta ok hljóp í skóginn sem mest mátti hann, ok sá aldri aptr. þetta er kveðit eptir viðræðu þeira:

1. Hitt hefir mær ung í Munarvági við sólarsetr segg at hjorðu. 18 „Hverr erð einn saman í ey kominn? Gakktu greiðlega gistingar til!“

1. Skr. under linjen. ?) þ í hskr. rettel fra f. ð) er tf. efter R, mgl. H.

10

25

30

2

HEIÐREKS SAGA 19 „Munka ek ganga gístíngar til,1) þui ek enngí kan eylar skeggía; segþu elligar, adr uid skilum: huar eru Híoruarz hagar kendir?“

Hann quad: 10 3 20. „Spyríatu at þui,

20

25 20

30

spakr ertu eigí,?) uínr uikínga,

ertu uanfarín; færum fraliga, sem okr fætr toga; allt er uttí

amattð fírum“.

—————–—-—- ———.2, A…

„Munkat ek ganga gistingar til,

því at ek engan kann eyjarskeggja;

segðu hraðlega,

áðr heðan líðir: hvar eru Hjorvarði haugar kendir?“ „Spyrjattu at því; spakr ertu eigi,

vinr víkinga,

þú ert vanfarinn; Ígrum frálega,

sem okkr fætr toga; alt er úti

ámátt frum.“

1. Versets lo forste linjer staar í R efter skilíum í versels

6. linje. ?) Rettet, eingi R. ð) uttí amatt, saal. reltet efter H, uítí (el. nærmest uttí med aksent over det forste t) a

ntt R (af skriveren vel opfattet som víti á nátt).

B 315

20 HEIÐREKS SAGA

Hon quad: ir kð 6 21. „Hirdum eí at!) fælaz uid fnasun“) slika, þot um alla ey elldar brení; latum ockr eigi lítid hræda -

4. „Men bjóðum þér máls at gjöldum; muna drengja vin dælt at letja; fær engi mérð) svá fríðar hnossir,

B 213 fagra bauga, H 355 at ek fara eigi.““)

22 >ð. „Heimskr þykki mér þá er heðra ferr maðr einn saman myrkvar grímur; hyrr er á sveimun, haugar opnaz, brennr fold ok fen; forum harðara !“

21 6. „Hirðumat fælaz við fngsun slíka, þótt um alla ey

• eldar brenni; látum eigi okkr liðna rekkað)

1. Skr. eíat í ét ord R. *% Retlet efler H, þræsun R.
2. Saal. staar der sikkert, ikke nv som læst í Skjaldedigtn. IT A 244. % H har herefter v. 7; omstillingen er forelaget

af N.M. Petersen. Hvis H’s ordning falges maa v. 5 op-

fattes som Hervörs ord, men v. 6 bliver meningslast. Í) liðna rekka, saal. rettet af N. M. Petersen; rekka liðna H.

10

15

20

25

HEIÐREKS SAGA 21

recka slika, rædumz fleíra uid!“ Hann quad: 5 22. „Heimskr þyckí mer 5 sa er heþan ferr madr ein saman myrkuar grimur; hyrr er á sueimon,!) hægar opnazt, 10 bren folld ok fen, förum hardara“. Enda tok hann þa hlaæp heim til bæégiar, ok skilldí þar med þeim. Nu ser hon þui næst utt a eyna, huar haga elldrin bren, ok gengr hon þangad til B316 15 ok hrædiz eckí, þott allír hægar uæri a gætu henar. Hon od fram í þessa ellda, sem i myrkua, þar til er hun kom at hagí berserkitanna; þa quad hon:

skjótla skelfa, skulum við talaz.“ 20 1.) Var þá féhirðir fljótr til skógar mjok frá máli B 214 meyjar þessar; en harðsnúinn 25 hugr í brjósti um sakar slíkar svellr Hervoru. Hón sá nú haugaeldana ok haugbúa úti standa ok gengr til hauganna ok hræðiz ekki, ok óð hón 30 eldana sem reyk, þar til er hón kom at haugi ber- serkjanna. þá kvað hón:

EAAAA——.,,———.—,,—..—22—,2 a

1. Over í staar en overfladig forkortelsesstreg. 2) Detle vers staar í H efter v. á.

22 8 9 5.3) 23 24

!) Rettet efter H, haæsu R. 3 H har som overskrift Vísur. delle ord hverken staar í v. 11 el. R bor det vel udelades

HEIÐREKS SAGA

„Uaki þu, Angantyr, uekr þik Heruor, einga doltir

yckr Suofu;’

seldu or hagi huassan mæki, þann er Sigurlama slogu duergar.

„ Heruardr, Híoruardr,

Hrani, Angantyr!

uek ek ydr alla

undir uíþar Rotum, híalmí ok med bryníu, hugæssu!) suerdí,

rand ok med {reidi),?) rodnum geiri.

„Vaki þú, Angantýr, vekr þik Hervor, eingadóttir

ykkur Tófu;

sel þú mér ór haugi hvassan mæki,

þann er Svafrlama slógu dvergar. Hervarðr“, Hjorvarðr, Hrani, Angantýr! vekð) ek yðr alla undir viðar rótum, hjálmi ok með brynju, hvgssu sverði,

A

(Bugge NS 214). Í Retlet efter R, vel H.

2. Indsat efter H, mgl. ÁR.
3. H tf. ok, men da

10

15

20

25

30

10

20

25

HEIÐREKS SAGA 93

10 25. Míok eru ordnir Arngrims!) synir megíN?) meingíarnirð) at molldar aka, er eingi“) gíorir sona Eyfuru uid mikð mæla 1 Munar uogí.

11 26. Heruardr, Hiðruardr; Hraní, Angantyr! suo se ydr ællum innan Tifía, sem þer í mara morned hagí,

rgnd ok með reiði, roðnum geiri.

25 10. Mjok eruð orðnir, Arngríms synir, megir at meinsamir moldar auka, er engi skal sona Eyfuru við mik mæla í Munarvági.

26 11. Hervarðr, Hjorvarðr, Hrani, Angantýr! svá sé yðr ollum innan rifja, sem þér í maura mornið haugið“),

—-——-—UOULUULULULULULUQULULAA—,—,,,,LL A, ,,—.A,,,,, ——

1. Reltet, arngris R. % Det rigtige er vel megir, saal. H. %) Reltet, meingíarnar R. #) e i R retlet fra g. 5) Over m skr. c, ef overfladigt forkortelsestegn for ik. ) Rettet efter R, hauga H (vel dittografi fra maura).

B 317

B 215

B 216

24

nema suerd selít þat er slo Dualinn; samir ei drægum dyrt uðpN bera“.

Þa quad Angantyr:

12 27.

13 28.

„Heruor dottir, huat kallar suo? full feíknstafa!) fer þu þer at illu; ær ertu ordiN

ok æruití,

uill hyggiandí,

uekr upp dauda menn.

Grof ei mik fadir ne frendr adrir;?)

AUALUALPLU—————————————————————————.

nema sverð selið mér þat er sló Dvalinn; samir eigi draugum dýr vápn fela.“

þá svarar Angantýr:

27 12.

28 13.

„Hervgr dóttir,

hví kallar svá?

full feiknstafa

ferr þú þér at illu; ær ertu orðin

ok grvita, villhyggjandi,

vekr menn dauða. Grófat mik faðir niðr né frændr aðrir;)

HEIÐREKS SAGA

——S—.– ———————….—..——2—.

1. Skr. fullfeíkn stafa.

10

15

20

25

30

3. Der mgl. í begge hdskrr. to

linjer í verset, rimeligvis l. 3—4. „Indholdet af de tabte linjer har mulig været omtrenlt folgende: „det var vore banemænd (el. fiender), som lagde os i haug “ (Bugge).

HEIÐREKS SAGA 25

þeir höfþu Tyruing íí er lifdu, urdu eigandi eN um siþir“.!) 5 Hon quad: 14 29. „Seger þu eigi satt, suo lati oss?) þik

heilan í hægi sitia, 65 v sem þu hafir eigi

10 | Tyrfing (med þer|;3) B 318 tradr ertu

arf at veita einga barní“. Þa opnadíz hægrinn, ok uar sem elldr ok logí 15 uæri allr hægrin. þa quad Angantyr: 15 30. „Hnígin er helgrind, hægar opnaz,

þeir hofðu Tyrfing tveir er lifðu, 20 varð þó eigandi einn um síðir.“ 29 14.),, Segðu einn satt mér! svá láti óss?) þik heilan í haugi, 25 sem þú hefir eigi Tyrfing með þér; trautt er þér at veita arfa þínum einar bænir.“ 3 þá var sem einn logi væri alt at líta um haug B 217 ana, er opnir stóðu. þá kvað Angantýr: 30 15. „Hnigin er helgrind, haugar opnaz,

1. De to sidste verslinjer er forvanskede, jvf. H. * Skr. oss baade í H og R = áss. 3) Tf. efter H, mgl. R. , Í) Her mgl. Hón segir (el. kvað).

26 HEIÐREKS SAGA

allt er í elldi eygrims sía;!) atalt er uttí um at lítaz, skyntu, mær, ef þu matt, til skípa þinna“. Hon suarar:

16 31. „Brenít eigi suo bal a notum, at ek uid ellda ydra hrædumz; skelfr eigi meyío muntun hugar, þott hon drag siai firi durumð) standa“.

a EI MEIÐIR DINRK IS A FE ER

Lá

allr er í eldi eybarmr at sjá; atalt er úti um at lítaz, skyntu, mær, ef þú mátt, til skipa þinna.“ Hón segir: 31 16. „Brenni þér eigi svá bál á nóttum, at ek við elda yðra fælumz; skelfrat meyju muntún hugar, þó at hón draug sjái í durum standa.“ þá kvað Angantýr: 32 17. „Segi ek þér, Hervor. hlýttu til meðan,

1. Disse linjer er forvanskede, jvf. H. ?) Ellerdyrum?

10

15

20

25

30

20

25

30

HEIÐREKS SAGA

þa quad Angantyr:

17 32.

18 33.

33 18.

Hón kvað:

„Segi ek þer, Heruor, hlydþu til enn,

uisa dof!lir,

þat er uerda mun: sia mun Tyrfingr,

ef þu trua mættir, ætt þíní, mær,

allre spilla.?)

Munntu son geta þann er siþan mun Tyrfing hafa

ok trua magni;

þann munu? Heidrek heita lydar,

sa mun rikaæztrð alin“) unþir rarduls tialldí“.

vísa dóttir,

þat er verða mun: sjá mun Tyrfingr, ef þú trúa mættir, ætt þinni, mær, allri spilla.

Mundu son geta þann er síðan5) mun Tyrfing bera

ok trúa afli;

þann munu Heiðrek heita lýðar,

sá man ríkstr alinn und rgðuls tjaldi.“

21

í) Skr. splá r. splá. 4) Reltet efter H, á liNn R.

linjen. síð H.

2. Reltet efter H, mun R. % í skr. over

3. Rettet efter R,

B 319

B 218

H 356

B 219

28 HEIÐREKS SAGA

Þa quad Heruor: | 21 34. „Maþur þotomc! ek mennzcr?) {til þessa, adr ek sali ydra seka hafdag“);

19. „Ek vígi svá virða dauða, at þér skuluð allir liggja dauðir með draugum í dys fúnirð). Sel mér, Angantýr, út ór haugi hlífum hættan Hjálmars bana.“ Hann segir:
20. „Kveðkat ek þik, mær ung, monnum líka, er þú um hauga hvarfar á nóttum, grgfnum geiri ok með Gota málmi, hjálmi ok með brynju fyrir hallar dyrr. Hón kvað:

34 21. „Maðr þóttumz ek menskr til þessa, áðr ek sali yðra sækja réðak; sel þú mér ór haugi þann er hatar brynjur,

7. Over c en overflodig forkortelsesstreg. * Rettet efter

H, tMætr R. % Indsat efter H, mgl. R. % Saal.R, sækja réðak H. 5) Rettel (juf. Ant. Russ.) af Bugge (NS 218), fynir H.

10

15

20

25

30

10

15

20

Pi

90

HEIÐREKS SAGA 29

selþu mer ör hagi þann er hatar brynior, hlifum hættan Hialmars bana!“ þa qnad Angantyr: 22 35. „Liggr mer undir herdum -Hialmars bani, allr er hann uttan B 320 elldi sueipín ;*) mey ueít ek angua firi molld ofan, at hior þann þorí i hönd bera“. Heruor quad: 23 36. „Ek mun hirda ok 1?) hond nema huassan mæki,

dverga smíði,3) dugira“) þér at leyna.“ Angantýr kvað: | 35 22. „Liggr mér und herðum Hjálmars bani, allr er hann útan eldi sveipinn; mey veit ek enga moldar hvergi, at þann hjer þori í hendr nema.“ Hón segir:5) B 220 36 23. „Ek man hirða ok í hendr nema

1 Retlet efter H, suífín R. ?% Skr. over linjen. ? Bugge inlerpungerer ikke her. *) Rettet af Ettmiiller (jvf. NS219), dugiræ H. 5) Hón segir indsættes her med Bugge (NS 220) H har segir hón efter hirða (v. 23).

30 HEIÐREKS SAGA ef ek hafa máættag; uggi ek eigi elld brenanda; þegar loga lægir, er ek lit yfir“.

Þa quad Angantyr:

24 37. „Heimsk ertu, Heruor, hugar eigandi, er þu at ægum í elld hrapar; helldr uil ek selía þer suerd ör hægi, mæriN unga, ma ek þer ei synía“.

hvassan mæki, ef ek hafa mættak. Uggi ek eigi eld brennanda; þegar loga lægir, er ek lít yfir.“ Hann kvað: 37 24. „Heimsk!) ertu, Hervor, hugar eigandi, er þú at augum í eld hrapar. Ek vil heldr selja þér sverð ór haugi, mær en unga, mákat ek þér synja.“ Hón kvað: 38 25. „Vel gerðir þú, víkinga niðr,

002, 2 g—,—,,,,,,,,——,————222

1. Skr, Hemsk H; í Skjd. 11B 268 rettet til Heimsks.

10

15

20

25

30

a

10

20

25

30

HEIÐREKS SAGA 31

(Heruor quad:?)

25 38. „Vel gerdír þu, uikinga nidr, er?) þu selldir mer suerd ör hægi; betr þíckiumz nu, bragningr, hafa, B 321 en ek Noregi nædag ollum“.

Angantyr quad:

26 39. „Ueitz eigi þu, uesol ertu mals, full feiknð kona, hui þu fagna skalt; sía mun Tyrfingr,

er þú seldir mér sverð ór haugi; betr þykkjumz nú, buðlungr, hafa,

en ek Nóregi næða ollum.“

Hann kvað: ið B 221

39 26. „Veizt eigi þú, vesol ertu mála, fláráð kona, hverju fagna skal! |Sjá mun Tyrfingr, ef þú trúa mættir, ætt þinni, mær, allri spilla.|“)

1. Indsat í lighed med overskr. til de andre vers, mgl. R. % Eftere er et bogslav udraderet, vistnok f (altsaa forst skr. ef). 3 Saal. R, en rettelse er, som Scharovolskij fremhæver, ikke nodvendig, da feikn forekommer som adj. 2 ale sidste halvdel mgl. her í H, men findes í R ogi

i v. 17.

32 HEIÐREKS SAGA

ef þu trua mættir, lætt|) þíní, mær, allri spilla“.

27 40. „Ek mun ganga 5 til glalfr mara, | nu er hilmis mér í huga godum; lítt ræki ek þat, lofþunga uinr, 10 é huat synir?) .

Hón segir: 40 27. „Ek mun ganga til gjálfrmara; 15 nú er hilmis mær í hugum góðum. Lítt hræðumz þat, lofðunga niðr, hvé synir mínir 20 síðan deila.“ Hann kvað: 28. „þú skalt eiga ok una lengi, | hafðu á hulðu . 25 Hjálmars bana. Takattu á eggjum, eitr er í báðum; sá er mannz mjgtuðr meini verri. 30 B 222 29. Far vel, dóttir, fljótt gæfa ek þér

1. Indsat efter Hí(v. 17) og v. 32, mgl. R, sikkert glemt af skriveren, idet det foregaaende ord endte paa ætt. ?) Her- efler mgl. et blad í R.

HEIÐREKS SAGA 3ð tólf manna fjor, ef þú trúa mættir, afl ok eljun, alt et góða, 5 þat er synir Arngríms at sik leifðu.“ Hón kvað: 30. „Búi þér allir, brott fýsir mik, 10 heilir í haugi, heðan vil ek skjótla; helzt þóttumz nú heima í millim, er mik umhverfis 15 eldar brunnu.“

Síðan gekk hón til skipa, ok er lýsti, sá hón at skipin váru brottu; hgfðu víkingar hræz dunur ok elda í eynni. Fær hón sér far þaðan, ok er ekki gelit!) um hennar ferð fyrr en hón kómr á Glasis-

4 vollu til Guðmundar, ok var hón þar um vetrinn ok nefndiz enn Hervarðr.

6.? Einn dag, er Guðmundr lék skáktafl ok hans tafl var mjok svá farit, þá spurði hann, ef ngkkurr % kynni honum ráð til at leggja. þá gekk til Her- varðr ok lagði lítla stund til, áðr Guðmundar var vænna. þá tók maðr upp Tyrfing ok brá; þat sá Hervarðr ok þreif af honum sverðit ok drap hann H357 ok gekk út síðan. Menn vildu hlaupa eptir hon- % um. þá mælti Guðmundr: „verið kvirrir!, ekki man svá mikil hefnð í manninum, sem þér ætlið, því at B 223 þér vitið ekki, hverr hann er; man þessi kvennmaðr yðr dýrkeyptr, áðr þér fáið hans líf.“ Síðan var

1. Dette ord mgl. í H; í Hauksb.udg. indsættes sagt Efler ferð. 9 H har som overskr. Hgfundr fekk Hjgr- varar (saal.).

ð

66 r

B 322

öd HEIÐREKS SAGA

4. …. ser. Hann uar ecki katr ok sat leingí uid dryekíu um quelldít, enn er ANgantyr brodir hans geck vtt, þa taladi!) Heidrekr uid þa menn, er honum uoru næstir, ok kom hann suo sinni rædu, at

Hervor?) langa stund í hernaði ok varð mjok sigrsæl, ok er henni leiddiz þat, fór hón heim til jarls móður- fgður síns; fór hón þá fram sem aðrar meyjar, at vanðiz við borða ok hannyrðir. þetta spyrr Hof- undr son Guðmundar, ok ferr hann ok biðr Her- varar ok fær ok flytr heim. Hgfundr var manna vitrastr ok svá réttdæmr, at hann hallaði aldri rétlum dómi, hvárt sem í hlut áttu innlenzkir eða útlenzkir, ok af hans nafni skyldi sá hofundr heita í hverjuð) ríki, er mál manna dæmði. þau Hervgr áttu tvá syni, hét annarr Angantýr“) en annarr Heiðrekr; báðir váru þeir miklir menn ok sterkir, vitrir ok vænir. Angantýr var líkr feðr sínum at skaplyndi ok vildi hverjum manni gótt; Hofundr unni honum mikit ok þar með gll alþýða. Ok svá mart gótt sem hann gerði, þá gerði Heiðrekr enn fleira ilt; Hervor unni honum mikit. Fóstri Heiðreks hét Gizurr. Ok einn tíma, er Hofundr gerði veizlu, var gllum hgfðingjum til boðit í hans ríki utan Heiðreki; honum líkaði þat illa, ok fór alt at einu ok kvez skyldu gera þeim ngkkut ilt; ok er hann kom í hgllina, stóð Angantýr upp móti honum ok bað hann sitja hjá sér. Heiðrekr var ekki kátr; hann sat lengi um kveldit, síðan Angantýr var genginn; hann sneriz þá til þeira manna, er hjá honum sátu,ð ok kom hann svá sinni ræðu“) við þá,

1. Skr. talladi R. %) Rettet í Ant. Russ. (paa grund af det flg. sigrsæl, henni, hón), Hervarðr H. *% H 1{f. her i, som maa udgaa. * Skr. Anganty her og l. 17.
2. Sætn. er hjá honum sátu slaar í H efter þá í l. 30; den indsætles her med N. M. Petersen. * ræðu mgl. H, oplagel efter R.

24

ts Gr

A

10

HEIÐREKS SAGA 3ð

þeir urdu rangsattir, ok mællti huorr illt uid annan; þa kom Angantyr aptr ok bad þa þegia. Ok enn í annat sinn, er ÁAnganlyr uar utt gengin, þa míntí Heidrekr þa é, huat þeir höfdu uid mælltz, ok kom þa suo, at annar slo annan med hnefa; þa kom Ang- antyr til ok bad þa satta uera til mörgíns.’) Enn þridía |sin)|,% er Angantyr geck í brott, þa spurdi Heídrekr þann er hægit hafdí fengit, huort hann þyrdí eigi at hefna sín; suo kom hann þa síne fortalu, at inn lostni hlíop upp ok drap sessu nat siN, ok þa kom Anganfyr at. Enn er Hafundr vard þessa uarr, bad hann Heídrek burt ganga ok gera eigi fleíra illt i þat sín. Siþan geck Heidrekr utt ok

Anganlyr brodir hans ok í gardin ok skillduz þar. '’

þa er Heidrekr hafdi litla hrid gengit fra bænum,

at þeir heituðuz við. Ok er Angantýr kom aptr, bað hann þá þegja. Ok gðru sinni, er Angantýr gekk út, minti Heiðrekr þá á sitt mál, ok kom þá svá, at hvárr sló annan. Kom þá enn Angantýr aptr ok

—-.

-—.—

20 sætti þá til morguns, Ok et þriðja sinn, er Angantýr

gekk brott, þá mælti Heiðrekr til þess, er sleginn var, hví hann þyrði eigi at hefna sín, ok svá kom hans fortala, at sá hljóp upp, er sleginn var, ok drap félaga sinn. þá kom Angantýr inn ok lét illa

25 yfir þessu verki. En er Hgfundr varð þessa varr,

bað hann Heiðrek flýja ór hans ríki eða fá ella dauða; gekk þá Heiðrekr út ok með honum bróðir hans; þar kom þá móðir hans ok fekk honum Tyrfing. þá mælti Heiðrekr: „eigi veit ek, nær ek get svá. mik-

30 inn mun gert fgður míns ok móður, sem þau gera

mín; faðir minn gerir mik útlægjan, en móðir mín gaf mér Tyrfing, er mér þykkir betra en mikit ríki, ok skal ek gera þat eitthvert, er honum má verst þykkja.“ Hann brá þá sverðinu, ok lýsti af mjok ok

1. Retlet, mörgín R. * Indsat efter H, mgl. R.

B 224

H 358

B-323

30 HEIÐREKS SAGA

þa hugsadí hann, at hann hafdi þar oflítíd illt gíort, snyr þa aptr til hallarinnar!) ok tok upp steín einn mikinn ok kastadí þangad, sem hann heyrdí menn nockura talaz uid i myrkrinu. Hann fan, at steinn- iN mundi eigi mannin mist hafa, ok geck til okfan mann daædan ok kendí Anganty broþur sin. Heidrekr geck þa í hallina firi faæþur sinn ok segir honum þetta. Haæfundr quedr hann skolo uerda í brottu ok koma alldri honum í aægsyn ok kuad hítt makligra, at hann uæri drepinn eda hengdr.?) þa mællti Her- uor drottning ok segir, at Heidrekr hefir?) illa til gert, enda er mikill hefnden, ef hann skal alldri koma i Ríki fæþur sins ok fara suo eigna lass í brot. EN ord Hafundar stoduz suo mikils, at þat geck fram sem hann dæmdi, ok eíngi uar suo diarfr, at mottí þyrdí at mæla eda Heidreki fridar at bidía. Drottn-

• sindraði; hann eiskraði þá mjok, ok helt við ber-

serksgang. Nú með því at þeir bræðr váru tveir saman, en Tyrfingr varð mannz bani hvern tíma, er honum var brugðit, þá hjó hann bróður sinn banahggg. þetta var sagt Hgfundi. Heiðrekr varð þegar brottu í skógi. Hofundr lét gera erfi eptir son sinn, ok var Angantýr hverjum manni harmdauði. Heiðrekr unði stórilla við verk sitt, ok var hann lengi á skógum ok skaut dýr ok fugla til matar sér. En er hann hugleiddi sitt mál, þá þótti honum sem eigi væri gótt frásagnar, ef engi vissi, hvat af hon- um yrði, kom enn í hug, at hann mætti enn verða

frægr maðr af stórum verkum sem ættmenn hans

enir fyrri; ferr nú heim ok fann móður sína ok

B 225 bað hana biðja fgður sinn at ráða honum heilræði

1. Skr. hallar med tydelig tværstreg over r.. 2) Rettet, hengt R. % Skr. h uden nogel forkortelseslegn.

þm

0

10

15

20

29

HEIÐREKS SAGA 37

———..2227r222..—.—.—.—.32.2.—.—.,.2…….——.—A..22.—————————————————.————,—.———,—— ——- —

ing bad þa Hafund rada honum nockur heilrædi

at skillnadí þeira. Hafundr quez fa rad mundu hon-

um kenna ok quez hyggía, at honum mundi illa í halld!) koma, „en þo, er þu bÞidr þessa, drottning, | þat ræéd ek honum id fyrsta rad, at hann híalpí alldri þeim manni, er drepit hefir lanar drottín sinn; þat ræd ek honum annat, at hann gefi þeim manni alldri fríon?), er myrþan hefir felaga sinn; þat id þridía, at hann latí eigi opt konu sina uíttía frenda sinna, þott hon beidí þess; þat ít fíorda, at hann se

“eigi sid utti staddr hía frillu sinni; þat ít fimta, at

hann ridi eigi inum bezta hesti sinum, ef hann þarf míok at skynda; þaf ít uí, at hann fostri alldri gæfugra mannz barn, enn hann? er sialfr. EN meírí uoNn þícki mer, at þu munir. þetta eigi hafa“.

at skilnaði. Hón gekk fyrir Hgfund ok bað hann

ráða syni sínum heilræði. Hofundr svarar, kvez fá mundu kenna honum, en lét honum þó verr mundu í hald koma; hann kvez ok ekki mundu fyrir hans bæn gera. „þat er et fyrsta, at hann hjálpi eigi

þeim manni, er drepit hefir lánardróttin sinn, annat,

at hann gefi eigi þeim manni frið, er drepit hefir félaga sinn; þriðja, at kona hans sé eigi heimanfgrul til frænda sinna; fjórða at vera eigi síð úti hjá frillu sinni; fimta at ríða eigi bezta hesti sínum, ef hann skal skunda; sétta at fóstra eigi sér ríkara manni barn; þat et sjaunda, at eiga jamnan“) kerski við komanda gest; þat et átta at setja aldri Tyrfing at fótum sér; en ekki mun hann hafa af. Móðir hans

tt 0 A A Aar — tar ÁG

1. Retlet med papirafskrr., halldi R. %) Skr. friíon.
2. Skr. over linjen. % eiga jamnan, saal. retlet af Bugge (NS 225), skyldi jamnan eiga H. Det syvende raad er

forst glemt af skriveren men bagefler lf. i marginen; det

kunde derfor let faa en form, som afveg fra de andres.

66 v

38 HEIÐREKS SAGA Heidrekr sagdí at hann hefdi uid illan hug raþit ok kuad ser mundu oskyllt at hafa.. Geingr þa Heid-

• Rekr vit ur hallíní. Moþir hans stendr þa upp ok

B 324

gengr utt med honum ok fylgir honum or gardínum ok mællti: „nu hefir þu suo firi þer buít, son minn, at þu muntt ecki aptr ætla; þa hefí ek litil fang á at híalpa þer. Mork gullz er her ok eitt suerd, er ek uil gefa þer; en þat heitir Tyrfíngr, ok hefir att Angantyr berserkr, modur faþir þin, eiNngi!) madr er suo ofroþr, at eigi hafí heyrtt hans getid; ok ef þu

kemr þar, er menn skíptaz haæggum, lattu þier hug“

kuæmt uera, huerssu Tyrfingr hefir opt sigursæll uerít“. Nu bidr hon hann uel fara, ok skilíaz siþan.

5. EN er Heidrekr hefir skamma hrid farid, þa hittir hann menn nockura ok einn bundin; spyriaz þeir tiþinda, ok spyr Heidrekr, huat þessi madr hefdí gert, er suo uar uid buít. þeir segia, at hann hefir suikif lanardrottin sinn. Heidrekr spyr, ef þeir uili taka fe firi hann, en þeir íata þui; hann fær þeim

segir honum þessi heilræði. Heiðrekr svarar: „með

illum huga munu ráðin vera kend, enda mun ek.

ekki af hafa“. Móðir hans gaf honum mork gullz at skilnaði ok bað hann sérjamnan láta í hug koma, hversu bitrt hans sverð var ok hversu mikit ágæti hverjum hefir fylgt þeim er bar ok hversu mikit traust þeim er í hans bitru eggjum, er þat berr í

B 226 orrostu eða einvígjum ok hversu mikill sigr því

fylgði; ok skilðuz þau síðan; fór hann leið sína, ok

er hann hafði eigi lengi farit, þá mætti hann monn- H359 um. þeir fóru með bundinn mann. Heiðrekr spurði,

hvat? þessi maðr hefði gert. þeir sogðu hann svikit hafa lánardróttin sinn. Hann spurði: „vili þér fé fyrir hann?“ þeir játtuðu því. Hann leysti hann

{gm tt tt I Sú a in

1. Retlelt, eing R. * Rettet, hvar Hl.

HEIÐREKS SAGA 39

SE 5 si —- –————- -—. a

halfa mork gullz, en þeir lata hann læsan. Sa bydr Heidreki sina þionustu; en hann segir: „huí muntu mer helldr trur okunum manni, en þu sueikt lanar- drottín þin, ok far þu brott fra mer“. Lítlu siþar 5 hittir Heidrekr en nockura menn ok einn bundin. Hann spyr, huat sa hefir rangt gert; þeir segia hann hafa myrdan felaga sinn. Hann spyr, ef þeir uilldi fe firi hann; þeir iata | þui; hann gaf þeim adra 67r halfa mork gullz. Sá bydr Heidreki sína þíonustu, 10 en hann neitar. Siþan fer Heidrekr langar leidar ok kemr þar, er het Reídgotta land. þar red firi konungr sa er Haralldr het, gamall míok, ok hafdi att mikif ríki til forrada; hann atti aungan!) son. EN med þui mínkadíz hans Ríki, at iarllar nockurir foru a hendr honum med her, en hann hafdi barizt uid þa ok fengit iafnan osígr; en nu höfdu þeir sézt med þui moti, at konungr gallt þeim skatt a hueriom xíí manudum.?) Heidnekr nam þar staþar ok duald- iz med konungi um uetrin. Suo bar at eitt sín, at 20 til konungs kom mikit læsa fe; þa spyr Heidrekr,

1

|

fyrir hálfa mork gullz. þessi maðr bauð honum sína þjónostu. Hann segir: „eigi mantu mér trúr ókunnum, er þú sveikt herra þinn, þann er þú áttir mart gótt at launa“. Ok lítlu síðarr fann hann menn ok einn bundinn. Hann spurði, hvat sá hefði gert. þeir sogðu hann myrt hafa félaga sinn. Hann leysti hann fyrir aðra hálfa mork gullz. Sjá bauð honum sína þjónostu, en hann neitaði. Síðan fór hann þar til er hann kom á Reiðgotaland;, hann 30 fór á fund konungs þess, er þar réð fyrir ok Har-

aldr hét; hann var þá gamall. Konungr tók vel

við honum, ok dvalðiz hann með konungi um hríð.

2

MN

1. Forst skr. ungan, men a tf. over linjen. % Over an en overflodig forkortelsesstreg.

40 HEIÐREKS SAGA

huort þat uæri skattar konungs. Konungr segir, at þat ueítt annan veg uid; „skal ek þefta fe giallda i skatt“. Heidrekr segir, at. þat uæri osémilígt, at konungr sa, er suo hefdi haft mikif ríki, gylldi skatt

uondum iorllum; uæri imeíra sníallrædi at hallda - ‘orrosto í mot þeim. Konungr segir, at hann hefdí

þess freistad ok farid osigr. Heidrekr mællti: „suo

munda ek ydr mega hellæzt læna gott yfirléttí at

B 325

uera hafuds madr þessar farar, ok þat hugda ek, ef ek hefda lids kost, at mer mundí ecki mikit þíckía

at beríaz ein uid tígnari menn enn þessir!) eru“.

B 227

Konungr segir: „ek mun fa þer lids kost, ef. þu villt beriazt uid iarla, ok mun þat uera þinn gæfu faur,

ef þu ferr goda far; mest uðn ok, at þu finir sialfan.

þik firi, ef þu mæler þer dul“. Eptir þat lætr kon- ungr: safna?) her miklum, ok uar þat lid buít tilher- ferdar; þar uar Heidrekr hafþingi firi lidínu; foru siþan a hendr iorllum þessum, heria þegar ok ræna, er þeir koma í riki þeira. EN er iarlar spyria þetta, þa foru þeir i mott þeim med mikin her, ok er þeir fínaz, þa uard orosta mikill; uar Heidrekr þa i ænduerdri fylking ok hafdi Tyrfing í hægri hendi,

1.3) Tveir jarlar hofðu herjat fyrr á ríki Haraldz konungs ok lagt undir sik, ok af því at hann var gamall, þá lauk hann þeim skatt á hverju ári. Heið- rekr kom sér í vináttu við konung, ok svá kom um síðir, at hann gerðiz formaðr herskapar konungs, ok lagðiz hann í hernað ok gerðiz brátt víðfrægr ok sigrsæll. Hann herjar nú á jarla þá, er undir hefðu lagt ríki Haraldz konungs; varð með þeim hgrð orrosta. Heiðrekr vá með Tyrfingi, ok stóz ekki við honum nú sem fyrr, því at þat beit svá stál

1 R’s korles gengives her ved ss. ‘) Forst skr. samna, men f skr. over m. % Af overskriften í H kan kun læses det forste ord: Heiðrekr.

Í

5

20

HEIÐREKS SAGA 41 en uid þut suerdí stod ecki, huorki hialmr ne!) brynía, ok drap hann þa alla, er honum uoru næstir, ok þa hlíop hann fram ör fylkingu ok hío til beggía handa, ok suo for hann | langt í herin, at hann drap 67v

5 bada íarla, ok siþan flydí sumt líd, en mestr hluti“) uar drepíNn. Heidrekr for þa yfir rikit ok skattadi allt landít unþir Haralld konung, sem fyr hafdi uerit; ferr heim uid suo buít med ogryNi fíar ok

mikín sígr. Haralldr konungr lætr þa ganga í mol

10 honum med mikilli sæmd ok bydr honum med ser at uera ok hafa suo mikif ríki, sem hann beidizt sialfr. þa bad Heidrekr dottur Haralldz konungs, er Helga het, ok hon uar honum gipt. Tok þa Heid- Rekr til forrada halft ríki Haralldz konungs. Heid-

15 rekr gat son úid konu sinni, sa het Angantyr. Har- alldr konungr gat son í elli sínni, ok er sa ecki nefndr.

