Nordisk Mytologi i kortfattet populær Fremstilling

Source and rights: Internet Archive historical scan, published 1898. The source text below is imported without translation or rewriting.

Nordisk Mytologi

i kortfattet populser Fremstilling

Forord til den elektroniske udgave

Dette verk av Karl Mortensen (1867-1942) er digitalisert 2015 av Det Kongelige Bibliotek i K0benhavn og tilpasset for Projekt Runeberg i april 2016 av Ralph E.

Den andre gennemsedde udgave fra 1906 kan leses paa Internet Archive.

KARL MORTENSEN

IMORDISKIVIYTOLOGIKARL MORTENSEN NORDISK MYTOLOGI i

KORTEATTET POPULÄR EREMSTILLING MED 21 BILLEDER

K0BENHAVN

DET NORDISKE EORLAG

BOGEORLAGET: ERNST BOJESEN

1898’Oplag: 1500.

K0BENHAVN — GR^BES BGGTRYKKERIEGRGRD.

Nservserende Bogs Indbold afviger ikke saa lidt fra de bidtil benyttede Vejledninger i nordisk Mytologi, idet jeg bar s0gt at inddrage den nyere Myteforsknings Resultater i min Eremstilling, for saa vidt jeg bar fundet dem egnede til Undervisning, og har taget det mytologiske Stof i bredere Gmfang end stedvanlig. Jeg antager, at alle ville v£ere enige med mig om, at Hovedtrsek fra den saakaldte «lavere» Mytologi afgiver et passende og interessant Undervisningsstof, som i vore Dage ikke b0r savnes i en Lserebog i Mytologi; ligeledes vil man vel ogsaa billige, at et Udvalg af Gldsagnene genfortselles, sk0nt deres mytologiske Karakter er meget omtvistet.

Men for mig er det nsesten lige saa vigtig en Sag at indprente Eleverne, at oldislandsk eller oldnorsk Digtning med mytologisk Emne ikke er det sammesom dansk og svensk Mytologi, om hvilke vi vide grumme lidt ad direkte Vej.

Min Mening med Bogen er da denne: I den almindelige Indledning giver jeg en Eremstilling af Mytologiens Gmfang og Betydning og en ordnet Gversigt over de forskelligartede Kilder, hvorfra vi bente vor Viden om den. Da den «oldnordiske» Digtning har fremstillet Mytologien i et sammenheengende og til en vis Grad enestaaende System, har jeg i fprste Afsnit givet en kort Udvikling af dette paa Grundlag af Eddasangene og Snorre, hvorefter jeg i andet Afsnit giver en fyldigere Udvikling af Enkeltheder i Eolketro og Gudelsere med Genfortselling af de VEesentligste oldnordiske Mytedigtninger. Sammen med de to sidste Afsnit om Gudsdyrkelsens Eorm og Heltesagnene skulde dette da give en saadan sammenheengende Viden om nordisk Mytologi, som en Elev fra Seminariet eller Latinskolen efter min Gpfattelse b0r have for at forstaa Nordens 01dtidsdigtning med dens store Betydning for de senere Tiders Aandsliv. Jeg har ordnet Stoffet med Undervisningen for 0je og har derfor paa

ingen Maade tilsigtet Selvstsendighed i videnskabelig Forstand, men har ofte uden videre benyttet det i Forvejen tilrettelagte, isser hos N. M. Petersen, Finnur Jonsson og Mogk. Gudekvadene ere anf0rte efter Gjellerups Overssettelse.Bogen som Helhed egner sig efter min Tanke f0rst og fremmest for Seminariet og Latinskolen.

Hvis «Faget» — der jo indtager en behagelig fri, men meget ubestemt Stilling — kun Iseses i et Par af Latinskolens Mellemklasser, b0r man Isese Indledning og Afsnit I samt et passende Udvalg af den 0vrige Bog. Men jeg haaber, at man, hvis man i det hele taget finder Vejledningen brugbar, vil Isese Bogen med nogle Forbigaaelser i III og IV og beholde den som Haandbog i V og VI, til en hpjst npdvendig St0tte for Undervisningen i Oldnordisk og Litteraturhistorie. Fremdeles har jeg tsenkt mig, at ogsaa Realskoler, hpjere Pigeskoler og Folkehpjskoler med Udbytte kunde bruge min Bog, naar dér overhovedet undervises i Mytologi. Maaske kunde den ogsaa tjene som indledende Vejledning for filologiske studerende med Dansk som Eksamensfag og v£ere til Nytte og Fornpjelse for en og anden af det lille Publikum, som uden for Skolen kan tenkes at Isere nordisk Mytologi. Om selve Fremstillingens Art og Omfanget af, hvad der er medtaget, vil der selvfplgelig vsere delte Meninger. Jeg har selv flere Aars Erfaring for, at det vsesentlige af min Bogs Indhold kan förstaas og tilegnes paa det Skoletrin, her er Tale om. Det er mit Haab, at min Kserlighed til Emnet og mit 0nske om at hseve den afsluttendeUndervisning i Dansk og Oldnordisk skal have hjulpet mig til at skrive en Vejledning, som ogsaa kan vinde Kollegers Bifald. Til disses Overbserenhed og Velvilje anbefaler jeg min Bog som et Eors0g.

Til Slutning er det mig en kser Pligt at takke d’Hrr. Skolebestyrer Bork og Inspektpr Johan Ottosen for den Interesse, de have vist mit lille Arbejde ved at gennemlsese Manuskriptet og meddele mig deres Bemserkninger, som jeg efter bedste Sk0n har gjort frugtbringende for Indholdet.

Eorf.INDHOEDSOVERSIGT.

Side

Almindelig Indledning: §§ i—8.1 — 28.

P0rste Afsnit: Mytologien i Sammenheeng efter norsk-islandske Kilder.

I Hvorledes Verden blev til §§ 1—9 28—37.

II Guderne og Gudelivet §§ 1 —19 . . 38—53

III Ragnarök §§ 1—5.54-57-

Andet Afsnit: Sjsele, Dsemoner og Guder.

I Den alm. Eolkeovertro §§ 1 —14 . . 58 — 74.11 Hovedguder og Gudesagn

Tor §§ i—11.74-89-

Odin§§i—10.89 — 99.

Pr0j og Njord §§ 1—3 99 — 104.

Hejmdal og Halder §§1 — 8 104—112.

Eoke §§1—4 .112—117.

Tredje Afsnit: Gudsdyrkelsens Eormer og detreligipse Eiv §§ i—7.118—126.

Ejerde Afsnit: Heltesagnene §§ 1—22 127—151.

Slutning.152 — 156.

Navnehenvisninger.156_164.

Billeder: S. 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 17, 19, 37, 47, 52, 56. 82, 88 og 131.Almindelig Indledning.

1. Ved nordisk Mytologi forstaa vi Eseren om vore hedenske Eorfedres religipse Eorestillinger og religipse Skikke, deres Gudetro og Maade at dyrke Guderne paa samt deres Sagn og Sange om Guder og Helte.

Kristendommens Indf0relse forjog vel den gamle hedenske Tro, men Rester af denne eller Minder om den holdt sig Isenge i Almuens overtroiske Forestillinger, ja kunne spores endnu i vore Dage.

Man har aldrig paa Jorden truffet noget Folkeslag, som ikke har haft en Slags Religion; men jo lavere et Kulturstandpunkt Folket staar paa, desto grovere og mere utiltalende ere ogsaa dets religipse Forestillinger. Thi Religionen forandres og udvikles, efterhaanden som Kulturen gaar fremad. Man kan derfor Isere meget ved at kende en Folkestammes Mytologi, idet denne oplyser os om, hvor hpjt vedkommende Mennesker ere naaede i aandelig Udvikling, hvad de anse. for det hpjeste og

Mortensen: Mytologi. 1

Hvad er Mytologi?

Alle Folk have Religion.

Religionen forandres med Kulturen.IO

ALMINDELIG INDLEDNING

vigtigste i Eiv og Dpd, og hvad de anse for godt eller ondt.

Vi kunne let indse, at en Tro paa raadende og styrende Guder forudssetter en langt hpjere Kultur, end vilde Eolk i deres fprste Tider ere i Besiddelse af. De religipse Eorestillinger udgaa dels fra Sjseletroen, Troen paa Sjselenes fortsatte Eiv, dels fra Troen paa, at Naturen er levende, hefolket af hemmelighedsfulde Vsesener, der forvolde alle de haade regelmsessige og uregelmsessige Omskiftelser i Naturen, af hvilke Mennesket fpler sig afhsengigt. Saadanne Naturvsesener hetegner man ofte med det grseske Ord Dsemoner. Disse Naturdsemoner give sig tydeligt til Kende gennem Stormens Brusen, Vandets Rislen eller Vindens sagte Eeg med Trseernes Toppe. Men Eolkeslagene kunne i deres Udviklings Barndomstider ikke fastholde Troen paa Eiv uden Eegeme. Dsemonerne tsenkes derfor i legemlig Skikkelse, som Mennesker eller Dyr. Samtidig fpler Mennesket sin Hjselpelpshed og Afmagt over for Naturen og dens hemmelige KrEefter; det ligger da nser ved Ofringer og Bpnner at hidfpre et godt Eorhold til disse Magter, som man ved egen Styrke ikke kan overvinde. Deri ligger allerede den fprste Spire til en Gudsdyrkelse, som senere kan udvikles, idet der tillsegges den enkelte Dsemon stprre og stprre Omraade at herske over. Med den stigende Kultur udvikler der sig da i Stedet for Dsemontroen Troen paa msegtige Guder, der tsenkes som skpnne og fuldkomne Menneskeskikkelser.

Hos de mere udviklede Hedningefolk er der altid en npje Overensstemmelse mellem Eandets Natur, Eolkets Karakter og Gudetroen. Derfor er der ogsaa en paafaldende Eorskel mellem den grseske

[-Sjsele-dyrkelse-]

{+Sj£ele- dyrkelse+} og [-Naturdyrkelse.

Dsemonerne-] {+Natur- dyrkelse.

Dsemoner- ne+} dyrkes.

Grajsk og nordisk Mytologi.MYTOEOGIEN OG DENS BETYDNING 3

og den nordiske Mytologi. Den grseske er lys og venlig som Eandet selv, Guderne tsenktes som store og skpnne Menneskeskikkelser, der ikke hlot pristes ved Ofringer og Tilhedelse, men som ogsaa hegejstrede grseske Kunstnere og Digtere til at fremhringe Billedstptter og Sange, som Verden nseppe har Mage til. Den nordiske Gudelsere, saaledes som vi kende den fra Hedenolds sidste Tider, er derimod mere mprk og alvorlig, og naar den kaster Alvoren til Side, hliver den ofte meget grov i sin Sksemt. Nordhoerne savnede Anlseg for Billedhugger- og Malerkunst, om de end kunde vsere ret dygtige til at udsksere i Trse; deres Gudehilleder vare ssedvanlig kun plumpe Trsehilleder, som udpyntedes paa forskellig Maade. Derimod har deres Gudetro fremkaldt en Digtning, som paa sin Maade slet ikke staar tilhage for den grseske, og vore Eorfedres Opfattelse af Dpden og navnlig

deres Lsere om Ragnarök, hvorom der skal fortrelles i det f0lgende, kan med Rette foretrrekkes for Grrekernes Tro paa en ynkelig Skyggetilvrerelse i Dpdsriget (Hades).

For os har i hvert Fald den nordiske Mytologi det Fortrin, at det er vore egne Forfedres Religion, vi gennem den Irere at kende. Dette er npdvendigt, hvis vi rigtig ville forstaa vor Oldtids Historie og Digtning og komme til at indse, hvilke

Hvorfor Irere vi not disk Mytologi?IO ALMINDELIG INDLEDNING

gode Sider og hvilke Mangler Kristendommen mpdte her, da den hlev forkyndt hos os. Endelig er det npdvendigt for os at kende de vigtigste Hovedpunkter af vore Eredres hedenske Tro for at srette os ind i og glrede os over mange af vore hedste Digteres Arhejder; dette grelder isrer med Hensyn til Oehlenschlreger og Grundtvig, som ikke hlot have fremstillet store Dele af den nordiske Mytologi i selvstsendige Digtervserker («Nordens Guder», «Hakon Jarl», «Optrin af Norners og Asers Kamp»), men ogsaa ofte i deres pvrige Vrerker laant Udtryk og Billeder derfra, som vi h0r kunne forstaa. Det var netop et af Digternes Hovedmidler til at vrekke den slumrende nationale Eplelse i Begyndeisen af vort Aarhundrede, at de henpegede paa Nordens Oldtid og vore Esedres Tro, Eiv og Bedrifter.

’ 2. Det er muligt, at det var vore P’orf£edre, som allerede flere Tusinde Aar f0r den kristne Tidsregnings Begyndelse hehoede Skandinavien i Stenalderen. Ererde Eorskninger have i hvert Eald godtgjort som det sandsynligste og rimeligste, at Bronzealderens Eolk paa hegge Sider af Aar iooo f0r Kristi Epdsel tilhprte samme Stamme som Jrern-alderens Nordhoer, saaledes at vor Hedenold strrekker sig over et Tidsrum af mindst 2000 Aar. Vi maa derfor s0ge Oplysning om Nordens reldste

Nordens

seldste Behoere.DEN EORHISTORISKE MYTOEOGI S

religipse Eorestillinger i den forhistoriske Arkreologi, den Videnskah, som unders0ger og oplyser de hevarede Oldtidslevninger af enhver Art. Det er her navnlig Begravelsesskikkene og Henlreggelsen af Ting, som man formoder ere Offergaver, der have nogen mytologisk Betydning.

a. I de seldste Stenalderslevninger, Affaldsdyngerne*), har man ingen Begravelsespladser fundet; men fra den yngre Stenålder har man en Msengde

Eig. i. Runddysse.

Grave, Rund- og Eangdysser, Jrettestuer (Eigg. i—3) og stensatte «Rister», hvori Eigene henlagdes uhrrendte og forsynede med de npdvendige Redskaher, hvilket viser Troen paa et fortsat Eiv efter. D0den. Brrendte Pletter og Baalrester inde i Gravene synes at antyde Ofringer til eller for de d0de, og i Stenene findes ofte indhugget visse skaalformede Eordyhninger, Hjul og Kors, som formodentlig havde religips Betydning (Eig. 4).

h. I Bronzealderen, som ophprer nogle Hundrede Aar f0r Rristi Epdsel, hevarede man Irenge

*) «K0kkenm0ddinger».

Begravelser

og

Ofringer.

Korshjul.IO

AEMINDEEIG INDEEDNING

Gravlregniiigsskikken fra Stenalderen. Eigene hrrendtes ikke, men anhragtes inde i opkastede H0je i en

tetsluttende Stenssetning eller i Kister af udhulede Ege-stammer. Senere blev dog Ligbreending mere og mere almindelig; Asken bevaredes i Stenssetning eller oftest i Lemmer inde i Hdjene; tit og ofte benyttede man uden videre gamle Stenaldersbdje. De allerfleste af vore Ksempebdje indebolde derfor Begravelser fra Bronzealderen. (Figg. 5—7). Grunden til denne Förändring i Begravelsesmaade!! synes at vsere nye Fore-

Fig. 2. Fangdysse.

stillinger om Fivet efter D0den. F0rst troede man paa Fegemets fortsatte Fiv, senere brsendte man Fegemet for at frigpre Sjeelen. Figesom i Stenalderen benlagde man Offergaver, smukt forarbejdede Brugs- eller Pragtgenstande. Til Udsmykning anvendes nu ogsaa Hagekors og Triskele (Figg. 8—g). Disse Mserker, bvis Betydning ikke kendes, findes anvendte som bellige Tegn («religi0se Symboler») bos alle indoeuropseiske Folk.

c. Jsernalderen begynder omtrent i det 4de Aarhundrede fpr Kristus. Allerede i seldgammel Tid

[-Figbrsending.-]

{+Figbr£en- ding.+}

Hagekors °g

Triskele.DEN FORHISTORISKE MYTOFOGI S

bavde Nordboerne staaet i Handelsförbindelse med Asien og Grsekenland. Omtrent fra Kristi Fpdsels Tid begynder nu en stserk romersk Paavirkning, som bl. a. skaffer de gotisk-germanske Folk en egen Bogstavskrift, Runerne. Jsernalderen strsekker sig belt ind i den bistoriske Tid; dens sidste Afsnit er Vikingetiden (omtr. 800— 1000). I Fpbet af Jsernalderen opborte man igen med Figbrsendingen, idet, som Snorre siger,

Fig- 3- Jsettestue.

Brsendalderen aflpstes af Hpjalderen. Figene udstyredes nu igen rigeligt, isser med Brugsgenstande, Vaaben,

Mad- og Drikkekar. Man har gjort Fund af store og pragtfulde Offergaver (f. Eks. Guldhornene), Urner med drsebte Dyr, maaske endog Altre, hvorpaa der synes at have vseret opstillet plumpe Gudebilleder*) (Fig. 10). I det fplgende vil der blive berprt et og

*) Enkeltvis har man fundet utvivlsomme Gudebilleder i Moser.

[-Br£e?id-alder-]

{+Br£e?id- alder+} og Hpjalder.

Offerdyr, Altre.IO

AFMINDEFIG INDFEDNING

Nordisk [-Fsellessprog.-] {+F£elles- sprog.+}

andet mere fra Mellem-Jsernalderen; men noget virkelig bestemt om Gudetroen vide vi ikke fpr langt ned mod Vikingetiden.

3. Omkring Kristi Fpdsel udgjorde Danske, Norske og Svenske kun eet Folkeferd, som talte Fig. 4. Skaalforjnede Fordybjiinger og Hjul.

det samme Sprog, Urnordisk. Dette Fsellessprog bevaredes, rigtignok med en Rsekke naturlige Overgange og Forandringer, lige til omkring Aar 1000.1 Vikingetiden kaldes det «den danske Tunge», hvoraf de sserlige nordiske Sprog efterhaanden haveDEN FORHISTORISKE MYTOFOGI

S

udviklet sig. Det er da ogsaa rimeligt, at Nordboerne have haft den samme hedenske Gudetro i alle Hovedpunkter, selv om Gudsdyrkelsen har vseret noget forskellig i de forskellige Fandskaber. Men vi kunne gaa

endnu et Skridt Isengere tilbage. Det kan nemlig paa mange Maader godtgpres, at ogsaa Nordboer, Tyskere og Englsendere engang bave vseret een stor Folkestamme, som ssedvanlig kaldes den gotisk-germanske, og denne gotisk-

Fig. 5. Egekiste fra Bronzealderen.

germanske Stamme har igen felles Oprindelse med de fleste europseiske Folk, f. Eks. ogsaa Grsekerne, og med Persiens og Indiens Beboere. Vi maa da tsenke os et «Urfolk», hvis oprindelige Bopsel vi ikke kunne bestemme, men hvorfra disse beslsegtede Folk gennem lange Tider bave udviklet sig. Dette Urfolk har selvfplgelig haft visse religipse Forestillinger, og det er da sandsynligt, at vi maa kunne finde Spor af denne oprindelige Gudetro

[-Indoeuropseere.

Indoeuropseisk Fselles-religion.

Goto-ger?naner.-]

{+Indoeuro- pseere.

Indo- europseisk Fselles- religion.

Goto- ger?naner.-i-}IO

AFMINDEFIG INDFEDNING

baade i den indiske, grseske og nordiske Mytologi, og dette er virkelig ogsaa Tilfeldet. De Sprogmsend, som sysle med Sammenligningen mellem de forskellige indoenropseiske Folkestammers Sprog, bave kunnet godtgpre mange saadanne Punkter, men her maa vi npjes med at fremfpre enkelte Eksempler. Det almindelige Fsellesnavn for Guderne var hos Nordboerne Åser, som er udviklet af et

seldre Anser. Tilsvarende Former findes i de fleste beslsegtede Sprog. Himmelguden hed hos Inderne

Dyåus, hos Grsekerne Zeus, hos Romerne Jii-piter. Germanerne troede paa en Gud, de kaldte Tiu (Zio), medens der i den nordiske Gudetro findes Navnet Tyr (bevaret i «Tirsdag»); i det seldste nordiske Sprog maatte dette Ord hedde TiwaR.*) Men

Fig. 6. Ksempebbj med Urner.

*) R svarer til «stemt» s i seldre Sprogtrin.

Åser.

Dyåus — TiwaR.MYTOFOGISK F^FFESSKAB II

alle disse Navne stamme utvivlsomt fra en felles Grundform, som betyder «den lysende» eller «den skinnende», og som altsaa maa have betegnet Himlens eller Solens Gud.

Efterhaanden som nu Indoeuropseerne spredte sig og i Tidernes Fpb bosatte sig i forskellige Egne med meget forskelligt Klima, gav de deres Himmelgud mange Tilnavne efter det Fands Natur,

Fig. 7. Rsekke af Ksempebbje.

hvori de havde bosat sig. De gotisk-germanske Folk kaldte ham snart med det oprindelige Navn, snart WopanaR eller ponaraR*) («den blsesende», «den tordnende»), og det varede ikke Isenge, fpr de glemte, at disse Navne kun vare en Tilfpjelse til den gamle Himmelguds Navn; nu regnede de med lige saa mange Guder, som der var Navne,

*) Ij = engelsk th i tthing >.

Tyr - Odin -Tor.IO AFMINDEFIG INDFEDNING

og saaledes opstod da blandt andet Troen paa de tre Guddomme Tyr, Odin og Tor (Tyskerne sagde Wodan og Donar. I Norden hpre vi lidet eller intet til Tyrsdyrkelsen; i Stedet for denne Gud trreder Fr0j). Der synes altsaa hos vore Forfedre at have uddannet sig nye Guddomme og nye religipse Forestillinger efter den Regel, at Gudens Tilnavn eller Tiltale udskilles fra hans Navn og opfattes som et selvstrendigt personligt Vresen. Naar dette grelder med Hensyn til een Gud, kan man let trenke sig, at noget lignende kan vrere Tilfeldet med mange andre Punkter i Mytologien.

Men ogsaa en ligefrem Sammenligning mellem de indoeuropreiske Folks Hedningetro beviser, at mange enkelte Punkter i Gudelreren (Myter) stemme overens. Myten om Verdenstrreet findes baade hos Inderne og Nordboerne. Den hpjeste Gud er baade hos Inderne, Grrekerne og vore Forfedre vrebnet med et sikkert rammende Kastevaaben i sin Egenskab af Tordengud, enten dette nu fremstilles ligefrem som en Tordenkile (Lynstraale), en Hammer eller en Kplle.

Om de reldste gotisk-germanske Folks Myto-

Fig. 8. Hagekors.

[-Falles-myter.-]

{+Falles- myter.+}

Fig. 9. Triskele.MYTOLOGISK F^LLESSKAB II

logi vide vi for pvrigt lidet sikkert ud over visse Enkeltheder, og saaledes gaar det ogsaa med Hensyn til de nordiske Eolks Gudetro i de fprste

Eig. 10. Alter fra Jrernalderen (?).

Aarhundreder af den kristne Tidsregning, da de nemlig slet ingen skriftlige Optegnelser have efterladt sig. Hvad de fundne Oldsager kunne berette, er fremstillet foran. Om Germanerne i det helelO

AEMINDEEIG INDEEDNING

taget give de romerske Historieskrivere Cresar og Tacitus ikke faa vigtige Oplysninger, isrer den sidste i sine Historiebpger og i sit lille Skrift om Germanien.

4. Men omkring det tredje Aarhundrede efter Kristus Irerte de gotisk-germanske Eolk at benytte en Omdannelse af det latinske Alfabet, de saakaldte Runer. Runerne naaede ogsaa snart de nordiske Eolkeslag, hvor de indristedes paa Brugsgenstande, som Kamme, Sprender, Vaaben, Drikke- eller Offer-horn. Hertil hpre de foran nrevnte Guldhorn fra Gallehus i Spnderjylland; de bleve fundne 1639 1734 havde en Vrerdi i vore Penge af omtrent 17000 Kr. Eige i Begyndeisen af vort Aarhundrede bleve de for deres Kostbarheds Skyld stjaalne og omsmeltede, saa vi nu maa npjes med Tegninger og Afstpbninger af disse herlige Oldtidsminder, som vel have vreret en Offergave. De bestod af to glatte Guldhorn af meget fint Guld med en ydre Beklredning af tretsluttende Ringe, ligeledes af Guld, hvori der var indgraveret Eigurer og Prydelser, og mellem disse var der igen fastloddet ophpjede Eigurer (Eigg. 11 —13). Der er forspgt mange Tydninger af disse billedlige Eremstillinger, som vel sagtens have en religips Betydning. Worsaae, vor berpmte Oldforsker, mente, at det ene Horn fremstillede Eivet hos Hel («Slan-

Cresar og Tacitus.

[-Runerne.

Guldhornene.-]

{-i-Ru- nerne.

Guld- hornene.-tjMYTOEOGISK E^EEESSKAB II

gerne»), det andet Livet i Valhal («Stjernerne»), hvilket dog er helt usikkert. Langs den 0verste Ring af det ene Horn Iseses der i det gamle urnordiske Maal:

ek hlewagastiR holtingaR horna tawido. o: Jeg, Lsegsest, Holts S0n (eller: fra Holt) forferdigede Hornet.

Fig. il. Det ene Guldhorn.

Noget senere hegyndte man at anvende Runerne til Indskrifter paa Kampestene, som anhragtes i eller oftest paa de d0des Gravhpje eller andensteds som et Hsedersminde for de henfarne. Saadanne

linnestetie.IO

ALMINDELIG INDLEDNING

Eig. 12. Guldhornenes Billeder.Eig. 13. Guldhornenes Billeder. Mortensen: Mytologi. 210 AEMINDEEIG INDEEDNING

Runestene fra forskellige Tider findes haade i Danmark, Norge og Sverrig, hos os dog kun fra Tiden mellem 8oo og 1070*), de Eeldste altsaa endnu fra den hedenske Tid. Runestene give det seldste og sikreste Bidrag til Kendskahet om Asetroen i Norden.

Paa Glavendrupstenen fra omtr. 900, der indeholder den Isengste danske Runeindskrift, Iseses der hag efter selve Mindeordene fplgende:

Tor vie disse Runer! Paa en anden dansk Runesten omfatter Paakaldelsen hele Gravmindet, idet der nemlig paa Kanten af Stenen staar indhugget:

Tor vie dette Mindesmserke!

Et saadant til Guderne helliget og indviet Sted kaldes et Ve eller Vi, hvilket Navn vi have hevaret i Odense (o: Odins-ve) og Vihorg. Paa Glavendrupstenen, som er rejst over Hpvdingen Alle, kaldes denne «Viernes hsedervserdige Tjener», og paa en spnderjydsk Runesten kalder Hpvdingen Odinkars Datter sig Vi-Asfrid.

Kun paa disse to Stene neevnes Tordengudens Navn udtrykkeligt, men paa andre finde vi indhugget Triskele, Hagekors eller Hammertegn

*) Nogle yngre Stene fra Bornholm og en enkelt fra Skaane kunne vi lier se hort fra.

Tor paa Runestene.

[-Hammer-tegnet.-]

{+Hammer- tegnet.+}Pig. 14. Esehorgstenen meil Hammertegn.

2*10

AEMINDEEIG INDEEDNING

(Eig. 14), hvilket er et Vidneshyrd om, at Tor paa denne Tid var Danskernes Hovedgud, og det samme kunne vi godtgpre paa mange andre Maader, og ogsaa for det 0vrige Nordens Vedkommende. Herpaa tyde de mange sammensatte Personnavne og Stednavne (f. Eks. Torsten, Torshjserg), hvori Tors Navn er fprste Eed. Endelig kan fremhseves, at da de gotisk-germanske Eolk översatte de latinske Navne paa Ugedagene, gengav de i den femte Dag, der paa Eatin hedder Jupiters Dag (dies Jovis), Jupiter ved Tor (Torsdag, Donnerstag).

Sammen med Tor dyrkedes isser Odin og Er0j, hvorom der ogsaa findes enkelte Vidneshyrd paa Runestene. Men Odin opfattedes ikke som den msegtige Overgud hos det almindelige Eolk. Saaledes fremstilles han kun i den norsk-islandske Digtning, og hos de sydligere hoende germanske Eolk spillede Odinsdyrkelsen tidlig en vigtig Rolle.

5. Det er altsaa kun faa Enkeltheder, vi kende af vore Esedres Gudetro ved Vikingetidens Begyndelse. Men fra omkring Aar 900 og fremefter have vi fyldig og rigelig Oplysning om Nordhoernes religipse Eorestillinger i den norsk-islandske Eitteratur,

Da forskellige norske Stormandsslregter i Slutningen af det 9de Aarhundrede begyndte at bostette sig paa Island, medfprte de fra Moderlandet

Tor Hovedgud.

Odin og Fr0j.

Island.NORSK-ISLANDSKE VIDNESBYRD 21

ikke blot deres gamle Gudetro, men ogsaa en Rrekke Sange og Sagn om Guder og Helte. Denne Digtning bevaredes trofast ved mundtlig Overlevering fra Slregtled til Slregtled; snart begyndte Islrenderne selv paa digterisk Virksomhed og udviklede efterbaanden en stor og rig Eitteratur, der blev langt betydeligere og mere original-folkelig end de pvrige nordiske Eandes, bvis aandelige Erembringelser gennem Kristendommen fik et fremmed, Irerd-latinsk Prreg. Vi kunne derfor vente bos Islrenderne at finde fyldigere Oplysninger om den gamle Tro end andensteds, og saaledes forbolder det sig ogsaa. I den norsk-oldislandske Digtning er den nordiske Gudetro sammenarbejdet til et Hele, som omfatter Verdens Skabelse og Gudernes Eorhold til Menneskene i Eiv og D0d og endelig Gudernes og Verdens Undergång ved Ragnarök, efter b vil ken der skal komme en ny Himmel og en ny Jord, bvor Menneskene d0mmes efter deres Bravhed og Skikkeligbed, men ikke efter deres Tapperbed alene. Et vresentligt Punkt, som vi her b0r mrerke os, er, som foran berprt, at Odin i denne Digtning opfattes som Hovedguden, for hvem de andre, baade Guder og Gudinder, maa b0je sig.

Naar vi nu i det fplgende i Sammenhreng ville fremstille Gudetroen, saaledes som den fore-

Adytologisk Digtning.