6.9 I þann tima kom hallæri mikit á Reidgota land, suo at til land adnar þottí horfa. þa uoru

20 geruir hlufir af uisenda monnum ok felldr blot

sem klæði, ok um síðir drap hann jarlana báða, en alt þeira fólk flýði; ok fór hann síðan yfir ríkit ok lagði undir Harald kónung ok tók þar gísla til, ok fór hann síðan heim, ok gekk sjálfr Haraldr kon- 25 ungr móti honum með miklum veg, ok varð hann mjok frægr af þessu. Konungr gipti honum dóttur sína, er Helga hét, ok gaf honum hálft ríki, ok varði Heiðrekr landit fyrir báða þá, ok fór svá fram um hríð. Haraldr konungr átti son í elli sinni, en 3% annan son átti Heiðrekr, sá hét Angantýr. Síðan kom hallæri mikit á Reiðgotaland, — þat heitir nú Jútland, — ok horfði til landzauðnar. Síðan var feldr blótspánn, ok gekk svá fréttin, at eigi mundi I) n skr. over linjen; skriveren har forsl tænkt paa eða. ?%) Forkortelsesstregen gaar gennem h í sledet for |.

3. Som kap.overskr. har R h (det forste bogstav í hallæri) med rod.

42 HEIÐREKS SAGA

at ——.2—…2…2..2.2.2.22.2.2.2—2—2.2

B 326 span til, eN suo geck frett,) at alldri mundí ar

koma?) fyr a Reidgota land, en þeim sueíní uærí blotad, er æzstr uæri a landínu. Haralldr konungr segir, at son Heidreks uæri æstr. EN Heidrekr segir, at son Haralldz konungs uæri æzstr. EN or þessu mati engi leysa fyrr en þangad uæri farit, er allar orlasnir uoru truar, til Hæfundar konungs. Heidrekr er inn fyrsti madr til þessar ferþar tekin ok margir adrir agætir menn. Sem Heidrekr kom a fund farþur sins, þa uar honum þar uel fagnad; hann sagdí all

eríndi sín fæþur sinum ok beiþir doms af honum.

EN Hafundr segir suo, at Heidreks son uar agíæt- astur á þui landi. Heidrekr segir: „suo lizt mer, sem þu dæmir minn son til draps, eda huat dæmir þu mer þa firi sonar skada minn?“ þa mællti Haæfundr konungr: „þu skalt beidaz, at inn íííj huerr

‘madr se a þínu ualldi sa er uid blotid er staddr,

ella muntu son þin eigi lata til blotz; mun þa eigi þurfa at kenna þer rad siþan, huat þu skalt at hafaz“.

fyrri koma ár. á Reiðgotaland en þeim sveini væri blótat, er æztr væri. Heiðrekr segir son Haraldz konungs vera æztan, en konungr kallaði son Heið- reks vera æztan; en ór því máli mátti engi leysa utan Hgfundr, því at þar váru allar órlausnir trúar.

Heiðrekr fór þá á fund fgður síns,. ok var honum

þar vel fagnat; beiddi hann nú fgður sinn dóms um

H360 þetta mál. Hgfundr sagði hans son æztan vera í því

landi. Heiðrekr mælti: „hvat dæmir þú þá mér fyrir minn skaða?“ Hofundr segir: „þú skalt skilja þér í móti annan hvern mann í hirð Haraldz konungs; síðan þarf engi at kenna þér ráð at slíkum her ok

1. Rettet, freckt R ved diltografi. 3) Rettel, kom R.

þa

5

20

eð

0

HEIÐREKS SAGA 43

1.) Nu er Heidrekr kom heim í Reidgota land,

þa uar þings quatt. Heidrekr tekr suo til ordz: „þaf uar at kuædí Hafundar konungs farþur míns, at míN son se agætlastr a þessu landi, ok er hann 5 til blotz kosín, en þar í mot uil ek eiga? forrad a hínum íííí hueriom manni, er komin er til þings þessa, ok uil ek,ð þer lofít mer þetta“. Nu uar suo gert; siþan heimtaz þeir í lid hans. Eptir þat let hann blasa saman lidínu ok setr upp merki, veitir 10 nu atgongu Haralldt konungi, ok uerdr þar mikil“ bardagí, ok fellr þar Haralldr konungr ok mart lid hans. Heidrekr legr nu vndir sik allt ríki þat er att hafdí Haralldr konungr ok gerdiz þar konungr yfir. Heidrekr quez nu gíallda firi son sinn þetta

15 þínu skaplyndi“. Síðan fór Heiðrekr heim ok kvaddi þings ok sagði dóm fgður síns, at „hann dæmði son minn til blótz, en mér til hugganar dæmði hann mér annan hvern mann þann er með Haraldi kon- ungi er, ok vil ek, at þér sverið mér þetta“, ok svá

20 gerðu þeir. þá báðu bændr, at hann léti fram son sinn ok bætti árferð þeira. Heiðrekr mælti þá við sína menn, síðan skilt var liðit; þá beiðiz hann af nýju trúnaðareiða af sínum mgnnum, ok þeir gerðu þat, at þeirð sóru honum at fylgja honum utan

2% landz ok innan til þess, er hann vildi. Hann mælti þá: „svá líz mér sem“) goldit muni vera Óðni fyrir einn svein, ef þar komr fyrir Haraldr konungr ok son hans ok herr hans allr“. Hann bað nú SS

—— —………A..E.————,,—,,,—,,,,,,, ,—.—A.—22.2——222. 0… …—.. 2…

1. Som kap.overskr. har R blotín med rodt. ?) Dette ord skr. over linjen. 3 Bugge indsætter her at í overensstem- melse med klassisk sprogbrug. * Gennem k gaar en over- flodig forkortelsesstreg. Ý at þeir, saal. rettet af N. M. Petersen; þeir at H. “ Dette ord mgl. í H. „Ogsaa at vilde kunne passe her“ (Bugge NS 228).

68 r

B 327

B 228

‘44 | HEIÐREKS SAGA

— a ——————————.———..—……—….———————……———.—.,———,—..——— 2

lid allt, er drepít uar, ok gaf hann nu þenna ual Odní. Kona hans uar suo reíd eptir fall foður sins, at hon hengþí sik sialf í dísar sal. þat uar eitt sumar, at Heidrekr konungr for med her sinn sudr i Hundland!) ok bardiz uid konung þann, er Humli 5 het, ok feck sígr ok tok þar doltur hans, er Sifka het, ok hafdí heim med ser. EN at aþro sumri sendi hann hana heim, ok uar hon þa med barni, okuar sa sueínn kalladr Hladr ok uar allra manna frid- aztr synum, ok fostradi hann Humli modur fadir 10 hans. A eínu sumrí for Heidrekr konungr med her sinn til Saxlandz. EN er Saxa konungr spyr þat, þa bydr hann honum til ueízlu ok bidr hann taka af laundum sinum. slikt er hann uill, ok þat þíggr Heidrekr konungr. þar sa hann doltur hans frida 15 ak fagra at alítí, ok þessar meyíar bidr Heidrekr, ok hon uar honum gípt; var þa ækín ueízlan, ok

upp merki sitt ok veita Haraldi konungi atggngu ok drepa hann ok alt lið hans, kvez hann þetta fólk gefa Óðni fyrir son sinn ok lét rjóða stalla 20 blóði konungs ok Hálfdanar sonar hans; kona hans fór sér í dísarsal. Var nú Heiðrekr til konungs tekinn yfir alt þat ríki. Hann tók sér til frillu dóttur Humla hertoga af Húnalandi, er Sifka hét. þeira son hét Hlgðr; hann óx upp með móðurfeðr 25 sínum. "

8.?) Heiðrekr konungr fór í hernað ok kom við Saxland; hann hafði mikinn her. Konungr af Sax- landi sendi honum menn, ok gerðu þeir frið sín í 30 millim, ok lét konungr bjóða Heiðreki til veizlu, ok þat þá hann. At þeiri veizlu bað Heiðrekr dóttur

1. Rigtigere Húnaland som H og U har. % H har som overskrift: Af Heiðreki konungi.

HEIÐREKS SAGA áð

siþan for hann heim med kono sína ok tok med henni ogryní fíar. Heidrekr konungr gerdiz nu hermadr mikill ok eykr!) a marga uega míok sítt ríki. Konna hans beidiz opt at fara til farþur sins, ok þat let

5 hann eptir henni, ok for med henni Angantyr stiup- sonr hennar. Eitt sumar, er Heidrekr konungr. uar í hernadi, þa kemr hann til Saxlandzi ríki mags sins. Hann leggr skípum sinum í leyní uog nockun ok gengr a land, ok einn madr med honum, ok koma

10 um nott a konungs bæin ok uenda at skemmu þeiri, er kona hans uar uðn at sofa i, ok urdu uard hallz menn ecki uarír uid quomo þeira. Hann gengr i B328 skemmuna ok ser, at madr | huilldi hía henni, ok 68v hafdí har fagurt á haufdi.?;) Sa madr, er med kon-.

15 ungi uar, segir, at hann uar hefní samr um minni sakir. Hann suarar: „eigi mun ek þaf gera nu“. Konungr tok sueíninð Anganty, erla í aNnnarí sæng, ok hann skar lep mikin ör harí þess mannz, er huilldi í fadmi kono hans, ok hafdí huortueggía med

20 ser, harlepín ok sueínínn, geck siþan til skipa sinna.

konungs ok fekk hennar með miklu fé ok ríki, ok við þat fór Heiðrekr heim í ríki sitt. Hón beiddiz opt at finna fgður sinn; hann lét þat eptir henni, ok fór með henni Angantýr stjúpson hennar. Ok

25 eitt sinn, er Heiðrekr kom ór hernaði, lá hann við Saxland í einu leyni; hann gekk um nótt á land upp ok kom“ hann í þá skemmu, er drótning hans svaf Í; einn maðr gekk með honum; varðmenn allir sváfu. Hann sá fagran mann í sæing hjá konu

30 sinni; hann tók son sinn Angantý ok hafði með sér; hann skar ór lepp“) ór hári þess mannz ok fór B 229

1. Gennem k gaar en overflgdig forkortelsesstreg, eykur

Bugge. *% Fórst skr. hafdi med af sammenslyngel, men

“ u er skr. lil over linjen. 3) Retlel, sueín R. “Í Rettel, komv H. “*) Rettet efler R; legg H..

46 HEIÐREKS SAGA

Um morgunín leggr konungr í lægit, ok gengr í motí

honum allt folkit, ok uar þar ueizla buín. Heidrekr

lætr þa þings quedía, ok þa uoru honum sogd mikil

tíþindi, at Angantyr!) son hans uar braddadr orþinn.

Heidrekr konungr mællti: „syni mer likit!“ Drottn- 5 ing?) segir þaf æka mundu harm hans; honum uar þo þangad fylgt. þar uar dukr uafþr saman ok hundr inan í. Hetdrekr konungr mællti: „illa hefir son míN nu skípaz, ef hann er orþinn at hundi“. Siþan let konungr leida sueínínn a þingit ok sagdi, at hann hefdi reynt mikil suik at drottningu, ok tíadí allan atburd; bidr þangat stefnna allum monn- um, er sækía máættí þingít, ok er míok uar alþyda komin, þa mællti.konungr: „eígí er en gull karín komin“. þa uar en leítad, ok fanz madr í steikara “husi ok band um hafud. Marger undroduz, hui hann skylldí til þings þræll einn uondr. EN er hann kom til þings, þa mællti Heidrekr konungr; „her

þa

0

þm

ð

————— LL ————.—.—..——.—.—..A.22A2—z……z.z.z..z—.—.—2.—2—2—

ungs lægi, ok gekk þá alt fólk móti honum, ok var honum þá búin veizla. Lítlu síðarr lét hann þing stefna ok spurði, hvat menn vissi til sonar hans. Drótning sagði, at hann varð bráðdauðr. Hann bað fylgja sér til leiðis hans. Drótning sagði, át þat 2% mundi auka harma hans. Hann kvez ekki þat hirða. Var þá til leitat, ok var þar hundr sveipaðr í dúki. Heiðrekr kvað eigi son sinn vel hafa skipaz,; lét hann nú leiða fram sveininn á þingit ok segir þá allan atburð um framferð drótningar. Lét konungr 30 þá leiða fram þann mann, er í hvílunni hafði verit, ok var þat þræll einn. Heiðrekr sagði þar skilit við drótningu ok fór heim síðan í ríki sitt.

D n() í R retlel fra t. ?%) Skr. Dettíög.

5

10

2

|=

25

30

HEIÐREKS SAGA 47 heldr en mik“. Hann tok nu leppiNn ok bar uid harit, ok atti þaf saman at fara. „EN þu, konungr“, segir Heidrekr, „hefir oss gott gert iafnan, ok skal af þai ríki þítt standa í fridi firi oss, en dotlur þina ut ek eigi leingr eiga“. Heidrekr for nu heim í Riki sít ok son hans. ÁA eíNnu sumri sendir Heidrekr konungr menn í Garda ríki þess eríndes at bíoda syni Garda konungs heim |til|% fosturs ok uill nu reyNa at briotta all heilrædi faædur sins. Sendi menn koma a. fund Garda?) konungs ok segia honum eryndit ok uinattu mal. Garda konungr quad þess yngua uoNn, at hann fengji þeim manni í hendr son sinn, er kendr er morgum illum hlutum. þa mællti drottn- ing: „mæl þu eigi suo, herra, heyrt hafi þer, hue

Eitt sumar, er Heiðrekr var í hernaði, kom hann í Húnaland ok herjaði þar, Humli mágr hans flýði undan; tók Heiðrekr þar herfang mikit ok dóttur hans, er Sifka hét, ok fór hann síðan aptr í ríki sitt, ok var þeira son Hlgðr, sem fyrr var ritat, ok lítlu síðarr sendi hann hana heim. Hann tók enn af Finnlandi at herfangi konu. þá, er enn hét Sifka; hón var allra þeira kvenna fríðust, er menn hofðu sét.

Eitt sumar sendi hann menn austr í Hólmgarða at bjóða Hrollaugi konungi barnfóstr, er þá var ríkastr konungr, því at Heiðrekr konungr vildi gll ráð fgður síns á bak brjóta. Sendimenn koma til Hólmgarðz ok segja konungi sín grendi; konungr átti son ungan, erð Herlaugr hét. Konungr svarar: „hver ván man þess, at ek senda honum son minn til fóstrs, þar sem hann sveik Harald konung mág sinn ok aðra frændr sína ok vini?“ Drótning mælti:

——.—. IA A —-———

1. Mgl. R. *) a skr. over linjen. % ungan er retlel, vngar H. a

B 230

48 HEIÐREKS SAGA

-—.——. A… L.—————.2222—. ——

mikill madr hann er ok sígrsæll, ok er meíre uízka!)

at taka uel hans soma, ella stendr eigi þítt ríki í fridí“. Konungr mællti: „þu munt mikif a þessu.

uinna“. Nu er sueíNiN seldri hendr sendi monnum, ok fara þeir heim. Heidrekr konungr tekr?) uel uid

sueiNinum ok ueitir honum goda upp fézlu ok ann.

mikit. Sífka Humla dottir uar þa i.annat-sín med konungi, en honum uar þat raþit, at hann skylldi angan hlut henni segía þann er leyna skylldi. Eitt sumar sendir Garda konungr Heidreki ord, at hannS) kæmi „str þangad at þíggía ueízlu ok uínattu bod“) at honum. Heidrekr bystz nu med miklo fíolmenni ok konungsðson med honum ok Sifka. Heidrekr kom

5

þa

nu æstr í Garda riki ok tok þar agæta ueiízlu. EN.

dag þessarar ueizlu foru konungar a skog ok mart

„afsvarið þessu ekki svá skjótt, því at víss er þér ófriðr, ef þú þiggr eigi þetta boð; vænti ek, at þér

fari sem flestum gðrum, at þungr verði hans ófriðr;.

hefir hann ok sverð þat, er ekki stenz við, ok sá hefir jamnan sigr er berr“. Tók konungr þat til ráðs, at senda son sinn til Heiðreks, ok tók Heið-

rekr vel við honum ok fæddi hann upp ok unni.

mikit. þat hafði faðir hans enn ráðit honum at segja eigi frillu sinni leynda hluti sína.

9.) Sumar hvert fór Heiðrekr konungr í hernað; jJamnan fór hann í austrveg ok átti friðland með Hrollaugi konungi. Einn tíma bauð Hrollaugr hon- um til veizlu. Heiðrekr réz um við vini sína, hvárt hann skyldi þiggja boð konungs. Flestir lgttu ok báðu hann minnaz heilræða fgður síns. Hann svar-

1. Reltet, uízk R. * Gennem k gaar en forkortelses- streg, tekur Bugge. 3 Skr. to gange ved linjeskifte. *% bo i hdskr. rettet fra m, skriveren har tænkt paa mál.
2. Rellet, hans R. $ H har som overskrift Tekinn Heið- rekr konungr.

25

HEIÐREKS SAGA 49

lid med. þeim at beita hundum ok haækum; enn er!) þeir hafðu laæsum slegít hundonum, fara ser huerer a skogín; þa urdu þeir íí saman fostrar. þa mællti Heidrekr uid konungs son: „hlyd þu bodí minu, 5 fostri; her er bær skamt í fra, farþu þangad ok fel þik ok þigg til hring þenna; uertu þa heim buin, er ek læt sækia þík“. Sueíninn quez ofus þessarar ferþar, en gerdi þo, sem konungr beiddi. Heidrekr kom heim um quelldít ok uar okatr ok sat skamma 10 stund uid dryckíu. EN er hann kom í sæng, mællti Sifka: „hui eru þer okater, herra? huat er ydr? eru þer siuker? segít mer!“ Konungr segir: „„vandí er mer at segia þetta,? þui at þar liggr uid lif mitt, ef eigi er leynt“. Hon quez leyna mundu ok geriz blid uid 5 hann ok for eptir astsamliga. þa segir hann henni: „vid konungs son uorum stadír íí hia eik einni; þa

ar: „gll hans ráð skal ek rjúfa“ ok sendi þau orð konungi, at hann mundi sækja veizluna. Heiðrekr skipti liði sínu í þrjá staði; einn lét hann gæta 20 skipa, annarr fór með honum, þriðja bað hann ganga á land ok leynaz í skógi hjá bænum, þar sem veizlan skyldi vera, ok halda njósn til, ef hon- um yrði liðs þorf. Heiðrekr kom til veizlunnar, ok „annan dag, er konungar váru komnir í sæti, þá 25 spurði Heiðrekr, hvar vera mundi konungsson fóstri hans. Leitat var hans ok fanz hann eigi. Heiðrekr var mjok ókátr ok gekk snemma at sofa, en er Sifka kom þar, spurði hón, hví hann var ókátr. Hann svarar: „vant er um þat at tala, því at þar 30 liggr við líf mitt, ef upp kamr“.. Hón kvez leyna mundu, „ok ger fyrir ást okkra ok seg mér“. Hann segir: „ek reið í gær á skóg at skemta mér, ok sá ek einn villigglt ok lagða ek hann með spjóti, en

1 Skr. í marg. med indvisningstegn. >) Skr. þtta.

B 330

H 362

69 v

B 231

50 HEIÐREKS SAGA

beíddizt fostri min eplis, er ofarlíga uar a trenu; siþan bra ek Tyrfingi ok hío ek ofan eplít, ok uar þat fyr gíort, en ek gæta! til, huat æé la, at mannz baní | skylldí uerda, ef brugdit uæri, eN uid íí til.

Siþan drap ek sueininn“. Um daginn eptir uid dryckíu -

spyr drottning Garda konungs Sifku, hui Heidrekr uæri suo okatr. Hon segir: „ærít er til, hann hefir drepit son konungs ok þin;“ segir siþan allan atburd. Drottning segir: „þat eru mikíll tiþindí, ok lalum

eigi upp komaz.“ Geck þa drottning í burtt þegar

or hallíní med harmí miklum. Konungr fínr þetta ok kallar Sifku til sín ok mællti: „huat rædduz þít drottning uid, er henni feck suo mikils?“ „Herral“ segir hon, „mikit er til gert, Heidrekr hefir drepít

þat beit ekki, ok brast sundr skaptit. Ek hljóp þá af hestinum ok brá ek Tyrfingi; hann beit, sem vant var, ok drap ek ggltinn. En er ekð sá um mik, þá var engi maðr nær mér utan konungsson, en sú náttúra fylgir? Tyrfingi, at hann skal slíðra

með vermu mannzblóði, ok drap ek þá. sveininn..

Nú er þetta minn bani, ef Hrollaugr konungr spyrr, því. at vér hgfum hér lítinn her“. — En um morg- uninn, er Sifka kom til drótningar, spurði drótning,

hví“ Heiðrekr var ókátr.. Hón kvez eigi þora at

ð

þe

segja. Drótning talði henni hughvarf, svá at hón 2

sagði drótningu alt þat, er Heiðrekr hafði henni sagt. Hón svarar: „mikil tíðendi!“ ok gekk brott með harmi miklum ok sagði konungi, „en þó hefir Heiðrekr eigi gert þetta eptir vilja sínum“.. Konungr

mælti: „nú gáfuz mér ráð. þín sem ek hugsaða“; 30

gengr konungr nú. út ór hgllinni ok biðr nú sína

1. Saal. = gætta. % ek mgl. H. %) Rettel af Bugge, fylgði H. # H |f. her var; man kan ogsaa ul. det sidsle var (altsaa: „Hví var Heiðrekr ókátr?“).

7

tn A

2

29

30 ánar, er á skóginum leynduz; þá sóttu þeir móti

HEIÐREKS SAGA öl soN yckan, ok meírí uðn, at eptir uilia hans ferí, ok er hann daæda uerdr.“ Garda konungr bidr taka Heidrek ok fíotra; „ok er nu orþif eptir þui, er ek gat til“. EN Heidrekr konungr uar þar orþinn suo uiNsæll, at þetta uilldi eingi gera. þa stodu upp íj menn í hallini ok kuodu eigi skylldu þar uid nema, ok logdu þeir fíotr a hann. EN þa menn hafdí Heid- Rekr leyst fra darda bada. þa sendí Heidrekr menn leynílíga eptir konungs syni. EN Garda konungr lætr þa blasa saman folkí sinn ok segir þeim, at (hann)|’) uill lata Heidrek festa a galga, ok i þui kemr konungs son hlarpandi at fæþur sinum ok bidr hann eigi þat niþings uerk firi ætlaz at drepa inn agæétazta mann ok sinn fostr fædur.

A A a - ——

B 331

menn vápnaz. Heiðrekr þóttiz vita, hvat Sifka hafði

sagt ok segir mgnnum sínum, at þeir herklæddiz leynilega „ok gangið svá út í riðlum ok vitið, hvat tíðs er“. Lítlu síðarr kom Hrollaugr konungr inn ok bað Heiðrek ganga með sér á einmæli, ok er þeir kómu í einn grasgarð, þá hlupu þar menn at Heiðreki ok gripu hann ok settu fjotur á fætr ok bundu hann sterklega. Tveir menn váru þeir, er fastast bundu hann, ok kendi hann þá, at þat váru þeir menn, er hann hafði leyst undan bana. Konungr bað flytja hann til skógar ok hengja hann. þeir váru tvau hundruð manna, en er þeir kómu í skóg- inn, þá hlupu eptir þeim menn Heiðreks konungs með vápnum hans ok merki ok lúðri ok blésu þegar, er þeir kómu eptir þeim. þat heyrðu þeira kump-

þeim, en er þetta sá landzmenn, þá flýðu þeir allir, er lífit þágu, en flestir váru drepnir. Tóku Gotar þar konung sinn ok leystu. Síðan fór Heiðrekr til

1. MglR.

52 HEIÐREKS SAGA

8.) Heidrekr er nu leystr ok nu byst hann þegar til heim ferdar. þa mællti drottning: „herra, lat eigi Heidrek suo í brott fara, at þít set usattir; eigi gegnir?) riki þínu þat; bíod honum helldr gull eda silfr“. Konungr gerer suo, lætr bera fe mikit til 5 Heidreks konungs ok quez uilia gefa honum ok eiga eN uid hann uíngan. Heidrekr segir: „ecki skorter mik fe“. Garda konungr segir drottningu; hon mællti: „bíod honum þa ríki ok eigur storar ok fiolmenni“. Konungr gerír suo. Heidrekr konungr segir: „ærnar 10 á ek eigur ok fiolmenni“. Garda konungr segir enn drottningu; hon mællti: „biod honum þat þa,: seim hann mun þíggía, en þafð) er dottir þin“. Konungr

B 232 skipa ok hafði með sér konungsson, því at hann 15

H 363 lét hann vera hjá þeim mgnnum, er í skóginum leynduz. Hrollaugr konungr samnar nú her ok varð mjok fjolmennr, en Heiðrekr herjaði í hans ríki. hvar sem hann fór. Hrollaugr konungr mælti þá til drótningar: „illa hafa mér þín ráð gefiz; ek hefi spurt, at son okkarr er með Heiðreki, ok svá sem 20 hann er nú reittr, þá man honum með illvirki sín lítit þykkja fyrir at drepa hann, þar sem hann drap bróður sinn saklausan“. Drótning mælti: „helzti“) hgfu vér verit auðtrygg; sátta þegar vinsæld hans, er engi vildi fjtra hann nema tveir illir menn, en 25 son okkarr er vel haldinn; hefir þetta verit prettr hans ok tilraun, en þér vilduð illa launa honum barnfóstr; ger nú menn til hans ok bjóð honum sætt ok slíkt af ríki þínu, sem ykkr semr, ok bjóð hon- um dóttur þína með ríki, ef vit nám syni okkrum, 30 heldr en þit skiliz ósáttir; en þó at hann eigi ríki

1. R har et par rode bogstaver som overskrifi over kap., stkkert som Scharovolskij læser: Heidrekr e (jvf. de forsle ord í kap.). *%) Rettet í R fra gengr. Skr. overlinjen. 4 Skr. hallæti Hl. |

a

15

20

25

HEIÐREKS SAGA öð

.——.———2.22 2… ————…2r022r.,..,—,,,,,,, 2222.

segir: „þat hugda ek, at mik mundi eigi þat henda,

en þo skaltu! rada“. þa for Garda konungr | á ?0r

fund Heidreks konungs ok mællti: „helldr en uid skilium osattir, vil ek, at þu faír dotfur minar med suo miklum soma, sem þu kyss sialfr“.. Heidrekr þíggr nu þetta blidlega, ok for nu dottir Garda kon- ungs heim med honum. Nu er Heidrekr konungr heim kominn ok uill nu flytia Sifku í brot ok lætr taka hest sinn en bezta, ok uar þat sid um quelld. Nu koma þa at á einni, þá þyngíz hon firi honum, suo at hestrin sprack, en konungr geck af fram. þa skylldí hann bera hana yfir ana; þa gerastz engí faungð á adru, en hann steypir henni af aæxl ser ok brytr í sundr hrygg hennar ok skilr suo uid hana, at hana rekr dada epter ani. Heidrekr kon- ungr lætr þa efna til ueizlu mikillar ok gengr at

mikit, þá á hann eigi konu jamfríða“. Konungr segir: „eigi hafða ek ætlat at bjóða hana ngkkurum manni, en af því at þú ert vitr, þá skaltu ráða.“ Váru nú sendir menn til Heiðreks konungs at leita um sættir, ok var komit á stefnulagi, ok sættuz þeir með því, at Heiðrekr fekk Hergerðar dóttur Hrol- laugs konungs, ok fylgði henni heiman Vindland,ð) er næst liggr Reiðgotalandi, ok skilðuz þeir sáttir. Fór Heiðrekr konungr heim í ríki sitt með konu sinni. Ok einn líma er konungr reið bezta hesti sínum, er hann skyldi láta flytja Sifku!) heim, þat var síð um kveld, ok er konungr kom at á einni, þá sprakk hestr hans, ok lítlu síðarr kom hón millim herða honum; hann kastaði henni þá ofan ok braut í henni fótlegginn. Síðan settiz Heiðrekr konungr at ríki sínu ok gerðiz spekingr mikill.

1. Skr. skal tu í (0 ord. % Skr. faug. % Megel ulyde- ligt. “ Reltet, Sifka H.

B 233

B 332

H 364

54 HEIÐREKS SAGA

eiga dottur Garda konungs. Dottir þeira het Heruor, hon uar skíalld mær ok fæddiz upp í Einglandií med Frodmari ialli. Heidrekr konungr setz nu um kyrt ok geriz hofþingi mikill ok spekingr!) at uíti. Heidrekr konungr let ala göllt mikín, hann uar suo mikil sem alldungar þeir er stærstir uoru ok suo fagr, at huert har þotti ör gullí uera. Konungrin legr hand sina a hafud gelltínum en adra a burst ok suerr þess, at alldri hefir madr suo mikit af gert uid hann, at eigi skuli hann hafa rettan dom spek- inga hans, enn þeir xíí skolo gíæta galltarins, eda ella skal hann bera upp gator þær, er hann getí eigi Raþíf. Heidrekr konungr geriz ok nu íN uinsælasli.

9.?) Madr het Gestumblíndi rikr ok mikill uuínr Heidreks konungs. Konungr sendí honum ord, at hann kæmi a fund hans. at sættaz aid hann, ef hann

10.% Dóttir þeira hét Hervgr; hón fæddiz upp

10

með þeim manni, er Ormarr hét; hón var allra.

meyja vænst ok mikil ok sterk sem karlar; hón vanði sik með vápn ok boga.

Gestumblindi hét einn ríkr maðr í Reiðgotalandi; hann var í óblíðu Heiðreks konungs. Í konungs hirð váru þeir sjau menn, er dæma skyldu gll mál manna þar í landi. Heiðrekr konungr blótaði Frey; þann golt, er mestan fekk, skyldi hann gefa Frey; kglluðu þeir hann svá helgan, at yfir hans burst skyldi sverja um gll stórmál ok skyldi þeim gelti blóta at sonarblóti, jólaaptan skyldi leiða sonar- goltinn í hgll fyrir konung ok logðu menn þá hendr yfir burst% hans ok strengja heit. Heiðrekr kon:

1. Rettet í hskr. fra spakr. *% Som kap. overskr. staar med ‘rodt Gbn med en Íværstreg gennem b (9: Gestum- blindi) el. snarere, som Scharovolskij læser,Gbu = Gestum- blindi uuinr. % Kapiteloverskriften er ulæselig. Det nye kapilel burde begynde med Gestumblindi í 1. 21. Í Skr. byrst. |

20

HEIÐREKS SAGA óð

uill hallda lífínu. Gestumblindi uar eckí spekingr mikill, ok firi þa sök, at hann ueít sik uanfæraNn til at skipta ordum uid. konunginn, hann ueít ok, at þungt mun uera at hlíta domí spekingana, þuiat

5 sakir eru nogar, þat rad tekr Gestumblindi, at hann

10

1

(5

20

25

30

blotar!). Odín“ til fulltings síer ok bidr hann líta a sítt mal ok heítr honum miklum gæédum. Eítt quelld

er þar drepít á | dyr sila,?) ok gengr Gestumblíndið) 70 v

til hurdar ok ser mann komin; hann spyr þann at nafnní, en hann nefndiz Gestumblindí ok mællti, at þeir skylldu klædum skípta, ok suo gera þeir. Bondi ferr nu í brott ok felr sik, en komandíN gengr inn,

ungr strengði þess heit, at engi maðr skyldi svá mikit hafa af gort við hann, ef á vald hans kæmi, at eigi skyldi kost eiga at hafa dóm spekinga hans; sá skyldi ok friðheilagr vera fyrir honum, ef hann bæri upp gátur þær, er konungr kynni eigi ór at leysa. En er menn freistuðu at bera upp gátur fyrir honum, þá varð engi sú upp borin, er hann réði eigi. Konungr sendi orð Gestumblinda, at hann kæmi til hans ok setti honum dag, ella sagðiz kon- ungr mundu láta koma tilhans. Honum þótti hvárrgi

B 234

gsóðr kostrinn, því at hann vissi sík vanfæran at

skipta orðum við konung; honum þótti ok sín ván eigi góð, ef hann yrði at hafa dóm spekinganna, því at sakir váru nógar; veit hann ok, ef konungs menn koma til hans, at þat kostar líf hans. Síðan blótaði hann Óðin ok bað hann fulltings ok hét honum stórum gjöfum. Eitt kveld kom gestr til

Gestumblinda; hann nefndiz Gestumblindi; þeir váru

svá líkir, at hvárgan kendi fyrir annan. þeirskiptu klæðum, ok fór bóndi at hirða sik, en allir hugðu

1. Rettel, boltar R. % Saal. = silla, síðla. * g skr. over linjen. |

B 333

B 235

H 365

56 HEIÐREKS SAGA ok þickíaz allir þar kena Geslumblinda, ók lidr af notín. Um daginn eptir gerir sia Gesltumblindi for sina a fund konungs, ok hann kuaddi uel konungin. Konungr þagdí. „Herra“, segir hann, „þui kom ek hínngad, at ek uil uid ydr sættaz“. þa suarar kon- ungr: „uilltu þolla dom spekinga mina?“ Hann segir: „er ecki fleiri undan lasnir?“ Konungr mællti: „uera skolo fleíri, ef þu þickizt til fær at bera upp gatur“. Geslumblindi segir: „litt mun ek til þess fer, enda mun hardr á annat bord þíckía“. „Uilltu“, segir konungr, „helldr þola dom spekinga mína?“ „þat kys ek“, segir hann, „at bera fyr upp gaturnar“. „þat er rett ok uel fallít“, segir konungr. þa mællti Gestumblindi : |

þar vera bónda, er gestrinn var. þessi maðr ferr á konungs fund ok heilsar honum. Konungr sá við honum ok þagði. Gestumblindi mælti: „því em ek hér kominn, herra, at ek vil sættaz við yðr“. Kon- ungr spurði: „viltu hafa dóm spekinga?“ Gestum- blindi mælti: „eru engar fleiri undanlausnir?“ Kon- ungr segir: „bera máttu upp gátur; skaltu lauss, ef ek sé eigi“. Gestumblindi svarar: „lítt em!) ek þar til færr, en harðr er á annat borð“. Konungr mælti: „viltu heldr dóminn?“ „Nei“, segir hann, „heldr vil ek bera gáturnar upp“. Konungr mælti: „þat er ok rétt, en mikit liggr á, sigrar þú mik, þá skaltu eiga dóttur mína, ok á þér eigi þessa at varna; en Óólíkr ertu til mikillar speki; en aldri varð þat enn, at ek sá eigi gátur þær, er fyrir mik váru upp bornar“. Var síðan stóll settr undir Gest- umblinda, ok hugðu menn gótt til at heyra þar vitrleg orð. þá mælti Gestumblindi:

BV —

Í) Rellet, ef H.

þad

ð

HEIÐREKS SAGA öl

31 41. „Hafa uilldag 1 (1) þat í gíær hafda, uíttu, huat þat uar: lyda lemill, 5 orda tefill ok orda upp hefill. Heídrekr kónungr, hygþu at gatul“ | Konungr segir: „god er gata! þín, Gestumblindi, 10 getid er þessar, færi honum mungat; þat lemr margra uít, ok margír eru þa margmalgari, er mungat ferr á, eN sumum uefzt tungan, suo at ecki uerdr at ordi“. þa mællti Gestumblindi: 15 32 42. „Heiman ek |{for),?) 2 (2) heiman ek far gerda,

11.9 41 31. „Hafa ek þat vilda, 10) er ek hafða í gær, | 20 | konungr, gettu hvat þat var:

lýða lemill ok orða tefill ok orða upphefill. Heiðrekr konungr | 25 hyggðu at gátu!“ aaa „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar. Fái honum mungát, þat lemr margra manna vit; B 236 sumir verða margmæltir þar af, en sumum vefz tungubragð““. 30 — Gestumblindi mælti: 42 32. „Heiman ek fór, 2 (2) heiman ek for gerðak,

1. Retlet, gæta R. ?) Indsat efter H, mgl. R. % Hhar som overskr. Heiðreks gátur.

B 334

B 237

öð HEIÐREKS SAGA

sa ek a ueg uega;

uar þeim vegr undir

ok uegr yfir

ok uegr æ alla uega.?)