Odin Hovedgud.IO

AEMINDEEIG INDEEDNING

ligger i den norsk-islandske Eitteratur, maa vi for det fprste vel erindre, at Danmark og Sverrig nreppe i eet og alt have haft samme Tro, selv om der er Overensstemmelse i det vtesentlige. Det fremgaar blandt andet af de Gudesagn, som Saxo har fremstillet for os i de fprste B0ger af sin latinske Danmarkshistorie, at flere Punkter af Gudelreren fortaltes anderledes hernede end paa Island, og at vi havde Sagn, hvortil Island ikke havde noget tilsvarende, og omvendt. Men dernrest er der, isrer af den norske Sprogforsker Bugge, blevet fremfprt den Paastand, at mangt og meget i den mytologiske Digtning gennem Berpring med Kelterne og andre under Vikingetogene er blevet strerkt paavirket af Kristendommen, ja selv af jpdiske og grresk-romerske Eorestillinger. Mod denne Opfattelse er der dog rejst mange og betydelige Indvendinger; men ingen kan nregte, at Kristendommen kan og maa have haft i hvert Eald nogen Indflydelse paa den nordiske Mytologis senere Udvikling. Endelig kan det ikke strerkt nok fremhreves, at de fleste af de Myter og Heltesagn, som i det fplgende genfortrelles, ikke maa opfattes som direkte Vidnesbyrd om Eredrenes Tro, men sredvanlig kun ere en digterisk opfattet og omformet Skildring, hvis Stof ganske vist er bentet fra Eolketroen.

Bugges Opfattelse.NORSK-ISEANDSKE VIDNESBYRD

23

Vi kende altsaa bedst og i Sammenhreng kun den norsk-islandske Mytologi, saaledes som denne havde iidviklet sig i Vikingetiden og lidt derefter (800—1100). Vi maa da fprst se, fra hvilke Kilder vi 0se denne Kundskab.

6. De reldste og vigtigste Kilder ere den gamle norsk-islandske Digtning. Man plejer at sondre mellem de saakaldte Eddadigte og Skjaldekvadene.

Eddadigtene, der ere bevarede i et isländsk Haandskrift, som med Urette kaldes den reldre Edda, ere netop forfattede i det ovenfor nrevnte Tidsrum, i Övergångs- og Brydningstiden mellem Hedenskab og Kristendom; de ere af ubekendte Eorfattere og behandle dels Gudelreren og den hedenske Eivsopfattelse i Sammenhreng, dels de enkelte Guder og Heltesagnene, som her i Norden sredvanlig faa en mytologisk Baggrund. De vigtigste af

Eddadigtene ville blive omtalte i det f0lgende.

Skjaldekvadene skrive sig fra navngivne Forfattere. De seldste og bedste stamme fra det samme Tidsrum som Eddadigtene; men kun enkelte af dem bave et belt igennem mytologisk Indbold, ister «Skjolddigtene», som bandle om de Myter, der billedligt ere fremstillede i Skjoldets Felter, og «Eov-kvad» til Hdvdinger, bvis. Slsegt f0res belt op til

[-Edda-diijte-]

{+Edda- diljte+j otj [-Skjaldekvad.-] {+Skjalde-kvad.+}IO AEMINDEEIG INDEEDNING

Guderne. Derimod rumme de alle i deres poetiske Omskrivninger, de saakaldte Kendinger, mytologiske eller sagnbistoriske Hentydninger, som forudssette, at vedkommende Myte eller Sagn er Tilbprerne bekendt. Naar Galgen af en Digter kan kaldes «Signes Brudgoms vindsvale Gånger», maa Tilborerne for at forstaa dette Udtryk n0je kende Sagnene om Hagbard og Signe og Hagbards D0d i Galgen.

Fra Island stamme ligeledes et Par meget vigtige prosaiske Kildeskrifter til nordisk Mytologi, nemlig Snorres Edda og Volsungernes Saga.

7. Snorre Sturlespn var Islands betydeligste Prosaforfatter og tillige en dygtig Skjald. I sit bistoriske Hovedvserk, Heimskringla, benyttede ban isser for den seldste Tids Vedkommende gamle Skjaldekvad som Beviser for sin Fremstilling, bvorfor ban erhvervede sig et n0je og förtroligt Kendskab til disses Indbold; og som Skjald maatte ban tilfulde forstaa de poetiske Omskrivningers Vsesen og Natur. Han fattede da den Plan at nedskrive sin Viden, bvorfor ban udarbejdede sin Edda, hvilket Ord nsermest betyder Poetik eller Haandbog for Skjalde. Bogen falder i tre Hovedafsnit. Det fprste, Gylfaginning (Gylfe-Bedraget) fortseller om en Konge, Gylfe, der drog ud for at Isere Asernes Magt at kende. Han forklsedte

Snorre t 1241

Snorres Edda.

[-Gylfaginning.-]

{-tGylfa- ginning.-t}SNORRE OG ANDRE ISEANDSKE KIEDER 25

sig som Vandringsmand og kom til en stor Hal, hvori der var mange Folk og tre Hpvdinger, som sad bver i sit H0js£ede, det ene bpjere end det andet. Dem adspurgte han da om alle mytologiske Forhold og fik klart Svar paa sine Sp0rgsmaal. Inden for denne Ramme faar Snorre Eejlighed til at fremstille en Oversigt over hele Gudelseren, is£er efter gamle Digte, som han jsevnlig anfprer til Bevis. Han nsevner flere af de endnu bevarede Eddadigte, men ogsaa nogle, som vi nu ikke kende andensteds fra.

Det andet Afsnit (Skåldskaparmål*) gennemgaar og forklarer de forskellige poetiske Omskrivninger; hvor disse hentyde til Gudelseren eller Sagnhistorien, fortelles vedkommende Myte eller Sagn, og som Bevissteder anfpres en Msengde Skjaldevers.

Det tredje Afsnit endelig (Hättatal**), som er af mindst Betydning for Mytologien, er en praktisk Anvendelse af den foregaaende Teori, idet Snorre har digtet en Rsekke Vers i forskellige Versemaal med Benyttelse af de Omskrivninger, som han i det foregaaende har forklaret.

I Indledningen til det hele og i Stoffets Ord-

*) «Den poetiske Udtryksmaade

**) «Opregning af Versemaal».

[-Skåldskaparmål. -]

{+Skåldska- parmål.+}

Hättatal.IO

ALMINDELIG INDLEDNING

ning f0ler man let, at Snorre har fors0gt at bringe Sammenhseng til Veje i den gamle Overlevering — maaske uvilkaarlig under Paavirkning af sin kristne Tro — og pr0vet paa at låve Historie ud af Myter og Sagn, idet Odin g0res til en troldkyndig Eyrste, som oprindelig boede i Asien, men senere indvandrede til Norden, hvor han blev Stamfader for Rigernes Kongeslsegt og dyrkedes som Gud. Den samme Betragtning g0r Snorre ogsaa gseldende i fprste Del af Heimskringla, den saakaldte Y?iglinge-Saga, der indeholder vigtige, men uklare mytologiske Oplysninger.

Volsungernes Saga indeholder en sammenheengende Prosagengivelse af Sagnene om Vols-unger og Niflunger, en udvidet Genfortselling af Edda-Heltedigtene; men her som ved Gylfaginning viser det sig, at den ukendte Eorfatter har haft nu tabte Digte til sin Raadighed.

Men ogsaa i den 0vrige isländske Prosalitteratur gives der hist og her vigtige Oplysninger om den hedenske Gudsdyrkelse og dens Eormer. Dette gselder baade Heimskringla (de to Olaf ers Pors0g paa at indfpre Kristendommen i Norge) og ikke faa af Slsegtsagaerne. Der findes ogsaa mytisk-heroiske Sagaer i Smag med Volsungernes og romantiske Sagaer med mytologisk Stof.

[-Ynglinge-Saga.

Volsunge-Saga.-]

{+Ynglinge- Saga.

Volsunge- Saga.+}IKKE-ISEANDSKE KIEDER 27

8. Inden for den tyske Sagndigtning spiller Didrik af Bern (o: Teodorik af Verona) en Hovedrolle, og Portsellingerne om ham ere ogsaa vandrede herop til Norden, hvor de omhandles baade i Eddadigte og Eolkeviser. Eangt udfprligere behandles imidlertid det samme Aimne i Di driks Saga, som er forfattet i Norge ved Midten af det 13de Aarhundrede paa Grundlag af plattyske Kpbmsends Eortsellinger og Sange.

En vigtig, men sen Kilde danne endelig de egentlige Ksempeviser, som dels indeholde Hentydninger til Myter (Tor af Havsgaard, Ungen’ Svejdal, Sven Vonved, Aage og Else), dels behandle hele Sagnkredse (Volsunger, Hagbard og Signe); ogsaa i adskillige af Trylleviserne er der bevaret mange hedenske Eorestillinger, medens deres tilsyneladende kristelige Prseg er temmelig overfladisk paahseftet. Her kunne vi ogsaa nsevne Eolkesagn og Eolkeeventyr og isser Eolkeskikkene, der ofte have bevaret et eller andet hedensk Minde.

Som allerede foran bemserket har Saxo i sin Oldhistorie, sit Vserks ni fprste B0ger, genfortalt og sammenarbejdet en Msengde Sagn om Guder, Helte og Konger. Hans Arbejde, som er afsluttet i Begyndeisen af det 13de Aarhundrede, har baade benyttet dansk og isländsk Overlevering som Grundlag. Oldhistorien har en overordentlig mytologisk

[-Eolkeviser-]

{-i-Eolke- viser-i-} og Saxo.

Eolkeviser.

Saxos Oldhistot ie.IO

AEMINDEEIG INDEEDNING

Betydning, men som Kildeskrift maa den benyttes med stprste Varsomhed. Saxo opfatter nemlig det hele som lige saa virkelig Historie som det 0vrige Vserk, hvorfor han har forandret og omordnet Sagn og Myter efter eget

Tykke, naar Sammenheengen syntes at krseve det. De gamle Guder opfattes som Troldmsend, som man kan vente det af en gejstlig Forfatter. Gamle Sange anfpres ofte, men uheldigvis i latinsk omdigtende Gengivelse.

Tillseg. Kanniken Adam af Bremen, som levede samtidig med Svend Estrids0n, har givet en latinsk Skildring af de hamburgske ASrkebiskoppers Historie, hvori han ogsaa fortseller om de nordiske Ländes Hedenskab. Af fremmede Kilder, som kunne oplyse Mytefellesskabet hos de gotisk-germanske Folk, kan nsevnes Goternes Historie, skreven af Jordanes, og Longobardernes Historie af Paulus Diaconus. Endelig findes der betydelige Bidrag i denne Henseende i den oldtyske og angelsachsiske Digtning, der snart er rent hedensk, snart kristen med en Bag grund af hedenske Forestillinger og Udtryk. I England findes ikke faa billedlige Fremstillinger med halvt hedensk Indhold, hvoraf flere ville blive benyttede i det f0lgende.F0RSTE AFSNIT.

Mytologien i Sammenheeng efter norsk-islandske Kilder.

I. Hvorledes Verden blev til.

1. Mange Tider, f0r Jorden var til, blev Niflhejm skabt; midt i den laa Br0nden Hver-gelmer, hvorfra ti iskoide Edderstr0mme (Elivägar) havde deres Udspring. Niflhejm laa mod Nord; men s0nderpaa var der et Sted, som hed Muspel, hvor der var lyst og hedt, luende og brsendende, og derfor ufremkommeligt for enhver, som ikke havde sit Hjem der. Ved Muspels Grsense sad Surt til Landevsern med et flammende Svserd i sin Haand; det var ham, som ved Verdens Undergång skulde f0re an i Kampen mod Guderne og stikke Jorden i Brand. Midt imellem Taagelandet og Ildverdenen var der et gabende Svselg, Gin-nungegab.

Taagelandet,

og [-lldver-denen.-] {+lldver-denen.+}3°

HVORLEDES VERDEN BLEV TIL

2. Edderstr0mmenes Bplger fr0s snart til Is, og Edderdampene fortsettedes til Rim, som mpdtes med den varme Luft fra Muspel; af dette M0de fremgik Urjsetten Ymer, og han blev Stamfader for Jsetternes Slsegt, ligesom baade Jord og Himmel senere byggedes af hans Legeme. Da han engang sov, faldt han i Sved, og under hans venstre Arm fremstod der en Mand og en Kvinde; men endnu vidunderligere var det, at hans ene Fod avlede en S0n med den anden. Denne S0n fik igen en S0n ved Navn Bergelmer.

De st0rknede Edderstrpmme vedbleve imidlertid at afssette Rim, hvoraf Koen Audhumle fremstod. Fra dennes Yver udstr0mmede der fire Mselkeaaer, hvoraf Ymer fik sin Nsering, medens Koen selv levede af at slikke de rimklsedte, salte Stene. Den fprste Dag, den slikkede dem, fremkom ved Aftenstid en Mands Haar, den nseste Dag en Mands Hoved, og tredje Dag stod hele Manden der. Han hed Bure og var smuk, stor og kraftig at se paa. Senere fik han en S0n ved Navn Bor, som giftede sig med Jsetten Boltorns Datter Bestie. Deres Spnner vare Odin, Vile og Ve.

Hele Skabelseshistorien fortselles udfprligt i Snorres Edda, men omtales ogsaa i Begyndel- [-Ur-jsetten-]

{+Ur-j£etten+} Ymer.

Koeti Audhumle.

[-Bors-S0nnerne.-]

{+Bors-S0n- nerne.+jKULDE OG VARME. J^TTERNE OG BORS-S0NNERNE 31 sen af det gamle Digt Vivivens Spaadom (Völuspå) :

T Äldres Old*) Ymer bygged; ej var Sand, ej S0, ej svale Vover; Jord ej havdes, ej h0j Himmel, Ginnungs Gab var, men Gr ses ej saas.

3. Bors Spnner tog nu Ymer og drsebte ham. Der fl0d saa meget Blod ud af hans Saar, at hele hans Afkom druknede deri med Undtagelse af S0nnes0nnen Bergelmer og dennes Hustru, som frelste sig fra Blodstrpmmen i

en Baad eller Trsekasse og senere bleve Stammeforseldre til en ny Jsettesltegt. Men Bors S0nner tog Jsettens Lig, bragte det midt ud i det gabende Svselg og skabte deraf Himlen og Jorden.

I et Eddadigt faa vi n0jere Underretning om, bvorledes det gik til:

Af Ymers Jsettekdd Jorden skabtes og af Saar-Sveden**) S0; Bjserge, af Benene, Buske af Haaret, Himlen af Hovedskallen.

Og af hans Bryn de blide Åser danned Msendenes Midgaard; af Hjernemassen alle de m0rke Uvejrs-Skyer skabtes.

*) Tidernes Ophav.

**) Blod.

Himmel og Jord.3°

HVORLEDES VERDEN BLEV TIE

Himlen blev saa fastgjort over Jorden med fire Sk0der; under hvert af disse sad en Dvserg, som bar samme Navn som Verdenshj0rnet. De Gnister, der for frem fra Muspel, anbragte Bors-Spnnerne överalt paa Himlen over det gabende Svselg, for at de skulde oplyse Verden. Det var Sol, Maane og Stjerner, som nu fik deres Plads og Gang bestemt til Tidsregning for Menneskene, medens Eynilden for frit omkring. Jorden var kredsformet, og uden om den gik det store Hav, langs hvis Kyst Jsetterne fik Eand til Bebyggelse (Jotunhejm, ssedvanlig kun Elertal: Jsettehjem-mene). Men i Midten opfprte Odin og hans Brpdre Midgaard, omgserdet af Urjsettens Ojenhaar; der skulde Menneskene have deres Bolig.

Anm. Udtryk som Midgaard om Menneskenes Verden forekomme baade hos Goter, Angelsachsere og Tyskere. I en dansk Eolkevise beder den dpde Vorherre om Eov til at vende tilbage til Middel hjem.

4.1 Jsettehjem boede imidlertid en Mand, som hed Nor, og som havde en Datter ved Navn Nat; hun var m0rk og sort som hele sin Slsegt. Nat blev gift med Delling af Bors Sltegt, og med ham fik hun Spnnen Dag, der var lys og smuk ligesom sin Eader. Odin tog nu baade Moder og S0n og satte dem op paa Himlen, som de hvert D0gn skulde k0re hen over.

Dag og Nat.BORS-SONNERNE DANNE HIMMEE OG JORD 33

Nat k0rer förrest med Hesten Rimfakse *), fra hvis Mile der sprpjter Skum ned over Jorden; det er det, som vi kalde Dug. Bagefter kommer Dag med sin Hest Skinfakse, hvis Manke kaster Straaleglans over Euft og Eand.

5. En Mand ved Navn Mundelfare havde to B0rn, der vare saa fagre, at han kaldte Spnnen Maane og Datteren Sol. Men Guderne fortprnedes over hans Hovmod og satte begge B0rn op paa Himlen, hvor de maatte k0re Maanens og Solens Kserre. Solhestene hed Aarvaagen og Aisvin («fuldklog»); under deres Bug er der to BlEesebselge til at afkple dem. Maane styrer Maanens Gang og raader for Ny og Nse.

Grunden til, at Sol og Maane fare saa hurtigt hen over Himlen, er den, at de forfplges af Ulve. Deres Moder er en Jsettekvinde, som bor i Skoven Jsernved 0sten for Midgaard. Maane-ulven kaldes ogsaa Maanegarni. Han msettes med K0d af dpde Msend og skal rpdne Gudernes Ssede i Blod, naar han opsluger Maanen; men det sker fprst ved Verdens Undergång.

Himmellegemernes Plads og Gang bestemme Tidsregningen og Aarets Inddeling. Af Aarstider *) Eakse = Manke. Mortensen : Mytologi.

3

Rimfakse

og

Skinfakse.

Sol og Matine.3°

HVORLEDES VERDEN BLEV TIL

nsevnes kun to. Vinterens Eader hedder Vindsval, men Sommeren er en S0n af Svasud («den milde»).

6. Hrsesvelg (Ligslugeren) er en Jsette i 0rneham, der sidder mod Nord ved Himlens Ende og med sine susende Vingeslag sender Storm ud over Land og Eolk, uden at man nogen Sinde ser Vinden selv.

Mellem Himmel og Jord gaar den trefarvede Bro, Regnbuen, der kaldes Bif-rost eller Asebro. Ad den ride Guderne til deres Tingsted i Himlen med Undtagelse af Tor, som skyder Genvej ved at vade over Str0mmene nedenunder. K0rte ban ad den med sin Vogn, vilde Asebroen briste og tendes i Brand; men dette skal f0rst ske ved Ragnarök, naar Surt rider ben ad den i Spidsen for Muspels Spnner. Ved Broens Ende, oppe i Himmelbjsergene, bor Hejmdal og vogter Broen mod Bjsergriserne.

7. Eoruden Jsetter og Guder blev der ogsaa skabt andre levende Vsesener, deriblandt Dvserge og Alfer.

Dvsergene vare smaa, bseslige Skabninger, men i Besiddelse af stor Kl0gt og Kunstferdigbed; nogle af dem boede i Stene, andre i Jorden. Ifplge Eddadigtene skabtes de af Blodet og Benene af to Jsetter, som Guderne bavde drsebt, medens Snorre fortseller, at de vare opstaaede ligesom

Tinden

0(J [-jReyn-buen.-] {+jReyn-buen.+}

Dvurge

<><! Alfer.REGNBUEN — DVURGE OG ALEER — VERDENSASKEN 35

Maddiker i den drsebte Ymers K0d. Om Alfernes Skabelse fortselles intet udtrykkeligt. De vare venligt sindede mod Guder og Mennesker og kaldtes saa Lysalfer; men bos Snorre nsevnes ogsaa Svartalf er, der snart bleve betragtede som onde Aander.

8. Midt i Verden stod et stort Trse, Asken Ygg-drasel (Odins Hest o: Odins Galge), ved, bvis Eod Guderne bavde deres Tingsted. Denne Ask er st0rst og bedst af alle Trseer; Grenene udbrede sig over bele Verden og rage bpjt op over Himlen. Trseet bar tre Hovedrpdder.

I et Eddadigt siges om disse:

Trende Rpdder til tre Sider gaa

under Yggdrasels Ask; under een bor Hel, under anden Rimturser, under tredje Menneske-Msend.

Snorre fortseller, at den ene Rod staar bos Aserne, den anden bos Rimturserne og den tredje over Niflbejm. Under den sidste Rod, paa bvilken Dragen Nidhug gnaver, findes Brpnden Hvergel-mer. Under Rimtursernes Rod ligger Mimers Br0nd, bvori al Visdom og Eorstand er skjult. Den ejes af Jsetten Mimer, der hver Morgen 0ser sin Drik af den med Gjallarbornet. Til ham maatte Odin pantstette sit ene 0je for en eneste Slurk af Visdomsbrpnden. Under Verdenstrseets tredje Rod er der en meget bellig Kilde, som bedder Urds

3:'

[-Verdens-trseet-]

{+Ver- dens- trseet-i-} og [-Nornerne.-] {-i-Nor- nerne.-i-}3°

HVORLEDES VERDEN BLEV TIL

Br0nd; ber er Gudernes Tingsted, bvor de bver Dag raadslaa og bolde Ting. Ved Brpnden er der en prsegtig Sal, bvori Nornerne eller Sksebnekvinderne bave deres Bolig. Disse raade for Sksebnen i Verden; i de senere isländske Kilder nsevnes tre. Urd, Verdande og Skuld, men undertiden mange flere, snart af Gudernes og snart af

Alfernes JEt.

Nornerne over0se hver Dag Verdenstrseet med Vand fra Urds Br0nd, for at det kan trives og holde sig frisk. I Br0nden opf0des to Svaner, hvorfra Jordens Svaner stamme. Vandet i Br0nden er saa sksert, at alt, hvad der vsedes deri, bliver fuldstendig hvidt.

Om Asken er der endnu at fortselle, at der i dens Grene opholder sig en meget klog 0rn, imellem hvis 0jne der sidder en H0g. 0p og ned ad Grenene farer et Egern, Ratatosk, og fprer Avindsord mellem 0rnen og Nidhug, Fremdeles l0be fire Hjorte om mellem Grenene og sede Trseets L0v, og i Hvergelmer er der saa mange Grme, at ingen kan telle dem.

9. Nu hsendte det engang, at Bors-S0nnerne gik langs med Strandbredden, hvor de fandt to Trseer. De rykkede dem op med Rode og skabte to Mennesker af dem, en Mand og en Kvinde. Den fprste af Spnnerne gav Aande og Liv, den

[-Menneskene-]

{+Menne- skene+} slcabes.VERDENS ASKEN —• MENNESKETS SKABELSE 37

anden Forstand og Bevsegelsesevne, den tredje Aasyn, Msele, Hprelse og Syn. Derefter gav de dem Klseder og Navn. Manden kaldte de Ask og Konen Emble, og fra dem nedstämmer hele Midgaards Befolkning, altsaa hele Menneskeslsegten. I nogle indskudte Vers i Volvens Spaa-dom, hvori Menneskets Skabelse fortselles, kaldes de tre Guder 0din, H0ner og Lodur, medens Bors-S0nnerne ellers altid bensevnes 0din, Vile og Ve. Guderne byggede sig nu midt i Verden en Borg, som de kaldte Asgaard. 0din giftede sig med Frigg, og fra dem nedstämmer Gudernes eller Asernes Slsegt. Med Jorden havde Gdin en S0n Tor.

Anm. Troen paa hellige Trseer, ved hvis Rod der udspringer Kilder, og hvor vise Kvinder have deres Bolig, er seldgammel og findes ofte omtalt hos de gotisk-germanske Folk. Bugge mener, at Lseren om Verdenstrseet er paavirket af Forestillingen om det kristne Kors; dette fremstilles f. Eks. paa engelske Stenkors fra den fprste kristne Tid i en Skikkelse, der minder om Yggdrasel. (Fig. 15). Det er muligt, men langtfra afgjort, at Bugge har Ret, idet den modsatte Anskuelse er lige saa antagelig.

Fig. 15. Korset og Asken.3§

GUDERNE 0G GUDELIVET

II. Guderne og Gudelivet.

1. Efter at der i Volvens Spaadom er berettet, hvorledes Tilstanden var i Tidernes Begyndelse, fortssetter Digtet:

Jordkredsen Bors B0rn da l0fted, de det msegtige Midgaard skabte; Sol fra s0nden paa Stenbund sken: groede af Grund grpnne Urter.

Åser mpdtes paa Idesletten, Helligdomme h0jt de bygged. Esser de grunded. Guld de smeded, virke Tsenger, VserktdJ danned.

Paa Tun*) de tavled, trpstig var de, — gyldent var alt, hvad Guder aatte**) — til der trende Turse-m0er kom, Jsevninge stserke fra Jsettehjem.

Denne Gudernes Guldålder, Uskyldighedens Tid, varer ikke ret Isenge. Som et Varsel om, at «Synden skulde komme ind i Verden», indfinde sig de tre Tursemper, som man almindelig antager for at vsere Nornerne. Dette Trsek gaar igen i de fleste udviklede Hedningereligioner: man kan ikke fatte Sammenheengen i Verden uden at opstille Troen paa en ubpnhprlig Sksebne, som selv

*) den Mark, hvorpaa Gaarden er bygget, **) ejede.

[-Guldalderen-]

{+Guld- alderen+} .GULDALDEREN 0G DENS 0PH0R — VANERNE 39

Guderne maa b0je sig for. De hedenske Guder ere msegtige, men ikke almsegtige.

2. Foruden Aserne, som nedstamme fra Bor, have Nordboerne ogsaa teenkt sig en anden Gudeslsegt, Vanerne, om bvis Oprindelse de gamle Kilder kun give os faa og uklare Oplysninger. Kun eet kan man bestemt udrede: det kom til en Kamp mellem de to Gudeslsegter. Den endte, som det synes, med Asernes Overvindelse, hvorefter de stridende Parter sluttede Fred og Förlig og gav binanden Gidsler. Derved kom Njord og bans to Bprn Fr0j og Fr0ja til Asgaard.

Anm. I Ynglingesaga giver Snorre nsermere Oplysninger: Vanerne, der boede i Vanahejm, gav som Gidsler deres prsegtigste Msend, Njord den rige og bans S0n Fr0j, men Aserne gav til Gengseld derfor H0ner, som i enbver Henseende saa ud, som Hpvdinger b0r, og var en stor og meget smuk Mand. Med bam sendte Aserne den meget vise Mimer, og Vanerne gav for bam den viseste i deres Flok, Kväser. H0ner blev straks en anset Hpvding; tbi Mimer Iserte bam Raad for alle Uraad. Men var ban stedt paa Tinge eller i andre Samlag, bvor Mimer ikke var nservEerende, og man forelagde en eller anden vanskelig Sag for bam, svarede han altid: lad andre afgpre det! Saa fik Vanerne snart en Mistanke om, at Aserne havde narret dem ved Udvekslingen af Gidsler, hvorfor de tog Mimer, halshuggede bam og sendte Hovedet til Aserne. Odin salvede Hovedet med Lsegeurter, saa det ikke kunde raadne, og frem-

[-Va-nerne.-]

{+Va- nerne.+}

H0ver og Mimer. 3 §

GUDERNE OG GUDEEIVET

sagde Tryllesange over det, saa at det talte og aabenbarede bam mange Ipnlige Ting.

Vanerne vare troldkyndige i sserlig Grad. Erpja var den fprste, der hos Aserne 0vede Sejd, en gsengs Trolddom blandt Vanerne. Njord havde avlet de nsevnte to B0rn i Aigteskab med sin Spster; men hos Aserne var Giftermaal mellem saa nsert beslsegtede forbudt.

Guldvejg. Volvens Spaadom fortseller, at Anledningen til Kampen var denne. Der kom en troldkyndig Kvinde ved Navn Giildvejg fra Vanerne til As-gaard. Hun voldte kun Ulykker, og Aserne besluttede at drsebe hende. De l0ftede hende paa Spyd og brsendte hende paa Baal, men tre Gange fodtes hun igen og blev brsendt paa ny. Vanerne krsevede Oprejsning; men der opnaaedes intet Eorlig:

Odin sit Spyd slynged mod Hser; Verdens fprste Eejde var det; Gudeborgens Ringmur brpdes, stridsfro Vaner paa Sletten vrimled.

Vi kunne nu selv drage den Slutning, at Aserne maatte slutte Ered; derom forteller Digtet intet, og heller intet om, hvorledes Guderne fik deres Borg opfprt igen.

Snorre siger, at de tingede en Jsettebygmester til dette Arbejde; han maatte kun have Hjselp af sin Hest Svadelfare og skulde fuldfpre Arbejdet i een Vinter. Var Borgen ferdig den fprste Sommerdag,GUEDAEDEREN OG DENS OPH0R — VANERNE

41

skulde han i Byggelpn have Er0ja og Sol og Maane; hvis ikke, skulde han derimod g0re Vserket ferdigt uden Betaling. Aserne gik efter Eokes Raad ind paa disse Vilkaar, og Jsetten lod Guderne aflsegge dyre Eder paa, at de vilde give bam frit Eejde. Arbejdet skred rask fremad, og da det nsermede sig sin Euldendelse, forbitredes Aserne paa Eoke og vilde drsebe bam, hvis han ikke fandt paa Raad. Eoke blev bange for sit Eiv og indsaa, at det gjaldt om at ber0ve Jsetten hans Medhjselp, Hingsten. Han forvandlede sig derfor til en Hoppe, som lokkede Svadelfare ind i Skoven, bort fra Arbejdet. Da Bygmesteren nu saa, at dette ikke kunde blive ferdigt i rette Tid, blev han rasende, saa Guderne maatte kalde paa Tor; «straks var han der, og dernsest for Hammeren Mjolner i Euften, det blev den, ikke Sol og Maane, der betalte Arbejdslpnnen; han slog et saadant fprste Hug, at Hjerneskallen brast i

smaa Stykker.» — Af Hoppen fpdtes senere et Fpl, der blev Odins berpmte Gånger, den ottefodede Slej pner.

Medens Snorre pjensynlig gotter sig over Tor og den Kraft, bvormed han knuser den arme Jsette, er der i Volvens Spaadom Alvor og Frygt over Skildringen; thi Guderne have begaaet eet Mord, hertil kommer nu et nyt, der indledes med Forrsederi og Troskabsbrud:

Kun Tor slog til i Trods og Harm, sj siden han sidder, naar sligt spprges; da blev sveget svorne Eder, helligt Förlig, haandgivne L0fter.3§

GUDERNE OG GUDEEIVET

Odin foruroliges herover, idet han forudser, at Gudernes Eyksalighed nu er forbi, og frygter for, hvad der skal komme. Greben af Anelser lader han Gjallarhornet skjule ved Mimers Brpnd og sstter sit ene 0je i Pant hos den vise Jstte for en eneste Drik af Vi sdom skil den.

Her maa vi forelpbig standse for at give en Skildring af de enkelte Guder og Gudinder samt deres Eorhold til Menneskene.

3. «Da sagde Ganglere (o: Kong Gylfe): hvilke ere Aserne, som det er Menneskenes Pligt at tro paa? Hpj svarer: tolv ere Aserne af Gudernes JEt. Da mslte Jsvnhpj: ikke ere Asynjerne uhelligere, og ikke formaa de mindre. Da mslte Tredje: Odin er stprst og sldst af Aserne.»

Det er omtalt foran, hvorledes Snorre har bragt et vist System i Gudelsren; navnlig sstter han stor Pris paa at indfpre Tallene tre og tolv i sin Eremstilling. Skpnt det vistnok kun er faa af disse Guder og Gudinder, som vore Eorfsdre virkelig have tilbedt, forekomme de saa tit i den senere Digtning, at vi maa begynde med en kort Omtale af dem alle, idet vi saa nser som muligt fplge Snor re.

Åser og [-Åsynjer.-] {+Åsyn-jer.+}ODIN — TOR

43

4. Odin er stprst og seldst af Aserne og Odin. raader for alle Ting; hvor msegtige de andre Guder end ere, saa tjene de ham dog alle ligesom

B0rn deres Eader. Erigg er hans Hustru, og hun kender n0je ethvert Menneskes Sksebne, men giver sig dog ikke af med Spaadom. Odin hedder Alfader, fordi han er alle Guders Eader, men kaldes og Valfader, fordi alle de ere hans kaame Spnner, som falde paa Valpladsen; dem giver han Plads i Valhal og Vingolf og de hedde da Ejnherjer. Odin kaldes ogsaa Hsenge-gud og har mange flere Navne, som man kan Isese om i Eddadigtet Grimnismål.

5. Tor er fremmest blandt de andre Åser; Tor. han kaldes Asetor eller Agetor og er stserkest af

alle Guder og Mennesker. Hans Rige hedder Trudhejm eller Trudvang, men hans Hal hedder Bilskirner. I den Sal er der 540 «Gulve», og det er det stprste Hus, som nogen Sinde er blevet bygget. Tor har to Bukke; naar han ager, trsekke de hans Vogn, og da kaldes han Agetor. Eremdeles har han tre vidunderlige Kostbarheder: den ene er Hammeren Mjolner, som Rimturser og BJeergriser kende, naar han kommer; det er heller ikke saa underligt, thi den har knust mangen en Hjerneskal paa deres Esedre og Ersender; dernsest Styrkegjordene; naar han spsender dem om sig,3§

GUDERNE OG GUDEEIVET

vokser hans Asestyrke til det dobbelte; endelig Jsernlufferne til at gribe om Hammerskaftet med. Ingen er saa klog paa Eortidskundskab, at han kan opregne alle Tors Storvserker.

Balder. 6. En anden S0n af Odin er Balder; om ham er der kun godt at sige, han er den bedste af alle, og alle rose ham. Han er saa fager og skinnende af Aasyn, at det lyser ud af ham, og en Urt er saa hvid, at man har sammenlignet den med Gudens Ojenhaar og kaldt den Baldersbraa; den er hvidest af alle Planter. Balder er den viseste, mest veltalende og naadigste af alle Aserne. Men den Natur fplger ham, at ingen af hans Domme holdes.

Hans Bolig er i Himlen, i Brej-dablik, og paa det Sted maa intet urent v£ere.

Njord. 7. Njord bor i Himlen, i Noatun. Han raader for Vindens Gang og stiller S0 og Ild; ham skal man anraabe til S0s og paa Jagt. Han er saa rig paa Land og Gods, at ban kan sksenke dem rigeligt deraf, som bede bam derom. Egentlig var ban f0dt i Vanabejm; men som vi foran have b0rt, gav Vanerne bam som Gidsel til Guderne i Asgaard. Her blev ban gift med Skade, en Datter af Jsetten Tjasse. Skade vilde belst leve oppe i Trymhejm mellem Fjseldene, hvor bendes Fader bavde sin Gaard; Njord derimod boldt mest af Spens Nserbed. De enedes saa om

Skade, Tjasses Datter.BAFDER — NJORD — FR0J OG FR0JA 45

skiftevis at opbolde sig ni Dpgn i Trymbejm og Noatun; men da Njord kom tilbage fra Fjseldene, kvad ban: Fede ere mig Fjseldene, og dog opholdt jeg mig ikke Isenge der, kun ni Ntetter; Ulvenes Tuden tykkes mig ilde i Sammenligning med Svanernes Sang. Men Skade svarede om Noatun: Sove kunde jeg ikke paa Strandens Bredder for Fugles Skrig; bver Morgen vsekker Maagen mig, naar den kommer fra Skoven. — Derefter drog hun op i Bjsergene og blev boende der; hun Ipber ofte paa Ski og sky der Dyr med sin Bue, hvorfor hun ogsaa kaldes Ski-Gudinde.

8. Njord i Noatun havde som foran berprt i Vanabejm faaet to Bprn, Spnnen Fr0j og Datteren Frpja. Fr0j er den herligste blandt Aserne; han raader for Regn og Solskin og derigennem for Jordens Grpde, hvorfor man skal paakalde ham for at opnaa gode Aar og Fredstider, ligesom han ogsaa raader for Menneskets Fykke med Hensyn til Gods. Hans Bolig hedder Alfhejm. Spsteren Frpja er herligst blandt Asynjerne og bor i Himlen i den Borg, der hedder Folkvang. Naar hun rider til Kamp, tager hun den halve «Val» (o: de faldne), men Gdin den anden Halvdel. Hendes Sal hedder Sessrymner, og hun har en Vogn, som trsekkes af to Katte. Hende skal man paakalde i alt, hvad der vedrprer Kserlighed. Selv fik hun til Husbond

Fr0j og Fr0ja.3§

GUDERNE 0G GUDEFIVET

en Mand ved Navn 0d, hvem hun elskede hpjt; men han forlod hende og for bort ad lange Veje, medens hun sad grsedende tilbage. Hendes Taarer var det rpde Guld; hun ejede det kostelige Smykke Brisingemen, hvorfor hun ogsaa kaldtes Menglad (den smykkeglade); af hendes andre Tilnavne kan fremheeves Gefn, Vanadis og Mardal (den over Havet lysende).

Tyr. 9. Djservest og modigst blandt Aserne er

Tyr; han raader is£er for Sejr i Kamp, hvorfor tapre Msend bpr anraabe ham. Som et Bevis paa hans Djservhed kan anfpres Fenresulvens Fsenkning (se Stk. 14), hvorved han mistede sin hpjre Haand. Tyr kaldes derfor den enhaandede As’, men ingen kalder ham Msendenes Forliger.

10. Brage er Skjaldekunstens Gud, og han er gift med Idun, der vogter de ASbler, som Guderne spise af, naar de seldes, hvorefter de blive unge igen, og saaledes vil det vedblive at gaa lige til Ragnarök.

11. Hejmdal kaldes den hvide As; han er stor og hellig; ni Mper, som alle vare Spstre, fpdte ham. Han kaldes ogsaa Gidlentanne; thi hans Tsender ere af Guld, og hans Hest hedder Giddtop. Som foran omtalt bor han i Himmel-bjeergene ved Asebroens Ende som Broens og Gudernes Vogter. Han behpver mindre Spvn end

Brage og Idun.

[-Hejmdal.-]

{-tHejm- dal.-t}TYR — BRAGE — HEJMDAF — ANDRE ÅSER 47

en Fugl, ser lige saa godt Nat som Dag hundrede Raster frem for sig og har saa skarp en Hprelse, at han hprer

Grsesset gro paa Marken og Ulden vokse paa Faa-rene. Hans Lur hedder Gjallar horne t(¥\g. 16*), som klinger saa h0jt, at det kan hpres over alle Verdener, og hans Svserd hedder HofidS (Hoved).

12. Fremdeles kan nsevnes Odins hlinde Spn Hoder, den tavse As Vidar, som er stserkest nsest efter Tor, Vale, som er Spn af Odin og Rind, samt Tors Stedspn Ull i Ydale, der er uovertrseffelig som Bueskytte og Skilpher og god at kalde paa i Enekamp. Forsete hedder Balders

Andre Åser.

*) Fra et engelsk Stenkors. Hejmdal som Billede paa Kristus?

Fig. i6. Hejmdal med Hornet?3§ GUDERNE OG GUDEEIVET

og Nanna Nepsdatters Spn, som i Himlen ejer Salen Glitner og er Retferdighedens Gud, der forliger alle vanskelige Sager.

Paa Helgoland (Eositesland) dyrkedes ved de kristne Missionärers Ankomst en Guddom Eosite, som man antager for den samme som Nordhoernes Eorsete. Han havde et stort Tempel; ingen maatte rpre Gudens Kvseghjorde eller andre Ejendele, og selv hans hellige Brpnd maatte man kun stiltiende 0se af.

Eoke. 13.1 Asernes Tal kan man ogsaa regne ham,

som nogle kalder Asernes Kivvolder, al Svigs Ophavsmand og Guders og Menneskers Sksendsel. Han hedder Eoke eller Eopt og er Spn af Jsetten Earhaute og Jsettekvinden Eaufey (E0v0). Eoke er smuk og fager af Aasyn, men ond af Karakter og meget föränderlig af Vsesen. Han sidder inde med stor Snildhed og Eorslagenhed, og skpnt han ofte voldte Aserne de stprste Ulykker, kunde han lige saa tit med sin Snuhed hitte paa Udveje igen. Eokes Hustru hed Sigyn, deres Spn Nare eller Narfe.

14. Men Eoke havde flere Bprn. I Jsettehjem levede en Kvinde ved Navn Angerhode, og med hende avlede Eoke et frygteligt Afkom: Ulven Eenrer, Slangen Jorm ungand eller Midgaardsorm og Hel. Da det var spaaet, at disse B0rn skulde volde store Ulykker, kastede Guderne Midgaards-

Eokes A flcod i .EOKES AEKOM — ASYNJERNE

49

ormen ud i det dyhe Verdenshav, hvor den voksede sig stor og omslyngede hele Jorden. Hel kastedes ned i Niflhejm, hvor hun hlev Underverdenens Dronning; men Ulven opdrog Aserne hjemme hos sig. Da den hlev stor, kom dens onde Natur rigtig for en Dag, hvorfor de hesluttede at hinde den. De to fprste Kseder sprsengte den med Eethed. Eprst den tredje Esenke Glejpner kunde holde; men den var ogsaa lavet af Kattefodens St0j, Kvindeskseg, Bjsergets Rpdder, Bjprnens Sener, Eiskens Aande og Euglespyt. Ulven vilde ikke lade den tynde og uanselige Esenke Isegge paa sig, da den anede Svig, indtil Tyr som Pant ståk sin hpjre Haand ind i Udyrets Gah. Alle Guderne lo, da Esenken snprede dens Eemmer sammen, undtagen Tyr; han mistede jo sin Haand.

15. «Hvilke ere Asynjerne? Hpj svarer: Erigg er den ypperste;» hun har en meget herlig Bolig, som hedder Eensale. Om hende og Erpja er der imidlertid talt foran. En anden Gudinde er Saga i Spkkvahekk; Ej r er den hedste Esege; Gefjon er en Mp, og hun tjenes af alle dem, der dp som Mper; en anden Mp er Eulla, der har flagrende Haar med gyldent Hovedhaand; hun er Eriggs Terne og kender hendes Ipnlige Raad. Eremdeles kan nsevnes Epftets Gudinde Var, der lytter paa de Aftaler, som Msend og Kvinder yde

Mortensen : Mytologi. 4

[-Asynjerne.-]

{-I- Asy n- j erne. -I- } 3 §

GUDERNE OG GUDEEIVET

hverandre, ligesom hun ogsaa hsevner ethvert Brud paa dem, samt Sjofn og Eofn.

Valkyrjer. Endnu maa nsevnes de Kvinder, som kaldes Valkyrjer og gaa for Borde i Valhal. Dem sender Odin til enhver Kamp; de «kaare Val» og raade for Striden og dens Udfald. Der omtales mange med forskellige Navne, som alle betyde Kamp og Krigslarm.

16. Valhal er tsekket med gyldne Skjolde og har 540 Dpre; gennem hver af disse kan der gaa 800 Ejnherjer paa een Gang. Uden for Valhal ligger Eunden Glaser, hvis E0v er skinnende Guld. Odins Helte leve af Elsesk, som Galten Ssehrimner yder dem; dertil drikke de Mjpd, som udflyder fra Geden Hejdruns Yver, medens den selv nipper Epvet af Valhalstrseet.

Hver Dag, naar Ejnherjerne vaagne, ifpre de de sig Hserklseder og gaa ud paa Tunet for at ksempe mod hverandre. Men de faldne rejse sig igen, og alle vende om Aftenen glade og forligte tilbage til Drikkelaget i Odins Sal. Saaledes staar der i Eddadigtet om Vaftrudner:

Alle Ejnherjer paa Odins Tun mpdes hver Dag i Drechning. Val de kaare, fra Kamp de ride, sidde de sonede sammen.

Men det er kun de tapre vaabendpde, der gaa til Odin; de sotdpde gaa ned til Hels Skyggerige.

Eivet i Valhal.VERDENSUNDERGANGEN NORMER SIG SI

17.1 Volvens Spaadom skildres nu Gude- og Menneskelivets videre Eorlpb. Det viser sig, hvor rigtige Odins onde Anelser have vseret. Valkyrjer ride frem med svungne Spyd; det betyder Ufred og Krig i Verden. Jsetterne begynde at samle og ruste sig til den sidste Kamp med Guderne, og nu hsender ogsaa Verdens stprste Ulykke: Balder, Eromhedens og Uskyldighedens Gud, gaar efter Sksebnens Bestemmelse til Hel. Onde Drpmme have varslet om Eare for hans Eiv, Erigg tager alt dpdt og levende i Ed, undtagen den smsekre og myge, men meget fagre Vaand, Mistelten:

Era hin Vsekst kom — saa veg den syntes —

Smertes-Spydet, slynget af Hoder.

Erigg i Eensal felded Taarer

for Valhals Ve. Ved I end? eller hvad.

18. Vel er det Balders blinde Broder, som bliver Sksebnens Redskab; men bag ved ham staar’ Eoke, alt ondts Ophavsmand. Guderne tage en forferdelig Straf over ham, idet de med hans egen Spns Tarme snpre ham fast til tre paa Kant rejste Stene og feste en Edderorm over hans Ansigt. Hos ham staar imidlertid hans trofaste Hustru Sigyn og opfanger Giften i en Skaal; men hver Gang den er fyldt, og hun maa tpmme den for dens Indhold, vrider Eoke sig i frygtelige Smerter, saa

[-Verdens-undergangen-]

{+Verdens- under- gangen-i-} nsermer sig.

[-Misteltenen.-]

{-i-Mistel- tenen.-i-}

Eoke straffes.52

Jorden skselver derved (Eig. 17*). Det nytter jo dog kun lidet, da Balder maa blive hos Hel. Odins Eig. 17. Eokes Straf.

*) Era et engelsk Stenkors. Billedet opfattes af de fleste som forestillende Eokes Straf, idet Eoke skal betegne «denVERDENSUNDERGANGEN NORMER SIG

SI

Svend Hermod opnaaede vel Dpdsgudindens Tilladelse til hans Tilbagekomst, hvis alt i Verden vilde grsede over hans D0d. Det skete; kun Jsettekvinden Tok, som man fandt i en skummel Bjserg-hule, vilde «gr£ede med t0rre Taarer», hvorfor Hel beholdt, hvad hun havde. Men de fleste mene, at det var Loke, som havde paataget sig denne Jsettekvindes Skikkelse for at stette Krönen paa sit Vserk.

19. Nu bryder det onde rigtigt l0s, og der be-gaas store Forbrydelser i Verden: mensvorne Msend, Mordere og Forfprere maa vade gennem tunge Strpmme i en Sal paa Nastrond (Ligstranden), fjernt fra Solen. Dens D0r vender mod Nord, Edder drypper indj ad Lyren*), og Löftet er flettet af Ormerygge. Den ssedelige Fordservelse tiltager i en forferdelig Grad:

Br0dre blive hinandens Bane, monne Spskende Slsegtskab spilde, haard blir Verden, Hor gaar i Svang, ingen Mand den anden skaaner.

Saa kommer endelig det forferdelige Sammenstpd mellem Kampguderne og de onde Magter i Verden, hvor alle gaa til Grunde. Men Kampens Slutning betegner kun, at en ny Jord, med Guder og Mennesker i lutret Skikkelse, fremstaar.

bundne Djsevel». Jvfr. de to foregaaende Figurer og Bemserkningen om Bugges Tydning.

*) Tagaabningen.

[-Nastrond.-]

{-i-Na- strond.-i-}54 RAGNARÖK III. Ragnarök.

1.1 Verdens sidste Tider indtraf fprst den frygtelige Fimbulvetr (Storvinter), som gentoges endnu tre Gange. Da det afgprende Ojeblik nsermer sig, skselver Verdenstrseet, sk0nt det endnu bliver staaende; alle rseddes i Hels Rige, Dvtergene st0nne i Fjseldene, og det brager i Jsettehjem, medens Guderne holde deres sidste Ting, og Hejmdal sender Gjallarhornets kaldende Toner ud over Verden. Fenrer sprsenger sin Lsenke, og Mid-gaardsormen krummer sig i Jsettevrede og pisker Havet i taarnhpje Bplger. Ostfra kommer Hrym med Skibet Naglfar, bygget af d0de Msends Negle, nordfra sejle Hels Spnner over Havet med Loke til L0rer, og sydfra rider Surt med Llammesvserdet frem i Spidsen for Muspels Spnner. Da styrter Asebroen sammen under Hestenes Hove, og Himlen staar i Brand. Lenrer farer frem med gabende Mund; dens Overksebe r0rer Himlen, medens Underkseben slseber langs Jorden; Ild spruder ud af Udyrets 0jne og Nsesebor, da Odin mpder det i Kamp, kun for at opsluges af det forferdelige Gab, Hejmdal ksemper med Loke, Lr0j og Surt blive hinandens Banemsend.

[-Gudefjenderne-]

{-i-Gude- fjen- derne-i-} samles.

Naglfar.KAMPEN OG GENL0DELSEN

55

2. Det sidste Led i Kampen er Tors Sejr over Midgaardsormen. Himlens og Jordens vseldige Gud knuser med Hammeren sin Dpdsfjendes Hoved; men kun ni Skridt vakler han bort, f0r han segner d0d til Jorden, kvalt af 0rmens Edder:

Hlodyns*) store S0n fremstander: Jordens Gjord**) om Luften gaber, Gl0d den spruder. Gift den spyer; Gdin- Spnnen 0rmen mpder.

Vred den vejer Midgaards Vogter — monne Msend da Mandhjem r0mme. Fjorgyns Barn ni Fjed vakler bort, saaret af Snogen, den svig-smidige.

Nu sortner Solen, Jorden synker i Havet, de klare Stjerner styrte ned fra Himlen, og alt gaar op i Brand og Luer. Det er Ragna-rok, Gude-krisen, den sidste Sksebne, hvoraf Valhals-Guderne rammes.

3. Snorre genfortseller Ragnaroksmyten med omstsendelig Beskrivelse af alle Enkeltheder. Kampen staar paa Sletten Vigrid, som er hundrede Raster paa hver Led. Tyr ksemper med Helvedhunden Garm, Sol og Maane sluges af Ulvene, og det er Surt, som slynger Ild over Jorden. Men inden den Tid har Vidar, Odins tavse Spn, hsevnet

*) Hlodyn og Fjorgyn ere Navne paa Jorden, Tors Moder.

**) o: Midgaardsormen.

Tor ksemper med [-Midgaardsormen.-] {-i-Mid- gaards- ormen.-i-}

Snorres [-Fremstilling.-] {-i-Frem- stilling.-i-}56

RAGNARÖK

[-Genfpdelsen.-]

{-i-Genf0- delsen. -I-}

Gudefaderens Dpd; han trseder med sin tunge Sko i Ulvens Underksehe, griher med sine Hsender i Overksehen og spnderriver derefter Udyrets Gah (Fig. 18*).

4. Men Undergången er kun forelphig og ikke evig. Volvens Spaadom fortssetter med sin dejlige Skildring af den nye Himmel og Jord, hvor Retferdighed og Fred skal herske. Jorden stiger for anden Gang, grpn og herlig op af Havet. De genfpdte Åser mpdes atter paa Idesletten, mindes Mid-gaardsormen, det gamle Gudeliv og det sidste forferdelige Sksehuestevne. Saa finde de i Grsesset de underfulde gyldne Tavlhrikker, som de selv ejede i Tidernes Morgen. Da

*) Fra et engelsk Stenkors; jvf. Fig. 17.

Fig. 18. Vidar.GENF0DELSEN

57

oprinder en ny Guldålder og Lyksalighedstilstand, som skal vare evig:

Agre monne usaaet vokse, ondt mon hedres, Balder kommer; han hor med Hoder i Hropts*) Haller, Valguders Sal. Ved I end eller hvad?

Sal ser jeg staa — mer favr end Sol, udi Gimle gyldentekket; skal der skyldfri Skarer dvsele og i Livstid Lykke nyde.

Kommer herlig Stor-Herskeren, stserk fra oven, alt han styrer; Dom han siger. Strid han stiller, festner Vdtsegt, som vare vil.

5. Heller ikke Snorre ved at herette os, hvem Storherskeren er. Derimod fortseller han i Overensstemmelse med et andet Eddakvad om den nye Menneskesltegts Opstaaen: I Hoddmimers Holt skjulte to Mennesker, Lif og Liftraser, sig under Verdenshranden; de fik Morgendug til Nsering, og fra dem nedstamme alle kommende Menneskeslsegter. Fremdeles faa vi i et gammelt Kvad at vide, at Alfrodul (Alfeglans o: Solen), fpr Ulven sluger hende, fpder en Datter. Den M0 skal k0re ad Moderens Veje, naar Guderne d0.

*) Odins Tilnavn.

Den nye Slsegt.ANDET AFSNIT.

SJsele, Dsemoner og Guder.

I. Den almindelige Folketro («Lavere Mytologi»).

1. Der er i den almindelige Indledning gjort opmserksom paa, at Dyrkelsen af Sjtele og Naturdsemoner, som er de hedenske Religioners seldste Grundlag, har fremhragt en Rsekke overtroiske Forestillinger, der have holdt sig meget Isenge i Folks Bevidsthed, ja hvoraf vi endnu i vore Dage finde tydelige Spor. De samme

Grundforestillinger gaa i denne Henseende igen hos alle Hedningefolk, om end Troen i det enkelte har udviklet sig paa en meget forskellig Maade. Der findes her en fremtreedende Overensstemmelse hos alle gotiskgermanske Folk, og vi skulle nu fremdrage nogle Hovedpunkter fra denne saakaldte lavere Mytologi, der er uafhsengig af den mere udviklede Statsreligion, som isser faar sit Prseg af de hpjest udviklede i Samfundet.

Den lavere [-Mytologi.-] {-tMyto- logi.-t}LAVERE MYTOEOGI — MARERIDT

59

2. Et af de tydeligste Beviser paa Sjselens Uafhsengighed af Eegemet og dens Evne til at grihe ind i de levende Menneskers Eiv fandt vore Eorfedre som andre Hedningefolk i Mare og Dr0m, som de manglede alle Eorudssetninger for at forklare paa anden Maade. De gik derfor ud fra, at det var Aander, som ssedvanlig i Dyre- eller Menneskeskikkelse. Gennem den mindste Ridse eller Sprsekke slipper Maren ind til den sovende, piner og plager ham saa slemt, at han hliver syg, eller det volder hans D0d. Den f0les som en knugende Vsegt paa Bry st eller Struhe; Maren «tr£eder» eller «rider» den sovende, vandrer fra Benene op ad ens Eegeme og stikker Tungen i Halsen paa sit Offer for at hindre det fra at skrige. De nordiske Eolk have lige til vore Dage fastholdt Troen paa Maren som et övernaturligt, kvindeligt Vsesen, hvorom der har dannet sig mange Sagn. En Mare kan kun slippe ud samme Vej, som den er kommen ind; stopper man Aahningen til, er den fangen. Det samme sker, hvis man nsevner dens Navn.

I Ynglingesaga fortselles om Kong Vanlande, som havde sveget sin finske Brud Drifa, at han til Straf herfor hlev drseht af en Mare, som Einnernes Tryllekunster skaffede ham paa Halsen. Han hlev pludselig spvnig og lagde sig til Ro: men da han

[-Mareridt.-]

{-i-Mare- ridt.-i-}6o

DEN AEMINDEEIGE EOEKETRO

havde sovet lidt, raahte han, at en Mare traadte ham. Kongens Msend ilede til for at hjselpe: men tog de fat i Hovedet, traadte Maren Benene, saa de vare lige ved at hrsekke, og for de ned til Benene, var hun straks paa Eserde oppe ved Hovedet, hvorfor Kongen ogsaa hlev pint ihjel.

3. Det er en hekendt Sag, hvilken Rolle Drpmme spille i Eolkehevidstheden. I vore Esedres Digtning varsles enhver st0rre Begivenhed af Dr0mme, hvorigennem Sksehnen paa en Maade aahenhares for Menneskene. Balder havde onde Dr0mme f0r sin sksehnesvangre D0d, og i de isländske Sagaer og i vore danske Eolkeviser m0de vi Dr0mme hvert 0jehlik. Sj selen kan allerede i ens levende Eive forlade Eegemet og vandre viden om, som man oplever det i Dr0mme. En saadan Sjsel kaldes i det gamle Sprog hugr (Hu); den antog de forskelligste Dyreskikkelser, oftest som Bj0rn, Ulv eller 0rn. En Mand drpmte, at han gik ud fra sit Udhus, og da saa han nogle Ulve komme Iphende sydfra ind paa Marken; der var 18 ialt, og en Hunrsev l0h i Spidsen for dem. Da han hlev vsekket, vidste han straks, at det var manna hugir (Msends Sjsele), som varslede forestaaende Kamp. Den hellige Biskop Jons «Hu» var ofte sysselsat med, hvad der hprte Gudstjenesten til, haade f0r Bispen faldt i S0vn, og inden han vaagnede. — Af samme Sprogrod som 0rdet

[-Dr0mme.-]

{-|-Dr0m- me.-i-}

Menneskets lUuil.DR0MME - HAMSKIETE 6i

Dr0m (oldnordisk draumr) er ogsaa det gamle 0rd draugr, der snart hetegner Sj selen som Gengånger, snart har samme Betydning som hugr. Den fselles Grundhetydning synes at vsere «trykke, knuge». Derfor hruger det seldre Sprog ogsaa Udsagnsordet at drpmme i en ejendommelig Ssetningshygning, f. Eks.: denne Mand har ofte dr0mt mig (opr. = har ofte pint mig, som Mare, mens jeg sov; senere = har ofte fremstillet sig for mig i Dr0mme).

4. Et beslsegtet Forhold frembyder vore Fsedres udbredte Tro paa Hamskifte o: Sjselens Evne til at forlade Fegemet og paatage sig en anden Skikkelse, Ham. I Ynglingesaga fortselles om Odin, at ban «skiftede Hamme; Kroppen laa da som spvndrukken eller dpd, men selv var han saa Fugl eller Dyr, Fisk eller Orm og for i en Haandevending i eget eller andres JSrinde til fjerntliggende Fande». Frpja havde en Falkeham, Valkyrjerne fl0j i Svane-, og Jsetterne oftest i Ornehamme.

Mennesker, som sserlig havde Anlseg for Hamskifte, kaldtes hamramme (hamstserke) eller Ham-l0bersker. Under samme Synspunkt bpr vi vistnok betragte Bersserkegangen. Stridsmsendene, som i Kampens Hede bleve overfaldne af vildt og dyrisk Raseri, kaldtes Bersserke eller Ulv hedner o: Msend, som bsere Pelse af Bjprne- eller Ulveskind;

[-draumr-draugr.

Hamskifte-]

{-i-draumr- draugr.

Ham- skifte-i-}

Hamram. Bersserk.öo

DEN AFMINDEFIGE FOFKETRO

men den oprindelige Tro var vel, at de for i Bjprneeller Ulvehamme.

5. Men isser de dpdes Sjsele «gaa igen». Det vrimler i den seldre nordiske Fitteratur med Vidnesbyrd om Troen paa Gengangere. Oftest vende de tilbage til den Bolig, de havde i levende Five, eller de fserdes med Forkserlighed i Nserheden af deres Begravelsesplads. Tit forvolde Draugerne kun ondt, naar de gaa igen, og de efterlevende maa bestaa farlige Kampe med dem, indtil de bleve försvarligt «dyssede» o: nedlagte i en H0j af opkastede Sten.

Den berpmte isländske Hpvding Olaf Paa paa Hjardarholt havde mange Tjenestefolk. En Dag kom den Mand, som vogtede det golde Hornkvseg, og bad sig fritaget for dette Arbejde, da han hellere vilde udfpre noget andet. Olaf mente, at han skulde udfpre den Gerning, han var sat til; men Manden vilde saa hellere s0ge sig en anden Plads. Olaf gik da med ham om Aftenen hen til Kostalden, der laa langt borte fra Gaarden, for at underspge, hvad der kunde vsere i Vejen. Karlen fik Ordre til at binde Kreaturerne fast, efterhaanden som Olaf drev dem ind. Han gik nu ind ad Dpren, men r0g i det samme tilbage i sin Husbondes Arme, inden denne kunde se sig for. Olaf spprger da, hvorfor han bserer sig saa akavet ad. Han svarer: «Hrap staar i Fjpsdpren og famler efter mig; men jeg har faaet nok af at tage Fivtag med ham.» Hrap var en ondsindet isländsk Bonde, som efter eget 0nske var bleven begravet staaende under

[-Gengangere-]

{-I-Gen- gangere-i-}GENGANGERE 63

Dpren til et af sine Huse «for bedre at kunne överse sit Eje», og som siden havde plaget hele Omegnen ved at gaa igen og sp0ge. Olaf gaar nu ind i Dpren og stpder efter Hrap med sit Spyd; Spidsen knsekker imidlertid af, og Genferdet forsvinder ned i Jorden. Den nseste Morgen drog Olaf hen til det Sted, hvor Hrap var bleven «dysset», og lod ham grave op. Han var endnu ikke raadnet, og Olaf fandt ogsaa sin Spydspids hos Eiget. Dette blev nu brsendt og Asken kastet i Havet. Fprst da fik Folk i Herredet Ro.