Heidrekr konungr, 5 hygþu at gatuð)!“

„God er gata þin, Gestumblindi, getid er þessar; þar fortu yfir ar bru, ok uar ar -uegr under þer, eN fuglar flugu yfir hafdi þer ok hia þer tueim megin, ok uar þat þeira uegr“. 10

þa mællti Gestumblindi:

33 43. „Huat er þat dryckií, 3 (9) er ek drack í giær,ð)

sá ek á veg vega,

vegr var undir 15 ok vegr yfir

ok vegr á alla vega.

Heiðrekr konungr,

hyggðu at gátu!“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi; getit er þeirar; 20 þar fórtu yfir brú, ok var árvegrinn undir henni, en fuglar flugu yfir hofði þér ok tveim megin þín; þat var rn vegr; þú“ sátt lax í ánni, ok var þat hans vegr“

Gestumblindið mælti: 25

43 33. „Hvat er þat drykkja,“ 3 (3) er ek drakk í gær, |

1. Retlet í R fra uegr. ?) Relttel, gatum R. %i skr. over linjen. % Med dette ord slutter sagaen nu í H, den flg. tekst tages fra papirafskriflerne 597 og 281, med benyttelse af 203; í det sidstnævnte hskr. er hoved- lteksten efter R, men de forsle gaader er dog slærkt paa- virkede af H. Ý) Denne form, som ulvivlsomt har staaet i H, gennemfores í det flg.; 597 og 281 har Gestur el. Gestur blindi. * óð ak 203.

HEIÐREKS SAGA o9

uar þaf ei uiN ne uatn,

ne enn helldr mungat

ne matar ecki,

ok geck ek þosta la’ss þadan?!) 5 Heidrekr konungr

hygþu at gatu!“

„God er gata þin. Gestumblindi, getid er þessar; þar lagdiz þu í forsælu, er daugg uar falin? a grasi, ok kíællldír suo uarer þínar ok staæduaþir suo þosta 71 r

10 þín“. |

þa mællti Gestumblindi:

34 44. „Huerr er sa inn huelli, 4 (4) er gengr hardar gattur,

varat þatð vín né vatn, 15 mjoðr né mungát né matar ekki, þó gekk ek þorstalauss þaðan? Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“

20 0 „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar: þar lagðiz þú í forsælu ok kældir varrar þínar á .. dogg. En ef þú ert sá Gestumblindi, sem“ ek æti- aða, þá ertu vitrari en ek hugða, því at ek hefi spurt orð þín óvitrleg, en geraz nú á leið spakleg“)“.

25 Gestumblindi mæltið: „þat er ván at mik þrjóti brátt, en þó vilda ek enn, at þér hlýðið.

44 34. Hverr er sá hinn hvelh, 4 (4) B 238 er gengr harðar gotur,-

1. Rettet, þadad R. *% Saal. = fallin. % Saal. 203, var þat ekki 597, 281. *) er 203. Ý) ek hefi– spakleg lyder í 203: ekki hefr ek spurt orð þín vitrlig, en gerðir enga leið spakligar. * $Saal. 281 og 203, öð7 har segir Gestr efter brátt (l. 26).

60 HEIÐREKS SAGA ok hefir hann fyrum um farit; míok fast kyssir!) sa er hefír munna tuo ok a gulli einu gengr? Heidrekr konungr, 5 hygðu at gatul“ „God er gata þin Gestumblindi, getid er þessar; þat B 335 er hamar sa, er hafdr er at gullsmíd; hann quedr

• hatt uid, er hann kemr a hardan stedía, ok þat er

hans gata“. 10 þa mællti Gestumblindi: 39 45. „Huat er þat undra, 5 (9)

er ek uttí sa firi Dellings dyrum; okuikuir íí 15

ok hefir hann þær fyrr of farit; mjok fast kyssir — ok hefir munna tvá, sá er á gullheinu?) gengr? (Heiðrekr konungr, 20 hyggðu at gátu!}%) Heiðrekr konungr svarar: „góð er gáta þín, Gest-

• umblindi, getit er þeirar|?); þat er“) gullsmiðshamarr,
• semð gullð er með slegit“. 4 Gestumblindi mælti: 25 55 35. „Hverr er sá hinn mikli, 5 (15) er Íerr mold yfir, svelgr hann vgtn7 ok veisur,ð slyeg hann óaz

my R’s korte s gengives her ved ss. *%) Saal. 597, gullheine 281; R har gulli einu og ligeledes 203, men denne læse- maade kan der samme fra R. $) Disse ord udelades her í 597 og 281. %) 597 og 281, men ikke 203, if. her einn. * er 203. 5 gullit 203. " Saal. 281 (og R), vatn 597. 8) Dette ord er metrisk urigtigt, við R.

HEIÐREKS SAGA 61

anda lausir

sara læk sudu? Heidrekr konungr, hygþu at gatu!“

3 „God er gata þin Gestumblindi, getid er þessar; þat eru smidbelgir, þeir hafa ængan! uínd, nema þeim se blasít, ok eru þeir dædir sem annat smiþí, enn firi þeim ma likt smída suerd sem annat“.

Þa mællti Gestumblindi:

10 44 46. „Huat er þat undra, 6 (14)

er ek uffi sa firi Dellings dyrum;

en guma eigi

ok yrkir á sól til saka? * B 239 15 ’ Heiðrekr konungr, |

hyggðu at gátu!“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar;?) þat er myrkvi;3 fyrir honum sér eigi sæ,“) en hann hverfrð) þegar er vindr. komr, ok megu menn ekki

20 at honum gera; hann drepr skini sólar. En véla- samlega berr þú upp slíkar gátur ok vandmæli,“) hverr sem þú ert“.

Gestumblindi mælti:

63 36. „Hverr er sá hinn mikli, 6 (23) 25 er mgorgu ræðr ok horfir?” til heljar hálfr;

1. a í hdskr. retlet fra n. *% Af denne stlaaende frase skrives í hdskrr. som regel kun de forste ord, den ud- fyldes her og í det flg. uden at dette bemærkes. % Saal. 281, mjgrkvi 203, myrkr 597. Í) Rettel af Bugge (NS
2. paa grund af gaadens svelgr hann vgtn, sól hskrr.
3. rýfr 203 (hvor sammenhængen er forvansket). *) upp —vandmæli lyder í 203: slík vandmæli upp. “ Saal. 281 (og R), hverfr 597.

62 HEIÐREKS SAGA

fætur hefir uííí enn Ííogur agu ok ber ofar kne enn kuid? Heidrekr konungr, hygþu at gatul“ 5

„þat er kangurouur“.>

“þa mælti Gestnmblindi: | 38 47. „Huat er þalf undra, 7 (8)

er ek uti sa firi Dellings dyrum; 10 hafdí sinu uisar a heluega, enn fotum til solar snyr?

• gldumð) hann bergr

B 240 en við jorðð) sakaz, 15 ef hann hefir sér vel traustan vin? H 366 Heiðrekr konungr,

hyggðu at gátu!“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þat er akkeri með digrum ok sterkum streng; þat 20 ræðr morgu skipi; þat hrífr gðrum fleini í jorð, ok horfir sá til heljar; hann bergr mergum manni. En mjok undrumzð ek orðfimi þína ok vitrleik“.

Gestumblindi mælti: „ek em nú ok nálega“ þrot-

inn at gátum, en frekr er hverr til fjgrsins. 25 37. Hverr byggir há fjgll? 7 hverr fellr í djúpa dali? B 241 hverr andalauss lLfir?

hverr æva þegir?

1. u()) skr. over linjen. *) Rettet af Bugge, hglðum hdskrr. (ogs. R). *% Rettet efter R, hjorð 597, 281, svgrð

203. *) þat ræðr—skipi mgl. í 203. 5) undrunst 203, undrast 597, 281. 9 Saal. 203, nálegana 597, 281.

HEIÐREKS SAGA 63 Heidrekr konungr, B 336 hygðu at galu!“ „God er gafa þin Gestumblindi, getid er þessar; þat er laukr; hafuþ hans er fast í iðrdu, en hann „ 5 kuislar,’) er hann uex upp“. Þa mællti Gestumblindi:. 46 48. „Huat er þaf undra, 8 (16) er ek utti sa. firi Dellings dyrum; 10 horni hardara, hrafni suartara, skilldi huitara, skaptí retara? Heidrekr konungr, 15 hygþu at Gatu!“

Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ „Góð er ala þín, Gestumblindi, getit er þeirar; hrafn byggir jafnan á hám fjöllum, en dogg fellr 20 jafnan í djúpa dali, fiskr lifir andalauss, en þjótandi fors þegir aldri“. „Vandaz mun nú“, segir Gestumblindi, „ok veitka ek nú, hvat fyrir verðr“. 47 38. „Hvat er þat undra, 8 (7) 25 er ek úti sá fyrir dgglings durum; hofði sínu vísar heljarð) til, en fótum til sólar snýr? 30 Heiðrekr konungr, ’ hyggðu at gátu!“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; B 242 þat er laukr; hgfuð hans horfir í jorð, en blgðinð) í lopt“. I} r skr. over linjen. *) Rettet, helju 597, 281. 3 lauks bloðin 203.

64 HEIÐREKS SAGA

Heidrekr mællti: „smækaz nu gaturnar, Gestum- blindi, huat þarf leingr yfir þessu at sítía? þat er ’ hrafntína, ok skein á hana solar geisli“. þa mællti Gestumblindi: 47 49. „Baru bruder nað 9 (17) 5 Þbleikhaddaþar ambattir tuær al til skemmu; ei uar þaf handum horfit ne hamrí!) at klappat,?) 10 þo uar firi eyíar uttan. arþígr sa er gerdi. Heidrekr konungr, hygðu at Gatul“

Gestumblindi mælti: | 15 45 39. „Hvat er þatð undra, 9 (5)

er ek úti sá fyrir dgglings durum, ókyrrir tveir andalausir 20 sáralauk suðu 9“) Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ | „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þerrar;

• smiðbelgirð) eru þat; þeir hafa vind en öngvan anda.“ 25 Gestumblindi mælti:

40. „Hvat er þat undra, 10 er ek úti sá fyrir doglings durum, hvítir fljúgendr 30 hellu ljósta, B 243 * en svartir Í sand grafaz?

1. Rettet, hmrí R. ?) p(s) skr. over linjen. ?% þat mgl. her í 597 og 281. *) Saal. 281, suður 597. Ý) smiðju belgir 281.

ÐREKS SAGA.

. HERVARAR SAGA

hi N . á -

Fi UDGIVET FOR

0 " UnGlbELSE AF GANNEL NORDISK LITTERATUR

A

ið A, VED | Rr JÓN HELGASON 3 |

£

2. HÆFTE

te

Digitized by Google

A

5 -f

HR (A “ r R i in þ S *

Digitized by Googl

hj Cc:

a

HEIÐREKS SAGA 65

„God er gata þin Gestumblindi, getid er þessar; þar fara suanbruþir!) til hreiþurs sins ok uerpa eggíum; skurm a eggí er eigi hayndum gert ne hamri klapad, B 337 en suanr er firi eyíar uttan arþígr sa er þær gatu

5 egiN uid.“

þa mællti Gestumblindi: 4s 50. „Hueriar eru þær rygíar 10 (18)

a regíN fialli, elr uid kuan kona,

10 þar til er maug um getr, ok eigod þær uarder uera? Heidrekr konungr, hygðu at gatu!“

Heiðrekr konungr, 15 hyggðu at gátu.“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; smækkaz?) nú gáturnar, en þat er hagl ok regn, því at hagli lýstrð á stræti, en regnsdropar“ sokkvað) í sand ok sækja í jgrð.“

20 — Gestumblindi mælti: 41. „|Hvat er þat undra, 1 er ek úti sá fyrir dgglings durum;)9 svartan golt ek sá 25 Í sauri vaða, ok reis honum eigi”) burst á baki? Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 30 þat er tordýfillð, ok er nú mart til tínt, er tordýflarS) eru ríkra manna spurningar.“ Gestumblindi svarar: „frestð eru bols bezt,en margr B 244

1. Rettet, -braæþir R. %) smættaz 281. % Skr. lyster í

997. #) regndropar 281. 5) sokkvaz 281. 6) Gaadens for- sle halvdel mgl. í 597 og 281, men indsættes efter de om- kringstaaende gaader (jvf. NS 243). 7”) Bugge retter lil ok reisat hánum (NS 243). 9) Skr. torf-. % fyrst 597. ð

66 HEIÐREKS SAGA „God er gata Bin Gestumblindi, getid er þessar; þat T1v eru huanir íí ok huanar!) kalfr a milli? þeira.“ þa mællti Gestumblindi: | 54 öl. „Fara ek sað „11 (24) folldar molldbua, 5 a sat nadr a naí; blindr reid blindum brimreiþar til, þa iðr uar andar uanr. Heidrekr konungr, 10 hygþu at gatu!“

maðr vill at meira leita ok séz því sumum yfir; sé ek nú ok, at allra útfæra verðr at leita.

66 42. Hvat er þat undra, “12 (26) er ek úti sá 15 fyrir doglings durum; tíu hefir tungur, F

tuttugu augu, fjóra tigu fóta, . pg ferr hart sú vættr? 20 Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þar sáttu sú, ok váru í henni níu grísir.“ Lét þá konungr drepa súna, ok váru í henni níu grísir, 25 sem“) Gestumblindi hafði sagt. þá mælti konungr: „eigi veit ek nú, nema vitrir eigi nú hlut) í, ok eigi veit ek, hvat manna þú ert.“

Gestumblindi svarar: „slíkr em ek, sem þú mátt sjá, ok vilda ek gjarna þiggja líf mitt ok vera lauss 30 af þessum þrautum“. Konungr svarar: „upp skaltu“ bera gátur, þar til er þik þrýtr ella mik at ráða.“

Gestumblindi mælti:

!) Retlet, han R (med forkortelsesstreg over a-et í det sammenslyngede bogstav). *% Skr. melilli; skriveren har

forst tænkt paa medal. % Relttet, sog R. *) svá sem 281. 5) nema vitrari eigi hlut 287. *) nú ({f. 281.

ð

15

20

2

30

HEIÐREKS SAGA 67

„God er Gata þin Gestumblindi, getid er þessar, þar fantu hest darþan æ ísíaka ok ærn daþan a hestín- um, ok rak þat allt saman eptir anní.“

Þa mællti Gestumblindi:

61 52. „Huerír eru þeir þegnar, 12 (31) er rida þingi at sattir allír!) saman; ; lyda sína senda þeir land yfir át byggía bolstadí? B 338 Heidrekr konungr, hygþu at gatul“

áð. „Hvat ér þat undra, 13 er ek úti sá fyrir dgglings durum; ofarlega?) flýgr, B 245 armlod?) gellir, harðar eru hillm?)? Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ H 367 „Góð er gáta þín, Gestumblindi, geltit er þeirar; gr er þat,“ segir konungr. Gestumblindi mælti: 46 44. „Hvat er þat undra, 14 (6) er ek úti sá fyrir doglings durum; fætr hefir átta en fjogur auguð), berr þat ofar kné en kvið? Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu |“

!) Herefter ét bogstav udraderet. *% Skr. ovarlega og af skriverne sikkert forstaael som óvarlega. % Saal. begge hskrr. Bugge retter lil arnhljóð (NS 245). 4) Dette ord er forvanskel og en tilfredsstillende rettelse ikke fun-

det. 5) augu fjogur 281. Bú

B 246

68

HEIÐREKS SAGA

„God er gata þin, Gestumblindi, getid er þessar; þat er Ítrekr ok Andadr, er þeir sítía at tafli sínu.“ þa mællti Gestumblindi:

49 —Dð.

„Hueriar eru þær bruder,!) 13 (19)

er sinn drottinn 5 uðpnlaæsan uega;

eNar larparí hlifa

um alla daga,

enn enar fegri Íara? |

Heidrekr konungr, 10 hygþu at gatul“

Konungr mælti?): „erð nú bæði, at þú hefir hgtt-

inn“ síðan, enda sér þú niðr undan fleira en flestir

menn aðrir, er þú hugsar hvert skrípi jarðarinnar,

en þat er kongurváfa.“ 15 Gestumblindi mælti:

áð.

„Hvat er þat undra, 15

er ek úti sá

fyrir doglings durumð);

lýðum lýsir, 20 en logi“ gleypir,

ok keppaz um þat vargar ávalt? Heiðrekr konungr,

hyggðu at gátul“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 25 þat er sól, hón lýsir lgnd gll ok skínn yfir alla menn, en Skalli ok Hatti heita vargar, þat eru úlfar, er annarr þeira ferr fyrir en annarr eptir sólu.“

Gestumblindi mælti:

1. Saal. (ru betegnet ved ur-tegnel); det rigtige er vel snótir, juf, allitterationen. % svarar 281. 8) ok er 281.
2. Skr. hattinn í begge hskrr. 5) Af gaadens forste halv- del skrives kun ordene: Hvat er þat er. $) Reltet til logr í Skjdigtn. II B 247; Bugge retter hele linjen til lgnd gll yfir (juf. oplosningen). þ

HEIÐREKS SAGA 69 „God er gata Þin Gestumblindi, gelid er þessar; þat er hnettafl; eNnar daæckri uería hnefann, enn huitar sækia.“ Þa mællti Gestumblindi: 5 59 ö4. „Huerr er sa enn eíNi, 14 (29) er sefr í asgrua ok af griotí einu giðr; foþur ne moþur a sa ÍNN Íagr giarNÍ, 10 þar mun hann sín alldr ala? Heidrekr konungr, hygþu at gatul!“

48 46. „Hvat er þat undra, 16 (8) er ek úti sá 15 fyrir dgglings durum; horni harðara, hrafni svartara, B 247 skapti réttara, skjalli hvítara? 20 Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þú sátt hrafntinnu, ok skein á sólargeisli, er lá í einu húsi. Eða kantu ekki á annan veg gátur upp 25 at bera en háfa et sama upphaf at, þar sem mér virðiz þú fróðr maðr?“ þá mælti Gestumblindi: 49 47. „Báru brúðir 17 (9) | bleikhaddaðar, 30 ambáttir tvær, QlÐ til skemmu; vara þat hondum?) horfit né hamri klappat, þá erð fyrir eyjar utan, 35 grðigr sá er ker gerði.

1. — Edd. min. rettet til glker. *% Saal. 281, hördum

597. 9. Bedre þó var, som ÁR har.

B 339

B 248

B 249

10

HEIÐREKS SAGA

„þat er elldr folgín á arní, ok tekr or tinno.“ Þa mællti Geslumblindi: 35 65. „Huerr er sa enn míkli, 15 (5)

er lidr molld yfir,

suelgr hann uotn ok uid; 5 glug hann oazt

enn gumna eigi

ok yrkir a sol til saka?

Heidrekr konungr,

hygðu at catu!“ 10

Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þat eru æðar tvær þær er eggjum verpa; eggin eru eigi gor með hamri eða!) hondum, en þjónostumeyjar 15 báru glit í eggskurninnið).“

Gestumblindi mælti: „liðar verðr sá at leita, er

lítit sax hefir ok mjok er fáfróðr, ok vilda ek enn tala fleira, eða

50 48. hverjar eru þær rýgjarð) 18 (10)

á reginfjalli, elr við kván kona; mær við meyju

mog of“) getr,

ok eigut þær varðir verað)? 2 Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“

Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar;

þat er“) fjallhvannir tvær saman, ok rennr upp hvann- kálfr á millum? þeira.“ 30

Gestumblindi mælti:

I) edur 597, né 281. ?) -skurminni 597 og 281. 3) Ret- let, ryger 281, rygier 597. í) ef 597. 5) Rettet efter R, og eigu (eige 281) þær þess vardar ad vera 597, 281.

6. eru 281.

" í milli 281.

HEIÐREKS SAGA 11

„God er gata in, Gestumblindi, getid er þessar ; þat er myrkui; hann lidr yfir iordína, suo at ecki ser firi honum, ok eigi sol, en hann er af, þegar uínd gerer al).“

5 Þa mællti Gestumblindi: 55 56. „Huat er þaf dyra, 16 (25) er drepr Íe manna ok er iarNní kringt?) uttan; horn hefir atta 10 enn haufud ekkið) ok fylgía þui margir míok?

53 49. „Hverjar eru þær brúðir“, 19 (13) er um sinn dróttin vápnalausar vega; 15 enar jorpuð hlífað) alla daga, en enar fegri fara? Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ 20 Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þat er hneftaflð); tgflur drepaz vápnalausar um hnef- annð ok fylgja honum?) enar rauðu.“

(Gestumblindi mælti:}’%) B 250 58 50. „Hverjar eru þær leikur, 20 (18) 28 er líða lgnd yfir

at forvitni fgður;,

hvítan skjöld þær á vetrum við síðu bera!!)

en svartan um sumar?

1. Skr. gerera í ét ord. *) Rettet, kringr R. % Skr. eki med tværstreg gennem k. *) Saal. ogs. R, men al- litteration mgl. >) Rettet, jýrpsku 597 og 281 (0: jorpu skulu); jarpari R. * Skr. lifa. “7” Rettet efter R, fegr

frya 597, feg frija 281. 8) Skr. nef-. % henni 281. 10) Disse ord mgl. her í begge hskrr. 1!) Allitterationen mgl.

2 HEIÐREKS SAGA

Heidrekr konungr, hygþu at gatul“

„þat er hunn í hnettafli!).“

þa mællti Gestumblindi: -

56 57. „Huat er þat dyra, 17 (26) 5

er Darnum hlifir, berr blodugt bak enn bergr fírum, geirum mætir, gefr líf fírum, 10

Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þat eru rjúpur.“

Gestumblindi mælti: 15 B251 591—3 1. „Hverjar eru þær snótir, #21(19,1-3) PR er ganga syrgjandi | | at forvitni fgður; í 60,4—5 hadda bleika hafað þær (20,4—5) enar hviítfgldnu 20 „*p 61,6 ok eiguð) í vindi at vaka“? (21,6)

Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þat eru bylgjur, er heita Ægis meyjar.“ 25 Gestumblindi mælti: 60,1—3 52. „Hverjar eru þær meyjar, 22(20,1—3) | er margar ganga saman at forvitni fgður ;5) H368 594.5 mgrgum hafa manni (19,4—5; 30 ii | þær at meini komit,

1. Rettet, hnetíafli R. 9?) Rettet efter R og v. 534, hv 281, hvörjar eru 597. ð eiga (ikke eige) hskrr. í) Saal. 281, vaxa 597. 5) Linjen skrives i 597; ad f f; 281 har ad firda for (juf. v. 533).

HEIÐREKS SAGA 13

leggr uid lofa

lík sitt gumi? Heidrekr konungr, hygþu at gatul“

5 „þat er skíolldr; hann uerdr opt blodugr í bar- daugum ok hlifir uel þeim monnum, er skíalld fimir ero.“

Þa mætllti Gestumblindi: 50 58. „Hueríar eru þær leikur, 18 (20) 10 er lida land yfir B 340 (at foruitni farþur|!)

60,6 ok eigut þær varðir vera?? (20,6) Heiðrekr konungr, B 252 hyggðu at gátu!“

is „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; en þetta eru bárur sem áðan.“ Gestumblindi mælti: 64 53. „Hverjar eru þær brúðir, 23(24) er ganga brimserkjum í 20 ok eiguð) eptir firði“) for; harðan beð hafað) þær enar hvítfgldnu ok leika í logni fátt? Heiðrekr konungr, B 253 25 hyggðu at gátu!“ | „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar: þat eru enn Ægis meyjar, ok fgrlaz þér nú mjok framburðrinn ok muntu nú vilja þola dóm spekinga.“ Gestumblindi segir: „tregr em ek þess, en þó 30 væntir mik, at þarð komi nú skjótt.

—

1. Hele verslinjen mgl. í R; den indsættes efter H og de flg. gaader í R. * Retlet af Bugge (jvf. v. 485), og eiga þær þess varar (vardar 281) ad vera 597, 281.
2. Skr. eiga í begge hskrr. % Saal. 281, fride 597. 5 Saal. 281, hia 597. ) Saal. 281, þad 597.

14 HEIÐREKS SAGA

huitan skíolld þér um uetr! bera eN suartaN um sumar?“ „þat ero Mupar þær ero huitar um uetr en suart- ar um sumar“ | 5 þa mællti Gestumblindi. 51, 1-3 59. „Hueriar eru þær snoter, 19121,1-3) 72r er ganga | margar syrgíandí at föruítni farþur; 52, 4—5 — — margum Monnum (22,4—5) 10 hafa þær at meini ordit, uid þaf muno þær sinn alldr ala?

—————————,…A,,,.—2—A2A22

51 54.3)Fara ek sáð) | | 24 (11)

foldar moldbúa,

á sat nár“ á ná; ; 15

blindr reið blindum

brimreiðar“) til,

jór er andarvani.

Heiðrekr konungr,

hyggðu at gátu!“ 20

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar;

B 254 þar komtu at á einni, ok rak ísjaka eptir ánni, ok lá þar á dauðr hestr ok á hestinum einn dauðr ormr, ok bar þar blindr blindan, er þeir váru þrír

*%

saman.“ 25 Gestumblindi mælti: 56 ðð. „Hvat er þat dýra, “25 (16)

er drepr fé manna ok er járni kringt utan; horn hefir átta, 30

1. Rettet paa grund af allitterationen til hávetr í et par papirhskrr. (AM 738 fol.o.a.). *% De tre forste linjer af denne gaade findes ogsaa í Málskrúðsfræði (SnE II 180, Ist gramm. litt. 11 31, 114). 3 sá ek 281. *) Saal. AM 748, naðr Cod. Worm., 281, maðr 597. 5) brunreidar 597 ved fejllæsning.

10

15

20

25

52, 6 ok eígo þær þar uarder uera?“ (22,6)

HEIÐREKS SAGA 15

Heidrekr konungr, hygðu at gatul“ „Þat eru edles!) bruþir er suo hetta.“ (þa mællti Gestumblindi:)?) 52, 1—3 60. „Hueríar eru þær meyíar, 20(22,1-3, er ganga margar saman at foruítní farþur; 51, 4— “ hadda bleikað hafa þær (21,4—-5)

• eNar huitfarlldodo

en hofuð ekki, ok.rennr sem hann má“? Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar;

þat er húnn í hneftaflið; hann heitir. sem bjorn;

hann rennr þegar erð honum er kastat.“ Gestumblindi mælti: 57 56. „Hvat er þat dýra, 26 (17)

er Dgnum hlífir,

berr blóðugt bak

en bergr firum,.

lgeirum mætir)”,

gefr líf sumum,

leggr við lofða.

líf sitt gumið)?

Heiðrekr konungr,

hyggðu at gátu!“

1. Saal. R R, ordet maa være förnatisktel for Æges el. Hles el. lign. (Bugge NS 340). ?%) Disse ord mgl. heri R.
2. Skr. bleka R. Í) Verslinjen er forvansket; Bugge (NS
3. retter til: ok rennr er renna má, juf. í oplasningen: hann rennr þegar er honum er kastat. R har: ok fylgja því margir mjgk. Ý) Rettet, nefntafli 597, 281. * er mgl. í 597 og 281 í overensstemmelse med senere sprog- brug. " Indsat efler R, mgl. i 597 og 281. * De to sidste verslinjer er forvanskede; det rigtige er vel (jvf. R): leggr við lófa lík sitt guma.

16 HEIÐREKS SAGA

„þat eru bylgior er!) suo heita.“ B341 þa mælti Gestumblindi: 61. „„Hueríar eru þær eckíor, 21

er ganga allar saman at foruítní foður; 5 síalldan bliþarð

| eru þær uid seggía lid

51, 6 ok eigu þær í uíndí uaka? 1(21,6) Heidrekr konungr, hygþu at gatul“ 10

B256 „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þat er skjoldr; hann bergr mgrgum; hann berr opt blóðugt bak.“

Gestumblindi mælti: 62 57. „„Mjokð) var“) forðum 27 (22) 15 ngsgás vaxinð) barngjorn sú er bar bútimbr saman, hlífðu henni hálmbitz skálmir, 20 þó lá drykkjar drynhraunS yfir. Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ | „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 25 st B257 þar lá gnd á eggjum millum nautzkjálka, er þú hálmbitz skálmir kallar?, en drynhraun hausinn, en bútimbr hreiðrit.“ (Gestumblindi mælti:}9)

1. er skr. over linjen. %) Rettet, bliþir R. % Rettet paa grund af allitterationen til næsta í Skjd. 11 B 244. 4) 597 tf. her fyrri, som maa udgaa. 5) Skr. nos gasvaxenn.
2. Skr. drinraun 597, drunraun 281; í l. 27 skriver begge drunraun. " Saal. 281, br 597. * Disse ord mgl. her.

HEIÐREKS SAGA 11

———–—,,,,,,—,———,,, Á S. ss — — —

„þat eru Ægis!) eckior, suo heita alldur.“ Þa mætllti Gestumblindi: 57 62. „Míok uar forþum 22 (27) nas gas uaXiIN, 5 barngíorn su er bar butímbr saman; hlífþu henni halms bít skalmir, þo la dryckíar 10 dryn hran yfir.“

67 58. „Fjórir ganga, 28 (27) fjórir hangað?), tveir veg vísa, tveir hundum verjað), 15 einn eptir drallar ok optast óhreinn. Heiðrekr konungr, hyggðu at gátuð)!“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 20 þat er kýr, hón hefir fjóra fætr ok fjóra spena, tvau horn ok tvau augu, enn halinn drallar eptir.“ Gestumblindi mælti: 54 59. „Hverr er sá enn eini, 29 (14) er sgfr í gskugrúað) 25 ok er af grjóti einu“) gorr; fgður ok móður áat” sá enn fjárgjarnið), þar mun hann sinn aldr ala? Heiðrekr konungr, 30 | hyggðu at gátu“ 1 ágis R. ?% Verslinjen mgl. i 597. %) Rettet, verjaz 997, 281; varða R. % hygg at gátu minni skr. her í 997. SS) Saal. 597 og 281, wsgrva R; ordet er ikke for-

klarel. S) eru 281. “7 Rettet af Bugge, eigad 597, ugad 281. 8) Det rigtige er vel fárgjarni, som U har.

B 258

18 HEIÐREKS SAGA „þar hafdí aund buít hreidr sítt í millí naz kíalka, ok la hæsinn ofan yfir.“ Þa mællti Gestumblindi: 36 63. „Huerr er sa inn mikli, 23 (6) er mörgu rædr 5 ok horfir til helíar halfr“); haldum bergr ok {uid|ð) iord sakaz, ef hann hefir ser uel trastan uín? Heidrekr konungr, 10 hygþu at gatul!“ „God er gata Bin, Gestumblindi, getid er þessar; „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar,; þat er fólginn eldr á arni, er drepinn er við tinnu.“ Gestumblindi mælti: 15 60. „Hest sá ek standa, 30 hýddi merið) dúði“) dyndil, drap hlaun undð) kvið; ór) skal draga 20 Bin ða sr 4) ok gjopta at góða stund. Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ B 259 — þá svarar konungr: „þessa gátu skolu ráða hirð- 25 menn mínir.“ þeir gátu margs til ok eigi fagrs H 369 mjok. þá mælti konungr, sem hann sá at þeir gerðu ekki at: „hest þann kallar þú línvef, en skeið merið) hans, sn upp ok ofan skal hrista vefinn.“

1. 1 skr. over linjen. %) Tf. efter H, .mgl. R; det flg. ord skrives í R med saa stor afstand mellem í og o, at skriveren synes at have opfattet det som lo ord. %) Saal. 2681, manne 597. Í) daudt 281. 5 undir 597. 9) or 281.
2. Her mgl. vistnok en verslinje; í 7. l. er ordet gjapta mistænkeligt. 8) mane 597. *% Saal. begge hskrr., men reltet fra er í 597.

HEIÐREKS SAGA 19 þat er ackeri med goþum streing, ef flein hans er í gruní, þa bergr þat.“ Þa mællti Gesltumblindi: 53 64. „Hueríar eru þær brudír, 24 (23) 5 er ganga í brimskerum ok eiga eptir fírdi far; hardan bed hafa þær inar huitfalldudu konur ok leika í logní fatt?“ 10 „þat ero barðr!), en beþir þeira ero sker ok urþir, en þær uerda lítt senar í logni.“ þa mællti Gestumblindi: 62 65. „Sa ek a sumrí 25 (321 solbíorg of á, 15 bad ek uel lifa uilgi teítí, Gestumblindi mælti: 52 61. „Hverir eru þeir þegnar, 31 (12) er ríða þingi at 20 ok eru sextán saman; lýði sína senda þeir lond yfir at byggja bólstaði? -Heiðrekr konungr, 25 hyggðu at gátu!“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar;

þat er tafl Ítreks konungs.“ “ Gestumblindi mælti: 65 62. „Sá ek á sumri 32 (25) 30 sólbjorgum í verðung vaka vilgi? teita; drukku jarlar ol þegjandi,

1. Saal. = bárur #%?% Rettet efter R, vige (-i) 597, 281.

B 342

B 260

80 HEIÐREKS SAGA

drucku iarlar al þegíandi, eN panda alker stod. Heidrekr konungr, 5 hygþu at gatul“

„þar drucku griser gyllti, en hon hrein uid!).“

|þa mællti Gestumblindi:}?)

42 66. „Huat er þat undra, 26 (12)

er ek utli sa 10 firi Dellings dyrum; x hefir tungur, XX gu, xl fóta, fram lidr su uettr? 15 Heidrekr konungr, hygþu at catul“

Konungr mællti þa: „ef þu ert sa Gestumblinndi,

B 343 sem ek hugda, þa ertu uitraríð, eN ek ætladi; en fra gylltíní seger þu nu utti í garþinum.“ 20 þa let konungr drepa gylltína, ok hafdi hon 1x grisí, sem Gestumblindi sagdí. Nu grunar konung,

huerr madrin mun uera.

en oepandi |

glker stóðu. 25 Heiðrekr konungr,

hyggðu at gátul“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þat er grísasýr“, þá er grísir sjúga hana, þá hrínn hón, en þeir þegja; en eigi veit ek, hvat) manna 30 þú ert, er þvílíka hluti gerir svá mjúklega af lítlum efnum.“ Ok nú biðrð konungr í hljóði at byrgja skuli) hallardyrrnar. |

1. Delte ord skr. over linjen. *) Disse ord mgl. her í R. *) Rettet, uittarí R. * Retlet, grisa su 597, 281.
2. Saal. begge hskrr., ikke hverr. $) Eller býðr (skr. bidur, bydur). 7 skal 597.