Undertiden var det Interessen for de efterlevende, som drev Gengangeren tilbage til Jorden. Han vender tilbage for at sone en Brpde eller af Esengsel efter at gense sine ksere. Senere vil der blive fortalt om Helge Hundingsbane, som i Gravhpjen modtager Bespg af sin elskede Sigrun (Folkevisen om Aage og Else, Eenore). Herhen hpre ogsaa de vidt udbredte Folkesagn om den vilde Jagt, fredlpse Aander, der i uhyggelige Skikkelser, paa hovedlpse Heste og med deres egne Hoveder under Armen ved Natte tider jage gennem Euften. Fra Danmark kende vi Abels Jagt ved Slien, Valdemars ved Gurre, Nordmsendene tale om Asgaardsreien.

6 . Af SjEeletroen udvikler sig ganske naturlig den Opfattelse, at de d 0 des Sjrele ogsaa kunne kaldes tilbage til Jorden mod deres Vilje og efter Menneskenes 0nsker. Man kan «mane» dem frem, naar man kender de rette Tryllemidler dertil. I

Gengangere i Folkesagnene.

D 0 de manes .60

DEN ALMINDELIGE EOEKETRO

Eddasången om Balders Dr0mme rider Odin ned i Underverdenen til en Volves Gravsted, kvreder strerk «Valgalder» over den d0de, der saa trreder frem og taler «Eigord». Svipdag, Helten i et andet Eddadigt, gaar til sin Moder Groas Grav og kalder hende frem til Bistand. Hervor maner sin Eader Angantyr frem af Gravhpjen paa Sams0 og tvinger ham til at udlevere Svrerdet Tyrfing. Troen paa Maning er reldgammel og felles for alle Eolk af vor Sprogstamme; det synes, som om vor reldre Poesi isser har omfattet Tryllesange af forskellig Slags, bl. a. ogsaa til dette Brug.

7. Eige fra de reldste Tider have vore Eorfedre baaret srerlig Omsorg for de dpdes Begravelse. Man medgav dem det fornpdne til deres fortsatte Eiv, snart blot npdvendige Brugsgenstande, snart pragtfulde Redskaber og Smykker. Der er tydelig Udvikling at spore fra Sten- og Bronzealderens Gravfund til Jrernalderens Mosefund og Vikingetidens nedlagte Skibe. Men ogsaa fra den historiske Tid have vi gode Oplysninger om vore Eredres Begravelsesskikke. Som en Slags Offer til den afdpde maa man opfatte Arvepllet, hvorved man oprindelig trenkte sig Dpdningen nrervrerende og hredrede ham ved at g0re sig tilgode med Mad og Drikke, en Skik, der trofast er bevaret ved Almuens Begravelsesgilder. Eprst ved

[-Eigferd.-]

{-i-Eig- ferd.-i-}

Arve0l

eller Gravpl.EIGE^RD 65

Arvepllet betraadte Arvingen den dpdes Hpjsrede og overtog fuldt ud hans Vrerdighed; da fremfprtes ogsaa «Brageb£egeret», over hvilket man aflagde Epfter (Jomsvikingerne og Svend Tveskseg).

Saa Irenge Eiget ikke var begravet, blev Sjrelen i dets Nrerhed. Man skaffede det derfor ud af Huset snarest muligt, helst samme Dag Dpden var indtraadt. E0rst ydede man Eighjrelp (näbjargir): man nrermede sig bagfra den d0de strakte Eiget ud og lukkede 0jnene i, hvorefter Ansigtet tildrekkedes. Derefter blev Eegemet h0j lagt eller hpjsat, rigeligt forsynet med Redskaber og Vaaben. Gunnar fra Hlidarende lo og sang i Gravhpjen. Da Spnnen Hogne griber Eaderens berpmte Spyd for at begynde Blodhsevnen, spprger den dpdes Moder, hvem der vover at r0re det Vaaben. Hogne svarer: «Jeg agter at bringe det til min Eader, for at han kan have det med sig til Valhal og fremvise det paa Vaabentinget.» Sredvanlig valgte man frit og smukt beliggende Begravelsespladser paa Bjrerge, H0je eller i Skove. Men Ugerningsmrend og Troldfolk, der isrer bedrev ondt som Gengangere, bleve «dyssede» eller brrendte. Hpjen og Mindesmrerket derpaa kaldtes i det gamle Sprog kumbl. Om Bautastene (uden Indskrift) og Runestene er der talt foran.

Mortensen: Mytologi. 56o

DEN AEMINDEEIGE EOEKETRO

8 . Det er vanskeligt at sige med Bestemthed, om der hos vore Eorfedre har vreret en gennemfprt Anekultus o: Tilbedelse af de dpde i Slsegten; men der er meget, som taler for, at denne Skik har holdt sig fra reldgammel Tid hele Hedenold igennem. Slregtens Eorfedre ansaas for Eamiliens naturlige Beskyttere i Aandeverdenen, og mange Steder i den gamle Eitteratur berettes der om Ofringer til de d0de i eller ved Gravhpjene (Aitte-h0jene) eller paa nrerliggende Bjrerge. En Mand ved Navn Grim blotede man til efter hans D0d for hans Vennesrelheds

Skyld, og Snorre opfatter ligefrem Fr0j som en jordisk Fyrste, der senere dyrkedes som Gud.

9. Ligeledes er der meget, som tyder paa, at vore hedenske Forfedre have haft en udbredt Tro paa SJ relevändring. Den dpdes Sjrel kunde tage Bolig i et nyfpdt Barn og leve Livet om igen. Den Slags genfpdte Mennesker kaldes i de gamle Kilder endrbornir (atter fpdte). Helge HJorvardsspn og Valkyrjen Svafa vare endrbornir. Om den berpmte Helge Hundingsbane beretter et Prosastykke i den seldre Edda: «Den Tro herskede i Oldtiden, at Folk bleve endrbornir; men det kaldes nu Krellingesnak; ogsaa om Helge og Sigrun sagde man, at de vare genfpdte». Olaf den Hellige var efter Folks Mening en Genfpdning af en sagn-

[-Dyr-Jcelse-]

{+Dyr- Jcelse+} af de dpde.

[-SJ relev ändring. -]

{+Sj£ele- van- dring.-i-}

Ce7if0delse.ANEKULTUS — SJ^EEV ÄNDRING 67

historisk Konge, Olaf Gejrstadaalf, hvem man blotede til. Til Genf0delses-Troen knytter sig maaske oprindelig den Skik «at nrevne op efter en afdpd», nemlig for at vedkommende skulde genfpdes i det lille Barn, som bar den d0des Navn.

10. Udfra SJeeletroen udvikledes der nu i Tidernes E0b nye religipse Eorestillinger, nemlig Troen paa selvstrendige, övernaturlige SjrelevEesener, hvis Eiv og Virksomhed er uafhrengig af det bestemte menneskelige Eegeme.

a. En Övergång fra Sjreletro og Sjreledyrkelse i simpleste Eorm til de övernaturlige Sjrelevresener danner vore Esedres Tro paa SJslen som Skytsaand. Sjrelen er Menneskets -fylgja» (Eedsagerske) fra Vuggen til Graven, og da den kan forlade Eegemet og ifpre sig en ny Ham, kaldtes den ogsaa «hamingja». Oprindelig er altsaa fylgja ganske det samme som hugr, der i Dr0mme eller i vaagen Tilstand, i egen eller fremmed Skikkelse, kan aabenbare sig, is£er som et Varsel om store Begivenheder eller et nrerforestaaende Dpdsfald. At se sin egen Eylgje er et sikkert Tegn paa, at Dpden er nser. Dette Trsek er bevaret i Nutidens

[-Selvstendige-]

{-i-Selv- stren- dige-i-} «Sj£ele» Eylgjer,

Eylgje.

S*6o

DEN AEMINDEEIGE EOEKETRO

Övertro, hvor Synet af en selv eller andre som Eig eller syslende med Eig betragtes som et D0ds-varsel. — Eylgjen viser sig paa samme Maade som manna hugir, oftest i Dyreskikkelse, alt efter som Menneskets Karakter er. Store Hpvdinger og ansete Mrend havde «ramme» Eylgjer, der gik forud for dem, men kun kunde ses af enkelte kyndige.

Ua Torsten Oksefod endnu var en Dreng paa syv Aar, kom han engang, som B0rn pleje, hurtigt farende ind i Stuen og faldt paa Gulvet. Den gamle vise Gejt saa det og brast i Eatter. Kn0sen gik saa hen til ham og spurgte, hvorfor det forekom ham saa latterligt, at han faldt. «Jo,» sagde Gubben, «thi jeg saa det, som du ikke saa. Da du kom ind i Stuen, fulgte en Hvidbjprneunge dig og l0b foran dig ind paa Gulvet; men da den fik 0je paa mig, blev den staaende, og da du saa kom farende, faldt du over den.» Det var Torstens Eylgje, og Gejt sluttede deraf, at han ikke var af simpel JEt

b. Det nreste Skridt i Udviklingen af Tr.oen paa Skytsgudinder bliver da, at man kan «laane» en anden sin Eylgje. Msegtige eller for srerlig Eykke kendte Personer «l£egge deres Eylgje til» den, som de ville hjrelpe. Eylgje er her

lig Lykke, og det gamle Sprog bmger i samme Betydning fomden hamingja ogsaa andre Ord, der ellers i al Almindelighed betyde: Lykke.

Fylgie som Kvinde.FYLGJER

69

Islrenderen Hjälte Skeggespn drog med BJprn Stallare til Sverrig i Olaf den Digres Airinde. Ved Afskeden sagde ban til Kongen: «Og vi trsenge nu i b0j Grad til, Konge, at du Itegger din hamingja til denne Rejse.» Olaf svarede bl. a.: «Du skal vide for vist, at jeg skal Isegge hele min «Hu» (hugr) til, hvis det vejer noget i Vregtskaalen, og give min hamingja med dig og eder alle.» Her antyder Kongen ubevidst, hvorledes den smukke og dybsindige Tro har udviklet sig hos vore Forfedre. Kongens hugr o: hans gode 0nsker og Tanker om Rejsen fplger dem; men dette opfattes, som om Kongens andet Jeg, hans frigjorte Hamingje eller Fylgje, som en Slags Lykkegudinde fplger dem paa Vejen.

Slsgtsfylgje.

c. Tydeligere trreder Fylgjen frem som et selvstrendigt Sjrelevresen i sin Egenskab af Slcegts-fylgje (settarfylgja), der varetager Slsegtens Skrebne og tager sit Ophold snart hos et, snart hos et andet Medlem af Eamilien. Eylgjen s0ger Ophold hos en anden, helst af samme Slregt, naar dens Ejermand d0r. Da Kristendommen indfprtes, synes den Opfattelse at have udviklet sig, at man kunde skifte Eylgje sammen med Troen. Den gamle Hpvding Hall lod sig d0be af Tangbrand paa Betingelse af, at Hovedengelen Mikael for Eremtiden skulde vtere hans Eylgje.

Skjalden Halfred vilde paa sit Dpdsleje om Bord paa sit Skib ikke have Eplgeskab af sin Eylgje over i det andet Eiv. Da saa Eolk en Kvinde gaa langsho

DEN AEMINDEEIGE EOEKETRO

hen ad Skibet, anselig at se til og ifprt en Brynje; hun gik over Bplgerne med samme Eserdighed, som om hun gik paa Eandjorden. Det var Halfreds «fylgjukona», som han nu havde skilt sig fra. En anden Mand, som hun henvendte sig til, vilde heller ikke have hende; men endelig blev hun modtagen af Digterens S0n og blev saaledes i Sltegten.

d. Som frigjort Vsesen kaldes Eylgjen ogsaa Dis, Spaadis eller Drpmmckone, som trreder hjrelpende op over for Menneskene. Hun ligner da meget Nornerne og Valkyrjerne, der ogsaa ligefrem betegnes som Diser, som paa Odins Bucl by de Heltene hjem til Valhal.

1 1. Eorestillingen om Skrebnekvinder og Kampkvinder som personlige, guddommelige Vresener har udviklet sig af Sjreletroen hos alle de gotisk-ger-manske Eolk, men Norner og Valkyrjer betegne en srerlig nordisk Udvikling. Det fprste Ord förekommer kun hos Nordboerne, det andet tillige hos Angelsachserne; derimod findes «wurd»

(— nordisk Urör, Spindersken?) som Navn paa den ub0nh0rlige Sksebne hos alle de stammebeslsegtede Eolk. I vore Eredres Tro er der mange Norner, gode og onde, som «slynge Skrebnetraadene» og bestemme et Menneskes Eiv fra Vuggen til Graven.

Valkyrjerne ere «Kampens Norner», men have hos os faaet deres Prseg af Odinstroen og Valhals- [-Dr0mme-kone.-]

{+Dr0mme- kone.+}

Norner og Valkyrjer Valkyrjer.NORNER — VAEKYRJER 71

Ireren. De gaa for Borde i Valhal, og de «kaare Val» paa Odins Bud, idet de som velrustede Skjoldmper deltage i Slaget og bestemme dets Gang. Om de guddommelige Odins M0er har der i den norsk-islandske Gudetro og Digtning dannet sig en Rrekke smukke Myter (Darradssangen i Njåls Saga, Håkonarm ål).

Valkyrjerne optrsede ofte med halv menneskelig Natur, idet de indgaa ^Egteskab med jordiske Helte, indtil Kampnaturen pludselig vaagner i dem og driver dem bort fra Hjem og Arne ind i Slagtummelen. Som Svanejomfruer flyve de vide om Land. Undertiden aUsegge de da Svanehammen for at bade; men rpves denne af nogen Mand, maa Mpen fplge ham og sksenke ham sin Kserlighed (Sml. Afsnittet om Heltesagnene).

12.1 Eddasången Håvamål opregner Odin i et sserligt Afsnit de Tryllesange, han formaar at virke med; heri hedder det:

Det tiende kan jeg, naar Trolde-Tpj

frem gennem Luft farer: saa jeg virker, at de forvildes ud af Heksehamme.

Vore Forfedre havde nemlig ogsaa en udbredt Tro paa onde Sjeelevsesener, sserlig Sjtelene af Jordens Hekse, som efter Dpden fortsatte deres

Hekse. 6o

DEN ALMINDELIGE FOLKETRO

onde Spil med Menneskene. Saadanne onde Aander betegnes med forskellige Ord som Trold, Utyske Nattevsesen, Aften-, Mprke- og Tunrytterske.

13. Af Sjseledyrkelsen synes ogsaa Troen paa Alfer, Dvserge og Vsetter at have udviklet sig. Oprindelig betegnede disse Navne kun Sjsele, der havde antaget bestemte Boliger ude i Naturen og vare i Besiddelse af visse Egenskaber og Fserdigheder frem for Menneskene. I den senere Mytologi spille disse Vsesener en stor Rolle, og Troen paa dem bevares meget Isenge hos Almuen. Til dem maa ogsaa henregnes övernaturlige Vsesener som Nisse, Npkke, Havmand og Havfrue, der danne en Övergång til de egentlige Naturdsemoner.

De almindelige Navne paa Naturdsemonerne er Jsetter, Turser eller Rimturser (samt Bjserg-riser). Medens Alfer og Dvserge sserlig have Prseg af det stille, milde og venlige i Naturen, ere Jsetterne Billeder paa NaturkrEefterne og Elementerne i deres Vselde og Rasen, Menneskesltegtens vserste Fjender, som den maa fpre en haard Kamp med for at sikre sin Tilvserelse. Ssedvanlig tenkes Jsetterne derfor i vilde og uhyggelige Skikkelser,

[-N aturdsemoner. -]

{+Natur- dsemo- ner.+}

Jadter.NATURD^MONER

73

svarende til den Natur, de ere omgivne af; men Jsettekvinderne kunne dog vtere meget smukke, saa de endog vsekke Elskov i Gudernes Bryst. Njord var gift med Jsetten Tjasses Datter Skade, og om Frpjs Kserlighed til Gerd, Gymers Datter, bandier en af de smukkeste Eddasange. Til hvad der i fprste Afsnit er fortalt om Jsetterne, ville vi her fpje nogle enkelte Skikkelser fra Jsetternes Verden.

14. Den ypperste Havjtette er Aiger eller Hier, som ifplge Snorre har sin Bolig paa Hlésey (Lsesp). Vel er han en Jsette, men han staar i fredeligt Gtestevenskab med Guderne, for hvem han g0r store Gilder. Ved et af disse var det, at Loke fik Lejlighed til at udpse sin Galde over Åser og Asynjer. Bplgerne kaldes Aigers Dptre. Hans Hustru hedder Ran, som i sit Net opfanger de skibbrudne (eller grusomt g0r Jagt paa de spfarende med det). Til Ran komme alle, som lide D0den paa Havet ved Ulykkestilfelde; ifplge en Sagas Vidnesbyrd er det Tegn paa en god Modtagelse hos Ran, at den druknede faar Lov til at vende tilbage for at deltage i Arvepllet, som holdes for ham. Loke laante Rans Net for at fange Dvsergen Andvare, som i en Geddes Skikkelse for omkring i en Fos.

iEger og Ran.110

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

En anden, voldsommere Havjeette er Hymer hos hvem Tor hentede den store Kedel, hvorom der vil blive fortalt i det fplgende.

II. Hovedguder og Gudesagn. Tor.

’ I. Der er allerede i den almindelige Indled-ning gjort opmeerksom paa, at Tor har vseret Nordboernes egentlige Hovedgud fra Eeldgammel Tid, og at hans Navn, «den tordnende», kun er en enkelt Side ved den gamle Himmelgud, men senere er blevet opfattet som et selvstendigt og personligt Vsesen. Odinsdyrkelsen er langt yngre og er trsengt op til Norden fra et sydligere boende germansk Folk. I Almuens Bevidsthed fortrsengtes Forestillingen om Tor som den pverste Gud aldrig; men Odinstroen fik en smuk og fyldig Udvikling i den norsk- islandske Digtning.

Tor har en Tid vseret Hovedguddom hos alle de gotisk-germanske Folk; derom vidner ikke blot Hammertegnets almindelige Forekomst, men ogsaa hans Samstilling med Jupiter, idet Jupiters Dag gengives ved Torsdag. En gammel nedertysk Daabsformular begynder saaledes:

«Forsager du DJsevelen — og alle Ofringer til DJsevelen — og alle DJsevelens Gerninger? —

Tors- og [-Odins-dyrkelse.-] {-i-Odins- dyr- kelse.-i-}

Tor som Hovedgud. HO VEDGUDEN TOR

• MTDGAARDS VOGTER 75

leg forsager alle DJsevelens Gerninger og Ord, Thunar og W oden og Saxnote og alle de Trolde, som her ere blevne dyrkede.»

Tor, Odin og «Saxnote» (den med Svserd vsebnede) ere netop de tre Hovedguder, som oftest nsevnes i de nordiske Kilder, hvis vi kunne sidestille Saxnote og Er0j.

Det er imidlertid ikke blot Navnets og Hammertegnets Betydning eller Runestenenes Vidnesbyrd, som fortselle os om Torsdyrkelsens Omfång. Det samme gentager sig ved Personnavne og Stednavne, hvori vi finde Tor i overvseldende Msengde, sammenlignet med Odin og Er0j. Hvor hedenske Templer omtales, nsevnes der undertiden Billeder af de tre Hovedguder i dem, i saa Eald stedvanlig Tors Navn f0rst ligesom i Daabsordet ovenfor; oftest tales der kun om et Torstempel eller Billede af Tor alene. Juleofret, vore hedenske Eorfedres Hovedblot, var helliget Tor, og Torsdag fremtrseder som vsesentligste Ugedag i alle retslige Spprgsmaal; Tinget aabnedes paa en Torsdag, og Torsdagen er den almindeligste Tingdag endnu i vor Tid. Men ogsaa selve den norsk-islandske Digtning giver hist og her utvetydige Vidnesbyrd om Tors Hovedstilling.

2. Volvens Spaadom kalder i sin Skildring af Ragnarök Tor for Midgaards Vogter, «Véurr»,

[-Mifl-gaards-]

{-i-Mifl- gaards-i-} Vogter.110 HOVEDGUDER OG GUDESAGN

i det S. 55 anfprte Vers. Véurr (beslsegtet med Ordene at vie og Ve-Helligdom) betyder Sksermer og Indvier, og Midgaard er jo Menneskenes Eand. Andre Digte kalde ham Menneskehedens Ven eller Sltegternes Eorsvarer, og en lignende Stilling indtager han jo blandt Guderne, der stadig s0ge Beskyttelse ved hans Kraft, selv om Odin eller Er0j ere til Stede. Derfor hedder han «Asa-bragr», den ypperste af Åser. Tor er Indvieren og Sksermeren af hele Menneskelivet; derved bliver han ikke blot det enkelte Menneskes, men ogsaa Hjemmets og Statens beskyttende Guddom. Han er den store Kulturgud med de stserkeste og vseldigste KrEefter til sin Raadighed,

Eynet — Hammeren, Tordenkilen —, som knuser og splintrer, hvad der yder Modstand (den 0de Natur i Jsetteskikkelser), men ogsaa har den frugtbringende Regn i Eplge.

3. Man forestillede sig oftest Tor som en kraftig, midaldrende Mand, sjeeldnere som en Yngling, men i begge Tilfelde har han luerpdt Skseg. Han er forferdelig sterk; hans luende Blik er nok til at forferde enhver, og han er frygtelig i sin Vrede, men under almindelige Eorhold er han naadig og mild. Naar han paa sin med Bukke

forspEendte Kserre farer hen over Himlen, staar denne i Flammer, og Bjergene skselve eller briste

Tors [-Udseende-] {+Ud- seende+}

og Fserd.TORS UDSEENDE — GUDEKEENODIER

77

i Tordenens Brag. Torden betyder Tor-don, saaledes som Ordet ogsaa hedder i seldre Dansk. Svenskerne sige åska, hvilket Ord er en Sammentreekning af ås-aka (As-k0rsel).

Til Tors Navn knytter der sig en Msengde Myter eller Gudesagn, og af dem ville vi nu genfortelle de vigtigste.

4. Om Gudeklenodiernes Tilblivelse beretter Snorre fplgende: Eoke havde engang af Ondskab afklippet Sifs, Tors Hustrus, Hovedhaar. Da Tor blev dette var, vilde han knuse hvert Ben i Eoke; men denne lovede at skaffe Sif et gyldent Haar til Erstatning hos Svartalferne. Han henvendte sig derfor til de Dvserge, som kaldtes Ivaldes Spnner, der paa hans Opfordring forferdigede Haaret til Sif, Spydet Gungner, som Odin fik, og Skibet Skidbladner, der kunde sejle baade over Hav og Eand, men ogsaa foldes sammen og bseres i en Pung, hvis man foretrak det; dette gode Skib fik Er0j. Derefter vseddede Eoke med en Dvserg Brok om sit Hoved paa, at dennes Broder Sindre ikke kunde fuldfpre tre lige saa gode Kostbarheder. Brok trak Bselgen og Sindre smedede, og sk0nt Eoke i Bremseskikkelse tre Gange ståk Bselgetreederen og tvang ham til at standse et Ojeblik, blev Sindre dog ferdig med de tre Storvserker: Galten Gullinburste, Ringen

[-Gudeklenodier.-]

{+Gude- kleno- dier.-i-}! 10

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

Draupner og Hammeren Mjolner. Eoke opnaaede kun ved sine Bremsestik, at Hammerskaftet blev lidt for kort. Vseddemaalet skulde afgpres i As-gaard. Tor fik Hammeren, Odin Ringen og Er0j Galten, hvorefter disse tre Guder skulde afsige Dommen. Hammeren gjorde Udslaget, og Eoke skulde nu miste sit Hoved. Han b0d Brok at tage dette; men Halsen maatte ikke r0res, da Vseddemaalet kun gjaldt selve Hovedet. Af Eorbitrelse syede Dvsergen da Eokes trseske Mund sammen.

5.1 en af de seldste Eddasange fortelles om, hvorledes Tor mistede sin Hammer og hentede den igen. Vred vaagnede Ving-Tor og savnede sin Hammer; hans Skseg og Haar rystede. Jordens S0n famlede rundt om sig, men Hammeren var og blev borte. Eoke, for hvem Tordenguden skildrer sit Tab, laaner Erpjas Ejederham og flyver hen til Tursernes Drot Trym. Denne tilstaar at have skjult Hammeren dybt i Jorden, og han vil ikke give den tilbage, medmindre man bringer ham Er0ja til Brud. Eoke fl0j tilbage, og man henvendte sig til Elskovsgudinden med Tursedrottens Eordring, men

Vred blev Erpja, saa hun fnyste. Asers Sale samtlig skjalv; brast det store Brisingemen: «Den mandgaleste maatte jeg v£ere, agede jeg til Jsettehjein.»

[-Hammeren-]

{-i-Ham- meren-i-} hentes.HAMMEREN HENTES 79

Åser og Äsynjer samles da til Raadslagning paa Tinge for at overveje, hvorledes Hammeren saa kunde genvindes. Hejmdal siger det forlpsende Ord: Ead os binde Brudelinet om Tor og give ham det store Brisingesmykke paa; Npgler skulle rasle ved hans Bselte, Kvindeklseder folde sig om hans Knse, Hoved og Bryst pyntes paa Kvindevis. Tor maa bpje sig for den haarde Npdvendighed, thi Jsetter ville bemsegtige sig Asgaard, om han ikke henter Hammeren igen. Eoke E0v0s0n klseder sig ogsaa i Kvindeklseder for som Terne at fplge Tor paa den sselsomme Brudeferd.

Bleve da hjem de Bukke fprte, skulde i Skagler de skyndsomt rende; BJsergene brast. Jorden brsendte, jog da

Hloride til Jsettehjem.

I Jsettehjem er der beredt et prsegtigt Bryllupsgilde; men Tor egner sig kun lidet til Brudens Rolle. Fprst vsekker hans Evne til at spise og drikke Forbavselse, ja nsesten Skrsek hos Trym, og da Brudgommen Ipfter Linet for at kysse sin Brud, farer han skrsekslagen Salens Lsengde tilbage, thi Fr0ja’s 0jne ere hvasse og funkle som Ild. Den snilde Brudeterne beroliger ham imidlertid med Forsikringen om, at Gudindens Madlyst og skarpe 0jekast kun skyldes Lsengsel efter Brud-8o

gommen, da hun hverken har spist eller sovet i otte Dpgn.

Det kvad da Trym, Turse-Drotten: «B£erer ind Hamren Bruden at vie! Lsegger Mjolner paa Mpens Knse, vier os sammen med Vars Hsender.»

Nu kommer 0prejsningens og Hsevnens Time for Asgaards stserke Gud:

Hlorides Hu i Brystet lo, da den Hugprude Hamren kendte; drsebte han Trym, Turse-Drotten, hug saa Jsettens JEt tilhobe.

Den usle Jsettespster havde bedt om Brudegave; hun fik Hammerslag for gyldne Ringe, hvorefter Tordenguden vendte tilbage til Asgaard med sit genvundne Vserge.

Det samme ^Fmne er behandlet paa sksemtende Maade i Krempevisen om Tor af Havsgaard: Tor af Havsgaard rider over grpnne Enge og taber sin Guldhammer. Lokke Lpjemand ifprer sig Fjederhammen og opspger Tossegreven, som har gemt Hammeren og ikke vil give den tilbage, medmindre han faar »Jomfru Fredensborg (Frpjaborg?) med alt det Gods, hun aa», hvorefter Tor og Lokke ligesom i Eddasången maa ifpre sig Kvindeklreder og drage hen til Tossegrevens Land. Tors Appetit er i Krempevisen helt forblpffende — han spiste en 0ksekrop og tredive Svineskinker; intet Under, at han tprstede bag efter! Men da Hammeren blev bragt ind, viste detHYMERS KEDEI.

81

sig, at han kunde bruge den, og Tossegreven med hele hans Slsegt blev knust. Saa ender Visen:

Mselte det Lokke Lpjemand, monne sig vel om tenke: nu ville vi fare til vort eget Land, mens Bruden er vorden Enke.

6. Tor skulde engang, fortseller Sangen om Hymer, hos Jsetten Hymer hente en stor Kedel, som skulde bruges til et Gilde for Aserne hos Havguden Aiger. Han drager af Sted sammen med Tyr, og de naa Jrettens Bolig. Denne kommer fprst hjem hen ad Natten og forarges meget baade over Gsesterne og over Tors Appetit. Den fplgende Morgen tog Tor ud med Jsetten for at fiske. Guden förlänger Madding af den grumme Jsette, der beder ham selv s0rge for sligt. Tor vrider da Hovedet om paa en af Jsettens sorte 0ksne, hvorefter Roturen begynder. Hymer skrremmes ved Tors voldsomme Aaretag og vil npdig Isengere ud for ikke at stpde paa Midgaardsormen; men det er netop til den, at Tor har Airinde, og mens Jsetten passer sit, faar han «Jordomslyngeren» til at gabe over Krogen og trrekker dens Hoved op til Havets 0verflade. I samme 0jeblik, som han vil knuse dens Pandeskal, har den rsedselsslagne Jrette skaaret Sn0ren over, og Udyret synker frelst tilbage paa Havets Bund. Denne Situation har atter og

Mortensen; Mytologi 6 Hymers Kedel. 1

82 H0VEDGUDER GG GUDESAGN

atter begejstret vore Forfedre. Allerede en af de seldste Skjalde giver et malende Billede af, hvor- Fig. 19. Tors Fiskeri.

ledes Jordomslyngeren, som en vildtsprseflende Ksempeaal, nede fra Dybet trodsig stirrer op paaTGRS FISKERI

83

«j£ettens Hjerneskals Kl0ver», som kun venter paa at give clen det drsebende Hug (jvfr. Fig. 19).