HEIÐREKS SAGA 81

þa mællti Gestumblindi: 58 67. Fiorer| hanga, | 27 (28) 2 íííí ganga, Ííí ueg uísa, íí hundum uarda, einn eptir drallar ok iafnan helldr sarugr. Heidrekr konungr, hygþu at gatu !“ 10 „God er gata Bin, Gestumblindi, getlid er þessar; þat er kyr.“ þa mællti Gestumblindi: 64 68. „Sat ek a segli, 28 (34) sa ek darda menn 15 bloþugt!) holld bera i bærk uirdar?“

gt

Gestumblindi mælti: 63. „Meyjar ekð) sá 33 moldu líkar, 20 váru þeim at beðjum bjorg, svartar ok sámar“) í sólviðri,. en þess at fegri, er færa of sér. Heiðrekr konungr, 2 hyggðu at gátul“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þat eru glæðr fglnaðar á arni.“

Gestumblindi mælti: B 261 68 64. „Sat ek á seglið), 34 (28) 30 sá ek dauða menn

blóðshold9 bera í bork? viðar.

1. Skr. bloþ med forkortelsesstreg gennem þ; Bugge op- loser til bloþs. ?% Saal. (i skr. over u), ikke uidar (jvf. dog s. 84 n. 6). % eru 597. *) Rettet, svartur og samur 997, 281. 5) Rettet efter R, segl 597, 281. $) Ant. Russ. og Bugge retter til blóðshol. “7 bjgrk 281. 6

82 HEIÐREKS SAGA

„þar saztþu á ueg ok satt ual bera ádi í hamra.“ þa mællti Gestumblindi: . 65 69. „Huerír ero þeir íí, 29 (35)

er x hafa fætr, gu í 5 ok einn hala? Heidrekr konungr, hygþu at gatul“

„þal er þa er Odín ridr Sleípni.“

B344 þa mællti Gestumblindi: 10

Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“ „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; þar saztu á vegg ok!) sáttu val fljúga ok bar æði?)

í klóm sér.“ 15 B 262 Gestumblindi mælti: | 69 65. „Hverir eru þeir tveir, 35 (29) er tíu hafa fætr, augu þrjú, en einn hala? 20

Heiðrekr konungr, hyggðu at gátu!“

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; margs? freistar þú nú, er þú finnr“ þau rgk til framburðar við mik, er forðum váru; þat er þá er 25 Óðinn reið hestinum Sleipni; hann hafði átta fætr, en Óðinn tvá, en þeir hgfðu þrjú augu, Sleipnir tvau en Óðinn eitt.“

Gestumblindi mælti:

ER A ES E a ER 23 ing

1. ok mgl. í 597. % ædur 281. % 281 udelader í gaade 3ó slulningsordene (Heiðrekr konungr o. s.v.) og fortsætter: Heiðrekr konungr mælti: margs o. s. v. Dog kan dette ogsaa opfattes som om der stod: Heiðrekr (konungr hyggðu at gátu). Konungr mælti: margs o.s.v. Í) 281 tf. her nú.

1

0

($)

20

2

Fö

HEIÐREKS SAGA 83

„Segþu þat þa fyrst!), ef þu ert huerium konungi uítrari?):

66 70. huat mællti Oþinn 30 (36) i eyra Balldri, adr hann uæri a bal hafdr?“

Heidrekr konungr segir: „þat ueitztu einn, raug?) uætr“; ok þa bregdr Heidrekr Tyrfingi“) ok haæggr til) hans, enn Oþinn brazt þa í uals likí ok flo a brott, en konungr hío eptir ok af honum ueli fiþrit aptan, ok þui er ualr suo ueli stuttr áualtð siþan. Oþinn mællti þa: firi þal, Heidrekr konungr, er þu rett til mín ok uilldir drepa mik saklaæsan, skolo þer inir uerstu þrælar at bana uerda.“ Eptir þat skilr med

70 66. „Hvat mælti Óðinn 36 (30)

í eyra Baldri?

áðr hann var á bálð hafðrð?“

Konungr svarar: „undr ok argskap ok alla bleyði,

en engi vissi þín þau orð, utan þú einn, ill vættr ok grm!ð)“ Konungr brá þá Tyrfingi ok hjó til Gestumblinda, en hann bráz!! í vals líki ok fló út gegnum hallarglugg einn!?, en sverðit kom á vélit valsins, ok er hann því vélstuttr jafnan síðan, svá sem heiðnir menn trúa. Ok var nú Óðinn honum reiðr orðinn, síðan hann hjó til hans, ok á þeiri nótt var konungr drepinn!?).

1. Dette ord kan ikke være rigtigt; Bugge formoder hinzt (NS 344). ?% Skr. uítrri. *% u skr. over linjen.
2. Skr. teyrfingi, men over e slaar to skraa streger for at betegne at det skal udgaa. % Skr. to gg. ved linje- skifte. $) Skr. á ualt í to ord. “) Retlel efter R, Baldrs 597, 281. SS) Saal. 281, báli 597. % Saal. 597, 281; det oprindelige er maaske hafiðr. Bugge (NS 263) optager fra nogle papirhaandskrifter læsemaaden: áðr hann var á bál um borinn. ‘%) illvættr ok ormr 281. !) brá 597.
3. hallarglugginn 281. !% Hermed slutler afskrifterne af Hauksbók.

6*

B 263

B 264

B 345

13r

84 HEIÐREKS SAGA

10.) þad er sagt, at Heidrekr konungr ætti þrela nockura, þa er hann hafdí tekit í uestr viking; þeir uoru níu saman, þeir uoru af storum ættum ok kunnu illa ufrelsi sinu?). þat uar a eini nott, þa er Heidrekr konungr lai suefn stöfu sinni ok fatt manna hía honum, þa toku þrælarnir ser uðpn ok gengu firi konungs herbergí*“) ok drapu fyrst ut uorþuna; þui næst gengu þeir at ok brutu“) upp konungs her- bergít ok drapu þar Heidrek konung ok alla þa er iNní uoru. þeir toku suerþit Tyrfing ok allt fe þat, er iNm uar, ok hofdu a brot med ser; ok eingi uissi fyrst, huerír þetta hofdu gert eda huertt hefnda skylldí leíta. þa let Angantyr son Heidreks konungs quedia þings, ok a þui þingí uar hann til konungs tekinn yfir æll þar Ríki, er Heidrekr konungr hafdi att. A þessu þingi streingdi hann heit, at alldri skylldí hann fyr setíaz í hasæti foður sins,enn hann hefdi hefnnt hans. Líttlu eptir þingít huerfr Angantyr a brott í) saman ok fer uida“ at leita þessa manna. Eítt quelld gengr hann ofan til siofar med á | þeiri, er Graf a het; þar sa hann ííí menn a fískí bat, ok þui næst sa hann, at madr dro fisk, ok kallar, at annar skylldi fa honum ágn saxít at hæfda fiskín; enn sa quez eigi læst mega lata. Hinn mællti: „tacktu suerþif undan hafda fiælinni ok”) fa mer,“ en sa tok ok bra ok sneíd haæfuþ af fiskínum, ok þa quad

. hann uisu:

71. „þess galltð hon gedda firi Grafarr osi, er Heidrekr uar ueginn undir Hæruaþað fiollum.“ -

1. Kap.overskr. er utydelig, Bugge læser Heidrekr drepin, Scharovolskij læser: Heidreks draparar. %) Skr, ufrelsis i ét ord. 3) Efter í er ét bogstav, sikkert t, udraderel.
2. Rettet, brottu R. 5) Skr. i med to aksenter over (= einn). $ i skr. over u. " Skr. to gg. ved linjeskifte.
3. Rettet efter U, allt R. *%) Forst skr. haruaþa, men æ skr. over a()).

Í ð

2

30

0

N HEIÐREKS SAGA 85

Angantyr kendí þegar Tyrfing. Geck hann þa brott i skog ok dualdiz þar til þess er myrkt uar. EN þessír fiski menn rero at. landi ok fara til tíals þess, er þeir attu, ok lagduz til suefnz. EN nær midri!)

5 nott kom Angantyr þar ok felldi a þa tíaldít ok drap þa alla ix þræla, en tok suerþit Tyrfing, ok uar þat þa til marks, at hann hafdi hefnt foður sins. Ferr Angantyr nu heim. þuí næst lætr Angantyr gera ueizlu mikla a Danpar stædum a þeim bæ, er Ar-

10 heimar heifa, at erua four sinn. -þa redu þessír konungar landum, sem her segir:

72. Ar quoþo Humla firi her?) rada, Gizur Gatum,

15 Gotum Anganty, Ualldar Darnum, en Uglum Kíar, Álrekr en frækni eNskríð) þiodu.

20 — Hlaþr son Heidreks konungs fæddiz upp med} Humla konungi, moþur foþur sínum, ok uar allra „manna fridaztr synum ok dreingiligastr. EN þat uar fornnt mal þann tima, at madr uæri borin med uopnum eda hestum; en þat uar til þess haft, at þat

25 uar mællt um þa uöpn, er þa uoru gerr þann tima, er madriN uar fæddr, suo ok fe, kykuendí, yxn eda hestar, ef þaf uar þa.fætt, ok uar þat allt fært saman til uirþingar tígnum monnum, sem her segir um Hlad Heidkeks son:

30 13. Hlaþur uar þar borín

1 Huna landi,

saxi ok med suerdi,

siþrí bryníu,

1. Skr. nærmidri í él ord R. $*) firi her er í et papir- hskr. (papp. fol. 120) rettet til Húnum. 3 Skr. igen enskri í begyndelsen af næsle linje. *%) Skr. over linjen,

B 346

86 HEIÐREKS SAGA .

hialmi hringreifþom, huæssum!) mæki, marí uel taymom a mark inni helgu. Nu spyrr Hlaædr frafall fæþur sins ok þat med, at 5 Angantyr broþir hans uar til konungs tekinn yfir 13v allt þat | ríki, sem faBir þeira hafði att. Nu uilia þeir?) Humli konungr ok Hladr, at hann farí at krefía arfs Anganty broþur sinn, fyrst med godum ordum, sem her segir: 14. Hlaþur reid astan Heidreks arfi, kom hann at gardi, B 347 þar er Gotar byggiað,

• að Arheima 15 arfs at quedía, þar drack Angantyr erfi Heidreks konungs. Nu kom Hladr í Arheima med miklu lidi, sem her segir:

15. Segg fann hann uti firi sal hafum ok sidfaærllan siþan quaddi: „iNn gacktu, seggr, 1 sal hafan, bid mer Anganty anspíaæll bera !“ Sa geck inn firi konungs bord ok quaddi Anganty konung uel ok mællti siþan:

10

20

25

30

7. Rettet, hæssum R. *% Skr. þ med (værstreg under linjen; i R betegner denne forkortelse ellers þeim. 3) Skr. bygdia; skriveren har forst tænkt paa bygdu. *) Skr. over linjen.

15

20

HEIÐREKS SAGA 87

76. „Her er Hlardr komin Heidreks arfþegi, broþir þín en bedskami!); mikill er sa madr ungur

• a mars baki, vill nu, þioþan, uid þik tala.“

EN er konungr heyrdí þetta, þa uarpadí hann kniít- 10 ínum a borþif, eN ste undan borþíno ok steypti yfir

þa gack eptir uegs

sik brynío, ok huittan skíalld í hond, en suerþit Tyrfing í adra hond. þa gerdiz gnyr mikill í haull- INi, sem her segir:

711. Rymr uar í Ranni, riso med godum, villdi huerr heyra, huat Hlaædr mælti í ok þat er Angantyr ansugr ueitti.

mællti Angantyr: „vel þu komin, Hlardr brodir! INn med oss til dryckio, ok dreckum miod fedr ockarn? fyrst til sama ok allum oss til med allum uorum soma.“ Hladr segir: „til annars forum uer híngad en at kyla uomb uora;“

25 þa quad Hlædr:

30

1. Saal., det riglige er sikkert bgðskái (U). *) I Edd.

18. „Hafa uil ek halft allt þat er Heidrekr atti, ku ok af kalfi, | kuern þíotandi, al ok af oddi, einum skattí, þy ok af þræli ok þeira barni.

min indsættes her honum.

B 348

B 349

88

HEIÐREKS SAGA

19. Hris þat ít meíral!) er Myrkuidir heita, grauf þa enu godu er stendr a gautu þiodar, stein þann en meira!) " 5 er stendr — staudum Damp ær, halfar herr uodir þær er Heidrekr ati,

laund (ok lyda}?) ok liosa baga.“ 10 þa segir Angantyr: „eigi ertu til landz þessa kom- IN med lögum ok rangtð uilltu bioda;“ þa quad Angantyr:

80. „Bresta mun fyr“), brodir, líndin blik huita 15 ok margur gumi 1 gras hniga, len|ð eg mun Humlung halfan lata eda Tyrfing 20 i tuau“ deila. Byd eg þer, frændi, til heilla satta7 miki! ríki ok

ærit fe, xi1c uopnað.

1. Det rigtige er sikkert mæra. % Mgl. í R, optaget

fra U. %) Saal. læst med Bugge {NS 349), ngt er sikker, men de forste bogstaver er helt udviskede; efter pladsen

at

P)

domme venter man nærmest 3 bogslaver foran n. Rettet, for R. 5 Mgl. R. S Skr. tau (u glemt ved

linjeskifte). 7) heilla satta skr. under linjen. % Der er plads til tre bogstaver endnu í linjen, men de er helt ud- viskede, hvis de nogensinde har slaaet der. Bugge for- moder uopnadra (manna). Hermed slutter R.

Hier byriast Heruarar saga.!)

I. Suo finst ritad í fornum bokum, ad Jotunheimar voru kalladir nordur vmm Gandvik?, enn fyrir sunnann Ymislandð. Enn adur Tyrkiar“) og Asiamenn komu að) Nordurlond“ bygdu norduralfurnar risar og sumt half- risar; giordist þa mikid sambland þiodanna; risar feingu

ó sier kuenna vr Mannheimum, enn sumir gifftu þangad

dætur sinar. Gudmundur” hiet hofdingi i Jotunheimum, bær hans hiet a Grund enn hieradid Glæsiswellir. Hann var rikur madur og witurð, og vard suo gamall og allir hans menn, ad þeir lifdu marga mannzalldra. Þþui trudu

10 heidnir menn, ad í hans riki mundi Odaensð akur, sa

stadur, er aff huorium manni, er þar kiemur, huerfur sott og elli, og ma eingi deya. (Eptter dauda Godmundar blotudu menn hann!ð% og kolludu hann god sitt|1). Gud- mundur kongur atti son þann, er Haufondur hiet; hann var bædi forspar og spakur, wakuri? ad viti; hann var settur domandi yfer aull þau lond, er honum lau í

1. Overskr. lyder i 203: Hervarar þattur hinn gamle finnst so skrifadur sem hier eptterfylger. *% Saal. 203, Gaudvyk U. De folg. ord lyder i 203: enn Ymisland fyrer sunnann í millumm Halogalandz. *% Rettet efter 203, lunsland U. *) Det forste bogslav er í U afen anden haand rettet til G. % í 203. S Saal. 203, Nordurland U.
2. Godmundur 203 her og í det flg. S og witur ul. 203.
3. Saal. 203; U har Adamz (ved fejllæsning), men dette er af en anden haand rettet til Vdaens. 10) Rettet, hans

203. !) Denne sætning er optagel fra 203, mgl. í U.

„ 18) Dette ord mgl. í 203.

90 HEIÐREKS SAGA nand; hann dæmdi alldrei rangann dom; einginn þordi eda!) þurfti hans dom ad riufa.

Madur hiet Arngrimur; hann var risi og bergbui; hann nam vr Ymislandi? Amuð Ymissdottir“) og gieck ad eiga hana. Son þeirra hiet Hergrimur, er kalladur varð) halftroll; hann var stundum med bergrisum enn stundum med monnum; hann“ hafdi afl sem iotun7,; hann war allfiolkunnigur og Þberserkur mikill. Hann nam wr Jotunheimum Ognð alfaspreingi og gieck ad eiga hana; þau attu þann son, er Grimur?ð hiet. Stark- adur aludreingur!ð bio þa vid Alupolla!ð); hann var kominn af þussum og hann var þeim likur ad afli og edli; hann hafdi atta hendur. Storuirkur hiet!2) fadir hans. Ögn alfaspreingi var festarmær Starkadar, enn Hergrimur tok hanalð fra honum, þa Starkadur var

10

15

farinn nordur yfir Eliuoga. Enn er hann kom afftur,

skoradi hann a Hergrim thil holmgaungu og thil kon- unnar. þeir bordust vid hinn efsta foss ad Eidi; Stark- adur vo med iiij suerdum senn og fieck sigur; þar fiell Hergrimur. Ogn sa a holmgaungu þeirra, enn er Her- grimur var fallinn, lagdi Ógn sig med suerdi í giegnum og villdi eilf) gifftast Starkade!lð), Starkadur tok vpp!“) fie þad allt?, er Hergrimur hafdi att, og hafdi med sier og so Grim son hans!ð); ox hann vpp med Stark- ade. Grimur var bædi mikill og sterkur, er honum ox alldur.

nie 203. % Saal. 203, Mannheimum Ú. *% Navnet skrives í 203 Arno med (o prikker over a. *% Saal. 203, Imifsdottir U. 5) Dette ord er udeglemt i 203. * Deite ord mgl. í 203. “) jötnar 203. 8) Navnet skrives her og senere gu el. Ogu í U. % 203 skriver her Gunnar. 10) hana hafde fyrr Starkadur aludiús 203 (og fortsætler med bio, ikke hann bio); senere skriver 203 rigtligt alu- dreingur. Í!) Alufossa 203. 12 Synes al være skr. hieit i U; andet bogstav er usikkert. 13) hann(!) 203. 12) ecke 203 15) Skr. Starkard her í 203. 18 nu 203. 17 vnder sig ff. 203. 18) son hans Grijm 208.

HEIÐREKS SAGA , 91

Albur!) hiet kongur, er riede fyrer Albheimumð?); Alf- hilldur hiet dottir hans. Alfheimar hietu þa milli Gaut- elfar og Raumeluarð. Eitt haust var giort disablot mikid hia Alui kongi, og giek Alfilldur ad blotinu; hun

5 var huorri konu fegri, og allt folk i Alfheimum var

10

15

20

2

rn

fridaraf) ad sia enn annad folk þui samtida. Enn vmm nottina, er hun raud horginn, nam Starkadur aludreingur Alfilldi í burt og hafdi hana heim med sier. Alfur kongur hiet þa á Þor ad leita effter Alfilldi, og sidann- drap Þor Starkad og liet Alfhilldi fara heim thil fodur sins og med henni Grim son Hergrims. Og þa er Grimur var xij vetra, for hann i hernad og vard hinn mesti hermadur. Hann fiek Bauggierdar dottur Alfhilldar og Starkadar“) aludreings. Grimur fieck sier bustad i ey þeirri (a Halogalandi|9, er Bolm? hiet,„og |varjð) sidan kalladur Eygrimur bolmur. Son þeirra hiet Arngrimur?) berserkur, er sidann bio ii Bolm!ð) og var hinn agiætasti hermadur.

2. Þessul!) samtida komu austann Asiamenn og Tyrk- iar!?) og bygdu Nordurlond!ð. Odinn formadur þeirra atti marga sonu; vrdu þeir allir miklir menn og rikir. Einn hans son hiet Sigurlami; honum fiek Odinn þad riki, sem nu er kallad Gardariki; giordist hann þar hofdingi!“) yferið. hann var manna fridastur synum. Sigurlami atti Heidi dottur Gylua; þau attu son samann,; sa hiet Suafurlami. Sigurlami fiell í orustu, er hann bardist vid iotun Þiassa.

1 Alffur 203. *% Alfheimum 203. % Runnelfar 203, men reltet í marg. af en anden haand til Raum-. Í) Ret- tet í U af en anden haand til ofridara. 5) Starkadz 203. 6) Optaget efter 203, mgl. U. " Saal. 203, Bolmur U. 8) Mgl. i 203; iU er vard tf. over linjen af en anden haand. 9) Skr. her Andgrimur (el. Aud-) í U. ‘% Bolme 203. 11) þess 203. 12) Saal. 203 (jvuf. s. 899); Girkir U, men G er her fremkommet ved rettelse af en anden haand. !%) Saal. 203, -land ÚU. 12 mikill (f. 203. 15) þui rijke tf. 203.

92 HEIÐREKS SAGA

Nw erl) Suafurlami spurdi fall fodur sins, tok hann

vndir sig. riki þad allt til forada, er!) fadir hans hafdi att; hann vard rikur madur. Þad?) barst ad eirn tima, ad Suafurlamið reid a weidar og sogti hiort einn leingi og nadi ei a ollum deigi, fyrr enn ad“) solarfalli. Hann var þa ridinn suo langt i skogienn, ad hann wissi varla, huad heim var“. Berg nockud var a hægri hond hon- um. þa sa hann herduerga“ tuo; hann bra suerdi yfir?) þa og weiddi þa vtann steinz. Þeir bidia fiorlausnar. S(uafurlami) spyr þa ad nafni. Annar nefndist Durinnð) enn annar Dualinn. S(uafurlami) veit ad þeir voru allra duerga hagastir; hann leggur þadð% a!ð þa, ad þeir giori honum suerd sem best kunna þeir; þar skulu hiollt aff gulli og so medalkafli, bua og!!) vmmgiord og fetla af gulli. Hann, seigir, ad suerd (þad|!%) skal alldrei bila og alldrei vid rydi taka, bita!lð iafnt iarn og!“) steina sem klædi, og fylgi sigur i orustum og einuigum!ð) huorium er ber; þetta voru fiorlausnir þeirra. Á stefnu-

5

það

deigi (kom Svafurlame til steinsinz!9), feingu duergar honum þa suerd sitt, og var þad hid fridasta. Enn er 20

Dualinn stod i dyrum!’), þa mællti hann: „suerd þitt, S(uafurlami), verdi mannz bani huort sinn er brugdit er, og med þui sie vnninn iij nidingsverk hin mestu;

1. sem 203. 3) Saal. 203, og U. % kongur tf. 2083.
2. Saal. 203, a U. 5) 203 fortsæller: Hann sa einn stein mikinn vmm sólar setr og þar hia dverga tuo. Kongur vijgde þa utann steins med mala (járne (ff. over linjen med en anden haand); hann brá sverde yfer þa. Þeir bidia þa fiðrlausnar o.s.v. Denne tekst synes at være paavirket af H. *) Delle ord er ellers ukendt og meget mislænkeligt. 7) Saal. 203 (se note 5), vndir U. $) Saal. 203, Dyrinn U. *% þa 203. 10) fyrer 203. 11) bua skulu þeir 203. 1?) Mgl. í begge haandskrifter. 13) og byte 208.
3. sem 203. ÍS) Saal. 203; í U synes fórst al være skr. einungis, men is er af en anden haand rettet til um.
4. Sqaal. 203, komu þeir U. 17 steinsdurumm 208.

HEIÐREKS SAGA 93

þad „verdi og þinn bani.“ Þa hoggur Svafurlami!) suerd- inu thil duergsins, og fal eggteinana í steininum, enn duergurinn hliop i steininn. S(uafurlami) atti þetta suerd og kalladi Tyrfing; bar hann þad í orustum og einvigum;

• 5 hann felldi Þiassa iotun? í einvigi; hann tok þa dottir

hans, er hiet Fridur. þau attu dottir, er Eyfura hiet, kuenna vænustð) og vitrust.

3. Nw er þar thil ad taka, ad?) Arngrimurð) berserkur

10 er í viking og ried þa fyrir lidi miklu. Hann heriadi

15

20

25

a riki Suafurlamað og atti vid hann orustu og attust wid hoggua skiffti7) sialfir, hio S(uafurlami) hlut affskilldi Arngrims og nam suerd í hoggi stadð); þa sueifladi Arn- grimur suerdinu’ a hond Suafurlama so aftok; tok þa Arngrimur Tyrfing og vo med og felldi S(uafurlama) med honum. Sidann tok Arngrimur herfang mikid og Eyfuru?ð dottir S(uafurlama) og hafdi í burt med sier. Arngrimur for þa heim i Bolm og giordi brwdkaup’“) thil Eyfurull), þau attu xij sonu. Anganntyr var ellstur, 2. Hervardur, 3. Hioruardur, 4. Semingur, 5. Hrani, 6. Brami!ð),.7. Barri!ð, 8. Reifnir!“ 9. Tindur, 10. Bui, 11.15) Haddingiar!“) ij, þeir vnnu badir einz mannz verk. Anganntyr vann tueggia!” verk; hann war hofdi hærri enn þeir adrir. Allir voru þeir miklir berserkir og vmm framm adra!ð) berserki ad afli og arædi, og er þeir foru ad heria, þa hofdu þeir eil?) fleiri menn a skipi sinu

1. Saal. 203; Sigurlami U, men detle er af en anden haand rettet til Svafur-. % jotun Þiassa 203. *% vænst

203. #) er 203. Í) Rettet í U af en anden haand til Andgrimur (juf. s. 9118, S Forst skr. Sigur- í U, men rettet til Suafur- af en anden haand. “) vidskipti 203. $ sverdid i jördu stadar 203. % Saal. 203, Eyuoru U. 10) brullaup
204. 11. Saal. 203, Eyuarar U. 1% Brame 203, Branij UÚ.

18. Bore 203. 1% Saal. 203, Reituer U. 19 og 12. {/.

203. 18. Hádingiar 203. 17) Saal. 203, tuo U. 18) alla 203.

19. ecke 208.

94 HEIÐREKS SAGA

enn þeir brædur xij voru a skipi; hofdu þeir offt þo!) fleiri skip?) í sinni forð). Þeir foru vida vmm lond?) ad heria og voru allsigursælirð) og vrdu hinir frægustu. Anganntyr hafdi Tyrfing, Semingur Mistiltein, enn Her- uardur Hrotta; allir hofdu þeir agiæt holmsuerd. þad var siduenia þeirra, er“) þeir voru med sinum monnum einum, ef þeir fundu ad Þberserksgangur for ad þeim, ad þeir foru a land vpp og brutust vid stora steina eda skoga7). Þad hafdi þeim ad voda ordid, ad þeir hofdu drepid menn sina og hrodidð) skip sin, þa ber- serkzgangur kom ad þeim. Storar sogur geingu það) fra þeim.

4, Þad var thil tidinda eitt iolaafftan i Bolmi!ð) ad menn skylldu streingia heit ad!!) bragarfulli, sem sidur var thil. þa streingdu heit Arngrimzsynir!?, enn Hior- uardur streingdi heit, ad hann skylldi eiga Ingibiorgu dottir Yngva kongs ad Vpsolum, þa mey, er fræg var miog ad viturleik og fegurd og allri visku, eda kuedst hann aungua eiga skylldi. Þetta sama vor giora þeir brædur ferd sina til Vpsala xij saman og ganga fyrir bord kongs, þar hann sat í hasæti sinu og dottir hanz. Þa sagdi Hiorvardur kongi sitt erindi og heitstreinging, enn allir menn hlyddu, sem í hollinni voru; og hann bidur konginn skiott seigia, huort hanz erindi skal þangad vera. Enn kongurinn huxar þetta mal og veit, huorsu miklir menn þeir brædur eru fyrir sier; hann veit og, ad þeir eru af agiætu slegti.

So voru med Yngvalð kongi kappar hanz og land- varnar!% menn, Hialmar hinn hugfulli og Oddur hinn

1. Dette ord mgl. í 203. * haftt #f. 203. % ferd 203. Í) Saal. 203, land U. Í) aller sigursæler 203. $) ef 203.
2. þui ff. 203. S Saal. 203, hrofid U. ?% þui 203. 10) í Bólm eitt jóla apttan 203. 11) Delte ord er udeglemt í Ú.
3. Herefter gaar 203 over til en fra R slammende teksl.
4. Rettet, Ingar hskr. 14) Rettel, lidvarnar hskr.

10

15

20

30

HEIÐREKS SAGA 95

vidforli, er kalladur var Orvar (Oddur|’; og er hann heyrdi, huad berserkurinn mællti, þa stie hann framm yfir bordit og mællti til kongsinz: „herra, minnist þier nu, huad mikinn soma vier hofum ydur veitt sidann eg kom í land þetta og huad margar orustur? eg hefi att ad vinna rikid undir ydur; hef eg ydur latid heimila mina þionustu. Nu bid eg ad þier veitid mier thil sæmdar og giefid mier dottir ydar, er minn hugi hefur leingi a verid, og er þad makligra, ad þier veitid mier 10 þetta til sæmdar enn berserkium þessum vtlendum, er illt eina hafa giort bædi i voru riki og annara konga.“

Nw huxar kongur hiervm halfu meir og þykir?) þetta

miog mikill vandi, er þeir ij hofdingiar keppast effter

hans dottir so miog, og suarar nu a þa leid, ad huortueggi 15 þessara er suo mikill madur og vel ættborinn, ad huor-

igum vill hann synia mægdar, og bidur hana kiosa,

huorn hun vill eiga. Kongsdottir suarar, ad þad er

vitad, ef fadir hennar vill hana manni giffta, þa vill hun

þann?) sier til mannz taka, er henni er kunnugur miog 20 ad goodum hlutum. Enn nu bydur Hioruardur Hialmari til holmgaungu í Samzey og bidur hann verda huorz mannz niding, eff (hann|ð geingur frað) fyr enn þetta einvigi er reynt. Enn Hialmar kuad sig ei duelia skulu, og skiliast ad suo toludu; fara Arngrimssynir heim og seigia fodur sinum sitt erindi, enn hann kuadst’) alldrei ífyr hafa|8) ottast vm þeirra ferd enn nu, er þeir skulu þetta vig heya. Og er þeir skulu fara til holmgaungu, leidir fadir þeirra þa vt og mællti vel fyrir þeim og Íkuad}%) þeim nu i þurft mundi god vopn koma. Effter 30 þad foru þeir leid sina.

Gt

2

on

————

1. Mgl. í hskr. *) Rettet efter R, morg ar hskr. (sik- kert ved fejllæsn. af marg“ or el. lign.). % Ordene halfu —þykir er overstreget og þotti honum skr. over linjen af en anden haand. *) Rettel, hann hskr. Ý Mgl. hskr.
2. geingur fra er sandsynligvis forvansket for gengr at eiga frúna, som R har. “) Rettet, kuad hskr. S$ Indsat efler R og H; mgl. U. *) Mgl. hskr.

96 HEIÐREKS SAGA

5. Jall er nefndur Biartmar!); hann ried fyrir Aldeio borg, og þo hann bæri?) ei hærra tignarnafn, þa var hann ei orikari enn margir kongar. Hann atti dottir eina barna, er Suauað hiet; hun var skorungur mikill og nu roskinn. Þar attu Arngrimssynir ferd vm. Nw snua þeir brædur þangad, og (er)% Bliartmar) spyr thil ferda þeirra, giorir hann þegar veitslu í moti þeim. Sem þeir hafa dualist þar, seigir Anganntyr, ad íall muni giffta honum dottir sina. Bliartmar) iatar þui og bædi þau. Nu er þar snuid thil veitslu mikirar, og ad þessari veitslu eru þau leidd í eina rekiu, A(nganntyr) og Suafa dottir Bliartmars) iarls. Enn er veitsluna þuerrar, byria A(rngrims)synir ferd sina til Samseyar. Þa seigir A(ng- anntyr) ialli draum sinn, ad honum syndist sem hann

væri i Samzey og allir brædur hans og fyndi þar marga.

fugla, og dræpi þeir þa alla, er þeir sau, og litlu sidar snerust þeir annann veg a eyna; þa sia þeir fliuga a moti sier ornuð) ij, og þottist hann ganga i mot odrum erninum, og attu þeir hart vidskiffti samann og settust nidur badir. Enn annar orninn“ atti vid xi brædur hans, og þotti honum sem orninn“) yrdi efri. Jall seigir, ad þann draum þurffti eið ad rada og þar hefur hon- umð synt ricra manna fall verid“).

Arngrimssynir foru þa til Samzeyar, og er þeir komu þar, fundu þeir þa ad berserkzgangur mundi a þa koma. Gengu þeir þa a land, sem þeir voru vanir, og brutust vid skoginn. Þeir Hialmar og Oddur lau odrumeiginn vndir eynalð). þar hiet í Vnavogum. Hialmar og Oddur

1. Her skr. Kiartmar. % Rettet, beri hskr. % Navnel synes försl at være skr. Smua men rettet af en anden haand.
2. Tf. over linjen med en anden haand. Ý) Rettet, ornur hskr. $) Rettet, erninn hskr. " Forst skr. einn, men rel- tel af en anden haand. * þar hefur honum synes op- rindelig at være skr. saal. (þar h. h”); en anden haand har rettet dette til þar er honom. % Synes at have staaet saal., men er blevet opfrisket af en anden haand. !%) En prik over a betegner maaske, at der skal læses eynni.

tm

0

HEIÐREKS SAGA 97 geingu vpp a land og a hæd nockra (ad|!) vita, eff þeir sægi nokud til A(rngrims)sona. Sem Arngrimssynir voru vpp komnir a eyna, sau þeir skip þeirra Hialmars og kiendu; var þa og berserksgangur a þeim sem odast.

ó Þa brugdu A(rngrims)synir suerdum sinum og bitu í skialldarendur og greniudu miog. Nw geingu þeir þegar vt a skipid, slo þar þegar i mikinn bardaga. Þeir O(ddur) og H(ialmar) hofdu þar ij skip vel skipud, er askar hietu; geingu sex berserker a huorn askinn?),

10 geingu med audru bordi framm enn audru afftur, enn þar voru so godir dreingir innbyrdiz, ad huor vardi sitt rum og fiellu þar; berserkir drapu þa menn alla, er þar voru a skipunumð), og geingu sidann a land vpp. Þa huarf aff þeim berserkzgangurinn. Suo segia menn

15 vm berserki, ad fyrst er aff þeim huerfur berserkz- gangur, þa eru þeir omattugir sem sottlera menn. Nw sia Þeir Oddur og Hialmar huat berserkir giordu, og geingu þeir þa ofann sem hardast til skipanna. Oddur quad:

20 R1 í. „Þa miog var mier otti

einu sinni,

er þeir geingu

vtann ad oskum

tirarlausir,

25 eru xij samann.“

Hialmar quad:

R2 2. „Ganga halir hraustir aff herskipum xi) menn samann tirargiarnir; vid munum í afftann Odin“) gista ij fullhugar, enn þeir xij lifa.“

1 Mgl. hskr. ? Rettet, askar hskr. % skpunum Áhskr.

4. Forsl skr. og þeir, af en anden haand retlet til Odin. 7

30

98 | HEIÐREKS SAGA

Þetta eitt mælti Hialmar ædruord!), suo menn viti. Oddur quad þa: | R3 3. „Þui mun eg ordi andsuar veita: þeir skulu í afftan 5 Odin?“ gista xij berserkir, enn vid ij lifa.“ Nw mællti O(ddur): „ij eru kostir fyrir hondum, ad flya i skoginn eda bida og veita vorn.“ H(ialmar) quad: 10 4. „Flyum {vier) fyrir flondum alldreið) okrum þo (nockud}“) odælir þyki.“

Berserkirnir soktu nu a moti þeim med brugdnum !5 suerdum, voru alblodugir, og eirn var hofdi hærri enn adrir; sa hafdi suerd þad er lysti af sem solargeislað), og var þad Anganntyr med Tyrfing. þa mællti Hialmar: „huort villtu helldur, felagi, beriast vid Anganntyr einn

• eda hina xi?“ O(ddur) suarar: „vid Anganntyr mun eg 20 beriast, þui eg trui betur skyrtu minni enn bryniu þinne.“ O(ddur) hafdi feingid silkiskyrtu þa á Irlandi, er alldrei festi vopn a. Hlialmar) mællti: „eff þier þykir þad meira ad beriast vid Anganntyr, þa skal eg þad giora, eda huar foru vid þarð er þu giecst fyrir mier 25 i mannraunum?“ H(ialmar) gieck þa framm, enn Á(ng- anntyr) honum a mot, og heya þeir nu sitt einuigi med storum hoggum og hermannlegri sokn, og einginn mundi

1. Rellet, ædra (a vistnok rettet til i) ord hskr. ?% Ret- tet, odir hskr. % Disse to verslinjer er forst skr.: Flyum (herefler er ei overstreget, maaske af den oprindelige skri- ver) fyrir heriudum alldrei; en anden haand har rettet dette til: Flyum vier alldrei fyrir heriudum. Læsemaaden fiondum er her indsat paa grund af allitterationen. *) Dette ord mgl. oprindelig í hskr., men er tilf. af en anden haand.
2. Skr. -gesla. *) Rettet, þa hskr.