Hos Snorre trseder Tor i sin Asestyrke gennem Baadens Planker, til han faar Fodfeste paa Havbunden. Da Jsetten har hindret hans Forsset, slynger Tor Hammeren efter Slangen og tugter Jsetten med en frygtelig Kindhest, hvorefter han selv vader i Land. Digtet lader dem derimod begge vende tilbage sammen, ligesom de drog ud. Tor maa dog ikke endnu faa Kedlen, fpr han yderligere kan godtgpre sin Styrke ved at knuse Jsettens Bseger. Det brister fprst, da Guden slynger det mod Ejermandens egen Pandeskal, hvorefter han river Kedlen l0s og f0rer den af Gaarde, forfulgt af Jsetternes Skarer, som han knuser med sin Hammer.

7. Myten om Tor og Hrungner har vseret meget udbredt og yndet, og Skjaldene hentyde ofte til den; men i sammenhsengende Fremstilling er den kun bevaret hos Snorre. Engang da Tor var i 0sterleden for at knuse Trolde, satte Odin sig paa Slejpner og red til Jsettehjem, hvor han mpdte Jsetten Hrungner, som pralede af, at hans Hest Guldfakse var langt bedre end Odins. Odin red tilbage til Asgaard, men Jsetten fulgte efter ham helt ind i Gudernes Bolig. Nu blev der baaret Drik frem for ham; men da hans Pral blev for

6 *

[-Hrungner.-]

{-i-Hrung- ner.-i-}l 10 HOVEDGUDER OG GUDESAGN

overmodig, kaldte Guderne paa Tor, som straks indfandt sig og vilde knuse Jsetten. Denne mente, at det kun var en ringe Hseder at drsebe en vaabenlps Ejende; han maatte hellere m0de ham i Tvekamp ved Eandegrsensen, hvor Hrungner saa vilde indfinde sig med Skjold og Slibesten. En saadan Udfordring lod Tor sig ikke byde to Gange, og Jsetten for bort med Ered. Til Hjselp for ham byggede de andre Jsetter nu en Ksempemand af Eer, ni Raster h0j og tre Raster bred mellem Skuldrene. Han hed Mokkerkalfe og fik et Hoppe-hjerte i Brystet; Hrungners Hjerte var en trepigget Sten. Til den aftalte Tid gav Tor M0de, ledsaget af Tjalfe. Jsetten stod med Skjoldet for sig og Slibestenen i sin Haand. 1 det samme for Tjalfe frem og raabte til ham, at Tor kom nedenfra, hvorefter Hrungner traadte op paa sit Skjold og greb Slibestenen med begge Hsender. Tor for imidlertid frem gennem Euften under Eyn og Tordenbrag. Slibesten og Hammer slynges samtidig og mpdes midtvejs; Mjolner holder og knuser Jsetten, men det halve af Stenen rammer Tor i Panden, saa han styrter til Jorden, og Jsettens Eod kommer til at ligge tvsers over hans Hals. Tjalfe stred med Eerksempen, som rystede af Angst og faldt med liden Hseder. Imidlertid kunde ingen l0fte Jsettens Ben bort, f0r Tors treaarige SpnHRUNGNER

Magne kom til; han fik da Guldfakse til Belpnning for sin Styrke, sk0nt Odin selv vilde have haft denne gode Hest.

Da Tor kom tilbage til Trudvang, hentede man Esegekvinden Groa, som Iseste Tryllesange over ham, indtil Stenen begyndte at rokkes i hans Pande. Snorre tilfpjer, at den dog ikke Ipsnedes helt; thi Tor fortalte Groa, at hendes Mand, Orvandel, snart kom hjem. Tor havde nemlig paa sin Ryg baaret ham i en Kurv over Edderstr0mmene paa Tilbagevejen fra Jsettehjem. Hans ene Taa var dog frossen af, og den havde Tor kastet op paa Himlen og gjort den til en Stjerne. Men over denne Efterretning blev Groa saa glad, at hun glemte sin Trolddom.

8. Eoke var en Gang bleven fangen af Jsetten’ Gejrrpd, til hvis Gaard han af Nysgerrighed havde begivet sig i Eriggs Ealkeham. Eor at slippe fri maatte han love at skafte Tor til Gejrrpd, uden at han havde sin Hammer eller sit Styrkebselte med sig. Dette lykkedes let for den snilde Eoke, men undervejs gsestede Tor Jsettekvinden Grid, Vidars Moder. Hun gav ham Underretning om Gejrrpd og laante ham ved Afskeden sit Styrkebselte, sine Jsernhandsker og sin Stav. E0rst kom Tor til en Aa, hvori en af Jsettens D0tre havde fremkaldt Oversvpmmelse; han drsebte hende og reddede sig i Eand ved at hale sig op i en Rpnnebusk. 1 Gejrrpds Hal var der kun. en Stol, og den for

(iejrrpd.l 10

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

straks i Vejret, helt op mod Taget, da Tor satte sig paa den. Han stemte da imod med Grids Stav og trykkede til af alle Krsefter, hvorefter der hprtes et stort Skraal, for Jsettens Dptre havde vseret under Stolen og laa der nu med hrudt Ryg. Paa Gul vet var der tsendt store B aal, langs hvilke man tog Ssede. Gejrrpd greh da en glpdende Jsernkile og kastede den efter Tor, der opfangede den med de laante Handsker, hvorefter Jsetten rsed skjulte sig hag en msegtig Jsernsdjle. Tor slyngede nu Kilen med en saadan Kraft, at den gennemhorede haade Spjlen og Gejrrpd og gik ud gennem Vseggen paa den modsatte Side. Hovedkilden til denne Myte er det uklare Skjaldekvad Torsdrapa, som genfortelles af Snorre.

9. Hos Snorre findes ogsaa det sene Eventyr om Tors Rejse til Udgaard, som vil v£ere de fleste velhekendt.

Denne Eortselling har navnlig opnaaet stor Berpmmelse, efter at Oehlenschlseger har henyttet den som Grundlag for sit Digt «Tors Rejse til Jotunheim», Indledningen til «Nordens Guder». Snorres lange Beretning er en fri og eventyragtig Omformning af en hel Rsekke nu for det meste tahte Torsmyter:

a) Tor faar Tjalfe og Roskva af Bonden

(Egil).

Tors Rejse til [-Udgaard.-] {-rUd- gaard.-r}GEJRR0D - UDGAARD - AEVIS 87

h) Mpdet med Skrymer (Handsken, Madposen, Tors Hammerslag).

c) Udgaardsloke (Madprpven og Vseddelphet. Tor drikker af Havet, Ipfter Midgaards-ormen og hrydes med Mde).

d) Ojenforhlindelserne opklares, og Tor vil hsevne sig, men uden Held.

10. En ganske ejendommelig, men ikke meget gennemskuelig Myte ligger ogsaa til Grund for Eddasången om Alvis. Alvis er en Jsette, som — uden at det oplyses hvorfor og af hvem — har faaet Epfte om Tors Datter og nu kommer for at hente hende, men tiltales med Haansord af Tor. Dvsergen kender ikke denne og heder ham passe sig selv; fprst da han oplyses om, hvem Tor er, hliver han ydmyg og fremfprer sit ^Erinde. Tor vil imidlertid ikke give ham sin Datter, medmindre han kan svare paa alle Spprgsmaal, i Overs-stemmelse med sit Navn, den alvise. Nu hegynder Eorhpret, idet Tor spprger Dvsergen, hvorledes forskellige Ting — f. Eks. Sol, Maane, Jord — heneevnes hos Guder, Alfer, Dvserge, Jsetter og flere af Mytologiens Vsesener. Jsetten ved udmserket Besked, men tager sig ikke i Agt for Tiden; han «dages op» o: Solen staar op, og han hliver til Sten for dens Straaler.

Alvis.110

HOVEDGUDER OG GUDESAGN [-Tors-troen-]

{-i-Tors- troen-i-} holder sig Isenge.

11. Da den voldsomme Prsest Tanghrand prsedikede Kristendommen paa Island, kom han engang i Samtale med en hedensk Kvinde, som sagde til ham: «Har du hprt det, at Tor hpd Kristus ud paa Holmgang; men Kristus turde ikke slaas med Tor». Denne Eortelling er hetegnende for vore Esedres fprste Syn paa den nye Esere; det viste sig virkelig ogsaa, at de gamle Eorestillinger hevaredes hos Eolket Isenge efter Kristendommens Indfprelse. Navnlig var det vanskeligt at udrydde Troen paa Tors og hans Hammers heskyttende og indviende Betydning. Hammertegnet og Korstegnet forveksledes, ja anhragtes endog Side om Side som hellige Symholer i kristne Kirker (Eig. 20). I Norge overfprte Almuen mserkeligt nok ikke faa af Tors Egenskaher paa — Hellig Olaf. Era den norske Bondes Kong Olaf med det luerpde Skseg og Oksen i Haanden, Troldmsends hitre Ejende, til den rpdskseggede Tordengud med Hammeren, som knuser Jsetters og Bjsergrisers Hovedskal, er Springet ikke nser saa

stort, som man i f0rste 0jeblik skulde tro. Men for de kristne Prsester stod Tor — og Odin —

Fig. 20. Torsbittede ?TOR OG KRISTENDOMMEN 89

naturligvis som vserst blandt alle Hedenolds onde Vsesener; for dem ere Kristus og Tor uforenelige som godt og ondt. Det er denne Modssetning, Oeblenscblseger fremhEever i den ber0mte Slutning af «Hakon Jarl »s tredje Akt:

Olaf.

Himlen vil trseffe dig med sine Elammer!

Hakon.

Ha! Tor skal splintre Korset med sin Hammer!

Odin.

1. Sammen med Tyr og Tor samt af Gudinderne Erija («den elskede», Moder Jord) er Odin en fellesgermansk Guddom, saaledes som det ad sprogvidenskabelig Vej kan godtgpres. Tyrs oprindelige Betydning som den seldgamle Himmelgud er i Norden belt fordunklet; Kilderne berette intet synderligt om bam ud over det, som er anfprt i det foregaaende. Odins Navn betyder «den blsesende», og Eorholdet er her ganske som ved Tor; det er en enkelt Side ved Himmelgudens Vsesen, tsenkt som Person og selvstendig Guddom. Odins-dyrkelsen er, som vi allerede have bemserket, temmelig ung i de nordiske Eande; men da den

[-Odins-dyr-kelse.-]

{+Odins- dyr- kelse.-i-}110

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

gennemtrsenger hele den norsk-islandske Digtning, maa vi nu se lidt npjere paa Odins Guddom og de Myter, der knyttes til bam.

2. Odin tsenkes som en gammel, h0j, enpjet Mand med langt Skseg, bred Hat og en vid, blaa eller spraglet Kappe. Paa sin Arm bserer han Ringen Draupner; paa hans Skuldre sidde Ravnene Hugin og Mnnin, og ved hans Epdder ligger der to Ulve, Gere og Ereke. Ssedvanlig er han vsebnet med Spydet Gungner og rider paa Slejpner; men han har mange andre Heste, deriblandt Stridshingsten Blodighov, og ofte drager han som Vandringsmand rundt i Verden med Stav i Haand. Optselle vi alle Odins Navne i Digtningen, faa vi et Tal paa over 200; de fleste af dem betegne en eller anden fremtrEedende Egenskab hos Guden: Alfader — den susende, den omskiftelige, Stormeren — den vandrende, den vejvante — den graa-skseggede, den sterkbrynede, HjEelmbsereren, Sidhatten —

Valfader, Hserfader, Sejrdrotten, Spyd-drotten, Skreemmeren — Byrdeguden, Eimbultyr, Hsengegud og Draugenes (o: Genferdenes) Herre. Alene af disse Eksempler vil det fremgaa, at den norsk-islandske Digtning fremstiller Odin som Verdens pverste Guddom. Men klarest fremtreeder Billedet af ham som Visdommens og Digtekunstens Gud og i Valhalslseren som Krigsgud.

Odins [-Udseende-] {-i-Ud- seende-i-} og Omgivelser.

Odins Navne.ODINS UDSEENDE OG EGENSKABER

91

3. E0rst og fremmest erhvervede Odin sig sin Visdom ved Selvsyn; han for over alle Eande, saa og erfarede meget. Men ogsaa paa anden Maade faar han sine Efterretninger; thi Ravnene flyve hver Morgen ud over al Verden og bringe Budskab med sig tilbage, og i Himlen er der — foruden hans Borg Valaskjalf eller Valhal — ogsaa et Sted Hlidskjalf, en Borg eller blot et Hpjssede, hvorfra Odin kan skue ud over den hele Verden. Vi have allerede h0rt, hvilket Offer Odin maatte bringe for at forpge sin Viden, dengang han for at opnaa en Drik af Mimers Visdomsbrpnd maatte pantssette sit ene 0je.

4.1 Eddasången om Vaftrudner skildres Odin som den ypperste Visdomsgud. Odin taler med Frigg: han har Lyst til at ops0ge den vise Jsette Vaftrudner for at prpve hans Klpgt. Frigg raader ham til at hlive hjemme, men Odin svarer:

Mangt jeg for, mangt jeg fristed, mangt har jeg Magter prpvet; vide jeg vil, hvor i Vaftrudners Sals-Bolig det staar.

Han drager da af Sted, ledsaget af Friggs hedste 0nsker, og kommer til Jsettens Hal, hvor han under Navnet Vandreren udsesker denne til Vis-domskamp. Fprst svarer Odin staaende paa Jsettens Spprgsmaal, om Dags og Nats Heste, Grsenseaaen

Odin [-Visdomsgud.

Vaftrudner.-] {-i-Vis- doms- gud.

Vaf- trudner.-i-}! 10

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

Ifing mellem Guders og Jsetters Land og Sletten Vigrid. Da kvad Vaftrudner:

Bravt har du svaret; hsenk dig nu hos Jsetten og tale vi siddende sammen! Hoved vort skal i Hal vi vsedde, Gsest! — udi god Kundskah.

Derefter gennemgaar Sangen en Rsekke Hovedpunkter af Gudetroen i Spprgsmaal fra Odins Side; men Jsetten famler aldrig efter Svar, fpr Guden spprger ham: hvad mselte Odin i 0ret paa Balder, fpr han hares paa Baal ? Da fatter Vaftrudner, med hvem det er, han har indladt sig i Kappestrid:

Ingen det ved, hvad i aarle 01d du sagde i Spnnens 0re; med fejg*) Mund jeg mselte om Runer og om Skahernes Sksehne.

5. Der var engang en Konge ved Navn Hrav-dung, som havde to Spnner, Agnar og Gejrrpd, af hvilke den fprste var ti, den anden otte Vintre gammel. Disse to roede med en Baad ud for at fiske, men Vinden drev dem af Sted over Havet, og i Nattens Mprke strandede de paa en fremmed Bred. Her traf de en Mand og en Kone, som opfostrede dem i Vinterens Lph. Bonden tog sig af Gejrrpd og Iserte ham gode Raad, medens hans Hustru foretrak Agnar. 0m Vaaren drog de hort i en Baad; men Bonden hviskede fprst noget til sin Fosterspn.

•) Dpdsens.

[-Grim-ner.-]

{-rGrim- ner.-r} VAFTRUDNER — GRIMNER 93

Da Drengene kom til deres Faders Ankerplads, sprang Gejrrod straks i Land, sparkede Baaden ud igen og tilraahte Broderen et: far til Troldene med dig, hvorefter Baaden igen drev ud paa Havet, medens Gejrrpd gik op til Kongehorgen og senere hlev en herpmmelig Fyrste. — Fosterforseldrene vare imidlertid ikke Fattigfolk, men 0din og Frigg. Som de nu engang sad i Hlidskjalf, haanede Gdin sin Hustru i Anledning af Agnar og dennes Sksehne, hvortil hun svarede, at vel var Gejrrpd Konge, men han var saa gerrig paa Mad, at han pinte sine Gsester, hvis der kom for mange af dem. 0din erklserede dette for Usandhed, hvad det ogsaa var, vseddede paa sin Mening og drog ud for selv at underspge Sagen. Men Frigg sendte sin lerne til Kong Gejrrpd og advarede ham mod en troldkyndig Mand, som skulde komme til hans Gaard, og hvem man kunde kende derpaa, at Hundene ikke turde hide ham. Snart efter kom en Mand i hlaa Kappe og kaldte sig Grimner (den maskerede); Hundene trak sig logrende tilhage for ham, hvorefter Kongen lod ham grihe og ssette mellem to Baal for at pine harn til at sige, hvem han var. Der sad han otte Nsetter. Da ynkedes Kongens tiaarige Spn Agnar over ham og hragte ham et fyldt Horn at drikke. Grimner tpmte det, mens hans Kappe stod i Flammer, hvorefter han hegyndte at tale. — Saaledes fortelles der i Prosaindledningen til Sangen om Grimner. Digtet selv indeholder en Rsekke

usammenhsengende Navne og Gudemyter, hvoraf vi ville fremdrage en enkelt.

6. Odin opregner Gudernes Boliger. Her siger han bl. a. :

Spkvabekk det hedder, det, som de svale

Bplger hen over bruse; •

Saga.110

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

der Odin drikker daglig med Saga glad af gyldne Krus.

Man har opfattet denne Saga som en Slags Historiens Muse, idet man satte Navnet i Eorbindelse med det velkendte Ord «en Saga». Sprogforskerne have imidlertid paavist, at denne Opfattelse ikke kan v£ere rigtig. Spkkvabekk skulde egentlig paa Dansk gengives ved «Synkelandet», og Saga er vistnok et Navn paa Erigg, hvorefter Myten vel er en Hentydning til Solnedgången, et digterisk Udtryk for Solgudens Mpde med Erigg, naar Solen hver Dag synker ned bag Synskredsen i Havet mod Vest. Erija, Erea, i de nordiske Sprog udvidet til Erigg, er den eneste felles-germanske kvindelige Guddom, som kan paavises. Oprindelig har hun vseret formselet med Himmelguden TiwaR, men da Odin fortrsengte denne, arvede han med hans Magt ogsaa hans Hustru. Ydermere forveksles hun i den nordiske Mytologi snart med Erpja, hvorfor det er vanskeligt at udrede, hvilke Myter der vedrprer den ene eller den anden af dem. Sandsynligst er det, at Erpja («den herskende») kun var et Tilnavn til Himmeldronningen, som senere blev gjort til et nyt Gud-domsv£esen. Af Gudedronningens andre Navne kan fremheeves Jord, Ejorgyn og Hlodyn. Eredag betegner oprindelig Erigg’s Dag, ligesom Stjerne-

Erija— Erigg.SAGA — ERIJA—ERIGG — GEEJON

95

billedet Orion fprst hed Erigg’s, men senere Erpjas Rok.

7. Sandsynligvis er ogsaa Gefjon fra fprst af et af Erigg’s Navne. I Eddasången Eokasenna (Eoke-Trsetten) siger Odin, at hun kender Verdens Sksebne lige saa godt som han selv. Eangt mere kendt er dog Snorres Beretning om Gefjon og Gylf c. Kong Gylfe i Sverrig gav hende saa meget Eand, som hun i eet Dpgn kunde omplpje med fire 0ksne. Hun hentede da sine fire Jsettespnner og omskabte dem til Plovokser. Med dette Eorspand plpjede hun saa dybt, at Eandet Ipsnedes, hvorefter Okserne trak det vesterpaa ud i Havet. Det hedder nu Selund (SJselland), og Nsessene ligge der paa samme Maade som Vigene i Spen, der blev tilbage i Sverrig, hvor Eandet havde vseret.

8. Myten om Odin, som vinder Skjaldemjpden, har i Korthed fplgende Indhold: Skjaldskab (Poesi) forestilles som en begejstrende Drik; hvo der nyder den er Skjald. Den bevaredes hos Rimturserne eller Jsetterne, hvor Gunlod vogtede den. Odin stiger ned, trsenger gennem alle Hindringer, vinder Gunlods Kserlighed og faar Eov til at nyde Drikken. Han fprer den op til Oververdenen og meddeler Menneskene den.

Gefjon.

[-Skjaldemjpden.-]

{+Skjalde- mj0den.+}110 HOVEDGUDER OG GUDESAGN

I sin seldste og reneste Eorm förekommer Myten i Eddadigtet Håvamål:

Den Mand maa vsere maalsterk, som vil vide meget og opnaa noget i Verden. Det prpvede jeg (o: Odin) hos Jsetten; det var ikke ved at tie, at jeg havde Eremgang i Suttungs Sale. Jeg lod Borets Mund bryde mig Vej gennem Graastenen, Jsetterne gik baade over og under, saa det var ingenlunde uden Eare.

Gunlod gav mig paa Gyldenstol Drik af den dyre Mjpd; ilde Epn jeg lod hende have for hendes fuldtro Vilje.

Vekslet Skikkelse skaffed mig Nytte, lidet den snilde savner; thi er Odrerer op nu kommen til Jord-Slsegternes

Hjem.

Tvivlsomt det er mig, om jeg atter var kommen

ud af Jsetters Gaarde,

havde ej Gunlod, den gseve, jeg nytted,

der lagde om mig sin Arm.

Dagen derefter droge Rimturser til den H0jes Hal: —

Om Bolverk var kommen tilbage til Guder eller var af Suttung slagen?

Ring-Ed har Odin aflagt — tykkes mig — hvo vil hans Tilsagn tro? Svegen lod fra Gilde han Suttung gaa og grsemmet Gunlode.SKJALDEMJ0DEN

97

Snorres Eortelling omfatter f0lgende Hovedpunkter:

a. Efter Eredsm0det mellem Åser og Vaner spyttede hver af dem i et Kar, og af denne Vsedske skabte de som et Eredsmserke Manden Kväser, der var saare viis. Kväser blev drsebt af to Jsetter Ejalar og Galar, der opfangede hans Blod i Kedlen Odrerer og et Par Kar; Blodet blandede de med Honning, og deraf opstod Skjaldemjpden.

b. De to Jsetter indbpd nu en anden Jsette Gilling og hans Kone til sig. Gilling druknede paa en Sejltur, og da Konen jamrede sig herover, drsebte de hende. Spnnen Suttung vilde da hsevne sine Eorseldre, men gik ind paa at modtage Skjaldemjpden som iEttebod og satte sin Datter Gunlod til at vogte den inde i Ejseldet.

c. Da Odin drog ud for at vinde Mjpden, kom han fprst til en Mark, hvor ni Trselle sloge H0; det var Bauge’s, Suttungs Broders Eolk. Odin tilbpd at hvsesse deres Eeer, og Hvsessestenen var saa udmserket, at de alle vilde k0be den. Guden kastede den da op i Euften, men alle vare saa ivrige efter at gribe den, at de drsebte hverandre under Eorspget. Derefter tilbpd Odin, der kaldte sig Bolverk, Bauge at udfpre TrEellenes Arbejde mod som E0n at faa en Slurk af Suttungs Mj0d, hvad Bauge gik ind paa.

d. Da Arbejdstiden var til Ende, nsegtede Suttung imidlertid at opfylde Broderens Epfte; men saa benyttede Bolverk Svig. Han gav Bauge et Bor og lod ham bore i Ejseldet, hvor Drikken skjultes. Det varede ikke Isenge, f0r Bauge erklserede, at nu var der Hul igennem; men da Bolverk pustede, fik han Spaaner i Hovedet, og den trseske Bauge maatte bore om igen, indtil Spaanerne fl0j ind ad. Nu skred

Mortensen: Mytologi.

798

hovedguder og gudesagn

Bolverk i Ormeskikkelse ind i Ejeldet, vandt Gunlods Kserlighed og fik Epfte om en Slurk for hver af de tre Nsetter, han var der. Han t0mte da i tre Drag baade Kedlen og Karrene og fl0j i Orneham mod Asgaard.

e. Suttung opdagede dette og forfulgte ham, ligeledes i Orneham. Da de nsermede sig Asgaard, stillede Guderne deres Kar frem, for at Odin kunde spytte Mjpden op deri. Men Jsetten var lige i Hselene paa ham, og da gik noget af Mj0den den forkerte Vej; det blev Rimsmedenes og de daarlige Skjaldes Del, som Guderne ikke opsamlede.

Anm. Odrerer var maaske fra fprst af Navnet paa selve Skjaldemjpden.

Buner. 9. Det gamle Ord «Run» betyder Hemmelighed, Epndom. Det varede ikke Isenge, f0r man opfattede selve Runerne, fprst enkelte, senere dem alle, som magiske Tegn, og Troen paa de «ramme Runer» har holdt sig Isenge i Eolketro og Digtning (Ksempoviserne. Svend Dyrings Hus). Intet Under da, at Runernes Opfindelse tilskreves selve Odin; derom tales der udtrykkelig i flere Eddasange, men den egentlige Mening er svser at faa fat paa.

Odin er da ogsaa al Trolddoms Gud, hvorfor han kaldes «Galders Eader» og af den unge kristne Kirke i Norden blev betragtet som den vserste af de onde Vsesener, Hedningerne tilbad.

I Heimskringla berettes, hvorledes Odin som en gammel, en0jet Mand med sid Hat kom til Kong Olaf Trygves0n, da denne var i Gsesteri paa enRUNER OG GALDER 99

Gaard. Han talte Isenge og snildt med Kongen og havde navnlig et forbavsende Kendskab til gamle Sagn, hvormed han underholdt Kongen endnu, efteråt denne var gaaet til Sengs. Ved sin Bortgång gav han K0gemesteren fede Hestebove at stege til Kongen; men den gamles Svig blev i rette Tid opdaget.

10. «Som Krigens og Kampens Gud trseder Odin ind i Menneskelivet. Krigen er hans Vserk, han opvsekker den, han hidser Konger og Jarler mod hinanden. De krigende ere drevne af en hpjere Aand. Han befordrer den ved at Isere sine Yndlinge nye Midler til Sejr, og han kommer selv frem under Kampen for at hjselpe eller hente dem til sig (Harald Hildetand). Alle de, der d0 for Vaaben, h0re ham til. Eutter Aidlinge samler han om sig, for at der kan vsere Helte nok, naar den sids te store Kamp er forhaanden.»

Om Valhal, Valkyrjer og Ejnherjer er der allerede talt foran.

Erej og Njord.

1. Den tredje Ho vedgud hos Nordboerne, om hvis Dyrkelse vi have bestemt Underretning, er Er0j (Ereyr, yngre Dansk Er0), der dog ikke sikkert kan paavises som fellesgermansk Guddom, og hvis Vsesen og Oprindelse derfor er vanskelig at ud-

Odin som [-Kamp-gud.

Er0js-dyr-kelse.-] {-i-Kamp- gud.

Er0js- dyr- kelse.-i-}! 10

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

rede. Navnet betyder «den herskende»; den tilsvarende Hunkpnsform er Er0ja, Herskerinden, hvis Navn tidligere var bevaret i Dansk i Ordet Hus-fr0, som senere ved tysk Paavirkning bliver Husfru og derefter fordrejes til Hustru. De almindelige mytologiske Oplysninger om Er0j ere allerede givne foran, hvor ogsaa hans Betydning som formodet Stamfader for den svenske Kongeslsegt er antydet. «Ynglingerne» i Sverrig nedstamme nemlig ifplge et gammelt Skjaldekvad fra Yngve-Er0j; gennem dette Tilnavn kunne vi maaske s0ge en Tilknytning til Tyskland, idet den latinske Historieskriver Tacitus i sin Bog om Germanien nsevner tre germanske Hovedstammer, hvoraf den ene var Ingveonerne. I hvert Eald er Er0j oprindelig en Afart af Eys- og Himmelguden. Selv kaldes han «den lysende», «Verdens Gud» og «Gudernes Ypperste». Han bor i Alfehjem; hans Galt hedder Gyldenborste, hans Svend Skirner («den, som g0r skser»), og han er i Besiddelse af Klenodier, som kun den 0verste Gud kan eje.

If0lge Volvens Spaadom ksemper han i Ragnarök med Surt; der kaldes han «Beles blonde Banemand». Bele er Jsettekvinden Gerds Broder, og om Er0js Elskov til Gerd handier et af de smukkeste Eddadigte, Skirners Rejse.EROJ — SKIRNE.RS REJSE

101

2. Skirner er Er0js Svend, men ogsaa hans Ven fra Ungdommen af, hvorfor han plejer fuldtud at V£ere Gudens fortrolige. Men engang var der noget i Vejen med Er0j, thi han satte sig afsides uden at ville tale med nogen. Skade bad da S ki rner faa at vide, hvad der havde vakt den sterke Guds Vrede, og Er0j svarede ham paa hans Sp0rgsmaal:

I Gymers Gaarde jeg gange saa mig elskelig M0; Arme lyste, Afglans der stod ud over Hav og Himmel.

Elskeligere M0 har Mand ej m0dt endnu i Ungdoms Dage; ingen af Åser og Alfer vil, at \i tvende trseffes.

I den prosaiske Indledning til Digtet fortselles, at Er0j havde sat sig i Hlidskjalf og skuet ud over al Verden; der havde han ogsaa faaet 0je paa den skpnne Gerd, Jsetten Gymers Datter.

Skirner tilbyder nu at ride i Bejlerferd for sin Ven til Jsettehjem, hvis denne vil laane ham Gangeren, som kan

bsere ham frelst gennem den m0rke, flagrende Tryllelue, og Sveerdet, der svinger sig selv mod Turser og Trolde. Dette sker; og efter et farligt og vildsomt Ridt staar den raske Skirner i Gymers Hal i Samtale med Gerd. Uden Omsv0b r0gter han sit ^Erinde: f0rst lover han

[-Skir-nors-]

{+Skir- nors+} Rejse.110 HOVEDGUDER OG GUDESAGN

hende elleve Guldsebler, dernsest Ringen Draupner, hvis hun vil sksenke Er0j sin Elskov; men han faar Afslag paa begge Dele, thi «Guld er Godtkpb i Gymers Gaard, jeg raader for Eaders Rigdom». Da tager Skirner sin Tilflugt til Trusler: han vil felde hendes Eader og drsebe hende selv med det runeskrevne Svserd; med Tryllevaanden vil han tsemme hendes Vilje og sende hende som et Bytte ned til Underverdenens grumme Troldpak.