HEIÐREKS SAGA 99

sied hafa sterklegri sokn enn þeir hofdu. O(ddur) kall- adi a berserkina og mællti: R4 5. „Einn skal vid einn = orustu heya ó hraustra dreingia, nema hug bili.“ Þeir iatudu þui. Giek þa framm Hioruardur og bardist vid O(dd), enn silkiskyrta O(dds) dugdi so vel til hlifdar, ad ei festi vopn a henni; hann hafdi og so gott suerd!), 10 sem so var skarfft?), ad þad beit iafnt bryniu sem klædi, og fa hogg hafdi hann veitt Hioruardi, adur hann fiell. þa giek framm Heruardur og for a somu leid, þa Hranið), þa huor aff audrum, enn O(ddur) veitti þeim so harda adsokn, ad alla felldi hann þa ellefu brædur, og var 15 hann þo ei saar. þa giek O(ddur) þar thil, er þeir H(ialmar) og A(nganntyr) hofdú barist; þa quad O(ddur): R5 6. „Huad er þier, Hialmar? þuif) hefuf þú lit brugdid? þig kued eg mæda 20 miklar undir; hialmur er þinn hogguinn enn a hlid brynia; - nw kued eg fiorui á fari þinu.“ 25 — H(ialmar) quad: R6 7. „Sar heff eg sextán, slitna bryniu; a suart er fyrir sionum, . seinka eg ad ganga;. 30… hneitð) mier.vid hiarta hior Anganntyrs,

1. Skr. serd. ?% Skr. suarfft. % Skr. Hrami. * Dette ord er overstregel, sikkert ikke af selve skríiveren. $) Rel- tet efter R; der synes forst at være skr. hnet el. huet, men dette er af en anden haand retlet til huöt. Verelius har hnaut. 0

100 HEIÐREKS SAGA

huars!) blodrefill herdur í eitri.“ Enn kuad hann:

R7 8. „Atti eg a folldu fimm twn?) samann, enn eg þui alldreið) wndi a ladi, nu verd eg liggia lifs anduani, suerdi vndadur Samz í eyu.

R8 9. Dreka í hollu hwskallar med meyum giæddir ad mins fodurs“); mædir marga mungat fira, enn mig eggia spor i ey þiað).

R 9 10. Leidderð enn hvita7) hilmirz dottir a Agnafit vtanverda, saga mun sannast su hun sagdi mier, ad eg mundi koma afftur eigi.

1. Rettet efter R, hars ÚU. ?% Synes forst at være skr. saal., men t er af samme haand blevet rettet til b og n til u, saa at der staar bwu (o: bú). 3 Rettet efter R, alldr U. * Versets forste halvdel er forst skr. saal., men en anden haand har rettet den (efter Örvar-Odds s.) til: Drecka med jofri jalla meingi ol gladliga ad Vpsolum.
2. Retlet af en anden haand til þessari. $) Synes forst at være skr. saal., men en anden haand har overstregel er og tilf. mig over linjen. ‘) Skr. hrita.

10

15

20

25

þó |

10

15

20

25

HEIÐREKS SAGA 101

R1i 11. Huarf eg fra fogrum flioda saungui alltraudur gamanz austur vid Sota; for skundadi eg og fork i lid! innsta?) sinni med holluinum.

R10 12. Dragdu mier aff hendi hringinn rauda, færdu minni vngu Ingibiorgu ; sa mun henni hugfastur treigi, ef hun sidann mig sier alldrei.

R 12 13. Hrafn flygur austann

| aff (ham meidið) flygur honum effter orn Í sinni; þeim gieff eg erni efstum bradir; ‘sa mun aff blodi seigiaf) minu.“

Hier effter deyr hann og Anganntyr. Allir voru þeir brædur heygdir med vopnum sinum þar í eynni. Enn O(ddur) hafdi Hialmar daudann til Sigtuna. Ingebiorg dottir Yngua kongs villdi ei lifa efftir H(ialmar) og riedi sier sialff bana.

1. Skr. forkilid í ét ord. ?% Saal. ogs. R (for hinsta).
2. Synes forsl al være skr. saal., men af en anden haand. rettef til hamarz heidi. * Saal. skr. forst (ved fejllæs- ning af bergia); en anden haand har rellet ordet til síuga.

102 HEIÐREKS SAGA

6. Suafa dottir Biartmarz ialls ol meybarn; var þad margra vilie, ad ei væri vppfædt og kolludu ei hafa!) mundi konuskap, ef fodur frændum yrdi lik; og seigir (all) suo, ad vera mætti, ad af henni kiæmi storar ættir, og væri A(rngrims)synir so stodadir, og liet meyna vatni ausa ogð nafn giefa og hiet Heruor. Og er hun ox vpp, var hun kuenna fridust og so sterk sem kallar; hun tamdi sig miog vid skot og boga, vid suerd og skiolld, enn litt vid sauma eda borda. Og er hun matti nockud ad hafast fyrir alldurz sakir, þa giordi hun offtar illt enn gott, og er henni var þad bannad, hliop hun a braut og foor a skoga og drap menn til fiar sier. Enn sem iall spyr þad, for hann þangad med lid sitt og tok hana og hafdi heim med sier, og dualdist bun nu þar vm hrid. þad var eitt sinn, er Hervor var viti, þar voru þrælar nockrir og þionustumenn, og giordi hun þeim illt! Þa mælltu þrælarnir: „ein þu H(eruor) illt villt giora*), og illz er af þier von; iall bannar (þui}ð) ollum ad seigia þier þitt faderne, ad honum þykir skomm ad þu vitir, þui vesti þræll af þrælum lagdist med dottir hans, og ertu þeirra barn.“ H(eruor) vard miog reid“) þessum ordum og gieck þegar til iallsins og kuad uisu þessa:

R13 14. „Ætla eg vorri . vegsemd hrosa,

þott ad hefdi bratt mannz’) feingid hylli,.

— = –.z—.2..-…..——.——………. ..,…,….—.—.—-. — A.

“) Rettet efter H, vera U. % For seigir iall (juf. H) har hskr. kun s. (9: seigir el. seigia);, en anden haand har tilf. seyer foran s. og opfattet dette som forkortelse for Suafa. % meyna er, som det synes af en anden haand, retlet til meynne, og ordene vatni ausa og overstregel. % Ordstillingen viser, at en afskriver har begyndt paa at omsætte trællenes ord til vers. 5) Indsat efter R, mgl. U. 6) Retlet efter R, vid U. 7) bratt mannz er sikkert for- vanskel for Frodmars, som R har.

15

20

2

hi)

10

15

20

25

HEIÐREKS SAGA 103 fodur hugda eg fræknan eiga, nu!) er mier hann sagdur suina hirdir.“ Jall seigir: R 14 15. „Logid er margt ad þier, ef litil er?) frækin med fridfum)ð (var) fadir þinn talinn, stendur Anganntyrs ausinn molldu salur í Samzev sunnannverdri.“ H(eruor) qúad: R15 16. „Nv fysir mig) fostri, ad vitia frammgeinginna frænda minna; aud mundu þeir eiga9) nogann; þad skal eg odlast, nema eg’) adra forkomi. R16 17. Skal skiotlega vm skor bwa bleiku lini adur a burt fari;

1. Ordet er retlet i hskr.; den oprindelige læsemaade er usikker. ?%) Saal. oprdl. (maaske forvansket for of lítil efni); en anden haand har rettet til: ef litit er efni. 3) Forst skr. fryd; en anden haand har tilf. m overlinjen. *% Skr. over linjen med en anden haand. 5 Herefter overstregel ad, maaske af selve skriveren. *) Herefter overstreget og, maaske af selve skriveren, en anden haand har tilf. og i marg. (foran eiga) uden noget indvisningslegn í teksten. 7 Oprdl. skr. saal., men rettet af en anden haand til i.

104 HEIÐREKS SAGA

mikid skil?) þui a morgun skal skiera mier skyrtu og olpu. R 17 18. Beida ad ollu | 5 sem hradast kunnir?) sannfind kona, sem þu son mundir; satt eitt mun mier i suemn bera, 10 fæ eg ecki ynditð) næsta.“

7. Litlu sidar huarff H(eruor) í burt og tok allan kallmanna bunad og vopn og for ein saman. Hun socti 15 þar er voru vikingar nockrir og for med þeim vm hrid og nefndist Heruardur; bratt tok þessi H(eruardur) forædi lidsinsf), og nu helldur H(eruardur) eirn tima leid til Samseyar. Sem þeir lau þar, sagdist H(eruardur) vilia a eyna fara og sagdi þar mundi fie nog, enn allir 20 lidzmenn neita ad koma þar og sogdu þar gengi suo miklir meinuætir, ad þar væri verra vm daga enn ann- arstadar vmm nætur. Enn þad fieckst vmm sidir, ad kastad var annkerum ad liggia þar vmm nottina. þa tok Heruardur sier bat og reri til landz vmm kuolldid 25 og kom til eyarinnar vm solarsetur og lenti í Vnnar- vogi; gieck hann þar a land og fann eirn mann, er hiord hiellt, og mælltust þeir vid vm hrid og spurdust

1. Herefter if. eg med en anden haand. % Deto forste verslinjer er oprdl. skr. saal.; men en anden haand har reltet det forste ord til breida og henfort det til olpu í foregaaende vers; derefler er 187“? rettet til: Ertu ad ollu of sem hrardust. Til grund for tekstens læsemaade ligger vel: Búðu (mik) at gllu sem bráðast kunnir. % Sy- nes forst at være skrevet saal. (indit), en anden haand har reltet det til nid hid. %) Rettet efter H og R, lids sins Ú. |

5

10

20

30

HEIÐREKS SAGA 105 tidinda. Enn er huma tok, giordust dunur miklar a eynni, og brunnu vpp haugaelldar. þa tok fiehirdirinn ad hrædast og villdi skunda heim og sagdi þad væri eingi siduenia ad vera vti a sidkuolldum. H(eruardur) dualdi hann og spurdi hann tidinda aft eynni og bad hann fara med sier. Fiarhirdir kuad visu: Hi 19. „Mæti!) Hieruardur i Unnarvogi vid solar setur settr?) mali, R 18 þu ert eirn med ofsð) eyna í kominn, gagtu skiælega“) gistingar til.“ H(eruor) quad: R19,H2 20. „Mun eg ei ganga gistingar thil, þuiad eingi kann) eyar skegia; seig þu elligar, adur vid skilium: huar ero Hieruardi haugar kiendir?“ Fiehirdir quad: R20,H3 21. „Spyriatð þu ad þui, spakur ert eigi, vinur vikinga, þu ert vannfarinn; forum fliotlega, sem fætur toga,

1 Rettet af en anden haand til Mælti. * Retlel af en anden haand til snottur ad. *% Fejl for oss, sal í for- bindelse med ofsi. *) Dette ord er ellers ukendt, sýslega R, greiðlega H. Ý“) Rettet, ko (snarere end ka) hskr. (ein- giko í ét ord). *) Forst skr. saal., men iat overstregel.

106 HEIÐREKS SAGA allt!) er vti, huerfum heim badir.“

H(eruor) quad: “ "

H4 22. „Men?) biodum þier malz ad giolldum; muna drengia vinð) dællt ad letia“), fær þu ei mier so fridar hnossir,ó)

ad eg ei fara vilia.“

Fiehirdir quad:

R22,H5 23. „Heimskur þyki mier. sa er thil hauga fer allein samann vmm dokuar grimur; hyr er a sueimunð haugar opnast, brennur folld og fen, forum hardara!““

H(eruor) quad:

R21,H6 24. „Hirdum ei fælast?, þott elldar vm eyna brenni; latum ei ockur litid saka recka slika og rædum fleira.“

a 4

1. Rettet af en anden haand til hallt for at faa allitte- ralion med sidste linje. ?) En anden haand har her tf. hefeg over linjen men overstreget det igen. %) Rettet efter H; hskr. har var inndællt for vin dællt (idet en skriver har ment at se r over v). *% Relttet efter H, leita U.
2. Herefter mygl. en verslinje (jvf. H); en anden haand har rettet til: ad eg ei fara ad minum vilia. $) a sueimun, saal. retlet efter H, sa sueinu U. “) Herefter mgl. en linje, jvf. R og H.

HEIÐREKS SAGA 107

Fiehirdir lagdi stafinn a bakid og tok thil hlaupa sem mest matti hann og sa alldrei afftur og kuad þetta:

H7 25. „Nu munu flarhirdar!)

fliotir til skogar

5 þar miog male mann vitlaus?), enn hardstifinn hugur í briosti væmm sakar slicar

10 suellur Heruardi.“

Heruor snyr nu vt a eyna til hauganna; hun sier huar haugaelldurinn brann, gengur þar til og hrædist allitt, þott haugar brenni a gotu hennar, og þar sem elldar brunnuð a gotu hennar od hun í giegnum, þar

15 til er hun kom ad haugum berserkianna. H(eruor) quad: R23,H8 26. „Waknadu Anganntyr, vekur þig Heruor, einkadottir“) yckar Suouo; 20 selldu mier vr haugi hardan mæki, EÐ Þann er Suafurlama slogu duergar. R24,H9 27. Heruardur ogð) Hioruardur, 25 Hrani og9 Anganntyr, vek eg ydur alla vnd? vidar rotum,

1. Synes forst at være skr. saal. (muu fiarh.); en anden haand har retlet til mun fiarhirdir, men fliotir er ikke reltet. 3) Disse verslinjer er forst skr. saal.; en anden haand har rettet þar til þann og vitlaus til vitlausan.
2. Rettet, bunnu hskr. *) Over dottir har en anden haand skr. mögur. Ý Delte ord er overstreget. $) Ligeledes, men lf. igen med en anden haand. 7) Reittet af en anden haand til vndir.

108 R25,H10 28. R26,H11 29.

I þui bili opnudust haugarnir, og var allt ad sia sem logi eirn, og þa var þetta kuedid í haugi Anganntyrs:

HEIÐREKS SAGA

hialmi!) og bryniu og huossu suerdi, rond og reidi?)

og rodnum geiri. Miog eruð vordnir Arngrims synir megir meingiarner ad molldarauka, ad eingi giorir“) sona Eyfuruð)

vid mig mæla

wr munar heimi. Heruardur, Hioruardur, Hrani og Angantyr, so“) sie ydur ollum innann rifia,

sem er Í maura mornid haugi’, nema suerd selied þad er slo Dualinn; samyrað draugum dyrt vopn“) fela.“

R27,H12 30. „Her(uor) dottir,

1. Foran dette ord har en anden haand tf. med.
2. Rettet af en anden haand til reida. % En anden haand har sal omstillingslegn over disse to ord. *) Reltel, gi? hskr.
3. Rettet (juf. 936, 77, 7), Eyuorn hskr. (for -uoru). 9 Hrani —so er í hskr. overslreget af en anden haand, sikkert for at forkorte versel.

samira.

hui kallar so? fullfeikn stafa fer þu ad illu;

7 Rettet, hangi hskr. %) Rettet efler R og H, wpp hskr.

10

16

20

25

HEIÐREKS SAGA 109

orð ertu ordinn og?) orvita, vill hyggiandi vekia dauda menn. óR28,H13 31. Groof mig ei fadir nidur“) | nie frændur adrir; Þeir hofdu Tyrfing ij er lifdu, vard þo eigandi 10 einn of“) sidir.“ H(eruor) quad: R 29, H14 32. „Seigir þu ei satt mierð) so lati as þig heilan í haugi,

15 sem þu hafir eigi Tyrfing med þier; traut er þier ad veita arf, Angantyr,

" einka barni.“

20 — Þa kuad A(ngantyr):

R32,H17 33. „Seigi eg þier Heruor“) þad verda mun: sia mun’) Tyrfing, eff þu.trua mættir,

25 ætt þinne, mær,

allri spilla. R33,H18 34. Muntu son gieta þann sidar mun Tyrfing haffa 30 og trua magni;

1. Reilet af en anden haand til od. *) Rettet efter R og H, j hskr. (sikkert ved fejllæsn. af tegnet for ok).
2. Dette ord er overstreget af en anden haand. * Rettet, af hskr. — Linjen er af en anden haand rettet til Satt mælerdu ecki. “ Herefter mgl. to verslinjer, se H og R.
3. Skr. m, hvilket ellers er — menn.

110 HEIÐREKS SAGA

hann mun Heidrek

heita!) lydar,

sa mun rikstur alinn

vnd rodulz tialldi.“ H(eruor) quad:.

H19 35. „Eg of uigi?) suo virda dauda, ad þier Þþolid alldrei kyrrer liggja“), nema þu, A(ngantyr), selier mier Tyrfing hlifum hættann Hialmarz bana.“

A(ngantyr) quad:

H20 36. „Kued eg þig vng mær“), monnum lika, | er þu vm hauga: huarlar a nottum, grofnum geiri med gota malmi hialm og bryniu fyrir hallar dyr.“

H(eruor) quad:

R34,H21 37. „Madur þott þu miogð) menskur til þessa“), adur eg sali ydra tok kanna; sel þu mier vr haugi þann er hatar bryniur, duerga smidi, dugir þier ei ad leyna.“

I) a synes al være lf. af en anden haand. *% Rettet, ingi hskr.; en anden haand har rettet til kingi. 9) Dette ord er overslreget af en anden haand. *) Linjen er af en anden haand reltet til mær kued eg vng. 5) Dette ord er overstreget af en anden haand; þott þu miog er forvan- sket for þottumz eg. # En anden haand har rettet dette ord til forna.

ið

15

20

25

HEIÐREKS SAGA 111 A(ngantyr) quad: S R35,H22 38. „Liggur mier vndir herdun Hialmarz bani, allur er hann vtan 5 elldi sueipinn; mey veit eg aungua molldar!) huorgi, er þann hior þori i hendur ad nema.“ 10 — H(eruor) quad: R36, H23 39. „Eg mun hirda og í hond nema huassan mæki, eff eg hafa gnædi?); 15 hygg eg eigi elld brenanda, þann er frammlidnum firdum leikur vm sionir.“ Alngantyr) quad: 20 R37,H24 40. „Heimsk ertu, H(eruor), hugar eigandi, er þu att augnumð) í elld hrapar; helldur vil eg suerd þier 25 selia vr haugi, mær en vnga, mun eg þig ei leyna.“ Þa var suerd í hendi H(eruarar); þa kuad hun: R38, H25 41. „Vel giordir þu, 30 vikinga nidur, er þu sendir mier suerd vr haugi;

1. Rettet af en anden haand til molld a. *) Arkaiserel for nædi (ligesom gnógr: nógr ó. lign.). * Saal.,, en an- den haand synes at have ændret n til u.

112

HEIÐREKS SAGA

betur Þykiumst nu, budlungur, hafa, enn eg Navrigal) nadi allan.“

A(ngantyr) quad: R39, H26 42. „Weistu ei ad

vppsol?) ertu mala, flarad kona,

þui þu fagna skalt; sað mun Tyrfingur, ef þu trva mættir, ætt þinni, mær, allri spilla.“

H(eruor) kuad: R40,H27 43. „Eg mun ganga

thil gialfurmara,

hier nu er hilmirz“) mær i hug gotum;

litt ræki eg þad

lofdunga vinur,

huad synir minir

sidan deila.“

A(ngantyr) quad: H28 44. „Þu skalt eiga.

og vna leingi,

hafdu at huldu Hialmarz bana;

taktu a eggium,

eitur er í badum,

sa er manns matudur miklu verri.“

10

15

25

30

1. Synes al staa saal., men er noget forskrevet. *% Saal. for vesol. *% Skal vistnok læses saal., men a er forskre- vet. í) En anden haand har rettet nu er til mun ei og overstreget hilmirz.

er

þe |

25

HEIÐREKS SAGA 113

H(eruor) quad:

H27 áð.

„Eg mun hirda og i hond nema huassann mæki, er mig hafa latid; vggeg eigi þad, vlfa grenir,

huad synir miner sidann telia.“

A(ngantyr) quad:

H29 46.

„Far vel, dottir, fliott gef eg þier xij manna Ífior,

ef þu.trua mættir, afl og elion,

allt hid goda,

er synir ÁArngrims effter leifdu.“

H(eruor) quad:

H30 47.

„Bui þeir!) allir, burt mun eg skiotla, heilir í haugi, hiedan fysir mig, hellst þottumst eg heima a milli,

er mig vmhverfis?) elldar brunnu.“

H(eruor) for nu ofan til strandar, og er dagadi, sa hun ad skip voru burt, og hofdu vikingar hrædst, er

30 þeir heyrdu dunur og sau ellda a eynni.

H(eruor) dualdist nu í Samzey, þar thil hun feck sier far í burt; er nu ei sagt fra ferdum hennar fyr enn hun kom til Godmundar kongs af Glæsisvollumð);

1. Skr. þr, maaske = þier, ligesom mr í hskr. flere ste- der belyder mier. * Skr. vmheerfis. *% Rettet, juf. 89’, blæis vollum hskr.

114 HEIÐREKS SAGA

hun nefdist þa enn Heruardur og liet sem væri ein kiempa. Þessi H(eruardur) var þar einkanlega vel tek- inn); hafdi G(lodmundur) kongur mikinn mannfiolda; hann var það) so gamall, ad þad er sogn manna, ad hann skorti ei vm hundrud vetrað, og var þo hraustur madur. Haufondur son hanz var þa fullroskinn; var hann þa ad ollum stormalum kalladur. Þad bar þar til eitt sinn, ad G(lodmundur) kongur liek ad tafli, og var a hann tafli miog leikid. Þa spurdi kongur, ef nockur madur væri sa þar, er honum kynni rad til taflz ad leggia. þa stod vp Heruardur“) og gieck til taflsins, og hafdi hann litla hridð) radid taflinu, adur enn kongi giek betur, Enn a medann Heruardurð var ad taflinu, hafdi eirn hird- madur kongs tekid vp suerdid Tyruing og brugdid og mællti, ad hann sa alldrei betra suerd, og sem Hí(er- uardur) heyrdi þad og sier berann Tyrfing, er lysti af vm hollina sem solargeistla, þa snyr H(eruardur) þangad og þrifur til suerdsinz og hio af þeim hofudid?7, sem brugdid hafdi. Effter þad snyr H(eruardur) þegar vt, Menn kongs eggiudust ad fara effter honum ad hefna laxmannz sinz. Kongur suarar og bad þa vera kyrrá, mun ydur þykia í manni þessum minnið hefnd enn þier ætlid, þui kuennmann hygg eg; (ætla eg) þo vid þad vopn, er hun hefur, ad huorium ydar yrdi dyrkeypt ad

þan

0

15

taka hana af lifi“ H(eruor) kom sier til vikinga og var 25

i hernadi vm hrid, enn er henni leiddist su vera, for hun thil Biartmars iallz og settist til handyrdanamz. For nu mikil fregn af fridleik hennar.

1. Det oprindelige maa være: Þessum Hervarði…. tekit. % Rettet, þo hskr. % Her er noget forvansket (skorti eigi á hundrað vetra?) *) Reltet, Hioruardur hskr.
2. Rettel, hrod hskr. $) Fórst skr. Hio: (0: Hio(ruardur)), men af en anden haand rettet til Heru. 7) Reltet, hofidid hskr. S Forst skr. mikil, men rettet af en anden haand.
3. Indsat efter formodning, mgl. hskr. Dog skal ordene hygg eg maaske henfores til denne sætning; í saa fald maa der mangle nogel efter kuennmann.

HEIÐREKS SAGA 115

8. Haufondur son Gudmundar kongs beiddi fodur sinn ad honum skylldi radz leita, og vill hann kuong- ast!). Glodmundur) kongur tok þui vel og seigir, ad Heruor dottir A(nganntyrs) var þa heima hia Bliartmari)

5 ialli fostra sinum, seigir ad sa kostur þotti bestur og algofgastur þeirra er hann vissi. Voru þa menn sendir til Bliartmars) iallz med þessari malaleitan. Jall tok þui vel, enn Heruor veitti ei afsuor og bad iall sia fyrir sinum kosti. Var þetta þa ad radi giort, ad H(eruor)

10 war gifft Haufondi. Þau attu tuo sonu; hiet hinn elldri Anganntyr, enn hinn yngri Heidrekur. Huortueggi þeirra war hinn fridasti ad sía, meiri og sterkari enn adrir menn; badir voru þeir spakir ad viti og hinir mestu atgioruismenn. Anganntyr var likur fodur sinum ad

15 skaplyndi og villdi huorium manni gott; fadir hanz vnni honum mikid, og vid alla alþydu var hann vinsæll. Enn so margt gott sem hann giordi, þa giordi Heid- rekur aungum manni færra þad illt var; Heruor vnni honum meira. Haufondur sendi Heidrek þa í burt til

20 fosturz þeim manni, er Gissur hiet; hann var manna vitrastur; og fæddist H(eidrekur) þar vpp. Þad var eirn tima, ad Haufondur liet giora veitslu mikla a Grund og baud til sin ollu stormenni vm riki sitt, nema Heid- reki og Gissuri. Enn er veitslann var sett og menn

25 satu vid druk, þa kom þar Heidrekur kongsson inn gangandi; þui vrdu menn ofegner. Ang(anntyr) baud hon- um til sætis hia sier; þad þektist hann. H(eidrekur) var. ecki katur vm kuolldid og sat leingi efftir, sidann A(ng- anntyr) var vigeinginn. þa taladi Heidrekur vid þa, er

30 næstir honum satu, og kom hann so sinni rædu, ad þeir vrdu osattir og mællti huor illa til annarz. I þui kom A(nganntyr) afftur og bad þa hætta þessum ordum. Og í annad sinn gieck A(nganntyr) í burt; þa minntist H(eidrekur) a somu ord og þeir hofdu adur vid mællst,

1. Retlet, kongast hskr.

116 HEIÐREKS SAGA

og kom hann þa so sinni rædu, ad huor laust annann

hnefahogg. Þa kom A(nganntyr) til og bad þa satta vera

til morgunz. Í þridia sinn gieck A(nganntyr) i burt; þa spyr Heidrekur þann, er hoggid hafdi sidar feingid, huort sa þurfti ei ad hefna sin, suo kom hann sinni fortolu, ad sa hliop vp og drap sessunaut sinn. þa kom Angantyr!) ad og þotti illa fara. Wmm morguninn vard fadir hans var vid þetta allt; kuad hann þa Heid- rek verda skylldu burt í stad og giora þar ei fleira illt. Heruor modur hanz ogso Ang(anntyr) badu Haufond ad taka vid honum heim thil hirduistar, og mundi hann vna sinum hlut. H(aufondur) kuad Heidrek þar sidar?) vera skylldi, „og nu í stad skal hann í burt fara vr minu riki.“ Heruor mællti: „eff hann skal fara vr þinu riki, þa leg honum heilrædi nockur.“ Kongur segir: „þott eg leggi honum rad, mun honum litt ad halldi koma; enn er þu, drottning, bidur þessa, þa ræd eg honum fyrst, ad hann hialpi alldrei þeim manni, er drepid hefur lanardrottinn sinn; þad annad, ad hann

0 ;

þa

hafi ei þann mann i ferd sinni, sem drepid hefur felaga 20

sinn; þad id þridia, ad hann lati ei konu sina vitia opt frænda sinna, þvott hun beidist; þad iiij, ad hann sie ei vti sid hia frillu sinneð); þad ví), ad hann ridi ei hin- um besta hesti, ef hann þarf miog ad skunda; þad vj,

ad hann fostri alldrei sier gofugra manni barný). Enn 25 meiri won þyki mier, ad ei muni hann þetta hallda.“

Heidrekur quad hann med illum hug rad giefa og kuad sier mundi oskyllt ad hafa, „enn med þui þu giorer mig utlaga fyrir litla tilgiord, þa væri ei fiærri, ad eg

1. Saal. rettet í hskr. af en anden haand; oprindelig har der staaet Haufondur. % Det oprindelige udiryk er rimeligvis: kvað Heiðrek þar at síðr vera skyldu, at nú Í stað o.s.v. 8) En anden haand har if. í marg.: edur seija henne þann hlut sem hann willdi leyndann hafa. á) Rettet, vm hskr. > En anden haand har tf. í margq.:

7. ad hann þiggi eij veislu af gofugra manni sier.

ð

10

15

25

30

HEIÐREKS SAGA 117

giordi þier nockud, er eg ætla þier mundi vest þykia.“ Effter þad sneri Heidrekur vr hollinni og modir hanz med honum og A(nganntyr) brodir hans, og er þau komu ad gardinum, selur modur hans honum gullsiod og med suerdid Tyruing og bad hann vel niota og vel fara; sneri drottning afftur, enn A(nganntyr) for vt af borg- inni med brodur sinum. þa mællti H(eidrekur): „alldrei giet eg giort slikann mun fodurz mins og modur sem þau giordu min; modur min gaf mier Tyruing, er mier þykir betri enn mikid riki, þott eg skylldi vm kiosa, enn fadir minn giordi mig landflottamann.“ Þa bra hann suerdinu, og lysti af, enn sindra!) þotti vr eggteinum. H(eidrekur) eiskradi miog þa og hiellt vid berserksgangi; enn med þui ad þeir brædur voru ij samann, enn Tyrf- ingur vard auallt manns bani, er honum var brugdiðd, þa hio H(eidrekur) A(nganntyr) brodur sinn og gieck a burt sidann. Enn er vart vard vid verk þetta í borg- inni, ad A(nganntyr) var drepinn, þa var þad sagt Hauf- ondi; liet hann þa bua vtfor hanz efftir siduana; var Alnganntyr) harmadur hid mesta.

9. Heidrekur vndi storilla vid verk þad, er hann hafdi hent; gieck hann þa burt a merkur og skaut dyr og fugla til matar sier; og er hann huxadi enn sitt mal, þa leist honum sem ei mundi gott frasagnar, ef ecki skylldi spyriast til hans lengra enn þad sem lidid var, so hann mætti frægur verda af storum verkum og frama- legum sem hans ættmenn enir fyrri. Hann snyst nu af morkum og leitar bygdar; kom hann þa framm a vagnbraut mikla. Þa foru menn a mot honum med

-bandingia. H(eidrekur) spyr, huad sa hafdi giort, er

suo var hart vt leikinn?. Þeir sogdu, ad hann hefdi suikid lanardrottinn sinn. Hann spyr, ef þeir vilia taka

„>——…——.2..2…,.—,,,,—2——————,,

1. Rettet, sinda hskr. %) vt leikinn er rimeligvis fejl for við leikit el. leikinn.

118 HEIÐREKS SAGA

fie fyrir hann, enn þeir ialtudu þui skiott. Hann fieck þeim halfa mork gulls; þeir lata hann þa lausann. Sa bydur honum sina þionustu; hann suarar:,hui muntu helldur mier trur okunnum manni, er þu sueikst!) þinn lanardrottinn, er þu attir marga goda hluti ad launa, og far i burt fra mier.“ Nw fer hann framm i bygdina og spyrst þa fyrir; var honum sagt, ad þar i landi voru vikingar nockrir og heriudu; fer hann nu ad leita þeirra, og sem hann for yfir skog nockurn, foru menn i moti honum med bandingia. Hleidrekur) spyr, huad sa hefur giort. Þeir sogdu hann myrt hafa fielaga sinn. Hann spyr, eff þeir vilia fie fyrir hann. Þeir iatudu þui. Hann gaf þeim adra halfa mork gullz. Sa baud honum sina þionustu, enn hann neitar þui og fer so í burtu. H(eidrekur) fer nu þar til er hann hittir vikingana og kom sier þar í sueit. Hl(eidrekur) hafdi þar ei leingi verid, adur þeir feingu honum skipstiorn og þui næst forrædi lidz; giordist hann bratt vidfrægur og sigursæll.

10. Haralldur hiet kongur a Reidgotalandi; hann atti eina dottur barna, er Helga hiet. A sumri einu helldur H(eidrekur) þangad lidi sinu. Kongur |sendir|?) menn sina til hans og bydur thil veitslu og ad hann eigi þar fridlandð. (Tokj“) H(eidrekur) þui vel og for þangad med ollu lidi sinuð og dualdist þar vm hrid. So bar til einn tima, ad menn komu til kongs med fie mikid. H(eidrekur) spurdi kong, huortð fie þad væri, huort þad væri? skattar hans. Kongur segir þad viki audruvis vid, „og skal eg þetta fie giallda iollum ij, er heriad hafa riki mitt og giort mier mikid illt.“ Hann kuad þad

—………2……..r),,,—,—————————,2.222,,..L3L3L3A3434gU3g4g…………a…———————.,—2222222–,.- .2——

1 Rettel, sueiskt hskr. ?% Ordet mgl. í hskr., en anden haand har tf. s. over linjen. * Rettel, fryland hskr. 4) Mangler oprindelig í hskr., men er tf. over linjen med en anden haand. % Skr. syni. S Dettle ord er af en an- den haand retlet til huad. “7” huort þad væri er over- fladigt og bar vistnok stryges. |

20

HEIÐREKS SAGA 119 vera omaklegt, ad so rikur kongur gylldi iollum skatt, sagdi vera meira sniallrædi ad hallda vorn i moti þeim. Kongur segist hafa reynt ad eiga bardaga vid þa og kuadst iafnann osigur feingid hafa. H(eidrekur) mællti:

ó,,„mun eg helldur mega launa ydur annann veg gott yfirlæti enn giorast hofudzmann yfer þessari ferd?; og hefur þad verid, ad vorum frændum hefdi!) þott litid fyrir ad beriast vid ialla þessa, og suo skal mier þykia, ef þu fær mier lid.“ Kongur mællti: „eg skal fa þier 10 lid sem þu villt til orustu þessarar, og mun þad vera þin giæfa, ef þu fer goda for; muntu og finna sialfann þig fyrir, ef þu mæler þier dul.“ Effter þad lætur kongur safna lidi miklu, og var þad lid buid med hinum mesta kostnadi; giordi kongur þa bert, ad H(eidrekur) skal 15 vera þessa lidz hofdingsmann. þui næst foru þeir a hendur iorlunum, og þegar þeir komu i riki þeirra, rændu þeir og brendu bygd alla enn drapu allt þad kuikt var, menn og fie. Sem iallar spyria, ad Haralldur kongur lætur heria a riki þeirra, enn gallt þeim aunguan 20 skatt, þa vrdu þeir akaflega reidir og foru i mot med miklu liði, og þegar þeir fundust, tokst þa akof orusta. H(eidrekur) var í onduerdri sinni fylking og hafdi í hægri hendi Tyrfing, enn vid þui suerdi stod?) huorki hialmur nie brynia; drap hann þa alla, er næstir hon- 25 um voru; ruddi hann þa gotu í fylking iallanna og þui næst ad merkium þeirra, og ei lietti hann fyr enn (hann)? drap bada iallana; flydi (sumt}“) lid enn mesti hlutur (var) drepinn. H(eidrekur) for þa yfer rikid“) og skattskylldi land allt vndir H(aralld) kong, sem fyr 30 hefur verid, for sidan afftur vid so buit. H(aralldur)

1. Rettet, hefur hskr. Man kan ogsaa beholde hefur, hvis man antager at der mgl. nogel efter vid (1. 8), f. eks. tignari menn en, juf. R (407). ?) Herefter overstregel, maaske af selve skriveren: þa ecki helldur enn fyr.
2. Mgl. í hskr. 4) Indsat efter R (415, mgl. í U. 5 Mgl.i hskr. $ Rettel, riki hskr.