Gram er dig Odin, gram er dig Gudefader, dig blive Er0j fjendsk! du vserste M0! vundet du har Asers store Afsky!

H0rer Jsetter, hprer Rimturser, h0rer Suttungs Spnner, hvor jeg förhänder, hvor jeg forbyder M0en Mand at glsede!

Den M0, som kan vrage den lyse, straalende Guds Kserlighed, skal straffes med at blive Hrim-grimners Brud nede ved Eiggserdet. Didhen skal hun hver Dag vakle, viljebrudt og viljelps, nyde den sekleste E0de og henleve sit Eiv under de grusomste Kaar. E0rst nu b0jer den stivsindede Pige sig skrsekslagen:

Hil dig Svend! hsev Krystalkalken, fuld af Eortids Mj0d! Dog tsenkte jeg ej, at jeg nogen Tid skulde unde en Van vel.SKIRNERS REJSE — ER0J OG NJORD

103

Men Skirner vil vide fuld Besked, og Gerd svarer da, at hun om ni Nsetter i Eunden Barre vil fejre sit Bryllup med Er0j. Da rider Sk ir ner tilbage til denne og forteller ham Udfaldet af sin Rejse. Digtet ender saa med, at Er0j udtaler sin utaalmodige Esengsel efter Bruden.

3. Man er fuldstsendig paa det rene med, at der er en bestemt Eorbindelse mellem Ingve-Er0j, Er0ja og Njord, men det er ikke lykkedes at udrede det oprindelige Eorhold. Njord og Er0j ere i den nordiske Mytologi begge Erugtbarhedens Guder og have omtrent de samme Egenskaber, hvoraf de fleste igen i kvindelig Eorm genfindes hos Er0ja. Tacitus omtaler hos et nordtysk Eolk en kvindelig Guddom Nerthus, hvortil det nordiske Ord Njord n0je stemmer som Hankpnsform. Paa en 0 i Oceanet var hendes hellige Eund med en indviet Vogn, som kun Prsesten maatte r0re. Paa denne, der var forspsendt med K0er, fprtes Gudinden i hpjtideligt Optog og under Eolkets Jubel rundt paa Eestdage. Da var der Ered og idel Glsede. Inden Gudinden fprtes tilbage til Templet, vadskedes baade Vogn, Klseder og Guddommen selv i den hellige S0.

Anmserkning. Eortsellingen om Hertha og hendes Dyrkelse ved Eejre er kun et sent Sagn, som beror Er0j — Njord.110 HOVEDGUDER OG GUDESAGN

paa en Eorvanskning af Tacitus’ Beretning og slet ikke hprer hjemme blandt de hedenske Trosforestillinger. Hejmdal og Balder.

1. Hejmdal er en rent nordisk Guddom og maa ifplge sit Navn og sine Egenskaber ligesom Er0j v£ere en Aabenbaring af Himmel- og Eysguden, snarest vel Morgenrpdens Gud, det Dagskser, der viser sig i Synskredsen umiddelbart f0r Solens Opgang. Navnet betyder «den, som lyser Verden». Hans Hest hedder Guldtop. Om hans Bolig og Arbejde er der talt foran. Volvens Spaadom begynder med fplgende Ord:

H0r mig alle hellige Slsegter, Hejmdals Spnner store og smaa!

At Menneskene her kaldes Hejmdals Spnner, behpver dog ikke at stamme fra en seldgammel Eorestilling om Hejmdal som pverste Gud. Snarere skriver dette Udtryk sig fra et Eddakvad, der er noget seldre end Volvens

Spaadom og hvori Guden under Navnet Rig fremstilles som Stamfader for de forskjellige Stsender.

2. Rig er et keltisk Ord, som betyder Fyrste eller Konge. Fordum vandrede den kloge As, steerk og aldrende, rask og r0rig, hen ad gr0nne

[-Hejmdal.-]

{+Hejm- dal.+}

Hig.RIGS VANDRINGER

tos

Stier, indtil han kom til den Hytte, sotn Oldefader og Oldemoder (Ae og Edda) boede i. Han tog Plads hos dem, gav dem gode Raad og spiste af deres avnetunge Grovbrpd og Suppe sammen med dem. Han blev der tre Nsetter og s0gte Hvile midt imellem dem. Men ni Maaneder efter fpdte Edda et Barn, som 0stes med Vand og fik Navnet Trsel. Han havde rynket Hud, knoklede Hsender, grimt Ansigt, tykke Eingre, lange Hrele og ludende Ryg; men stor og stserk og dygtig til at arbejde blev han. Senere giftede han sig med Tir (Trselkvinde), og fra de to nedstamme alle Trrelle.

Men Rig vandrede videre hen ad Vejen og kom til en Hal, som Bedstefader og Bedstemoder (Afe og Amme) ejede:

Parret sad der og sysled flittig; Manden snitted Stok til Vreven; plejet var Skreg og Pandehaar; Koften passed; Kiste var paa Gulv.

Konen sad der og svang sin Rok, de vrevre Arme til Vadmel spandt; Hovedsret bar hun og Brystdug fin, Klrede om Hals, Hrerdeknapper.

Eulde Pade og kogt Kalvekpd blev sat paa Bordet. Rig spiste og blev der tre Nretter, og ni Maaneder siden fpdte Amme en S0n, som blev vandpst og kaldt Karl; han tremmede Okser, smedede Vrerktpj, byggede Huse og dyrkede Jor-110

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

den. Hans Hustru hed Sn0r, og deres Afkom var de fri Bpnders JEt.

Men Rig fortsatte sin Vandring, til han naaede Paders og Moders Sal med D0r mod Syd, Ring i Dprstolpen og str0ede Gulve.

Husfader sad og snoede Streng Bue han bpjed, og Odde skrefted. Og Salsfruen saa paa sin Arm, str0g paa Einet, strammed A2rmet, Kappen stritted, Smykke paa Bryst, blaafarvet Srerk og Silkeslreb.

Moder lagde en hvid, mpnstret Dug paa Bordet og satte fint Hvedebrpd frem,

satte s0lverne Skaale paa Bord, skinnende Plresk, stegte Pugle, kostelige Kalke, Kander med Vin; — drak de og talte, mens Dagen led.

Men senere fpdte Moder en S0n, som blev sv0bt i Silke, vandpst og kaldt Jarl; «blege vare Eokkerne, lys var Kinden, hvasse som Orme Ojnene skinnede». Jarl voksede op under Vaaben-0velser, og Rig kom til ham, Irerte ham Runer og gav ham Spnnenavn og store Rigdomme. Hans Hustru blev Erna, og de fik mange raske Spnner, af hvilke den yngste var Kon ungi (Konung — Konge) en herlig Helt, som kappedes med eller overgik Rig Jarl baade i Vaabenferd og Klpgt.RIGS VANDRINGER tos

Tilsidst drog han ud i Eeding for i Danmark at vinde sig Berpmmelse og en fager Brud. Digtet bestaar her kun af ufuldstendige Brudstykker; men vi h0re dog, at

Spyd han slynged, Skjold han rysted, tumled Hesten og trak sit Svserd; Strid han vakte, rpdned Sletten Val han feldte, vandt sig Eande.

bygged sammen, bytted Ringe.

Sangen om Rig indeholder utvivlsomt en Forherligelse af Kongemagten; man har antaget, at det er forfattet i Norge til en Enevoldskonges (Harald Haarfagres?) Pris.

3. Ogsaa Myten om Balder, den mest omstridte i hele Mytologien, er sserlig nordisk. De fleste opfatte Balder som opstaaet, ligesom Fr0i og Hejmdal, ved en Legemliggprelse af et oprindeligt Tilnavn til den gamle Himmelgud. Bugge derimod hsevder, at Lseren om Balder er uddannet ved en Sammendigtning af irske Legender om Kristus og misforstaaede grsesk-romerske Fortsellinger. Denne Opfattelse stpder dog paa store Vanskeligheder; og der er rejst betydelig Modstand imod den (jvf. Indledningen).

4. Foruden Hentydninger i forskellige Eddasange forefinde vi Baldersrriyten i afvigende Form'

Balder.

To [-Balders-myter.-] {+Balders- myter.+}110 HOVEDGUDER OG GUDESAGN

hos Snorre og Saxo. Baade i Danmark og det pvrige Norden findes der Stednavne og stedlige Sagn knyttede til Balder, ligesom Plantenavnet Baldersbraa er et Vidnesbyrd om Troen paa denne Gud.

Fselles for Snorres og Saxos Fremstilling er Mytens Hovedindhold: Balder er en Spn af Odin og Frigg; han bliver drsebt af Hoder, men hsevnes af sin Broder. Hoder betyder Kamp og stemmer npje med Formen Hotherus hos Saxo; men den hsevnende Broder hedder hos ham Bous, i de isländske Kilder derimod Vale. Hos Saxo drejer Kampen sig om Kongedatteren Nanna, Kong Ge-vars Datter, som elskes af Skjoldungen Hother, medens hun hos Islsenderne er Guden Balders Hustru, og Hoder dennes blinde Broder. Hos Saxo er der bevaret visse uklare Trsek om Valkyrjer (de tre Skovmper) og det drsebende Svserd, som opbevares hos Jsetten Miming. Endnu maa bemserkes, at da Balder överalt er en Spn af Odin, maa Lseren om ham under alle Omstsendigheder vsere yngre end Odinstroens Opstaaen og er altsaa forholdsvis sent udviklet.

5. Foruden hvad der alt i det foregaaende Afsnit er berprt om Balder, ville vi endnu genfortselle et Par isländske Myter om denne Gud.

Da onde Drpmme havde varslet om Fare for

Balders [-Drpmme.-] {-I-Dr0m- me.-i-}BALDERS DR0MME — BAALFAiRDEX 109

Balders Liv, red Odin paa Slejpnir ned til Hel-hjem til en spaadomskyndig Volves Gravsted. Ved stserke Tryllesange manede han den d0de frem og spurgte hende om Nyt fra Underverdenen; til Gengseld vilde han fortelle hende om Jord og Himmel. Han vil vide, hvorfor der trseffes saa festlige Foranstaltninger i Hels Sale, Gulvet er belagt med Straa, Bsenkene strpede med Ringe og Karrene fulde af sksere Drikke, dsekkede af Skjolde. Volven bekr£efter hans tunge Anelser: det er Balders Komme, man venter. — Dette er Hovedindholdet af Eddakvadet om Vegtam; men Digtets Afslutning er ufuldstsendig og uforstaaelig.

6. Aserne tog Balders Lig og bragte det til Havet. Hringhorne hed Balders Skib, det stprste blandt alle Skibe. Det vilde Guderne skyde frem og g0re Balders Baalferd derpaa, men Skibet var ikke til at rokke. Man sendte da Bud til Jsettehjem efter en Troldkvinde, som hed Hyrrokin; hun kom ogsaa, ridende paa en Ulv og havde en Hugorm til T0mme. Fire Bersserker skulde vogte Ulven, men kunde ikke holde den, f0r de fik den kastet omkuld. Derefter gik Hyrrokin hen til Skibets Forstavn og stpdte det ud med fprste Tag, saa der for Ild ud af Rullestokkene og alle Lande skjalv. Derover blev Tor vred, greb Hammeren og vilde knuse hendes Hoved; men alle Guderne

Balders [-Baal-fcerd-] {-i-Baal- fcerd-i-}110

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

frelste hende ved deres Forbpn. Nu blev Balders Lig baaret ud paa Skibet; da Balders Hustru Nanna saa dette, brast hendes Hjerte af Sorg, og hun blev lagt paa Baalet sammen med sin Aigtefelle. Tor stod dernsest frem og viede Baalet med Hammeren; for hans Fpdder l0b en Dvserg, hvem Tor i sin Forbitrelse sparkede ind i liden, hvor han brsendte op. Mange Guder og Jsetter vare til Stede ved denne Baalferd. Odin lagde Ringen Draupner

paa B ålders Bryst, og Gudens Hest fprtes derud med fuld Udrustning.

7. Efter Balders Dpd paatog Odins Spn Hermod den raske sig paa Friggs B0n at ride ned til Hel for at bede om Udlpsning for Balder. Han sadlede Slejpner og red ni Nsetter og Dage over mprke og dybe Dale; ban kunde ikke se en Haand frem for sig, fpr han kom til Aaen Gjol og ud paa Gjallarbroen (Gj£ellebroen), som var tsekket med det lyse Guld. Modgunn hed den M0, som vogtede Broen. Hun sp0rger ham om hans Navn og Jit og siger, at forrige Dag red der fem Fylker d0de Msend over Broen, «men ikke mindre dundrer Broen under dig alene; du har ikke d0de Msends F0d; hvi rider du her paa Helvej?» Hermod spprger, om hun har set Balder; hun bekrsefter dette og viser ham Vej; «ned ad mod Nord gaar Helvejen.» Nu rider Hermod

[-Hermods-]

{+Her- mods+} Helridt.HERMODS HEFRIDT III

videre, indtil han kommer til Helgitret. Han stiger af Hesten, gjorder den fast, hvorefter han igen ssetter sig op paa dens Ryg og giver den af Sporerne, og Hesten springer over uden nogen Steds at r0re ved Gitret. Derefter rider Hermod hen til Hallen og gaar ind. Han ser sin Broder Balder sidde i Hpjssedet, men bliver der Natten over, f0r han r0gter sit ^Frinde. Ved Afskeden sender Balder Gaver tilbage til Odin. — Hvorledes Graadsprpven mislykkedes, er fortalt foran.

8. Fortsellingen om Hermods Helridt afviger stserkt fra Snorres Skildring andre Steder af Dpdsriget og Dpdsgudinden, men indeholder sikkert en seldre og mere oprindelig Opfattelse. «Hel» betyder «den dplgende, Dplgersken». Hun er Dron-ning og bor i pragtfulde Haller, der pyntes ligesom den jordiske Kongeborg, idet Gulvene str0s og Bsenkene dsekkes med Tsepper og Kostbarheder. D0de Msend (ikke sotdpde eller fejge) ride til Hel i krigersk Fylking og Udrustning, og deres Drot tager Plads i det Hpjssede, der er beredt ham. Forestillingen om Hel som Straffested antydes slet ikke bestemt i den seldste Digtning, tVEertimod nsevnes et Niflhel, «hvorhen Msendene d0 fra Hel». Den seldste Tro synes at have omfattet tre Verdener (sk0nt Volvens Spaadom taler om ni): Gudernes Fand, Menneskenes Verden og

[-Dpdsriget.-]

{+D0ds- riget.+}110

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

de d0des Rige (Himmel, Jord og Underverden, muligvis med Antydning af et Straffested, Niflhel). Men da Odinslseren og dermed Valhalstroen fprst trsengte ind i Folkets Bevidsthed, mente man, at de tapre gik til Valfader, de fejge og sotdpde til Hel. Da blev Hel gjort til Eokes Datter og hendes Rige til et Modstykke til Valhal.

Hel har efter Snorres Fremstilling faaet Herredpmmet over ni Verdener i Niflhejm. Hendes Rige hedder Helhjem, som man kommer til ad Helvej, over Gjallarbroen forbi Helgitrene eller Eiggserderne. Helvedhunden Garni g0r uden for Gnipahulen. Selv-troner Dpdsgudinden gruelig at skue i Salen Eljudner; hendes Terne er Ganglad, hendes Tserskel hedder faldende Svig, og hendes Eeje er Sygesengen. — Ordet Hel er endnu bevaret i Sproget (ihjel, Helvede, Helsot og Helhest), ligesom den udbredte Övertro om, at Hundenes Tuden varsler D0d, formodentlig er et halvt udvisket Minde om Helvedhunden.

Eoke.

Eoke. 1. Tilbage have vi endnu en af de vanske-

ligste Skikkelser inden for de nordiske Guders Kreds, ham, der bserer Navnet Ase-Eoke, skpnt det ofte berettes, at han oprindelig tilhprte Jsetternes Slsegt. Der er givet mange Forklaringer af Navnets Betydning og lige saa mange af selve Guddommens Oprindelse og Mening. Sandsynligst er det, atEOKE

“S

Loke betyder «den lukkende, afsluttende», og for at forstaa hans Vsesen ville vi begynde med hans egne Ord i det gamle Kvad Loketrsetten:

Mindes du, Odin, da i Oldtid Blod vi bianded sammen ? Aldrig svor du 01 at drikke, uden det for os begge hares.

Loke er altsaa Odins Fostbroder, staar i det ndjeste og inderligste Forhold til Hovedguden, hvori to Msend kunne trsede til hinanden. Han har ogsaa mange af Odins store Egenskaber, men hans Sind er saaledes, at han ikke formaar at bruge dem paa den rette Maade. Han har Vid og Forstand som Odin; men de ytre sig som bidende Ondskab og svigefuld Adferd. Han er stor i Fortrin som i Fejl, men de sidste faa mere og mere Overhaand hos ham. Odins Fostbroder, Aseloke, maa derfor ende som Guders og Menneskers vterste Fjende, som ved Ragnarök indtager en Fprerstilling mellem Undergångens onde Magter. Derfor udstyres han i den yngre mytologiske Digtning med det ene onde Trsek efter det andet. Med Angerbode avler han det frygtelige Treklpver, og da han ogsaa volder Balders D0d, er det med en vis Ret, at man har kaldt ham Nordboernes Djsevel. — Paa Grund af hans Fostbroderlag med den stormende Himmelgud kunde man vel ogsaa

8110

HOVEDGUDER OG GUDESAGN

med Rette betragte Eoke som Ildens Gud, hvorpaa meget i Eortsellingerne om ham tyder. liden er Menneskeslsegtens Velgprer, men ogsaa dens ubarmhjertige Ejende. Derved bliver Eoke Hejm-dals Modssetning, og med ham ksemper han ogsaa den sidste Strid ved Gudekrisen, ligesom han tidligere ved Singasten havde ksempet med denne om Erijas Brisingemen.

2. Engang drog de tre Åser Odin, Hpner og Eoke hjemmefra over Ejselde og Odemarker, hvor de ingen Mad kunde faa. Eprst nede i en Dal fandt de en Elok 0ksne, drsebte en og vilde koge den over et Baal. Men Kpdet vilde ikke blive m0rt, hvormeget de end kogte; det voldte en 0rn, som sad o venfor i et Trse; men maatte den faa sin fulde Del af Oksen, skulde Kogningen nok lykkes, sagde den. Guderne lovede dette; men da K0det var kogt, tog 0rnen baade Eaar og B o ve for sin Part. I Eorbitrelse herover huggede Eoke efter den med en Stang; men Stangen hang fast ved dens Krop, og Eoke formaaede ikke at slippe Stangens anden Ende. 0rnen fl0j hurtigt og h0jt, Eokes Eemmer vare nsesten slidte l0s, f0r han gav K0b. Det var Jsetten Tjasse i Orneham, som havde bortfprt ham; for sin Erihed maatte han nu love at lokke Idun bort fra As-gaard med «Asernes Alderdomsbod» (iEblerne), saa

Iduns Kan.IDUNS RAN

“5

at Jsetten kunde gribe hende. Til den aftalte Tid narrede Eoke Idun ud i Skoven med sine A2bler, for at hun skulde sammenligne disse med nogle andre, han paastod at have fundet. Der kom Jsetten til i Orneham og fl0j bort med Idun.

Men da Idun var borte, graanede Aserne snart. Hun var sidst set sammen med Eoke, og denne maatte for at frelse sit Eiv bekende alt og love at genvinde Gudinden for Asgaard. I Er0jas Ealkeham suste han til Jsettehjem, traf Idun ene hjemme og forvandlede hende til en N0d, som han fl0j bort med i sine Kl0r. Kort efter kom Tjasse tilbage og savnede Idun; i Orneham forfulgte han Ransmanden, der dog reddede sig ind over As-gaards Mure, bag hvilke Guderne havde tsendt et stort Baal. Med brsendte Vinger sank Tjasse til Jorden, da han ikke kunde standse sin rasende Eart, og drsebtes af Tor.

3. Tjasses Datter Skade ifprte sig nu fuld Rustning og drog til Asgaard for at hsevne sin Eader. Guderne tilbpd hende imidlertid i Eorlig, at hun selv maatte vselge sig en Mand iblandt dem; men hun skulde vselge efter Epdderne alene, thi Krop og Hoved fik hun ikke at se. Hun valgte da en Mand med meget smukke Epdder i den Tro, at det var Balder, men det viste sig at vtere Njord; om deres Samliv er der fortalt foran.

8 *

Skade i Asgaard.110 HOVEDGUDER OG GUDESAGN

Skade var endnu ikke tilfredsstillet og forlangte, at Guderne skulde bringe hende til at le. Ingen formaaede dette uden Eoke, over for hvis kaade E0jer hun ikke kunde holde sig alvorlig. Som Tillsegsbod tog Odin (eller Tor) Eaderens 0jne og kastede dem op paa Himlen, hvor de forvandledes til Stjerner.

4. Eokes vserste Eorbrydelse var den, at han forvoldte Balders D0d; men som vi have set, havde han tit og ofte f0r udsesket Guderne. Den st0rste Haan tilf0jede han dem ved det Gilde, som Havjeetten JEger foranstaltede for Aserne, og hvortil Tor havde hentet den store Kedel hos Hymer. Alle Guder og Gudinder vare til Stede der med Undtagelse af Tor, og ogsaa Eoke tog Del i Gildet. Aigers to Tjenere fik megen Ros for deres Hurtighed; men herover sergrede Eoke sig og slog den ene af dem ihjel, hvorefter han blev jaget ud. Nogen Tid efter vendte han dog tilbage til Hallen, og nu begyndte han at haane Åser og Asynjer, de f0rste med Spot og Spydigheder, de sidste med giftige Ord, hvori han foreholdt dem deres Mangel paa Kyskhed. Nogle s0gte at berolige ham, andre tog til Genmsele; men alt forgseves. Han stod der midt i Hallen som Asernes onde Samvittighed; vel överdriver han sterkt, men der er et Gran af Sandhed i alt, hvad han siger, og

Eoke haanet'

[-Guderne.-]

{+Gu- derne.-r}EOKE. VE.D ^GE.RS GTt.DE.

II7

derfor sidde de alle nsesten raadvilde. Tilsidst blev ogsaa Sif, Tors Hustru, Genstand for hans Spot. Da kalder man paa Tor, og den stserke Gud staar der i Hallen med Krafthammeren svungen; tre Gange vover han at trodse Vingtor, men da denne fjerde Gang truer ham med Dpden, flygter Eoke:

Jeg kvad for Åser, kvad for Asespnner, hvad min Hu hidsed mig til: for Tor ene vil jeg fortrsekke, Jeg ved, du hugger hart.

Saaledes er Hovedindholdet af Eddasången om Eokes Trsette (Eokasenna).TREDJE AESNIT.

Gudsdyrkelsens Eormer og det religipse Eiv.

1. De nordiske Rigers almindelige Eorvaltning og Udfprelsen af Gudsdyrkelsens Handlinger vare forenede hos de samme Personer. Kongen var «Altrenes Vogter og Sksermer», der maatte s0rge for, at alt ogsaa i religips Henseende gik i den rette Skik og Orden. Han forestod Rigets Ofringer; kom der Uaar i Eande, har man endogsaa Eksempler paa, at han selv blev ofret for Opnaaelsen af bedre Kaar. Som Kongens Reprsesentant «holdt» Jarlen «Ofringerne oppe paa Kongens Vegne» i de enkelte Eandskaber. Eandets mindste Inddeling, Herredet, bestyredes af Goden (godi af oldnord. god = Guderne), hvis Navn tilstrsekkelig antyder, at hans Virksomhed ogsaa var af religips Art. Godeindretningen kendes sserlig fra Island, hvorfra vi som ssedvanlig have de bedste Efterretninger; men Eorholdet har vel sagtens vseret det

Kov ger og Hpvdinger vare Prsester.PRiESTER OG TEMPEER

lig

samme over hele Norden; i hvert Eald mpde vi Ordet Gode paa et Par danske Runestene, paa den ene med Tilfpjelsen: Viernes hsedervserdige Tjener. En egentlig Prsest istand som hos Aigypterne eller Gallerne have vore Eorfedre nseppe haft. Paa en dansk Runesten fra omtrent 800 nsevnes en «]bu]R» paa Salhpjene (d: Eandsbyen Sallpv ved Roskilde): dette Ord betyder i det seldre Sprog «Taler, Vismand», men det er ikke muligt at afgpre, hvad der egentlig her menes med denne Betegnelse, der maaske slet ikke har nogen religps Betydning.

2. Oprindelig havde Germanerne vist ikke byggede Templer til deres Gudstjeneste, men dyrkede Guderne i den

frie Natur, isrer i hellige Lunde, saaledes som ogsaa Tacitus skildrer det i Ger-mania. Men det varede ikke Irenge, f0r hele Folkestammen — vel efter fremmed M0nster — Irerte at opf0re Templer. Den nordiske Hedenolds Templer kaldtes Hove eller Horge. Det sidste Ord betyder i Almindelighed «et helligt Sted», men maaske betegner det srerlig Gudinde-Tempel. Hovene vare store firkantede (sjreldnere runde) Huse, byggede i samme Stil og af samme Slags Materiale som de almindelige Beboelsesbuse, nrermest som Hpvdingernes Gildesballer, i Retningen Vest-0st, men med en (rund) Udbygning for den ene Gavl, hvori Gudebillederne vare opstillede. I

[-Templer.-]

{-tTem- pler.-t}I 22 GUDSDYRKELSEN

de fleste Tilfelde var Hovet af Trre, gennemgaaende paa Stprrelse med vore Eandsbykirker, og omgivet med et Grerde. De fprste Kristne omdannede uden videre Hovet til Kirke, efter at Afgudsbillederne vare fjernede og Stedet indviet. Det fplger af sig selv, at man anvendte al den Pragt og Kunstferdigbed, som Tiden overbovedet formaaede. Guld og S0lv, vrevede Trepper og udskaarne Spjler savnedes nreppe i noget Hov. Ofte var Hovet bygget i eller ved en bellig Eund.

3. Straks inden for Hovdprene stod Hpjsredestolperne, bvori der var anbragt store Nagler, bvis Betydning man dog ikke kender. I den modsatte Ende («Korrundingen») stod Gudebillederne, og foran dem eller under dem den prregtigt udsmykkede «Stall», som en af de isländske Sagaer sammenligner med det kristne Alter. Paa Stallens jrernbeslagne Overside brrendte den bellige Ild, som aldrig maatte slukkes, og der laa ogsaa den aabne Splv- eller Guldring, bvorpaa alle Eder skulde svrerges. Ringen vrededes i Offerdyrets Blod, og ved alle bpjtidelige Eejligbeder skulde Goden brere den paa sin Arm. Paa Stallen stod endvidere en stor Kobberbolle med tilbprende Strenkekost (isländsk: blautbolli og blauttein). I Bollen opsamledes Ofrets — Dyrs eller Menneskers — Blod, som strenkedes over de tilstedevrerende, ligesom

Hovets Indre.HOVETS INDRE - OERINGER

Stallen og maaske bele Templets Indre rpdnedes dermed. Gudebillederne vare oftest plumpt ud-skaarne Trrebilleder («skurögoö»), som opstilledes paa Stallen eller paa et Eodstykke og pyntedes i Overensstemmelse med Tidens Hpjtidsdragt. At Torsbilledet stadig boldt en Hammer i sin Haand, kan der ikke vrere Tvivl om.

4. Det bedenske Ord for Ofring er «Blot», at «blote». Guderne dyrkedes med blodige Ofre, i den reldre Tid Mennesker — vel mest Krigsfanger eller Trrelle — senere Dyr, bvis K0d spistes af Deltagerne i Blotet. Selvfplgelig kunde en enkelt Mand eller en enkelt Eamilie anstille private Blot, hvorom der ogsaa föreligger mange Efterretninger; men almindeligvis betragtedes Blotet som en offentlig Handling og en religips Eest, som lededes af den pverste Hpvding paa Stedet.

I Heimskringla gives der — isrer i Sagaerne om <le to Olafer — ikke faa Oplysninger om bedenske Templer og Blot.

Hakon Jarl var bleven tvungen til at antage Kristendommen og medtage Prrester til Norge. Dem landsatte ban det fprste det bedste Sted, og da ban selv var kommen bjem, gik han i Eand og gjorde et stort Blot. «Da kom der flyvende to Ravne og skreg hpjt; da tyktes Jarlen at kunne vide, at Odin havde taget imod Blotet, og nu havde Jarlen en passende Eejlighed til at slaas.»

Kong Olaf Trygvespn drog med sin Hrer til

[-Ofringer.-]

{-i-Ofrin- ger.-i-}

Hove i Norge.I 22

GUDSDYRKEESEN

Nordmpre og kristnede dette Eylke. Siden sejlede han ind til Eade, lod Hovet bryde ned og tog alt Gods og alle kostbare Prydelser af Hovet og af Guderne. Han tog fra Hovdpren en stor Guldring, som Hakon Jarl havde ladet

g0re, og lod derefter Hovet stikke i Brand. Den samme Konge for ogsaa haardt frem mod Tr0ndelagens B0nder ellers. Han gik ind i deres Hov paa M0re, ledsaget af nogle faa Kongsmsend og B0nder. «Men da Kongen kom der til, hvor Guderne vare, saa sad Tor der og var mest hsedret af alle Guderne, pyntet med Guld og S0lv. Kongen l0ftede sin guldindlagte 0kse, som han havde i sin Haand, og slog til Tor, saa at denne faldt ned af Stallen. Siden sprang Kongs-msendene til og skuhhede de andre Guder ned fra Stallene.»

Kort i Forvejen havde Kong Olaf ved et M0de paa M0re, hvor Bpnderne havde opfordret ham til at deltage i Blotet, udtalt fplgende karakteristiske Ord:

«Vi hleve altsaa enige om, at vi skulde m0des her inde paa M0re og der g0re et stort Blot. Men hvis jeg skal slaa F0lge med eder til Blotning, da vil jeg foranstalte saa stort et Blot, som man overhovedet kender, og hlote med Mennesker. Og til dette Blot vil jeg ikke udvselge Trselle eller Skarns-folk, men vil tvsertimod trseffe mit Valg saa, at jeg skaffer Guderne de ypperste Msend, og dertil udvselger jeg Orm Lygra fra Medalhuse, Styrkaare fra Gimsar, Kaare fra Gryting o. s. v.» Det forstaar sig af sig selv, at de nsevnte Hpvdinger, som ikke havde Folk nok til VEehnet Modstand, skyndte sig at opnaa Fred og Förlig med Kongen.