120 HEIÐREKS SAGA

kongur lætur nu giora veislu!) mikla mot honum, og allir hanz menn fagna honum med allri blidu; sem

þeir fundust, bydur H(aralldur) kongur H(eidreki) med

sier ad vera og hafa þar riki, er hann beiddist sialfur. H(eidrekur) bad þa Helgu dottur H(arallds) kongs, og honum var hun gipt. Hleidrekur) tok þa land halfft til forrada og giordist kongur yfer og þotti þa spekingur mikill ad viti og sigursæll.

11. Haralldur kongur gat son í elli sinni, þann er Haldan hiet, og þui næst gat Heidrekur kongur (son}?) vid sinni konu; sa hiet Anganntyr; fæddust þeir vpp og voru badir efnilegir. Þa kom hallæri mikid a Reid- gotaland, so hordi til landaudnarð); þa var kuadst þings vp, er giort“) vm allt landid. Sem folk kom saman, var þa eflt blot mikid og spann felldur og geingid til frietta vid visendamenn; enn þau fengust andsuor, ad blota skylldi sueini þeim, sem gofgastur væri í landinu, og þa mundi aar afftur koma. þa sagdi Haralldur kongur, ad son Heidreks var gofgastur, enn Heidrekur sagdi, ad hanz son var ædstur. Þordi vr þessu mali eingi skiera, fyr enn þegar yfir voru farnar allar vrlausnirð), skutu þeir þessu til Haufondar kongs; voru þa menn ætladir til þessa, og giordist Heidrekur þeirra formadur. Sem H(eidrekur) kom til fodurz sinz med sinu foruneyti, var honum þar vel fagnad. Hleidrekur) kongur seigir fodur sinum oll sin erindið þarkomu sinnar, ad beida?) hann doms. Haufondurð) seigir, ad hans son væri ædstur

1 Skr. veslu. ?) Mgl. í hskr. % Retlet, landeidnar hskr. Í Her er noget forvansket; det oprindelige er muligvis: þá var kvatt þings ok gr ger. 5 Denne sætn er for- vansket, jvf. R (4207. 6) Her synes noget at mangle, idet meningen maa være: fortalte silt ærinde og anled- ningen til at han kom. “) Rettet, beidast hskr. Man kunde ogsaa retle hann til hans. 9 Her skr. Hafondur.

20

ól

10

15

20

30

HEIÐREKS SAGA 121 i þui landi, og hann mætti þui til blotz fara. „So litst mier þa,“ sagdi H(eidrekur) kongur, „sem þu dæmer minn son til draps, eda huad dæmir þu mier þa fyrir minn skada?““ þa mællti Haufondur: „adur!) þu selur son þinn til blotz, þa skalltu skilia þier annannhuorn mann vr floki Harallds, enn ef þad fæst, þa leita þier sialfur radz.“ Eptir þad for H(eidrekur) kongur heim. Þui næst var stefnt þing miog fiolment. Sem kongar badir voru þar komnir og þing var sett, þa sagdi Heid- rekur kongur fyrir allri alþydu, huorn vrskurd Hauf- ondur?) kongur fadir hanz hafdi veitt, ad son hanz var gofgastur. Sueinar voru badir þar a þinginu. Þa kallar landfolk akaflega, ad H(eidrekur) kongur skal lata framm son sinn til blotzinz. Heidrekur seigir: „ef eg skal lata son minn framm ad bæta landfrid í landi voru, enn eg emð) vtlendur, enn Haralldur kongur fædir vpp son sinn þann hier er ættkominn til rikis, þa kann vera á farra vetra fresti þier vilied aungua hlydni mier syna.“ Þa suarar Haralldur kongur og marger adrir, ad þeir muni vnna honum vel rikis, ef hann vill þetta vinna til aars. Heidrekur seigir: „eg vil, Haralldur kongur, ad þid stormenni biodid trunad vid mig med suardogum; so vil eg ad þu fair mier annann huorn mann, er þier fylgir hier a þinginu.“ Kongur íatar þui. Var þa skipt

5 ollu folki. Þa taladi Heidrekur kongur til sinna manna

og beidist af þeim ollum suardaga ad vinnaf) honum trwnadareida; enn þui kunni eingi neita, og soru allir menn honum þar eida ad veita honum lid bædi innann landz og vtann; þessu iatudu þeir, vid huorn sem hann ætti.

Effter þad sagdi H(eidrekur) monnum sinum ætlan sina og lætur þa setia vp merki sitt og veitir Haralldi kongi adgaungu; enn med þui Heidrekur kongur hafdi

———

1. Reltet, ad hskr. * Skr. Hafo: Rettel, eifi el. ein hskr. % Rettet, vnna hskr.

122 HEIÐREKS SAGA

lid miklu meira og Haralldur var ei vid buinn, giordist þa skiott mannfall. Heidrekur vard banamadur Haralldz mags sinz, og er hann var fallinn, gieck lid allt a hendur Heidreki kongi; var hann þa kongur yfer þui ollu landi. Heidrekur kongur liet þa rioda stalla med blodi Har- allds og hanz sonar Haldanar og gaf þa Odni og val þann allan, er fiell. Effter þad vard drottninginn Helga (dottir)!) H(arallds) kongs so harmþrvnginn, ad hun heingdi sig sialf i disarsal?).

12. Heidrekur kongur giordist þa miog rikur og agiætur, hann var opt í hernadi; huort sumar for hann til Saxlandz med hernad sinn, og er Saxakongur spurdi þad, giorir hann menn i mot H(eidreki) kongi og bydur honum til veitslu og vill hann frid vid hann, og þad

þiggur hann. Þar sa H(eidrekur) kongur dottir kongs-

inz væna ad aliti; þeirrar meyar beidist hann; var hon- um gefinn meyan; var nu aukinn veitslann, og sidann for H(eidrekur) kongur heim med gossð og hafdi med

10

15

dyrgripi fiar. H(eidrekur) giordist nu mikill hermadur 20

og iok miog riki sitt a marga vega. Olof kona?) hanz beiddist opt ad vitia frænda sinna, og kongur liet þad effter henni. Eitt sinn for Angantyr stiupsonur hennar med henni, og duoldust þau þar lengi vmm sumarid. Þetta sumar for H(eidrekur) í hernad og kom til Saxlands ad alidnu sumri í ríki Haka magsð sinz; eingi for niosn fyrir honum“ og lenti” hann skipum sinum í leynivog eirn nær kongsbænum. Vmm kuolldid geingur H(eid-

a nn -—….—.——……….———-.—…2…—- -

1. Mgl. í hskr. %) Rettet efter R og H, disardal U.
2. goss er vistnok forvanskel for konu sína (som kunde forkortes 90 s.), jvf. R s. 451. á) Olof kona rettel; hskr. har Blotkona, hvilkel af en anden haand er blevet rettet til Bolkona (Bólkona regina hic dicitur a bóli lecto et cona conjux sfaar der í marg.). Dronningen kaldes Olof s. (233. 5 Skr. mag. $) Retlet, hann hskr. ‘) Retlet, leinti Nskr. A

HEIÐREKS SAGA 123 rekur) kongur a land og vp til kongsbæar og einn madur med honum. H(eidrekur) kongur geingur til skemmu Olufar drottningar konu sinnar og hafdi dul- kufl; vard eingi madur vid hann var. Kongur geingur i skemmuna og sa ad madur huildi í fadmi konu hanz, log)” hafdi har fagurt. Sa madur, er med kongi var, mællti, ad hann var hefnisamur vmm minni sakir og hefdi opt skiotar vmm radid. H(eidrekur) quadst ei þad giora mundu. Sidann tok hann sueininn Angantyr, er 10 la a pallinum, og skar einn lok vr hari þess, er huildi

hia drottningu. Effter þad snyr hann vt og badir þeir og allt til skipa og hefur med sier huortueggia?) sucin- inn og harid. Vmm morguninnð effter leggur hann í kongs lagid; gieck þa allt folk i moti honum, og var 15 veitsla buinn. Hleidrekur) kongur lætur þingz quedia, og þa var honum sagt andlat Anganntyrs, suo var sagt“) med bradum atburdum. H(eidrekur) kongur mællti“): „fylgid mier þar til sem sueirninn er iardadur.“ Drottn- ingin kuad honum mundi þad harm auka. Hann vill 20 þo raða. Sem (hann)ð kom til leidisinz“, var þad opnad; var þar sueipad dukum, og er af var tekid, var þar innan í hundur. Kongur mællti: „illa hefur nu sonur minn skipast, ef hann er ad hundi vordinn.“ Nv lætur kongur leida sueininn framm a þingid, tok nu 25 sueininn og sagdi drottningu, huor suik hann hefdi af henne reynt, og sagdi monnumð) allan adburd og bidur nu koma huorn þann mann, sem innann borgar er og sækia mætti þingid, og þa mællti hann: „eingi er med gullbrarð enn kominn.“ þa var efftir leitad, og fanst í

(2

——.——-…—..—.—.——..—.—2—,.——A———.222-…..—..———…..2———

1. Mgl. í hskr. *?% Skr. huortuggia. *% Rettel, morgun hskr. *) Ordene suo var sagt er her overflodige. Ý Skr. m; en anden haand har over linjen lf.ir (altsaa: mælir). 5 Mgl. í hskr. 7 Retlet, leidsinz hskr.“8 sagdi monnum

skr. sm (sagdi skrives ellers s:). % eingi—gullbrar er for- vansket for eigi er gullkárrinn, som R har (s. 461%).

að

124 HEIÐREKS SAGA

einu steikarahusi eirn mann; hann hafdi diupa hufu. Margir vndrudust, huad hann skylldi til þings eiga. Og sem hann kom til þingz, bad kongur taka af honum

hwfuna, og suo var giort. Þa mællti H(eidrekur) kongur:

„hier meigi þier nu þann sia, er drottning vill helldur enn mig.“ Hann tok þa lokinn og lagdi vid harit, og atti þad samann. H(eidrekur) kongur mællti þa: „þier Haki kongur, ydar riki skal i fridi fyrir mier, enn ydar dottir vil eg ei leingur hia mier hafa.“ Sidann for kongur heim í riki sitt og sonur hanz med honum.

Eitt sumar, er H(eidrekur) kongur var í hernadi, kom hann lidi sinu vid Hunaland. Humli hiet kongur, er þar ried fyrir; dottir hanz hiet Suafa. Hl(eidrekur) kongur veitti þar vppras og kom ovart a Humla kong, so hann fÍieck ei lidi safnad, og flydi vndann a land vp. H(eidrekur) kongur tok þar Suofu dottir hanz og herfang mikid. Suafa fylgdi honum vm sumarid, og var hun frilla hanz. Ad hausti sendi hann hana heim til fodurz sinz. A þeim misserum ol Suafa son; sa hiet Hlodur!); fæddist hann vp med Humla kongi, og var hinn giorfilegasti.

H(eidrekur) kongur for þa enn vida ad héria; hann kom nordur a Friland?ð; hann tok ad herfangi eina konu, og þeir þottust aungua so væna siedð) hafa; hun nefndist“) Sifka. H(eidrekur) tok hana til frillu og hafdi heim.

13. Þenna tima var einn kongur í Gardariki, sa er Hrollugur hict; hann var þa rikastur kongur og vid- lendastur. Hann atti konu þa er Herborg hiet; hun var allra kuenna vinsælust. þau attu ij born; hiet sonur þeirra Herlaugur enn dottir Hergierdur; þau voru bædi

1. Saal. rettet í hskr. af en anden haand; oprindelig staar der Sueinn. ?% Sikkert forvansket for Finnland, som H har (s. 4781, 3 Rettet, sieid hskr. * Relttei, nefnist hskr.

15

20

25

30

or

10

tá æt

20

ið (>1

HEIÐREKS SAGA 125

hin fridustu. Heidreki kom í hug ad onyta oll rad fodur sins. Hann sender menn sina austur i Gardariki ad bioda Hrollugi kongi ad taka til fosturz son hanz. Sendimenn foru og komu framm ferdinni Og sogdu Gardakongi erindi silt og vinattumal Heidrekz kongs. Kongur tok þui seinlega ad senda þeim manni son sinn, sem kunnur er ad morgum illum hlutum, „frændur og winir veittu honum mikid riki, og sueik hann þa.“ Þa sagdi drottninginn: „herra, talid ei so; þier hafid heyrt huad mikill madur hann er fyrir sier og sigursæll og vinnur morg snilldarverk, og muntu illa mega sitia í fridi, ef hefur reidi hanz, og betur ad taka vel bodum

hanz.“ Kongur mællti: „þier munud rada, drottning, er

þier vilied fysa vm þetta, og skulu þier rada, ef vel er radid; velldur þu og miklu, ef vid idrumst sidar.“ Sidann er Herlaugur kongsson selldur i hendur sendi- monnum, og fara þeir heim. Heidrekur kongur tekur vel vid sueininum og lætur hann fædast vp med miklri virding. Kongur vnni honum miog og so Sifka. Enn þad var honum radid, ad hann skylldi aunguann þann hlut henni seigia, er hann villdi ad leyndur wæri. Heidrekur kongur for i hernad í austurveg og hafdi mikid lid, og er hann kom í riki Hrollugs kongs barn- sala sinz, þa hafdi hann þar fridland. Enn er Hrollugur kongur spyr til ferda H(cidreks) kongs, þa sendi hann menn sina a fund honum og baud honum til veitslu. Kongur riedst vm vid vini sina, huort hann skal þiggia bod Gardakongs. Flester menn letia hann ad fara og bidia hann minnast a heilrædi fodur sinz. H(eidrekur)

30 seigir: „þad hirdi eg allitt, þo hanz rad halldi eg eingi,

og skal eg ad visu fara,“ og sendir þa ord, ad hann vilie ad visu koma til veitslunnar, hann var buinn og kongur bydur þeim, er næstir voru!). H(eidrekur) kong- ur skipti þa lidi sinu i þridiunga; var einn partur til ad

M Her er noget forvanskel.

126 HEIÐREKS SAGA

giæta skipa; annann þridiung hafdi hann med sier til veitslunnar; eirn þridiung liet!) hann a land ganga a skoga vm nætur og hafa niosn vm, ef hann kynni lidz þurffa. Þa for med kongi Sifka og Herlaugur kongsson. Sem þeir komu til veislunnarð, var þar fiolmenni mikid og veisla hin agiætasta. Vm morguninn sem þeir voru klæddir og lid þeirra, þa voru teknir margir hestar, og rida þeir vt a skog ad skiota sier dyr og hauka. Enn er leid ad dryckiumali, þa heimtastð þeir samann og rida til bæarinz, enn er skipad var monnum |{i)“ sæti og buid til dryckiu, spurdi H(eidrekur) kongur, huar væri Herlaugur kongsson fosturson hans. þa fanst hann huorgi. Hrollaugur kongur sagdi hann mundi til leikz med audrum sueinum. Heidrekur kongur var okatur þann dag og gieck snemma til reckiu og Sifka med honum; sem þau voru ij í sæng, spyr Sifka kong, þui hann var so okatur, huort hann sie siukur. Hann suar- ar: „eigi mun eg seigia þier þetta, þui hier liggur lif mitt vid, eff (þu) leynir eigi.“ Sifka giordist allblid vid hann og bad akaflega. Þa seigir kongur, ad hann ma ei leyna, fyrst hun bad suo naknæmlega:; seigir H(eid- rekur): „vier ridum a skoginn, og dreifdist lid vort í skoginum, og so kom, ad vid vorum ij saman kongsson. Þa sa eg eirnn villigolt, og lagda eg hann spiotinu, enn hann skaut vid siginu9, og beit ei spiotid, enn skaptid?) brast í sundur. þa hliop eg af hestinum og bra Tyrf- ingi og gieck a mot villigeltinum og drap hann. Þa litadist eg vm og sa ei mann hia mier vtann kongs- son, enn sw nattura fylgir Tyrfingi, ad hann skal slidrað) med vormu mannzblodi; hio eg þa sueininn banahogg. Nw er þad minn bani, eff Hrollaugur kongur verdur þessa var, þui vier hofum hier fatt lid moti landher.“

1. Skr. leit. ? Skr. veslunnar, % Skr. hemtast. 4) Mgl. i hskr. *) Mgl. í hskr. S o: sigginu; hskr. har nær- mest sigmu. “7 Rettet, skopid hskr. S Reitet efter H (s. 5019), stodua U.

0

ba

20

HEIÐREKS SAGA 127

Sifka griet þa sarlega. Effter vm dæinn, þa menn satu vid drykiu, griet Sifka. Drottning spyr, huad hun harmar so sart. Hun kuedst ei þora ad segia. Drottning bidur hana blidum ordum, og hun sagdi henni þad allt, sem 5 Heidrekur kongur hafdi henni sagt. Drottning stod vp, gieck til fataburz sinz og vafdi klædum ad hofdi sier og griet sarlega. Kongur spurdi, þui hun gieck so skyndilega í burtu; stod kongur þa vp og gieck effter henni. Hann spurdi, hui hun griet. Hun sagdi kongi 10 þau tidenndi, sem Sifka hafdi henni sagt. Kongur sagdi, ad hann hefdi þad illa giort, og kuad hann!) þess giallda skylldu. Þa liet kongur kalla til sin þann mann, er ried fyrir hird hanz, og bad hann vopna lid sitt og ganga vt í grasgard. Enn sem þeir voru vt geingnir vr holl- 15 íni, þa grunadi Heidrek kong, huad verid mundi hafa hliodmæli þeirra drottningar og Sifku; hann mællti til sinna manna hliott, ad þeir skylldu taka bryniur sinar og vopnast og ganga vt vmm bæinn. þeir giordu suo. Enn er þeir villdu vt ganga, var Hroll(augur) inngang- 20 andi og bad H(eidrek) ganga a einmæli med sier. Þeir ganga þa til grazgardsins, enn er H(eidrekur) kongur kom þar, var hann gripinn hondum; voru hendur hanz bundnar fast, enn fiotur sterk a fotum; ij menn voru odastir ad þessu verki; H(eidrekur) kiendi þa; þessa 25 menn hafdi hann leyst fra bana og vr bondum, sem fyf er sagt. Hrollaugur kongur liet flytia H(eidrek) kong til skogar og i þann stad, er þeir voru vanir ad hafa til refsingar, og bad ad heingia hann þar. Enn sem þeir foru fra bænum med Hleidrek) kong, þa þustu eptir 30 þeim menn Hl(eidreks) kongs aluopnadir, og hafa þar merki hans og ludur og bliesu í akafa. Þetta heyra þeir fielagar, er a skoginum voru, og sækia í moti med heruopnum. Enn er menn Gardakongs sau, ad her sokti ad þeim a allar sidur, þa flya þeir, enn Gotar

1. Rettet, hana ‘hskr.

128 HEIÐREKS SAGA

toku’ kong sinn og leystu sidann; reka þeir flottann og drepa margt folk. Enn er Hrollaugur vard var vid, þa flydi hann til skogar og allt folk med honum. H(eid- rekur) kongur tok þar herfang mikid og for til skipa sinna og hafdi med sier sueininn Herlaug kongsson, og hafdi hann sent sueininn til sinna manna, er leyndust a skoginn. Hl(eidrekur) kongur heriar nu riki Garda- kongs, huort er hann for. Hro(llaugur) kongur radgast?) vm vid drottningu sina og vitrustu menn, huorsu med skal fara, huort hann skal orostu hallda vid Heidrek, og kuad sig hafa spurt til sannz, ad sonur hanz var lifz og í hanz valldi, „og mun honum þykia litid fyrir ad drepa son ockar, er hann drap brodur sinn saklaus- ann.“ Drottning sagdi: „herra, þad er min tillaga, ad þier giorid sendimenn til Heidreks og biodidð honum sættir og slikt aff riki, sem hann vill.“ Nw var so giort; menn voru sendir til H(eidreks) kongs med sætt- arbod, og þa var stefndur sættarfundur, og er þeir fundust, var þad ad sætt, ad Hro(llaugur) kongur gipti Heidreki kongi dottur sina, og hafdi med henni Vind- land og ofurefli i gulli og giersomum. Eptir þad skili- ast þeir med vinattu. H(eidrekur) kongur fornu heim til rikis sinz og kona hans med honum; var þa efnat til mikillrar veitslu; giordi H(eidrekur) kongur brudkaup sitt til Hergierdar“) kongsdottur. Þui næst takast þar astir miklar. Þau H(eidrekur) kongur og Hergierdur aftu dottir til samans; su hiet Heruor; hun var kuennað) fridust bædi ad sia og í ollu audru. Hun fæddist vp med þeim manni, er Ormar hiet, gofugurð madur. Enn er Heruor ox vp, þa nam hun ad skiota og fara med vopn; hun var mikil og sterk sem kallar.

-———————……….,———————,,,,,,,,,,,,,,—,,,,,,,,,L,,,——222222LZ,.,—,,,.—ZZ.Z2Z2ZP2PPZ.Z2Z2Z2Z2Z—2—2.Z.Z2R.Z—Z.R—…..–—-

D Rettet, tok hskr. % Rettet, ragast hskr. 3 Rettel, biodir hskr. * Rettet, Hergiordar hskr. 5 Rettel, manna hskr.; en anden haand har tilf. k foran m. “ Rettet, gofur hskr.

5

HEIÐREKS SAGA 129

14. H(eidrekur) kongur giordist nu frægur kongur af speki, so og rikdomi. Hann lietti nu hernadi og samdi riki sitt og sidadi effter þui sem þa giordu hinir agiætustu kongar. H(eidrekur) kongur blotadi Frey og

5 tignadi hann mest aff ollum sinum godumm. Þad var siduenia, ad taka einn gollt þann stæstan fieck, og skylldi ala hann; hann skylldi gefa Frey) til aarbotar i vp- hafi manadar þess, er Februarius heitir; þa skylldi blot hafa fyrir? til farsælldar. Kongur seigir, (ad)ð) þessi

10 golltur var so heilagur, ad menn skylldu fyrir þetta offur kunna ad dæma vm oll stor mal. Jolaaptann skylldi leida þenna sonargolltf) til kongs; logdu menn þa hendur yfir bust honum og streingdu heit. Hl(eid- rekur) kongur streingdi þad heit og suardi, ad eingi

15 madur ‘skylldi so mikid hafa afgiort5) vid hann, ef a valld hans kiæmi, ad ei skylldi kost eiga ad hafa dom sgeckinga; hann hielt þa med sier xij spekinga þa, er sitia skylldu yfer ollum vandamalum; og þann kost annann, ad vera i frid tekner, eff hann bæri vp gatur

20 þær kongur kynni aungua vrlausn. Einginn kom so vitur madur ad bera vp gatur, ad hann feingi ei vr- lausn. H(eidrekur) kongur var riklundadur.“)

Gesturinblindi hiet madur rikur í Gotlandi; hann var hinn mesti ovinur kongs, og hafdi hann opt heitid hon-

25 um afarkostum?” fyrir sinn illverknad. H(eidrekur) kongur sendi ord G(esti) ad koma til sin og lagdi honum dag, enn ad odrum kosti sagdist hann mundi giora menn til hanz. Enn er G(esti) komu þessi ord, þa þotti honum huortueggi kostur ovænn. Gesti þotti mikid vandrædi

30 ad skipta ordum vid kong, og honum þotti sa kostur

1. Rettet efter H (s. 5425) ogl.4, Freyu hskr. 2) Dette ord er overstregel af en anden haand. *) Mgl. í hskr.
2. Rettel, sanargollt hskr.; sanar- er skr. over linjen og nogef uformeligt. $) Rettet efter R og H (s. 543, 5514) ofgiort U. S Rettet, ryklundur hskr. " Rettet, afurkost-

um Áskr. 9

130 HEIÐREKS SAGA

oliklegur!), eff hann skal hlyda domi spekinga, þui sakir voru miklar; hann veit og, ef H(eidrekur) kongur sendir menn heim, ad bædi mun vera hætt monnum og fie.

15. Þad var eitt aptan ad G(ests), ad þar var lostid a dyr, og hann geingur til hurdar og sa mann kominn. Hann spyr þann ad nafni; sa nefnist Gestur. þa mællti hinn komni, ad þeir skylldi skipta klædum, og so giora þeir. Bondinn hliop nu a hest hanz og reid í burt í bygdina og faldi sig, enn komandi gieck inn, og þykiast þar allir þekia bondann. Annan dag giorir þessi G(estur) for sina til kongs og kuaddi hann vel. Kongur þagdi vid honum. „H(erra)“, sagdi hann, „þui em eg hier kom- inn, ad eg vil sættast vid þig.“ Kongur sagdi: „villtu þola dom spekinga?““ Hinn mællti: „eru ei fleiri vnd- annlausnir?“ Kongur mællti: „ef þu þykist helldur fær ad bera gatur vp, þa skal þad vndannlausn.“ Glestur) sagdi: „litt em eg til þess fær, enda mun og hardur þykia annar kostur.“ Kongur mællti: „villtu helldur þola dominn?“ „Nei“ sagdi hann, „þad kys eg ad bera vp gatur.“ Kongur mællti: „þad er riett mællt og vel fallid.“ G(estur) mællti:
16. „Haffa vil eg dagð) 1 (R1,H1).

þad í giær haffdag;

vittu (hnort þad verkð),

lyda lemill“)

og orda tefill

„og orda vphefill.

H(eidrekur) k(ongur),

hygg þu ad gatu.“

Kongur sagdi: „god er gata þin, gietid er þeirrar;

1. Rettel, og lykulegur hskr. *% vil eg dag er rime-

20

25

30

ligvis forvansket for vildag, som R har. % Forvansket

for hvat þat var. *% Forst skr. lemin, men rettet af en anden haand.

HEIÐREKS SAGA 131

færi honum munngat; þad lemur!) margra vit, og margir mæla þa margt, enn sumir suæfast í mali.“ G(estur) mællti: 49. „Heiman eg for, 2(R2,H2) 5 heiman eg for giærdag, sa eg a veg vega;’ var þar vegur vndir,

vegur yfir, vegur a alla vega. 10 H(eidrekur) k(ongur),

h(ygdu) at g(atu).“

Kongur mællti: „gfod) er g(ata), þui gietid er þeirrar; þar forstu yfer bru, og vegur var vnder nidri, enn fuglar flugu yfer hofdi þier og tueimmeginn hia þier, og var

15 þui vegur alla vegu.“ G(estur) mællti: 50. „Huad er þad dryckiar, 3 (R3, H3) eg drak í giær; var þad ei vin ne vatn, nie mungat 20 nie matar nockud; gieck eg þo þostalaus þadann? H(eidrekur) k(ongur), h(ygdu) at gatu.“ Kongur sagdi: „gietid er gatu, þo god sie; þu lagdist 25 í fossælu, er dogg var fallinn i gras og kiældir varir þinar.“ G(estur) mællti: öl. „Huor er sa hinn huelli, 4 (R4, H4) er geingur vmm hardar gotur, og hefur hann firom“?) of farit, 30 miog fast kyssir sa munna hefur tuo og a gulli einu geingur? H(eidrekur) k(ongur) h(ygdu) at g(atu).“

1. þad lemur rettef efter R og H, þui liint U. % Saal.

for fyrrum. g*

132 HEIÐREKS SAGA

Kongur sagdi: „g(od) er g(ata) þin G(estur), þui g(etid) er þeirrar; þad er hamar, er hafa gullsmidir!).““ G(estur) mællti:

52. „Huoriar eru meyar, 5(R 2013, 1946, H 22) er ganga margar saman 5 ad forvitni fodur, morgum hafa manni ad meini komid,

vid þad mun huorð sinn alldur ala?“

H(eidrekur) sagdi: „gietid er gatu; þad eru Hlæs meyar, 10 og giora morgum manni mein og eru margar saman.“ G(estur) mællti:

ðð. „Huoriar eru þær eckiur, 6 (R 21) er ganga margar samann ad forvitni fodur; 15 skialldann eru þær blidar vid seggia lid | og skulu {vid vind takað?“

H(eidrekur) kongur sagdi: „þad eru Ægis dætur; þær

ganga iij samann, er vindur vekur þær.“ G(estur) 20

mællti: 54. „Huar eru þær sueitir“), T(R191-3,204-6 er ganga syrgiandi H 2113, 228) ad foru(itni) fodur; | hadda hafa þær bleika) 25 og eru huitfalldnar, eigur þier vardar vera“)? H(eidrekur) h(ygdu) at gatu.“ | Kongur sagdi: „g(od) er g(ata) þin, g(etid) er þeirrar; 30 þad eru hafbarur, þær ganga þiotandi og kiemba huita

1. Rettet, gullsmidur hskr. % mun huor er forvansket for munu þær (R). *% Forvansket for í vindi vaka (R), Jvf. oplasningen. *% Rettet af en anden haand til snotir, saal. ogs. R og H-afskrr. $) Rettet, blecka hskr. $) For- vansket for eigut þær varðir vera.

10

15

20

25

HEIÐREKS SAGA 133

la og bleikia!) falld sinn; þær fylgia iafnann farmonnum og eru verlausar?).“ G(estur) mællti: 95. „Huoriar eru þær leikur, 8(R 18, H 20)

er fara land yfir“),

huitann skiolld

þær vm haust bera,

enn suartann vm sumar?

H(eidrekur) k(ongur)

h(ygdu) at g(atu).“

Kongur sagdi: „g(od) er g(ata), g(etid) er þeirrar; þad eru skogarriupur, suartar vm sumar enn huitar vm vetur.“ G(estur) mællti: |

56. „Huort er þad vndra, 9(R 6, H 14) er (eg)“) vti sa fyrir Dellingz dyr(um)}?) fætur hefur 85) enn á augu, ber ofar hnie enn kuid?“ H(eidrekur) sagdi: „þad er litid kuikindi og heitir

konguefiað.“ G(estur) mællti: 57. „Huort er þad vy?), | 10(R7, H8, hofdi sinu visar a helvega,

enn fotum sinum til solar snyr?“ H(eidrekur) sagdi: „þad er geirlaukur; hann hefur hornð) i iord enn blod til solar.“ G(estur) mællti: 58. „Huoriar eru þær ryar“) 11 (R10, H 18) a reinn!ð) fialli,

1. Skr“ blekia. ? Rettet, varlausar hskr. % Herefter mgl. en linje ligesom i R. * Mgl. her í hskr., indsat efler 15. gaade og R. %) Rettet efter R og H-afskrr., 5 U.
2. Saal. “) Dette ord beror sikkert paa misforslaaelse af de samme indledningsord, som i den nærmest foregaa- ende gaade; de har her været stærkt forkortede. *) Sik- kert forvansket for hgfuð, saal. R og H-afskrr. % Rettet af en anden haand til rygar. 10 En anden haand har tilf. g over linjen efter i.

134 HEIÐREKS SAGA

mag gietur yfir garn kuenna!) eigur þad? vardir vera?“

“ H(eidrekur) sagdi: „smækast nu gaturnar, og mun þig nu þriota; þessi gata er ovond; þad eru huannir tuær og kalfur i milli þeirra, eda villtu nu hlyda domi spekinga minna?“ G(estur) mællti: „enn vil eg freista vm fleiri gatur, enn ei vil eg dom spekingað þinna.

59. Huorier eru þeir þegnar“), 12(R12, H31) er rada landi allsattir allir samann, lyda senda þeir land yfir ad sigra menn sierhuoria?“

H(eidrekur) kongur sagdi: „þad er tafl; þeir eru sattir

er tefla, enn skipta tafli a reitum.“ G(estur) sagdi: 60. „Huoriar eru þær drosir 13(R 13, H 19) væmm sin drottinn vopnlausarý) hlifa væmm alla daga, enn hinar fegri friað)?“

H(eidrekur) kongur sagdi: „þad er hneftafl; toflur drepast vopnlausar vmm hnefann raudu honum.“ G(estur) mællti:

61. „Huort er þad dyra, 14(R 16, H 25) | er drepur fie manna, krinktð) vtann, horn hefur atta

1. Disse to linjer er stærkt forvanskede; en anden haand har retlet mag til mog, og yfir garn (skr. gar med streg over r) til of goii. ?) Forvansket for eigut þær.
2. Skr. spekiga. Í) Skr. þeguar. ) Herefter er nogle ord udfaldel, se R og H-afskrr. >“ Det rigtige er sik- kert fara (R). “) Herefter mgl. noget, maaske og fylgia hinar (juf. H-afskrr.). $ Foran dette ord har R og H- afskrr. ok er járni.

10

15

20

HEIÐREKS SAGA 135

enn hofud ecki og fylgir. margur!)?“ H(eidrekur) sagdi: „þad er tafla; hun er morkud vtann og rænir margann fie, þann er fie legur vid tafl; 5 hun hefur viij horn, eigi hofud.“ G(estur) mællti: 62. „Huad er þad vndra, 15(R8, H 16) er eg vti sa fyrir Dellingz dyrum, horni er hardara, 10 hrafni suartara, skialli huitara, skapti riettara?“ Kongur sagdi: „þar sastu hrafntinnu og skein a?) solar geisli.“ G(estur) mællti: 15 63. „Huor er sa inn eini, 16 (R 14, H 29) er sefur í ausgrua og er af grioti og iarni gordur; fodur og modur a sa hinn fargiarni; 20 so mun hann sinn alldur ala?“ Kongur sagdi: „þad er elldur folginn a arni; hann er drepinn vid kol, iarn og? tinnu.“ G(estur) mællti: 64. „Huor er sa hinn mikli, 17(R15, H5) er lidur molld yfir, 25 suelgir“) hann vatn og vidu; glygð hann oast“), enn gumna ei“) og yrkir a solð) til saka?“ H(eidrekur) sagdi: „þad er myrkui; hann drepur

1. Verslinjen er ufuldstændig, jvf. R. *% Skr. skeina í ét ord. % Rettet, j hskr. (juf. s. 109 n. 2). % Skr. sulgir. 5) Rettet efter R og H-afskrr., glys U. * Efter s er, som det synes, et par bogstaver udraderet og t skr. med en anden haand. “| Efter i er et par bogstaver (maaske gi) udraderet og í af en anden haand rettet til

y. 9 Hskr. tilf. og yrkir a sok, men det er overstreget af en anden haand.