5.1 Aarets L0h fejrede Nordhoerne tre Hovedhlot, Midvintershlot, Sommerhlot og Hpsthlot. Det [-Hovedhlot.-]

{+Hoved- hlot.+}HOVEDBLOT — RIGSBLOT 123

fprste Blot var vore Forfedres stprste Hpjtid, som fejredes i Januar eller Fehruar. Man ofrede da for Lykke og god Gr0de i det kommende Aar, og paa «Sonegalten» aflagde man L0fte om den Stor-daad, man vilde udf0re i Aarets L0h. «Efter at Ceremonierne med Offerdyrets Blod vare udfprte, hlev K0det kogt; Suppen hlev drukket, og K0det samt de sedlere Dele af Indvoldene omdelte til Eortsering. Midt paa Gulvet i Hovet var der tsendt B aal, hvor over Kedlerne hang. Bsegrene skulde hseres omkring liden — vistnok den viede lid paa Stallen — og ligesom al Blotmad signes af den Hpvding, der raadede for Blotet. Tre Bsegre hleve signede til forskellige Guders «Minde» (minni) — sikkert til Tor, Odin og Er0j, sk0nt Snorre forteller anderledes». Hver Bonde, som deltager i Blotet, hringer sit Bidrag til Offergildet; men den Hpvding, der paa egen Bekostning afholdt et af de store Blot, vandt stor Anseelse derigennem.

6. Med visse Aars Mellemrum fejredes Mid-vintershlotet med sserlig Hpjtidelighed for hele Riget eller st0rre Dele deraf, hvorfor der ogsaa fandtes Hovedhove og Offerpladser rundt om i Rigerne (i Danmark saaledes Ringsted, Odense og Vihorg samt Eund). Bedst Besked i den Henseende vide vi fra Upsala, hvor der holdtes stort Blot til Er0j hvert niende Aar. Alle Msend fra

[-Rigs-hlot.-]

{+Rigs- hlot.+}I 22

GUDSDYRKEESEN

Sveavseldet s0gte da derhen, og man holdt Ting, Marked og Kphstsevne med det samme. Adam af Bremen skildrer Upsalahlotet, som det fejredes endnu paa hans Tid: «Der holdtes efter ni Aars Eorl0h i Upsala en hpjtidelig Offerfest for alle Sverrigs Eandskaher. H0j og lav sende alle som een deres Gaver til Upsala; det er ej tilladt nogen, selv ej dem, der have antaget Kristendommen, at undlade det. Ofringen er af fplgende Beskaffenhed: af alt levende af Hank0n fremsendes ni Individer, med hvis Blod det er Skik at forsone Guderne. Eegemerne ophsenges i den ved Templet liggende Eund; der hsenge Hunde, Heste og Mennesker mellem hverandre. En kristen Mand har fortalt mig at have set 72 saadanne dpde Kroppe hsenge rundt om i Trseerne. Eor0vrigt ere de Ceremonier, som ere forhundne meel en saadan Ofring, mangfoldige og lidt hsederlige, hvorfor det er hedst at tie stille med dem.»

7. Eige saa lidt som Norden kendte nogen egentlig Prsestestand, lige saa lidt fandtes der religipse Mysterier i

Gudsdyrkelsen, hvori jo ogsaa hele Folket aabenlyst deltog. Derimod var det meget almindeligt ved Ofringerne at tage Varsler for tilkommende Begivenheder. Dette omtales for alle nordiske Ländes Vedkommende. Udtrykket, man brugte, var «at gaa til Fritning»

[-Spaa-dom-]

{+Spaa- dom+} og Varsler.VARSLER OG SPAADOMME 125

(at ganga til fréttar). Varslerne toges paa en saare simpel Maade, enten af tilfeldige Omstsendigbeder ved og under Blotet eller — mest — ved at trsekke Eod mellem smaa Trsepinde, bvorpaa de fornpdne Mserker vare anbragte. At der foruden de klare og enkle Eormer ved den offentlige Gudstjeneste fandtes dybt rodfestede overtroiske Eorestillinger i Eolkets Bevidstbed, bave vi mange Steder i det foregaaende baft Eejligbed til at gpre opmserksom paa.

Ogsaa ber bpr vi vel erindre, at vore Efterretninger kun ombandle Hedenskabets sidste Aarbundreder. Men der er dog en vis Rimelighed for, at de foran fremstillede Hovedpunkter af Gudsdyrkelsens Eormer bave en langt seldre Oprindelse; thi et Eolk bsenger altid med stor Trofasthed ved de religipse Skikke, det har nedarvet fra Esedrene.

At der er foregaaet meget andet ved Blotene og den daglige Gudsdyrkelse, end vi bave kunnet udrede, er jo ganske selvfplgeligt. Sagaerne give en Rigdom af Oplysninger om religipse Skikke ved visse Eejligheder, f. Eks. naar Tinget skulde helliges, ved Holmgang og Tvekamp og ved Ind-gaaelsen af Eostbroderlag. Enhver betydelig Handling, af den private saa vel som af Samfundet, var i Hedenold ledsaget af religipse Ceremonier, 126

GUDSDYRKEESEN

der gennemgaaende vare af meget gammel Oprindelse. Desuden spillede Hekse, Troldmsend og Troldkvinder en meget stor Rolle i det daglige Eiv. Paa Island npd Volverne, omvandrende Spaa-kvinder, til en Tid stor Anseelse.EJERDE AESNIT.

Heltesagnene.

1. Heltesagnet staar midt mellem Myte og Historie, da det bunder i den hedenske Eivsopfattelse, men paa den anden Side benytter Menneskelivet, ofte endog virkelige Personer og Begivenheder, som Grundlag for en digterisk Eremstilling. Heltesagnet bpr derfor hverken betragtes som ren Mytologi eller ren Historie; det er en fri Digtning, som isser maa bedpmmes fra et poetisk Synspunkt, men hvoraf vi i fremtrsedende Grad Isere vore Eorfedres hele Syn paa Eivet og deres Idealer at kende. I vor nordiske Eitteratur findes der en sjselden rig og stor Sagndigtning af folkelig Oprindelse. Sagnene bleve ikke, som hos vore sydligere Stammefreender og de romanske Eolk, sammenarbejdede i store Kunstdigtninger, og den nordiske heroiske Digtning savner derfor ofte den Klarhed og SammenhEeng, som den ordnende

[-Heltesagnet.-]

{-I-Helte- sagnet.-i-} 128

HEETESAGNENE

Digter kan bringe til Veje, men har paa den anden Side langt stprre Eriskhed og Eylde. Med Rette udtaler Sv. Grundtvig sin Beundring over, «at der hos vore Esedre i Hedenold for tusind Aar siden og mere, i en i mange andre Retninger raa og barbarisk Tidsålder, fandtes et saadant Aandsliv og en saadan Aandskraft, som formaaede at frembringe og udvikle en beundringsvserdig Digtning af et forbavsende Omfång, en Digtning, som i Rigdom, Kraft og Dybde ikke viger for den oldgrseske, der vel kan staa over den nordiske i Kunst saa vel som i Skpnhed og Ynde, men ganske vist staar under den i Alvor og ssedelig Renhed». Da tillige denne Oltidsdigtning gennem sit Grundlag har faaet stprre Udbredelse hos alle de gotiskgermanske Eolk end nogen anden, og den er bleven en rig Genfpdelsens Kilde for Nordens nye Digtning i dette Aarhundrede, — kunne vi ikke standse vor Oversigt over Hedenolds Tro uden fprst at genfortselle nogle af de almindeligste Heltesagn.

Volsungerne.

2. Sigge var Odins Fosters0n og en ber0mmelig Konge; men han blev feldet af dem, som han troede bedst, og det var hans Dronnings Br0dre. Senere hsevnede S0nnen Rer er hans Drab.

Rerers S0n Volsiing havde ti S0nner, hvor-

Sigurds [-Forfsedre-] {+For- f£edre+} VOLSUNGERNE

129

iblandt Sigmund, og en Datter Signy, som blev gift med Kong Siggejr. I Volsungs Hal staar det brede «Sl£egttr£e», hvis Grene overskygge hele Huset. Ved Signys Bryllupsfest trseder en ukendt Olding frem og borer et VEeldigt Svserd ind i Trseet; den, som formaar at drage det ud, skal eje det. Siggejr fors0ger det til ingen Nytte, kun Sigmund har de forn0dne Kreefter, og da han ikke vil afstaa Svogeren Svserdet, drager denne fortrsedelig bort efter f0rst at have indbudt Volsung og hans S0nner til Gilde hos sig. De indfinde sig, og sk0nt de advares af Signy, nsegte de at flygte. Volsung drsebes, medens hans S0nner Isenkes i en Eangeblok ude i Skoven, hvor de ni af dem opsedes af Siggejrs Moder i Ulveham. Sigmund derimod frelses ved Signys HJselp og holder sig i mange Aar skjult i Skoven. Her kommer Signy til ham i fremmed Kvindeskikkelse og bliver Moder til Spnnen Sinfjotle, som sammen med sin Eader indebrsender Kong Siggejr. Signy s0ger frivilligt Dpden i Euerne, da hun har hsevnet sin Slsegt. Sigmund Volsungsspn s0ger derefter tilbage til sit Esedreland, hvor han bliver en berpmt Konge. Han segter Borghild, som ved Gift drseber Stedspnnen Sinfjotle, hvis Eig Eaderen bserer bort i sine Arme. Han forstpder Borghild og segter snart efter Hjordis, Kong 0jlimes Datter, men

Mortensen: Mytologi. 9144

HEETESAGNENE

feldes efter kort Tids Eorlob af sin Ejende Eyngve Hundingsspn.

Hjordis fpder efter sin Husbonds Dpd sin berpmte Spn Sigurd og tages i Beskyttelse af Vikingen Alf, Kong Hjalpreks Spn, der gifter sig med hende. Sigurd opdrages hos Kong Hjalprek og dennes Spnner; men den kunstferdige Smed Regin bliver hans Eosterfader.

3. Der var en Mand af Dvsergeslsegt, som hed Hrejdmar \ han havde tre Spnner, E af ner, Odder og Regin\ den anden af disse, som fangede Eisk i Odderskikkelse, drsebtes af Eoke, engang da denne var paa Vandring sammen med Hpner og Odin. Hrejdmar krsevede i Bod Odderbselgen «hyllet» med Guld. Dette skaffer Eoke til Veje hos Dvsergen Andvare, som lyser Eorbandelse baade over Guldskatten og dens Ejermand. Da Hrejdmar ikke vil dele Guldet med sine Spnner, drsebes han af Eafner, som derefter jager Regin bort og i en uhyre «Eyngorms» Skikkelse Isegger sig til at ruge over Skatten ude paa Gnitehede. Regin er imidlertid som Smed traadt i Kong Hjalpreks Tjeneste, hvor han fortseller Sigurd sin Slsegts Historie. Han smeder Stumperne af Sigmund Volsungsspns Svserd sammen til Sigurd og £egger denne til at drsebe Eafner. Sigurd lover det, men vil dog fprst hsevne sin Eaders Dpd.

[-Hrejd-mars-]

{+Hrejd- mars+} Spnner.VOESUNGERNE 129

4. Da Sigurd har taget Hsevn over Hun-dings Spnner, begiver han sig, ledsaget af Regin, ud paa Gnitehede. Regin skjuler sig i Eyngen, medens det lykkes Sigurd at felde Ormen; han havde gravet dybe Render i Jorden, hvori Uhyrets Blod skulde rinde, af Erygt for ellers at blive kvalt af den giftige Vsedske.

Regin iler nu til og beder ham stege Eafners

Eig. 2i. «Sigurdsristning».

Hjerte til sig, Sigurd g0r det, men da han med Eingeren vil prpve, om Kpdet er mprt, faar han lidt af Hjerteblodet paa Tungen og. forstaar derved pludselig Euglerpst. Euglenes Kvidren fortseller ham, at Regin har ondt i Sinde,

og raader ham til at drsebe denne og selv bemsegtige sig bele Skatten. Sigurd f0lger Raadet, felder Regin og tager Ormens «Skr£emmebj£elm» og Skatten, som ban Isesser paa sin Hest Grane, hvorefter han

g*

Sigurd [-Faf-iiers-bane-] {+Faf-iiers-bane+}132 HELTESAGNENE

rider videre (Eig. 21). Nu har han fortjent sit Navn Sigurd Eafnersbane.

Paa sin Vej kommer han til et Ejseld, omgivet af flagrende Euer; men Grane bserer ham uskadt gennem Elammerne. Inde paa Ejseldet ligger en fuldtvsebnet, sovende Skikkelse. Da han krsenger Hjselmen tilbage, ser han, at det er en Kvinde. Han spnderflsenger hendes Brynje, og den sovende Kvinde vaagner op. Det er en Valkyrje, Sigrdrifa, som Odin har dysset i Spvn. Sigurd trolover sig med hende, hvorefter han rider videre.

5. Nede i Rhinlandene boede paa den Tid Kong Gjuke; hans Hustru hed Grimhild, og deres Bprn vare Gunnar, Hogne og Guttorm samt Datteren Gudrun. Til disse «Gjukunger» kom Sigurd, sluttede Eostbroderskab med de to Eeldste Spnner, og efter at Grimhild havde givet ham en Glem-selsdrik, trolovede han sig med Gudrun. Nogen Tid efter vilde Gunnar bejle til Valkyrjen Brynhild, hvis Borg var omgiven af Elammer. Sigurd ledsagede ham paa hans Eserd, og da Gunnars Hest ikke turde gaa gennem Euerne, paatog Sigurd sig hans Skikkelse og tvang Grane gennem liden. Valkyrjen skulde ifplge Sksebnens Vilje segte den, som fuldfprte Eueridtet. Sigurd delte hendes Eeje, men et draget Svserd skilte dem ad. Brynhild blev derefter Gunnars Brud, medens Sigurd segtede Gudrun.

[-Gjukunger-]

{+Gjukun- ger+} ne — [-Niflun-gerne.-] {+Niflun- gerne.+jVOESUNGERNE 129

6. Det varede ikke Isenge, fpr det kom til Strid mellem de to Kvinder. Brynhild misundte Gudrun den herlige Helt til Husbond, hvem hun selv havde fattet Kserlighed til. Og da Gudrun en Dag uforsigtig pralede af sin d^gtefelles Eortrin og fortalte, hvorledes han havde sveget Bryn-hild, opflammedes denne af Harme og krsenket Stolthed, og hun fik da Gunnar og hans Brpdre til at felde Sigurd.

De nsermere Omstsendigheder ved Drabet fortselles forskelligt; men felles for alle Kilder er den gribende Skildring af Gudruns stserke Sorg og Brynhilds vilde Hsevnglsede, som dog kun er tilsyneladende. Hun betror nemlig Gunnar, at Sigurd fuldt ud har holdt sin Troskabsed over for Eostbroderen, men at hun paa Grund af sin egen forsmaaede Kserlighed har vseret den vserst, som hun elskede mest, og forfprt sin Husbond til svigefuldt at felde Helten.

Derefter drseber hun sig selv.

De tidligste Volsungers Historie kendes kun fra nordiske Kilder; men ellers stemmer den danske og den tyske Behandling af Volsungesagnet overens, saa langt som vi nu have skildret (Eddasange, Volsunge-saga — det tyske Kunstdigt fra det 13de Aarhundredes Begyndelse Nibelungenlied). Hos Tyskerne hedder Helten Sigfried og hans Hustru Grimhild. Men derfra fortstetter Nibelungenlied med Eortellin-

Sigurd dr£ebes.l34

HEETESAGNENE

gen om, hvorledes Grimhild hsevner sin Husbonds Drab paa sine Brpdre, medens den nordiske Tradition derimod gaar andre Veje.

7. Efter Sigurds Drab bemsegtigede Gunnar og hans Brpdre sig Eafners Skat, som senere skjultes i Rhinen (derfor kaldes Guldet «Rhinens rpde Eue»). Kong Atle, Budles Spn og Broder til Brynhild, var forbitret over sin Spsters D0d, men sluttede Eorlig med Gjukungerne mod at faa Gudrun til JEgte. Efter Brylluppet indb0d han Svogrene

til sig og drsebte dem dernsest for at komme i Besiddelse af Rhinskatten. Han lod Hjertet sksere ud af Hogne levende og Gunnar kaste i Ormegaarden. Men Gudrun hsevnede sine Br0dre frygteligt, idet hun drsebte sine to S0nner, lod deres Hjerneskaller omdanne til Drikkeskaaler, af bvilke bun lod Atle t0mme en Drik, som var blandet med B0rnenes Blod. Hun fortalte ham bensynsl0st, bvad hun havde gjort, og da han havde beruset sig ved Gsestebudet, drsebte hun ham om Natten, hvorefter hun styrtede sig i Floden, nu da hun havde hsevnet sin Slajgt.

8. Den senere Sagndannelse lader hende imidlertid blive frelst i Kong Jonakers Land. Hun gifter sig med ham og bliver Moder til Sorle, Hamder og Erp. Disse tre Br0dre falde i Kam-

Grudrun

og [-Hudlwn-geme-] {+Hudlwn- geme+}

Gudrun — Jo-naJcer.VOLSUNGERNE 129

pen mod Kong Jormunrek, som har ladet deres Halvs0ster Svanhild drsebe.

I Nibelungenlied kendes intet til denne sidste Udvikling af Sagnet. Der indf0res derimod blandt Hovedpersonerne i Digtets sidste Del Etzel og Didrik af Bern (o: Attila og Teodorik af Verona), og denne sidste optrseder hyppigt i vore danske Eolkeviser, der besynge Volsungernes Historie i nser Tilslutning til den tyske Tradition.

Den isländske Digtning har ganske vist bevaret Sigurdsagnets seldste Eorm; men dette er dog af fremmed Oprindelse, idet det vist f0rst er uddannet hos Erankerne i E0bet af det 6te Aarhundrede. Sigurds Oprindelse er dunkel; snarest er han en af Digtningen frit formet Idealskikkelse, der sammenknyttes med virkelige historiske Begivenheder. I Aaret 437 faldt Burgunderkongen Gundahari med en stor Msengde af sit Eolk i Kamp med en Hser af Hunner, som var trsengt frem lige til Worms. 453 holdt Hunnerkongen Attila Bryllup med en ung Kvinde ved Navn Hild, men d0de pludselig under Eesten. Disse to Begivenheder sammenarbejder Sagnet: Hild er Burgunderkongens Spster, der paa Attila hsevner sine Brpdres Drab.

Helgesagnene.

9.1 den nordiske Digtning optrseder foruden den fellesgermanske Sagnhelt Sigurd Eafnersbane ogsaa to Helte af Navnet Helge, som ikke have

Helge [-Hjor-vards-s0n-] {+Hjor- vards- s0n+} og Svafa.136 HEETESAGNENE

noget Sidestykke hos Tyskerne. — Helge var en S0n af Hjorvard i dennes Aigteskab med Sigrlin. Han var tavs og lystrede ikke noget Navn. Engang sad han paa en Hoj; da saa han ni Valkyrjer komme ridende. Den prsegtigste af dem var Svafa, som gav ham Navnet Helge og mandede ham op til krigersk Daad ved at give ham gode Vaaben og love ham sin Kserlighed. Helge udfprte nu store Bedrifter, hvorefter han bejlede til Svafa hos hendes Eader; hun gav ham sit Tro-skabsl0fte, og de elskede hinanden h0jt.

Hedin 10. Saa hsendte det engang, at Helge var

paa Hserferd, medens Svafa stadig opholdt sig hjemme hos sin Eader, sk0nt hun var en Valkyrje. Samtidig boede Helges Halvbroder Hedin hjemme hos Kong Hjorvard i Norge. Juleaften drog Hedin ene hjem fra Skoven og m0dte undervejs en Troldkvinde, som red paa en Ulv og havde Hugorme til Tpmmer. Hun tilbpd Hedin sit Eplgeskab, men da han afslog det, sagde hun: «Det skal du komme til at b0de for ved Bragebsegeret!» Om Aftenen skulde man afleegge Epfter, og Sonegalten blev ledet frem. Hedins Sind var da saa forvildet, at han aflagde E0fte om at vinde Svafa, sin Broders elskede. Da han igen var kommen til Besindelse, angrede han det saa haardt, at hanHEEGE HJORVARDSS0N

137

gik bort ad vilde Veje S0nderpaa, indtil han traf sin Broder.

11. Helge modtog hans Budskab med stor Sindsro; «ingen kunde jo undgaa sin Sksebne»; han anede sin snarlige D0d, thi det var sikkert hans egen Fylgje, Broderen havde m0dt i Troldkvindens Skikkelse. Han var paa den Tid bleven udsesket til Strid af Alf, Hrodmars S0n, og det gik, som han anede. Ved Frekasten bliver den herlige Helt d0delig saaret, men lader i sin D0dsstund Svafa hente og beder hende, hvis hun vil lytte til hans Tale, glemme sin Sorg og sksenke Hedin sin Kserlighed. Svafa svarer, at aldrig vilde hun, fordi hendes Husbond d0de, med Skam og Sksendsel rsekke en anden ukendt Fyrste sin Haand. Hedin afg0r da hurtig Sagen; han beder hende om et Kys, maaske det eneste og sidste, thi nu drager han i Kamp og vender ikke tilbage, f0r han har hsevnet Hjorvards S0n, den bedste Helt, der er fpdt under Solen.

12.1 sit iBgteskab med Borghild havde Sigmund Volsungsspn en S0n, som hed Helge og snart vandt sig et ber0mt Heltenavn, is£er da han havde feldet Kong Hunding, efter hvilken Begivenhed man kaldte ham Helge Hundingsbane.

Paa den Tid levede der en Konge ved Navn Hogne; hans Datter var Valkyrjen Sigrun, som Helges Dåd.

Helge [-Hun-dings-bane-] {+Hun- dings- bane+} og Sigrun. 138 HELTESAGNENE

Eaderen pnskede bortgiftet til Kong Hodbrod, Granmars S0n. Men Sigrun foragtede denne og kaarede selv Helge Hundingsbane til sin Brudgom. Helge drog da ud i Kamp med Granmarsspnnerne, som understpttedes af Sigruns Eader og Brpdre. Han overvandt dem og drsebte dem alle med Undtagelse af Dag Hognespn, som maatte aflsegge Troskabsed til ham. Sigrun grsed meget, da Helge bragte hende Budskabet om hendes Ersenders D0d, men giftede sig dog med Helten. De levede i et lykkeligt Samliv paa Sefafjseldene og havde flere B0rn.

13. Helge blev dog ikke gammel. Dag blotede til Odin om Eaderhsevn, og Odin laante ham sit Spyd. Han opspgte dernsest sin Svoger og gennemborede ham. Da han bringer Spsteren Dpdsbudskabet, blusser hun op i stserk Harme over hans trolpse Eserd: Straffen for alle de falske Eder, han har svoret Helge, skal nu ramme ham; hans Skib skal ikke skride, selv om Vinden er nok saa god, hans Hest ej l0be, selv om Ejender forfplge ham haardt, hans Svserd ej bide, medmindre det synger ham selv om Hovedet. «P'0r.st da vilde Helges D0d vsere hsevnet paa dig, hvis du var Ulv ude i Skove, uden Gods og nogen Glsede, havde ej P0de, kun Aadsel til Nsering».

Helges D0d.HEEGE HUNDINGSBANE

139

Dag s0ger at berolige hende og tilbyder store Mandebpder. Sigrun afviser alt, men bliver roligere, idet hun mindes den faldne Helt:

Saa havde Helge med Rsedsel hjemspgt alle Ejender og deres Ersender, som for Ulven sengstede flygte Geder fra Ejseld, fulde af Gru.

Helge knejste over Helte som sedelskabt Ask over Tjprnen eller Dyrekalven, dugstenket, der overgaar alle Dyrene.

14. Slutningen af denne anden Sang om Helge Hundingsbane fortseller om Sigruns og Helges M0de i Gravhpjen: Helge red til Valhal efter at vtere hpjlagt hernede, og Odin b0d ham raade over alt sammen med sig. Om Aftenen gik Sigruns Terne ved Helges Gravhpj. Hun saa da Helten komme ridende i Spidsen for mange Msend, og det varede noget, f0r hun kunde tro sine egne 0jne: «Er det Svig ene, jeg skue tykkes, Ragnarök eller Ridt af d0de; med skarpe Odde spore I Hingstene. Er nu Heltene Hjemlov given?» Helge beroliger hende, og hun iler til Sigrun:

Gak ud Sigmn fra Sefafjselde, om Folke fyrsten at finde dig lyster. Kampspor*) blpde: Kongen bad dig, at S aarets Draaber**) du stille vilde.

*) Saar. **) Blod.

Helge i [-Gravhpjen.-] {+Grav- h0jen.+}14O HELTESAGNENE

Sigrun gaar ind i Hpjen til Helge og siger:

Saa fro jeg er, at nu vi findes, som sede-gridske Odins Hpge*), naar Val de vide og varme Bråde**) eller dugklsedte Daglyset skue.

Kysse dig vil jeg, livlpse Konge, fpr din blodige Brynje du kaster. Helges Haar er bsengt med Rim, den vseldige Helt er valdug-stsenket.

Og Eyrstens Hsender ere kolde som Is. Hun spprger bam da, om bun kan raade Bod berpaa. Helge svarer:

Ene volder Sigrun fra Sefafjselde, at Helge er med Eigdug bsengt. . . Du grseder, guldprude! grumme Taarer, sollyse Sydmp! fpr sove du gånger. Enbver falder blodig paa Heltens Barm, iskold, svidende, angstmsettet.

Vel b0r vi drikke den dyre Vin, sk0nt mistet vi bave M0 og Eande. Nu ere Brude bsenked’ i H0jen, Msends Diser ved d0des Side.

*) Kampfugle (Ravne, 0rne) sede Eig (de faldne = Val, Valdug = Blod = Eigdug).

**) egl. Steg; her om det varme Eig.HEEGE HUNDINGSBANE 139

Da reder Sigrun et Eeje i H0jen til Helge og siger:

Her har jeg, Helge, Hvile redt dig, angerl0s ) Hvile, Ylfinge-setling )! Vil jeg i Eylkerens**) Eavn slumre, som mens du leved, at hvile jeg plejed.

Dertil svarer Helge:

Nu findes intet, som ventes ej kan, sent eller aarle ved Sefafjselde, da Hognes Datter hvid i H0jen S0vn i den d0des Arme s0ger.

Tid er mig at ride ad rpdnede Veje, lade blegen Eole ad Elugtsti trsede: vsere skal jeg vestfor Vindhjeelms Broen, f0r Salgofner Sejrfolket vsekkerf).

Helge rider derefter bort med sine Msend. Den fplgende Aften vanker Sigrun om ved Hpjen for at vente sin d0de Husbond. Ternen bölder Vagt og siger:

Kommen var nu, hvis komme han vilde, Sigmunds S0n fra Odins Sale. Haabet om Heltens Hidkomst mindskes, da Ornene sidde i Askens Grene.

*) uden Svig, **) Ylfinger = Volsunger, ***) den, som fylker Hseren = Kongen, t) ride ad Euftens Veje, der r0dnes i Morgendsemringen, for at naa o ver Valhals Bro, f0r Kamphanen vsekker Ejnherjerne. »142

Vser ej saa 0r, at ene du farer, Skjoldungedis til Draughusene*). Msegtigere vorde ved Midnatstide d0de Ejender end om Dagen lys.

Helge kom ikke, og inden lang Tids Eorl0b d0de Sigrun af Sorg. — Det samme smukke Emne findes behandlet i den danske Eolkevise Esestemanden i Graven (Aage og Else).

Volund Smed.

15. Sagnene om Volund (V0lund, Valand, Velent, Wielant o. s. v.) findes hos alle de germanske Folk og ere sandsynligvis fra dem vandrede til Romanerne. I Didrik af Berns Saga findes et sammenhsengende Afsnit, som forteller hele Volunds Liv. Et seldgammelt engelsk Digt giver en enkelt Episode af hans Historie. Det oldnordiske Digt Volundskvsdet hehandler ogsaa kun et enkelt Afsnit, hvor over Oehlenschlseger har digtet sin Vaulundurs Saga.

En Einnekonge havde tre Spnner, Slagfin, Egil og Volund. De for paa Skier og jagede Dyr. Engang kom de til Ulvdalene og hyggede sig Huse der ved en S0, som hed Ulvs0. Tidlig en Morgen

*) Gravh0je, Genferds Boliger.

Volund og hans Br0dre.VOEUND SMED

143

fandt de paa Bredden tre Kvinder, som spandt Ein. Det var Valkyrjer, og deres Svanehamme laa ved Siden af dem. Brpdrene fprte dem hjem med sig og tog dem til Hustruer, Egil Olrun, Slagfin Svanhvide og Volund Alvitr:

Sade siden syv Vintre tilsammen, men den ottende alle Isengtes, Sksehnen den niende skilte dem ad, mod Mprkeskoven Mperne higed.

De grehes af Valkyrjenaturen, som uhetvingelig drev dem i Kamp. Da Brpdrene kom hjem fra Jagten, fandt de Stuerne tomme, hvor meget de

end s0gte:

Mod 0st skred Egil efter Olrun, mod Spnder Slagfin efter Svanhvide, men ene Volund i Ulvdale sad, hamrede Guld om haarde Stene — hiede efter sin Bruds Komme.

16. Niara-Drotten Nidud erfarer nu, at Volund opholder sig ene i Ulvdalene og har Guld og Kostharheder i Msengde, som han forarhejder med stor Kunstferdighed. Den gerrige Konge Isegger sig da ved Nattetid i Baghold i Volunds Hus. Da Volund vender tilhage fra Jagten, tseller han som ssedvanlig de gyldne Ringe, han har hsengende i et Basthaand under Eoftet, og der mangler een,

Nidud. 144

HEETESAGNENE

— som Nidud har taget. Volunds fprste Tanke er, at Hustruen maaske er vendt hjem; men da ingen viser sig, falder han i S0vn. Nu overmandes han og haghindes af Kongen og dennes Msend. Paa Dronningens Raad overskserer man hans Ankelsener og ssetter ham som Krphling ud paa Holmen Ssevarstad, hvor han skal smede Kostharheder til Kongen og kun maa hespges af denne. Da synger Volund:

Ser jeg hos Nidud mit Svserd ved Bselte, det, jeg skserped med snild Kunst, og som jeg hserded med hpjest Elid, fjernt fra mig nu Glansklingen fpres.

S0vnl0s han sad og slog med Hamren . . . Haard Svig mod Nidud virked han helst.

Hsevnen. 17. Hsevnen lod heller ikke vente Isenge paa sig. Den gerrige Konges to Spnner sneg sig ind paa Ssevarstad for at tiltvinge sig noget Guld, men Volund overlistede og drsehte dem. Deres Hjerneskaller heklsedte han med Splv og sendte Nidud dem til Drikkekar; af 0jnene lavede han ^Edelstene til Dronningen og af Tsenderne et Brystsmykke til Datteren Bodvilde.

Kort Tid efter spnderhrpd Bodvilde en kosthar Ring, som Eaderen havde givet hende. Hun turde ikke tilstaa ham sit Uheld og henvendte sig derfor til Volund for at faa Skaden udhedret. HanV0EUND SMED 159

tog ogsaa venlig imod hende og lovede at istandssette Ringen; men efter at han havde hragt hende til Ssede og hedpvet hende med stserke Drikke, krsenkede han Kongedatteren for at ssette Krönen paa sin frygtelige Hsevn. Samtidig kom hans Kunst til at staa sin Prpve; han havde nemlig dannet sig en Ejederham for at flygte hort fra Holmen:

Leende Volund i Luft sig hseved, Bodvilde grsedende gik fra 0en.

Digtets Slutning er ufuldstendig og uklar. Volunds Gaver volde Uro i Kongens Gaard. Hverken Konge eller Dronning kunne sove; de rystes i Feber og mistro hinanden. Det synes da, som om Volund er fl0jet hen til Borgen og med Haansord har skildret, hvad Sorg han har voldt. Nidud svarer:

Du mseled ej Ord, mig mer kunde saare, jeg vilde ej, Volund, mig vserre hsevne. H0j nok er ingen fra Hest dig at tage eller i Stand til ned dig at skyde, der, hvor du svsever oppe ved Sky . . .

Leende Volund i Luft sig hseved, Nidud uglad da efter sad.

Sangen ender saa med, at Nidud lader Datteren kalde, og hun bekr£efter, hvad der er sket. — Fra andre Kilder vide vi, at Volunds og Bodvildes

Mortensen: Mytologi. 1°146

HELTESAGNENE

Barn var Spnnen Vidgar; han optrreder meget almindelig i vore danske Eolkeviser under Navnet Vidrik Verlandss0n.

Hjadningerne.

18. Vi have foran berprt Myten om, hvorledes Guldalderens Oph0r, der fremkaldes ved Kampen mellem Åser og Vaner, forberedes paa forskellig Maade: de tre Tursemper komme til Asgaard; det er Valkyrjer (Norner), som varsle om den kommende Kamp. Denne Övergång fra den oprindelige Eykke- og Uskyldighedstilstand til Krigstiden skildres i adskillige mytiske og halv-heroiske Digtninge baade hos Saxo og hos Islsenderne.

Saxo beretter saaledes om Ered-Erodes lykkelige Regering, da der var saa stor Ered i Eande, at man kunde henlsegge Guld paa Alfarvej, uden at det blev stjaalet. Om denne Erodefred fortreller Eddasången om Grottekveernen og Snorre fplgende.

Dankongen Erode bespgte Kong Ejolner i Sverrig, hos hvem han ved Bortrejsen kpbte to store og stserke Trrelkvinder Eenja og Menja. Paa samme Tid fandt man i Danmark to store Kvsernstene ilanddrevne; ingen havde Kreefter til at dreje dem, skpnt de kunde «male» alt, hvad

[-Erodefreden.-]

{+Erode- freden.+jERODEEREDEN 147

man vilde forlange. Den, som havde Stenene i sin Besiddelse, anbragte dem i en Kvrern, som han kaldte Grotte, og forserede den til Kong Erode. Han satte da sine stserke Trselkvinder til at male; de fik ingen Hvile, stadig vilde han h0re dem synge ved Kvternen. Da kvad Menja:

Gods vi male, god Eykke for Erode, Eremons*) Msengde paa Erydskvrernen. Han sidde paa Guld, og sove paa Dun, vaagne med Vilje**)! da er vel malet!

Her skal ingen den anden skade, virke ham ondt eller Bane volde, skal ej hugge med hvasse Svserd, skpnt Broders Bane han bunden finder.

Alligevel vil Kongen ikke sksenke dem den fornpdne Hvile: «I maa ikke sove Isenger, end til Gpgens Kukken lyder over Salen». Eenja og Menja bebrejde ham hans Uforstand, fortelle ham, at de ere msegtige og seldgamle Jsettekvinder, som allerede have voldt stor Ufred i Verden. Nu male de Krig og Eandeplager over Riget: Erode skal miste Eejres Trone, men Yrsas Spn skal senere hrevne Halfdans Drab.

Mperne maled, Magt de brugte, vare unge i Jsettestyrke. Skafttrreet skselved, Kveern skpdes bort, Kvsernsten tung sprang spnder itu.

*) Gods, **) med Velbehag.148

HELTESAGNENE

19. Odin elskede Er0ja (hun var hans «fri’öla», elskede; altsaa Eorveksling med Erigg). En Dag kom hun til en Sten, hvor der boede fire Dvserge, som havde forferdiget et saare smukt Halsbaand af Guld. Gudinden vilde gerne erhverve dette; men Dvtergene forlangte og fastholdt, at hendes Kserlighed skulde vtere Prisen, saa Smykket blev dyrek0bt, f0r hun kunde kalde det sit. Imidlertid havde den trseske Eoke erfaret Sagen og meddelte straks Odin sin Viden. Denne befalede ham at frar0ve Er0ja Smykket og bringe ham det, og det lykkedes, om end med nogen Vanskelighed. Eor at faa Halsbaandet tilbage maatte Er0ja love at stifte Ufred mellem to Konger, der vare saa msegtige, at tyve Konger tjente under dem, og denne Kamp skulde vare til evig Tid. Da begyndte Hjadningernes Uvejr o: Kampen. Hedin, Konge af Norge, bortfprte Hild, som var en Datter af den danske Kong Hogne, som paa den Tid var i Eeding. Da han kort efter Rovet vendte tilbage, udrustede han sin Elaade og forfulgte Ransmanden, som han indhentede. Det var forgseves, at Hild forspgte at msegle Eorlig mellem Eader og Elsker, idet hun som Bod tilbpd Eaderen et kostbart Halsbaand. Kampen begyndte, Hogne og Hedin drsebte hinanden, og der var stort Mandefald paa begge Sider. Hver Nat vsekkede Hild ved sine

[-Brising-smy leket.

Hj adninge-kampen. -]

{-i-Brising- smy le- ket.

Hjadninge- kampen.-i-}HJADNINGERNE

149

Tryllesange de faldne Helte til Eive igen. Den fplgende Morgen begyndte de Striden paany, og saaledes skulde det vedvare til Ragnarök.

Uette Hjadningesagn vandrede i Vikingetiden til England og Nederlandene, hvor det snart blev meget yndet. Era Nederlandene Iserte man det at kende i Tyskland, hvor der omtrent samtidig med Nibelungenlied (omtr. 1200) digtedes et stort Heltedigt Gudrun paa Grundlag af det nordiske Emne.

Beowulf.

20. Sagnene om Beowulf have efter de fleste Iserdes Mening deres Hjem og Oprindelse i Sverrig eller Danmark. Nu forefindes de kun i et angelsachsisk Kunstdigt fra det ottende Aarhundredes Begyndelse; men da det oprindelige Grundlag er nordisk, ville vi her kort genfortselle Hovedpunkterne af Digtet.

Danekongen Rodgar lod sig bygge en prsegtig Hal, hvori han vilde holde sine Gsestebud. Men derover blev Trolden Grendel meget forbitret, sneg sig om Natten ind i Kongshallen og rpvede tredive af Kongens Msend. Da dette gentog sig den ene Nat efter den anden, blev der Sorg og Eortvivlelse i hele Riget. Rygtet om Grendels Uferd naaede ogsaa til Geåterne, hvis bedste Mand Beowulf i Spidsen for udvalgte Stridsmsend besluttede at ile

Beo-

[-wulfs-kvadet.-]

{-twulfs- kvadet.-t} 164 HEETESAGNENE

Danekongen til Hjselp. Han modtoges med jublende Hyldest og et stort Gilde. Om Aftenen blev han og hans Msend ene tilbage i Hallen, hvor Grendel som ssedvanlig indfandt sig og greb en af Geåterne, som han spnderrev. Men Beowulf drog sit Svserd, og efter en frygtelig Kamp huggede han den h0jre Arm af Trolden og drev ham paa Elugt.

21. Danskerne juble. Men den fplgende Nat kommer Troldens Moder for at hsevne sin S0n. Det lykkes hende at bortslsebe Oskere, Kong Rodgars bedste Ven. Da beslutter Beowulf med de forenede Daner og Geater at ops0ge Trolden i hans eget Hus. Dette findes i en vseldig Sump, som er saa dyb, at Beowulf bruger et helt D0gn til at fuldfpre sin Vandring derned. Paa Bunden finder han Grendel og dennes Moder i en h0j og luftig Hule. Det

kommer straks til en vild Kamp mellem Moderen og Beowulf; men hans Sv£erd bider ikke paa den usaarlige Troldkvinde. Da opdager han et JsettesvEerd, som hsenger i Hulen, griber det og felder Uhyret. Rodgar har imidlertid troet ham dpd og er marcheret bort med sin Hser. Der bliver derfor stor Glsede, da han som Sejrherre vender tilbage til Jordens Överilade.

[-Grendels-]

j-tGren- dels-t} Moder.BEOWULF

22. Nu hengaar der 50 Aar. Beowulf er for Isenge siden vendt tilbage til sit Land, hvis Konge han er bleven. Da begynder i hans Ålderdom en vseldig Drage at hserge hans Land, og han maa endnu en Gang ruste sig til Strid.

Det lykkes ham at felde Dragen, men snart efter ud-aander han selv af sine Saar. —

Ind i denne Digtets Hovedhandling er der strpet en Msengde Stridseventyr og Kampskildringer, som vi her ville forbigaa.

Loruden de her kort behandlede enkelte Sagnkredse, der have spillet en sserlig? fremtreedende Rolle i Lolketro og Digtning, findes der en rig Mangfoldighed af halvmytologiske, halvhistoriske Heltesagn, som vi maa skaffe os Kendskab til ved at efterlsese Saxos ni fprste Bpger og de isländske Sagaer. Eksempelvis kunne vi nsevne de danske Siklingesagn (Hagbard og Signe), Fortellingerne om Skjold (Skjoldungerne), Rolf Krake og Regnar Lodbrok, Sagaen om Hervor og Hcjdrek, om 0rvarod; endelig Sagnene om Starkad eller Stserkodder, som har V£eret besunget hos alle Nordens Folk.Slutning.

Idet vi nu i det foregaaende have fremdraget Hovedpunkter af vore Fsedres Tro, ville vi dernsest til Slutning kaste et Blik paa den almindelige Livsopfattelse hos Hedenolds Nordboer, der har prseget sig i deres Mytologi og Digtning, isser saaledes som den er fremstillet i det berpmte Eddakvad Hävamal (den Hpjes Taler).

Guderne ere vel ypperligere end Menneskene, men lide ogsaa af disses Fejl og Svagheder. Man skal tro paa Guderne og ofre til dem; men til Gengseld skulle de beskytte Menneskene, som ellers snart Isere at tro paa TrolddomsvEesener eller paa «deres egen Styrke». Hele Nordboens Karakter er gennemsyret af Troen paa den uafvendelige Sksebne. Denne Tro giver ham Ligevsegt, selv i Livets svsereste Tilskikkelser, og bringer ham til med Koldblodighed «at bie paa Dpden». Men Opfattelsen er ikke blind eller fantastisk i Retning afSLUTNING

153

at lade staa til. Man skal med koldt Overlseg og rolig Forstand vselge og vrage for at gennemfpre sin Sag og vinde den Lykke, Rigdom og Anseelse, som enhver attraar og bpr attraa her i Livet. Sigurd siger til Fafner, da han har gennemboret dennes Hjerte og trues med Guldets Forbandelse: Hver Mand vil raade for Gods, indtil hans Dag kommer; engang skulle vi jo alle dp og fare herfra til Hel. Foragten for Dpden udtrykkes med stor Kraft i Regnar Lodbroks Dpdssang: Ej sprger jeg over Dpden, den pnsker jeg at mpde. Hjem byde mig Diserne, som Odin har sendt mig fra Herjans Hal. Glad vil jeg i Hpjssedet drikke 01 med Aserne. Ledne ere Livets Timer, leende vil jeg dp.

Uforferdet Mod er Mandens bedste Dyd. Han felder med koldt Blod sin Fjende; alle Kneb gselde, undtagen at bryde sit Ord. Man maa ikke v£ere grusom, hvor det ikke gselder Blodhsevn. Den overvundne Fjende skal drsebes eller behandles med Hpjmod. Nordboen haaner ikke som Sydfenderen, ja selv den hpjtdannede Grseker, den faldne Helt, der ligger i Stpvet for ham.

Man skal V£ere trofast i Venskab, hensynslps i Fjendskab. Moralen udtales med al pnskelig Klarhed: 154 SLUTNING

Ven for sin Ven skal en Mand v£ere, for ham og for hans Ven; men ingen Mand skal sin Uvens Venners Ven vsere.

Ved du en Ven, som vel du tror, og vil du godt af ham vinde: Sind du blande med ham og Gave skifte, ofte gaa ham at gseste!

Har du en anden, som ilde du tror, og vil dog godt af ham vinde: — fagert du mrele med ham og falskt det mene, giv l0s Tale for L0gn!

Men Respekten for Venskabet kan ogsaa faa et meget smukt Udtryk:

Stor Omvej er der til Uven, om end han ved Adelvej huser; men til god Ven Genstier gaa, om end han er fjernere faren.

Man skal vrere trofast over for sin Drot; at svigte ham er det st0rste Niddingsvrerk; men man skal samtidig bevare sin Uafhrengighed og aldrig b0je sig for Uret. Og man skal vrere trofast i Krerlighed, trofast i Forholdet mellem Mand og Kvinde. Dette skildres med stor Styrke; men Elskovs Glrede er kun kortvarig og f0rer ofte Helten og hans Brud en tragisk Undergång i M0de. Menneskelivets strerkeste Baand er dog ikke Elskov, men derimod Sl£egtf0lelsen; det Baand er helligtSEUTNING

155

og ubrydeligt baade hos Guder og Mennesker og udvikler en fast Overbevisning om Blodhrevnens Berettigelse, og denne udstrrekkes til at omfatte hele Husstanden. Man drreber med koldt Blod, indtil ens Hrevnfdlelse er mrettet, men vel at mrerke, man vedstaar sin Handling og tager dens E0lger. Skjuler man et Drab, er det Mord, og Mordere, Menedere og Eorf0rere straffes i Ormehallen paa Eigstranden.

Det er selvfplgeligt nok, at Heltedigtene have givet os strerkt idealiserede Heltetyper og Kvindeskikkelser, der ingenlunde altid svarede til Virkeligheden hos alle Eolkets ypperste. Ubpjelig Kraft staar som Karakterens Grundlag og medfprer meget haardt og raat; men Billedets mange lyse Sider ere lige saa fremtrredende.

Tidligere overvurderede man disse; men vi kunne let forsynde os mod os selv og vore Eredres Eiv ved at falde i den modsatte Yderlighed og kun understrege Raaheden, som den skildres af kristne Skribenter i de Eande, der hjems0gtes af Normannerne. Vi skulle maale med en historisk Maalestok og ikke d0mme de svundne Tider fra Nutidens Synspunkt alene. Saaledes ogsaa over for de almindelige Eivssandheder, som udtales i Håvamål. Ofte ere de smaalige og smaatskaarne, Anbefalingen af »den gyldne Middelvej» i daglig Eiv og ErerdenSEUTNING 170

smager strerkt af Eilisteri — for at bruge et möderne Udtryk. Men det samme Afsnit af Digtet ender med fplgende Einier, hvormed vi ogsaa ville slutte denne Eremstilling af vore Eredres Tro :

Ere d0r, Errender d0r, selv d0r man tilsidst. Men Eftermrelet aldrig d0r, hvor det er vel vundet.

Ere d0r, Errender d0r, selv d0r man tilsidst. Et ved jeg, der aldrig d0r. Dom over hver en d0d.

Saadanne Ord ere Udtryk for et Kulturstandpunkt, som fortjener Opmrerksomhed og Respekt.

I. Navnehenvisninger.

[I Oldnordisk, «normaliseret» Retskrivning som i Wimmers Eresebog, betegnes Selvlydenes Erengde ved Accent: a, ä, o. ö, u, ii o. s. v. — o betegner u-Omlyd af a og udtales som kort aa — ö betegner «bl0dt» d (som i »Mad») — Jj «haardt» th (som i Engelsk «thing»). I nrervrerende Bogs Tekst ere Navnene gengivne efter praktiske Hensyn, uden nogensomhelst Konsekvens, i Tilslutning til Saabys Ordbog og den almindelige Sprogbrug. Men det vilde vrere rigtigere (historisk set) at anvende de oldnordiske Navneformer, da Mytologien jo var udviklet i Erellessprogets Tid, Irenge f0r Sprogspaltningen (omkr. Aar iooo)NAVNEHENVISNINGER

157

afsatte tydelige Spor. Til Oplysning om, hvorledes de vaklende Navneformer ere opstaaede, mrerkes fplgende Hovedpunkter: Oldn. hl, hn, hr miste i Dansk h, men i Bogen er h beholdt undtagen i enkelte almindelige Ord —• Oldn. ei, au, ey (0y) sammentrrekkes i Dansk til Enkeltlyd: e og 0.1 Bogen beholdes Tvelydene som ej, av og 0j — Oldn. o behandles i Dansk meget forskell igt (= o, 0, eller naar Omlyden bortfalder a); her anvendes överalt o, der b0r udtales aa — å bliver paa Dansk oftest aa, men Bogen beholder a — I ubetonede Stavelser gengives ofte i ved e, u ved o — Nrevnefald af Han-k0nsord ender oftest paa r, som her i Bogen nresten överalt er bortkastet.

Foran dette r indsk0des paa Island en «Hj£elpelyd» u, som Digterne ofte have medtaget (Oehlenschlseger: Surtur, Baldur, Vaulundur), hvilket ydermere har 0get Förvirringen. — Almindelige Typer betegne Bogens Navneformer, Kursivtryk de tilsvarende oldnordiske. Tallene henvise til Bogens Sider.]

Adam af Bremen 28. 124.

Ae, Ai 105.

Afe 105.

Age tor 43.

Alfader 43.

Alf Hjalprekss0n 130.

Alfer 35. 72.

Alfhejm 45.

Alfrodul 57.

Aisvin 33.

Alter 7. 120.

Alvis 87.

Alvitr 143.

Amme 105.

Andvare 73. 130.

Anekultus 66. Angerbode 48. 113. Arkseologi, förhistorisk 5. Åser 10 o. m. St. Asebro 34. 54. Asetor 43. Asgaard 37. Ask 37.

Åsynjer 42. 49. Atle 134. Attila 135.

Audhumle, Aubhumla 30.

Balder 44. 107 — 110. Baldersbraa 44. 108.NAVNEHENVISNINGER 172 B ålders Dr0mme 108. B ålders Baalferd 109. Barre 103. Bauge 97.

Begravelsesskikke 5. 64 — 65.

Bele 100.

Beowulf 149—51.

Bergelmer 30.

Bersserk 61.

Bestie 30.

Bifrost 34.

Bilskirner 43.

Blot, blöte 121.

Bodvilde, Bgbvildr 144—145.

Boltorn 30.

Bolverk 97.

Bor 30.

Borghild 129.

Bous 108.

Brage 46.

Brejdablik 44.

Brisingemen 46. 148.

Brok 77.

Bronzealder 5 ff.

Brynhild 132—133.

Brsendalder 7.

Budle 134. Budlunger 134. Bugge 22. Bure 30.

Csesar 14.

Dag 32. Dansk Tunge 8. Delling 32.

Didrik af Bern 27. 135.

Dis 70 Donar 12 Drauge 61. 142 Draupner 78. 110. Drpmme 60. Dvserge 34. Dyåus 10. Dsemoner 2. 72.

Edsaflseggelse 120. Eddadigte 23. Egil 86. 142—143. Ejnherjer 43. 50. Ej r 49. Elivågar 29. Eljudner 112. Emble 37. Erp 134. Etzel 135.

Eafner 130—31. Earbaute 48. Eenja 147.

Eenrer, Eenresulv 48. 54. Eensale 49. Ejalar 97. Eimbulvetr 54. Ejorgyn 55. Eolkvang 45. Eorsete 47—48. Ereke 90.

Erigg 37. 49 94—95-Erodefreden 146. Erpj, Erey?-, Erpyr 45. 99—104. Erpja, Ereyja, Er0yja45. 49-94. 100. 148.NAVNEHENV1SN1NGER

59

Eulla 49. Eylgjer 67— 70.

Galar 97.

Ganglere 42.

Garm55. 112.

Gefjon 49. 95.

Gefn 46.

Gejrrpd 85, 86.

Gengangere 62—64.

Gerd 100—103.

Gere 90.

Ge var 108.

Gilling 97.

Gimle 57.

Ginnungegab 29.

Gjallerbro 110.

Gjallerborn 35. 42. 47. 54.

Gjol 110.

Gjuke, Gjukunger 132—35.

Glaser 50.

Glejpner 49.

Glitner48.

Gnipebule 112.

Gnitebede 130. 131.

Gode 118—19.

Grane 131.

Grendel 149.

Grid 85.

Grimbild 132. 133. Grimner 92—93. Groa 85. Grotte 147. Gudebilleder 7. 121. Gudrun 132—35.

Gudrun-Digtet 149. Guldfakse 83. Guldbornene 7. 14. Guldtop 46. 104. Guldvejg, Gullveig 40 Gullentanne 46. Gundabari 135. Gungner 77. Gunlod 96—98. Gunnar 132—33. Guttorm 132.

Gyldenbprste 100. Gullinbursti 77-

Gylfaginning 24. Gylfe 24. 42. 95. Gymer 101.

Hagbard24. 151.

Hagekors 6. 12. 88.

Halfred 69—70.

Hamder 134.

Hammertegn 18—19.

Hamskifte 61—62.

Håttatal 25.

Håvamål 71. 96.

Hedin 136. 148.

Hejdrun 50.

Hejmdal 46. 104—7.

Hekse 71.

Hel 48. hi —12.

Helge Hjorvardsspn 135—37.

Helge Hundingsbane 137—42.

Hermod53. 110.

Hertha 103.

Hild 135.i6o

NAVNEHENVISNINGER Hild Hognesdatter 148 — 49 Himmel 31.

Himmelbjserge 34. 46.

Hjadningerne 146—49.

Hjalprek 130.

Hjordis 129.

Hlér 37.

Hlésey 37.

Hlidskjalf 91.

Hlodyn 55.

Hloride 79—80 Hcddmimer 57.

Hoder 47. 108.

Hogne 132 Holmgang 125.

Hov 119—22.

Horg 119.

Hrejdmar 130.

Hringhorne 109.

Hrungner 83—85.

Hrsesvelg 34.

Hu, hugr 60. 69.

Hugin 90.

Hunding 130—31.

Hvergelmer 29.

Hymer 81 — 82.

Hyrrokin 109.

Hofut 47 Hdjalder 7.

Hdjssedestolper 120.

Hpner 37. 39.

Idesletten 38. Idun 46. 114 Indoeuropseere 9.

Esland 20. Ivakles Spnner 77.

Jonaker 134. Jord 31. 37. Jordanes 28. Jormungand 48. Jormunrek 135. Jotunhejm 32. Jupiter 10. Jsernalder 6—

8. Jsernluffer 44. Jsernved 33. Jsetter 30—32. 72. Jsettehjem 32.

Kendinger 24. Kväser 39. 97. Kit?nbl 65.

haufey 48. Lif 57. Liftraser 57. Lodur 37. Lofn 50. Lokasenna 117. Loke 48. 112 —17. Lopt 48. Lyngve 130. Lysalfer 35. L0v0 48.

Magne 85. Mardal 46. Mareridt 59. Menglad 46.NAVNEHENV1SN1NGER 161

Menja 147.

Menneskeofringer 121 — 22. Middelhjem 32. Midgaard 32. Midgaardsorm 48. Midvintersblot 123. Mimer 35. 39. Mimers Br0nd 35. Mistelten 51. Mjolner 43. 78. Modgunn 110. Mokkerkalfe 84. Mundelfare 33. Munin 90. Muspel 29. Maane 33. Maanegarm 33.

Naglfar 54.

Nanna 108. 110.

Nastrond 53.

Nat 32.

Nertbus 103.

Nibelungenlied 133. 135.

Nidbug 35.

Nidud 143-

Niflbejm 29. 112.

Niflbel lix.

Niflunger 132.

Njord 39. 44. 103.

Noatun 44.

Nor 32.

Norner 36. 70.

Odin 12. 20. 43. 89 — 99. Odrerer 96. 97.

Olrun 143. Orvandel 85.

Paulus Diaconus 28. Personnavne 20. Prsestevtesen 118—19.

Ragnarök 54—57-Ratatosk 36. Ran 73. Regin 130—31. Rerer 128. Rig 104—7. Rigsblot 123. Rimfakse 33. Rind 47. Roskva 86. Runestene 15. 18. Runer 14.

Saga 49. 93-94-

Saxo 27.

Saxno te 75.

Sessrymner 45.

Sif77-

Sigfried 133.

Sigge 128.

Siggejr 129.

Sigmund 129.

Signe 24.

Signy 129.

Sigrdrifa 132.

Sigrun 137—42.

Sigurd Fafnersbane 130—33 Sigyn 48.51.

Mortensen: Mytologi.iöo NAVNEHENVISNINGER Siklingerne 151.

Sindre 77.

Sinfjotle 129.

Sjofn 50.

Sjsele 2. 58—64.

Skade44. 115—16. Skdldskaparmål 25. Skidbladner 77.

Skinfakse 33.

Sk ir ner 100—3.

Skjaldekvad 23.

Skjold, Skjoldunger 151. Skjolddigte 23.

Skrymer 87.

Skuld 36.

Slagfin 142.

Slejpner 41.

Snorre 24.

Sol 33.

Sorle 134.

Stall 120.

Stednavne 20.

Stenålder 5.

Styrkegjordene 43.

Stenkekost 120.

Sterkodder 151.

Surt 29.

Suttung 96—97. Svadelfare 40. Svafa 136—37. Svaner 36. Svanejomfruer 71. Svanhild 135. Svanhvide 143. Svartalfer 35.

Svasud 34. Svejdal 27. Ssehrimner 50. Sdkkvabekk 49. 93.

Tacitus 14.

Templer 119.

Ting 125.

Tiu, TiwaR 10.

Tjalfe^86.

Tjasse 44.

Tok, Pfkk 53.

Tor 12. 27. 43. 74—89.

Triskele 6.

Trudhejm 43.

Trudvang 43.

Trym 78.

Trymhejm 44.

Tvekamp 125.

Tyr 10. 12. 46.

TJdgaard 86. Ull 47- Uppsalablot 124. Urd 36.

Urds Br0nd 35. Urnordisk 8.

Vaftrudner 91—92. Valaskjalf 91. Val 45. 50. Vale 47. 108. Valfader 43. Valbal 43. 50. Valbalstrse 50.NAVNEHENVISNINGER

63

Valkyrjer 50. 70. Vanadis 46. Vanabejm 39. Vaner 39—42. Vanlande 59. Var 49. Ve 30. Ve, Vi 18. Vegtam 109. Verdande 36. Verdenstrseet 12. Véurr 75. Viborg 18. Vidar 47. 55. Vidgar, Vidrik 146, Vigrid 55. Vile 30. Vindsval 34. Vingtor 78. Vingolf 43. Vinter 34. Volsung 128.

Volsungesaga 26. Volsunger 128—35. Volund Smed 142—46. Volver 126.

Volvens Spaadom, Völuspå. Wodan 12. 75. WoljanaR II. Worsaae 14. Wurd 7<x

Ydale 47. Yggdrasel 35. Ymer 30. Yngve-Er0j 100. Ynglingesaga 26.

Zeus 10. Ziu 10. Jiger 73. 0jlime 129. Aarvaagen 33. [lonaRaR II. JiulR 119.

II. Benyttede Eddadigte.

(Paa de med * mserkede Sider er anf0rt Vers.)

Volvens Spaadom, Völuspå 31*. 38*. 40*. 41*. 51*. 52. 53*.

54—55* 56—57*-Den Hpjes Taler, Håvamål 71*. 96*. 152—53. 154*. 156. Sangen om Vaftrudner,

Vafprudnismål 50*. 91*—92*. Sangen om Grimner, Grimnismål 31*. 35*. 92. 93*—94*. Kvadet om Vegtam, Vegtamskviöa 108—9. Hammerhentningen, prymskviba 78*—79*—80*.i6o

NAVNEHENVISNINGER

Sangen om Hymer, Hymiskviba 81—83.

Sangen om Alvis, Alvtssmål 87.

Skirners Rejse, Skzrnis/fr 100—101*—102*—103.

Sangen om Rig, Rigspula 104—105*—106*—107*.

Eoketrsetten, Eokasenna 95. 113*. 116. 117*.

VolundskvEedet, VolunJarkviba 142. 143*. 144*. 145*. 146. Sangen om Grottekveernen, Gröttasfngr 146. 147*.

Sigurdssangene i Prosagengivelse 128—35. Sangen om Helge Hjorvardsspn i Prosagengivelse 135—37-Andet Kvad om Helge Hundingsbane 137—38. 139*. 140*. 141*. 142*.

III. Eolkeviser omtalte.

S. 27. 32. 60. 63. 80—81. 135. 142.

Digitaliserad av Projekt Runeberg och publicerad på http://runeberg.org/mknordmyt/ .

Konverterad till .pdf, .epub, .mobi och .txt av Arkivkopia och publicerad på https ://arki vkopia, se/sak/runeberg-mknordmyt .

Filen skapad 2018-12-17 11:58:37.898300