136 HEIÐREKS SAGA skini solar, enn vindur hrindur honum, enn ecki mennl!).“ G(estur) mællti: 65. „Huoriar eru þær brudir, 18(R 24; H 23)

er i brimskerium?) vada,

og eigu efftir (firdi for“); 5

hardann bed hafa þær

hinar huitfolldu konur

og leika í logni fatt?“

H(eidrekur) sagdi: „þad eru barur, þær liggia“) a skerium enn vada a firdi, enn liggia i logni.“ G(estur) 10 mællti: |

66. „Huor er hinn mikli, 19 (R 23, H6) er morgu rædr og horfir til heliar halfur, ytum heitirð) bergur, 15. enn vid iordu: salast“), ef hefur veltraustan vin?“

„Þad er ankeri med streingium godum; þad rædur morgu skipi og þrifur aúudrum fleini í iord, og horfir sa til heliar; hann biargar og morgum manni.“ G(estur) 20 mællti:

67. „Huort er þad v(ndra), 20 (R5, H9) er eg vti sa fyrir Dellingz” dyrum; okyrrir ijð) 25 andalausir saralauk sudu?)?“

1. Skr. in (for í). %) Rettet efter R, brinserkium U. Oplasningen forudsæller denne læsemaade, men ikke brim- serkium, som H-afskrr. har og som grafisk ligger nær- mere. % Rettet efter R, fridi far U. Í Rettet af en an- den haand til leggiaz. Í Sikkert fejl for hann; disse ord forkorles omtrent ens. $) Fejl for sakast (R, H-afskrr.). 7 Rettet efter 9. og 15. gaade, Delling hskr. $) Verslinjen er rettet efter H-afskrr.; í U er forst skr. oku okirrir iij, men reltet, som det synes af samme haand, til ok okirrir iij. % Rettet efter R og H-afskrr., sydu U.

10

15

20

25

HEIÐREKS SAGA 137

H(eidrekur) sagdi: „þad er smidbelgir!); þeir eru anda- lausir og okyrrir, og er fyrir þeim margt gott suerd smid- ad.“ G(estur) mællti:

68. „Baru brudir 21 (R9, H17) bleikhaddadar ambattir tuær adur?) til skiemmu; voru þeir lyndum1ð) horfid nei harmi klap“), þa er fyrir eyiar vtann ’ anoþigur“ sa er kongur“) giordi.“

H(eidrekur) sagdi: „þad er egg og vngi i; skurn er hus iodur sinz’); þad er huorki sleigid hamri nie hendi; suanrin, madur“) er þad giordi, hann syngur aurþigur?) fyrir vtann eyar.“ G(estur) mællti:

69. „Fara er!ð) eg sa 22 (R11,H 24) folldar molldbua, a satnadar a nu!!); blindur ad!?) blindum bunreidur ofda!ð), ior var andar vanr!“).“

Kongur sagdi: „þar fanstu stein; hann mun hafa leigid í ísiaka; steirn er molldbui; þetta muntu hafa rekid!9) allt samann a vatni; þar voru badir blindir og daudir.“ G(estur) mællti:

1. Retlet efter R og 597, sundbelgir U. % gl R og H-afskrr. *% Fejl for vara þat hondum. * nei harmi. er skr. to gg.; linjen er forvansket for né hamri klappat.
2. Fejl for aurþigur = grðigr. “) Fejl for ker; disse ord forkortes omtrent ens. “) Her er noget forvansket. $) Dette ord bor vistnok udgaa. *) Rettel, auþigur hskr. 0) er bar udgaa. ‘!) Forvanskel for a sat nadur a na. ‘?) For- vanskel for reid. 19 Linjen er stærkt forvansket, jvf. R og H-afskrr.; da í ofda gaar maaske tilbage til þa, som i R indleder gaadens sidste linje. En anden haand har skr. ovenover: beinreidur godhestur. 1%) Synes forst at være skr. saal. (var); en anden haand har rettet til vani.
3. Hos Verelius rettet til sied reka.

138

HEIÐREKS SAGA

„Nær var fordum 23 (R 22, H 27) nanz gras vaxinn

barggiarn sueipar))

butimbur saman;

hlifdu henni 5 halmæz bitskalmir;

þo la dryckiar

drynhraunð) yfirð.“

H(eidrekur) kongur sagdi: „þar fanstu aund a eggium; hun er gras vaxinn; hun la milli nautæzkialka tueggia; 10 þui kallar þu halmæz bitskalmir; drynhraun“) kallar þu nauts skoltinn.“ G(estur) mællti:

„Huort er þad dyra, 24 (R 17, H 26)

er Danir skemma“),

ber blodugt bak, „15 enn bergur firum,

geirum mætirð,

gietur7) lif sumum,

lætur vid lofa

lik sitt guma?“ " 20

H(eidrekur) sagdi: „þad er skiolldur; hann skeina Danir opt; hann hefur opt blodugt bak; hann liggur opt vid bera holldSð) og biargar morgum manni.“ G(estur)

mællti:

„Sakur9) suerr 25(R 25, H32) #5 selbiorgum a verþung vuka

vilgi slito,

1. Disse to linjer er forvanskede, se R og H-afskrr.
2. Rettet efter R og drinhuarn í oplósningen, dyraun hskr. % En anden haand har rettet de to sidste linjer til: þo lá drinhuarn dyra ifer. “ Rettet efter R og dyraun í gaaden, drinhuarn hskr. 5 Saal, men í op- losningen skeina. 9 Forst skr. mælir, men rettet af en anden haand. “) Sikkert fejl for giefur. * Rettet af en anden haand til hönd. * Rettet af en anden haand til

Sá ek ur.

HEIÐREKS SAGA 139

druku iallar aul þiggiandi!), enn leipanda Olkier stoduð).“ 5 — H(eidrekur) kongur sagdi: „þar fanstu grisa, og drucku grisir þeigandi, enn suinid rytti vid.“ G(estur) mællti: 13. „Huort er þad vndra, 26 (R 26, H 12) er eg vti sa fyrir Dellingzð dyrum,

10 tiu hafdi tungur, XX augu, | xl fota,

framm geingur svÍ vætur?“ Kongur sagdi: „er nu radid; þad mun vera suinz- 15 innað), er hier er i gardinum, og seigir þu, ad hun hafi niu9 grisa, og muntu liuga; enn eff þu veitst þetta, þa ertu annar Gestur blindi enn eg ætla.“ það mællti kongur ad drepa skylldi suinsinnuna, og reyndist so, ad þar voru ix grisir. þa tok kongur Tyrfing og dro 20 hann vrð) slidrum og bad G(est) bera vp gatur. G(estur) mællti: - 714. „Huorier eru þeir ij þegnar, 27 (R 29, H35) er rida þingi ad, x hafa fætur, 25 3 augu og 1 hala?“ H(eidrekur) kongur sagdi: „þad er þa Odinn ridur?)

1. En anden haand har tilf, e mellem þ og i. %) Gaa- den er forvansket, men gaar sikkert tilbage til samme tekst som H-afskrr. har. %) Rettet efter 9. og 15. gaade, Dilling hskr. *) Rettet efler R og H-afskrr., so hskr.; det flg. ord skrives vtur med streg gennem tt, hvilket nærmest skulde betyde vetur. 5) Rettel, juf. l. 18, sueinzinna hskr.
2. Rettet; nu hskr., men retlet lil nio af en anden haand. 7 Skr. þ. 8) Over dette ord har en anden haand skr. í. % Rettet efter R, rædur U.

140 HEIÐREKS SAGA

Sleipni.“ G(estur) mællti: „seig þu þad þa H(eidrekur) kongur, ef huorium ert visari:

15. „Huad mællti Odinn 28 (R 30, H 36) i eyra Balldri, adur hann væri!) a bal hafdur?“ 5

Kongur mællti: „þad veistu einn, raug vætur?),“ og bra þa Tyrfingi skiott og hio til hans. Odinn flo þa vp i vals liki, enn suerdid tok af honum vielfiadrirnarð) og kom a eirn hirdmanna, og fieck sa þegar bana. Odinn mællti þa: „illa giordir þu nu, H(eidrekur) kongur, 10 er þu riedst a mig saklausann, og þar fyrir skal þier skiott ad bana verda enu vestu þrælar.“

16. H(eidrekur) kongur atti þræla þa ix, er hann hafdi hertekid vestur í Skotlandi; þeir voru ættstorir 15 menn og kunnu illa sinu ofrelsi. þa H(eidrekur) kongur var þar staddur, er heitir vndir Handafiollumf); þad var eina nott, ad H(eidrekur) kongur la i reckiu og fatt manna med honum; þrælarnir toku vopn sin og geingu fyrir herbergi kongs og drapu fyrst vtverdina; þui næst 20 brutu þeir vp tialldbudena og geingu inn og drapu H(eid- rek) kong sofanda og alla þa, er inni voru. Þar toku þeir suerdid Tyrfing og allt fie þad, sem þar var inni, og hofdu burt med sier og huorfuð) so, enn eingi þottist vita, huor H(eidrek) kong drepid hafdi. 25

Anganntyr son H(eidreks) kongs liet stefna þing miog fiolment, og a þui þingi var hann A(nganntyr) til kongs tekinn yfir þad riki, sem fadir hans hafdi att. Þa streingdi Ang(anntyr) heit, ad hann skylldi ei fyr setiast í sæti fodurz sinz, medann hann hefdi ei hefnt hans. Eptir 30 þad huerbur hann í burt einnsaman og fer vida ad leita þeirra, er drepid hafa fodur hanz, og eitt kuolld

1 Skr. veri. 2) Rettet efter R, rang vetur hskr. % Skr. -fiadirnar, %) Senere (s. 1411) skrives Hanada-; R har Hærvaða, men æ er der reltet fra a. 5) Saal. for huurfu el. hurfu. |

HEIÐREKS SAGA 141

geingur hann ofann til sæfar med á þeirri, er Gripa’) hiet; hann sier a sionum, huar menn sitia ad fiski, og þui næst sier hann, ad eirn dregur fisk vp og kallar, ad annar feingi honum agnsaxid? ad hafað. Sa kuadst 5 ei mega laust lata. Þa mællti sa, er var í lyfftingu: „tak suerd vndann hofdafiolinni“.“ Sa tok suerd og bra og sneid hofudid af fiskinum og mællti: R 71 76. „Þa gallt hun giedda fyrir Gropar“) osi, 10 „er H(eidrekur) kongur var veiginn vndir Hanada“ fiollum.“ Ang(anntyr) kiendi þegar suerdid Tyrfing, gieck sidann i burt og í skoginn og dualdist þar til myrkurs. Enn þessir menn reru ad landi og foru til tialldz og logdust 15 til suefns. Þa kom Ang(anntyr) vmm midnætti og felldi tialld a þa og drap þa alla; hann tok þa suerdid Tyrfing, og var þad til iardteikna, er hann hafdi hefnt fodur sinz. Ang(anntyr) for heim og settist ad riki sinu.

20 17. Þþui7ð næst lætur A(nganntyr) efna til erfis eptir fodur sinn í þui hieradi, er Aarheimar heita, enn bær- inn Dapstadirð. Hann bydur til sin ollu stormenni vmm allt sitt riki, og vard þar allmikid fiolmenni. Hlaudur son H(eidreks) kongs spurdi þa fall fodur sins;

25 hann ridur þa sunnann med lidi sinu og a fund A(ng-

1. Elven kaldes senere Gropá (I. 9). R har Grafá, men 203, hvis tekst her gaar tilbage til R, skriver Greipa og Greipar !. 9; det er muligt at denne læsemaade stam- mer fra U-redaktionen. *) Skr. angsaxid. % Forvanskel for hgfða (fiskinn), som R har. *) Reitet efter R, -fiolum U. 5) Sen. 1. $ Saal. hskr., men rimeligvis fejllæs- ning for Hauada, jvf. ogs. s. 14017. 7) Rettet efler R, So U.
2. Navnet skrives Damstaðir s. 1422. begge disse skrivemaa- der gaar rimeligvis tilbage til Dampstaðir, og denne læse- maade findes ogs. í 203, det er muligt at den der er op- taget fra U-redaktionen. R har her Danpar- og saal. skri- ver U s. 1433, hvor R imidlertid har Dampár.

142 HEIÐREKS SAGA

anntyrs) brodir sins ad!) krefia landaskiptis. Hann kom “a Damstadi? þa veisla stod. Sem Hlau(dur) kom i gard med sueit sina og ad drykiustofunnið, stodu þa menn margir vti. Hlau(dur) mællti til einz þeirra og quad: R 7556 77. „nn gack þu seggur 5 i sal hæfann, bid menn Anganntyrs annspioll bera, anspioll lia orda tueggia, | 10 tueggia edur þriggia, eff hann til vill“

Madurinn gieck inn fyrir konginn og quad:

R 76 78. „Hier er Hlaudur kominn,

Heidreks arfi, 15 brodur þinn fenn}) baudskaiý), mikill er sa mogur a mars baki, vill sa þundur 20 vid þig mæla.“

Ang(anntyr) stod vp skiott og steypti yfir sig bryniu og tok hialm a hofud sier, enn Tyrfing i hond, gieck vt sidann og allt alþydufolk med honum. Þa mællti A(nganntyr) kongur og quad: 25

79. „Heill kom þu Hlaudur Heidreks feduz“, brodir minn, gak a beck sitia,; dreckum Heidrekz 30 hollar veigar

1. Rettel, og hskr. % Jvf. s.141 n.8 3 Skr. drukiu-. 2) Ind- sat efter R, myl. U. 5) Skr. bandskai. * Synes forst at være skr. saal, en anden haand har reltet til fedurz. Ordel maa være feil for et ord med betydn. son (arfi Skjd. 11 B 271).

ð

20

HEIÐREKS SAGA 143

fedur ockrum fyrstum manna, vin eda miod, huort þier valdara!) þyckir.“

H(laudur) quad:

80. „Til annars vier hingad forum | enn ol ad drecka; þiggia ef?), þiodan, Þinar veigar, R 78 nema eg halft hafi allt

| þad Heid(rekur) atti afð) al og“) oddi, einum skatti, ku ogý) af kalui, quern þiotandi, (þÞy og“) af þræli, þeirra? bornumð).

R 79 81. Hrisi þui eno mæta?

er (Myrkuidur heitir!?), grof þa ena helgu, (er stendur a Godþiodu!!), steininn!*) þann!ð) fagra, er stendur!f“) a stodum Danpar!“),

1. Det oprindelige er sandsynligvis vild(a)ra; saal. ret- let allerede í Papp. fol. 120. %) Forvanskel, maaske for þigg eg ei (= ældre þiggjumka). *% Her gaar 203 over til U-redaktionen. *% Saal. 203, j U; 203 tf. af og skriver det flg. ord odde. 5 Saal. 203, j U. $) Saal. 203, þui UÚ.
2. og þeirra 203. 9 Saal. 203, bænum U. 203 men ikke U begynder herefter nyl vers. %) Í 203 rettel af en anden haand, sikkert efler Atlakviða 5, til mæra. 10) Myrkvidir heita 203. 1!) er stenndur gotþióda 203, men de to sid- ste ord er í marg. af en anden haund reltet til stendr a Godþjoþo. 18) Saal. ogs. 203, men -inn er overstregel.
3. 203 tf. hinn. 1) er stendur er í 203 sat í parentes og understregel af en anden haand. IS) Dampnar 203, jvuf. s. 141, n. 8; 203 begynder herefter et nyt vers.

B 271

144 HEIÐREKS SAGA

halfar herborger!), er Heid(rekur) atti, lond?) og lyda og liosa bauga.“ A(nganntyr) quad: R80 82. „Bresta mun adur, brodir, in?) blikhuita lind“ og kalldurð) geir koma vid annann“ Og margur gume’) i gras hniga, adur enð) Tyrfing j tuauð) deili!“ edall) þier, Humlungur, halfann arf gefa!?).“ Og enn quad A(nganntyr):

83. „Eg mun bioda þier (biartar uigrar!ð), fie og fiold meidma!“) sem þig!“) fremst tidir; xij hundrud gef eg þier manna, xi) c gef eg þier mara,

1. Saal. 203, herbar Ú. *% Rettet efter R, landi UÚ, landa 203.“9 Rettet, iij U. *%) Deto forste verslinjer lyder i 203: Breffa (af en anden haand rettet til Bera) mun ádur (overstreget) brodir minn blikhuijta hond. > kalldar 203.
2. annad 203. " Saal. rettet i 203 af en anden haand, gunni (-e) U, 203.” 8) Saal. 203, er U. “*) Rettet efter R (s. 8821), tuenn ra U (í Verelius udg. rettet til tuent), midt 203. 10) deilik 208, men k er tilf. af en anden haand; det oprindelige er sikkert deilak. 1) Saal. 203, um U. 1?) geffak 203, men k er tilf. af en anden haand.
3. Saal. reltet Skjd. II B 272; fagrar aigar Ú (det forsle a í aigar lidt forskrevet, men skal neppe læses som u), fagrar veigar 203. Bugge retter til bauga fagra. Linjen svarer til basmir óskerðar í v. 104. 1 Skr. meidna í begge hskrr. 15) Rettet af Bugge (jvf. v. 1044, mig 203, U.

10

15

20

10

I)

20

25

HEIÐREKS SAGA 145

xi) c gef eg þier skalka þeirra er skiolld bera. 84. Manni gef eg huorium margt ad þiggia annad ædra enn hann {a ad rada!); mey gef eg huorium manne?) ad þiggia, meyuð spenni eg (hverre}“) menð) ad halsi. 85. Mun eg vmm þig sitianda silfri mæla“), enn gangandi?) þig gulli steypa, so a vegað) alla vellti baugar, þridiung Godþiodar?), þui skalltu einn!“ rada.“

18. Gissur grytingalidi!!), fostri Heidrecks kongs, var þa med A(nganntyr) kongi, og!?% var þa ofur gam- all, og er hann heyrdi!ð bod Anganntyrs, þotti honum hann ofmikid bioda og (quad þa!“:

19. „Þetta er þiggiandilð) þyar barni !$),

1. Retlet, aradi U (af en anden haand rettet til árádi), anijdi 203. Andre forslag er: áðr á (NS 272), á kveði (Edd. min. 5), áðr nyti (Skjd. II B 272), áðr átti (Scha- rovolskij), á ráði (E. A. Kock Fornjerm. forskn. $ 18). ?) Saal. 203, margt U, men rettet til mani af en anden haand. % Saal. 203, mæu (el. mæn) U. 4) Optaget fra 203, mgl. Ú. $) Saal. 203, ri (= meiri) Ú, sikkert ved fejllæsn. af fn. * Saal. 203, vila U. 7) gannganda 203. 8) vegu

203. % Saal. 203, god þioda U. 10) Overstreget í 208.

11. gritinga lyd U, Gyrtingalidi 203, juf. NS 273. 18) hann

203. 18. Skr. heidi U. !% mællti 203. 19) þiggianda
204. 18. Skr. barmi U.

10

B 272

B 273

B 274

146 HEIÐREKS SAGA

barni!) þyar?),

þott sie borinn kongur“); þa hornungur“)

a haugeý) sat,

er gdlingur“)

arfi skipti?).“

Hlaudur reiddist nu miog, er hann var (þybarn og}) hornungur kalladur, ef hann þægi bod brodur sins, og?) sneri hann þa þegar í burt med alla sina menn, til þess10) hann kom heim í Hunaland!!) til Humla kongs frænda!) sins og sagdi honum, ad A(nganntyr) brodur!ð) hans hefdi syniad!“) honum helmingaskiptis. (Humli spyr nu!) allt tal þeirra; vard hann þa reidur miog, ef Hlaudur {dottur)son!“) hans skylldi ambattarson heita, og {quad þa!?):

87. „Sitia skulu vær í vetur og sællega lifa, drecka og dæma!ð) dyrar veigar, kienna Hunum!“) (herjvopn?ð) bua þau er fræknlega?!) skulum framm bera.“

1. Skr. barmi U. %) Rettet, þia U, þya 203; begge hskrr. tilf. her et overflodigt og, maaske fordi þyar er blevet læst som þya z. *% Saal. begge hskrr.; flere udgi- vere retter til konungi. *% Skr. hornung U. 5) Saal. 203, haag U. $ Saal. 203, odligar ÚU. " Saal. 2083, skipta U. $ Optaget fra 203, mgl. U. *% Mgl. 203.
2. 203 tf. er. 1) Humaland 203. 12) módur fðdurs 203.
3. bródir 203. 14) Rettet efler forslag af Bugge, som ogsaa foreslaar (eigi) unnt (NS 274); vnnad ÚU, 203. 15 Humli kongur spurde 203. 16) dottur mgl. í U.
4. mællti 203. 18 / U forst skr. saal. men rettet til tæma. 9 Saal. 203, huorium UÚ. ?0) Rettet; vopn Ú, 203, hvorefter begge hskrr. tilf. ad. ?1) Rettet af Bugge (NS 274), diarflega U, 203.

15

20

HEIÐREKS SAGA 147

Og enn quad’ hann: 88. „Vel skulum vier!) þier, Hlaudur, B 275 herlid bua | RA og framlega?) | hilldið heya med xij (vetra meinge“) og tuævetrum fola, so skal Hwnaðý) her off) samna’).“ 10 Þenna vetur satu þeir Humlið) og Hlaudur vm kyrt. Vmm vorid drou þeir her samann so mikinn, (ad}?) al- eyda var efftir (vigra manna í Hwnalandi!ð). Allir menn foru xij vetra!!) og elldri, þeir er!?) herfærir voru ad vopnum, og (hestar þeirra allir foru tuævetrir!ð) og elldri. 15 vard!f) so mikill fioldi manna þeirra, ad þusundumið) B 276 matti telia, enn eigi færri!) enn þusundir í fylkingar!’), enn hofdingi var settur yfir þusund huoria, enn merki yfir Ífylking huoria!ð, enn fimm þusundir í huorri!9) fylking þeirra?0) er þrettan hundrud voru í huorri, enn í 20 huort hundrad fernir fioritier?!), enn þessar fylkingar?)

1. Mgl. 203. % Rettet, fromlega Ú (ikke fram-), fránliga

203. %) hillder 208. Her er noget forvansket, idet allitte- ralion mgl.; der er foreslaaet flere rettelser: ok rammiliga randir knýja (Ant. Russ., Bugge), ok framliga fylgiu beiða (Edd. min.), ok framliga fylki týja (Skjdigtn.), ok hvatliga hildi heyja (Scharovolskij). *) Saal. 203, som tilf. gömlu efter vetra, men det er understreget for at betegne at det skal udgaa; var goml fiigi Ú. S) Skr. Hrvna U. S aff 208.

7. Skr. sana Ú, safnna 203. 8) kongur {f. 203. % Mgl. í U, men er skr. til af en anden haand. ‘%) í Humlalande vijgra manna 203. 1!) gamler ({f. 203. 12) ed 203. 13) Ret-

. et, hestum þuiad aller fóru tuævetri 203, ad hestum tuttugu vetra U. 14) nu ff. 203. 19 Saal. 203, þwsundir U. 16) Rettet í Verelius udg.; færrum Ú, smærre 203; sælningen er igvrigt næppe rigtig overleveret. 17 Skr. filkigar U. 19) hvoria fylking 203. 19) huoria 203. 20) Saal. 203, þeirri U. ?1) Saal. begge hskrr. (203 skr. xl); dette stemmer ikke med halir fjórtalðir ív. 103. 2?) Skr. filkig-

ar UÚ. 10*

B 277

148 HEIÐREKS SAGA

voru iij og xxx!), Sem þessi her kom saman, ridu þeir skog þann, er Myrkvidur?) heitir, er skilur Hunalandð) og Gottaland. Enn sem þeir komu aff skoginum, þa voru bygdir storar og vellir sliettir, og“) a vollunum stodð) borg ein fogur; enn“ Þþar riedi fyrir Heruor, systir 5 Ang(anntyrs) kongs7), ogð) Ormar?) fostri hennar; voru þau sett þar til landgiæslu fyrir her Huna, og!ð% hofdu þau þar mikid lid.

19. Þad var eirn morgun il!) solar vpras!ð), ad Heruor 10 stod vpa kastala einum yfir borgarhlidi; hun sa iorreyki stora sudur til skogarins, so laungum fal sólina; þui næst sa hun gloa!ð vndir iorreyknum sem a gull eitt liti, fagra skiolldu og gulli lagda, gyllta hialma og huitar bryniur; sa hun þa, ad þetta!f) var {her Huna!ð og 15

“mikill fiolldi!ð. Heruor gieck ofann skyndilega og kallar

ludursuein1” og bad blasa saman lid, og sidann mællti Heruor: „takid vopn ydar og buist til orustu, enn þu, Ormar, rid í mot Hunum og biod þeim pass) fyrir borgarhlidi enu sydra.“ Ormar quad: „20 89. „Skal eg vist rida

og!“ rond bera

Gota?) þiodum

gunni ad heya.“

1. Dette tal kan ikke, undtagen ved voldsomme retlelser, bringes í samklang med v. 103. % Saal. 203, einirkundur U. % Humaland 203. *) enn 203. 5) Saal. 203, stor U. 6) Mgl.

203. 7 203 udel. kongs og tf. og Hlaud: (o: Hlauds).

8. med henne ff. 203. % Ormur 203 her og í det flg.
9. Mgl. 205. 1!) wmm 203. 1% vprap Ú, men pí) er fremkommet ved retlelse af en anden haand. 19 giðrla

203. 14. Skr. þtta U. 19 Huna her 203. 19 mannfiðlde
204. 17. sinn {f. 203 18) ord 203 (ved fejllæsn. af oro).

19. i 203; U tf. i, men det maa udgaa. ?%0) Reltet, Gauta hskrr. De to sidste verslinjer er uklare; rimeligvis mgl. der noget efler bera (udfyldningsforsog findes NS 277 og Edd. min. 7), idet meningen maa være: jeg, vil udfordre Hunnerne til kamp med Goterne.

(>

15

20

HEIÐREKS SAGA 149

Þa reid Ormar aff borginni og i’) mot hernum?); hann kalladi?) hatt og!) bad þa rida til borgarinnar, „og vti fyrir borgarhlidinuð sudurð a vollunum þar byd eg ydur til? orustu; bidið) þeir þar annara“), er fyrr koma.“ Nw reid Ormar aptur til borgarinnar, og var |Heruor þa!ð) albuinn og allur!” her. (Ridu þau nu!ð) vt af borginni med hernum!ð moti Hunum, og!“) hofst þar allmikil orusta; enn med þui ad Hunar hafa lid miklu meira, sneri mannfallinu!ð) í lid þeirra Heruarar, og vmm sidir fiell Heruor og mikid lid (vmmhuerfis hana!“). Enn er Ormar sa fall hennar, flydi!” hann og allir þeir, (er lifid þagu!lð. Ormar reid dag og nott sem mest matti hann, a fund A(nganntyrs) kongs i Arheima. Hunar taka nu ad heria vmm landid vida og!? brenna. Og sem Ormar kom fyrir A(nganntyr) kong, þa quad hann:

90. „Sunnann em eg kominn ad seigia?0) spioll þessi: suidinn?!) er oll??) (Myrkvidar heidur?ð) drifinn?%) oll Godþiod gumna?“) blodi.“

Og enn qvad hann?“):

1. og i mgl. 203. % Hunum 203. % þa tÍf. 203. % Mgl.

203. 5. Saal. 203, borgarhliðdunum U. * Saal. 203, sydar U. 7” i 203. bijda 203. % þeir—annara saal. 203; þier þa annann U. 10) þa Hervör 203. 1!) hennar {f. 208.

12. Sijdan ridu þau 205. !ð allann herinn 203. 14 Mgl.

203. 15 Saal. 203, mannfallid U. 8 Saal. 203, vmm- huerfis hia henni Ú. 17) þa flydi 203. 18) Rettet af Bugge jvf. s. 513? er (ed 203) litt dugdu Ú, 203. 19) ad tf, 203.

20. Saal. 203, seigir U. *%) Saal. 203, sindrum U. ?2) Her- efter mgl. sikkert et par ord (mork og Papp. fol. 120, en mæra Edd. min.). ?9 Myrkheidar heide 203, men -heidar er af en anden haand rettel til-viþar, Myrkheidur U. 24) Saal. 203, driugum er U. 25 Skr. guna í begge hskrr. 28) Denne sætning er optaget fra 203; U udelader den og skriver Enn mey veit eg o.s.v.

B 278

B 279

B 280

B 281

150 HEIÐREKS SAGA

91. Mey veit eg Heidreks!) systur þina svigna?) til iardar; hafa Hunar 5 hana fellda og marga adra ydar þegna.

92. Lettarið giordist hun ad bod“) enn vid bidil ræda 10 eda i beck ad fara ad brudar gangeý).“

A(nganntyr) kongur, þa erð hann heyrdi þetta, bra hann gronum og vard?” seint til orda og mællti þetta vmm sidir: | 15

93. „„Obrodurlega varstu leikinn hin agiæta systir.“

Og sidann leit hann yfir hirdena, og var ecki margt {lidz med honum)}%. Hann kuad þa: |

94. „Miog vorum vier margir, 20 er vier miðdð druckum; nu erum vier færri, ær vier fleiri skylldum.
95. Sie ieg ei mann!ð) í minu lidi, AN 25

1. Herefter mgl. sikkert en verslinje (forsog paa udfyld- ning: fyrir mækis eggjum NS 279, mædda sárum Edd. min. 7, hilmis dóttur Skjd. II B 273); í U har en an- den haand if. d (= dóttur) efter Heidreks. Scharovolskij foreslaar: Mey veit ek Hervgru, Heiðreks dóttur. %) Saal. 203, singna UÚ (ved fejllæsn. af suigna). % Reltet, Littare 203, í U mgl. ordet. 4) ad bod rettet, ad badni Ú (at bgðvi Bugge), æ— haudre 203. 5 3—4. verslinje er optaget fra 203, ad leik í sara (0: sarna) enn ad lundur geingu U. Et forsog til restilution paa grundlag af U findes hos E. A. Kock Fornjermansk forskning $ 19. $) Mgl. 203. 7 tók

203. 8. Optaget fra 203, mgl. U. *%) Saal. 203, mod U.

10. Retlet, þann U, 208. "

HEIÐREKS SAGA lðl

þott eg bidie og baugumm!) kaupi, er muni rida og?) röndð bera 5 og þeirra Huna herlid finnað).“ Gissur gamli sagdi: 96. „Eg mun þig“) einskiss

eyrirs krefia

10 nie” skiallandað) skarffs% vr gulli; þo mun eg rida og!) rond bera, Huna!l) þiodum

15 gunni!?) ad bioda.“

Þad voru log Heid(reks) kongs, eff her var í landi B 282 enn landskongur hasladi!?) voll!f) og lagde!ð) orustustad, þa skylldu vikingar ecki heria, adur orusta!ð væri reynd- Gissur herklæddist med godum hervopnum!?)

20 og hliop a hest sinn, (sem vnngur være|!9. þa mællti hann til kongs: 97. „Hvar skal eg Hunum!“ð) heruig kienna?“

1 Saal. 203, bugum U. % fRettet, j U, 203. *% Saal. 203, rand U. * Rettet, þeir 203, U. 5) Saal. 203, bera U (dittografi fra l. 6). * þar 203. 7 Saal. 203, nei U. 8) Rettet af Bugge, skialldanda U (en anden haand har tilf. 1 efter d,), skulldanda 203. *% Saal. 203, skafst U. 10) Rettet, j hskrr.; det flg. ord skriver U rand. !) Saal. 203; U har, som det synes, oprindelig haft guna (= gumna); en anden haand. har rettet til Gotta. 12) Saal. begge hskrr. men allitteration mgl.; AM 202 k fol. retter linjen til herstaf bjóða. 19 U’s skrivemaade er ikke tydelig (hafadi el. hastadi), 203 skriver hælsade, men dette er af en an- den haand rettet til haslaþe. !% Saal. 203, volld U. 15) Saal. 203, legdi U. 19) orustann 203. 17 Saal. 203, herklædum U. !8) Optaget fra 203, mgl. U. 19) Verslinjen er optaget fra 203, Hier skal húini (el. húiui) U.

B 283

152 HEIÐREKS SAGA

A(nganntyr)/) quad:

98. „Kiendu ad?) Dylgiuð) og a Dunheidi og a þeim oldnum“) Jassar fiollumý); þarf) opt Gotar gunni“) hado og fagrann sigur frægir vaguð).“

Nw reid Gissur i burt og þar tilð hann kom í her Huna, hann reid ei nær enn so (ad}‘ð% hann matti tala vid þa. Þa kallar hann harri roddu og kuad:

99. „Felmtur!!) er ydar fylki, feigur er ydar visir, gnæfar!?) ydur gunfani!$), gramur er ydur Odinn.“

Og enn: |

100. „Byd eg ydur ad Dylgiu!“) og a Dunheidi orustu vndir Jassar fiollum!), (hrosi ydur ad hai huorium!“

!” kongur if. 203. *% æ 203. % Saal. begge hskrr. (i U skr. Dilgiu), men í 203 har en anden haand tilf. læse- maaden Dyngjo. Í Rettet af E. A. Kock (Fornjerm. forskn. $ 20), ollum hskrr. Ý) Saal. begge hskrr., men í 203 har en anden haand tilf. læsemaaden Jösurf-. $) Ret- tet í Verelius udg., bar U, báru 203. 7) Rettet í Verelius udg., gú Ú, og geir 203. * feinngu 203. ? er tf. 208. 10) Oplaget fra 208, mgl. U. 1) Skr. feltur í begge hskrr. 12) gnæfur 203. 19 gunnfare 203. 14) Saal. begge hskrr. (skr. Dilgiu í U), í 203 har en anden haand tilf. læse- maaden Dyngjo. 19 Saal. 203, hvor en anden haand har tilf. læsemaaden Jösurfjollum; Jassa fiollum U. 19 hræse ydur ad hæ huoriu 203. Linjerne er forvanskede og en tilfredsstillende rettelse ikke fundet.

10

20

10

15

20

HEIÐREKS SAGA 153

og lati so Odinn flein!) fliuga sem eg fyrir mæli.“ Þa Hlaudur hafdi (heyrt)? ord Gissurs%, þa quad hann: 101. „Taki þier Gissur (Grytingalida|*), mann Ánganntyrz kominn af Arheimum.“ Humli kongur sagdi: 102. „Eigi skulummð) arumm“) spilla þeim er fara einir’) samannð.“ G(issur) mællti: „(eigi giora9) Hunar!ð) oss feltrada!!) nie hornbogar ydar.“ Gissur drap þa hest sinn med sporum og reid a fund Ang(anntyrs) kongs og gieck fyrir hann og kuaddi hann vel. Kongur spyr!ð), huort hann hefde!ð) fundid konga!“. Gissur mællti: „taladi eg vid þa, og stefndi eg þeim a vigvoll a Dunheidi!ð) i1ð) Dyngiudolum!”).“ A(nganntyr) spyr, huad mikid lid Hunar hafa. Gissur mællti: „mikid er þeirra meingi: 103. vj ein eru seggia fylki!S), li) fylki huoriu fimm þusundir,

1. Skr. flein í U. % Glemt í U. Í Gizorar 203. *) Tilf. af Bugge, jvf. s. 14520, mgl. í hskrr. 5) Saal. 203, skulu U.
2. Skr. ar wmm U. " Saal. 203, ein U. S Þþeim— samann opstilles af nogle udgivere som vers, idet man for allitterationens skyld indsætter um foran fara. *) ecke giorar 203. 10 Saal. 203, hunir U. Í!) vielada 203.
3. spurde 203. 13) Saal. 203, hafi U. 1“) Rettet af Scha- rovolskij (konungar o: Humli og Hlgðr juf. s. 1559; kong- inn ÚU, kong 208. 15) Saal. 203, Duna heidi U. 16) Ret- tet, a hskrr. 17) Skr. Dingiu- í begge hskrr. !8 De to forste linjer lyder i 203: v. c. eru i fylki. 9) Optaget fra 203, mgl. VU.

B 284

B 285

B 286

B 287

154 HEIÐREKS SAGA

lí þusund|!) huerri xiij c mannað), | lið hundradi huoriu halir“) fiortaldir.““ | Angan(tyr) spyr |nu}ð) til Huna hersó); þa sendi hann (alla vegu menn fra sier og stefndi huorium manni“) til sin, er honum villdi lid veita og vopnum mættið) vallða. For hann þa a Dunheidi med lid sitt, og var þad allmikill her; kom þa a moti honum her Huna, og hofdu þeir lid?) halfu meira. | Ad1ð) odrum deigi hofu þeir sina orustu og bordust allann þann dag og foru ad kuolldi i herbudir sinar. Þeir bordust so viij daga, ad!!) hofdingiar!?) voru enn!ð)

B 288 heilir, enn eingi vissi manntal, huad margt fiell. Enn

bædi dag og nott dreif lid til Anganntyrs af ollum veg- um!“ og þa kom so, ad hann hafdi (ei færra folki“) enn í fyrstu. Vard nu orustann enn akafarilð), voru Hunar!7 allakafir!8) og sa þa sinn kost, ad su ein var liffs von, ef þeir sigrudust!9), og Íllt mundi Gota gridaðð) ad bidia?!. Gotar vordu frelsi sitt og fosturiord fyrir Hunum, stodu þui fast og eggladi huor annann. þa aleid daginn giordu Gotar adgaungu?) so harda, ad fylkingar Huna suignudu?ð) fyrir; og er Anganntyr sa

1. Oversprunget í U; í 203 lyder verslinjen: huorre þusund. % Detle ord er i 203, som det synes af en an- den haand, sal í parentes. 3 Optaget fra 203, mgl. U.
2. hals 203. 5) Mgl. 203. $ menn alla vegu 203. 7) Saal. 203, in el. mM U. $ matte 203. 9) lidu 203 (ved dittografi).
3. A 203. 11) Saal. 203, so U. 13) hofdingiarner 203.
4. þa aller 203. 14 attum 203. ÍS) ecke færre flock 203.
5. enn fyrr ({f. 203. 17) Saal. 203, Hunir U. 18 akafer

203. 19 Herefter tilf. begge hskrr. ei, sikkert ved sam- menblanding af engi lífs ván… sigruðuz eigi og sú ein lífsván… sigruðuz. ?0) Gota grida rettet, Gotum (Gótum

203. grid U, 203; en anden haand har i 203 rettet Gót- um fil Gota um. ?1) Saal. 203, bioda U. %) Skr. ad- gaugu U. 8) svijgnade 203.

ið

10

ð

10

15

25

HEIÐREKS SAGA 155

þad, gieck hann fram vr skialldborginni og i ondverda fylking og hafdi i hendi Tyrfing og hio þa bædi menn og hesta; raufst þa skialldborg!) fyrir Huna kongum, og skiptust þeir brædur?) hoggumð vid. þa“) fiell Hlaudur og Humli kongur, og þa (brast flotti a Hwnumð, enn Gotar drapu þa og felldu so mikinn val, ad aar stemdust“) og fiellu vr vegum, enn dalir voru fullir af (hestum og daudum monnum“ og blodi. Anganntyr kongur“) gieck þa ad kanna walinn og fann Hlaud? brodur sinn; þa quad hann: 104. „Baud eg þier, brodir,

basmir!ð) oskertar!!),

fie og fiold meidma’?),

sem þig!“ fremst tiddi;

nu hefur þu huorki

hilldar ad giolldum

liosa bauga

nie land ecki.“ Og enn!4):

105. „Boluad er okur, brodir,

bani em eg þinn ordinn,

þad mun æ!“ vppi,

illur er domur norna.“

20. Angann(tyr) var leingi kongur i Reidgotalandi!“, hann var rikur og hermadur!“ mikill, og eru fra hon-

1. fylking 203. ?% þeir brædur mgl. i 203. * Skr. hogguu U. % þar 203. % tóku Hunar ad flya 2(8.
2. Skr. steindust U. " daudumm monnum og hestum 203 og ul. og blodi. 9 Mgl. 203. % Hlaudur 203. 10) Rel- tet, basnir U; 203 har aaben plads til ordet. 11) osker tuær 203. 12) Rettet, meidna U, 203. 13) RettetafN. M. Petersen, mig hskrr. !) qvad hann tf, 203. 18) Retlet af Bugge, enn hskrr. 18) Reidgauta- 203, men -gauta- er af en anden haand rettet til -gotha-; saal. ogs. 1562.
3. Rettet med AM 202 kfol. og 582 4t0, aui (af en anden haand rettet til aur) madur Ú, aur madur 203.

B 289

B 290

156 HEIÐREKS SAGA

um komnar konga ættir. Sonur hans var Heidrekur vlfshamur!), er sidann var leingi kongur i?) Reidgota- landið, hann atti dottur, er Hilldur hiet; hun var modir Haldanar snialla, faudur Íuars hins vidfadma“f). lÍuar hinn vidfadmi kom med hersinn i Suiavelldi, sem seigir

„i konga sogum, enn Ingialldur5) kongur hinn illráde“

B 291

B 292

hræddist her hans og brendi sig sialfur (inne)ð med allri hird sinni a þeim bæð) er a?) Ræningi heitir. Iuar inn vidfadmi lagdi þa vndir sig allt Suiavelldi; hann van og!) Danavelldi og Curland!!), Saxland og Estland!?) og aull austurriki allt til Gardarikis; hann riedi og vestra Saxlandi og vann hlut Einglands; þad er kallad Nordumbraland!ð. Iuari!f) lagdi þa vndir sig allt Dana- velldi, og sidann setti hann þar yfir Valldar kong og giffti honum Alfilldi dottur sina. Þeirra!lð son var Haralldur hillditonn og Randver, eri!“ fiell i!7 Eing- landi!8), Enn Valldar andadist i Danmork; tok þa Rand- ver Danariki og giordist kongur yfir; enn Haralldur hillditonn liet gefa sier kongsnafn i Gotlandi!“ og sidann lagdi hann vndir sig oll framar?) nefnd riki, er Íuar kongur inn vidfadmi hafdi att. Randuer kongur fieck Asu dottur Haralldar kongz inz granrauda?1) nordann??)

1. Saal. 203, vifhamp U; tilnavnet skrives úlfhamr Flat. I 279, Fornms. III 197. % a 203. % Sen. 16 s. 155.
2. Rettet, vydfarna U, widfara 203. Nedenfor (1. 5, 9 og 21) skriver U vydfarni, 203 wijdfarme. % Saal. 203, Ingualld- ur U. $) Saal. 203, illrædi U. “) Optaget fra 203, mgl. U. S) stad 203. ?% Indsat af Bugge efter Hkr. Í 72, mgl. hskrr. 1%) Saal. 203, JU. 1) Saal. 203, Gutlandi U (-landi maaske fejllæsn. for -land og). 1?) Eystland 203. 18) Nord- imbra- 203. 14) hinn wijdfarme (ff. 208. 15) Saal. 203, þeirrar U. 19 sijdan ff, 203. 17 æ 203. 18) Skr. eiglandi U. 19 Rigtigere Gautlandi, juf. 1574. ?%) framan 208.
3. Rettet í Ant. Russ. (juf. Hkr. Í 81, Sn. E. 1 522, Fms. I í m. m), Garranda Ú, Gotranda 208. Í Ú er der skr. mz (0: med) for inz og dette er af en anden haand rel- tet til ur, idet Garnranda er blevet opfattet som stednavn (jvf. Verelius: ur Geirraudar gordum i Norege). ??) Saal. 203, nordur U.

5

10

15

20

25

HEIÐREKS SAGA 157

wr Noregel); son þeirra var Sigurdur hringur. Randuer kongur vard braddaudur, enn Sigurdur hringur tok kongdom i Danmork; hann bardist vid Haralld kong hillditonn a Bravelli í eystra Gottlandi?, og þar fiell Haralldur kongur og mikill fioldi lids med honumð).

(Þessar orustur haffa i fornum sogum frægastar verid“), -

og mest mannfallð) ordid, og su, er Anganntyr og hans brodirð) bordust a Dwnheidi. Sigurdur kongur hringur ried Danariki til daudadags, enn eptir hann Ragnar kongur lodbrok son hans.

Sonur Haralldar hillditannar hiet Eysteirn inn illradi; hann tok Suiariki eptir faudur sinn og riedi þui, þartil er synir Ragnars kongs felldu hann, so sem seigir í hans sogu. Þeir synir Ragnarz kongs logdu þa vndir sig Suiavelldi, enn eptir dauda R(agnars) kongs tok Biorn sonur“ hans iarnsida Suiavelldi, ennð) Sigurdur“ Dana- velldi, Huitserkur Austurríki, Íuar inn beinlausi Eing- land. Synir Biarnar iarnsidu voru þeir Eirikur!ð og Refuill;, hann var herkongur og sækongur, enn Eirikur kongur ried!!) Suiariki eptir faudur sinn, og lifdi litla hrid. pa tok rikid Eirikur son Refils; hann var mikill hermadur og allrikur kongur. ({Eiriks synir Biarnar- sonar!?) voru þeir Aunundur!ð vpsali og Biorn kongur; þa!) kom Suiariki enn i brædraskipti; þeir toku!ð) riki efftir Eirik Refillsson. Biorn kongur efldi þann bæ!“ er at Haugi heitir; hann var kalladur Biorn ad Haugi;

1. Saal. 203, Noreg U. %) Saal. for Gautlandi. % med honum mgl. í 203. %) Þessarar orustu hefur hellst verid gietid í fornumm sogum 203. 5) i ff. 203, Hlaudur tf. 203. 7”) son 203. SS) Mgl. 203. %) Skr. Sugurdur í U.
2. Eirekur 203 her og í det flg. 1) yfer 203 (men har ikke var foran kongur). 1?) Rettet af P. A. Munch (juf. NS 293—4), Biarnar synir (s. 203, ikke ss.) hskrr.; men der er i det foregaaende ikke nævnt nogen Björn, som kan være Önunds og Björns fader. Íð% Rettel af P. A. Munch (jvuf. n. 12), Eirikur Ú, Eirekur 203. 1% þo 203.

(15) taka 203. 16) stad 203.

B 293

B 294

B 295

158 HEIÐREKS SAGA med honum var Bragi!) skalld. |Eirikur hiet son Aun: undar? kongs, er riki tok eptir faudur sinn at Vpsolum,; hann var rikur kongur. A hanz dogum hofst til rikis i Noregeð Haralldur“) harfagri, er fyrstur kom einvalldi i Noregý) sinna ættmanna. Biorn hiet son Eirikz9) kongz at Vppsolum; hann tok riki eptir faudur sinn og riedi leingi. Synir Biarnar voru þeir Eirikur inn sigursæli og Olauur; þeir toku riki eptir faudur sinn og kong- dom. Ola(uur) var fadir Styrbiarnar inz sterka. A þeirra dogum andadist Haralldur kongur enn harfagri. Styr- biorn bardist vid Eirik kong faudurbrodur sinn a Fyris- wollum, og?) þar fiell Styrbiorn. Sidann riedi Eirikur Suiariki til daudadags; hann atti Sigridi ina storraduð). Olauur hiet son þeirra, er til kongz var tekinn i Sui- þiod eptir Eirik kong; hann var þa barn og baru Suiar hann eptir sier; þui kolludu þeir hann skautkong, enn sidann O(laf) suenskað. Hann var leingi kongur og rikur. Hann tok fyrst christne!‘ð%) Suia konga, og vm hanz daga var Suiþiod kollud kristinn. Aunundur hiet son Olafs kongs suænska, er kongdom toc efftir hann og vard sottdaudur. A hanz dogum fiell Olauur kongur inn!) helgi a Stiklastodum!ð), Eymundur!ð hiet annar

1. Skr. Brægi í ÚU, men ræ er skr. af en anden haand og de oprindelige bogstaver udviskede. 2) Aunundur kong- ur hiet son Eireks 203. Til grund for denne tekst ligger sikkert samme læsemaade som í Ú, men en skriver har byttet om paa navnene, idet ikke Qnundr men Eirekr var nævnt í forvejen, juf. s. 157 n.13. 3) Saal. 203, Noreg U.
2. kongur hinn {/f. 203. 5 Norege 203. 8) Onundar 203 (juf. n. 2). 7 Mgl. 203. 8) Saal. 203, storædu U. 9) Saal. begge hskrr.; en anden haand har í 203 rettet til sænska, ligeledes l. 20 (hvor 203 oprdl. ogs. har suenska) og 1591.
3. Sqal. 203, nafni ÚU. 1!) Mgl. 203. 12) Denne sætning lyder saal. í 203; í Ú er forst skr. a hanz dogum fiell Olauur kongur og vard sottdaudur, men dette er over- streget og bagefter skr.: Olauur kongur inn helgi a Stikla stodum fiell a hanz dogum. Det overstregede viser at U’s

forlæg har haft samme ordfalge som 203. 18) Rettet af. Verelius, Eyvindur hskrr. her og s. 1592; Eymdr er blevet

Gr

HEIÐREKS SAGA 159

son Olafs suenska, er kongdom tok efftir brodir sinn; vm hans!) daga hielldu Suiar illa christnina?). Eymundur var litla hrid kongur.

Steinkell hiet rikur madur i Sviarikið og kynstor; modir hanz hiet Astridur“), dottir {Nialz Finzsonarý) ens skialga af Halogalandi; enn fadir hans var Rognualldur inn gamli. Steinkell var fyrstó) iall í Suiþiod, enn eptir dauda Eymundar" kongs toku Suiar hann til kongz. þa gieck kongdomurð wr langfedga ætt i Suiþiod inna fornu konga. Stein(kell) var mikill?) hofdingi; hann atti dottir Eymundar!) kongs; (hann vard!!) sottdaudur í Suiþiod nær þui er Haralldur kongur fiell a Einglandi. lInge hieilð) son Steinkels, er (Suiar toku!ð til kongs næst eptir Hakon!!). Ing(i) var þar leingi kongur og vinsæll og vel kristinn; hann!ð) eyddi blotum i Suiþiod og bad folk allt þarlð) kristnast, enn Suiar hofdu ofmikinn atrunad a heidnum godum og hielldu fornum sidum. (Ingi kongur!7) gieck ad eiga |konu þa!ð, er Mær hiet; brodur hennar hiet Sueirn. Ing(a) kongi þocknadist eingi

læst som Eyuidr. Eymundr el. Emundr nævnes flere ste- der (Hkr. 11 162, 163, Langfeðgatal Ser. rer. Dan. Í 12, Vást- götalag Schlyter s. 298, Adam af Bremen Il 58 111 15,16 m.m.)

1. Skr, hann U. *% christne 203. *% Saal. 203, Sariki U. %) Skr. Astrudur í begge hskrr. S) Rettet af Arni Magn- ússon í AM 192 fol; malæfinz son Ú, Niatz sinz son

203. Jvf. Ol. s. helga 1853 s. 4, Flat. I 41, Fms. Í 5.

6. fyrstur 2003. 7 Eyvindar hskrr., ses. 158 n. 13. 8) -domurinn

203. % U tilf þar, som maa udgaa. ‘%) Rettet efter 203, som har Eyvindar; Amdar Ú, vistnok forvansket for Aunundar. 11) Saal. 203, þa vard hann U. ?%) Saal. 203; þa hiet Ingimundur U; denne navneforin er fejlaglig (jvf. dog NS 296) og senere skriver U enlen Ingi el. forkorlet Ing. !ð) Saal. 203, Suiþiod tok U. 14 Steinkiel 203, sík- kert ved rettelse, idet Hakon ikke var nævnt for; han er imidlertid kendt fra andre kilder som en af Steinkels efterfolgere (f. eks. Hkr. III 250, Ser. rer. Dan. Í 12). At han ikke nævnes for Ingi maa bero paa en fejl.

15. Saal. 203, þessi U. !9 ad {f. 203. 17) Saal. 203, þeirra kongur Ing(i) U. 8) þa konu 203.

B 296

B 297

B 298

160 HEIÐREKS SAGA

madur so vel, og vard hann!) í Suiþiod inn rikasti madur. Suium þotti Ing(i) kongur briota forn?) lands- log a sier, er hann vandadi vm þa hlutið, er Stein(kell)f) hafdi standa latid. A þingi nockru, er Suiar attu vid Inga kong, giorduð) þeir honum |ijJ9 kosti, huort hann villdi helldur (hallda vid þa forn lög" eda lata aff kong- domi. þa mællti Ingi kongur og quedstð ei mundi kasta þeirri tru, sem riett wæri; þa æptuð) Suiar!0) og þreingdu honum med grioti og raku hann aff logþing- inu. Sueirn magur kongs var eptir a þinginu; hann baud Suium ad efla bloot fyrir þeim, ef þeir giæfi hon- um kongdom. þui iata þeir allir!!). var Sueirn þa til kongs tekinn yfir alla Suiþiod; (þa var!) framm leitt

“hross eitt a þingid og hogguit í sundur og skipt til atz,

enn rodid!ð blodinu blottrie. Kostudu þa allir Suiar christni, og hoofust blot; enn þeir raku Inga kong a burt, og for hann í vestra Gautland. Blot-Sueirn var ij?) vetur kongur yfir Suiumm.

Ingi kongur for med hird sina og!ð) sueit nokra (og hafdi!) litinn her; hann reid austur vmm Smaland og i eystra Gautland!) og!ð) so i Suiþiod; hann!ð) reid bædi dag og nott og kom ovart Sueini snemma morguns!). Þeir toku |hws a þeim?) og slou felldi i?1) og brendu (lid þad??%, er inni var. Þiofur hiet (madur lendur?) er þar brann inni; hann hafdi adur fylt Sueinið4), Blot-

1. Sveinn þui 203. % Saal. 203, þar U. 3% marga if.

203. *) fader hanz tf. 203. 5) Saal. 203, giora U. $) Op- taget fra 208, mgl. U. " Saal. 203, vid þa fornum logum hallda U. #) kuadzt 203. 9) Skr. æfdu í U. 10) vpp ff.
204. 1. vid Svein (f. 203 og fortsætter: war hann.

12. war þa 203. 19) Rettet, riodid Ú, riodudu 203. 14) Her- efter staar í U þ (tdet skriveren har villet skrive þria igen),
13. Saal. 203, j U. 19 hafde þo 203. 17) Saal. 203, Got- land U. 18) Mgl. 203. 1?) vmm morgon 203. 2) æ þeim hus 203. 1) i ellde 203. %?? þad lid 203. #3) lenndur madur 203. 22 Blót Sveine 203 og derefter: Sveinn gieck ut.

þa

0

HEIÐREKS SAGA 161 Sueirn gieck wt og war þegar!) drepinn. Ingi tok so

• kongdom {ad nyu)j?) yfir Suium og leidrietteð þa enn christnina og riedi rikinu til daudadags og vard sott- daudur. Hallsteinn hiet son Steinkelz kongs, brodir Inga kongs, er kongur var med Inga kongi brodur sinum. Synir Hallsteins voru þeir Philippus og Ingi, er kong- dom toku“f) í Suiþiod eptir Inga kong gamla. Philippus atti Ingigerdi dottur Haralls kongz Sigurdarsonar; { hann varð) skamma stund kongur.

“ 1) Mgl. 203. %) Optaget fra 203, mgl. U. 3) Saal. 208, riettleiddi U. *% Skr. t0 U; tok 203. % war hann 203.

11

162 HEIÐREKS SAGA

REGISTER. Agnafit 13, 100. | Ása, datter af Haraldr enn Aldeigjuborg 96. granrauði 156. Álfheimar 2, 91. Asíamenn 89, 91.

Álf hildr, datter af Álfr 2, 91. Ástríðr, daller af Njáll Finns- Álfhildr, datter af Ívarr enn| son 159.

víðfaðmi 156. Austrríki 156, 157. Álfr, konge í Álfheimar 2, 91. Alrekr enn frækni 85. Baldr, guden 83, 140. Álufossar 90. Barri, son af Arngrímr 4, 93 Álupollar 90. (v. 1. Bori).. Áma Ymisdóttir 1, 90. Baugeiðr, datter af Starkaðr Andaðr 68. áludrengr 2 = flg. Andgrímr, se Arngrímr. Bauggerðr, datter af Starkaðr Anganlýr, san af Arngrímr| áludrengr og Álfhildr 91

4—8,11,12,14,16,22—31,| = foreg.

38, 93, 94, 96, 98, 99, 101,| Bjarmaland 4.

103, 107—113, 115. Bjarmarr — Bjartmarr, jarl

Angantýr, son af Heiðrekr og 8, 14. Helga 41, 45, 46, 84—8,| Bjartmarr = Bjarmarr, jarl 120, 122, 123, 140—142,| 8, 14, 96, 102, 114, 115. 144—146, 148— 150, 152–| Bjorn, san af Eiríkr Bjarn- 155, 157. arson, kaldi Bjorn at Haugi Angantýr, san af Hgfundr og 157. Hervgr 34—6, 115— 17. | Bjorn, san af Eiríkr Qnund- Arheimar85,86, 141,149,153. arson 158. Arngrímr, en jælte 90, juf.| Bjorn járnsíða, san af Ragn- Hergrímr. arr loðbrók 157. Arngrímr (í H og U son af| Blót-Sveinn 160, se Sveinn. Eygrímr bólmr) 2, 3, 4, 91.| Bólm, en g 2, 4, 5, 91, 93, Arngrímssynir 5, 7, 8, 9, 14,| 94, juf. Hólmr. 23, 33, 94, 95, 96, 97, 102,| Bólmr 91 = Bólm. 108, 113. Bori 93 = Barri.

REGISTER

Bragi skáld 158.

Brámi, san af Arngrímr 4, 93. Brávgllr 157.

Broti, ef sværd 5.

Búi, son af Arngrímr 4, 93.

Dampá, se Danparstaðir.

Dampstaðir 142 = flg.

Damstaðir 142 = foreg.

Danaríki 156, 157.

Danaveldi 156, 157.

Danir 72, 75, 85, 138.

Danmgrk 156, 157.

Danparstaðir 85, 88 (staðir Dampár), 143 (staðir Danp- ar el. Dampnar).

Dapstaðir 141 = Dampstaðir.

Dellingr 60, 61, 62, 63, 80, 133, 135, 136, 139.

Dulinn, en dværg 3.

Dúnaheiðr = Dúnheiðr 153.

Dúnheiðr 152, 153, 154, 157.

Durinn, en dværg 92.

Dvalinn, en dværg 3, 24, 92, 108.

Dylgja 152.

Dyngja 152.

Dyngjudalar 153.

Dyrinn Durinn 92.

Eiði 90.

Eiríkr, san af Bjorn járnsíða 157.

Eiríkr, son af Refill 157.

Eiríkr enn sigrsæli 158.

Eiríkr uppsali 157, fejl for Qnundr.

Eiríkr, son af Qnundr 158.

Eistland 156 (skr. Est-).

Élivágar 2, 90. a

England 54, 156, 157.

Eyfura (í R dalter af Sigr- lami, í H og UÚ datter af

163

-r

Svafrlami) 1, 3, 4, 23, 93, 108. | Eygrímr bólmr (= Grímr) 2, 91. Eymundr, son af Óláfr enn sænski 158, 159. Eysteinn enn illráði 157. Eyvindr 158, 159, fejl for Eymundr. Eyvgr 93

Eyfura.

Finnland 47, 124. Finnmgrk 1.

Finnr enn skjálgi 159. Freyja 129, fejl for Freyr. Freyr, guden 54, 129. Fríðr, dalter af Þjazi 93. Friland 124, fejl for Finnland. Fróðmarr 15, (102). | Fróðmarr, jarl í England 54. Fýrisvellir 158. |

Gandvík 89.

Garðar (í forb. Garðakonungr). 47, 48, 50, 51, 52, 53, 54, 125, 127, 128.

Garðaríki 1, 4, 47, 48, 91, 124, 125, 156.

Gautar 85, (148).

Gautelfr 91.

Gautland 156, 157 (eystra G.), 160 (vestra G., eystra G.).

Gestumblindi 54—83.

Gestr (inn blindi) = Gestum- blindi 129—140.

Gizurr(Grýtingaliði), Heiðreks fosterfader 34, 115, 145, 151, 152, 153.

Gizurr, hersker over Gautar 85.

Glasisvellir 1, 33 = /lg.

Glæsisvellir 89, 113 = foreg.

Goðmundr, se Guðmundr.

164

Goðþjóð 143, 145, 149.

Gotaland 148.

Gotar 28, 51, 85, 86, 127, 148, 151, 152, 154, 155.

Gotland 129.

Gotland =— Gautland 156, 157, 160.

Grafá 84 = Greipá, Gripá, Gropá.

Greipá 141 = Grafá, Gripá, Gropá. Grímr, san af Hergrímr og QOgn álfasprengir, senere kaldt Eygrímr bólmr 2,

90, 91.

Gripá 141 =— Grafá, Greipá, Gropá.

Gropá 141 = Grafá, Greipá, Gripá.

Grund 1, 89, 115. Grýtingar (í tilnavnet Grýt- ingaliði) 145, 153. Guðmundr (Goðmundr) konge í Jgtunheimar 1, 33, 34, 89, 113, 114, 115, Gunnarr 90, /ejl for Grímr. Gylfi, fader til Heiðr 91.

Haddingjar tveir, sonner af Arngrímr 4, 93.

Haki, konge í Saxland 122, 124. |

Hákon, konge í Sverige 159.

Hálfdan, son af Haraldr 44, 120, 122.

Hálfdan snjalli 156.

Hallsteinn, san af Steinkell 161.

Hálogaland 1, 2, 89, 91, 159.

Hanaðafjoll 141 Handa- fjoll, Hærvaðafjgll.

Handafjoll 140 = foreg.

Haraldr enn granrauði 156,

HEIÐREKS SAGA

Haraldr enn hárfagri 158.

Haraldr hilditgnn 156, 157.

Haraldr, konge. í Reiðgota- land 39—44, 47, 1i8— 122. |

Haraldr Sigurðarson (harð- ráði) 159, 161.

Hatti, en ulv 68.

Haugr, en gaard (at Haugi) 157.

Hávaðafjgll 141 fjöll.“

Heiðr, dalter af Gylfi 91.

Heiðrekr úlfshamr, son af Angantýr, konge i ai land 156.

Heiðrekr (enn vitri), son af Hgfundr og Hervgr 1, 27, 34—88, 110, 115–145, 150, 151. |

Helga, datter af Haraldr 41, (44), 118, 120, 122.

Herborg, dronning i. Garða- ríki 124.

Hergerðr, datter af Hrollaugr 53, 124, 128.

Hergrímr, Arngrímr.

Hergrímr hálfirgll, son af Hergrímr (Arngrímr) og Áma Ymisdóitir 1,2, 90, 91.

Herlaugr, son af Hrollaugr. 47, 124, 125, 126, 128.

Hervarðr, san af Arngrímr 4, 5, 11, 22, 23, 93, 94, 99, 107, 108.

Hervarðr (= Hervgr) 17, 18, 33, 34, 104, 105, 107, 114.“

Hervgr, datler af Angantýr 14—36, 89, 102— 116.

Hervgr, datler af Heiðrekr 54, 128, 148, 149, (150).

„ Hanaða-

en Jælle 1, jof.

REGISTER

’ Hildr, datter af Heiðrekr úlfs- hamr 156.

Hjálmarr enn hugumstóri 6 —1, 9—14, 28, 29, 32, 94 (enn hugfulli), 95— 101, 110, 111, 112.

Hjorvarðr, san af Arngrímr

4, 5, 6, 7, 11, 18, 19, 22, 23, 93, 94, 95, 99, 105, 107, 108.

Hjorvarðr (=. (114).

Hlær 132 (0: Hlér).

Hlgðr, son af Heiðrekr og Sifka (Sváfa U) 44, 47, 85, 86, 87, 124, 141,142, 143, 146, 147, 148, 153, 155, 157. | "

Hólmgarðar,. -garðr 47.

Hólmr, en o 4, juf. Bólm.

Hrani, son af Arngrímr 4, 11, 22, 23, 93, 99, 107, 108.

Hrollaugr, konge í Hólmgarð- ar (Garðaríki) 47—53, 124 —128.

Hrotti, ef sværd (5), 94.

Humlaland 147.

Humli, konge (hertug) í Húna- land (Hundland) 44, 47, 48, 85, 86, 124, 146, 147, 153, 155.

Humlungr 88, 144.

Húnaland 44, 47, 85, 146, 147, 148.

Húnar (85), 146— 155.

Hundland 44.

Hvítserkr, son af Hagar loðbrók 157.

Hærvaðafjgll 84 fjoll, Handafjoll.

Hgfundr, san af Guðmundr 1, 34, 35, 36, 37, 42, 43,

Hervgr) 17,

124,

—- —

Hávaða-

165 89, 114, 120, 121.

115, 116, 117

Ingi, son af Hallsteinn 161.

Ingi, son af Steinkell 159, 160, 161.

Ingibjorg, datter af Yngvi (Ingjaldr) 5, 7, 13, 94,‘99.

Ingigerðr, datter af Haraldr Sigurðarson 161.

Ingimundr = Ingi 159.

Ingjaldr enn illráði 156.

Ingjaldr Svíakonungr 5, Juvf. Yngvi.

Írland 98.

Ítrekr 68, (konge) 79.

Ívarr enn beinlausi 157.

Ívarr enn víðfaðmi 156.

Jassa(r)fjgll 152. Jótland (skr. Jútland) 41. Jgsurfjgll 152. Jgtunheimar Í, 2, Kjárr, hersker over Valir 85. Kúrland 156.

89, 90.

Lunsland 89, feil for Ymis- land.

Mannheimar 89, 90.

Mistilleinn, ef sværd 5, 94.

Munarvágr, -vágar 9 (Unavágr hskr.), 10, 18, 23.

Myrkheiðr 149.

Myrkviðr, -viðir 88, 143, 148, 149.

Mær, gift med Ingi 159.

Njáll Finnsson 159.

Norðimbraland 156 (v. Norðumbra-). "

Norðrlond. 89, 91.

166

HEIÐREKS SAGA

Nóregr 31, (112), 157, 158.|Semingr 93, 94 = Sæmingr.

Ódáinsakr 1, 89.

Oddr enn víðfgrli, se Qrvar- Oddr.

Óðinn, guden 2, 10, 43, 44, 55, 82, 83, 91, 97, 98, 122, 139, 140, 152, 153.

Sifka fra Finnland 47, 49,

90, 51, 53, 124, 125, 126, 127.

Sifka Humladóttir 44, 47, 48,

49, 50, 53, Juf. Sváfa. Sigríðr en stórráða 158. Sigrlami (í H og U son af

Óláfr, san af Bjorn Eiríks- | Óðinn), konge 1, 2, 4, 22,

son 158.

Óláfr skautkonungr, son af

Eiríkr enn sigrsæli 158, 159.

Óláfr enn helgi 158.

Ólgf, datter af Haki (122), 123.

Ormarr, Hervgr’s fosterfader 54, 128, 148, 149.

Ormr 148 = Ormarr.

Philippús, son af Hallsteinn 161.

Ragnarr loðbrók 157.

Randvér, son af Valdarr 156, 157.

Raumelfr 91.

Refill, san af Bjorn járnsíða 157,

Reiðgotaland 39, 41, 42, 43, 53, 54, 118,120, 155, 156.

Reifnir, son af Arngrímr 4, 93 (v. l. Reituer).

Runnelfr, fejl for Raumelfr 91.

Ræningr, en gaard (á Ræn- ingi) 156. Rognvaldr enn gamli 159.

Sámsey 7, 8, 9, 13, 14, 16,

17, 95, 96, 100, 103, 104,

Saxar 44, 122. Saxland 44, 45, 122, 156.

91, 93.

Sigtúnir 101.

Sigurðr, son af Ragnarr loð- brók 157.

Sigurðr hringr, son af Rand- vér 157.

Sigurðr (sýr) 161.

Skalli, en ulv 68.

Skotland 140.

Sleipnir 82, 140.

Smáland 160.

Sóti 14, 101.

Starkaðr áludrengr 2,90,91.

Steinkell, son af Rggnvaldr enn gamli 159, 160, 161.

Stiklastaðir 158.

Stórvirkr, fader lil Starkaðr 90.

Styrbjórn enn sterki 158.

Sváfa, dalter af Bjar(t)marr jarl 8, 22, 96, 102, 107.

Sváfa, datter af Humli 124, Jvuf. Sifka.

Svafrlami, san af Sigrlami 2,3, 4, 22, 91, 92, 93, 107.

Sveinn (Blót-Sveinn) 159, 160, 161. |

Svíar 5, 158, 159, 160, 161.

Svíaríki 6, 10, 13, 157, 158, 159.

Svíaveldi 156, 157.

Svíþjóð 11, 14, 158, 160, 161.

Sæmingr, son af Arngrímr 4, 5, juf. Semingr.

159,

REGISTER

Tindr, son af Arngrímr 4, 93,

Tófa 22, juf. Sváfa.

Tyrfingr, et sværd 2, 3, 4, 5, 8, 11, 25, 27, 31, 33, 35, 36, 37, 38, 40, 50, 83, 84, 85, 87, 88, 93, 94, 98, 109, 110, 112, 114, 117, 119, 126, 139, 140, 14i, 142, 144, 155.

Tyrkjar 89, 91.

Unavágr, -vágar 9, 96 = /lg.

Unnarvágr 104, 105 = /oreg.

Uppsalir 5, 6, 13, 14, 94, 100, 158.

Valdarr, hersker over Danir 83.

Valdarr, konge í Danaveldi 156.

Valhgll 10, 11.

167

Valir 85. Vindland 53, 128.

Ymir, fader til Áma 1, 90.

Ymisland 1, 89, 90.

Yngvi konungr at Uppsolum 5, (6), 94, 101, juf. Ingjaldr.

Þjazi, jælte 91, 93. Þjófr, en lændermand 160. Þórr, guden 2, 91.

Ægir 72, 73, 77, 132.

Qgn álfasprengir 2, 90. Qnundr uppsali 157, 158. Onundr, son af Óláfr enn sænski 158, (159). Orvar-Oddr 9— 14, 94— 101. QOrvar-Odds saga 9.

ð. Sa a

4“ geta, l.: sjöl |

410, sinni. R har s., som burde være oplast sina, tí. akk. anvendes í den samme for- bindelse, s. 451.

415. Í begyndelsen af linjen er í a un-

| der (rykningen.

13n, 1. 2 f. n. Agna, l.: Ka

1515, barn, l.: barn”."

A

3817, var, L: uar, bn

73 n,1.5f.n. og 78n,l. 7… HL: H-afskrr.

9620, 21 Formen erninn findes ogsaa andre sle- der (f. eks. AM 202 k2, s. lr, AM 395, fol, s. 799) og burde ikke være rettel.

131 n, 1. 2 f. n. liint, 1: leint.

Í E. A. Kocks bog Fornjermansk forskning (1922) findes forslag til reitelser af enkelte steder i sagaens vers ($ 16, $ 44 m. m).

Digitized by Google